Lasse Sandborg

Frihedsbrevet har tidligere kunnet beskrive, hvordan advokaturchefen for Københavns Politi først dansede for tæt og ragede en kvindelig medarbejder og fik en såkaldt tjenstlig irettesættelse for derefter at blive tilbudt en anden topstilling hos politiet. Nu, tre år efter, har advokaturchefen igen opført sig upassende overfor en kvindelig medarbejder og løjet for sin chef omkring det. Alligevel slipper han med en bøde og fortsætter i sin chefstilling.

Det er noget nær umuligt at finde gode og centrale overnatningsmuligheder på Folkemødet på Bornholm. Alle steder i eller lige omkring havnen i Allinge er booket månedsvis i forvejen – hvis ikke år. Derfor er det også belejligt for lobbybureauet Rud Pedersen, at de hvert år råder over hele Hotel Klostergaarden i Allinge, som de kan leje ud til deres kunder og de personer, deres kunder gerne vil møde. Og for andet år i træk kan man være heldig at støde ind i en minister over morgenkaffen.

“Der er et godt samarbejde mellem DSB og Knorr-Bremse, og vi har en fælles tro på, at vi kommer på plads.” Sådan lød det forhåbningsfulde svar i december fra DSB’s underdirektør for driftsværksteder, Carsten Dam, da Frihedsbrevet sidste år kunne afsløre, at DSB med åbne øjne har betalt overpriser på op til 15 procent for forsinkede vedligeholdelser af togkomponenter hos leverandøren Knorr-Bremse. Overpriser, som skatteyderne vel at mærke har betalt, da DSB er et offentligt selskab. Men nu – knap fire måneder efter underdirektørens forsikringer om, at overfaktureringen ville komme på plads  – er der tilsyneladende ikke sket nogen forbedringer. For udover at Knorr-Bremse i et tilfælde forsøger at få DSB til at punge ud for defekte togkomponenter, er der eksempler på vedligeholdelser, der pludselig er blevet dyrere end normalt. Og det er sket uden nogen forklaring. Det viser mails sendt fra de DSB-ansatte, der godkender fakturaer for toggiganten, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Kong Frederik og dronning Mary kan øjensynligt ikke bare fotograferes af hvem som helst. Derfor har kongeparret sørget for, at deres fotograf gennem mere end 25 år, Steen Evald, har fået eneret på de såkaldte gallaportrætter af dem. Portrætterne hænger blandt andet på ambassader og andre offentlige institutioner, og nu skal de også op på de danske kaserner og andre statslige institutioner.  En opgave, der efter at have været i udbud er endt med direkte tildeling til kong Frederiks faste fotograf. Kongehuset har nemlig gjort klart, at det kun er Steen Evalds billede, der må bruges, og at han har eneret på at fremstille og indramme billedet. Derfor er det kun ham, der kan vinde opgaven.

Der findes to forskellige versioner af et centralt dokument i sagen om den kriseramte Frederikshavn Havn.  Det oprindelige dokument, som havnen sendte til kommunen, i håb om at det ville nå frem til byrådet, og en censureret udgave af samme dokument, hvor datoen og en central passage om, hvordan havnens økonomi kunne reddes, er fjernet. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af begge notater og kan på baggrund af dem afsløre, hvordan kommunens kommunaldirektør, Thomas Eriksen, og den nu daværende borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen (S) i flere måneder tilbageholdt det afgørende notat for byrådet. Da byrådet endelig fik adgang til notatet, var det den mørklagte udgave, de fik: Datoen var overstreget, og et afsnit var på mystisk vis forsvundet.  Ifølge Roger Buch, kommunalekspert og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har læst begge udgaver, skylder kommunen en forklaring. “Det giver borgmesteren en kæmpe fordel at kende til materialet i flere måneder før byrådet. Hun har haft tid at tænke og udvikle strategier og løsningsmodeller, hvorimod byrådet ikke har haft samme mulighed for at være velforberedt,” siger han og fortsætter:

Danmark mangler både kanoner og nogen, der kan fyre dem af. Men hvor mange soldater, Forsvaret mangler, eller hvor mange de i det hele taget har, er umuligt at få et klart svar på. Chef for Hærkommandoen, generalmajor Peter Harling Boysen, begrunder tavsheden med et sikkerhedshensyn. Ifølge forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen hænger lukketheden “nok også sammen med, at det ikke er så kønt, det Danmark kan vise frem.”

Den danske regering har været blind for Donald Trumps store og vedvarende interesse i Grønland, og fra dansk side har man ikke forstået vigtigheden af at pleje relationerne med Grønland i en tid med spændinger i Arktis. Sådan lyder det nu fra flere udenrigs- og sikkerhedspolitiske eksperter på baggrund af en hidtil ukendt rapport fra USA’s tidligere ambassadør i Danmark Carla Sands, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Statsministeriet. Dokumentet tegner et billede af, at den danske regering burde have forberedt sig bedre på, hvad den ventede med Trump ved magten, lyder det fra professor i statskundskab ved Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen, som har læst den 27 sider lange rapport. “Rapporten er endnu et eksempel på, at i det øjeblik Trump vinder præsidentvalget, burde den danske regering forberede sig på, at spørgsmålet om Grønland vil komme op igen.”

Det står næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at der er flere penge på vej til Danmarks soldater. Midt i den historiske oprustning af Forsvaret er debatten om soldaternes lønninger blusset gevaldigt op. Særligt efter at en række af Forsvarets håndgangne mænd valgte at give Frihedsbrevet indsigt i deres lønsedler i februar. Her viste det sig, at både konstabler, korporaler og sergenter var ansat til lønninger, som kun med få tusinde kroner slog dagpengesatsen. Og selvom regeringen længe har afvist at poste flere kroner i de danske jensers løn, har de – efter alt at dømme – gode nyheder i vente. For både regeringen og en lang række af Folketingets partier har siden Frihedsbrevets historie i mere eller mindre konkrete vendinger erklæret sig åbne for at hæve lønnen. Men det er bestemt ikke ukontroversielt. For flere oppositionspartier ønsker et lønløft fra politisk side, udenom den danske model, som jo har tradition for at lønforhandle mellem arbejdsmarkedets parter. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser med stor bekymring på forslagene om at hæve lønnen fra politisk side, som også er et kildent spørgsmål, der martrer regeringspartierne i SVM-regeringen.

Efter at Frihedsbrevet for efterhånden to år siden kunne bringe en række historier om nepotisme og kummerlige arbejdsforhold på Museum Sydøstdanmark, er sagen nu havnet i retten.  Det er dog ikke museet, der står for skud, men et medlem af byrådet i Næstved. Museumsdirektøren har stævnet en lokal byrådspolitiker for injurier, fordi hun gik til Kultur- og Idrætsudvalget i Næstved Kommune og viderefortalte en række historier, som hun havde hørt fra bekymrede borgere, der drejede sig om yderligere problemer på museet.  Ærekrænkende rygter, mener sagsøgeren, mens den sagsøgte mener, at hun bare gjorde sin pligt. Frihedsbrevet sad med på tilskuerrækkerne til det, der kan blive en principiel sag.

I september 2023 sendte en af Europas allertungeste topchefer en mail til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. En mail, der indeholdt en alvorlig advarsel. “Vi vil være nødsaget til at lukke for medicinproduktion i EU,” stod der i mailen, hvortil der var vedhæftet en rapport. I bedste fald er flere vigtige påstande i rapporten fejlagtige – i værste fald er de bevidst misinformation. Men ifølge mailens afsender, administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, var det lige præcis den rapport, som Ursula Von der Leyen burde lade sig inspirere af, inden EU skulle lovgive yderligere om det farlige stof PFAS.

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

En mandag i april for snart tre år siden mødtes tre topfigurer fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus. En chefsygeplejerske, en cheflæge og en ledende overlæge var samlet til mødet for at drøfte, om afdelingen skulle indkøbe en softwareløsning, der skulle indgå i behandlingen af overvægtige børn på Enheden for Børn og Unge med overvægt. Der var dog et men. For den ledende overlæge Jens-Christian Holm sad ikke med ved bordet som leder af den enhed, der skulle bruge softwareløsningen. I stedet var han der som sælger. 

