Europa og USA har været allierede i årtier og har fælles historiske og kulturelle rødder, der går flere hundrede år tilbage. Men betyder det igangværende opbrud i den internationale orden, at vi styrer mod en skilsmisse, eller vil det lykkes at redde det kriseramte ægteskab og nå til enighed om en ny ægtepagt?

Og vil fortidens europæiske dæmoner med rivalisering og krig blive vakt til live, hvis USA trækker sig som garanten for Europas sikkerhed? Og hvem bliver ramt hårdest, hvis det kommer til et brud mellem USA og Europa?

Der foregår konsultationer og forhandlinger mellem Ukraine, USA, Rusland og Europa for at se, om der er grundlag for en våbenhvile eller fredsaftale, der kan gøre en ende på krigen, men præsident Trump har truet med at trække sig fra forhandlingerne, hvis ikke der indgås en aftale inden den 30. april, og hans muligheder for at øve indflydelse på Kreml er begrænsede, mens Putins krav er uspiselige for Ukraine og Europa, så hvordan ser vejen til fred i Ukraine ud?

Har præsident Trump og hans rådgivere taget fundamentalt fejl af det økonomiske forhold mellem Kina og USA? Hvem er mest afhængig af hvem, hvor sårbar er USA og Kina i forhold til den handelskrig, Trump skød i gang for to uger siden, og hvordan vil resten af verden reagere? Og findes der en rød tråd i Trumps udenrigspolitik? Det taler vi om i denne episode.

De fleste økonomer er enige om, at den amerikanske økonomi lider under flere strukturelle problemer: en gigantisk statsgæld på 36.000 milliarder dollar, som bare vokser og vokser, et underskud på de offentlige finanser svarende til seks procent af BNP og et underskud på handelsbalancen på over 1.000 milliarder dollar om året som følge af de seneste årtiers udflytning af produktion fra USA, sådan at industriproduktionen nu kun tegner sig for seks procent af BNP. Spørgsmålet er, om Trumps indføring af toldsatser over en bred kam er den rigtige opskrift på at genskabe balancen i den amerikanske økonomi? Og hvilke alternativer er der? 

USA fastholder presset på Danmark og Grønland, men ville Washington have ageret mindre aggressivt, hvis ikke en ny hjemmestyrelov var blevet vedtaget i 2009, som baner vejen for Grønlands løsrivelse fra Rigsfællesskabet i en ny verden med stormagtsrivalisering?

Med en højtstående amerikansk delegations besøg i Grønland her i weekenden er vi måske vidne til fødslen af en ny verdensorden. Hør Friis Arne Petersens analyse af den højdramatiske situation og hans bud på, hvad der videre vil ske.

Præsident Trumps personlige ven og udsending til Mellemøsten og Rusland, Steve Witkoff, har givet et opsigtsvækkende interview til den amerikanske tv-vært og journalist Tucker Carlson, som giver et sjældent indblik i Trumps tilgang til verden og diplomati. Witkoff er blevet kritiseret for at tale pænt om Putin, for lade sig manipulere af propaganda og for at have en utilstrækkelig forståelse af Mellemøsten, men har Trump ikke en pointe, når han siger, at fortidens forsøg på at løse konflikterne er slået fejl, og at der derfor er der brug for friske øjne og en ny tilgang?

Med gårsdagens beslutning i det tyske parlament om at afsætte 500 milliarder euro til oprustning, infrastruktur og grøn teknologi gør Tyskland op med de seneste årtiers stramme finanspolitik. Nu skal der bruges penge, mange penge. Hvad indebærer det og hvilke resultater vil det føre til?

Paradokserne står i kø i Europa: Man siger, at vores værdier er under pres, men undlader at fordømme massemord på civile i Syrien og er tavs om udelukkelsen af favoritten til at vinde præsidentvalget i Rumænien, og der er intern uenighed i EU om den model, der skal finansiere den planlagte oprustning. Kan Tyskland, Frankrig og Storbritannien blive enige om, hvordan Europa skal håndtere den nye geopolitiske situation, hvor man ikke længere kan regne med USA?

USA's tidligere præsident Joe Biden var langt hårdere over for Israels Benjamin Netanyahu, end præsident Trump har været overfor præsident Zelenskyj, siger en amerikansk historiker, men han holdt facaden, når pressen var til stede i Det Hvide Hus. For da Netanyahu i 2011 belærte præsident Obama om situationen i Mellemøsten for rullende kameraer, ramte det Israel fire år senere i skikkelse af en amerikansk atomaftale med Iran og amerikansk nej til et veto i FN mod en resolution, der fordømte israelske bosættelser. Kan Zelenskyj lære noget af Netanyahus erfaringer i Det Hvide Hus?

Friedrich Merz, vinder af det tyske valg og favorit til at overtage posten som kansler, mener, at Europa er nødt til at gøre sig uafhængig af USA, men er det realistisk?

Sidste uges telefonsamtale mellem Trump og Putin demonstrerer, at vi lever i en ny verden, hvor stormagtsdiplomati står i centrum. I Europa breder panikken sig, og infantiliseringen af de europæiske eliter bliver i den grad udstillet. Samtidig er NATO-samarbejdet under pres, men ifølge Friis Arne Petersen bør Europa besinde sig, søge samarbejde med Trump og tilpasse sig en ny verden, hvor det geopolitiske spil primært foregår mellem USA, Kina og Rusland.

Præsident Trump spytter dekreter ud som skidt fra en spædekalv. Nogle er bekymrede på republikkens og magtdelingens vegne, andre mener, at det er hans ret som præsident at indfri sine valgløfter på den måde. 70 procent af amerikanerne er af den opfattelse, at Trump gør det, han har lovet vælgerne, men hvor går grænserne for præsidentens magt? Og er det så afgørende, hvis Trump i virkeligheden fører en kulturkamp, der handler om at sætte den ideologiske dagsorden og definere den offentlige samtale, hvor det ikke er så vigtigt, om nogle af hans dekreter bliver annulleret af domstolene?

Der er på sigt dækket op til et forhandlingsbord, hvor Trump og Putin kommer til at sidde for bordenden, mens Zelenskyj og store europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien kommer til at slås for at få en plads ved bordet. Samtidig proklamerer USAs nye udenrigsminister Marco Rubio en revolution i amerikansk udenrigspolitik, hvor Washington nu erkender, at verden er multipolær, og insisterer på, at USA ikke længere skal optræde som verdens politibetjent.

Donald Trump er mere optaget af Grønland end af Ukraine, mens Mette Frederiksen har været mere optaget af Ukraine end af Grønland. Trump siger, at han vil købe Grønland, Mette Frederiksen siger, at Grønland ikke er til salg. Mette Frederiksen siger, at man ikke kan forhandle med Putin, og hun udelukker en fredsaftale med Rusland i den nuværende situation, mens Trump ønsker at mødes med Putin, forhandle med ham og lave en aftale med ham.

Vi lever i en verden, hvor stormagter sætter dagsorden, og hvor det bliver skåret ud i pap, at Danmark er en småstat, der ifølge Trump ikke kan gøre krav på ligeværdig suverænitet.

Trump siger, at han vil ekspandere USA’s territorium, og han har truet Panama og Danmark med militær og økonomisk magt, men samtidig lægger den nye præsident vægt på, at han vil afslutte krige og ikke begynde dem, og at han vil huskes som fredsmager og en præsident, der samler. Hvordan hænger det sammen?

Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver og hans vicepræsident kritiserer Danmark for ikke at have gjort nok for at sikre forsvaret af Danmark, og Trump ville nok have foretrukket, at den danske regering i stedet for at sende over 50 milliarder kroner til Ukraine havde brugt de ressourcer på at styrke forsvaret af rigsfællesskabet.

Er Trump på vej til at tage et opgør med alle de institutioner, hvor hans politiske modstandere befinder sig? NATO, EU, WTO, IMF og Verdensbanken, og hvad betyder det for Danmark? Og hvorfor har Trump inviteret Kinas Xi Jinping, men ikke EU-kommissionens præsident Ursula von der Leyen til sin indsættelse i næste uge?

