Fri Mads #23: Bøllerne i Sandhedsministeriet


Her er der en lydafspiller

Men før du kan se den, skal du acceptere cookies fra vores lydleverandør.

Illus­tra­tion af Malthe Emil Kibsgaard

Som du måske ved, er 23 et mys­tisk og farligt tal, der giv­er sig til kende på alle­hånde mærke­lige måder — blandt andet bowler hov­ed­per­son­erne i spille­filmen The Big Lebows­ki kun på bane 23, og det siges, at Julius Cæsar blev dræbt med 23 knivstik. For mange varsler tal­let 23 sim­pelthen død og uhygge. 

Det er uhyggeligt 😱

Og er der noget mere uhyggeligt, end hvad der er i svang inde i Statsmin­is­teri­et i disse dage? Så det har jeg selvføl­gelig tænkt mig at skrive om i dette mit nyheds­brev num­mer 23. Foru­den lidt om hvad du kan glæde dig til fra Fri­heds­brevets redak­tion i denne uge. 

S(ocialdemokratiet) M(ette) S(tatsministeriet) 📱

I fredags udkom vores nyheds­brev Fri Poli­tik – blandt andet med denne his­to­rie om den igangværende SMS-skan­dale, der har ramt Statsmin­is­teri­et. Her kunne vi berette, at hverken den svenske eller den norske statsmin­is­ter slet­ter deres SMS’er automa­tisk efter 30 dage, sådan som Mette Fred­erik­sen og hen­des top­folk åben­bart gør. Ergo skiller Mette Fred­erik­sen og kom­pag­ni sig virke­lig ud med en højst besyn­derlig modus operan­di. Især besyn­derlig for­di de siger, at de slet­ter deres SMS’er af hen­syn til sikker­he­den, hvilket ikke giv­er nogen mening over­hovedet. For ker­er man sig om sikker­hed, er det jo bør­nelær­dom, at SMS ikke er en krypteret kom­mu­nika­tions­form. Så der må være en anden grund til, at der skal slettes.

Man skulle have været svensk eller norsk journalist 🇸🇪🇳🇴

Noget andet, som var opsigtsvækkende ved at kom­mu­nikere med det svenske og det norske statsmin­is­teri­um, var, hvor lyde­fri og kvik en bet­jen­ing, Fri­heds­brevet fik af deres respek­tive presseafdelinger. Og det selvom vi er et lille og nyt medie fra et andet land. Norge svarede inden­for en time, og Sverige var lige i køl­van­det. Begge med klare og præ­cise svar: Nej, statsmin­is­teren slet­ter ikke sine SMS’er automa­tisk. Og ja, SMS’erne jour­nalis­eres, og der kan søges aktind­sigt i dem. Alt­så helt forskel­ligt fra det danske statsmin­is­teri­um, der nærmest sæt­ter en ære i at forsinke og for­sure jour­nal­is­ters arbe­jde. Som når Statsmin­is­teri­et ikke engang vil fortælle jour­nal­ist Kaare Sørensen, om statsmin­is­teren stadig slet­ter sine SMS’er eller ej: 

Obskurantisme 🔮

Hvad Statsmin­is­teri­et prak­tis­er­er over­for pressen, kaldes med et fint udtryk for obsku­ran­tisme, et fran­sk-latin­sk begreb, som beteg­n­er det, at man bev­idst modar­be­jder udbre­delsen af fak­ta. Det mest ekstreme eksem­pel på obsku­ran­tisme, vi har, er nok Sand­hedsmin­is­teri­et i George Orwells fremtids­dystopi 1984, hvor embedsmæn­dene sys­tem­a­tisk arbe­jder med at for­dreje og for­van­dle infor­ma­tion om for­tiden. Som resul­tat der­af er borg­erne i lan­det Oceanien kon­stant i tvivl om, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Løgn med løgn på

