Byg­ge­ma­ta­dor fik 100.000 skat­te­kro­ner af borg­me­ster og done­re­de bag­ef­ter 50.000 til hans valg­kamp: Kan lig­ne “kor­rup­tion”, mener ekspert


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

Først den ene vej, så den anden vej.

Sådan løb pen­ge­ne fra Aal­borg Kom­mu­ne og borg­me­ster Tho­mas Kastrup-Lar­sen (S) til byg­ge­ma­ta­dor Jes­per Sko­vs­gaard før kom­mu­nalval­get i 2017.

Gan­ske usæd­van­ligt tik­ke­de der i april 2017 100.000 skat­te­kro­ner fra Aal­borg Kom­mu­ne ind på kon­to­en i Jes­per Sko­vs­gaards ejen­doms­sel­skab 2E Group.

Fak­tu­ra­en, som Fri­heds­bre­vet er i besid­del­se af, er stilet direk­te til borg­meste­rens pri­va­ta­dres­se i det vest­li­ge Aal­borg og dæk­ker over et bidrag til det popu­læ­re TV2-pro­gram Nybyg­ger­ne, som 2E leve­rer boli­ger til.

Fire måne­der efter Jes­per Sko­vs­gaards fir­ma modt­og 100.000 kro­ner, strøm­me­de der 50.000 kro­ner ind på kon­to­en hos Soci­al­de­mo­kra­tiets loka­laf­de­ling i Aal­borg for­ud for kom­mu­nalval­get, hvor Tho­mas Kastrup-Lar­sen som sid­den­de borg­me­ster var spidskandidat.

Pen­ge­ne kom fra tre af Jes­per Sko­vs­gaards sel­ska­ber og var delt op i tre por­tio­ner. Èn dona­tion af 10.000 kro­ner og to dona­tio­ner af 20.000 kro­ner. For­di ingen beløb i sig selv over­s­teg beløbs­græn­sen på 20.000 kro­ner, kun­ne det lade sig gøre at hol­de dona­tio­ner­ne ano­ny­me, lige­som Jes­per Sko­vs­gaard kun­ne gå under radaren.

Fri­heds­bre­vet kan afslø­re sagen på bag­grund af hem­me­li­ge bilag, som vi er kom­met i besid­del­se af.

Sagen efter­la­der rig­man­den Jes­per Sko­vs­gaard og borg­me­ster Tho­mas Kastrup-Lar­sen med alvor­li­ge for­kla­rings­pro­ble­mer. Det mener i hvert fald fle­re par­ti­er på råd­hu­set og fle­re eks­per­ter i offent­lig forvaltning.

Sådan lyder kritikken

En af dem er Fre­de­rik Waa­ge, jurapro­fes­sor på Juri­disk Insti­tut ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet (SDU), som ser med stor alvor på sagen.

“Det tids­mæs­si­ge sam­men­fald (mel­lem transak­tio­ner­ne, red.) er påfal­den­de. Det er klart, at kom­mu­nens mid­ler ikke må bru­ges som mody­del­se for bidrag til en valg­kamp,” lyder vur­de­rin­gen fra Fre­de­rik Waa­ge, der mener, at sagen ikke ser godt ud for borg­meste­ren og kal­der på en forklaring.

Jes­per Olsen, for­mand for anti­kor­rup­tions­or­ga­ni­sa­tio­nen Trans­pa­ren­cy Inter­na­tio­nals dan­ske afde­ling, mener, at for­lø­bet set ude­fra kan være kriminelt.

“Det kun­ne godt lig­ne returkom­mis­sion,” siger Jes­per Olsen og tilføjer:

“Returkom­mis­sion i sådan en sag er også kor­rup­tion, for­di det er mis­brug af magt til egen vinding.”

Returkom­mis­sion kan iføl­ge straf­fe­loven straf­fes med op til fle­re års fængsel.

Per­spek­tiv

Trans­pa­ren­cy-for­man­den sam­men­lig­ner sagen med en tid­li­ge­re skan­da­lesag fra Aal­borg i begyn­del­sen af 1980’erne, hvor den soci­al­de­mo­kra­ti­ske borg­me­ster Mari­us Ander­sen blev dømt for bestik­kel­se, da han fik foræ­ret et “mos­grønt bade­væ­rel­se” fra en sto­ren­tre­pre­nør uden at beta­le for det.

“Det her kun­ne godt lig­ne et grønt bade­væ­rel­se anno 2017,” siger Jes­per Olsen.

