Til gallamiddag med Trumps elite
I starten af december deltog Frihedsbrevet i en republikansk gallamiddag på Lower Manhattan, hvor blandt andre Donald J. Trump og det republikanske kongresmedlem fra Florida, Matt Gaetz, holdt taler. Her fik vi et indblik i, hvor energien er i Det Republikanske Parti, og hvorfor Trump har så godt et greb om partiets base.
For otte år siden holdt Hillary Clinton en tale i New York, som, nogle mener, tippede præsidentvalget i Donald J. Trumps favør.
I talen sagde hun, at man kunne placere halvdelen af Trumps tilhængere i en “kurv af ynkelige”, fordi de var racistiske, sexistiske, homofobiske, xenofobiske og islamofobiske.
I begyndelsen af december sidste år blev en anden politisk sammenkomst afholdt i selvsamme grandiøse sal, hvor Clintons bemærkning blev ytret — men som fandt sted i et dybt forandret Amerika: Et USA, hvor denne “de ynkeliges kurv” nu har én af landets to partier i sin hule hånd.
Det var en gallamiddag for Trump-bevægelsen. Nogle af de mest fremtrædende personligheder fra den amerikanske højrefløj og velhavende republikanske newyorkere samledes “bag fjendens linjer” på Cipriani Wall St., få meter fra den amerikanske børs.
De var der for at høre Trump, storfavoritten til at blive Republikanernes præsidentkandidat, og en række andre prominente konservative stemmer såsom Matt Gaetz (kongresmedlem fra Florida, der i efteråret detroniserede Republikanernes formand i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy) tale om landets tilstand og det kommende præsidentvalg.
Men aftenen var mere end bare en middag og nogle taler; det var et Trump-vælgermøde for MAGA-eliten – en triumferende sejrsfest for toppen af en entusiastisk og hævngerrig bevægelse, som er ved at forberede sig til, hvad Trump har kaldt “det endelige slag”.
I rummet var en opstemt følelse af, at gode tider ligger forude, og at de snart er tilbage ved magten. Men der var også en stemning af, at barbarerne er ved byporten, og landet er sat i højeste alarmberedskab, selvom bevægelsen synes at have vind i sejlene for tiden.
På trods af to rigsretssager, stormen på Kongressen den 6. januar 2021 og nu hele fire kriminelle tiltaler, holder Trump stadig Det Republikanske Parti i et jerngreb. Han fører stort i meningsmålingerne – både i den republikanske primærvalgkamp og mod præsident Biden. Vælgerkorpset er utilfreds med USA’s udenrigspolitik og økonomien (selvom der er tegn på forbedring), og Trump-bevægelsen har fået indsat en af deres allierede som formand i Repræsentanternes Hus.
Aftenens middag var arrangeret af The New York Young Republican Club; en klub, som, navnet også afslører, består af unge konservative i New York, og som fungerer som en slags avantgarde for Trump-bevægelsen med tætte forbindelser til folk som Stephen K. Bannon, Trumps tidligere chefstrateg. De støtter Trump-venlige kandidater i staten og på nationalt plan, mobiliserer vælgere og holder festlige arrangementer som gallamiddage og cocktailaftener med Roger Stone, den notoriske republikanske dirty trickster og mangeårige Trump-rådgiver.
Det opulente republikanske arrangement var en unik mulighed for at tage temperaturen på de republikanske kernevælgere og deres foretrukne kandidat under optakten til det republikanske primærvalg, som begynder den 15. januar i delstaten Iowa.
Aftenens taler blev sendt live af flere højreorienterede medier og kunne streames på nettet. De var derfor ikke kun gearet mod dem, der sad i rummet; det var taler til partiets kernevælgere.
Så jeg drog mod Wall Street på en mørk og våd lørdag for at tilbringe en aften med dem, der sidder i førersædet i Det Republikanske Parti.
“Bag fjendens linjer”
Bygningens storslåede indgang ligner umiskendeligt en scene fra en Batman-film, tænker jeg, mens en kø af gallagæster i pelsjakker, glitrende silkekjoler og smoking, nogle med stok og tophat tilmed, slanger sig omkring den søjleklædte facade, omringet af NYPD- og Secret Service-betjente og patruljevogne og en håndfuld demonstranter. De råber “gå ikke glip af bog- og korsafbrændingen kl. 20!” til de ankomne gæster.