Jeg synes fak­tisk, det er ret alvorligt, det vi er vid­ner til her. For nærmer vi os ikke snart et sted, hvor man ikke læn­gere kan stole på Statsmin­is­teri­et? For eksem­pel siger de, at SMS’er automa­tisk bliv­er slet­tet efter 30 dage, men den søfork­lar­ing har­moner­er dårligt med, at BT’s jour­nal­ist Jacob Friberg søgte aktind­sigt i SMS’erne, mens der end­nu var fem dage tilbage at løbe på. Og alligev­el fik han at vide, at der ikke var noget at komme efter. Et andet eksem­pel er, at vi heller ikke kan få svar på dette sim­ple spørgsmål; nem­lig hvornår den bizarre pro­ce­dure med at slette SMS’er automa­tisk efter 30 dage mon blev ind­ført? Var det før, under eller efter, at den danske minkin­dus­tri skulle elim­ineres? Dette er ikke — som statsmin­is­teren ellers påstår — et teknisk spørgsmål; det er alene et spørgsmål om at kigge i en kalen­der. Med andre ord er der tale om ren obskurantisme. 

Firebanden fra Slotsholmen 👩‍👩‍👦‍👦

Noget andet, som er svært at forstå, er, at denne besyn­derlige pol­i­cy med at slette SMS’er åben­bart ikke gælder alle ansat­te i Statsmin­is­teri­et (hvilket man ellers skulle for­vente, hvis sikker­hed virke­lig var et argu­ment). For ud af de 10 per­son­er fra Statsmin­is­teri­et, som skal vidne for Minkkom­mis­sio­nen, er det tilsyneladende kun de fire, der kør­er med automa­tisk SMS-slet­ning. Og det er så til­fældigvis lige de aller­mest cen­trale og magt­fulde aktør­er i denne pin­lige mis­ere, nem­lig statsmin­is­ter Mette Fred­erik­sen, departe­mentschef Bar­bara Ber­telsen, stab­schef Mar­tin Juste­sen og departe­mentsråd Pelle Pape. 

Et centralt spørgsmål❓

Fra Minkkom­mis­sio­nens arbe­jde ved vi, at Pelle Pape den 7/11 sid­ste år blev ori­en­teret om, at der man­glede lovh­jem­mel til at udslette 17 mil­lion­er mink. Selv siger Mette Fred­erik­sen, at hun først blev ori­en­teret om prob­lemet den 8/11. Med andre ord skal vi tro på, at departe­mentsråd Pelle Pape har sid­det på denne bombe af et stykke infor­ma­tion i et helt døgn, før det blev bragt videre til statsmin­is­teren. Umid­del­bart svært at tro på, og her er det jo, at SMS’erne fra Statsmin­is­teri­et både er rel­e­vante og inter­es­sante, hvor­for det også er en skan­dale, at de over­hovedet er blevet slet­tet. Netop for­di Statsmin­is­teri­et oper­erede midt i en dan­mark­shis­torisk krise, skulle man mene, at der var en særligt skær­pet pligt til at jour­nalis­ere og bevare al kom­mu­nika­tion ind og ud af min­is­teri­et. I stedet lad­er det mod­sat­te til at have været til­fældet; en særligt skær­pet vil­je til at dække sine spor til. 

Kunsten at slette 

En vigtig lære fra Water­gate er, at det, der i sid­ste ende fæld­ede præsi­dent Richard Nixon, ikke var det, at bån­dop­tagelser fra Det Ovale Kon­tor blev slet­tet, men snarere måden, der blev slet­tet på. I alt blev der slet­tet cir­ka 12 min­ut­ter på et enkelt bånd, ikke mere end det. På alle de andre bånd var der ikke blevet slet­tet noget. Hvis man nu forestiller sig, at Nixon i stedet havde beor­dret alle bån­dene destrueret over en bred kam, havde det helt sikkert vakt vild opstandelse, men det kan sagtens tænkes, at han så havde over­levet som præsi­dent. Pointen er, at skal en magth­aver slippe afst­ed med at slette bevis­ma­te­ri­alet, skal han eller hun slette det hele. Hvilket jo er svært at gøre med SMS’er, hvor mod­tageren også har en kopi af det, som er blevet skrevet. Mit bud er, at dette fejl­trin kom­mer til at koste statsmin­is­teren dyrt, for det lign­er unægtelig den manøvre, som fæld­ede Nixon, nem­lig et klod­set forsøg på at klare fris­ag ved at lave en kos­metisk slet­ning i ellevte time. 

