Primærvalget, der ikke var, og vejen til en mulig omkamp mellem Trump og Biden
Omkampen mellem præsident Joe Biden og Donald Trump er nu begyndt. Hvordan er USA havnet i denne situation — og hvad fortæller resultaterne i de to første stater om det kommende præsidentvalg?
Det kommer denne tredje udgave af USA2024 til at handle om – velkommen til.
Omkamp i sigte
Donald J. Trump bevæger sig ubesværet mod at blive Det Republikanske Partis præsidentkandidat – kun to delstater inde i det republikanske primærvalg. Nikki Haley, den eneste tilbageværende udfordrer, tabte med en margin på 11 procentpoint til Trump i New Hampshire tirsdag aften. Den tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina retter nu fokus mod sin hjemstat, hvor republikanske vælgere går til stemmeurnerne den 24. februar. Men hendes valgkamp er formentlig ved at være ved vejs ende.
Trump fører med 30 plus procentpoint i South Carolina, og han har over 70 procent af stemmerne i nationale målinger. Hvorvidt Haley kan samle nok penge sammen til at fortsætte sin valgkamp er også uvist. Aldrig har der været en kandidat, som har vundet Det Republikanske Partis primærvalg uden at vinde mindst én af de to første delstater.
“Amerika er skredet længere ned ad vejen mod en omkamp mellem Trump og Biden – et valg, som landet frygter,” lyder det fra Whit Ayres, en mangeårig republikansk meningsmålingsekspert hos North Star Opinion Research, som har været involveret i flere republikanske præsidentvalgkampe.
“Der er ingen, der tager partiet fra Trump nu”.
For ham er valgkampens store spørgsmål snarere, om Biden bliver skiftet ud på en eller anden måde.
“Jeg mener faktisk, at der er en meget lille mulighed for, at det kunne ske, for hvis vi fortsætter med at se meningsmålinger, der viser, at Biden taber til Trump, vil presset på ham være enormt for at træde tilbage.”
Biden har ikke givet udtryk for, at han har planer om at trække sig, selvom der formentlig er potentielle udskiftere, som lurer i kulissen, hvis der skulle ske noget.
Trumps jerngreb blev strammet efter tiltaler
Trumps greb om partiet har stået klart fra begyndelsen. Ifølge John Conway, som arbejder for the Republican Accountability PAC, en republikansk anti-Trump-organisation, der foretager fokusgruppeundersøgelser af amerikanske vælgere hver uge, begyndte Trumps føring at vokse, da han blev tiltalt for første gang i New York i foråret sidste år for at have brugt kampagnemidler til at afbetale “tys-tys-penge” til en pornostjerne, som han havde haft en affære med.
“Vi begyndte virkelig at se hans greb om partiet komme tilbage på det tidspunkt,” siger han.
Siden da er der kommet tre straffesager mere, og Trumps føring i meningsmålingerne er kun blevet større. Den tidligere præsident har formået at forvandle, hvad man troede ville være en politisk dødsdom til politisk brændstof – i hvert fald indtil videre.
Mange republikanske kernevælgere var dog ellevilde med den tidligere præsident i forvejen. De synes, han gjorde et godt stykke arbejde med økonomien og immigration, som ifølge Conway er de to vigtigste emner for de republikanske primærvælgere.
“Det er de to ting, vi hører om hele tiden, når vi taler med vælgere om, hvad de kunne lide ved Donald Trump, og hvorfor de vil have ham tilbage.”
Det var heller ikke ligefrem, fordi der var et stærkt alternativ til Trump i kandidatfeltet, som de skeptiske vælgere kunne samles omkring.
“Ingen af de andre kandidater, bortset fra Chris Christie, var villige til at stille sig op og kritisere Trump,” siger Conway.
Den usårlige republikaner
Det var måske den mest besynderlige dynamik i det republikanske primærvalg: Trump bliver hverken straffet af partiets vælgere eller angrebet af sine modstandere. Nej, det er faktisk helt omvendt. Partiet straffer dig, hvis du angriber Trump.
Selvom de andre kandidater havde masser af ammunition at gøre godt med — de 91 anklagepunkter, hans ageren i embedet, hans forsøg på at omstyrte det sidste præsidentvalg og den dertilhørende dolkestødslegende som er blevet til et grundprincip i Det Republikanske Parti – undgik de rutinemæssigt at adressere den største GOP-elefant i rummet.
Ser man på, hvad der er sket de seneste par måneder med Trump-kritiske røster, lader det ikke til, at partiets vælgerskare vil have folk som USA’s tidligere vicepræsident Mike Pence, som også var med i kampen om at blive partiets kandidat i 2024, Chris Christie eller Nikki Haley, som er udfordret, når det gælder kernevælgerne. De vil have folk som Donald Trump og Mike Johnson, formanden for Repræsentanternes Hus og en af hovedarkitekterne i forsøget på at omstøde valget i 2020.