Men den slags dissidens skal de indbudte kun udsættes for under åben himmel. For indenfor i Ciprianis enorme kuplede balsal med rummelige korinthiske søjler oplyst i rød, hvid og blå venter dem en ny og mildest talt anderledes verden; et parallelunivers, hvor de kun er blandt ligesindede, og en helt anden virkelighed hersker.
Fra presseområdet har jeg et godt overblik over, hvem der ankommer. Ind træder for eksempel Bannon, arkitekten bag Trumps valgsejr i 2016, Rudy Giuliani, tidligere borgmester i New York og personlig advokat til Trump, Nigel Farage, den famøse Brexit-populist, og prominente senatorer som Roger Marshall fra Kansas og J.D. Vance fra Ohio samt kongresmedlemmer fra den ydre højrefløj som Lauren Boebert, Elise Stefanik og Paul Gosar. Drypvist ankommer de alle sammen og finder deres pladser på guldbelagte stole ved de store rundborde med hvide duge.
Selvom en del unge medlemmer fra klubben og nogle sorte amerikanere ganske vist er til stede, er langt de fleste deltagende ældre og hvide.
En af dem, Mary Glynn, præsidenten for The Rockaway Republican Club, falder jeg i snak med. Hun siger, hun kun vil støtte Trump, fordi “han siger det, som det er, og han er den klogeste politiker, partiet har”.
En anden forbipasserende, som ikke ønsker at dele sit navn, tilføjer, at Trump er den eneste kandidat, der kan udfordre etablissementet.
“Trump har en stærk rygrad, han kan modstå de slynger- og pileskud, der bliver sendt hans vej,” siger den ældre mand.
“Han er ikke bange for at sige sin sandhed til etablissementet.”
Festlighederne bliver indledt med en pledge of allegiance, nationalsang og dernæst en bøn, mens butlere i hvid smoking lægger an til aftenens servering. Den består blandt andet af svamperisotto, en mør bøf og Trumps yndlingsdessert, chokoladekage med crème chantilly. En menorah-lysestage bliver tændt, og der bliver sagt en Hanukkah-bøn, hvorefter aftenens konferencier, Alex Stein, en konservativ komiker, bemærker:
“Det tror jeg ikke, Queers for Palestine vil bryde sig om.”
Trump ankommer til gallamiddagen. (Foto: Frihedsbrevet)
Den Store Leders ankomst
Efter et par indledende taler og indslag ankommer partiets “900 punds gorilla” – som Mitt Romney engang kaldte Trump – der introduceres som den 45., 46. og 47. præsident. Og rummet eksploderer i ekstase. Folk springer op på stolene, river deres telefoner frem og hyler og skriger.
“Trump, Trump, Trump!”
Hans entré transmitteres på to storskærme i selvsamme sal, som var han en bokser, der marcherer ind mod ringen omringet af kameraer.
Donald Trump tager plads ved et bord afspærret med reb foran scenen, hvor hans inderkreds af loyalister sidder. Med ham til bords er Gavin M. Wax, klubbens præsident, Bannon, Boris Epshteyn, en af han nærmeste rådgivere, Giuliani, Alina Habba, hans advokat, Bernard Kerik, tidligere politichef i New York, som Trump benådede i 2020, Szabolcs Takács, Ungarns ambassadør i USA, og to republikanske kongresmedlemmer fra Florida, Matt Gaetz og Cory Mills.
Trumps livretter er velkendt stof, så klubben har forplejet deres “totale og ubestridte mester” med yndlingskiksen Vienna Fingers og lidt ketchup, som han ynder at spise til sin bøf.
Der bliver endda leveret søde violintoner i hans ører; på et tidspunkt spiller en ungarsk violinist, som passende hedder Zoltán Mága, et musikstykke for den tidligere præsident.
Donald Trump smiler til den ungarske violinist Zoltán Mága, der leverer en serenade ved højbordet til New York Young Republican Clubs Gala. (Foto: NYYRC)
“Hr. præsident,” siger konferencieren.
“Jeg tror måske, det ville være godt, hvis du røg i fængsel, fordi du ville klare dig bedre blandt sorte vælgere. Eller måske skulle du blive medlem af MS-13-banden, så kan du vinde flere latinovælgere,” siger komikeren Stein til det skraldgrinende publikum.
“Vi kan forvandle lort om til slik.”
