Emil Findalen

På et lukket rigsmøde i juni blev statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenteret for færøske planer om snarlig løsrivelse, som Frihedsbrevet kunne afdække i juni. Men ingen af Folketingets andre partier er blevet orienteret om indholdet af mødet. Den manglende inddragelse møder skarp kritik. To tidligere topministre ser store udfordringer for Rigsfællesskabet. Det er hjerteblod i Færøerne. Trommerne buldrer på livet løs for løsrivelse. Flere færøske toppolitikere har råt for usødet præsenteret planerne for statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et lukket rigsmøde den 17. juni ifølge Frihedsbrevets oplysninger.

Amira Smajics ansættelse i Johnny Hast Hansens revisionsfirma blev startskuddet til en vej ind i det kriminelle miljø, hvor hun endte med at være “afstumpet moralsk og uden selvrefleksion”, som hun selv beskriver det. Men faderens død fik hende på andre tanker, og sådan endte Amira Smajic med at tale ud om sin kriminelle fortid i tredje og fjerde afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og de to interviews i afsnit tre og fire giver et indblik i Amira Smajics rejse imod at blive rockernes foretrukne rådgiver, og hvad der fik hende til at trække sig fra rollen som netop det.

Den årlige snak om et magert program på Roskilde Festival er en smule mere intens i år. Billetterne var nemlig ikke udsolgt på forhånd, som de ellers har været siden 2013 – det er sidste års våde vejr, der spøger, siger festivalen selv, og hermed parkeres debatten. Men man må give festivalen, at de har givet en ordentlig luns til den aktivistiske del af venstrefløjen og disket op med et tungt hovednavn.  En gennemvarm tirsdag eftermiddag slog den 22-årige svensker Greta Thunberg nemlig vejen forbi den vestlige sektion af campingområdet.  Der var dækket op til Thunberg i teltet Re:Act, som arrangeres af Rapolitics og Roskilde Festival og Institut for Menneskerettigheder, og hvis forehavende bakkes op af Tuborgfondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje (OpEn-Puljen). Dagens debat var arrangeret af Operation Dagsværk og skulle forklare de fremmødte, hvad Grønland, klimakrisen og Palæstina har til fælles – og forsøge at komme med svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi fremme global solidaritet i en tid, hvor uretfærdigheder og konflikter præger verden mere end nogensinde før? På scenen sad – ved siden af Greta Thunberg – den grønlandske kunstner og aktivist Nina Sikkersoq sammen med Dalia Kababo, som er dansk-palæstinenser og har “spillet en central rolle i Palæstina-mobiliseringen i Danmark”. Ordet blev styret af cand.mag. i kulturmødestudier fra RUC Maya Msafiri.

Hun og hendes søstre får tæsk. Hun får klippet sit krøllede lyse hår af, og rundt om hende bliver kvinder voldtaget og slået ihjel.  Sådan husker bosnisk-muslimske Amira Smajic tiden i en koncentrationslejr under krigen i Jugoslavien, der startede i 1992, da hun var kun fire år gammel.  Amira Smajic beskriver, hvordan hun var underernæret og manglede sine tænder, og selv vurderer hun, at de nok var blevet slået ud, men hun kan ikke huske det. “Vi fik jo tæsk, altså. Vi fik bogstaveligt talt tæsk,” siger hun til Frihedsbrevet. “Det er noget, jeg helst ikke vil huske tilbage på.” Når Amira Smajic fortæller om sine minder fra koncentrationslejren, er det uhyggelige detaljer, der kommer frem. Hun beskriver en dagligdag med ydmygelser og vold, både mod børnene og kvinderne. Amira Smajic fortæller, at hendes familie forsøger at flygte fra krigen i 1992, men at de, ombord på en bus, der skal føre dem ud af landet, bliver adskilt fra Smajics far og bliver sat af i en koncentrationslejr for kvinder og børn.  Efter noget tid i Jugoslavien lukker Røde Kors lejren og flytter familien til Ungarn, hvor de endelig bliver genforenet med faderen, der i mellemtiden har været anbragt i en koncentrationslejr for mænd. Som Amira Smajic husker det, tilbringer de halvandet år i Ungarn, inden de på mirakuløs vis ender på en bus med kurs mod Danmark. Fortællingen om Amira Smajics barndom baserer sig på hendes egne erindringer og beskrivelser, hun har givet til Frihedsbrevet. Frihedsbrevet har ikke haft mulighed for at verificere detaljerne i hendes beretninger.

