Fri Kultur uge 41: Loyal to familien
Kære læser
Velkommen til ugens udgave af Fri Kultur. I dag sætter vi fokus på ansættelsen af en ny direktør på et museum på Fyn, og den historie kommer til at fylde en del i dagens udgave, kan vi lige så godt afsløre, men der kommer også andre historier til sidst.
Fynsk museumsdirektør stopper og bliver afløst af sin samlever: Kan vække tvivl om nepotisme, mener eksperter
“Bestyrelsen glæder sig til det fremtidige samarbejde med Mette i direktørstolen,” hedder det i en nylig pressemeddelelse fra Østfyns Museer.
Mette Ladegaard Thøgersen bliver nemlig ny museumsdirektør for Østfyns Museer, når Erland Porsmose takker af ved årsskiftet.
Det, der dog ikke står noget om i pressemeddelelsen, er, at den tiltrædende direktør Mette Ladegaard Thøgersen i privaten danner par med den fratrædende direktør Erland Porsmose.
Et forhold, der sammen med det faktum, at direktørstillingen ikke blev slået op, får to eksperter til at rynke brynene. De mener nemlig begge, at museet burde have slået stillingen op, både fordi forvaltningsloven siger det, men også for at undgå mistanker.
Formanden for museets bestyrelse, Flemming Kjærulf, er dog ikke enig i eksperternes kritik, men mere om ham senere.
Hvad er Østfyns Museer?
Østfyns Museer, der er et statsanerkendt og ‑støttet foretagende, har ansvaret for i alt otte museer i kommunerne Kerteminde og Nyborg. På hjemmesiden fremhæves deres “fyrtårne” Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby og Nyborg Slot.
Særligt sidstnævnte, hvor den kommende direktør tidligere har været chef, har været i vælten de senere år. En storstilet restaurering og tilbygning med et budget på 276 millioner kroner blev stoppet i 2020, da Miljø- og Fødevareklagenævnet gav en række foreninger medhold i deres klage. Slotsprojektet var, ifølge nævnet, for voldsomt. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har nu sat sig for, at byggeriet skal genoptages.
Nyborg Slot, der er en del af Østfyns Museer. Pressefoto: Thomas Rahbek/Slots- og Kulturstyrelsen
Ren pseudo
Den føromtalte bestyrelsesformand for Østfyns Museer, Flemming Kjærulf, forklarer, at valget af Mette Ladegaard Thøgersen særligt hænger sammen med, at bestyrelsen gerne vil have en rutineret hånd ved roret, og at der derfor ikke var nogen grund til at slå stillingen op.
“Det ville være en pseudo (-manøvre at slå stillingen op, red.), i og med at vi har en meget kvalificeret kandidat, og vi har lagt stor vægt på kontinuiteten i forhold til den vanskelige proces, vi står med i forhold til Nyborg Slot,” siger bestyrelsesformand Flemming Kjærulf.
Præriens bedste kvinde
To eksperter mener dog, at museet burde have slået stillingen op.
Roger Buch, der er ph.d. og ekspert ved Gravercentret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, siger, at et statsanerkendt museum skal følge forvaltningsloven.
“Ifølge museumsloven er statsanerkendte museer, som modtager statstilskud, forpligtet til at overholde forvaltningsloven i forhold til de opgaver, de løser for staten,” siger Buch.
Han forklarer, at museet på nogle områder selv kan bestemme, men at man som statsstøttet museum ikke bør afvige fra at slå stillinger op, selvom man måtte have en kvalificeret intern ansøger.
“De bør så eksempelvis følge reglerne om ansættelse, som utvetydigt slår fast, at alle stillinger skal slås offentligt op for at sikre bedst mulige ansøgere. Hvis man foretager ansættelse uden opslag af stillingen, kan man risikere at overse ansøgere, som man ikke kender til – eksempelvis ansøgere fra udlandet. Hvis et museum vælger ikke at leve op til kravene, er det første problem, at man så forvalter offentlige økonomiske midler på en måde, som vil være i strid med reglerne, hvis det skete i det offentlige,” lyder det fra Roger Buch.