Vittighederne kredser om de samme temaer og er som regel præget af personlige fornærmelser og hånende kommentarer om the usual suspects – transkønnede folk, vicepræsident Kamala Harris, det kinesiske kommunistparti, musikeren Lizzo, Bidens skandaleramte søn, Hunter Biden, og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj – altid kvitteret med brølende latter og bifald.
Der er god stemning og rigeligt med vittigheder til New York Young Republican Clubs gallafest. Her ses Rudy Giuliani, tidligere borgmester i New York og Donald Trumps personlige advokat. (Foto: NYYRC)
Ytringer med chokværdi er guf for republikanske kernevælgerne og “owning the libs” er nærmest blevet et mantra i dagens GOP. Som Miklos Szantho, aftenens toastmaster og leder af det højreorienterede ungarske Center for Fundamental Rights, siger under middagen:
“Lad os skåle for smagen af søde, liberale tårer.”
Og det er der da også rig mulighed for denne aften, takket være konferencieren Alex Stein, som på et tidspunkt siger til Trump:
“Hr. præsident, du får mange ting at se til, når du er tilbage ved magten – inflation, fentanyl-krisen, grænsekontrol, krig i Ukraine og fred i Mellemøsten. Men én af de ting, jeg håber, du undersøger først, er, om Michelle Obama er en mand eller ej.”
MAGA Young Guns
Senere på aftenen indtager Trump selvfølgelig scenen, men først er turen kommet til Gavin Wax og Matt Gaetz.
I sin State of the Club Address stiller den 29-årige Gavin Wax, som er klædt i smoking og har samme overdrevne kropsprog som Trump, skarpt på de fælles modstandere. Biden er for korrupt og gammel til at være præsident, konstaterer han, og Det Demokratiske Partis tilhængere beskriver han som uamerikanske.
“De vil ikke gøre Amerika stort og stærkt igen, for de har aldrig troet på et stærkt Amerika. Det er forskellen på os i denne sal og venstrefløjen, der demonstrerer udenfor.”
Gavin M. Wax, klubbens præsident, holder tale fra scenen. (Foto: NYYRC)
De er skyld i USA og New Yorks forfald, siger han. Det kan tilskrives dem, at det amerikanske samfund er plaget af “kriminalitet, stoffer, hjemløshed, skrald, og korruption”. New York og USA er blevet “en losseplads for alle verdens problemer, forværret af en falsk form for venstreorienteret medfølelse”.
Ligesom de mange andre talere sværger Gavin Wax ved flere lejligheder troskab til Donald Trump og understreger vigtigheden af at være loyal over for den tidligere præsident.
“Situationer som den, vi befinder os i nu, kræver en stærk leder, der vil gøre, hvad der skal til for at genoprette nationen – en mand, der ikke bøjer sig for de vilkårlige grænser sat af medierne eller venstrefløjen. En mand, der ikke er bange for at gå i offensiven og at drage dem, der er ansvarlige for vores nations tilbagegang, til ansvar.”
Han fortsætter sin næsten tilbedende lovprisning:
“Kun Trump, kun med ham, kan vi frembringe en national fornyelse”.
Ifølge Wax er de fire retssager mod Trump illegitime, “politiserede retsforfølgelser, orkestreret af en inkompetent regering”.
Trump er “tilbage og kæmper igen for dette land, for os alle,” siger han, “samtidig med at han bliver angrebet fra alle sider. Hele systemet kaster sin fulde vægt mod en mand, og kun én mand”.
Aftenens største reaktion falder, da Wax gentager Trumps løfte om hævn mod dem, bevægelsen betragter som fjender.
“Jeg ved, at den dybe stat lytter med i aften, så jeg vil gerne sige det her: Når Trump er tilbage ved magten, er det slut med at være flink. Det vil være tid til at give igen.”
Hele salen rejser sig, klapsalverne og hurraråbene klinger mod marmorsøjlerne.
“Alle dem, der er ansvarlige for at ødelægge vores land, vil blive stillet til ansvar efter årevis af grundløse undersøgelser og løgne fra staten og medierne om denne mand,” gjalder han, imens folk klapper løs og råber i glæde.
“Nu er det tid til, for engangs skyld, at kaste de rigtige slyngler bag tremmer.”