“Enhver republikaner, der stemte for at dømme Donald Trump eller stemte for en rigsretssag, er enten blevet stemt ud, som Liz Cheney blev, da hun tabte sit primærvalg i Wyoming, eller også er de gået på pension. Partiet har renset ud blandt dem, der er imod Trump. Og der er ingen tilbage, der er en udtalt kritiker af Donald Trump,” siger Conway og fortsætter:
“Trump stiller i sidste ende op som en forhenværende præsident i et parti, der virkelig godt kan lide ham.”
Folkets mand
Mange af de tanker, som vælgere har om Trump, er velkendte fra 2016- og 2020-valgkampen; de ser ham som autentisk, en kriger, en outsider og humoristisk.
“Han er god til at tale til de bekymringer, som en stor del af det amerikanske folk ligger inde med. Han får dem til at føle sig hørt, han får dem til at føle sig set. Han får dem til at føle, at der er nogen, der kæmper imod de ting, de er bekymrede for,” siger historikeren Lindsay Chervinsky, som er senior fellow hos Southern Methodist University’s Center for Presidential History. Denne appel har Trump taget til nye højder i takt med, at hans juridiske problemer er vokset. Det giver sig selv; der er meget på spil.
“Hvis han taber, mister han alt,” som en republikansk vælger sagde til mig forleden til et vælgermøde.
“Han har overbevist et flertal af republikanske vælgere om, at deres kultur og deres liv er under angreb fra kysteliten og dem, der ønsker at ødelægge landets kultur, og at han er den eneste person, som kan forsvare dem mod det, de tror, der truer dem,” fortæller Ayres, den republikanske pollster.
Et ændret republikansk parti
Trumps enorme opbakning fra partiets kernevælgere er så solid, at han simpelthen ikke er til at udfordre på nuværende tidspunkt. Der er modstand til Trump i partiet, men det er ubetydeligt.
Trump klarede sig godt i alle områder af Iowa og blandt diverse demografiske vælgergrupper. Han klarede sig bedst hos lavere uddannede vælgere med lavere indkomst. Den eneste county, han tabte, var en af statens mest højtuddannede. Han vandt alle aldersgrupper og fik støtte fra kvinder og mænd.
“Han har tydeligvis ændret sammensætningen af Det Republikanske Parti markant til en lavere uddannet og mere arbejdeklassebaseret base. Og jeg ved ikke, om det kommer til at ændre sig,” siger Ayres.
Udover at han har ændret partiets vælgere, påpeger Conway, at Trump har transformeret en lang række af partiets mest prominente politikere fra at være kritikere til at være ultraloyalister. Og denne tendens ser ud til at fortsætte i 2024: Siden hans to sejre i primærvalgkampen er støtteerklæringerne væltet ind fra republikanere, som stiller sig bag partiets kandidat.
“Det Republikanske Parti er blevet fuldstændigt omformet i Donald Trumps billede og lighed og eksisterer for at støtte Donald Trump. Det er Donald Trump, lyder det fra Conway.”
Uden fortilfælde
Historikeren Chervinsky forklarer, at der kun findes én historisk analogi til den nuværende situation: Grover Cleveland i 1892.
Cleveland var præsident fra 1884 til 1888 og tabte sit genvalg og stillede op mod manden, der slog ham fire år tidligere, Benjamin Harrison. Men Chervinsky tilføjer:
“Vi har aldrig haft en præsidentkandidat, der står over for 91 anklagepunkter og legitime anklager om at have medvirket i en opstand. Det er helt uden fortilfælde og ret mærkeligt.”
Endnu mere utroligt er, at man aldrig har haft en præsidentkandidat, man har vidst så meget om. Amerikanske præsidentvalg er i princippet lange hypereksponerede jobsamtaler, hvor vælgerne vurderer, hvilken kandidat de mener er bedst egnet til at varetage og beskytte landet.
I de fire år Trump besad embedet, han nu vil tilbage til, blev hans prioriteter tydeliggjort. Når han befandt sig i en klemme og stod over for valget mellem at handle til fordel for forfatningen og landet eller i egeninteresse, valgte han gang på gang at sikre sin egen overlevelse.
Er amerikanerne glemsomme?
Hvis du stadig sidder og tænker, hvordan det kan være, at Trump er tilbage, efter alt det han gjorde i sin embedsperiode, så skal man huske på det amerikanske medielandskab, siger Chervinsky, som peger på, at mange amerikanere har “glemt, hvordan han er, og hvordan det er at leve under hans styre, ellers hører de ikke om de ting, han gør og siger for tiden, på grund af medieøkosystemet”.