Bal­la­den kom­mer efter, at Fri­heds­bre­vet i decem­ber kun­ne afslø­re, at Jes­per Sko­vs­gaard, der er stor­sponsor af Soci­al­de­mo­kra­ti­et, på fle­re byg­ge­plad­ser har sam­ar­bej­det med et fir­ma, der er ejet af en Hells Angels-præsident.

Fri­heds­bre­vet har også kun­net afslø­re, at DKT Byg, der er fast hove­d­en­tre­pre­nør på 2E’s pro­jek­ter og del­vist ejet af Jes­per Sko­vs­gaard, træk­ker en ræk­ke ube­tal­te reg­nin­ger for adskil­li­ge mil­li­o­ner til kre­di­to­rer, der aldrig er ble­vet betalt. Fri­heds­bre­vet har talt med fle­re kre­di­to­rer, der for­tæl­ler, at de som føl­ge af fir­ma­ets mang­len­de beta­ling, er gået konkurs.

En sag for politiet

På råd­hu­set sen­der sagen fle­re poli­ti­ke­re op i det røde felt.

Det gæl­der blandt andet Enheds­li­stens råd­mand Per Clau­sen (Ø).

“Hvis borg­meste­ren har fået støt­te fra én per­son, hvor han har fået 50.000 kro­ner, så er det efter min over­be­vis­ning en over­træ­del­se af lov­giv­nin­gen. Hvis det er rig­tigt, så er det en sag for poli­ti­et og fuld­stæn­dig uac­cep­ta­belt,” siger Per Clau­sen med hen­vis­ning til, at Jes­per Sko­vs­gaard var direk­tør i alle tre sel­ska­ber, som pen­ge­ne er over­ført igennem.

Belø­be­ne blev over­ført gen­nem tre ejen­doms­pro­jekt-sel­ska­ber, hvor Jes­per Sko­vs­gaard eje­de det ene ale­ne, mens han i 2017 eje­de 50 pro­cent af de andre.

Per Clau­sen vil se nær­me­re på rela­tio­nen mel­lem Jes­per Sko­vs­gaard og borg­meste­ren. Des­u­den vil han have en for­kla­ring på, hvor­for kom­mu­nen brug­te 100.000 skat­te­kro­ner på at støt­te Jes­per Skovsgaard.

“Hvis borg­meste­rens valg­kamp finan­si­e­res på en måde, som er en omgå­el­se og hem­me­lig­hol­del­se af poli­tisk valg­kamps­støt­te, så er det selv­føl­ge­lig dybt kri­tisa­belt,” siger rådmanden.

Både Ven­stre og Dansk Fol­ke­par­ti vil have gran­sket, om der stik­ker noget under:

“Det giver anled­ning til, at det er noget, der skal kig­ges nær­me­re på. For det ser uhel­digt ud,” siger Ven­stre-leder i Aal­borg og råd­mand Jan Nymark Thaysen.

Hos Dansk Fol­ke­par­ti giver sagen råd­mand Kri­stof­fer Hjort Storm en besk smag i munden.

“Jeg håber ikke, han har fået pen­ge­ne, for­di han er sponsor til Soci­al­de­mo­kra­ti­et. Men det er da klart, at det kan man godt få mistan­ke om,” siger han og tilføjer:

“Så vidt jeg ved, så har Jes­per Sko­vs­gaard råd til at beta­le for sine mate­ri­a­ler, når han byg­ger huse,” siger Kri­stof­fer Hjort Storm.

Det har vi fun­det ud af

Grund­la­get for transak­tio­nen mel­lem Jes­per Sko­vs­gaard og kom­mu­nen blev etab­le­ret i for­å­ret 2016, da Jes­per Sko­vs­gaard ret­te­de hen­ven­del­se til borg­meste­ren for at høre, hvad kom­mu­nen kun­ne bidra­ge med, hvis TV2-pro­gram­met Nybyg­ger­ne løb af stab­len i Aal­borg i 2017.

Af en mail­kor­re­spon­dan­ce, som Fri­heds­bre­vet har fået aktind­sigt i, frem­går det, at Tho­mas Kastrup-Lar­sen ind­kald­te kom­mu­nal­di­rek­tør Chri­sti­an Ros­lev, davæ­ren­de råd­mand for By- og Land­skab Hans Hen­rik Hen­rik­sen og stads­ar­ki­tekt Peder Baltzer Niel­sen til et møde med Jes­per Skovsgaard.

Iføl­ge Aal­borg Kom­mu­ne er der ikke noget møde­re­fe­rat fra mødet. Kom­mu­nen oply­ser, at det efter­føl­gen­de blev aftalt, at der skul­le over­fø­res 100.000 kro­ner til 2E for at lave en bran­ding­film om Aalborg.