Trump til bords med Gavin M. Wax. Overfor er Stephen K. Bannon og Matt Gaetz, (Foto: NYYRC)
Stafetten gives videre til Matt Gaetz – og han fortsætter, hvor Wax slap. USA står over for et klart valg mellem “storhed eller forfald”. Trump vil gøre USA stort og stærkt igen, og Biden vil forringe USA yderligere, fortæller Gaetz, der er klædt i sort jakkesæt og tyndt sort slips. På toppen af hovedet glinser hans slikhår i scenelyset.
Han fortsætter. Anklagerne mod Trump er en sammensværgelse fra demokraterne.
“De forsøger at besejre præsident Trump i vidneskranken og juryboksen, fordi de ved, at de aldrig vil være i stand til at besejre ham i stemmeboksen,” lyder en af de sætninger, han blandt andet slynger ud – et udsagn‚ der ikke findes belæg for.
På tidspunktet for middagen har der været en del medieomtale om, at erhvervseliten lægger sin støtte hos Nikki Haley, tidligere FN-ambassadør og guvernør i South Carolina, som nogle i partiet håber kan stoppe den prohibitive frontløber Trump.
Men spørger man Gaetz, er Haley i lommen på “globalisterne” og vil derfor være en ineffektiv og illoyal kæmper for bevægelsen.
“Politik handler om at vælge en kriger. Jeg ved godt, hvilken kriger jeg vil have på min side,” lyder det højlydt, bombastisk og med store armbevægelser fra talerstolen.
Trump som man kender ham
Klokken runder lidt over 22, og nu bliver Lee Greenwood’s “God Bless the USA” smidt på anlægget. Aftenens højdepunkt er nået: Trump trasker mod scenen med sine næver pumpende i luften. Folkemassen er henrykt.
Han får overrakt The Richard M. Nixon Award af klubben og går i gang med at takke aftenens talere og senatorerne og kongresmedlemmerne i salen og tilføjer til spytslikkeriet forinden:
“Gavin, det var en fremragende tale, wow.”
Herefter bliver jeg og resten af salen vidne til Donald J. Trumps tale. Den varer en halvanden times tid og kommer vidt omkring for at sige det mildt.
Alle de gamle hits fra valgkampene i 2016 og 2020 bliver troligt slynget af sted fra scenen som en forsmag på, hvordan Trumps 2024-dagsorden kommer til at se ud.
Det går hurtigt op for os, der lytter med, at retssagerne, der omgiver Donald Trump, og truslen mod demokratiet er de to emner, der skal fylde mest hen ad aftenens sidste timer – to emner, som han formår at flette sammen. Og Biden er selvfølgelig hovedpersonen – eller nærmere hovedskurken – i den fortælling.
I Trump-verdenen er Biden en “korrupt og inkompetent” præsident, som “stjal valget i 2020”, og som nu bruger retssystemet som et “våben mod sine politiske modstandere som en rasende tyran fra et tredjeverdensland”.
Selvom der ikke er skyggen af beviser for svindel, og myndighederne har kaldt valget i 2020 et af de sikreste nogensinde, er det nu engang et af hovedbudskaberne, der leveres fra scenen.
Den tidligere præsident står over for hele 91 anklager spredt over fire forskellige sager, herunder føderale sigtelser for sit forsøg på at omstøde valget i 2020. Trump har erklæret sig uskyldig i alle anklager og hævder, at han bliver retsforfulgt af politiske årsager.
Men selvom der tydeligt står Donald Trump på anklageskriftet, er det ikke ham, som retssagerne er rettet imod, må vi forstå i salen. For fra hestens egen mund lyder det, ganske opsigtsvækkende, at det er hans støtter, som Biden prøver at få ned med nakken – selv er han bare en forhindring, et slags beskyttende værn, der tager kuglerne for sine tilhængere.
Donald Trump holder tale. (Foto: NYYRC)
“Jeg bliver sigtet for jer. Sigtelserne mod mig er ikke traditionelle sigtelser; de er ‘Biden-sigtelser’.”
“Glem aldrig, at vores fjender vil tage min frihed, fordi jeg aldrig vil lade dem tage jeres frihed. De vil lukke munden på mig, fordi jeg aldrig vil lade dem lukke munden på jer.”
“I sidste ende er de ikke ude efter mig, de er ude efter jer – jeg står bare i vejen,” lyder Trumps martyrium-proklamationer ud i salen.