Det startede som en drøm. Endelig var der resultater for kommunens overvægtige børn. “Børnene tabte sig hurtigt. Det er til at tage og føle på. Det kan forældre også godt lide. Der går nogle år, hvor jeg tænker, at det er supervellykket,” husker Stinne Pauls det. Som sundhedsvejleder i Mariagerfjord Kommune brugte hun vægttabsprogrammet Holbæk-modellen.  En dansk opfindelse, der har gjort overlæge Jens-Christian Holm berømt i lægefaglige kredse som ansigtet på Region Sjællands kamp mod børneovervægt. “Holbæk-modellen kan ændre og forbedre menneskers liv på få minutter,” lyder det svulstigt fra Jens-Christian Holm i sin egen bog Det bedste for barnet – kampen mod overvægt om metoden, der indeholder et omfangsrigt regelkatalog, som børnene skal leve efter. En typisk hverdag kunne se sådan her ud: Maksimalt slik én gang om ugen. Portionsanret maden. Vent tyve minutter med portion nummer to. Og forbud mod at spille computer eller se fjernsyn før klokken 17 og maksimalt to timer om dagen – det er alle dele af Holbæk-modellens doktrin, som indeholder mellem 15-25 punkter. Der er ingen kære mor. “Det er hver dag, hver uge, hver måned – resten af dit liv,” lyder mantraet fra Jens-Christian Holm i DR-programmet Generation XL, der følger overlægens arbejde med overvægtige børn. Og Stinne Pauls var også glad for Jens-Christian Holms opfindelse, indtil hun stod med børn, der græd, når de skulle på vægten hos sundhedsplejersken. “Modellen er meget firkantet. Den er meget tydelig omkring, hvad børn må og ikke må. Vægten kommer til at fylde for meget, og det er sådan noget, der skaber spiseforstyrrelser,” siger Stinne Pauls, der har stoppet samarbejdet med Jens-Christian Holm og i dag tager afstand fra modellen. “Hvis jeg blev spurgt af en familie eller en kommune, der ville bruge modellen, så ville jeg fraråde dem det,” siger Stinne Pauls fra Mariagerfjord – en af de mange kommuner, der har brændt sig på Holbæk-modellen, som ellers er blevet udlagt som lidt af en solstrålehistorie. Frihedsbrevet kan nu tegne et andet billede og føje opsigtsvækkende lag til fortællingen om Jens-Christian Holms opfindelse, som 80 kommuner bruger ifølge Jens-Christian Holm og Region Sjælland. Det svarer til over fire ud af fem af landets 98 kommuner. Det reelle tal er dog milevidt fra 80 kommuner, viser Frihedsbrevets research, der bygger på en rundspørge og dokumenter, vi har fået aktindsigt i hos landets kommuner. 

Det er som om, tiøren er faldet for regeringen.  “Det er værre end den kolde krig,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Måske som en forvarsel til det, regeringen dagen efter kunne løfte sløret for. En såkaldt "lynoprustning" er sat i gang, og med den følger flere milliarder og ekstra beføjelser til forsvarschefen.  Men Forsvaret risikerer at stå med splinternyt isenkram og ingen soldater til at affyre det. Det viser et dataudtræk ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Frihedsbrevet har foretaget.  Helt kort er konstabler og korporaler almindelige soldater, mens sergenter er at betegne som mellemledere og officerer som ledere.  Tallene viser, at det er gået fra ondt til værre i løbet af 2024, og at det kun er blevet sværere for Forsvaret at rekruttere konstabler og sergenter, mens det for officerer er nogenlunde uændret i forhold til 2023. Og det er på trods af flere milliondyre kampagner med kendte komikere og utallige dyre jobannoncer, som Forsvaret har udsendt over de seneste år.  Der er tale om såkaldte “forgæves rekrutteringer”, som dækker over andelen af rekrutteringsforsøg, hvor man ikke har formået at finde en person til stillingen.

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Efter Frihedsbrevet har afsløret, hvordan DSB bevidst betaler overpriser for sine vedligeholdelser, træder to eksperter nu frem og retter kras kritik mod tog-giganten. 

Landbrugets fonde deler i stor grad penge ud til landbrugslobbyen. Det viser en gennemgang, Frihedsbrevet har foretaget af bevillinger for 546 millioner kroner fra 2021 til 2023. Her fremgår det, at 70 procent af beløbet er endt i lommerne hos Landbrug & Fødevarer og deres nærmeste samarbejdspartnere.

Der var tale om envejskommunikation, da en række DSB-medarbejdere kontaktede deres underleverandør Knorr-Bremse i sommer. Medarbejderne var forvirrede over de priser, der blev opkrævet for vedligeholdelsen af DSB’s tog – for de var meget højere, end de plejede at være. Derfor rettede en række DSB-medarbejdere henvendelse til Knorr-Bremse om flere konkrete faktureringer, hvor de mente, at prisen krævede en forklaring. 12 henvendelser blev det til i alt – men Knorr-Bremse vendte aldrig tilbage på en eneste af dem, fremgår det af Frihedsbrevets aktindsigt i sagen. Ifølge Roger Buch, ekspert i offentlig forvaltning ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skulle DSB have været opmærksomme og reageret. “Alle alarmklokker hos økonomiafdelingen bør ringe over det her. Det virker virkelig til, at der er rod i Knorr-Bremses fakturaer,“ siger han og uddyber:  “Hvis der er tvivl om rigtigheden af regningerne, bør man jo sådan set lade være med at betale dem, indtil det er afklaret”.

I år kunne Frihedsbrevet for første gang præsentere vores svingdørsjulekalender – en service til de medlemmer, der efterhånden har mistet overblikket over, hvilke magtfulde personer der har taget turen fra lobbybureauerne til Christiansborg eller omvendt. Bag hver enkelt låge har der gennem hele december gemt sig en magtfuld person, der har taget turen gennem svingdøren, og en lille julehilsen til vedkommende. Fordi det i dag er den 24. december, har vi samlet alle kalenderlågerne her – og nu kan du læse eller lytte til dem, mens juleanden hygger sig i ovnen. Glædelig jul!

Det vækker harme på Christiansborg, at en chef hos DSB har bedt sine ansatte om bare uden videre at betale regninger, der var op til 15 procent dyrere end forventet, som Frihedsbrevet tidligere på ugen kunne afsløre. Danmarksdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti kræver nu svar fra transportministeren, der ikke er vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelse.

PET er bange for, at følsomme oplysninger og dansk DNA kan være endt i de forkerte hænder i Kina. Bekymringen tager afsæt i danske universiteters samarbejde med den kontroversielle kinesiske virksomhed BGI Group. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Aarhus Universitet og Region Hovedstaden sendte 2.940 danskeres og 404 færingers blodprøver til analyse hos netop BGI Group mellem 2011-2016, og Region Hovedstaden, der havde ansvaret for prøverne, kan ikke fremvise de fornødne aftaler. “Klokkeklar skandale,” lyder det fra en ekspert, og Region Hovedstaden beklager forløbet.

En DSB-chef har instrueret medarbejdere i at acceptere fakturaer fra sin underleverandør på beløb, der er op til 15 procent dyrere, end DSB havde forventet. Og det er “dybt problematisk”, vurderer en ekspert i offentlig forvaltning. Selv mener DSB, at instruksen var “nødvendig”.

Mangel på reservedele og underbemanding hos DSB’s leverandør har ført til aflysninger af tog og kortere togsæt i hele landet. Blandt andet blev 136 afgange aflyst – bare i uge 33 – som følge af leverandørens mangel på reservedele. DSB indrømmer og erkender problemet.

Vel­kom­men til Fri­heds­bre­vets sving­dørs-jule­ka­len­der. Hver dag frem til den 24. decem­ber kan du åbne lågen til en af lan­dets magt­ful­de per­so­ner, der har taget sving­dø­ren fra #dkpol til #dklob­byis­me eller den anden vej rundt i 2024.

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

I både danske og internationale medier har den danske fodboldstjerne Martin Braithwaite og hans onkel Philip Michael turneret som ejendomsmoguler.  “Verdens rigeste fodboldspiller,” “ejere af skyskrabere” og “jantelovsfornægtere” er nogle af de prædikater, dansk - og international presse har brugt om makkerparret.

Center for Sundt Liv og Trivsel, der har fået bevilget en milliard kroner af Novo Nordisk Fonden, møder nu kritik fra to af partierne bag aftalen om centrets oprettelse. Den forskning, centeret støtter, er for ensidigt rettet mod at behandle overvægt og dermed Novo Nordisks interesser, lyder det. Ifølge en overlæge i børne- og ungdomspsykiatri er det også forsimplet kun at kigge på vægt, hvis man vil til bunds i de danske børn og unges trivselsproblemer.

I de danske farvande er der strenge krav til, hvor mange kvælstofoxider skibe må udlede. Kvælstofoxider er sundhedsskadelige stoffer, som bliver udledt, når skibsmotorer forbrænder deres brændstof.

Men i lovgivningen er der et hul, som kan have alvorlige konsekvenser for både miljø og menneskers sundhed.