Hans Hen­rik Hen­rik­sen, der trak sig efter det nyligt over­stå­e­de kom­mu­nalvalg, kan godt huske, at der var et møde.

“Jeg kan ikke erin­dre, at der blev beslut­tet, at vi skul­le give 100.000 kro­ner. Men jeg kan huske, at vi nik­ke­de til, at det var en god idé, at man hen­lag­de Nybyg­ger­ne til Aal­borg,” siger Hans Hen­rik Henriksen.

Kom­mu­nal­di­rek­tør Chri­sti­an Ros­lev skri­ver i et skrift­ligt svar, at mødet hand­le­de om Nybyg­ger­ne og kom­mu­nens bidrag.

Det har ikke været muligt at få fat i Peder Baltzer Niel­sen, der er hjem­sendt i en ver­se­ren­de sag om ulov­li­ge udbyg­nings­af­ta­ler i kommunen.

Det siger borgmesteren

Fri­heds­bre­vet har stil­let Aal­borgs borg­me­ster Tho­mas Kastrup-Lar­sen en ræk­ke spørgs­mål. Desvær­re var borg­meste­ren opta­get af møder hele dagen, lød mel­din­gen fra kommunen.

Ads­purgt til Jes­per Sko­vs­gaards støt­te af den soci­al­de­mo­kra­ti­ske lokal­for­e­ning, hvor borg­meste­ren var opstil­let som spids­kan­di­dat, sva­rer borgmesteren:

“Angå­en­de valg­kamps­støt­te kan jeg oply­se, at jeg ikke har fået nogen per­son­li­ge bidrag til min valg­kamp i hver­ken 2017 eller i 2021. Soci­al­de­mo­kra­tiets for­mand Jens Lar­sen Peder­sen har ansvar for den valg­kamps­støt­te, som Soci­al­de­mo­kra­ti­et Aal­borg indsamler.

“Jeg har armslæng­de til det­te arbej­de og har der­for hel­ler ind­sigt i det,” skri­ver borgmesteren.

På spørgs­må­let om, hvad der ske­te på det møde, hvor det angi­ve­ligt blev beslut­tet at sen­de 100.000 skat­te­kro­ner til Jes­per Sko­vs­gaard, og hvor­for der ikke fore­lig­ger noget refe­rat fra det møde, skri­ver borg­meste­ren følgende:

“Jeg husker godt sagen om Nybyg­ger­ne. Aal­borg Kom­mu­ne støt­te­de i den for­bin­del­se en bran­ding film for Aal­borg, som var en del af pro­gram­met. Vi tænk­te, at det var god mar­keds­fø­ring af Aal­borg at få fil­men med som en del af pro­gram­met. Hvor­for der ikke fore­lig­ger et refe­rat fra det pågæl­den­de møde, er jeg ikke viden­de om.”

Fri­heds­bre­vet vil for­sø­ge at få et læn­ge­re inter­view med borg­me­ster Tho­mas Kastrup-Larsen.

En sjov detalje

Nybyg­ger­ne er ble­vet opta­get fle­re ste­der i lan­det. Blandt andet i Sil­ke­borg, Hede­hu­se­ne, Kol­ding og Fure­sø Kom­mu­ne, som Jes­per Sko­vs­gaard over for Tho­mas Kastrup-Lar­sen siger “hjalp os på for­skel­lig vis”.

Det har ikke været muligt at opkla­re, hvad hjæl­pen dæk­ker over, da Jes­per Sko­vs­gaard ikke er vendt til­ba­ge på Fri­heds­bre­vets hen­ven­del­se. Men Fure­sø Kom­mu­ne oply­ser, at kom­mu­nen ikke har givet støt­te til 2E/Jesper Sko­vs­gaard og blot blev ori­en­te­ret om, at opta­gel­ser­ne vil­le fin­de sted.

Hver­ken Sil­ke­borg, Kol­ding eller Høje Taa­strup Kom­mu­ne, hvor Hede­hu­se­ne lig­ger, har givet til­skud, oply­ser de tre kommuner.

Ran­ders Kom­mu­ne, hvor Nybyg­ger­ne også er ble­vet opta­get, er ikke vendt til­ba­ge på vores henvendelse.

En meget, meget usæd­van­lig sag

Det er ikke før­ste gang, at hem­me­li­ge dona­tio­ner til poli­ti­ke­re bli­ver kendt i offent­lig­he­den. I 2019 var der den såkald­te Britt Bager-sag, der hand­le­de om, at de Kon­ser­va­ti­ves Britt Bager som fol­ke­tings­kan­di­dat for Ven­stre i 2015 hav­de mod­ta­get 100.000 kro­ner fra sam­me per­son via fem sel­ska­ber, uden det blev indberettet.