På et lukket topmøde tidligere på ugen blev regeringstoppen præsenteret for konkrete planer for en færøsk løsrivelsesproces. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter flere samtaler med toppolitikere fra Færøerne, som bekræfter, at Færøerne har konkrete og snarlige planer om løsrivelse. De vil have Danmark til forhandlingsbordet allerede på den anden side af sommerferien.

Sideløbende med Amira Smajics rolle som muldvarp i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane var hun samtidig meddeler for politiet.  Men det var ikke kun den kriminelle underverden, hun gav politiet informationer om. Politiet brugte nemlig også Amira Smajic til at overvåge, indsamle og videregive informationer om journalisterne på Frihedsbrevet og TV 2.

Kong Frederik har netop fået en ny honnørmarch, som er blevet til efter en åben konkurrence, hvor komponister kunne dyste om, hvem der skrev den bedste march til kongen. Dansk Komponistforening kritiserer forløbet i hårde vendinger. De mener, at konkurrencen var spild af tid, en makaber opfordring til gratis arbejdskraft, og konkurrencen levede desuden ikke op til komponistforeningens retningslinjer i forbindelse med konkurrencer.

Den konkursramte murer og verdensberømte Trump-fan fra Grønland, 51-årige Jørgen Boassen, er pludselig blevet hvirvlet ind i den rumænske præsidentvalgkamp. Jørgen Boassen fløj nemlig til Rumænien i weekenden for at vise opbakning til en anden erklæret Trump-fan – den rumænske præsidentkandidat George Simion. Selv forklarer Boassen, at det var de amerikanske grønlands-lobbyister fra American Daybreak, der betalte hans tur. Det afviser American Daybreak imidlertid overfor Frihedsbrevet.

Radio IIII fremgår ikke længere af Kantar Gallups ugentlige oversigt over lyttertallene hos de danske radiostationer. Lyttertallet ligner nemlig “et hjertekardiogram for en mand, der er ved at afgå ved døden”, erkender direktør Nikolai Thyssen. Han forklarer, at Radio IIII har så lille en andel radiolyttere, at målingen bliver for usikker til at kunne bruges til noget seriøst. Bortset fra det går det nogenlunde planmæssigt, siger Thyssen. Det er ærgerligt, at der ikke er flere lyttere, mener Enhedslistens medieordfører, der samtidig slår fast, at hele den efterhånden lange historie om Radio IIII bør tjene som politisk lærestreg.

Mens Dansk Journalistforbund arbejder for mere ytringsfrihed og mere åbenhed i samfundet, findes der en noget anden historie internt på arbejdspladsen. Flere kilder fortæller til Frihedsbrevet, at de har fået en dyr tavshedsklausul med ud afd døren, når de er blevet afskediget – dette ofte uden at være blevet advaret på forhånd. Flere medarbejdere beretter desuden om et problematisk arbejdsmiljø, hvor man er bange for at blive fyret, hvis man taler højt om problemerne. Journalistforbundets metoder møder skarp kritik fra flere medarbejdere og fra en arbejdsmarkedsforsker. Forbundet selv afviser at stille op til interview, men fastholder i et skriftligt svar, at tidligere medarbejdere gerne må udtale sig.  “Hvordan vi vil gribe eventuelle fratrædelsessager an fremover, er altid en konkret og individuel vurdering, men vi vil naturligvis – også hvis der rejses kritik af vores fremgangsmåde – se på, om vi skal gøre noget anderledes,” skriver DJ i et skriftligt svar.