Trump definerer ofte trusler mod demokratiet som enhver omstændighed, der potentielt kan true hans vej til præsidentembedet, og – uden beviser – vælger han gang på gang at placere skylden hos Biden og hans allierede. Der er også meget på spil for ham, taget de fire retssager i betragtning, hvoraf mange stammer fra hans forsøg på at fastholde magten.
Det kan du selv være
Trump ler ad snakken om, at han og Det Republikanske Parti er en trussel mod demokratiet – det er Demokraternes og mediernes seneste fupnummer mod ham, proklamerer han fra scenen.
I virkeligheden begås den magtmisbrug, han anklages for, af “korrupte Joe og hans banditter”. Og advarslerne om, at Trump er en trussel mod demokratiet, er “et desperat og skamløst forsøg på at distrahere fra det monstrøse magtmisbrug”, som venstrefløjen begår.
“Nej, jeg er ikke en trussel mod demokratiet. Den sande trussel er korrupte Joe Biden.”
At både Biden og Trump ivrigt forsøger at portrættere hinanden som en forestående trussel signalerer, at en potentiel omkamp mellem de to vil blive fremstillet som intet mindre end et skæbnesvangetr slag for demokratiets fremtid — selv mens Trump forsøger at gøre, hvad han gør bedst; mudre vandene og fordreje virkeligheden, så den passer til hans personlige formål.
Men det er også et tegn på, at Trump-lejren er klar over, at det, Demokraterne siger om Trump, har en vis effekt blandt nogle uafhængige og republikanske vælgere, som finder hans antidemokratiske adfærd foruroligende. Trump-lejren håber, at denne ‘det hele er politiseret, og begge sider er lige gode om det’-strategi kan dulme bekymringer om hans autoritære tendenser blandt moderate republikanere i forstadsområder.
Trump er dog ikke holdt op med at udvise en forkærlighed for autokratiske manøvrer. Han siger, at han har planer om at retsforfølge dem, han påstår retsforfølger ham af politiske årsager, hvis han vinder præsidentvalget.
“Siden sigtelserne er handskerne røget helt af.”
Biden har ændret landet for bestandigt, siger Trump, ved at gå ned af denne sti, og så henvender han sig direkte til sin potentielle modkandidat:
“Joe, vær meget forsigtig med, hvad du ønsker dig, for det, du har gjort, er en frygtelig ting.”
Kort efter trækker Trump dog i land og erkender, at han faktisk ikke ved, om det er Biden, der står bag det hele.
“Jeg tror, det er de mennesker, der omgiver ham. Han er den perfekte beholder. De elsker ham, fordi han ikke har nogen idé om, hvad han gang i. Han kan ikke sætte to sætninger sammen, og han kan aldrig finde vej ned ad en scene.”
Utroligt nok er Trumps støtte blandt republikanske kernevælgere vokset i kølvandet på sigtelserne, samtidig med at uafhængige vælgere bliver mindre entusiastiske for hvert anklageskrift, der kommer.
Det er grunden til, at resten af kandidatfeltet befinder sig i så svær en situation – for hvad gør de, når de skal udtale sig om ting, de ved, Trump-tilhængere ikke vil høre? For at blive partiets kandidat er de nødt til både at have fat i den hårde Trump-kerne og de uafhængige og moderate republikanere, eksempelvis kvinder i forstæderne, som partiet har mistet opbakning fra i Trump-årene.
Det kan godt være, at den tidligere præsident har vundet første akt; sigtelsesspektaklet. Men det er ikke ensbetydende med, at han vinder den PR-kamp, der kommer, når bevismaterialet i sagerne begynder at blive lagt på bordet, eller en mulig domfældelse falder. Der er immervæk forskel på, hvad du kan sige i offentligheden, og hvad du kan bevise i en retssal.
“Vi slår ikke kun DeSanctimonious (Ron DeSantis, Floridas Guvernør, red.) og Birdbrain (Nikki Haley, red.), vi slår dem alle,” erklærer Trump nu hoverende fra scenen med henvisning til sin føring i den republikanske primærvalgkamp.
Med et forspring på mere end 30 point i Iowa er Trump foran i delstaten – det er den første delstat, som stemmer i Det Republikanske Partis primærvalg. Selvom Iowa altid er fuld af overraskelser, er det blevet til en kamp om andenpladsen mellem Haley og DeSantis. Og hvis ikke de to modkandidater får indhentet frontløberens heftige føring, kan det blive en tidlig kroning.