Når skibene sejler i de danske farvande, sejler de langsommere og med lavere motorbelastning, end loven tager højde for, hvilket gør, at skibene udleder alarmerende mængder kvælstofoxider – helt lovligt.

Det kor­te af det lange Land­brug & Føde­va­rer rek­rut­te­rer i stor stil sine med­ar­bej­de­re fra embedsværket.  Fri­heds­bre­vet har kort­lagt land­brugs­lo­b­by­ens sving­dør og fun­det 52 per­so­ner, der har taget turen hen over mark­s­kel­let. Sær­ligt ansat­te i sty­rel­ser­ne, der regu­le­rer land­bru­get, er i høj kurs.  “Spørgs­må­let er jo, om vi alle var bed­re tjent med, at den viden og… Continued

Budgettet for renoveringen af Helsingørs bispebolig er sendt på himmelflugt – og de forventede boligudgifter lyder nu på næsten 22 millioner kroner. Et telefonnotat afslører, at biskoppen selv var klar til helt at droppe bispeboligen i 2022 på grund af de voldsomme udgifter. Enhedslisten vil efter Frihedsbrevets afsløringer have Rigsrevisionen til at kulegrave renoveringerne af biskoppernes boliger.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) lejede fire overnatninger på Folkemødet gennem udlejnings- og lobbybureauet Rud Pedersen, der også er ministerens tidligere arbejdsplads. Og det er problematisk ifølge formanden for antikorruptions-NGO’en Transparency International, Jesper Olsen, fordi det giver lobbyisterne og deres kunder helt særlig adgang til ministeren.

Lobbybureauet Rud Pedersen stod for indkvarteringen af finansminister Nicolai Wammens (S) særlige rådgivere og hans ministersekretær på årets Folkemøde. Ifølge en ekspert kan det være et problematisk forhold, fordi det kan fremstå som aktivt relationsarbejde, når et lobbybureau hjælper et ministerium med overnatning.

Danmarks førende læger modtager store pengebeløb fra Novo Nordisk, der blandt andet betaler dem for rådgivning. Nu fortæller én af Danmarks topforskere, at han mener, det ville være et problem for hans uafhængighed, hvis han – ligesom hans højt dekorerede kollegaer – var rådgiver for Novo Nordisk.

Fremtrædende læge-profiler har langt mere omfattende bånd til Novo Nordisk, end offentligheden har haft kendskab til.

Nu kan Frihedsbrevet nemlig fortælle, at flere toplæger har modtaget millioner af kroner fra Novo Nordisk til forskning.

Det økonomiske bånd er et stort problem for lægernes uafhængighed, lyder kritikken fra forskere og politikere.

Traditionen tro, får man næsten lyst til at sige, har Frihedsbrevet været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På solskinsøens mange scener, der er opsat lejligheden, afholdes der talks, foredrag og debatter, mens Christiansborg-politikere og ministre mingler og drikker fadøl med interesseorganisationer og lobbybureauer i kulisserne.

Når folketingsmedlemmer stopper i politik, kan de få et såkaldt gråt adgangskort, der giver dem fri adgang til Christiansborg. Det giver ifølge en række eksperter de tidligere MF’ere en fordel, der både er problematisk for demokratiet og lobbybranchen. For den særlige adgang gælder også, hvis de tidligere folketingsmedlemmer har fået nye jobs som lobbyister.

Frihedsbrevet har kortlagt, hvordan magtfulde personer skifter frem og tilbage mellem at arbejde i dansk politik eller i public affairs-bureauer som lobbyister. Kortlægningen omfatter intet mindre end 129 særlige rådgivere, folkevalgte politikere og lobbyister, der alle stadig er aktive enten i politik eller i det private erhvervsliv. Flere prominente ministre, folketingsmedlemmer og særlige rådgivere er gået gennem svingdøren.

Sundhedsminister Sophie Løhdes spindoktor stod, mens han var ansat som lobbyist i Novo Nordisk, for pr-indsats for at fremme udskældte studier, viser en intern mail. Forbindelserne er bekymrende for tilliden til toppolitikere, mener Enhedslisten.

Tre kontroversielle studier betalt af Novo Nordisk og udført af blandt andet fedmelæger og et konsulenthus skulle bruges i kampen for at opnå tilskud til fedmemedicin, afslører mail fra Novo Nordisk.

Toplæger anklages for at have ladet sig påvirke til at bedrive markedsføring og have åbenlyse interessekonflikter i forhold til Novo Nordisk i nyt, opsigtsvækkende studie. Kritikken vælter ned over forskerne fra Amager & Hvidovre Hospital fra både fagfæller og politikere. Frihedsbrevets dækning har nu ført til, at Amager & Hvidovre Hospital vil undersøge, om der er tale om uredelig forskning.

Novo Nordisk har stor indflydelse i dansk politik. Men det kom alligevel som en overraskelse, at tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke turde sætte foden ned over for Novo Nordisk, mens vigtige forhandlinger om et delvist statsligt finansieret center stod på, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund til Frihedsbrevet.

Novo Nordisk havde et helt bestemt krav til, hvad tre danske overlægers forskning skulle vise. Og interne dokumenter viser, at de fik deres vilje.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen forkælede sig selv under en tjenesterejse til Uganda, og overnattede i en luksuriøs bjerghytte med privat butler på et bjerg midt ude i Ugandas jungle. Ministerens officielle kanaler er fyldt med fortællinger og opslag fra hele turen – bortset fra den ene dag, hvor han tjekker ind i en luksusvilla i junglen, der er kendt for sine muligheder for gorillasafari. Forklaringen fra Udenrigsministeriet lyder, at det var den billigste løsning.

Et flertal af de læger, der skal lave de nye retningslinjer for, hvordan man skal behandle overvægtige børn, har økonomiske bånd til Novo Nordisk, som ikke står deklareret i selve anbefalingen.

To af lægerne i arbejdsgruppen ejer sammen en slankeklinik, hvor de tilbyder behandling af overvægtige børn og undervisning i den metode, retningslinjerne lægger op til at bruge. Det møder nu kritik. Fagfolk er bange for, at økonomiske interesser kan påvirke arbejdet. En professor betvivler det videnskabelige grundlag for behandlingsmetoden.

Efter Frihedsbrevet sidste uge kunne afsløre, at Novo Nordisk havde haft mere end bare en finger med i spillet, da en gruppe forskere for første gang nogensinde undersøgte, hvor meget overvægtige koster samfundet, reagerer SF og Enhedslisten. Partiernes sundhedsordførere undrer sig over, at studiet har set dagens lys, og stiller sig kritiske overfor, om der er nok kontrol med forholdet mellem forskere og virksomheder. Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), vil ikke forholde sig til det konkrete studie, men understreger, at forskningens uafhængighed er vigtig.

Tre toplæger fra Hvidovre Hospital var – sammen med Novo Nordisk – afsendere på et studie, der kom frem til, at overvægtige kostede samfundet et tocifret milliardbeløb. Derfor burde der gøres mere for at sætte ind mod overvægt, lød konklusionen. Interne dokumenter afslører, at Novo Nordisk påvirkede studiets konklusion, og at en af toplægerne fra hospitalet råbte vagt i gevær mod at bruge metoden bag studiet.

Novo Nordisk sætter alle andre medicinalselskaber til vægs, når det handler om økonomiske bånd til læger i Danmark. I næsten 400 tilfælde har Novo Nordisk ydet økonomisk støtte eller udbetalt penge til danske læger siden 2023, viser en omfattende kortlægning af danske lægers indberetninger af økonomiske forhold til Lægemiddelstyrelsen. Det er over 100 tilfælde flere end nummer to på listen, som er den amerikanske medicinalgigant Pfizer. Støtten dækker over alt fra at deltage i advisory boards, konsulentopgaver og undervisning til betalt deltagelse på konferencer.

I 2022 inviterede Novo Nordisk ejeren af en aarhusiansk slankeklinik med til San Diego til fedmekongres – med alt betalt. Året efter satte doktoren rekord, da han blev den danske læge, der med længder havde flest indløste recepter på Novo Nordisks hyperpopulære slankemiddel, Wegovy. “Det er ikke i orden,” siger en ekspert, der anklager Novo Nordisk for at agere uetisk. Ifølge slankedoktoren og Novo Nordisk er alt foregået efter bogen.

Den anerkendte forsker Filip Krag Knop fik i december sidste år en topstilling hos Novo Nordisk, hvor han blev vicedirektør for diabetes og fedme. Men dokumenter viser, at han – inden ansættelsen i Novo – har taget imod instruktioner fra Novo Nordisk, når han som forskningsleder underviste læger, ligesom han modtog lukrative honorarer fra medicinalgiganten.

