Fri Mads #23: Bøl­ler­ne i Sandhedsministeriet


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores lydleverandør.

Som du måske ved, er 23 et mystisk og far­ligt tal, der giver sig til ken­de på alle­hån­de mær­ke­li­ge måder — blandt andet bow­ler hoved­per­so­ner­ne i spil­le­fil­men The Big Lebowski kun på bane 23, og det siges, at Juli­us Cæs­ar blev dræbt med 23 kniv­stik. For man­ge vars­ler tal­let 23 sim­pelt­hen død og uhygge. 

Det er uhyggeligt 😱

Og er der noget mere uhyg­ge­ligt, end hvad der er i svang inde i Stats­mi­ni­ste­ri­et i dis­se dage? Så det har jeg selv­føl­ge­lig tænkt mig at skri­ve om i det­te mit nyheds­brev num­mer 23. For­u­den lidt om hvad du kan glæ­de dig til fra Fri­heds­bre­vets redak­tion i den­ne uge. 

S(ocialdemokratiet) M(ette) S(tatsministeriet) 📱

I fre­dags udkom vores nyheds­brev Fri Poli­tik – blandt andet med den­ne histo­rie om den igang­væ­ren­de SMS-skan­da­le, der har ramt Stats­mi­ni­ste­ri­et. Her kun­ne vi beret­te, at hver­ken den sven­ske eller den nor­ske stats­mi­ni­ster slet­ter deres SMS’er auto­ma­tisk efter 30 dage, sådan som Met­te Fre­de­rik­sen og hen­des top­folk åben­bart gør. Ergo skil­ler Met­te Fre­de­rik­sen og kom­pag­ni sig vir­ke­lig ud med en højst besyn­der­lig modus ope­ran­di. Især besyn­der­lig for­di de siger, at de slet­ter deres SMS’er af hen­syn til sik­ker­he­den, hvil­ket ikke giver nogen mening over­ho­ve­det. For kerer man sig om sik­ker­hed, er det jo bør­ne­lær­dom, at SMS ikke er en kryp­te­ret kom­mu­ni­ka­tions­form. Så der må være en anden grund til, at der skal slettes.

Man skul­le have været svensk eller norsk journalist 🇸🇪🇳🇴

Noget andet, som var opsigtsvæk­ken­de ved at kom­mu­ni­ke­re med det sven­ske og det nor­ske stats­mi­ni­ste­ri­um, var, hvor lyde­fri og kvik en betje­ning, Fri­heds­bre­vet fik af deres respek­ti­ve pres­se­af­de­lin­ger. Og det selv­om vi er et lil­le og nyt medie fra et andet land. Nor­ge sva­re­de inden­for en time, og Sve­ri­ge var lige i kølvan­det. Beg­ge med kla­re og præ­ci­se svar: Nej, stats­mi­ni­ste­ren slet­ter ikke sine SMS’er auto­ma­tisk. Og ja, SMS’er­ne jour­na­li­se­res, og der kan søges aktind­sigt i dem. Alt­så helt for­skel­ligt fra det dan­ske stats­mi­ni­ste­ri­um, der nær­mest sæt­ter en ære i at for­sin­ke og for­su­re jour­na­li­sters arbej­de. Som når Stats­mi­ni­ste­ri­et ikke engang vil for­tæl­le jour­na­list Kaa­re Søren­sen, om stats­mi­ni­ste­ren sta­dig slet­ter sine SMS’er eller ej: 

Obs­ku­ran­tis­me 🔮

Hvad Stats­mi­ni­ste­ri­et prak­ti­se­rer over­for pres­sen, kal­des med et fint udtryk for obs­ku­ran­tis­me, et fransk-lat­insk begreb, som beteg­ner det, at man bevidst mod­ar­bej­der udbre­del­sen af fak­ta. Det mest ekstre­me eksem­pel på obs­ku­ran­tis­me, vi har, er nok Sand­heds­mi­ni­ste­ri­et i Geor­ge Orwells frem­tids­dysto­pi 1984, hvor embeds­mæn­de­ne syste­ma­tisk arbej­der med at for­dre­je og for­vand­le infor­ma­tion om for­ti­den. Som resul­tat der­af er bor­ger­ne i lan­det Oce­a­ni­en kon­stant i tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Løgn med løgn på

Jeg synes fak­tisk, det er ret alvor­ligt, det vi er vid­ner til her. For nær­mer vi os ikke snart et sted, hvor man ikke læn­ge­re kan sto­le på Stats­mi­ni­ste­ri­et? For eksem­pel siger de, at SMS’er auto­ma­tisk bli­ver slet­tet efter 30 dage, men den søfor­kla­ring har­mone­rer dår­ligt med, at BT’s jour­na­list Jacob Fri­berg søg­te aktind­sigt i SMS’er­ne, mens der end­nu var fem dage til­ba­ge at løbe på. Og alli­ge­vel fik han at vide, at der ikke var noget at kom­me efter. Et andet eksem­pel er, at vi hel­ler ikke kan få svar på det­te simp­le spørgs­mål; nem­lig hvor­når den bizar­re pro­ce­du­re med at slet­te SMS’er auto­ma­tisk efter 30 dage mon blev ind­ført? Var det før, under eller efter, at den dan­ske minkin­du­stri skul­le eli­mi­ne­res? Det­te er ikke — som stats­mi­ni­ste­ren ellers påstår — et tek­nisk spørgs­mål; det er ale­ne et spørgs­mål om at kig­ge i en kalen­der. Med andre ord er der tale om ren obskurantisme. 