Et blik på verdenskortet er nok: USA's kontrol med Grønland, Canada og Panama-Kanalen er vejen til total kontrol med den vestlige hemisfære og en garanti for, at udefrakommende stormagter ikke kan udfordre Amerika på dets hjemmebane, og det lægger op til en verden, hvor interessesfærer ikke længere er et fyord.

Det risikerer samtidig at åbne Pandoras æske, hvis USA under Trump legitimerer grænseændringer med henvisning til nationale sikkerhedshensyn. Det er præcis den logik, der ligger bag Ruslands invasion af Ukraine.   

Hvad er Donald Trumps planer for verden, når han den 20. januar overtager præsidentposten i USA? Hvad vil han gøre i Ukraine og Mellemøsten? Hvordan vil han håndtere forholdet til USA’s primære konkurrent Kina og hvad med Taiwan? Endelig er der den globale økonomi, som står over for store forandringer, hvis Trump gør alvor af sine trusler om at gøre importafgifter på alt, der eksporteres til USA, til en hjørnesten i sin politik. Hvad vil det betyde for Europa og for USA selv, og hvordan vil omverdenen reagere?

Vi gør status på 2024. Joe Bidens mentale nedsmeltning i debatten mod Donald Trump i slutningen af juni blev måske et vendepunkt, der ikke bare banede vejen for Trumps sejr ved præsidentvalget, men også satte scenen for en ny verden, hvor USA’s selvforståelse og rolle i verden vil ændre sig radikalt i forhold til de seneste 35 år. Ifølge Friis Arne Petersen var EU årets store skuffelse på den internationale scene. Hør ham forklare hvorfor. Og 2024 blev måske også året, hvor det blev klart, at solen er ved at gå ned over Vesten, mens BRICS+ er den nye solopgangsorganisation.

I weekenden overtog oprørsstyrker i Syrien kontrollen med Damaskus og flere andre store byer, og landets diktator, Bashar al-Assad, er flygtet ud af landet. Men hvem er vindere, og hvem er tabere i Syrien?

I første omgang ser det ud, som om Tyrkiet og Israel er de store vindere, mens Iran og Rusland er blandt taberne, men også kurderne i Syrien risikerer at tabe. Det samme gælder det religiøse mindretal, alevitterne, som Assad-familien tilhører.

Det store billede viser en gryende international orden, hvor stormagter ikke længere er tungen på vægtskålen eller kan diktere regionale magter sin vilje, for USA og Rusland spiller en sekundær rolle, og hovedrollerne indtages imidlertid af lokale aktører som Tyrkiet, Israel og Iran. Det er det nye Mellemøsten, men det er sandsynligvis også modellen for en ny verden.

Flere af de beslutninger, Angela Merkel traf, da hun var Tysklands kansler, er med tiden blevet kontroversielle, ikke mindst efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022. Det gælder energisamarbejdet med Rusland, afviklingen af atomkraft og spørgsmålet om udvidelsen af NATO med Ukraine og Georgien. I sine erindringer forsvarer Merkel disse beslutninger. Holder hendes argumenter, og vil man se anderledes på dem om 10 år end i dag?

Donald Trump har sat sit ministerhold og udnævnt sine toprådgivere. Der tegner sig et mønster af en politik, som peger frem mod et radikalt opgør med den amerikanske forbundsstats bureaukrati på den hjemlige scene og en Amerika først kurs ude i verden. miliardærerne Elon Musk og Vivek Ramaswamy får en hovedrolle sammen med Kontoret for Management og Budget, som de færreste har hørt om, men som ifølge dets nye leder bliver Trumps vigtigste instrument i kampen mod bureaukratiet.

Tysklands økonomiske model er under afvikling, efter at landet i en årrække har været en stor eksportnation. Tysklands krise trækker Europa ned, og nu er der lagt op til valg til Forbundsdagen den 23. februar næste år. Var det derfor, at kansler Scholz for første gang i to år ringede til Putin? Eller var det i erkendelse af, at der blæser nye vinde i Washington, som betyder, at Donald Trump vil lægge pres på Europa for at få krigen i Ukraine sluttet i en fart, eller var der et helt tredje motiv?

Kort efter den russiske invasion søgte Ukraine optagelse i EU. Få måneder senere fik landet status af kandidatland, i december 2023 besluttede EU at indlede optagelseforhandlinger med det krigsramte land, og de blev formelt påbegyndt i sommer.

Det er gået usædvanligt stærkt, og det var en politisk beslutning, som ikke har noget at gøre med Ukraines reelle fremskridt på vejen mod EU-medlemskab. Fremover kommer det ikke til at gå så hurtigt, og der kan let gå 15 år, før Ukraine bliver optaget i EU, men risikoen er, at ukrainerne til den tid er blevet skuffede over at skulle vente så længe og derfor begynder at kigge i andre retninger.

USA's nyvalgte præsident, Donald Trump, har sagt, at han vil afslutte krigen i Ukraine på 24 timer. Det skal nok tages med et gran salt, men de fleste er enige om, at Trump kommer til at føre en anden politik end sin forgænger, Joe Biden, og han har sagt, at han vil lægge pres på begge parter for at få dem til forhandlingsbordet, og han vil have Europa til at betale regningen. Er det realistisk, og hvilke instrumenter har Trump til sin rådighed, og hvad skal Europa stille op i forhold til Trump, når det gælder Ukraine?

Det er sket flere gange før, selv om det er længe siden; nemlig at begge præsidentkandidater vinder lige mange stemmer i valgmandskollegiet - 269-269. Hvad sker der så? Hør Friis Arne Petersens analyse.

I slutningen af 1970’erne og første halvdel af 1980’erne overdrev USA systematisk den sovjetiske trussel. I samme periode undsagde vesteuropæiske ledere – Helmut Schmidt, Giscard d’Estaing og Margaret Thatcher – flere gange USA’s sanktionspolitik over for Sovjetunionen med henvisning til, at det ikke var i deres nationale interesse, og endelig fortsatte Moskva og Washington dialogen i de perioder, har spændingsniveauet var højst, altså efter den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979, efter den polske krigsretstilstand i 1981 og efter den sovjetiske nedskydning af et sydkoreansk passagerfly i 1983. Kan vi i dag lære noget af de tre lektioner fra Den Kolde Krig?

BRICS+ mødes for første gang til topmøde i den russiske by Kazan. Øverst på den russiske dagsorden står indførslen af en digital platform, der gør det muligt at handle og afregne med hinanden uden om dollaren og uden om det amerikansk dominerede finanssystem. 65 procent af samhandlen mellem BRICS+, der omfatter 46 procent af Jordens befolkning, foregår i nationale valutaer. Hvad betyder det for Vesten, og hvad er perspektivet? Hør Friis Arne Petersens analyse.

Demokraterne er bekymrede. Harris’ stilling i meningsmålingerne er gået i stå, mens Trump går frem, omend marginalt. Kan Harris genskabe sit momentum fra konventet og tv-debatten med Trump? Hun forsøger at ændre valgkampens dynamik ved at stille op til interview, der aldrig var planlagt som en del af kampagnen, men lige nu er valgkampen så tæt, at det er umuligt at sige, hvem der vinder den 5. november. 

Mens vi venter på Israels svar på Irans seneste angreb, der af Israel er blevet kaldt en krigserklæring, gør vi status på situationen i Israel, Det Palæstinensiske Selvstyre, Gaza og den bredere geopolitiske situationen i Mellemøsten. I Israels tilgang til sin sikkerhed er der sket et strategisk skifte, sådan at Israel i højere grad er parat til at gennemføre præventive angreb på sine fjender frem for at risikere et nyt Hamas-lignende angreb. Hvor står USA, og er Washingtons indflydelse på Israel definitivt mindsket? Og hvor står Det Globale Syd?

Debatten mellem Republikanernes J.D. Vance og Demokraternes Tim Walz var befriende fri for personangreb, som ellers plager amerikansk politik. Så det var en opmuntrende aften for dem, der ønsker, at politikerne skal fokusere på konkrete politiske og økonomiske spørgsmål.