Det er ikke alle republikanske vælgere, der stemmer ved det republikanske primærvalg. Dem, der gør, er typisk de mest højreorienterede og mest engagerede. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er mere moderate, traditionelle republikanere, som vælger partiets præsidentkandidat.
Men selvom vi ofte hører om MAGA-fløjen versus en mere moderat Nikki Haley-fraktion af partiet, er det misvisende at stille det sådan op, fordi partiet er blevet trumpistisk. Det er en udvikling, som længe har været undervejs, og som begyndte, før han kørte ned ad den guldbelagte rulletrappe i Trump Tower i 2015.
Valget mod Biden
Nej, Trump virker ikke synderligt bekymret over den forestående republikanske primærvalgkamp. Han har øjnene rettet mod præsidentvalget, mod præsident Biden, som han henvendt til tilhørerne kalder “det vigtigste i jeres liv”.
“Dette valg vil afgøre, om jeres generation arver et fascistisk land eller et frit land, om I vil have et tyrannisk styre eller en retsstat, om Amerika vil blive ødelagt af korrupte Joe Biden og hans håndlangere, eller om vi, folket, vil gøre Amerika stort igen”, lyder det fra talerstolen i den store balsal.
Ligesom i 2016 bliver immigration et af Trump-kampagnens hovedemner i år. I talen denne aften lover han et fornyet fokus på grænsekontrol og påstår, at Demokraterne har sluppet millioner af illegale immigranter ind i landet, som han kalder for “mordere, voldtægtsforbrydere og bandemedlemmer”, der “forgriber sig på uskyldige mennesker”.
Om dette siger Trump, at han vil påbegynde den største deporteringsindsats i amerikansk historie, genindføre sit indrejseforbud og implementere ideologiske screeninger af immigranter. Proklameringen får publikum til at juble.
Til at beskrive USA’s immigrationspolitik fortæller han en af klassikerne fra 2016-valgkampagnen: historien om den generøse kvinde, som tager sig af en hjælpeløs og kold slange, der ender med at bide og forgifte hende. Det er en analogi, Trump længe har brugt til at illustrere en af hans grundholdninger; visse mennesker — som han sammenligner med dyr, giftige slanger — burde ikke være i landet, fordi de er dødsensfarlige og bedrageriske.
Og immigrationspolitik bliver kædet sammen med snak om valgfusk.
“Samtidig er Demokraterne imod love, som vil kræve et legitimationskort for at stemme, hvilket betyder, at vi har ingen ide om, hvem der faktisk stemmer.”
Løgnen om, at Biden stjal magten ved sidste præsidentvalg, lever i bedste velgående og bliver udtrykt mange gange i flere varianter. Trump vælger endda at introducere nye teorier, for eksempel at Demokraterne “bruger politiet som våben til at fuske med valget”.
Fortællingen om valgfusk er efterhånden groet godt fast i det republikanske vælgersegment. To tredjedele af republikanske vælgere tror, at valget i 2020 blev stjålet, og over halvdelen af Trump-støtterne nærer mistro til, at stemmesedlerne bliver korrekt optalt og rapporteret ved valget i år.
Som så mange gange før lover Trump, at han vil “finde ud af, hvad der skete” med de “millioner af stemmer, som blev fjernet” ved sidste præsidentvalg. Demokraterne “ved, at de taber, hvis vi har et retmæssigt valg”, forklarer han.
“Vi vil ikke lade dem gøre det igen denne gang. Det kommer ikke til at ske,” lyder det senere i talen.
Steve Bannon, Trumps tidligere nærmeste rådgiver, klapper af talerne på scenen. ( Foto: NYYRC)
Autokratisk magtovertagelse?
Trump fremstiller ofte USA som en nation i en slags undtagelsestilstand, der nødvendiggør brug af foranstaltninger, der går ud over den etablerede forfatningsmæssige ramme eller de juridiske og politiske normer.
Under sin tale forsvarer han tidligere udtalelser om, at han vil være diktator på dag ét af sin nye præsidentperiode.
“Jeg vil være diktator for en dag, jeg vil have en mur, og jeg vil bore, bore, bore,” erklærer han, hvortil publikum bryder ud i jubel og stående applaus, mens et af fortidens helt store slogans, “build that wall”, begynder at runge i salen.