Som medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund har man en særlig fordel, hvis man er utilfreds med sin arbejdsgiver.  Med åbne øjne omgår Dansk Journalistforbund nemlig reglerne i den danske model og kører rundt og afleverer kuverter med kontanter i til deres medlemmer, når de strejker i strid med overenskomsten og derfor er blevet trukket i løn af deres arbejdsgiver. En gylden regel er ellers, at medarbejdere kun må strejke i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Hvis det sker, har forbundet en strejkekasse, der kan dække ens tabte lønindtægter.  Men hvis medarbejderne til gengæld nedlægger arbejdet, mens overenskomsten er gældende – i det, man kalder fredstid – er strejken overenskomststridig. Her bliver medarbejderen trukket i løn uden kompensation fra fagforeningen. “Den slags sager må DJ (Dansk Journalistforbund, red.) ikke støtte, hverken økonomisk eller politisk,” hedder det i et internt dokument fra Dansk Journalistforbund, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. 

Efter måneders massiv kritik fra en lang række tidligere medarbejdere kunne Egmont-koncernen konkludere, at arbejdsmiljøet på deres forlag Lindhardt & Ringhof altså er godt, og forlagets direktør, Lars Boesgaard, er stadig er den rette mand til jobbet. Men undersøgelserne møder skarp kritik fra en række navngivne kilder, der nu står frem og fortæller, hvorfor de fravalgte at deltage – hvis de da overhovedet blev inviteret. Egmont-koncernen undersøger bare sig selv, lyder kritikken af “skinundersøgelsen”, hvor man ifølge kilderne ikke kunne være anonym og derfor ikke følte sig tryg. Juraprofessor Mads Bryde Andersen kritiserer advokatundersøgelsen og siger, at hvis nogen spurgte ham, om de skulle deltage i undersøgelsen, ville svaret være “et klokkeklart nej”. Egmont afviser kritikken og siger, at man har valgt “det undersøgelsesformat, som efter vores vurdering har været det mest ordentlige og metodisk rigtige i denne situation”.

Efter at Frihedsbrevet for efterhånden to år siden kunne bringe en række historier om nepotisme og kummerlige arbejdsforhold på Museum Sydøstdanmark, er sagen nu havnet i retten.  Det er dog ikke museet, der står for skud, men et medlem af byrådet i Næstved. Museumsdirektøren har stævnet en lokal byrådspolitiker for injurier, fordi hun gik til Kultur- og Idrætsudvalget i Næstved Kommune og viderefortalte en række historier, som hun havde hørt fra bekymrede borgere, der drejede sig om yderligere problemer på museet.  Ærekrænkende rygter, mener sagsøgeren, mens den sagsøgte mener, at hun bare gjorde sin pligt. Frihedsbrevet sad med på tilskuerrækkerne til det, der kan blive en principiel sag.

Da Maria Rørbye Rønn i 2010 overtog posten som generaldirektør i DR, tog hun over fra Kenneth Plummer. Han havde været generaldirektør siden 2005 og måtte gå af i efteråret 2010. Når Plummer i dag ser på tumulten i Danmarks Radio, ser han en handlingslammet organisation.  Dokumentaren 'Grønlands hvide guld', der nu er afpubliceret og har fået kritik fra flest tænkelige kanter og desuden kostet chefredaktør Thomas Falbe sit job, viser nemlig, at DR ikke har haft beredskabet på plads, mener han. “I den her konkrete sag synes jeg, at DR desværre har lavet alle de fejl, man kan begå, når man har med en så dagsordensættende dokumentar at gøre,” siger Kenneth Plummer, der mener, at DR ikke har været grundige nok i forhold til at efterprøve dokumentarens påstande.