De fleste iagttagere er enige om, at Vance slap bedst fra debatten og præsenterede et bud på en sammenhængende konservativ politik til forskel fra Donald Trumps ofte impulsive kommentarer, der stikker i forskellige retninger. Og Tim Walz gav vælgerne flere detaljer om Demokraternes politik, end Kamala Harris gjorde i debatten mod Donald Trump.

Et svækket USA er ikke længere frygtet af sine fjender i Mellemøsten, og Israel ignorerer åbenlyst sin allierede i Washington. Hvad betyder det for regionen, og vil det lykkes Israel at stoppe Hezbollahs raketangreb med den aktuelle militære offensiv, hvor flere end et tusinde mennesker foreløbig har mistet livet?

USA har netop vedtaget en ny guide for sine atomvåben, som flytter fokus fra Rusland til Kina. Ifølge et scenarie for en krig mellem USA og Kina om Taiwan vil Kina kunne bruge små taktiske atomvåben og bringe sig i en fordelagtig situation på slagmarken. I Rusland er man ved at lægge sidste hånd på en ny atomvåbendoktrin i lyset af krigen i Ukraine, som skal genoprette Moskvas evne til at afskrække sine fjender med atomvåben. Atomvåben er stadig relevante i en ny og turbulent verden, siger Friis Arne Petersen.

De fleste iagttagere er enige om, at Kamala Harris klarede sig godt i tirsdagens debat mod Donald Trump, men lykkedes det hende at overbevise vælgerne om, at hun kan håndtere økonomien og indvandring og grænsekontrol bedre end sin modpart?

Pandemi, grøn omstilling, energikrise, en stor velfærdsstat og krig i Ukraine har de seneste år tynget de offentlige budgetter i de store vestlige demokratier. Den foretrukne løsning har været af optage ny gæld. EU lægger op til en debat om, hvordan man skal blive bedre til at poole sine ressourcer og gæld i konkurrencen med USA og Kina. Men har Vesten fortsat råd til at finansiere det hele på en gang, eller er vi ved at nå det punkt, hvor vi bliver nødt til at prioritere. Det taler vi om med Nykredits tidligere koncernchef Peter Engberg Jensen.

Alle de store vestlige demokratier fra USA til Storbritannien, Frankrig og Japan har en voksende gæld, og den bliver stadig dyrere at betale tilbage. Hvad er forklaringen på den udvikling, og hvad betyder det for de vestlige demokratiers position i verden? Det taler vi om med Nykredits tidligere koncernchef Peter Engberg Jensen.

Tyskland befinder sig i økonomisk og politisk krise. Det er en af forklaringerne på, at et højrepopulistisk og et venstrepopulistisk parti står til den største fremgang ved næste weekends delstatsvalg i Sachsen og Thüringen, men selvom de to skulle blive de største partier, er sandsynligheden for, at de får regeringsmagten i de to delstater, begrænset. Hvordan hænger det sammen?

Kamala Harris har fået en flyvende start på sin valgkamp som Demokraternes kandidat, men hun er endnu ikke blevet testet. Hun har ikke givet en eneste pressekonference og har ikke stillet op til et eneste interview, og om tre uger skal hun ud i sin første tv-debat mod Donald Trump, men først skal hun på torsdag holde sit livs vigtigste politiske tale på Demokraternes Konvent i Chicago. Vi ser nærmere på Kamala Harris, hendes valgkamp og udfordringer.   

I 2022 besluttede USA at begrænse eksporten af avancerede chips til Kina for at bremse rivalens økonomiske, teknologiske og militære udvikling. To år senere gør vi status. Har USA nået sit mål og hvis ikke, hvad er så gået galt?

Ungarns statsminister, Viktor Orbán, holdt for nylig en tale, der er blevet kaldt årtiers vigtigste tale om Europa og EU’s fremtid. Orbán stiller en diagnose på Vestens krise og forudser en radikalt forandret verden, når krigen i Ukraine er slut. Ifølge Orbán står Europa over for et valg: Vil vi ende som et frilandsmuseum og en amerikansk vasal, eller er vi parate til at træffe de beslutninger, der peger frem med Europas strategiske autonomi i en verden, hvor magten flytter mod øst?

Hvis Kamala Harris bliver præsident, er det sandsynligt, at hun vil føre en mere kritisk kurs over for Israel, vurderer Friis Arne Petersen.

Kamala Harris har 100 dage til at overbevise amerikanerne om, at hun vil være en bedre præsident end Trump.

Hvad er hendes stærke og svage sider, og i hvilken grad vil hun være tynget af sine fire år som Bidens vicepræsident?

Mange har de seneste uger fokuseret på præsident Bidens mentale tilstand. Iagttagere er mere optagede af, hvordan han taler, end hvad han rent faktisk siger. I denne episode gennemgår vi Bidens seneste taler, interview og pressekonference for at finde ud, hvad Biden mener om verdenen og USA’s rolle i den. Spoiler: Biden har svært ved at forestille sig en verden, hvor USA ikke bestemmer.

Vi har fået den seneste version af Republikanernes valgprogram, som Trump selv har finpudset. Vi gennemgår det med  J. D. Vance som vicepræsidentkandidat i tankerne, og ser især på, hvad Trumps politik kommer til at betyde for Europa.

Det lykkedes præsident Macron at forhindre Marine le Pen i at komme til magten, men til hvilken pris? Ender Frankrig med at blive et uregerligt land, hvor intet politisk parti eller koalition har et flertal, der kan regere? Og hvad har det franske og britiske valg til fælles med den politiske situation i Tyskland, Holland og USA?

Kina blev kun nævnt i bisætninger i sidste uges debat, selvom det er USA’s største udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordring. Imens skitserede de to præsidentkandidater, Donald Trump og Joe Biden, forskellige tilgange til krigen i Ukraine og Mellemøsten. Vi dissekerer de dele af debatten, der handlede om udenrigs- og sikkerhedspolitik og USA’s rolle i verden.

Den 10. juni lykkedes det USA at få en plan for våbenhvile i Gaza vedtaget i FN’s Sikkerhedsråd, hvilket er højst usædvanligt i en verden, hvor Rusland og Kina normalt blokerer alle amerikanske initiativer, mens Vesten gør det samme med russiske og kinesiske forslag. Men på trods af denne diplomatiske sejr for præsident Biden er planen for en våbenhvile kollapset.

De vigtigste lande i Det Globale Syd, heriblandt Indien, Sydafrika, Brasilien, Mexico, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater samt Kina undlod at tilslutte sig topmødets sluterklæring, som efterlader Ukraine uden opbakning fra politiske sværvægtere uden for Vesten, selv om det var topmødets primære formål, og sluterklæringen indeholdt en diplomatisk lapsus, som ikke burde kunne ske.

Efter sit katastrofale nederlag ved weekendens valg til Europa-Parlamentet har præsident Macron sat alt på et bræt og udskrevet parlamentsvalg. Hvad sker der med Macrons ambition om at være Europas intellektuelle leder, hvis han taber valget om tre uger og må give regeringsansvaret til en politisk modstander, og hvad sker der i så fald med Europa?

Alle diskuterer sidste uges dom til Donald Trump og dens indflydelse på præsidentvalget til november, men ifølge en førende amerikansk analytiker får den ingen afgørende indflydelse. Det gør til gengæld debatten mellem Trump og Biden den 27. juni. Friis Arne Petersen forklarer, hvorfor han er enig i den vurdering.

Indiens premierminister Modi står til yderligere fem år ved magten. Hans første ti år har på den ene side været præget af udbygning af infrastruktur og basale fornødenheder og på den anden af en stadig mere autoritær styreform. Det ligner en global tendens.

Hvilke konsekvenser får Irans præsident Ebrahim Raisis pludselige død i et helikopterstyrt – for iransk indenrigspolitik og udenrigspolitik samt for kampen om, hvem der skal afløse den 85-årige Ayatollah Khamenei som Irans øverste leder, når han forlader scenen? Og hvor stabilt er regimet, når den slags uforudsete ting sker?