Flere af Danmarks førende læger og forskere inden for overvægt og fedme var i tæt kontakt med Novo Nordisk frem mod lanceringen af Wegovy. I flere tilfælde anviste Novo Nordisk direkte lægerne i, hvad de skulle fortælle, når de for eksempel holdt oplæg. Netværket Læger Uden Sponsor slår alarm, mens det offentlige hospital Steno Diabetes Center Copenhagen, hvor den ene læge arbejder, godt forstår, hvorfor spørgsmålet om habilitet rejses. Lægerne afviser kritikken.

I december sidste år donerede regeringen et ukendt antal af Frømandskorpsets højspecialiserede både – såkaldte RIB’er – til Ukraine. Forsvarsministeriet bekræfter at have doneret højhastighedsbåde, men ikke hvilke, og vil ikke svare på, om man har doneret samtlige af frømændenes største og vigtigste både. Ministeriet fastholder, at korpset stadig “er operativt”. Hvis alle specialbådene er blevet doneret, begrænser det Frømandskorpsets kampdygtighed, vurderer en ekspert. Liberal Alliance kræver nu et klart svar. Ved du noget? Så kan du kontakte os på frihedsbrevet@protonmail.com.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), tog sidste år ti embedsmænd med på tropetur til Brasilien. Ambitionen var klar; man ville redde regnskoven i Amazonas. Og det glade budskab var åbenbart så vigtigt, at ministeriet i ellevte time besluttede at sende en ekstra medarbejder et døgn til Brasilien for at forevige ministerens besøg i regnskoven med en video af et minuts varighed.

Novo Nordisk har – som den eneste virksomhed – en fast aftale om møder med Kalundborgs borgmester og kommunaldirektør. I interview afviser de begge indblanding fra Novo Nordisk. “Jeg har aldrig sagt nej til at mødes med nogen,” siger borgmester.

Medicinalgiganten Novo Nordisk og dets medarbejdere er den største skatteyder i Kalundborg Kommune. Og den indflydelse giver Danmarks største virksomhed en direkte linje til kommunens borgmester Martin Damm og øvrige topfolk, viser nye opsigtsvækkende dokumenter. Frihedsbrevet kan desuden løfte sløret for, at Novo Nordisk blandt andet har diskuteret alt fra infrastruktur til kvaliteten på den lokale folkeskole på et stort antal diskrete møder med kommunen. Det ligner, at kommunen varetager serviceopgaver for Novo, siger ekspert. Kommunen afviser og kalder det “konstruktiv dialog”.

2023 stod i Forsvarets tegn. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, det nationale kompromis, lagde grundlaget for et historisk stort forsvarsforlig. Sikkerhedsbilledet var et andet, Forsvaret skulle opdateres – og hellere før end siden. Så nu, hvor året går på hæld, synes det kun passende at gøre regnebrættet op og se tilbage på, hvad der egentlig skete med Forsvaret i 2023 – og samtidig kaste et blik på det kommende år.

Ser man det… Samme uge, hvor delaftalen under den massive oprustning af Forsvaret blev forsinket, kunne regeringen så i stedet løfte sløret for en splinterny forsvarsaftale med USA. Det sker, i parløb med Norge, Sverige og Finland, der den seneste tid har indgået lignende samarbejder med supermagten.

I denne uge skal vi omkring den sikkerhedsaktion, flere politikredse satte i værk torsdag morgen, hvor flere personer blev anholdt for at planlægge et terrorangreb. Vi kommer også forbi pengesvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse og Gaza. Men først ser vi nærmere på Søværnet, sikkerheden under vand og kaster et tilbageblik på den piratmission, der i februar 2022 fik en brat slutning.

Denne uges udgave af Fri Forsvar er lidt anderledes end normalt. Vi har nemlig været med til den årlige forsvarskonference på Center for Militære Studier. Det er, hvis man er nørd, et who’s who, hvor toppen af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik trykker hænder og mødes over paneler og anderilette på fade.

Hvad laver en spionchef, der ikke lige er spionchef for tiden? Meget tyder på, at Lars Findsen foruden at være i retten har brugt en del tid på at give den som praktisk gris i nogle lokaler på Islands Brygge, der hedder Sturland. I 24syv-programmet Mette og de Blå Mænd beskriver værterne Sanne Fahnøe og Anna Thygesen i en radioudsendelse, hvordan Findsen både maler og ordner stole. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at lokalerne derudover danner endnu en forbindelse mellem ansvarshavende chefredaktør på 24syv, Simon Andersen, og Lars Findsen.

En række af landets mest prominente politiske journalister var med til bords, da Dansk Industri traditionen tro inviterede til julefrokost på Grøften i Tivoli med direktør Lars Sandahl Sørensen for bordenden. Det store julebord og alt, hvad der dertil hører, var betalt af Dansk Industri, men ingen af de fremmødte journalisters redaktører anser det som et problem. Ifølge dem er der tale om en faglig aften, hvor man får en anden adgang til sine kilder end normalt.

Endnu en uge, hvor der er nok at tage fat på, når det kommer til forsvarsfronten. Faktisk sker der så meget, at det er svært at få overblik over, hvad der sker, og hvilken betydning det får. Her tænker vi især på følgerne af det læk fra Forsvarets top, som vi kunne beskrive i sidste uge, men også beretningen om, at regeringen påtænker at sætte Forsvarets arbejde på pause. Det kommer vi omkring om lidt. Men vi skal også omkring FN’s tortur-komite og hovedhistorien, der handler om Weekendavisens udlandsredaktør Anna Libak og hendes engagement i Den Danske Ukraine Komite. Det er den med Søren Pind. Anna Libak donerede i marts 2022 250.000 kroner til komiteen, som skulle bruges til våben.

Sikke en uge. Vi kommer ikke udenom at tale om det læk, der stjal weekenden fra de af os, der beskæftiger os med forsvar. Der er længe blevet skreget på luftforsvar til de danske soldater. Nu har lækket afsløret investeringsplanerne for de næste ti år. Imødekommer de behovet?

Vi fortæller om en hidtil ukendt strid mellem skattemyndighederne og en af Danmarks rigeste mænd, Mikael Goldschmidt, der blandt andet er kendt for sine bånd til Kongehuset, hvor han har haft Prins Nikolai ansat i sit ejendomsimperium og tidligere har haft Grevinde Alexandra boende.

De færreste ved, hvor mange penge revisorerne skovler ind. Det blev eksemplificeret i sidste uge, da det kom frem i offentlighedens lys, hvor meget topchefen for revisionshuset PWC hiver hjem hvert år.

Når ansatte i virksomheder eller myndigheder tager til sociale arrangementer, så plejer det at være på egen regning, hvis man vil have en taxa hjem. Sådan er det ikke for Flemming Sonne, der er øverste chef i Amgros, der er indkøber af medicin for regionerne. Selvom Flemming Sonne med en løn på 123.244 kroner og 19,5 pct. i pension hver måned er blandt de bedst betalte i den offentlige sektor – så er han ikke for fin til at lade sig fragte hjem uden selv at betale.

Mette Ladegaard Thøgersen bliver nemlig ny museumsdirektør for Østfyns Museer, når Erland Porsmose takker af ved årsskiftet. Det, der dog ikke står noget om i pressemeddelelsen, er, at den tiltrædende direktør Mette Ladegaard Thøgersen i privaten danner par med den fratrædende direktør Erland Porsmose. Et forhold, der sammen med det faktum, at direktørstillingen ikke blev slået op, får to eksperter til at rynke brynene. De mener nemlig begge, at museet burde have slået stillingen op, både fordi forvaltningsloven siger det, men også for at undgå mistanker.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger holdt CEPOS for flere måneder siden et bestyrelsesmøde og et såkaldt strategiseminar. Mødets formål var at fastlægge den retning, som tænketanken skal tage i fremtiden. Til strategiseminaret var der hentet hjælp udefra. For her dukkede ingen ringere end Børsens chefredaktør og forhenværende finansminister Bjarne Corydon op. Det gjorde han i selskab med Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen og Morten Høyer, der er toplobbyist i Dansk Industri.

I Odense vil de have flyvende robot-taxa, og de mener, at det kan realiseres inden for ganske få år. Ja, faktisk skal der kun gå to-tre år, før odenseanerne kan sætte sig ind i en drone og tage turen til eksempelvis København – og endda til en pris, der kan konkurrere med DSB.

Vi starter denne uges nyhedsbrev med en kulørt bedragerisag. Det ved vi, I kan li’! Og når du er færdig med at læse op på den, så ifører vi os de hvide kitler og tager et nærmere kig på den danske medicinalindustri. For har medicinalindustrien lidt for godt fat i de danske myndigheder?