SØNDERBORG – Sidste gang jeg mødte Søren Pind, stod han i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand i København og forklarede, hvorfor det var en god idé med en statsfinansieret medieombudsmand, der kunne holde medierne i ørerne. Han svarede på mine spørgsmål, men lod hurtigt andre komme til, for hvis jeg ikke kunne forstå, hvorfor en statsfinansieret medieombudsmand var en perfekt idé, kunne han lige så vel tale med nogle andre. De to forrige gange, jeg har mødt Søren Pind, har været på Folkemødet, hvor han diplomatisk sagt ikke besad den største trang til at tale med mig. Som journalist er man nemlig bagude på points, når man taler med Søren Pind, det er sådan nogle som os, der er selve problemet, og Pind har ved flere lejligheder udtrykt sin foragt for medierne, som han mener, undergraver demokratiet og opfører sig hensynsløst. Han mener det, man kan spore afskyen i hans øje.  Det, jeg prøver at sige, er, at det har været en smule vanskeligt for mig at komme tæt ind på livet af Søren Pind. Men så er det jo heldigt, at han netop har påbegyndt en turné, som man kan købe billet til. 

“Alle unge piger var i farezonen. Han lagde an på stort set alle unge kvinder. Der var fri jagt. Han var helt uhæmmet.” Ordene kommer fra en kvinde, der nu står frem og fortæller om sine oplevelser, da hun for mange år siden arbejdede på forlaget Gyldendal.  Den person, hun taler om, hedder Lars Boesgaard og er for tiden en vidt og bredt omtalt forlagsdirektør på Lindhardt & Ringhof. Omtalen skyldes en række vidnesbyrd fra en række medarbejdere på forlaget under Boesgaards ledelse, der beskrives som grænseoverskridende og seksualiseret. Men nu fortæller flere kilder, at problemerne ikke begrænser sig til Boesgaards tid på Lindhardt & Ringhof. Det er nemlig en stil, han har praktiseret, siden han i 00’erne var chef på Gyldendal. En tidligere chef på Lindhardt & Ringhof, Hans Henrik Schwab, står desuden frem og fortæller indgående om de kulturændringer og om de konkrete episoder, han som mangeårig chef oplevede på forlaget, da Egmont købte Lindhardt & Ringhof og siden indsatte Lars Boesgaard som direktør. For at forstå, hvad kulturen på forlaget er skabt af, og hvorfor Boesgaards ledelsesstil har stået på i så mange år, må man over 20 år tilbage i tid. Til en tid, hvor Lindhardt & Ringhof endnu ikke var blevet købt af Egmont, og hvor Lars Boesgaard stadig var chef på Gyldendal. Til en tid, hvor man kunne blive bedt om at sætte sig på chefens skød, og hvor man med fordel kunne lære sig ikke at stå med ryggen til, når chefen gik forbi.

Frihedsbrevet var med, da formanden for Medieansvarsudvalget, Søren Pind, forklarede, hvorfor det er en god ide at etablere en ny medieombudsmand, der skal være finansieret af staten og holde øje med medierne. Forslaget har mødt hård kritik fra flere bekymrede dele af mediebranchen.  Men den er altså helt galt med medievirkeligheden, og der er brug for en statsfinansieret medieombudsmand, siger Pind uden dog at give et eneste konkret eksempel på dårligdommen. Udvalgsmedlemmer som Ulrik Haagerup og Lea Korsgaard bakker op om ideen. Den svenske medieombudsmand er “bekymret” over at høre de danske anbefalinger, der “leder tankerne hen på, hvordan det er i visse mindre demokratiske lande”.

En lang række tidligere medarbejdere på forlaget Lindhardt & Ringhof fortæller nu om arbejdsmiljøet og kulturen på forlaget, som de kalder seksualiseret, grænseløs og præget af frygt.  12 tidligere medarbejdere og en nuværende forfatter går i rette med ledelsens afvisning af problemerne – og med de 17 forfattere, der offentligt har forsvaret kulturen på forlaget, efter at Frihedsbrevet i sidste uge bragte en artikel om Lindhardt & Ringhof.  Her stod en tidligere medarbejder, Mathilde Friese, frem sammen med en tidligere forfatter, Hassan Preisler, og fortalte om en udpræget grænseoverskridende kultur på forlaget. Lindhardt & Ringhof og deres ejere, Egmont, tager kritikken fra de mange tidligere ansatte alvorligt og gennemfører nu en udvidet trivselsundersøgelse, lyder det i et svar til Frihedsbrevet.