Den efter­føl­gen­de poli­ti­ef­ter­forsk­ning blev indstil­let i 2020. Og Britt Bager for­sva­re­de sig med, at hun over­holdt lovens bog­stav og ikke lovens ånd, som hun blev kri­ti­se­ret for ikke at leve op til, da poli­ti­ke­ren næg­te­de at oply­se nav­net på donoren.

På Dan­marks Medie- og Jour­na­list­højsko­le mener kom­mu­nal­for­sker Roger Buch, at sagen på man­ge måder udstil­ler, at åben­heds­reg­ler­ne, der i dag bety­der, at dona­tio­ner under 21.900 kro­ner for­bli­ver ano­ny­me, ikke virker.

“Reg­ler­ne er skabt for at sik­re åben­hed og for at beskyt­te imod kor­rup­tion og ven­ne­tje­ne­ster. Hvis en per­son, som arbej­der tæt sam­men med kom­mu­nen, støt­ter et par­ti gen­nem fle­re sel­ska­ber, kan det alt­så ske fuld­kom­men skjult. Det er imod lovens ånd, men fuldt lov­ligt,” siger Roger Buch, der ikke for­står, hvor­for kom­mu­nen skal yde bidrag til 2E for at leve­re boli­ger til et tv-program.

“Det ord, der er i mit hoved, er mystisk. Det er meget, meget usæd­van­ligt. Og det er svært at for­stå, at man beta­ler en fak­tu­ra til en under­le­ve­ran­dør til et tv-pro­gram. Det skri­ger på, at man får for­kla­ret, hvad pok­ker der fore­går, for det er højst usæd­van­ligt,” siger kommunalforskeren.

Fri­heds­bre­vet beskrev i decem­ber, hvor­dan Jes­per Sko­vs­gaard i Soci­al­de­mo­kra­tiets sene­ste regn­skab fra 2019 figu­rer som én af de ni sponso­rer, der giver mere end 20.900 kro­ner, som den davæ­ren­de græn­se for ano­ny­mi­tet lød på.

I et Lin­ke­dIn-opslag for­søg­te Jes­per Sko­vs­gaard at demen­te­re det, da han skrev, at hans dona­tio­ner til Soci­al­de­mo­kra­ti­et lå mere end 10 år til­ba­ge i tiden.

Den påstand står dog i skæ­ren­de kon­trast til dona­tio­ner­ne fra 2017 til Aal­borgs borg­mesters soci­al­de­mo­kra­ti­ske lokalforening.

Jes­per Sko­vs­gaard har ikke ønsket at stil­le op til inter­view. Via hans advo­kat Cas­per Gam­mel­gaard afvi­ser han i et skrift­ligt svar, at der er nogen sam­men­hæng mel­lem afta­len med Aal­borg Kom­mu­ne og dona­tio­ner­ne til Soci­al­de­mo­kra­ti­et, der ikke er i strid med lovgivningen.

“Alle bidrag til Soci­al­de­mo­kra­tiets loka­le valg­kampag­ne gen­nem åre­ne er natur­lig­vis sket i over­ens­stem­mel­se med reg­ler for par­ti­bi­drag på tids­punk­tet, det er givet, hvil­ket også er bekræf­tet af eks­per­ter, der er fore­s­purgt,” lyder svaret.

Om bidra­get fra kom­mu­nen skri­ver byggematadoren.

“Aal­borg Kom­mu­nes inter­es­se i det­te bidrag var at mod­ta­ge en pro­fes­sio­nel pro­du­ce­ret Metro­no­me Pro­mo­tion film om Aal­borg. Mine kli­en­ter kun­ne efter­føl­gen­de kon­sta­te­re, at fil­men blev brugt flit­tigt af kommunen.”

Det mang­ler vi svar på

Hvor­for dæk­ke­de Jes­per Sko­vs­gaard over dona­tio­ner­ne? Hvem beslut­te­de, at 2E skul­le have 100.000 kro­ner? Hvad blev der snak­ket om på mødet uden møde­re­fe­rat? Og hvor­for skul­le fak­tu­ra­en på 100.000 kro­ner sti­les per­son­ligt til borg­meste­rens privatadresse?

Hvis du ved noget om Jes­per Sko­vs­gaard, som vi bør inter­es­se­re os for, kan du hen­ven­de dig til mathias@frihedsbrevet.dk eller frihedsbrevet@protonmail.dk. Alle hen­ven­del­ser behand­les med stør­ste fortrolighed.