Hjer­nen er en deli­kat og sexet ting at sæt­te til livs

Hvis jeg ved én ting om hjer­nen, så er det, at vi skal spi­se mere af det. I en stor del af de smuk­ke natur­re­li­gio­ner har det at for­tæ­re for­skel­li­ge orga­ner fra ned­lagt byt­te, i sær­ligt ekso­ti­ske til­fæl­de fjen­der, været ens­be­ty­den­de med, at man over­tog dis­ses for­stand, instink­ter og mod. Jeg er ikke over­be­vist om, at det er til­fæl­det, men jeg mød­te engang en frisk kvin­de på en festi­val, der var fast beslut­tet på, at hun var besat af en sala­man­der-ånd. Jeg var selv på svam­pe, så I kan jo nok for­stå, at der i den kon­stel­la­tion af ani­mal­ske drøm­me­se­an­cer og en mere eller min­dre psy­ke­de­lisk flugt end­te i en smuk nat på en mark mel­lem Vin­din­ge og Tune ved Roskilde.