I årevis har en gruppe af magtfulde topfolk i medicinalindustrien og en offentlig indkøber med milliardbudgetter i det skjulte mødtes til mad og vin i en fredagsklub, der hidtil har været ukendt for offentligheden. Ifølge eksperter kan det være problematisk. Frihedsbrevet kan nu beskrive den eksklusive gruppe, der består af 18 personer, og at en offentlig direktør trækker sig fra fredagsklubben efter Frihedsbrevets henvendelse.

Vi starter denne uges nyhedsbrev i afdelingen for bizarre marketingpåfund. Af en eller anden årsag har landets PR-bureauer fået overbevist en række af Danmarks største virksomheder om, at de skulle se at få lavet en række dybt mærkværdige reklamevideoer.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) spindoktor, Thomas Bille Winkel, fik placeret ministeren til et Novo Nordisk-arrangement på årets Folkemøde på Bornholm, som han selv havde været med til at udvikle. Inden han fik jobbet som Løhdes spindoktor, var han nemlig lobbyist for Novo Nordisk. Nu anklager ekspert og partier ham for at have en problematisk dobbeltrolle.

I denne uge skal vi forbi Fagbevægelsens Hovedorganisation, der i torsdags valgte ny formand. Tidligere formand Lizette Risgaard måtte trække sig, efter at Berlingske og Ekstra Bladet kunne fortælle historier om upassende berøringer. Forløbet har været uskønt for at sige det mildt. Først undskyldte Risgaard, så trak hun undskyldningen tilbage igen for derefter at få smidt en advokatundersøgelse lige tilbage i fjæset, der havde fundet bevis for tre tilfælde af upassende berøringer. Vi skal også forbi en af Danmarks mest kendte erhvervspersoner, Christian Stadil.

Justitsminister Peter Hummelgaard baner vejen for alle former for censur, når han kalder koranafbrændingerne “forhånende” og “usympatiske”. Det er nemlig Hummelgaards subjektive holdning, og det er den direkte vej til censur. Det skriver chefredaktøren for det franske satireblad Charlie Hebdo, der nu blander sig i debatten om koranafbrændinger og den danske regerings lovforslag, der for en god ordens skyld går ud på at kriminalisere det, der kaldes “utilbørlig omgang med religiøse genstande af væsentlig betydning for et trossamfund”.

I marts kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle om et højt opsigtsvækkende samarbejde mellem Novo Nordisk og den lille patientforening for svært overvægtige, Adipositasforeningen. Novo Nordisk stillede i 2022 med 500.000 kroner til kampagne for foreningen. Derudover betalte Novo Nordisk 39.674 kroner for optagelse af podcasts, transportomkostninger, deltagelse i en konference for to personer fra Adipositasforeningen samt oplæg på efteruddannelse for sundhedspersonale, viser indberetninger til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI).

En opgørelse foretaget af Fri Finans viser, at mindst 12 højtplacerede embedsmænd og chefer fra styrelser og ministerier har skiftet deres job ud med et andet hos medicinalgiganten. Mens man i både EU og i en række af vores nabolande er opmærksomme og rent faktisk lovgiver mod, at politikere, rådgivere, kontorchefer mv., kan gå direkte fra et højt placeret offentligt job til et ditto i det private, så er det nærmest blevet til en sport i Danmark.

Novo Nordisk rekrutterer i stor stil fra embedsværket. Mindst 16 personer, hvoraf de fleste har haft ledende stillinger, har i løbet af de seneste år skiftet direkte fra at arbejde i ministerier og styrelser til at arbejde i Novo Nordisk, viser en kortlægning, Frihedsbrevet har lavet. Og det er “bekymrende” og “åbenlyst problematisk”, mener SF og en ekspert. For størstedelen af de tidligere chefer arbejder i dag med at påvirke det embedsværk, de selv forlod.

Ørnen er landet. Ikke langt herfra, et stenkast fra hvor dette nyhedsbrev bliver forfattet, er Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Folketinget. Med sine egne ord besøger han “et stort land” med en “modig” statsminister.

Den profilerede Rusland-kender Jens Worning Sørensen brugte, mens han var generalkonsul i Sankt Petersborg, konsulatets penge som sine egne, da han gav et lån på omkring 70.000 kroner til en “gammel forretningskontakt, som han havde lidt problemer med”. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre. Ifølge ekspert udfordrer sagen dømmekraften hos Jens Worning Sørensen.

I sidste uge var det store regnskabsuge, hvor flere store danske C25-selskaber aflagde rapport for, hvordan andet kvartal af 2023 er gået. Nedenfor er en række highlights – og vi kommer ikke udenom denne uges helt store samtaleemne i dansk erhvervsliv, Novo Nordisk.

Siden 20 tidligere medarbejdere i Frihedsbrevet rettede en skarp kritik af arbejdsmiljøet under Anne-Birgitte Fonsmark på det nordsjællandske museum Ordrupgaard, har direktøren selv ikke villet give interviews. Men nu, to måneder efter første historie blev bragt, er “fruen på slottet”, som hun kaldes af nogle, klar til at stille op. Hun tegner et helt andet billede af arbejdsmiljøet på Ordrupgaard og beskriver sin egen ledelsesstil som “omgængelig” og “venlig”.

Når Christiansborg-politikerne skal dele penge ud til mere asfalt rundt om i landet, er flere af dem stødt ind i én særlig lobbyist fra bureauet Rud Pedersen: John Iversen, tidligere socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet. Morsø, Skive og Thisted Kommune har alle sammen gjort brug af ham, når drømmen om lidt bredere og nyere veje skulle gå i opfyldelse. Én ekspert kalder det “en udfordring for demokratiet”, en anden synes, at “det lugter lidt af politik til salg”.

Forfatteren Glenn Bech tog på Roskilde Festival for at lære de bagstive festivalgængere, hvordan man starter en litterær klassekamp. Det endte i “poor core og fine fornemmelser”.

Halsnæs Kommune skal nu forklare den kommunale vagthund, Ankestyrelsen, hvad der er op og ned i oligark-sagen om kommunens brug af lobbyisten Jens Worning Sørensen. Det sker, efter at Frihedsbrevet har afsløret, hvordan kommunen betalte lobbyisten for at lave et spinforsvar for, at kommunens største arbejdsplads var ejet af Vladimir Lisin, en af Ruslands rigeste mænd.

Danmarks tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg Jens Worning Sørensen er havnet i en problematisk sag. I skarpe vendinger gik han til angreb på sanktioner mod oligarker og talte varmt om russisk stål i medierne. Hvad han ikke fortalte var, at han samtidig havde en hemmelig rolle som lobbyist for Halsnæs Kommune og en stålfabrik ejet af en russisk oligark. En sag, hvor der tilmed kan være brugt skattekroner ulovligt. Det virker til, at Jens Worning Sørensen havde et habilitetsproblem, erkender DR-chef nu.

Før valget sidste år blev der afholdt et kaffemøde mellem daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Novo Nordisks direktør, Lars Fruergaard Jørgensen. Af ministerens mødepapirer fremgår et notat om tilskud til overvægtsmedicinen Wegovy. Et tilskud, der flere gange er blevet skudt til hjørne af Lægemiddelstyrelsen. Lars Fruergaard Jørgensen kan i dag ikke huske præcis, hvad der blev sagt om offentligt tilskud til den populære fedmemedicin på mødet med ministeren. Dog siger han, at der “sikkert” er faldet en “bemærkning” omkring det “på vej ud af døren”. Efter folketingsvalget fandt behandling af overvægt som emne vej til både SVM-regeringens regeringsgrundlag og den nye sundhedspakke.

Eksperter mener, at Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen (S), handlede ulovligt, da han hyrede Jens Worning Sørensen fra Policy Group til at hjælpe med krisekommunikationen omkring det lokale stålværk, NLMK DanSteel, der var ejet af russisk oligark. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at både borgmesteren og Jens Worning deltog i fortrolige møder og blev orienteret om lukkede forhandlinger om NLMK Dansteel, før oligarken i efteråret overdrog en del af ejerskabet. En manøvre, som kunne undtage selskabet for vestlige sanktioner mod russisk-ejede virksomheder. Det ligner ikke en opgave for kommunen og kan være problematisk, vurderer eksperter.

Da Rusland sidste år invaderede Ukraine, gik den nordsjællandske kommune Halsnæs i panik og brugte 147.000 skattekroner på at hyre en lobbyist. Lobbyisten fik til opgave at lægge en strategi for, hvordan kommunen skulle håndtere, at en berygtet russisk oligark var ejer af kommunens største arbejdsplads, kan Frihedsbrevet nu afsløre. Eksperter kommer med hård kritik af kommunen og borgmester Steffen Jensen (S), som beskyldes for at have brudt loven.