Frankrigs præsident Macron og EU-kommissionens præsident von der Leyen fik ikke de indrømmelser af den kinesiske leder Xi Jinping, som de havde håbet på ved sidste uges møde i Paris. Samtidig er USA's magt i forhold til EU vokset på stort set alle områder, militært, økonomisk og teknologisk og i en sådan grad, at EU nu bliver kaldt USA's vasal.

Hvad betyder det for EU’s forhold til Kina og USA? Hvor meget har EU at forhandle med, når det kommer til stykket?

Da Rusland i 2022 invaderede Ukraine, indefrøs man værdier for omkring 260 milliarder dollar, langt størstedelen i EU. Spørgsmålet er, om der findes et folkeretligt grundlag for at konfiskere og give de russiske værdier til Ukraine. Det er G7-landene uenige om. På næste måneds G7-topmøde i Italien skal man forsøge at finde et kompromis, men uanset hvad tegner der sig forude retssager, som det måske vil tage årtier at få sat punktum for.

De seneste ugers demonstrantioner på en lang række amerikanske universiteter med krav om våbenhvile og en mere konfronterende linje over for Israels kurs i Gaza har sået tvivl om, hvor bæredygtig USA’s støtte til Israel er. Og hvad betyder det, at kendte amerikanske brands i Asien og Mellemøsten bliver ramt på pengepungen af Det Globale Syd som følge af USA’s støtte til Israel?

Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump er ikke kendt som en varm tilhænger af Ukraine, men i weekenden støttede han ifølge flere centrale personer i Det Republikanske Parti en hjælpepakke til Ukraine til en værdi af 61 milliarder dollar. Hvordan kunne det gå til, og hvad betyder det for Trump i den forestående valgkamp?

For to uger siden dræbte Israel tre iranske generaler på landets konsulat i Damaskus. I weekenden svarede Iran så igen ved selv for første gang at angribe Israel direkte efter i årevis at have ført en proxy-krig mod den jødiske stat. Det har øget risikoen for en spredning af Gaza-krigen, og alle fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd har opfordret Israel til ikke at slå hårdt tilbage, selvom det er logikken i Israels afskrækkelses-doktrin i forhold til landets fjender i regionen.

Hvem har ansvaret, og hvad bør der gøres?

Det er to evige spørgsmål, når akutte problemer skal løses. Og dem er der en del af i det danske forsvar og det danske forsvarsministerium.

Ifølge tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen er der en tilbøjelighed i offentligheden til at pege fingre ad folk i uniform, når noget går galt, selvom det sjældent er deres direkte ansvar.

Hør Torben Ørting Jørgensen, formand for Folk & Sikkerhed, og Friis Arne Petersen, tidligere direktør i Udenrigsministeriet, analysere den situation, der er opstået i Forsvaret.

Efter tre gange at have nedlagt veto mod en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der kræver en våbenhvile i Gaza, undlod USA i det fjerde tilfælde at bruge sin vetoret. Betyder det, at USA har ændret kurs i forhold til Israel? Biden-administrationen insisterer på, at man fører samme linje som før, mens Israels regering mener, at der er tale om et kursskifte. Hvem har ret?

Siden Anden Verdenskrig har USA været garanten for sikkerhed i Europa. Den periode lakker mod enden, mens USA's opmærksomhed og ressourcer flytter mod Asien.

Kan Europa tage vare på sin egen sikkerhed uden hjælp fra Washington, hvordan gribes det bedst an, og hvad med europæiske atomvåben? Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller er gæst i denne episode af Friis Diplomatpost.

USA reagerer normalt skarpt, hvis andre lande blander sig i amerikanske valg, men i sidste uge opfordrede Demokraternes senatleder, Chuck Schumer, israelerne til at fjerne den nuværende regering ved det næste valg med henvisning til, at den står i vejen for fred og en tostatsløsning.

Meningsmålinger viser imidlertid, at der er bred opbakning til regeringens politik blandt israelske vælgere.

Tysklands kansler afviser at sende missiler til Ukraine, mens Frankrigs præsident åbner for at sende NATO-tropper til det krigsplagede land.

Det lyder, som om EU’s centrale magter har forskellige opfattelser af, hvad Vesten skal gøre – og hvad er det egentlig, der er på spil for Vesten i Ukraine?

Det står nu klart, at præsidentvalget til november bliver en kamp mellem Trump og Biden – ligesom i 2020. Hvordan ser vejen frem mod november ud for de to kandidater, og hvilke styrker og svagheder tager de med sig ind i valgkampen?

Uenigheden mellem Rusland og Vesten om fremtidens europæiske sikkerhedsstruktur begyndte i februar 1990 med forhandlinger om Tysklands genforening. Hvem sagde hvad til hvem? Fik Mikhail Gorbatjov løfter af Vesten om NATOs udvidelse mod øst? Og er det overhovedet relevant i dag?

I weekenden mødtes 28 stats- og regeringschefer, 56 udenrigsministre og 20 forsvarsministre på den årlige sikkerhedshedskonference i München. Uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg til november, må Europa regne med, at USA ikke kommer til at støtte Ukraine på samme niveau som tidligere. Men hvordan skal Europa opruste i en situation, hvor vores økonomier stagnerer? Og skal Vesten på længere sigt bygge en ny sikkerhedsarkitektur med eller imod Rusland?

Hvilke hindringer står Joe Biden og Donald Trump hver især over for, og hvilke forskelle og ligheder vil der være på de to som USA’s næste præsident – indenrigspolitisk og udenrigspolitisk?

Det taler vi om i denne live-udgave af Friis’ Diplomatpost på Syddansk Universitet, hvor lektor Niels Bjerre-Poulsen og Friis Arne Petersen også diskuterer, om Trump gjort Europa en tjeneste ved at gøre det klart, at vi ikke længere kan regne med USA.

I sidste uge lykkedes det EU at få vedtaget en hjælpepakke til Ukraine på 50 milliarder euro over fire år, men USA’s hjælp til det krigsplagede land er kommet i klemme i et indenrigspolitisk slagsmål og kan ende med ikke at blive til noget. Hvad er konsekvenserne?

Tre amerikanske soldater blev i sidste uge slået ihjel af iranske proxy-styrker i Syrien. Republikanernes leder i Senatet opfordrer præsident Biden til at ramme Iran militært. Det samme gør flere andre senatorer, og Det Hvide Hus forbereder en militær gengældelse.

Samtidig er der ingen udsigt til en ende på krigen i Gaza, og houtierne fortsætter deres angreb på vestlige skibe i Det Røde Hav.

Balancerer verden på randen af en storkrig, eller vil det lykkes at stoppe spredningen af krigshandlinger til andre dele af Mellemøsten?

Snakken går på at forbyde Tysklands næststørste parti, Alternative für Deutschland. Kan det overhovedet lade sig gøre, og hvad skyldes partiets fremgang?

Samtidig er Tyskland plaget af omfattende strejker, en økonomi i recession, store huller i budgettet og et svagt underfinansieret forsvar – er Tyskland Europas syge mand? 

Betyder weekendens valg på Taiwan, at risikoen for en krig mellem Kina og USA er øget? Eller kan den nuværende situation fortsætte i årtier? Hør den historiske baggrund for situationen omkring Taiwan og en analyse af valgresultatet.

USA’s højesteret tager i næste måned stilling til, om Trump skal tilbage på stemmesedlen ved primærvalget i Colorado den 5. marts. Friis Arne Petersen finder det sandsynligt, at højesteret vil afgøre sagen til Trumps fordel, mens Joe Biden har besluttet at formulere præsidentvalget til november som en eksistentiel kamp for demokratiets overlevelse. Derfor nævnte Biden i sin første valgkampstale Donald Trump ved navn hele 44 gange efter i tre år at have forsøgt at undgå at nævne ham ved navn.

Nytårsaften blev et af Mærsks containerskibe beskudt i Det Røde Hav af Houthi-rebeller fra Yemen. Angriberne blev neutraliseret, men Mærsk besluttede i denne uge på ubestemt tid at indstille al trafik gennem Det Røde Hav. I stedet må de fleste containerskibe mellem Europa og Asien sejle en omvej omkring Afrika. Hvad betyder det for den globale økonomi, er der en risiko for, at situationen kan udvikle sig til en regulær krig, og hvad er der ellers på spil af interesser?