En forhenværende, yngre kvindelig ansat og en kendt mandlig forfatter tilknyttet Lindhardt & Ringhof står nu frem og fortæller, at ledelsen på det hæderkronede forlag ikke alene har accepteret, men også tilskyndet en på flere måder grænseoverskridende kultur.  Den yngre kvinde, Mathilde Friese, fortæller, at ledelsen, som også står i spidsen for forlaget i dag, opfordrede hende til at indgå i intime relationer med forlagets store stjerner. Hun fortæller blandt andet om en grov seksuel krænkelse fra en markant ældre tv-vært, som fandt sted på en sommerhustur, hun blev sendt afsted på – alene. Frieses historie bakkes op af forfatteren Hassan Preisler. Han var selv hos forlaget i mange år og indrømmer nu, at han selv blev “tilbudt” assistance fra yngre kvinder. Tilbud, han tog imod, og i dag skammer sig over. Lindhardt & Ringhof afviser kildernes oplevelser og beskylder dem for at være drevet af hævn. Omtalte tv-vært genkender ikke udlægningen, men undskylder.  

Det er i dag ti år siden terrorangrebet på Charlie Hebdo, der fik danske politikere til at stå last og brast om ytringsfriheden i værdikampen mod islamistiske kræfter. I sympati med Danmark havde Charlie Hebdo bragt muhammedtegningerne, og nu skulle europæerne stå sammen om vestlige værdier. Godt en måned senere fulgte angrebene på Krudttønden og synagogen i København, og værdikampen var på sit højeste. Men ifølge den daværende franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray er det kun gået den forkerte vej siden.  Zimeray fremhæver koranloven som et eksempel på, hvor skævt det er gået siden – og så mener han endda, at Charlie Hebdo-ofrene ville overveje, om de risikerede deres liv forgæves.  Også den polske kunstner Agnieszka Kolek, der overlevede terrorangrebet på Krudttønden i København, mener, at den danske regering med koranloven har givet køb på værdikampen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer koranloven og siger, at den har virket efter hensigten. 

Berlingske Media er netop blevet solgt til den norske mediekoncern Amedia for 750 millioner.  Med salget følger en kritik af mediestøtteordningen, fordi kritikere mener, at prisen for Berlingske er ekstra høj på grund af de mange mediestøttemillioner.

Koncernchef for Berlingske Media Anders Krab-Johansen bestilte en hemmelig rapport om medarbejdernes adfærd på sociale medier. Den skulle gøre Krab klogere på mediernes dækning af metoo, hed det. Flere medarbejdere følte sig overvåget og oplevede, at deres chef holdt øje med dem, og at de skulle passe på med, hvad de skrev på sociale medier. Rapporten var hemmelig. Men nu har Frihedsbrevet fået fat i rapporten og kan derfor fortælle, hvad der står i den, og hvilke medarbejdere det handlede om.

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

Skriver kirker “gaver” i stedet for “donationer” i deres regnskaber, mister de retten til at være trossamfund. 29 menigheder i Danmark, hvor over halvdelen er kristne kirker, har på fem år, af Kirkeministeriet, fået frataget retten til at være trossamfund og dermed retten til at vie par, have udenlandske prædikanter og skattefrihed, hovedsageligt på grund af mindre fejl i deres regnskab. “Man trækker jo tæppet væk under de trossamfund for at have lavet småfejl og afleveret rettelserne til deres regnskab for sent. Det er en urimelig hård straf,” siger generalsekretær Emil Hilton Saggau fra Danske Kirkers Råd.

Den danske journalist Knud Holmboe blev dræbt i den arabiske ørken i 1931, og lige siden har man forsøgt at opklare mordet. Den mest gængse teori har været, at det var et tilfældigt rovmord.

