Når man mørklæg­ger en aldren­de præsident

Det har stå­et lysen­de klart i mere end et år. Joe Biden er ikke den sam­me som for fire år siden. Da han kom stav­ren­de ind på debats­ce­nen den 27. juni i Atlan­ta og snøv­le­de, tab­te trå­den og glo­e­de tomt ud i luf­ten med åbent gab, send­te det chok­bøl­ger ver­den rundt. Men for langt de fle­ste ame­ri­ka­ne­re var det den ulti­ma­ti­ve bekræf­tel­se af en bekym­ring, de læn­ge har brændt inde med. 

Få adgang og læs videre

Vores jour­na­li­stik bli­ver til tak­ket være vores beta­len­de med­lem­mer. For at læse artik­len, skal du have et medlemskab.

Du kan nemt og hur­tigt bli­ve med­lem af Fri­heds­bre­vet — Dan­marks mest kom­pro­mis­løst uaf­hæn­gi­ge medie. Som med­lem får du adgang til dags­or­den­sæt­ten­de og magt­kri­tisk jour­na­li­stik om poli­tik, finans og kul­tur, et prisvin­den­de mor­gen­pro­gram og fæn­gen­de podcasts.

Et med­lem­skab koster enten 99 kr. om måne­den uden nogen bin­dings­pe­ri­o­de eller 979 kr. om året.

Få adgang nu

Alle­re­de med­lem? Log ind her