Et toksisk kontorfællesskab 

De SMS’er, der trods alt er slup­pet ud fra Fire­ban­dens tele­fon­er, teg­n­er i øvrigt et billede af et Statsmin­is­teri­um, hvor arbe­jdsmiljøet mildt sagt er giftigt. En dri­vende kraft i den forbindelse er departe­mentschef Bar­bara Ber­telsen, der gen­nem tek­st­besked­erne frem­står som en rigtig bølle. Som type er hun chefen, der sender per­fide SMS’er efter mid­nat, så folk kan ligge søvn­løse og hygge sig med angst og bæven. Måske er de alle­sam­men bøller, alt­så både Mette Fred­erik­sens nærmeste tre medar­be­jdere og så hende selv? For Mette Fred­erik­sen må jo vide, hvor­dan Bar­bara Ber­telsen før­er sig frem? Og vi ved jo allerede, at der find­es en anden Mette Fred­erik­sen, end den gemytlige men­neskeven vi møder på Insta­gram. Jeg tænker selvføl­gelig på kolerik­eren Mette Fred­erik­sen, som vi kender fra Justitsmin­is­teri­et, hvor embedsmænd måtte skærmes mod hen­des vre­desud­brud. Er denne Mette Fred­erik­sen stadig på spil? Herom har rygterne svir­ret længe. Der hviskes og tiskes i hvert fald om en uopdaget per­son­ale­flugt fra Statsmin­is­teri­et. Hvor det tidligere var enhver embeds­man­ds drøm at havne ved et skrive­bord i Prins Jør­gens Gård num­mer 11, fortæller kilder mig om embedsmænd, der ikke kan komme hur­tigt nok væk fra Mette Fred­erik­sens tok­siske kon­tor­fæl­lesskab. Det er en his­to­rie, som Fri­heds­brevet gerne vil kigge nærmere på, så hvis du ved noget om, hvad der sker bag murene i Statsmin­is­teri­et, så send os en mail på frihedsbrevet@protonmail.com.  

Kineserier 

I denne uge, i sit nyheds­brev Fri Tænkn­ing, tager chefredak­tør Flem­ming Rose os med til Kina. Han har talt med den amerikanske økonom og Kina-kender David Gold­man i for­læn­gelse af hans bog You Will Be Assim­i­lat­ed: China’s Plan to Sino-form the World. Gold­man taler om Kinas styrke og svaghed, det evige Kina, udsigten til en afkobling af USA’s økono­mi fra Kinas, Europas rolle, kon­sekvenserne af de sen­este årtiers over­rask­ende tilnærmelse mellem Kina og Rus­land, hvad der kom­mer til afgøre konkur­ren­cen mellem Kina og USA, og hvad man skal holde øje med, hvis man vil forstå, hvor Kina er på vej hen.

Den Grønne Ridder ⚔️

Om sit nyheds­brev Fri Kri­tik skriv­er Mette Høeg føl­gende: “Jeg giv­er en bege­jstret anbe­fal­ing af den nye fil­ma­tis­er­ing af mid­de­lalderdigtet om Sir Gawain og den grønne rid­der, The Green Knight. Det er en fuld­stændig fængslende fortælling, og en tiltrængt nyfor­tolkn­ing af den pop­ulære og fortærskede ‘epic fantasy’-genre. Desu­den er der noget om Gogol, Louisa May Alcott og Jose­fine Klougart.” 

Fri Finans 💰

Redak­tio­nen bag Fri Finans spilder ikke tiden. I denne uge han­dler nyheds­brevet om den gode for­ret­ning, SU-lån har udviklet sig til at blive for stat­en. Hvad de fær­reste nok er klar over er, at stat­en hvert år høster et tre­cifret mil­lion­beløb i renter, som opkræves hos nogle af de dårligst stillede unge. Og så er der nyt om en dansker med en mys­tisk kon­to i skat­te­ly, som vi tidligere har skrevet om.

Good Beirut 👋🏼

Glæd dig i øvrigt til tors­dag, hvor redak­tio­nen bag Fri Kul­tur udkom­mer med et nyheds­brev, som virke­lig trækker søm ud. Mere har jeg ikke at melde i denne ombæring. Vi skrives ved på mandag. 

Mvh, chefredak­tør Mads Brügger