Isak Hüllert

Spørgsmålet om, hvorvidt vælgerne har det bedre nu end for fire år siden, ser ud til at være forankret i økonomiske overvejelser. Det kan blive et problem for Biden, som indtil videre har haft svært ved at sælge sin økonomiske politik og resultater. Men der er et glimt af håb for ham: Mange vælgere synes godt om hans økonomiske politik og ideer. De hører bare ikke nok om det.

Et af de stærkeste våben i kampen om præsidentembedet er kolde kontanter – penge er nøglen til at aktivere kernevælgere og appellere til tvivlerne. De to kandidater og deres allierede bruger derfor enorme mængder ressourcer på at indsamle mindre donationer fra deres tilhængere og store donationer fra donorer til fundraisingarrangementer i løbet af valgkampen.

I sidste uge var præsident Joe Biden i Pennsylvania for at promovere sin økonomiske politik og interagere med vælgere. Det er tredje gang i år, at han besøger den nordøstlige delstat, som anses for at være den allervigtigste svingstat ved årets præsidentvalg. Hans modkandidat Donald J. Trump var også en tur forbi staten sidste weekend, inden han skulle være i New York, hvor hans første af fire forestående retssager skulle begynde. Og ude foran retssalen fortalte han det fremmødte presseopbud, at han “burde være i Pennsylvania” og føre valgkamp i stedet for at sidde på anklagebænken på Manhattan.

Med mindre end syv måneder til valget i november, er Joe Bidens image nu truet af Israels krig i Gaza, som Biden – en selverklæret zionist – har støttet fuldt op om fra start.

Fortællingen om truslen mod demokratiet er blevet et centralt emne i valgkampen. Det er et af Bidens kerneargumenter for genvalg: Trump er legemliggørelsen af de farer, det politiske system og de demokratiske normer står overfor.

I øjeblikket bliver vi nærmest dagligt bombarderet med nye meningsmålinger om, hvem der er foran, og hvem der er bagud i den amerikanske præsidentvalgkamp. Nogle målinger viser et dødt løb mellem kandidaterne, mens andre indikerer en snæver føring til Donald J. Trump. Og den seneste uges tid har der været tegn på, at præsident Joe Biden langsomt er ved at indhente sin modstander. Målingerne stritter lidt i alle retninger, hvilket får nogle til at føle sig håbefulde og andre rædselsslagne for, hvad der måske venter i november.

Den amerikanske befolkning står ikke bare over for en omkamp mellem de samme præsidentkandidater og politiske visioner som ved sidste valg; de skal vælge mellem de to ældste kandidater nogensinde. Selvom Trump er 77 år og er dygtig til at lave fortalelser og fremstå gammel, er vælgerkorpset langt mere bekymret for Bidens fremskredne alder.

Donald J. Trump kan synes at være ustoppelig efter sin dominerende præstation ved Republikanernes primærvalg. Men når man ser nærmere på resultaterne, er der én svaghed, som er særligt slående: Han har stadig store udfordringer med moderate republikanere og uafhængige vælgere i forstæderne, hvilket kan gøre ham mindre konkurrencedygtig mod præsident Joe Biden til november.

Præsident Joe Biden er bagud i adskillige meningsmålinger mod Donald Trump – det skyldes især, at han har mistet betydelig støtte fra tre afgørende vælgersegmenter: de yngre vælgere, sorte vælgere og latinovælgere. Fortsætter det sådan, ender han med at tabe præsidentvalget til november, vurderer to eksperter.

For to år siden, under det amerikanske midtvejsvalg, var det udslagsgivende emne fri abort, og flere eksperter forventer, at det også vil blive vigtigt ved årets præsidentvalg. Dets fremtrædende rolle blev tydelig i sidste uge, da Alabamas højesteret slog fast, at et frossent foster brugt til reagensglasbefrugtning er et menneske med rettigheder, hvilket kan indskrænke mulighederne for netop reagensglasbefrugtning. En række republikanere i Kongressen samt de to tilbageværende præsidentkandidater, Donald Trump og Nikki Haley, har siden taget afstand fra højesteretsdommen i Alabama og erklæret deres fulde støtte til fertilitetsbehandlinger. I Demokraternes lejr blev dommen beskrevet som det seneste eksempel på resultatet af Trumps embedsperiode.