Frihedsbrevet har den seneste tid kunnet fortælle, at der i årtier har været et problematisk arbejdsmiljø på det statslige kunstmuseum Ordrupgaard. Nu sætter Kulturministeriet gang i en undersøgelse.

Forskere frygter at rage uklar med Novo Nordisk Fonden. De er bange for at miste støtten til deres forskning, hvis de udtaler sig kritisk om fonden. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter samtaler med ti forskere, som alle har modtaget penge fra Novo Nordisk Fonden. Frygten bakkes op af en intern mail, hvor en forsker, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, direkte advarer en forskerkollega mod at udtale sig kritisk om fonden, fordi det ifølge forskeren kan være med til at bringe hele arbejdspladsen i fare.

Som Frihedsbrevet for nylig kunne afdække, har der i mange år hersket en frygtkultur på kunstmuseet Ordrupgaard, som fik medarbejdere til at flygte eller gå psykisk ned. Men selvom mange både på og uden for museet Ordrupgaard kendte til, at der var massive problemer med arbejdsmiljøet under museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, kom det aldrig frem til overfladen. Frihedsbrevet kan nu gennem kildeudsagn, arbejdspladsvurderinger fra Arbejdstilsynet og interne mails beskrive en lukkethed, der har stået på i årtier. Medarbejderne fortæller, at de ikke havde mulighed for at være ærlige, fordi deres udsagn ville ende på direktørens kontor. “Det kan være en oplevelse hos nogen, men det gør det ikke til virkelighed,” lyder svaret fra museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.

Arbejdsmiljøet på Ordrupgaard er råddent og har været det i årtier, og det er museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmarks skyld. Sådan lyder kritikken fra 20 tidligere medarbejdere, der alle har slået sig på Fonsmarks ledelsesstil, der beskrives som manipulerende, dominerende, utryg og uforudsigelig.

Novo Nordisk lovede at suspendere yderligere markedsføring i Rusland efter Ukraine-krigen begyndte den 24. februar sidste år. Frihedsbrevets research viser, at medicinalgiganten – stik imod sine løfter – førte kampagne frem til oktober 2022, hvor russiske kunder kunne få stor rabat på et populært slankemiddel. Ifølge ekspert udstiller det et dilemma. Novo Nordisk afviser, at der er tale om markedsføring.

Novo Nordisk Fonden spillede en central rolle i etableringen af et nyt center med fokus på børns trivsel. Foruden at komme med størstedelen af økonomien, kom Novo Nordisk Fonden ifølge flere kilder med et krav om, at overvægt skulle udgøre en del af centerets grundlag. Ifølge flere kilder Frihedsbrevet har talt med, trækker centeret også tråde helt ind i SVM-regeringens regeringsgrundlag.

Den nu afgåede direktør for Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard, købte som privatperson i 2014 en vindmølle til 41 millioner af virksomheden Jysk Vindenergi. Blot seks dage efter solgte Jysk Vindenergi yderligere tre af de samme vindmøller på samme mark til 176 millioner kroner inklusiv moms til det forbrugerejede selskab Energi Fyn – altså til en stykpris på omkring 58,5 millioner kroner. Ingen vil forklare vindmøllernes enorme prisforskel på godt 17,5 millioner kroner inden for få dage. Det undrer ekspert.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk spillede en hidtil ukendt og betydningsfuld rolle i ekspertgruppen Overvægtsalliancen, der udadtil lignede et samarbejde mellem en forsker og en patientforening. På baggrund af interne dokumenter kan Frihedsbrevet nu fortælle, at det var Novo Nordisk, der var med til at søsætte alliancen. Fratrådt medlem af Overvægtsalliancen står nu frem med hård kritik af alliancens arbejde og Novo Nordisk.

En række fremtrædende læger har ikke oplyst, at de har modtaget penge fra Novo Nordisk, når de har udtalt sig positivt om medicinalfirmaets nye slankemiddel Wegovy i medierne. Klare interessekonflikter og meget problematisk for lægerne, siger kritikere. Flere af lægerne erkender nu fejl.

Den uafhængige patientforening Adipositasforeningen får skarp kritik af brancheorganisationen Danske Patienter, efter Frihedsbrevet torsdag kunne fortælle, at den meget lille forening har fået 750.000 kroner fra Novo Nordisk for at føre kampagne mod overvægt, mens medicinalgiganten var i gang med at udrulle populært slankemiddel.

Flere tidligere medarbejdere beskriver et dysfunktionelt arbejdsmiljø på Museum Sydøstdanmark, hvor mobning og overfusninger er en del af dagligdagen. De tidligere medarbejdere mener, at museumschefen går efter struben, hvis man stiller sig i vejen, og at problemerne er så godt som umulige at få løst, fordi chefens familiemedlemmer og venner arbejder på museet.

De seneste par uger har været turbulente for Moderaternes Jon Stephensen. Sagen om hans fyring fra Frederiksberg-teatret Aveny-T i maj sidste år er nemlig blusset op igen og vendt tilbage med fornyet styrke. I dag står kultur- og udenrigsordføreren, der engang for ikke særlig længe siden var teaterdirektør, i midten af et højspændt drama, der handler om en ny retssag og om forfalskede underskrifter, misbrug af teatrets økonomi, betaling af syge medarbejdere og ødelagte malerier. Her kan du læse et overblik over sagen, der nu også trækker tråde til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Direktøren for Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen, bekræfter nu over for Frihedsbrevet, at det var museumschef Thorbjørn Kolbo selv, der anbefalede sin svoger og fætter til rollerne som henholdsvis VVS’er og grafiker. Stillinger, der senere er blevet til ejendomsleder og art director. I et skriftligt svar skriver Keld Møller Hansen, at der efter Frihedsbrevets afsløringer nu er igangsat arbejde med både en habilitetspolitik og en undersøgelse af forholdene på museet.

På Museum Sydøstdanmark er museumschef Thorbjørn Kolbo chef for flere af sine nærmeste. Nepotisme, siger en ekspert, men direktøren oplyser, at familiemedlemmerne var de stærkeste kandidater.

Museumschef på Museum Sydøstdanmark fjerner nu Jim Lyngvild-kunsten fra hylderne i sin private kunstbiks. Det sker, efter at Frihedsbrevet for nylig kunne fortælle, at det ifølge eksperter er en problematisk dobbeltrolle, at museumschefen sælger Lyngvilds kunst i det private, når han sideløbende indgår milliondyre samarbejder med Lyngvild gennem sit job som museumschef.

Når Museum Sydøstdanmark indgår samarbejder med store danske navne som Jim Lyngvild og Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, kan der være en potentiel interessekonflikt. Museumschefen driver nemlig en privat kunsthandel ved siden af sit job, hvor han sælger værker fra kunstnerne. Han har endda eneret på at sælge Jim Lyngvilds værker. Hverken museets chef eller den administrerende direktør mener, at der er noget at komme efter. Eksperter er ikke helt enige.

24syv-program får en klagesag i Pressenævnet efter at have gjort brug af en fiktiv kilde. Kritikken preller af på chefredaktøren og programmets værter.

Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator hos Weekendavisen – men hun bijobber samtidig som facilitator af et prominent kulturnetværk, hvor en lang række fremtrædende kulturchefer sidder til bords og betaler Hermansen for at styre slagets gang. Det bør deklareres, hvis man får betaling fra de folk, man samtidig skriver om i avisen, mener ekspert. Men det er der ingen grund til her, lyder svaret fra Hermansen og hendes chefredaktør.

Kulturpolitisk Netværk er en klub, hvor den danske kulturbranches spidser har mulighed for at mødes, hvis de køber et medlemskab. Netværket er faciliteret af virksomheden Samuelsen, og medlemmerne repræsenterer en lang række kulturinstitutioner, store og små, private og offentlige. Eksperter har mildt sagt deres betænkeligheder ved dette netværk, og de undrer sig over, hvordan det mon kan bidrage til kulturens i forvejen velkendte habilitetsproblemer.

Den kongelige hofleverandør Royal Copenhagen skal tilbagebetale 1,7 millioner i erstatning til caféen Blomst efter en tvist om opsigelsen af Blomsts kontrakt i gårdhaven tilhørende Royal Copenhagens flagskibsbutik på Strøget i København. Men selvom kendelsen fra Voldgiftsinstituttet er klar, har Royal Copenhagen kun overført knap halvdelen af beløbet til den nu lukkede café.

