Isak Hüllert

Natten til onsdag dansk tid mødtes Demokraternes Tim Walz og Republikanernes J.D. Vance til den første tv-debat mellem de to præsidentielle souschefer – og muligvis også den sidste debat inden præsidentvalget den 5. november. I Sunrise, en flække i Florida, mellem Miami og Fort Lauderdale, havde den lokale afdeling af Det Demokratiske Parti og allierede grupper af haitianske og latinamerikanske demokrater arrangeret et watch-party på en colombiansk restaurant, som Frihedsbrevet overværede. Store dele af Broward County, som er det distrikt, Sunrise ligger i, og som er et af de mest demokratiske områder i delstaten, er bosat af folk med latinamerikansk og haitiansk afstamning. I modsætning til, hvad det brede kommentariat deklarerede kort tid efter debatten, nemlig at Vance var den utvivlsomme sejrherre, sad vælgerne i den colombianske restaurant tilbage med et mere komplekst billede efter at have fordøjet den 90 minutter lange tv-debat. Nogle erkendte, at Vance gjorde det godt. Men mange sagde også, at de var imponerede over Walz og synes, han fik sendt nogle sjove og skarpe angreb mod sin republikanske modstander.

Ved et vælgermøde på Long Island i sidste uge talte Frihedsbrevet med over tyve Trump-vælgere om det forestående præsidentvalg. Efterfølgende overværede den udsendte reporter en ætsende, halvanden time lang tale fra den tidligere præsident i en tætpakket arena, få kilometer øst for New York City. Det, der stod tilbage, var et klarere billede af Trump-fænomenet og hvorfor han stadig har så godt fat i millioner af amerikanske vælgere.

På bare to måneder har Donald Trump været udsat for to attentatforsøg – i juli under et vælgermøde i Pennsylvania og i søndags ved sin golfbane i Florida. Attentatforsøgene vidner om en stigende tendens til politisk vold i USA. Landets politiske klima indgyder frygt hos Rick Perlstein, en af USA’s førende historikere inden for Det Republikanske Parti og dets græsrødder.

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.

Kvindelige vælgere i forstæderne kan virke som en usædvanlig specifik gruppe at tale om og til. Men i Trump-årene er forstæderne blevet en politisk slagmark med uforholdsmæssig stor betydning, særligt i svingstaterne. Indbyggerne i Amerikas forstæder er en af de mest eftertragtede vælgergrupper ved præsidentvalg i dagens USA.

I årets valgkamp er vælgerkorpset urokkeligt forkalket i hver deres hjørne, og det har skabt et kapløb, hvor begge lejre, Demokraterne og Republikanerne, ihærdigt kæmper for at mobilisere deres kernevælgere, de uafhængige og de uengagerede vælgere, der sjældent stemmer, samt de få vælgere, der kan flyttes over på egen side – som kvinderne i forstæderne.