Fire­ban­den fra Slotsholmen 👩‍👩‍👦‍👦

Noget andet, som er svært at for­stå, er, at den­ne besyn­der­li­ge poli­cy med at slet­te SMS’er åben­bart ikke gæl­der alle ansat­te i Stats­mi­ni­ste­ri­et (hvil­ket man ellers skul­le for­ven­te, hvis sik­ker­hed vir­ke­lig var et argu­ment). For ud af de 10 per­so­ner fra Stats­mi­ni­ste­ri­et, som skal vid­ne for Mink­kom­mis­sio­nen, er det til­sy­ne­la­den­de kun de fire, der kører med auto­ma­tisk SMS-slet­ning. Og det er så til­fæl­dig­vis lige de aller­mest cen­tra­le og magt­ful­de aktø­rer i den­ne pin­li­ge mise­re, nem­lig stats­mi­ni­ster Met­te Fre­de­rik­sen, depar­te­ments­chef Bar­ba­ra Ber­tel­sen, stabs­chef Mar­tin Juste­sen og depar­te­ments­råd Pel­le Pape. 

Et cen­tralt spørgsmål❓

Fra Mink­kom­mis­sio­nens arbej­de ved vi, at Pel­le Pape den 7/11 sid­ste år blev ori­en­te­ret om, at der mang­le­de lov­hjem­mel til at uds­let­te 17 mil­li­o­ner mink. Selv siger Met­te Fre­de­rik­sen, at hun først blev ori­en­te­ret om pro­ble­met den 8/11. Med andre ord skal vi tro på, at depar­te­ments­råd Pel­le Pape har sid­det på den­ne bom­be af et styk­ke infor­ma­tion i et helt døgn, før det blev bragt vide­re til stats­mi­ni­ste­ren. Umid­del­bart svært at tro på, og her er det jo, at SMS’er­ne fra Stats­mi­ni­ste­ri­et både er rele­van­te og inter­es­san­te, hvor­for det også er en skan­da­le, at de over­ho­ve­det er ble­vet slet­tet. Net­op for­di Stats­mi­ni­ste­ri­et ope­re­re­de midt i en dan­marks­hi­sto­risk kri­se, skul­le man mene, at der var en sær­ligt skær­pet pligt til at jour­na­li­se­re og beva­re al kom­mu­ni­ka­tion ind og ud af mini­ste­ri­et. I ste­det lader det mod­sat­te til at have været til­fæl­det; en sær­ligt skær­pet vil­je til at dæk­ke sine spor til. 

Kun­sten at slette

En vig­tig lære fra Water­ga­te er, at det, der i sid­ste ende fæl­de­de præ­si­dent Richard Nixon, ikke var det, at bånd­op­ta­gel­ser fra Det Ova­le Kon­tor blev slet­tet, men sna­re­re måden, der blev slet­tet på. I alt blev der slet­tet cir­ka 12 minut­ter på et enkelt bånd, ikke mere end det. På alle de andre bånd var der ikke ble­vet slet­tet noget. Hvis man nu fore­stil­ler sig, at Nixon i ste­det hav­de beor­dret alle bån­de­ne destru­e­ret over en bred kam, hav­de det helt sik­kert vakt vild opstan­del­se, men det kan sag­tens tæn­kes, at han så hav­de over­le­vet som præ­si­dent. Poin­ten er, at skal en magt­ha­ver slip­pe afsted med at slet­te bevis­ma­te­ri­a­let, skal han eller hun slet­te det hele. Hvil­ket jo er svært at gøre med SMS’er, hvor mod­ta­ge­ren også har en kopi af det, som er ble­vet skre­vet. Mit bud er, at det­te fejl­trin kom­mer til at koste stats­mi­ni­ste­ren dyrt, for det lig­ner unæg­te­lig den manøv­re, som fæl­de­de Nixon, nem­lig et klod­set for­søg på at kla­re frisag ved at lave en kos­me­tisk slet­ning i ellev­te time. 