I dag går det løs i Abu Dhabi, når den danske turnering BLAST Premier Finals starter. Det er en af verdens største Counter Strike-turneringer, og der er en million dollars på højkant. Men det møder kritik, at det danske firma BLAST har valgt emiratet Abu Dhabi som destination. Ikke kun på grund af Abu Dhabis manglende menneskerettigheder, men også fordi den danske stat ejer 19 procent af BLAST gennem Vækstfonden.

Mindst 61 gange de seneste måneder har Venstre og Moderaterne lovet vælgerne, at en stemme på dem var en stemme på en advokatvurdering af minkskandalen. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af de to partiers politikeres udtalelser i medierne og på sociale medier, som udstiller det massive løftebrud, partierne har begået ved at droppe den advokatvurdering, som de har meldt ud de seneste dage. Ud over de 61 lovninger i artikler, udsendelser og radioklip viser en gennemgang af TV 2’s kandidattest, at stort set alle kandidater i Venstre og Moderaterne i klare vendinger bakkede op om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.

Da det danske fodboldlandshold drog mod Qatar, var det med en klar trussel i bagagen. “Vi truer ikke med at blive væk, vi truer med at møde op og fortælle om vores værdier”, skrev DBU på Twitter. Men efter de danske drengens ankomst har der ikke været handling bag ordene, selvom landsholdet og DBU ellers fik en gylden mulighed for at lave et historisk statement med One Love-anførerbindet. Sådan lyder det fra Mads Byder, kommunikationsekspert og ejer af kommunikationsbureauet Help PR og Kommunikation.

Mens sandkornene hvirvler om ørerne på det danske landshold og deres chefer i DBU under VM i Qatar, sidder det officielle Danmark derhjemme. Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan desværre ikke tage af sted, lyder det. Det er ikke, fordi der er tale om en boykot eller en protest eller noget, der klinger derhenad. Det er af praktiske årsager. “Jeg er kun fungerende kulturminister og kan i den egenskab ikke rejse,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken den 9. november. Skal man tage det for pålydende, må det betyde, at hun egentlig gerne ville have været i Qatar, hvis hun altså kunne. Og det er, selvom Dan Jørgensen (S) lige har været i Egypten som fungerende klimaminister til FN’s klimakonference COP27. Halsboes forklaring giver Enhedslistens Søren Søndergaard og Venstres Jan E. Jørgensen ikke meget for. De mener, at regeringen som en anden skildpadde gemmer sig for problemerne.

En af DBU’s protestaktioner er en helt sort landsholdstrøje, tredjetrøjen, der måske kommer i brug, hvis modstanderen dukker op i en farve, der ikke kan skelnes fra de danske røde eller hvide dragter. Landsholdstrøjen med det sorte monokrome look skal ifølge Hummel symbolisere et sørgebind for de tusindvis af døde migrantarbejdere i Qatar. Hummel har desuden et erklæret mål om at “ændre verden gennem sport” og giver derfor en procentdel af overskuddet fra trøjesalget til Amnesty. Men landsholdstrøjerne, også sørgebindstrøjen, er produceret i Kina. Et land, som Amnesty mildest talt har et bøvlet forhold til. For bare en måned siden trak Amnesty en kasket tilbage fra en tøjkollektion, fordi kasketten var produceret i Kina, og det kan Amnesty generelt ikke leve med. Det møder kritik, at Amnesty på den ene side tager afstand fra Kina, men på den anden side gladeligt modtager en del af overskuddet og lader sig indrulle i Hummels markedsføring af landsholdstrøjen.

Nyvalgt folketingsmedlem for Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm gik til valg på at “humanisere” det danske asylsystem. Men som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, har han i sit erhverv som advokat flere kritisable sager bag sig, hvor han har repræsenteret sårbare asylansøgere. Nu kan Frihedsbrevet så yderligere afdække, hvordan Tobias Grotkjær Elmstrøm begik afgørende fejl i en sag, hvor en somalisk kvinde og hendes fire børn stod til at få inddraget deres opholdstilladelse.

Socialdemokratiet i København har under valgkampen delt gratis kaffe ud fra en kaffevogn pyntet med partiets logo og velkendte røde farve. Hvad der ikke prydede kaffevognene var, at baristaerne, der serverede kaffe til vælgerne, ikke var på overenskomst. Firmaet bag vognene, Kalles Kaffe, fortæller til Frihedsbrevet, at Socialdemokratiet i København godt nok lagde ud med at spørge ind til firmaets overenskomstaftale, men da partiet ikke kunne finde andre udbydere, der havde overenskomster, valgte de alligevel Kalles Kaffe. At det gamle arbejderparti i valgkampens hede er gået på kompromis med ét af den danske models centrale elementer, imponerer ikke formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Mange partier er faldet i, og Liberal Alliance er altså ingen undtagelse. I den skjulte optagelse med Mads Grønlund Dinesen kommer Carl Andersen, der også selv er folketingskandidat for partiet, med flere forslag til, hvordan man kan splitte donationen op, så giveren holder sig under beløbsgrænsen på 22.200 kroner og dermed er anonym. Samtalen er en klokkeklar instruktion i at omgå reglerne for partistøtte, lyder det fra en række eksperter, som Frihedsbrevet har vist optagelserne til. Da Frihedsbrevet konfronterer Carl Andersen med de skjulte optagelser, siger han, at han skal være den første til at beklage, hvis det ligner, at han hjælper med at omgå reglerne.

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.

Spørger man Moderaterne, om der skal være hårdere straffe i særligt udsatte boligområder, får man vidt forskellige svar afhængigt af, hvilken kandidat man spørger. Det kan lyde, at “det er logik, at man ikke skal forskelsbehandle folk alt efter, hvor de bor”, men det kan også lyde, at “vi må lægge en hårdere linje mod de få, så de fleste ikke bliver ramt”. Den interne uenighed opdagede Frihedsbrevets valganalytiker Mads Fuglsang Hove, da han gennemgik DR’s kandidattest. Det viser sig nemlig, at to tredjedele af kandidater fra Moderaterne har svaret, at de er overvejende skeptiske overfor idéen om hårdere straffe i udsatte boligområder, mens den sidste tredjedel er positivt stemt. Kun tre af partiets i alt 50 kandidater har ikke svaret på kandidattesten, herunder partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Thor Laage-Petersen Poulsen, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne, har en fortid i den højrenationalistiske organisation SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Grupperingen arbejder – som navnet antyder – mod islamisering og foreslår blandt andet i deres politiske program at oprette bevogtede ø-lejre for alle, der ikke følger dansk “sæd og skik” og for “at fremme de fremmedes udlængsel”. Adskillige gange har bevægelsen trukket overskrifter for deres demonstrationer og civile grænsekontrol. Da Frihedsbrevet mandag konfronterede Thor Laage-Petersen Poulsen med hans fortid, ville han først “ikke gå ind i” spørgsmålet om forbindelsen til SIAD. Senere mandag bekræftede han dog skriftligt sit tidligere engagement i foreningen og fortalte, at han nu har trukket sig som kandidat fra Danmarksdemokraterne.

Udgifterne til fødevareminister Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde om “fremtidens landbrug” voksede til en kuvertpris på hele 2.826 skattekroner, fordi planlægningen blev kørt i to forskellige “spor”, som ikke blev “ført sammen”. Sådan har forklaringen indtil videre lydt fra topembedsfolkene i Fødevareministeriet, som offentligt har taget skraldet for det høje forbrug til Rasmus Prehns netværksmøde. Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger var det den samme medarbejder fra Rasmus Prehns ministersekretariat, som stod for begge “spor” i form af henholdsvis booking af kokken og leje af lokalerne på Hotel- og Restaurantskolen, hvor eventet blev afholdt.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.

Der bliver nu sået tvivl om Fødevareministeriets forklaring på, at en række bilag fra Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde den 4. maj først dukkede op i sidste uge. Frihedsbrevet afslørede lørdag, at de pludseligt fremkomne bilag viste, at regningen for mødet i Rasmus Prehns egen “tænketank” var mere end dobbelt så stor, som ministeriet i første omgang oplyste. Selv forklarede ministeriet, at bilagene ikke blev udleveret i første omgang, fordi de ikke var bogført i ministeriets systemer i den periode, som Frihedsbrevet havde søgt aktindsigt i. Men den forklaring holder ikke, siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

EU besluttede tidligere i år at indføre en blokering af to statsejede russiske medier; Sputnik og Russia Today. Blokeringen blev udformet som en forordning, hvilket vil sige, at den var gældende, selvom den ikke kom forbi de danske lovgivere. Det skabte en del debat og førte til spørgsmål i både Folketingets europa- og retsudvalg. Spørgsmålene gik på, hvordan blokeringen harmonerede med grundlovens paragraf om censur. Højesteret har nemlig tidligere fastslået, at EU-lov ikke skal efterleves, hvis den er i strid med grundloven. Justitsministeriets konklussion lød kort og kontant; “en sådan ordning rejser efter Justitsministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 77”. Det møder nu kritik fra flere eksperter.