Hun mener, at amerikanere generelt set er dårlige til at huske, hvad der sker i den politiske arena, selv bare for et par år siden. Dog tilføjer hun, at det også skyldes, at der sker utrolig meget for tiden.
“Det er en brandslange af nyheder,” som hun formulerer det.
“Vi har tendens til at være som guldfisk, fordi vi let bliver distraherede.”
Men hun nævner også en ældgammel amerikansk tradition, som går helt tilbage til grundlæggelsen, nemlig brugen af historie som et politisk våben.
“Det er ikke usædvanligt at se folk bruge historien, ligesom Trump forsøger at omskrive den til sin fordel,” siger hun.
Donald og demokratiet
På nogle punkter er situationen, som USA og verden nu befinder sig i, så fjern fra, hvad vi er vant til. De mere konventionelle spørgsmål om, hvad der er op og ned i det amerikanske præsidentvalg, synes pludselig ikke at holde så meget analytisk værdi.
Sidst Trump sad i Det Ovale Kontor, truede han forfatningen ved at gå målrettet efter et af landets grundpiller: frie, fair og demokratiske valg.
“Vi kan ikke behandle ham som en almindelig kandidat, der deltager i et normalt republikansk primærvalg. Dette er en person, der var villig til at ødelægge demokratiet for at bevare magten i 2020. Han er ikke en normal kandidat. Han udgør en trussel mod vores demokrati,” siger Conway og fortsætter:
“Han har fortalt os, hvad han vil gøre i embedet. Det er farligt. Det går imod demokratiet. Det er uamerikansk.”
Historikere i USA udtrykker også bekymring og kalder Trump en autokratisk skikkelse, som vi er nødt til at tage dødsens alvorligt.
Chervinsky er en af dem, der mener, at Trump-bevægelsen har autokratiske træk. Vi ser “angreb på uafhængige medier, forsøg på at kontrollere uddannelsesinstitutioner, en personlighedskult omkring en bestemt figur, massiv udbredelse af disinformation, især omkring valg” og “forsøg på at ødelægge retsstatsprincippet og bruge retshåndhævende myndigheder, hvad enten det er militæret eller civile myndigheder, til deres fordel. Vi ser alle disse elementer på spil i øjeblikket,” fortæller hun.
Ayres mener ikke, man skal frygte flere kupforsøg.
“Hvis han taber til Biden, tror jeg ikke, vi vil opleve en gentagelse af den 6. januar, for han vil ikke have kontrol med de regeringsmæssige magtgreb til at så tvivl om resultatet på samme måde. Og der var så mange mennesker, der lyttede til ham den 6. januar og marcherede mod kongresbygningen, som nu sidder i fængsel.”
Selektiv hukommelse
Efter Donald Trumps sejr over Nikki Haley tirsdag i New Hampshire holdt Trump en sejrstale, hvor han betonede en af sin bevægelses vigtigste trosartikler. Han fortalte de fremmødte, at man “aldrig skal glemme historien. Hvis man glemmer den, kommer man aldrig tilbage”.
“Og så gentager den sig, igen og igen, og vi vil ikke lade det samme gentage sig,” lød det.
Historien, som Trump vil fremhæve mere og mere for sine vælgere frem mod valget i november, er påstanden om valgfusk ved sidste præsidentvalg, der trods utallige undersøgelser, som har modbevist de falske påstande, er blevet et organiserende princip i Det Republikanske Parti og en dolkestødslegende, som Trump bruger til at aktivere sine vælgere.
På den anden side vil Trump glædeligt “glemme” eller polere historien om den 6. januar. Han har beskrevet angrebet på kongressen som en kærlighedsfest, der var fyldt med “sammenhold” og patriotisk stemning, og han har sagt, at de mere end 1.200 mennesker, som er sigtet for føderale lovovertrædelser såsom vold mod politibetjente og landsforræderisk sammensværgelse, er “politiske gidsler”.
Højrefløjens drømmeland
Historikeren Rick Perlstein, som har skrevet om den amerikanske konservative bevægelse de sidste to årtier, mener, at mange af amerikanske vælgere lever i et “mytisk drømmeland”, hvor stormløbet den 6. januar betragtes som et “setup” eller “politisk teater” udført af forbundspolitiet, som en vælger sagde til mig forleden, eller at Demokraterne har åbnet landets grænser med håb om at lokke nye vælgere ind i landet. Eller ideen om, at Demokraterne håber, at en ny verdenskrig bryder ud.