“Denne løsning med ansættelse uden opslag rejser et andet hovedproblem: Det er i sig selv kritisabelt, fordi det åbner for tvivl om, at ansættelsen er foretaget på et sagligt, fagligt og professionelt grundlag og ikke er udtryk for vennetjenester eller nepotisme. Og endelig er der risiko for ikke at få ansat de bedste. Men hvis et museum er ligeglad med de tre problemer, kan de selvfølgelig vælge at gøre, som de vil,” siger Buch.
Samme vurdering kommer Jesper Olsen fra Transparency International frem til.
Først siger han, at han godt kan forstå, hvorfor det kan være spild af tid og ressourcer at slå en stilling op, hvis man har den rette ansøger på hånden. Men i denne sag giver det dog mening at slå den op, siger han.
“Her er organisationen, uagtet at den er en selvejende institution på privatretligt grundlag, finansieret og har opgaver, så den er omfattet af forvaltningsloven,” siger han.
“Det, man her ville have fået ud af et opslag, var jo så også den sikkerhed for, at det så var præriens bedste kvinde, man fik til jobbet. Der er ikke noget som at have været konkurrenceudsat, der giver legitimitet. Nu skal de jo svare på alle spørgsmålene om urent trav. Det er ikke sundt internt – men heller ikke eksternt i forhold til omverden,” siger Jesper Olsen.
Ikke enig i kritikken
Fri Kultur har forelagt eksperternes kritik for Flemming Kjærulf, men han mener altså ikke, at de har fat i den lange ende.
“Det er jeg ikke bekendt med, at det er sådan.”
Hvad er så din opfattelse?
“Det er, at vi som selvejende institution kan besætte uden opslag.”
Kan du se, at I åbner for en masse spekulationer omkring vennetjenester og nepotisme, når I ikke slår stillingen op?
“Det er en ting, som jo sagtens kunne tænkes.”
Hvorfor ikke undgå det ved at opslå stillingen?
“De overvejelser tror jeg indtil videre, at jeg vil holde for mig selv.”
Hvorfor det?
“Fordi det kræver en drøftelse med bestyrelsen. Det synes jeg ikke, at jeg vil drøfte i pressen.”
Sønnen er også ansat
Ved en nærmere gennemgang af Østfyns Museers ansatte kan man også konstatere, at en af de ansatte deler efternavn med den nuværende direktør, Erland Porsmose. Og det viser sig da også at være direktørens søn.
Fri Kultur har spurgt museet, hvordan det gik til, at sønnen fik ansættelse på farens museer.
Han blev ansat i 2017 på en projektansættelse, efter Slots- og Kulturstyrelsen havde givet en bevilling til, at museerne kunne foretage en gennemgang af samlingerne. Og her viste det sig, at sønnen havde erfaring med netop den slags arbejde hos Museum Vestfyn.
Derfor var han et oplagt valg til stillingen. Efter projektansættelsens udløb blev det muligt at oprette en fast stilling, og da han klart havde demonstreret sine kompetencer på området, følte museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen sig overbevist om, at direktørens søn var den rette til jobbet, som han forklarer til Frihedsbrevet.
Erland Porsmose har ikke selv nogen kommentar til sin søns ansættelse, da han mener, at Kurt Risskov Sørensen har svaret fyldestgørende. Fri Kultur har i stedet hørt bestyrelsesformand Flemming Kjærulf, om der er lavet en habilitetsvurdering i sammenhæng med ansættelsen.
“Det har jeg ikke været bekendt med. Jeg tror, det ligger før, at den nuværende bestyrelse tiltrådte. Og bestyrelsen har ikke noget med ansættelserne i den daglige drift at gøre.”
Kan du se det samlede billede, man kan efterlades med, når den nuværende direktørs samleverske overtager direktørstolen, og den nuværende direktørs søn også arbejder på museet?
“Der kan selvfølgelig altid tegnes sådan et billede, ja.”
Hvad tænker du om det? Er du stolt af, at det er et billede, der kan tegnes af det museum, du er bestyrelsesformand for?
“Det har jeg ingen kommentar til.”
Tænker du selv, at der er noget problematisk i det her?
“Nej.”
Hvad tænker du om, at der er eksperter, der synes det?
“Det har jeg ingen kommentar til.”