Instagrammer, foredragsholder og forfatter Gry Jexen har stor succes med at udbrede kendskabet til oversete kvindefigurer i historieskrivningen – især gennem sin profil Kvinde Kend Din Historie med godt 89.000 følgere på Instagram. Men samtidig har hun lagt sig ud med flere forskere indenfor samme felt. De mener, at Jexen tager æren for noget, hun ikke selv har fundet frem til.

Tidligere klimaminister Dan Jørgensen (S) agerede redaktør for Katherine Diez og lugede ud i hendes offentlige udtalelser, mens de var kærester. Det fortæller Diez i sin nye bog. Blandt andet gav Diez et langt interview til Euroman, som ministeren – ifølge Diez – redigerede med hård hånd.

Helsingørs biskop rejser nu en tilsynssag og varsler en mulig erstatningssag, efter at den tidligere præst og nuværende menighedsrådsformand i Farum købte sin bolig af kirken for knap 200.000 kroner under vurderingen, uden boligen blev sat offentligt til salg.

Men også i Odder og Middelfart har præster købt deres præsteboliger af kirken, uden det har været muligt for andre skatteydere at afgive bud.

En kirke på Fyn bliver nu ramt af en større sag om mulig nepotisme.

Kirkeværgen og menighedsrådsmedlemmet Lars Dibbern ejer nemlig også et vvs-firma, som siden 2019 har lavet opgaver for kirken for godt en million kroner – uden at nogen af opgaverne har været i udbud. Dertil kommer, at Lars Dibberns far er kirkens byggerådgiver og har skrevet under på regningerne fra sønnens vvs-firma.

Fyens Stift kræver nu en redegørelse af menighedsrådet.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.

Folkekirken har indkasseret fem milliarder kroner, som de bruger til at købe obligationer og til at låne millioner ud til kirkelige byggeprojekter til renter så lave som en kvart procent.

Det store milliardbeløb kommer fra borgernes lommer, når de betaler for at have eksempelvis familiemedlemmer begravet på gravsteder på de danske kirkegårde.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kritiserer nu, at Folkekirken ikke sikrer sig et bedre afkast af milliarderne.

Biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, der også er kongefamiliens egen præst, fik i 2020 af kirkeministeren bevilliget 1.375.000 til at gøre sin bispebolig mere beboelig for større børn, selv om hans tre sønner alle var over 24 år.

Budgettet for renoveringen af Helsingørs bispebolig er sendt på himmelflugt – og de forventede boligudgifter lyder nu på næsten 22 millioner kroner. Et telefonnotat afslører, at biskoppen selv var klar til helt at droppe bispeboligen i 2022 på grund af de voldsomme udgifter. Enhedslisten vil efter Frihedsbrevets afsløringer have Rigsrevisionen til at kulegrave renoveringerne af biskoppernes boliger.

16 millioner skattekroner har det kostet at gøre bispeboligerne i stand for de tre senest udnævnte biskopper. Roskildes biskop har fået sat sin bolig på 286 kvadratmeter i stand for 8,6 millioner – betalt af stats- og kirkekassen. Professor i økonomi fra Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det er uansvarlig omgang med offentlige midler

Folkekirken bruger mange millioner på at købe boliger, som deres præster kan bo i. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at der kommer dyre istandsættelser med snedkerløsninger og designermøbler oven i det. Det viser en lang række dokumenter, som Frihedsbrevet fået indsigt i. Et sogn i København har for eksempel brugt 162.000 på arkitektrådgivning og mere end 220.000 kroner på køkkenfirmaet Reform. “Det var i høj grad nødvendigt,” siger menighedsrådsformanden.

Landets præster bor på nogle af Danmarks dyreste adresser, kan Frihedsbrevet nu afsløre. I gennemsnit råder en præst over 222 kvadratmeter bolig betalt af kirkekassen, viser en stor gennemgang. Det kan skabe mistillid og være problematisk forvaltning af offentlige midler, lyder vurderingen fra eksperter. “Du må gerne synes, at jeg kommer i helvede,” lyder forsvaret fra en af de præster, der har fået en dyr bolig.