I årets sidste episode faktatjekker vi os selv. I december 2022 gav Friis Arne Petersen sit bud på, hvad der ville ske i verden i 2023. Vi er vendt tilbage for at se, hvor Friis Arne Petersen fik ret, og hvor han tog fejl. Desuden giver han sit bud på, hvad vi skal vente os af 2024: Bliver der fred i Ukraine? Bliver Trump præsident på ny og hvad med det globale syd?

Friis Arne Petersen ser tilbage på et år præget af rivalisering mellem verdens stormagter og to krige i vores nærområde; et år, hvor det globale syd for alvor trådte i karakter, og hvor sprækkerne i EU blev tydelige, mens Tyskland som følge af økonomisk krise, afindustrialisering og manglende kontrol med indvandring så en historisk fremgang for det højrepopulistiske parti AfD. En udvikling, som indtil for få år siden forekom usandsynlig.

Med mindre end 11 måneder til præsidentvalget fortsætter Donald Trump med at forbedre sin stilling i meningsmålingerne, og han står nu til at få et flertal af vælgernes stemme i en tvekamp mod Joe Biden – og det flere måneder før han har sikret sig Republikanernes nominering. I denne episode ser vi tilbage på året, der gik i amerikansk politik, og vi ser også Trump-kritikernes advarsel om, at han vil springe ud som diktator, hvis han vinder valget.

Begik Vesten i foråret 2022 en strategisk brøler ved at afvise en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, som indebar, at Ukraine kunne have bevaret kontrollen med alt land undtagen Krim og det østlige Ukraine til gengæld for neutralitet? Og hvad betyder det indenrigspolitiske kaos i USA og uenighed i EU for den fortsatte støtte til Ukraine?

Den tyske befolkning er dybt utilfreds med sin regering, som slås med både recession, en truende afindustrialisering, masseindvandring og antisemitisme samt krige i Ukraine og Gaza.

I en situation, hvor både Joe Biden og Donald Trump mister opbakning i den brede befolkning, er der blevet plads til en tredje kandidat i kampen om Det Hvide Hus. Meningsmålinger viser, at sådan en kandidat kan vinde valget. Den demokratiske senator Joe Manchin er et godt bud på sådan en kandidat.

Ifølge Folkets Dagblad, det kinesiske kommunistpartis talerør, stiger magten i øst og falder i vest. Det fastslår de efter det første topmøde i et år mellem Joe Biden og Xi Jingping. Omvendt mener USA, at Kina er svækket som følge af økonomiske problemer. Hvad er ret, og hvad er vrang? Og vigtigst; hvem har ret?

Hvis præsidentvalget fandt sted i dag, ville USA’s præsident hedde Donald Trump. Hvad taler for og ikke mindst imod at det også vil blive resultatet om et år?

Umiddelbart har ingen af stormagterne i regionen appetit på at blive draget ind i en storkrig, men misforståelser og provokationer kan føre til en krig, som ingen ønsker.

Vesten frygter at blive isoleret som følge af en israelsk invasion af Gaza og tusindvis af dødsofre.

Det Globale Syd – som også kaldes det globale flertal – ønsker en våbenhvile, et særligt blik på den humanitære situation i Gaza og en løsning med etablering af en palæstinensisk stat side om side med Israel. I denne episode ser vi på Det Globale Syds syn på krigen i Gaza og på konflikten mellem Israel og palæstinenserne.

Særudgave om EU's rolle i Israel-Palæstina.

EU-topfolk kommer med forskellige reaktioner på krigen i Gaza, og EU bliver også beskyldt for at anlægge forskellige standarder i Gaza og Ukraine, mens EU samtidig synes irrelevant som geopolitisk aktør i konflikten.

Særudgave om konflikten i Israel-Palæstina.

Friis Arne Petersen siger nej til, at tredje verdenskrig er i udbrud. Han mener også, at løsningen på den israelsk-palæstinensiske konflikt stadig er to stater side om side, og at normaliseringen af forholdet mellem Israel og den arabiske verden vil fortsætte på trods af terror og krig.

Ser Vesten gennem fingre med krænkelser af menneskerettigheder og autoritære tendenser? Mordet på en sikh-leder i Canada har sået tvivl om Vestens politik over for Indien under Modi.

Omverdenen ser hjælpeløst til, mens titusinder af armeniere flygter fra Nagorno-Karabakh efter at have lidt et militært nederlag til Aserbajdsjan. Kan nogen stilles til ansvar, og hvad er den historiske og politiske baggrund for den tragedie, verden er vidne til?

USA synes at indstille sig på en langvarig krig i Ukraine, men det indenrigspolitiske pres vokser på præsident Biden for at skifte kurs. Holder USA linjen, eller er de på vej på mod en ny Ukraine-strategi?

Stik imod manges forudsigelse endte sidste weekends G20-topmøde i Indien med en sluttekst, hvor Vesten måtte opgive sit krav om en fordømmelse af Ruslands krig i Ukraine. Topmødet demonstrede i det hele taget, at Vesten i stigende grad må indrette sig efter Det Globale Syds prioriteter.

Der er gået næsten et år, siden Nord Stream-rørledningerne tæt på Bornholm blev destrueret. For nylig noterede det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel efter flere måneders efterforskning af en gravergruppe på 20 journalister og samtaler den tyske efterforskning, at pilen peger på Ukraine. Samme teori har flere andre tyske og amerikanske medier fremsat, men ingen er sigtet, og der er ikke fremlagt fældende beviser. Kan det passe, og hvad betyder det for det diplomatiske spor i krigen i Ukraine?

Friis Arne Petersen gennemgår BRIKS-landene fra A til Z og svarer på, om Vesten efter sidste uges BRIKS-topmøde, der bød på en udvidelse med seks nye lande, er på vej til at blive kørt ud på et sidespor i den nye verdensorden.

Alle havde på forhånd ventet, at Floridas guvernør Ron DeSantis i Donald Trumps fravær ville løbe med opmærksomheden i den første debat blandt de førende republikanske præsidentkandidater, men det blev den 38-årige forretningsmand Vivek Ramaswamy, der stjal rampelyset. Lyt til Friis Arne Petersens analyse.

Næste års amerikanske præsidentvalg ser lige nu ud til at blive et opgør mellem Donald Trump, som er involveret i fire retssager, og præsident Joe Biden, der kan se frem til en rigsretssag baseret på korruptionsanklager og magtmisbrug knyttet til sønnen Hunter Bidens forretninger i Kina og Ukraine.  Ifølge Friis Arne Petersen vil det lægge beslag på tid og ressourcer og svække USA’s globale indflydelse.

Mange havde ventet, at Floridas succesfulde guvernør Ron DeSantis kunne udfordre Trump som Republikanernes præsidentkandidat, men nu ligger hans kampagne i ruiner, og det er uvist, om han kan rejse sig.

Friis Arne Petersen var som tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Washington tæt på det danske diplomatis håndtering af Muhammedkrisen i 2006. Hvad har udenrigstjenesten lært, og hvorfor mener den tidligere topdiplomat, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen foreløbig har håndteret krisen godt?

Afindustrialiseringen af Tyskland er i fuld gang. Manglende modernisering, høje energipriser og et tungt bureaukrati sætter sine økonomiske og politiske spor. Friis Arne Petersen vil ikke afvise, at det højrepopulistiske parti Alternative fur Deutschland kan blive landets største, sådan som udviklingen går i øjeblikket, og det smitter også af på det øvrige Europa.

NATO besluttede på sit nylige topmøde, at Ukraine en dag vil blive medlem af alliancen, men passer det nu også? Hvad kræves der af Ukraine, og hvilke forhindringer skal overvindes, før et NATO-medlemsskab er realistisk? Det er spørgsmål som disse, Friis Arne Petersen analyserer i denne uge. 