Har I informeret Slots- og Kulturstyrelsen om de her sammenhænge?
“Nej, det har vi ikke.”
Okay, men ifølge jeres egne vedtægter så skal I jo oplyse Slots- og Kulturstyrelsen om direktørskifte. I den sammenhæng har i ikke nævnt, at det er samleversken?
“Nej, det har vi ikke.”
Hvorfor ikke det?
“Fordi det har vi ikke fundet, er relevant.”
Normal procedure
Fri Kultur har spurgt Slots- og Kulturstyrelsen, hvad de siger til, at den nuværende direktør danner par med sin efterfølger, og om de mener, at stillingen burde have været slået op.
De svarer følgende:
”Østfyns Museer er en selvejende institution, og det er museets bestyrelse, som er ansvarlig for at ansætte den daglige leder i overensstemmelse med lovgivning for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Slots- og Kulturstyrelsens museumskontor har ikke været inddraget i ansættelsesprocessen, hvilket er normal procedure, da det er bestyrelsens ansvar at ansætte den daglige leder af museet,” siger Slots- og Kulturstyrelsen, der altså ikke forholder sig til, om ansættelsen burde have været slået op.
Bestyrelsesformand Flemming Kjærulf har efterfølgende forsøgt at trække sit interview med Fri Kultur tilbage, da han mener, at præmissen for eksperternes kritik er forkert. Begge eksperter står dog ved deres udtalelser, og vi har derfor valgt ikke at imødekomme bestyrelsesformandens krav.
Tre hurtige fra kulturens verden
Direktør i Kriminalforsorgen Ina Eliasen siger til Politiken, at “ingen” fængselsbetjente er glade for den måde, de bliver fremstillet på i serien.
“De kan slet ikke genkende sig selv i den. Så det har været voldsomt for dem,” siger Ina Eliasen.
Også formand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen er utilfreds.
“Når der bliver lavet historier om fængsler, så fremstiller man os altid enten som uduelige fjolser eller som magtliderlige voldspsykopater,” siger han til Politiken.
Men det kan DR, hvis de vil, være ligeglade med, for de har nemlig lige vundet prisen for bedste dramaserie på Prix Italia-mediefestivalen, og derfor er DR’s fiktionschef Henriette Marienlund “utrolig stolt”.
Han forlader en brancheorganisation, hvor spørgsmålet om fordelingen af mediestøtte har splittet medlemmerne den seneste tid, fordi flere store dagblade mener, at det er konkurrenceforvridende. Vi ønsker god vind til Brandstrup med jobbet i en langt mere rolig organisation.
Baggrunden er, at 43 forfattere i sidste måned skrev et åbent brev til Mia Nyegaard, hvor de fortalte om tomme boghylder og underbemandede biblioteker, og at de var bekymrede for, at Københavns biblioteksvæsen var under afvikling.
Mia Nyegaard er, i parentes bemærket, kendt for at sige tingene lige ud, lad os sige det sådan – for eksempel har Frihedsbrevet tidligere skrevet om overfusninger, brutal ledelsesstil og medarbejderflugt på kulturborgmesterens kontor – og hendes svar til forfatterne er da heller ikke sødt bare for at være sødt.
Mia Nyegaard er lodret uenig i forfatternes kritik, og selvom hun godt nok også har set billeder af halvtomme bibliotekshylder, så har hun brugt mere tid på at læse aviser og bøger end at være på sociale medier. Og så spørger hun forfatterne, muligvis en anelse retorisk:
“Nu er jeg ikke forfatter eller journalist, og jeg er nysgerrig på, hvordan I almindeligvis researcher til jeres bøger, og i hvor høj grad skriverier skal baseres på fakta, fiktion og følelser?”
Det har siden fået forfatter Iben Mondrup til at sige til Kulturmonitor, at hun er overrasket over den nedladende tone fra kultur- og fritidsborgmesteren, som, hun mener, er undergravende for debatten.
Og med det skal der lyde et dybfølt farvel for denne gang – vi ses i næste uge. Husk at skrive til os, hvis der er noget vi skal vide – det kan du gøre på emil@frihedsbrevet.dk eller på kerstine@frihedsbrevet.dk.
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her