En omdiskuteret dag under Palæstinas faner fandt sted tirsdag på Roskilde Festival. Ensidig propaganda, har kritikken lydt, mens festivalen selv har meldt ud, at det tværtimod handler om at samles til dialog og refleksioner i lyset af en tragisk situation i Gaza. Frihedsbrevet tog med for at se, hvad der så rent faktisk blev sagt.

Den mangeårige Altinget-ejer og nuværende bestyrelsesformand Rasmus Nielsen har en pen med i spillet, når redaktionen på det politiske medie Altinget skal passe deres journalistiske arbejde. På mediet, som prædiker uafhængighed og transparens, bliver de ansatte journalister åndet i nakken af mediets ejer. En række både nuværende og tidligere medarbejdere kritiserer Rasmus Nielsen for at blande sig i deres arbejde, når han redigerer i artikler eller skriver af fra andre mediers tekster uden at citere.

Hvis man sammenligner med sidste års program, er årets program på Roskilde Festival mere præget af virale hits på TikTok og af kunstnere, der har mange følgere på Spotify. “Dynamikkerne på sociale medier fylder mere og mere,” siger forsker.

Efter et tumultarisk forløb med fyringer, høje vederlag og bonusser blev Jyllands-Postens Fond bedt om at indlevere en redegørelse til Erhvervsstyrelsen. I redegørelsen kommer fonden blandt andet ind på forløbet, der ledte op til, at Peter Bartram og Michael Holm blev vippet ud af Jyllands-Postens Fond. Frihedsbrevet har indhentet reaktioner fra Holm og Bartram, og for at sige det på en pæn måde er de ikke hundrede procent enige i bestyrelsens udlægning af situationen.

Traditionen tro, får man næsten lyst til at sige, har Frihedsbrevet været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På solskinsøens mange scener, der er opsat lejligheden, afholdes der talks, foredrag og debatter, mens Christiansborg-politikere og ministre mingler og drikker fadøl med interesseorganisationer og lobbybureauer i kulisserne.

Der var final party på statens regning, da mink-brokers fra Kina plyndrede den sidste minkauktion i Kopenhagen Furs historie. Frihedsbrevet tog til Glostrup for at se det sidste minkskind blive solgt på pelsauktionen og for at være med, når det blev sat punktum for en lang fadæse i minkland.

Først var det Peter Bartram, så var det Michael Holm. Men også Anja Bechmann blev vippet ud af Jyllands-Postens Fond af formand Jørgen Ejbøl. Nu kan Frihedsbrevet fortælle indgående om, hvorfor tre fondsmedlemmer blev bedt om at forlade skuden, hvad de fik af begrundelse, og hvordan man i hvert fald ikke skal opføre sig i Jyllands-Postens Fond, hvis man gerne vil være sikker på at blive inviteret til næste møde.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, at JP-bossen Jørgen Ejbøl rejser verden tynd på studieture med sin gode ven fra 80'erne, Jyllands-Postens mangeårige Asien-korrespondent Jan Lund.

Efter at have været umulig at få fat i stillede Facebooks danske chef endelig op til en snak med landets journalister. Martin Ruby troppede nemlig op i Publicistklubben og tog debatten om den senere tids skandalesager.

I efteråret afslørede Frihedsbrevet, at Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, deltog i Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag, ni dage inden hun publicerede et forsvar for Bertelsen, som hun mente blev urimeligt forfulgt af medierne i forbindelse med dækningen af FE-sagen. Lea Korsgaard afviste gennem hele forløbet, at hun er venner med Barbara Bertelsen, men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Bertelsen og Korsgaard så sent som i 2021 har været på private højskoleophold sammen i sommerferien. Korsgaard nægter at stille op til interview, da hun anser sagen for at være privat.