Efter flere gentagelser af parolen falder forsamlingen til ro, og Trump får rum til at fortsætte sin talestrøm, der nu tager form af beundrende ord rettet mod Kinas præsident, Xi Jinping.
“En brillant mand. Han styrer 1,4 milliarder mennesker med et jerngreb,” lyder det anerkendende fra Trump, der kort efter lover at ville udrydde “globalister og krigshøgene” og “kommunisterne, marxisterne og fascisterne”.
Selvom han er kendt for at bruge truende retorik om sine modstandere, er hans sprog blevet væsentligt mere apokalyptisk og dystert, i takt med at nettet strammes om ham. Udover at love at han vil retsforfølge sine politiske modstandere, har han sagt han vil suspendere forfatningen, og han har foreslået, at Mark Miley, USA’s tidligere forsvarschef, skulle henrettes.
Pressen får også en stikpille. Her i vanlig Trump-stil, da han joker med, at den er panikslagen, hver gang han siger, han vil være diktator, og derpå gentager han, at han altså kun vil være det på første dag i sit kommende præsidentembede.
Men som Ruth Ben-Ghiat, forfatter til Strongmen: From Mussolini to the Present fortalte til The Washington Post:
“Der findes ingen fortilfælde af ledere, der bliver diktator for en dag. Når først de får smagt absolut magt, plejer de som regel ikke at opgive den.”
Ideen om et Trump-diktatur er også en kampagnestrategi for at mobilisere de republikanske primærvalgvælgere, der ønsker at “redde” landet fra alt det, de foragter. Målinger viser, at der er et voksende antal amerikanere, som udtrykker åbenhed over for en leder, som er villig til at bryde regler og normer for at gøre, hvad de mener er rigtigt.
Men det er også et forsøg på at aflede fokus, som journalisten John Dickerson påpegede forleden på det sociale medie Threads. Trump forsøger at redefinere debatten omkring sine autokratiske ambitioner.
Ved at tale om at være diktator på dag ét, for at føre en hård grænsekontrolspolitik og påbegynde olieboringer på beskyttede områder, får han, hvad han vil have: en snæver definition af sine autokratiske planer i stedet for “det, som han har lovet at gøre med retssystemet, militæret, mod sine modstandere og forfatningen, hvad folk tæt på ham siger om hans autokratiske instinkt og tendenser, de næsten utallige eksempler på hans prioritering af egne behov over embedets, samt de handlinger, han opfordrer folk til at begå på sine vegne”.
Trump afrunder sin diktator for en dag-fortælling og retter sit fokus mod en anden vælgergruppe: yngre vælgere. Han klarer sig bedre blandt yngre amerikanere i denne valgkamp, end han gjorde i den sidste. Økonomien er en høj prioritet for yngre vælgere, som vil starte en familie, optage et lån og have råd til benzin. De var en vigtig vælgergruppe i Bidens koalition i 2020. Det forstår Trump-lejren godt, så derfor går han prompte ud og proklamerer, at “Biden har ødelagt den amerikanske økonomi”, som var den “bedste i verden”, da Trump var præsident.
“Jeg vil kæmpe for yngre amerikanere, som ingen har gjort det før. Biden ødelægger det hele for yngre mennesker,” lyder det selvsikkert.
Til tider virker det, som om Trump bruger lejligheden til at forsikre højrefløjens ypperstepræster, at han ikke vil skuffe dem denne gang. Med mere erfaring er han nu klar til at gå i kødet på etablissementet for alvor.
Det kommer i al tydelighed til udtryk i måden, han konstant peger ned på sin tidligere toprådgiver Bannon og kurrer:
“Du har vel ikke noget imod, at jeg går væk fra teleprompteren og taler frit, Steve? … Husker du, Steve? … Steve var der! … Steve! … Skal vi gøre det, Bannon?”
De to gamle venner har haft et tumultarisk forhold, siden Bannon forlod Det Hvide Hus, men de lader til at være på god fod igen.
Trump kalder prominente strategikere, aktivister, mediepersonligheder og provokatører ud ved navn og takker dem for deres græsrodsarbejde — eksempelvis Kash Patel, en af Bannons tætte allierede, som arbejder tæt sammen med Trump-kampagnen.
Som en general, der forbereder sine tropper inden et stort slag, siger han, “Gør jeg klar, gør jer klar.”
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her