I 2006 skulle Friis Arne Petersen som Danmarks ambassadør i Washington til en rutinemæssig julefrokost i det amerikanske udenrigsministerium, men han kom hjem med en nyhed, der satte Statsministeriet på den anden ende. I denne sommerudgave af Friis diplomatpost taler Flemming Rose og Friis Arne Petersen om livet som diplomat.

Latinamerika har i årtier været præget af stor ulighed og enorme forskelle i velstand og livsstil. Det har givet sig udslag i ustabile politiske systemer og grobund for populisme. Ifølge en af verdens førende eksperter i ulighed, Branko Milanović, er flere vestlige lande på vej mod latinamerikanske tilstande.
Hvilke konsekvenser får det?

Spørgsmålet er, hvordan Vesten kan fortsætte sin militære støtte til Ukraine på ubegrænset tid uden selv at blive direkte involveret i krigen. Hør Friis Arne Petersens analyse.

En russisk ekspert tror ikke på, at USA vil risikere at ofre Boston i en atomkrig med Rusland, hvis Moskva gennemfører et angreb med taktiske atomvåben på Polen og andre Nato-lande, der støtter Ukraine. Derfor, siger eksperten, bør Moskva overveje det seriøst for at vende krigslykken. Hør analysen af den russiske debat.

Indiens tid er kommet, siger premierminister Modi i forbindelse med sit første statsbesøg i USA. USA er blevet Indiens største handelspartner, men der er grænser for, hvor tæt et forhold verdens folkerigeste land vil have til USA, fordi New Delhi insisterer på at stå frit og uafhængigt i forhold til blokke og alliancer. Sådan var det under Den Kolde Krig, og sådan er det i dag.

Mette Frederiksen blev i første omgang forbigået til posten som NATOs generalsekretær. Har hun stadig en chance? Og hvorfor skulle hun i Washington mødes med CIA-direktør Bill Burns? Hør analysen.

Alle krige siden 1946, som har varet over et år, ender med i snit at stå på i 10 år. Betyder det, at vi skal indstille os på en langvarig krig i Ukraine, eller findes der et realistisk alternativ?

Forholdet mellem USA og Kina er det dårligste siden etableringen af diplomatiske forbindelser i 1979. Hvordan ser man på det i Beijing? Hvordan ser Kina i det hele taget på verden, og er Kina en forudsigelig aktør på den internationale scene? Friis' diplomatpost får i denne uge besøg af Clemens Stubbe Østergaard, der er seniorforsker på Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet.

Til Vestens fortrydelse genvandt Tyrkiets præsident Erdogan for en uge siden posten som det strategisk vigtige lands leder.

Det britiske ugemagasin The Economist har kaldt det årets vigtigste valg i verden.
Hvad betyder det for Tyrkiet, og hvad betyder det for omverdenen, for Tyrkiets allierede i NATO og for Sveriges udsigter til at blive optaget i den vestlige forsvarsalliance på det næste topmøde i juli?

Og hvad betyder det for Rusland og en gryende, ny verdensorden?

Som tidligere topdiplomat kender Friis Arne Petersen spillet om internationale topposter. Hør hans analyse og vurdering af Mette Frederiksens chancer for at blive NATOs næste generalsekretær. Ifølge Friis Arne Petersen vil opbakning fra Frankrigs præsident Macron være af afgørende betydning.

I sidste uge blev det første topmøde afholdt mellem Kina og fem centralasiatiske republikker, som indtil 1991 var en del af Sovjetunionen. Xi Jinping lovede flere hundreder milliarder kroner i støtte. Hvad betyder det for forholdet mellem Kina og Rusland? Og hvor er USA? Og hvad med de tyrkiske og muslimske mindretal i Kina?

Floridas guvernør Ron DeSantis udfordrer nu Donald Trump i kampen om republikanernes nominering til næste års valg. Hvorfor er DeSantis den største trussel mod Trump, hvad er forskellen på de to, og hvem har bedst chance for at slå Biden i 2024?

I denne måned fylder USA’s tidligere udenrigsminister og nationale sikkerhedsrådgiver Henry Kissinger 100 år. I den anledning ser vi tilbage på Kissingers liv, karriere og tilgang til udenrigspolitik. Kan nutidens diplomater og politikere lære noget af Kissinger? Hvad er hans eftermæle, og hvordan er det lykkedes ham at få en position, hvor alle amerikanske præsidenter gennem de seneste fire årtier har trukket på hans ekspertise og erfaring?

Den danske regering har præsenteret en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. EU står i centrum som omdrejningspunkt for en strategi, der omfatter udvidelse af unionen, fortsat støtte til Ukraine, kvalificering af Rusland som en trussel i de næste mange år og en Kina-politik, som på den ene side indebærer mindre afhængighed og på den anden side fastholder Kina som et vigtigt marked.

Ifølge en frisk meningsmåling gennemført på vegne af Washington Post og tv-stationen ABC mener næsten to tredjedele af de amerikanske vælgere, at præsident Biden hverken er mentalt eller fysisk i form til endnu fire år i Det Hvide Hus. De samme vælgere mener også, at Biden har et næsten lige så stort troværdighedsproblem som Donald Trump, og de foretrækker med en stor margin Trump som styrmand af USA's økonomi i forhold til Biden.

Tyrkiets præsident Erdogan står efter mere end 20 år ved magten over for sin hidtil største politiske udfordring. I en uhørt tæt valgkamp risikerer ‘sultan Erdogan’ at tabe magten til den tyrkiske udgave af Olaf Scholz – Kemal Kiricdaroglu.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller gæster Friis’ Diplomatpost, hvor vi taler om Vestens mislykkede forsøg på at isolere Rusland, det amerikanske demokratis krise, og hvad der gik galt i Europa efter afslutningen på Den Kolde Krig for over 30 år siden.

Kinas eksport til Det Globale Syd og BRIKS-landene er nu større end dets samlede eksport til EU, USA og Japan. Hvad betyder det for Vestens evne til at påvirke Kina, og hvad betyder det for EU’s kurs over for Kina, som vil være på dagsordenen på unionens topmøde i juni?

To generaler og deres hære slås om magten i Sudans hovedstad Khartoum. Hvad betyder det for omverdenen? Er der eksterne aktører på spil i Sudan, og vil EU som følge af konflikten blive mål for en ny strøm af flygtninge og migranter fra Afrika?

I Tyskland har man en koalitionsregering hen over midten som i Danmark. Og som i Danmark slider det på vælgernes opbakning.

Uenigheden mellem de tre regeringspartier i Tyskland har været tydeligst på det energipolitiske område.

Risikerer uenigheden at underminere Tysklands troværdighed som EU’s politiske og økonomiske lokomotiv?

Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft er gæst i denne episode, hvor vi taler om konflikten mellem USA og Kina, og hvordan Europa skal håndtere denne situation som USA’s allierede, men med egne interesser.

Hvad er et læk, hvad driver dem, der gør det, og hvad stiller et statsapparat op med læk?

Det taler vi om i denne episode af Friis’ diplomatpost.

Frankrigs Emmanuel Macron får på puklen af vestlige meningsdannere for sin dialog med Kinas Xi Jinping og opfordring til EU om ikke automatisk at følge USA, heller ikke hvis det kommer til en konfrontation om Taiwan. Andre påpeger, at Macron i virkeligheden har opbakning til sin kurs fra flertallet i EU.

Da BRIKS-landene fandt sammen i 2009 som en ny organisation, var der mest fokus på økonomi, men Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika er på vej til at blive en geopolitisk faktor, og gruppen er blevet et talerør for Det Globale Syd. Hvilken rolle spiller BRIKS, og hvad kan vi forvente af samarbejdet i de kommende år?

Hvad betyder tiltalen mod USA’s tidligere præsident Donald Trump for hans chancer for at vinde Det Republikanske Partis nominering, for retsstaten, for præsidentvalget i 2024 og for USA’s position i verden?

Japan stod i første halvdel af det 20. århundrede bag en uhørt brutal besættelse af Korea. Nu har Japans og Sydkoreas ledere haft deres første topmøde i mere end 10 år. Hvad ligger bag denne udvikling, og er der en realistisk chance for, at den lykkes?