Sagerne om Rasmus Prehns omgang med skatteborgernes penge står i kø. Senest har Frihedsbrevet afsløret, at deltagerne til Rasmus Prehns skatteyderfinansierede netværksevent om “fremtidens landbrug” den 4. maj blev forkælet med blandt andet champagne, vinmenu og fin middag. Hele arrangementet kostede 56.528 kroner – 2.826 kroner for hver enkelt deltager – og nu har departementschefen i Fødevareministeriet offentligt taget skraldet for Rasmus Prehns ekstravagante event. Den nye udvikling får Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten til at skærpe kritikken af Rasmus Prehn. For der er nemlig grænser for Enhedslistens tålmodighed med fødevareministeren, slår han nu fast i et interview med Frihedsbrevet.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns luksusmiddage, restaurantbesøg og fadøl for skattekroner tager nu en ny og på alle måder opsigtsvækkende drejning. Det viser sig nemlig, at Fødevareministeriet pludselig har fundet en række nye bilag relateret til et omdiskuteret netværksarrangement den 4. maj om “fremtidens landbrug”, som Frihedsbrevet afslørede tidligere på ugen. Her kom det frem, at deltagerne fik serveret en fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner – altså væsentligt mere end de 600 kroner per kuvert, som ministeriets egne retningslinjer normalt tillader. Efter Frihedsbrevet har stillet flere spørgsmål til arrangementet, har Fødevareministeriet pludselig fundet flere udgifter relateret til mødet den 4. maj. Og de viser, at det stærkt omdiskuterede arrangement er mere end dobbelt så dyrt som først oplyst. Blandt andet er der købt champagne, specialøl og sodavand for 7.035 skattekroner plus moms, og kuvertprisen lyder nu på 2.826 kroner for hver enkelt deltager.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beskrevet et såkaldt netværksarrangement den 4. maj i år om “fremtidens landbrug” som en ganske særlig begivenhed. Formålet og deltagerlisten var tilmed så særlig, at man i ministeriet fandt anledning til at fravige sine egne retningslinjer og servere mad og vin til en pris, der er dobbelt så høj som det tilladte. Men hvorfor var netop dét arrangement så særligt, at man afveg fra reglerne? Frihedsbrevet har kontaktet en lang række af deltagerne for at komme nærmere, hvad de diskuterede, og hvorfor arrangementet var så særligt, som Prehn selv siger. En af deltagerne siger, at der var tale om “et helt klassisk netværksarrangement”, mens andre forklarer, at de diskuterede så forskellige temaer som bylandbrug, en jordbrugerfond og kød som krydderi i kantinen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Indenrigsflyvninger stod – ifølge en rapport fra Flyfartens Klimapartnerskab – kun for omkring 0,28 procent af Danmarks årlige emission før corona. Alligevel har grønne indenrigsflyvninger siden årsskiftet været en politisk darling for Mette Frederiksen. Ambitionen dukkede igen op i statsministerkandidatdebatten på DR den 4. september, hvor forslaget blev remset op som et af de tre vigtige skridt, der ifølge statsministeren skal tages i den grønne omstilling. Hos klimatænketanken CONCITO håber man, at statsministeren ikke lader sig forblænde af projektet og i stedet retter sit fokus et andet sted hen.

Regeringens egen “Kommissionen for den glemte kvindekamp” med den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen kom forleden med sine første anbefalinger, og det er ikke gået stille hen. Særligt det manglende forskningsmæssige grundlag i anbefalingerne, som blandt andet talte et forbud mod religiøse tørklæder i folkeskolen, har mødt hård kritik fra flere sider. Det vakte yderligere opsigt, da to af kommissionsmedlemmerne efter publiceringen såede tvivl om deres egen anbefaling. Det får nu en af landets tungeste eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, til at kalde forløbet for “højst usædvanligt”.

I forrige uge kunne Frihedsbrevet fortælle, at Tobias Grotkjær Elmstrøm havde fået tre bøder for grov tilsidesættelse af god advokatskik i sager vedrørende asylansøgere i 2018, hvor han ifølge afgørelser i Advokatnævnet udnyttede sprogbarrieren og særdeles tvivlsomme metoder til at skaffe sig klienter blandt de udsatte ansøgere. Nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en aktindsigt hos Flygtningenævnet tilføje to hidtil ikke beskrevne sager til bunken, hvor Tobias Grotkjær Elmstrøm har ført en kritisabel praksis. Konkret viser det sig, at han har fået salær for et møde, han ikke afholdte, mens han også glemte at informere myndighederne om vigtige detaljer – alt sammen i sager om asylansøgere.

I 2007 meddelte Kriminalforsorgen efter en henstilling fra ombudsmanden, at deres 50 dobbeltceller rundt om i de danske fængsler ville blive afviklet “indenfor en overskuelig årrække”. Men i stedet er antallet næsten tredoblet i dag. Adskillige danske fængsler har flere indsatte, end de har pladser, og derfor må både varetægtsfængslede og dømte i stigende grad afsone to og to. Selv i det helt nyoprettede kvindefængsel er pladsen for trang, og siden februar har Kriminalforsorgen hver eneste måned fremrykket løsladelser på grund af “akut pladsmangel”. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har søgt. Kriminalforsorgen vil ikke svare på, hvor lang tid pladsmangel kan siges at være “akut”. De forklarer dog, at de har forsøgt at lave prognoser på antallet af afsonere, men at dette “kan være svært”.

Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm er folketingskandidat for Lars Løkke Rasmussens politiske parti Moderaterne, hvor han slår på tromme for at “genindføre fornuften” på asylområdet. For nylig skrev han sammen med netop Lars Løkke Rasmussen et indlæg i Berlingske, hvor budskabet var, at man skal fokusere på menneskerne i asylsystemet. En række hidtil ikke omtalte afgørelser fra Advokatnævnet viser nu, at samme Tobias Grotkjær Elmstrøm selv har haft en kritisabel omgang med sårbare asylansøgere. I alt fik han i 2018 tre bøder af Advokatnævnet på samlet set 80.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik i asylsager. Det fremgår af en række dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Advokatnævnet.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) må nok engang til lommerne og betale penge tilbage, fordi han uretmæssigt har ladet skatteyderne betale for sine rent private udgifter. I sin tid som fungerende kulturminister tørrede Rasmus Prehn en tube superlim til den beskedne pris af 59 kroner af på skatteyderne, som skulle bruges til at reparere ministerens private og knækkede brillestel. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået. Nok slår beløbet ikke store huller i de offentlige finanser, men udgiften er blot det seneste i rækken af eksempler, hvor Prehn har måtte betale penge tilbage. Tidligere er det blandt andet sket efter en række dyre restaurantbesøg med journalister – betalt med ministeriets kreditkort. Tilbagebetalingen for superlimen til de ødelagte briller skete, først fire dage efter Frihedsbrevet fik indsigt i bilagene i begyndelsen af juli fra Rasmus Prehns tid som kulturminister. Og netop den slags tilbagebetaling på bagkant har Prehn selv tidligere tordnet imod. I 2008 måtte forhenværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen betale 642,50 kroner tilbage til Sundhedsministeriet for køb af blandt andet cigaretter og en arbejdsfrokost i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister. Det faldt i dén grad Rasmus Prehn for brystet.

Frihedsbrevet kunne tidligere på ugen fortælle, at det amerikanske militær advarer mod en eskalering af sikkerhedssituationen i de syriske flygtningelejre, hvor der stadig sidder fem danske børn og deres mødre. Lejrene kan kollapse, hvis det tyrkiske militær rykker ind i området, lyder vurderingen, der får opbakning af en dansk ekspert. Sker det, kan det potentielt få konsekvenser for Danmarks sikkerhed. Et sammenbrud af lejrene kan nemlig betyde, at vi mister kontrollen med de fem børn, som efterretningstjenesterne tidligere har vurderet kan udgøre en sikkerhedsrisiko på sigt. På baggrund af det forhøjede trusselsbillede i lejrene retter Enhedslistens udenrigsordfører Søren Søndergaard nu kras kritik af regeringens modvilje mod at hjemtage børnene sammen med deres mødre. En linje, som, han mener, udgør en “sikkerhedsrisiko” mod Danmark. Søren Søndergaard opfordrer derfor danskerne til at tage deres sikkerhed i egne hænder, når de inden længe skal til stemmeurnerne ved det forestående folketingsvalg.