Med sin utraditionelle og direkte fremtoning blev Donald J. Trump en dominerende skikkelse i amerikansk politik.De klassiske parametre, som mere konventionelle politikere blev målt og vejet på, var hurtigt fejet af vejen – det var, som om Donald Trump spillede efter sine helt egne politiske spilleregler, og det endte med at give pote. Som både kandidat og præsident rev Trump rutinemæssigt sider ud af det politiske regelhæfte og trodsede tyngdekraften – lige meget hvilken skandale eller hvilket uvejr, han endte i. Det samme har vist sig at være tilfældet med de kriminelle tiltaler, han står over for. Men det bemærkelsesværdige er, at han ikke kun har overlevet en politisk katastrofe, som ville have slagtet enhver anden præsidentkandidat; han har forvandlet sine juridiske problemer til politisk brændstof. Og hans vælgermøder og andre live-events kolliderer allerede med høringer i retten.

For fire åre siden talte præsident Joe Biden om at fikse et immigrationssystem, som grundlæggende var “i stykker” under hans forgænger. Han sagde, at han ville behandle immigranter på “human” vis, ophæve private immigrationsfængsler og hjælpe millioner af udokumenterede mennesker med at få statsborgerskab. Og da han indtog præsidentembedet, indførte han en række tiltag, som skulle tøjle den illegale immigration gennem grænsen til Mexico. Men kort tid efter begyndte bølger af migranter at strømme mod USA's sydlige grænse. Mere end 6,3 millioner migranter er blevet pågrebet i at krydse grænsen til USA ulovligt under Biden, hvilket er højere end under Trump, Obama og George W. Bush.

Præsidentvalg har altid været præget af beskidte tricks, saftige rygter, vildledende informationer og last-minute skandaler. Men det skæbnesvangre valg i år kan blive markant værre på den front, fortæller to eksperter inden for kunstig intelligens og misinformation.

Robert F. Kennedy Jr., søn af den tidligere justitsminister Robert F. Kennedy og nevø til præsident John F. Kennedy, stiller op som uafhængig kandidat ved årets præsidentvalg. Målinger foretaget sidste år viste, at den 70-årige aktivist og konspirationsteoretiker ville klare sig bemærkelsesværdigt godt i et hypotetisk valg mellem præsident Joe Biden, Donald J. Trump og ham selv. Men kan Kennedy Jr. vinde eller have en indvirkning på valgets udfald? Og hvad siger hans kandidatur om Amerika anno 2024?

Omkampen mellem præsident Joe Biden og Donald Trump er nu begyndt. Hvordan er USA havnet i denne situation — og hvad fortæller resultaterne i de to første stater om det kommende præsidentvalg?

Et af valgkampens vigtigste emner og største politiske udfordringer for præsident Joe Biden bliver økonomien. Det amerikanske vælgerkorps har længe valgt deres præsidenter ud fra økonomiske overvejelser. Som James Carville, Bill Clintons politiske rådgiver, famøst sagde: It’s the economy, stupid. Med mindre end 11 måneder til det amerikanske præsidentvalg har den amerikanske økonomi det bedre, end den har haft i mange år, hvis man ser på de mere traditionelle økonomiske parametre. Men for mange amerikanere føles det ikke sådan.

I starten af december deltog Frihedsbrevet i en republikansk gallamiddag på Lower Manhattan, hvor blandt andre Donald J. Trump og det republikanske kongresmedlem fra Florida, Matt Gaetz, holdt taler. Her fik vi et indblik i, hvor energien er i Det Republikanske Parti, og hvorfor Trump har så godt et greb om partiets base.