“Han siger sandheden. Man kan mærke det, når man ser ham,” sagde Talha Khan, en 24-årig product manager hos IBM og Trump-støtte, jeg mødte til et vælgermøde.
“Han kæmper mod et løgnagtigt system og dets aktører, som ikke siger, hvad der er nødvendigt at få sagt.”
Den store løgn om valgfusk er noget, man skal tage seriøst, da dens styrke er et tegn på Trumps dominans i partiet, hvor energien er blandt græsrødder, og hvad der måske er under opsejling.
En af de mere slående stykker information fra Iowa var en CNN entrance poll, der viste, at to tredjedel af vælgerne mente, at Biden stjal valget i 2020. Det samme viste en CNN exit poll fra New Hampshire, som sagde, at 80 procent af Trump-tilhængere ikke mener, at Biden er en legitim præsident. Påstandene om valgfusk er blevet modbevist flere gange, og myndighederne har kaldt valget i 2020 for et af de sikreste.
Trumps appel til sin base med løgnen om valgsvindel er muligvis effektiv til at mobilisere kernevælgere, altså lavere uddannede arbejdervælgere, og få valget til at fremstå som en eksistentiel kamp for USA’s fremtid, men det frastøder også mange uafhængige vælgere. Dette ses i, hvordan de to vælgergrupper opfatter konspirationsteorien om valgfusk.
Hvad er Trumps akilleshæl?
Spørgsmålet er også, hvor effektivt truslen mod demokratiet i virkeligheden er på kampagnesporet. For mange vælgere handler det basalt set om “køkkenbordsemner”, siger Conway. Amerikanske vælgere “er frustrerede over inflation. De er frustrerede over økonomien, og de er frustrerede over immigration.” Men han medgiver, at hans organisation og andre, der kæmper for USA’s demokrati, stadig må forsøge at fortælle vælgerne, at demokratiet er første prioritet.
“Vi kan ikke drøfte de politiske beslutninger, hvis vi ikke har et demokrati,” siger han.
Trump viste dog også tegn på svaghed i de første to delstater, hvilket tegner skidt for hans valgkamp mod Biden. Haley vandt flest uafhængige vælgere i New Hampshire, som er den gruppe, der ofte afgør præsidentvalg i svingstater.
“Donald Trump har skræmt store dele af Det Republikanske Parti væk. Og det er afspejlet i exit-polls fra Iowa og New Hampshire,” siger Conway. Det er en svaghed, som Haley vil forsøge at udnytte, og som Bidens kampagne uomtvisteligt har noteret.
“I 2016 vandt Donald Trump 46 procent af uafhængige vælgere på nationalt plan i hans sejr over Hillary Clinton. I 2020 vandt han kun 41 procent på nationalt plan. Og i går i New Hampshire var han nede på 34 procent af uafhængige vælgere,” forklarer Ayres.
“Du kan ikke vinde et nationalt valg med kun 34 procent af de uafhængige vælgere.”
Desuden sagde omkring 42 procent af delstatens vælgere, at en dom ville gøre Trump uegnet til embedet.
“Hvem ved, hvad der sker? Hvem ved, om der overhovedet kommer en retssag? Men det er et ret bemærkelsesværdigt tal, hvis der er en retssag, som resulterer i en domfældelse,” lyder det fra Ayres.
Har republikansk ansvarsfralæggelse styrket Trump?
Det er også værd at få med, at Trumps bevægelse ikke har et nationalt flertal på nogen måde. Og hans record er ikke noget at råbe hurra for; som klummeskribenten Jamelle Bouie skrev forleden: “Det Republikanske Parti, takket være Trumps indflydelse, har tabt eller præsteret markant dårligt i tre nationale valg i træk samt en række særlige valg.”
Conway mener, at Det Republikanske Partis lederskab også er skyld i den nuværende situation. Han hæfter sig ved, at medlemmer af Repræsentanternes Hus og Senatet havde mulighed for at fjerne Trump fra det politiske skakbræt, da hans anden rigsretssag fandt sted efter stormløbet på Kongressen i 2021. Selvom ledende republikanere som Mitch McConnell, Kevin McCarthy og Lindsey Graham allesammen sagde, at Trump var “ansvarlig” for angrebet, gjorde de ingenting, fortæller Conway.
McCarthy rejste tilmed ned til Trumps residens i Florida, Mar-A-Lago, i ugerne efter for at kysse eksilkongens ring.
“Det er denne frasigelse af ansvar fra republikanske politikere, som har gjort, at Trump stadig er så magtfuld i partiet,” siger Conway.
“De vidste, at han var farlig i 2016. De ved, at han er farlig nu. Og de nægter at sige noget. Det er derfor, mange republikanske vælgere stadig ser Donald Trump som en fuldstændig acceptabel kandidat.”