Ungarn er blandt de lande, der ikke er inviteret til demokrati-topmøde hos Joe Biden, selvom landet er mere demokratisk end Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Kosovo. Hvordan hænger det sammen?

Den internationale krigsforbryderdomstol har udstedt en arrestordre på Vladimir Putin for illegal deportation af ukrainske børn. Hvad er domstolen egentlig for en institution, hvorfor er USA imod den, og hvilke konsekvenser får arrestordren for udsigten til en afslutning på krigen i Ukraine?

Hvem står tilbage som vindere og tabere efter denne uges historiske topmøde i Moskva mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin? Og hvad betyder det for krigen i Ukraine, for USA, Europa og det Globale Syd?

Verden er i opbrud, der er krig i Europa, Kina spiller en større rolle på den globale scene, og flere lande i det globale syd gør krav på at blive hørt. Hvad er det for en ny verdensorden, som er ved at tage form?

Ærkerivalerne Iran og Saudi-Arabien er med Kina i en mæglerrolle blevet enige om at genoptage de diplomatiske forbindelser. Hvor bæredygtig er aftalen, og skal vi vænne os til, at Kina fremover vil spille en mere aktiv rolle i verden?

Det seneste årti har Det Republikanske Parti bevæget sig fra at være fortaler for frie markeder, et internationalt engagement baseret på en muskulær udenrigspolitik og traditionelle værdier til at stå for en mere tilbagetrukken rolle internationalt, protektionisme og store offentlige udgifter. Skyldes denne udvikling alene Donald Trump, eller stikker det dybere, og har Trump halvandet år før præsidentvalget i 2024 en reel chance for at vinde Det Republikanske Partis nominering?

Ifølge amerikanske og tyske medier stod en pro-ukrainsk gruppe bag sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen sidste efterår. Hvor troværdige er de nye oplysninger, og hvilke konsekvenser vil det få for Ukraines forhold til Tyskland og andre NATO-lande, hvis det viser sig at være korrekt?

På årsdagen for Ruslands angreb på Ukraine offentliggjorde Kina en 12-punktsplan for håndteringen af det, Beijing kalder “den ukrainske krise”. EU og USA var hurtige til at skyde planen ned med henvisning til, at den gik Moskvas ærinde, mens andre – fra Ungarn i EU til Kasakhstan i Centralasien – hilste den velkommen. Hvem henvender Kina sig til med planen, og kan Kina spille en konstruktiv rolle for at få gjort en ende på krigen?

I weekenden valgte Nigeria ny præsident, men oppositionen kræver omvalg med henvisning til urent trav. Vi går i denne episode bag valget og ser nærmere på Afrikas største demokrati, største økonomi og folkerigeste nation.

I Ukraine-krigens skygge presser EU på for finde en endelig løsning på konflikten mellem Serbien og Kosovo. Hvordan går det?

Vesten har i et år insisteret på, at krigen i Ukraine ikke må sprede sig til andre lande, og at man skal undgå en direkte konfrontation med Rusland. Men hvad gør Vesten, hvis det viser sig, at Ukraine ikke kan vinde krigen?

Et år efter Ruslands invasion af Ukraine er det ikke lykkedes Vesten at flytte nationer over på sin side af krigen i Ukraine. Det er stadig sådan, at langt over halvdelen af jordens befolkning foretrækker at være neutrale.

Ifølge en tidligere national sikkerhedsrådgiver for Indiens premierminister står og falder folkeretten og opretholdelsen af internationale normer ikke med udfaldet af krigen i Ukraine, sådan som Vesten påstår. Har han ret? Det taler vi om i denne episode af Friis’ diplomatpost.

62 procent af Demokraternes vælgere ønsker ikke, at Joe Biden skal genopstille til præsidentvalget næste år – han vil være 82 år til den tid – men partieliten støtter ham. Og kun 20 procent af amerikanerne mener, at det går fremad for deres privatøkonomi, et normalt vigtigt parameter i en amerikansk valgkamp.

Var sidste sommers kandidatstatus til Ukraine en symbolsk gestus i en svær situtation, eller vil Ukraine blive optaget i EU inden for en overskuelig fremtid? Det taler vi om i denne episode af Friis’ Diplomatpost.

Det taler vi om i den seneste episode af Friis’ Diplomatpost. Danmarks tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen vurderer, at en lille kreds i regeringstoppen samt departementchefer og efterretningsfolk ved mere om sabotagen, end offentligheden har fået at vide.

Den regeringsfinansierede amerikanske tænketank RAND Corporation advarer i en ny rapport Washington mod de negative følger af en langvarig krig i Ukraine. Ifølge tænketanken vil ulemperne for USA ved en langvarig krig være større end fordelene.

Har RAND ret i sin analyse, eller giver det mening at fortsætte krigen, indtil Ukraine og Vesten har nået sine mål?

I sidste weekend blev Iran ramt af et droneangreb. Iagttagere mener, at Israel stod bag, men ingen har officielt taget ansvar. Hvad ligger der bag, og hvorfor er forholdet mellem Iran og Israel så skidt?

I midten af 1980’erne havde USAs militære og sikkerhedspolitiske bureaukrati vokset sig så stort, at landets magtanvendelse i udlandet ofte var præget af kaos og manglende koordination. Det ændrede man på med vedtagelsen af en ny lov om den nationale sikkerhedsstrategi, som skulle godkendes af Kongressen. I denne episode af Friis’ Diplomatpost taler vi om historien bag USAs nationale sikkerhedsstrategi, og Friis Arne Petersen analyserer præsident Bidens nyligt offentliggjorte strategi, hvor Kina identificeres som den eneste magt, der kan udfordre USAs position i verden.

Tyskland har besluttet at levere 14 kampvogne til Ukraine.
Hvad ligger bag den tyske beslutning, repræsenterer den et vendepunkt og hvad betyder det for, hvad der sker på slagmarken?
En eskalering af krigen som vil tvinge Rusland til at søge en forhandlingsløsning eller en eskalering, som øger risikoen for en direkte krig mellem Rusland og NATO?

Hvordan orienterer diplomater sig i et fragmenteret mediebillede, og hvordan skaffer diplomater sig informationer om de samfund, hvor de er udstationeret? Er der forskel på, hvordan det sker i demokratier og autokratier?

Har Kina distanceret sig fra Rusland i forlængelse af krigen i Ukraine, eller lader kineserne bare, som om det er tilfældet, mens virkeligheden er en ganske anden.

Da Sverige og Finland for over et halvt år siden søgte om medlemskab af NATO, troede alle, at det var en formsag at få de to nordiske lande indlemmet i alliancen. Men Tyrkiet har siden da stillet krav til Sverige om at udlevere personer, som Ankara kalder terrorister og kupmagere. Den svenske regering siger, at man ikke kan gøre mere. Vil Tyrkiet ligesom Grækenland i forhold til Makedonien blokere Sveriges optagelse i NATO i mange år, eller vil der - måske efter valg i Tyrkiet til sommer - komme en løsning på den tilsyneladende fastlåste situation?

I sidste uge blev der skrevet amerikansk historie. For første gang i 100 år lykkedes det ikke at vælge en formand for Repræsentanternes Hus i første forsøg. Det måtte 15 afstemninger før Republikanernes Kevin McCarthy blev valgt. Hvad betyder det, og hvilke konsekvenser får det for Kongressens arbejde de næste to år?

I denne måned er det tre år siden, at Storbritannien sagde farvel til EU. Efter et år med tre forskellige premierministre og et partisystem i krise gør vi status over briternes afsked med EU. Hvordan er det gået, og er Brexit forløbet sådan, som politikerne lovede briterne?

Binyamin Netanyahu er den mest succesfulde politiker i Israels historie. Hvilke indenrigs- og udenrigspolitiske udfordringer står den 72-årige premierminister over for i sin sjette regeringsperiode med den mest højreorienterede koalition i landets historie?