Et tok­sisk kontorfællesskab 

De SMS’er, der trods alt er slup­pet ud fra Fire­ban­dens tele­fo­ner, teg­ner i øvrigt et bil­le­de af et Stats­mi­ni­ste­ri­um, hvor arbejds­mil­jø­et mildt sagt er gif­tigt. En dri­ven­de kraft i den for­bin­del­se er depar­te­ments­chef Bar­ba­ra Ber­tel­sen, der gen­nem tekst­be­ske­der­ne frem­står som en rig­tig bøl­le. Som type er hun che­fen, der sen­der per­fi­de SMS’er efter mid­nat, så folk kan lig­ge søvn­lø­se og hyg­ge sig med angst og bæven. Måske er de alle­sam­men bøl­ler, alt­så både Met­te Fre­de­rik­sens nær­me­ste tre med­ar­bej­de­re og så hen­de selv? For Met­te Fre­de­rik­sen må jo vide, hvor­dan Bar­ba­ra Ber­tel­sen fører sig frem? Og vi ved jo alle­re­de, at der fin­des en anden Met­te Fre­de­rik­sen, end den gemyt­li­ge men­ne­ske­ven vi møder på Ins­ta­gram. Jeg tæn­ker selv­føl­ge­lig på kole­ri­ke­ren Met­te Fre­de­rik­sen, som vi ken­der fra Justits­mi­ni­ste­ri­et, hvor embeds­mænd måt­te skær­mes mod hen­des vre­des­ud­brud. Er den­ne Met­te Fre­de­rik­sen sta­dig på spil? Her­om har ryg­ter­ne svir­ret læn­ge. Der hvi­skes og tiskes i hvert fald om en uop­da­get per­so­na­le­flugt fra Stats­mi­ni­ste­ri­et. Hvor det tid­li­ge­re var enhver embeds­mands drøm at hav­ne ved et skri­ve­bord i Prins Jør­gens Gård num­mer 11, for­tæl­ler kil­der mig om embeds­mænd, der ikke kan kom­me hur­tigt nok væk fra Met­te Fre­de­rik­sens tok­si­ske kon­tor­fæl­les­skab. Det er en histo­rie, som Fri­heds­bre­vet ger­ne vil kig­ge nær­me­re på, så hvis du ved noget om, hvad der sker bag mure­ne i Stats­mi­ni­ste­ri­et, så send os en mail på frihedsbrevet@protonmail.com.

Kine­se­ri­er

I den­ne uge, i sit nyheds­brev Fri Tænk­ning, tager che­fre­dak­tør Flem­m­ing Rose os med til Kina. Han har talt med den ame­ri­kan­ske øko­nom og Kina-ken­der David Gold­man i for­læn­gel­se af hans bog You Will Be Assi­mi­la­ted: China’s Plan to Sino-form the Wor­ld. Gold­man taler om Kinas styr­ke og svag­hed, det evi­ge Kina, udsig­ten til en afkob­ling af USA’s øko­no­mi fra Kinas, Euro­pas rol­le, kon­se­kven­ser­ne af de sene­ste årti­ers over­ra­sken­de til­nær­mel­se mel­lem Kina og Rusland, hvad der kom­mer til afgø­re kon­kur­ren­cen mel­lem Kina og USA, og hvad man skal hol­de øje med, hvis man vil for­stå, hvor Kina er på vej hen.

Den Grøn­ne Rid­der ⚔️

Om sit nyheds­brev Fri Kri­tik skri­ver Met­te Høeg føl­gen­de: “Jeg giver en begej­stret anbe­fa­ling af den nye fil­ma­ti­se­ring af mid­delal­der­dig­tet om Sir Gawain og den grøn­ne rid­der, The Gre­en Knight. Det er en fuld­stæn­dig fængs­len­de for­tæl­ling, og en til­trængt nyfor­tolk­ning af den popu­læ­re og for­tær­ske­de ‘epic fantasy’-genre. Des­u­den er der noget om Gog­ol, Lou­isa May Alcott og Jose­fi­ne Klougart.” 

Fri Finans 💰

Redak­tio­nen bag Fri Finans spil­der ikke tiden. I den­ne uge hand­ler nyheds­bre­vet om den gode for­ret­ning, SU-lån har udvik­let sig til at bli­ve for sta­ten. Hvad de fær­re­ste nok er klar over er, at sta­ten hvert år høster et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb i ren­ter, som opkræ­ves hos nog­le af de dår­ligst stil­le­de unge. Og så er der nyt om en dan­sker med en mystisk kon­to i skat­te­ly, som vi tid­li­ge­re har skre­vet om.

Good Bei­rut 👋🏼

Glæd dig i øvrigt til tors­dag, hvor redak­tio­nen bag Fri Kul­tur udkom­mer med et nyheds­brev, som vir­ke­lig træk­ker søm ud. Mere har jeg ikke at mel­de i den­ne ombæ­ring. Vi skri­ves ved på mandag. 

Mvh, che­fre­dak­tør Mads Brügger