Friis Arne Petersen ser ind i 2023 og kommer med sit bud på, hvad vi skal holde øje med på den globale scene i året, der kommer.
Bliver der fred i Ukraine, kan Vesten holde sammen i sanktionspolitiken over for Rusland, genvinder Erdogan præsidentposten i Tyrkiet, og får vi svar på hvem der stod bag sabotagen mod gasrørledningerne i Østersøen? Og hvordan vil forholdet mellem verdens to folkerigeste nationer, Indien og Kina, udvikle sig?

Friis Arne Petersen ser tilbage på året der gik og før status over årets vigtigste begivenheder og tendenser.

Har FE-sagen, altså afsløringen af et hemmeligt kabelsamarbejde mellem Danmark og USA og retsforfølgelse af ledende FE-medarbejdere haft indflydelse på forholdet til vores nære allierede USA?

I forbindelse med krigen i Ukraine har Tyskland lanceret en ny sikkerheds- og udenrigspolitik, en såkaldt Zeitenwende. Hvad indebærer den nye kurs for Tysklands forhold til USA, EU, Kina og Rusland?

I sidste uge gennemførte de tyske myndigheder den største politiaktion i landets historie, da flere end 3.000 betjente gennemførte ransagninger og arrestationer i elleve tyske delstater. Målet var en påstået terrorcelle omkring den såkaldte Reichsburger-bevægelser, der ifølge myndighederne tumlede med planer om at omstyrte det tyske demokrati. Hvor alvorligt skal vi tage det og hvad betyder det for Tyskland?

I denne uge indførte EU et prisloft på russisk olie, som eksporteres ad søvejen. Det er sat til 60 dollar pr. tønde.
Formålet er på den ene side at svække Ruslands økonomiske muligheder for at føre krig i Ukraine og på den anden at sikre, at der er tilstrækkeligt olie på markedet. Vil det lykkes og hvad er der på spil for Vesten?

Er demonstrationer mod corona-restriktioner en trussel mod det kinesiske regime?
Og hvordan indsamler man som Danmarks ambassadør i Beijing informationer om, hvad der foregår?

Hvilken rolle spiller diplomatiet og embedsværket, når en regering får den ide at etablere et udrejsecenter i et afrikansk land, som vi normalt ikke har specielt nære forbindelser til? Og hvordan har forholdet mellem det danske embedsværk og skiftende regeringer ændret sig de seneste årtier?

EU beskylder USA for massiv protektionisme og skyhøje priser på naturgas som truer med at lægge store europæiske industrier i ruiner.
Hvor alvorlig er situationen og hvad kan EU stille op?

Krigen i Ukraine har nu varet i over ni måneder.
Der tales om flere end 100.000 døde og sårede på begge sider af fronten.
USA opfordrer Ukraine til at vise større forhandlingsvilje, men fastholder, at Ukraine suverænt bestemmer, hvornår og på hvilke betingelser, man skal forhandle. Er det realistisk at forestille sig en våbenhvile på kort sigt og en fredsaftale på længere sigt?

Mange danskere er oprørte over VM i Qatar og mener at der er tale om en enlig svipser, som ikke må gentage sig, men det er slet ikke tilfældet. I virkeligheden er VM i Qatar billede på en ny multipolær verden, hvor Vesten ikke længere svinger taktstokken. Qatar er kun begyndelsen.

Hvordan kan det være, at den fungerende socialdemokratiske regering på den ene side er repræsenteret på klimatopmødet i Egypten, men på den anden ikke rejser til VM i Qatar med henvisning til, at Danmark ikke har en regering?
Og hvad stiller man op med internationale sportsarrangementer i en verden, hvor 68 lande af FN’s 193 medlemmer har kriminaliseret homoseksualitet?

USA’s og Kinas ledere mødes for første gang i fem år - hvad kom der ud af det?
Og var verden natten til onsdag på randen af en krig mellem Rusland og NATO, da Ukraine påstod at er russisk missil havde ramt Polen og slået to mennesker ihjel?

Hvad kommer valget i Kongressen til at betyde for USA’s udenrigspolitik de næste to år frem mod præsidentvalget i 2024? Vil USA skrue ned for støtten til Ukraine?
Vil USA kræve at Europa betaler en større del af regningen? Og vil EU tilslutte sig USA’s skærpede kurs over for Kina? 

Tyrkiet er en vigtig allieret for USA, men har afvist at følge Vestens sanktioner mod Rusland. EU er Tyrkiets vigtigste handelspartner, men præsident Erdogan køber våben og atomkraftværker af Rusland. Tyrkiet er også det eneste land, der bedriver effektivt diplomati i krigen mellem Ukraine og Rusland. I denne episode af Friis’ Diplomatpost går vi i dybden med Tyrkiets udenrigspolitik. Er der tale om ren opportunisme eller har Tyrkiet knækket koden til, hvordan en ny verdensorden fungerer? Desuden sætter vi fokus på valget i Brasilien og spørger, om man kan få øje på et diplomatisk spor i Ukraine.

Under sit nylige besøg i USA mødtes Danmarks tidligere Washington-ambassadør Friis Arne Petersen med det republikanske kongresmedlem Victoria Spartz. Hun er født og opvokset i Ukraine og har været en vigtig stemme i bestræbelserne på at mobilisere amerikansk støtte til Ukraine, men i sommer rettede Spartz en skarp kritik mod Ukraines præsident Zelenskyy. Hør om baggrunden for udfaldet, og om Spartz fastholder sin kritik forud for midtvejsvalget den 8. november, som kan give Republikanerne flertal i Kongressen. Hør også om et afgørende men overset møde under kongresforkvinde Nancy Pelosis besøg på Taiwan i sommers og om ligheden mellem Kinas nye nummer to og Christian Eriksen.

I et forsøg på at svække Kinas evne til at konkurrere inden for den mest avancerede chip-teknologi har USA forbudt borgere og virksomheder at medvirke til produktion og salg af de mest sofistikerede chips til Kina. Ifølge Friis Arne Petersen er der tale om et drastisk initiativ, som det på forhånd er svært at forudsige konsekvenserne af. Amerikanske Kina-eksperter forudser, at initiativet kan få lige så stor indflydelse på den internationale orden, som Ruslands invasion af Ukraine. Det taler vi om i den nye episode af Friis’ Diplomatpost. Vi taler også om, hvordan man skal forstå, at Sverige, Tyskland og Danmark ikke har kunnet finde ud af at koordinere kommunikationen af sin efterforskning af eksplosionerne på gasledninger i Nordsøen, og partikongressen i Kina.

På søndag indledes en historisk partikongres i Beijing, hvor Xi Jinping ventes at få forlænget sin regeringsperiode som præsident. Vesten har fokuseret meget på denne forlængelse, men ifølge Danmarks tidligere ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, er det langt vigtigere for Xi Jinpings magt, at han er generalsekretær for Kinas Kommunistparti og formand for landets militærkomite. I denne uges Friis Diplomatpost taler Flemming Rose og Friis Arne Petersen om udfordringerne ved at være ambassadør i et land som Kina, den forestående partikongres og Saudi-Arabiens og det øvrige OPEC's afvisning af USAs ønske om at skrue op for olieproduktionen.

Det var ikke tilfældigt, at statsminister Mette Frederiksen i denne uge valgte at præsentere en ny rapport om Danmarks sikkerhed og forsvar uden deltagelse af udenrigsministeren og forsvarsministeren. Det var et bevidst led i optakten til den valgkamp, der nu er skudt i gang. Hør tidligere topdiplomat Friis Arne Petersens vurdering i denne uges udgave af Friis’ Diplomatpost. Hør også, om nutidens diplomater og politikere kan lære noget af Cubakrisen, som for 60 år siden bragte verden på randen af en atomkrig, samt om det anspændte forhold mellem Polen og Tyskland.

Hvordan opererer den danske udenrigstjeneste i en krisesituation, som den der nu udspiller sig med gaslækagen i Østersøen? Det afslører Arne Friis Petersen, tidligere direktør i Udenrigsministeriet og Danmarks mest erfarne diplomat, i denne episode af Friis’ Diplomatpost. Vi taler også om, hvordan det danske diplomati reagerer, når vores vigtigste allierede, USA, ønsker at købe Grønland, den eksplosive situation i Iran og hvad den forgangne uges italienske valg betyder for Italien og EU.