Da regeringen i sommeren 2023 nedsatte Trivselskommissionen, der skal forbedre trivslen blandt børn og unge, behøvede de ikke lede længe efter en formand. Ham fandt de nemlig i den ansvarlige børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes vennekreds. Formand for antikorruptionsorganisationen Transparency International, Jesper Olsen, advarer imod, at regeringens fremgangsmåde kan virke mistænkelig.

Daværende chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup forsøgte at komme hurtigere ud af sin corona-isolation under en ferie til Thailand, blandt andet ved hjælp af et interview, han gav til Ekstra Bladet. Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Qvortrup og Udenrigsministeriet.

Stifteren af Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed møder nu hård kritik fra en række tidligere ansatte. Hun, Birgit Bundesen, skaber konflikter, bryder sin tavshedspligt, har mere fokus på sig selv end på sine ansatte og indtager en problematisk dobbeltrolle som psykiater og leder, lyder kritikken blandt andet. Selv kan Birgit Bundesen ikke genkende al kritikken i denne artikel, men hun siger dog undskyld til dem, der måtte have haft dårlige oplevelser.

Skal Danmark have en medieombudsmand efter svensk forbillede? Sådan har det længe set ud, men i Medieansvarsudvalget – hvor Søren Pind er formand – cirkulerer nu et opsigtsvækkende oplægtil en dansk medieombudsmand, der modsat den svenske er betalt af staten, og som både kan melde journalister til politiet og blande sig i researchfasen.

Beskyldningerne har flere steder lydt, at Israel forsøger at påvirke danske mediers dækning af krigen i Gaza – blandt andet fra Ekstra Bladets mangeårige chefredaktør Poul Madsen. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktørerne på landets største medier, og mens flere af dem afviser at have været i kontakt med det officielle Israel på nogen måde, bekræfter både DR, Jyllands-Posten og Weekendavisen, at der har været møder med den israelske ambassade.

Provokunstneren Uwe Max Jensen risikerer fængsel, når han i næste uge står tiltalt for at dele fire manipulerede billeder – eller memes – af den forhenværende chefredaktør på mediet Den Uafhængige, Asger Juhl. På de manipulerede billeder ses Asger Juhl med en muhammedtegning. Uwe Max Jensen nægter sig skyldig.

Frihedsbrevet har gennemgået de artikler i Ekstra Bladet og Berlingske, der førte til, at Lizette Risgaard trak sig som FH-formand i foråret sidste år. Det viser sig blandt andet, at en af de centrale kilder forsøgte at få en fratrædelsesaftale samt tavshedsklausul, inden han gik til medierne, hvilket ikke fremgik af dækningen. En professor udtaler hård kritik af de to mediers artikler og særligt brugen af totalt anonyme cases fra den politiske verden, som det ifølge professoren er svært at efterprøve troværdigheden af. Berlingske og Ekstra Bladet afviser al kritik.

Hvis man tænker på, at vi ikke har haft en frivillig abdikation i Danmark, siden Erik Lam blev syg og gav kronen videre i det herrens år 1146, så var det da noget af en nyhed at lukke 2023 ned med, da dronning Margrethe et godt stykke henne i sin nytårstale pludselig smed en bombe og fortalte, at hun har i sinde at træde tilbage 14. januar 2024. Alt det har du nok hørt om nu – vi er imponerede, hvis du ikke har – så lad os ikke dvæle for meget ved dét. Men reaktionerne har dog været interessante.

Vi vil først og fremmest fremhæve det, der er gået godt. Det, som vores kære læsere ifølge datamaterialet rent faktisk har kunnet lide at læse. Vi vil dog også fremhæve en artikel, der objektivt set og med et merkantilt sprog har performet dårligt. Eller som vi vælger at se det: En, der var overset. Og så har vi også et lille interview med den schweiziske stjerneforfatter Christian Kracht. Det handler blandt andet om danskere, tyskere og schweizere, om traumer og Europas forfald – og i hvert fald overhovedet ikke om Gaza, hvilket ellers var planen.

Denne uges Fri Kultur handler blandt andet om en ny museumsreform, en bemærkelsesværdig koranlovs-happening, danskernes uendelige kamp mod techgiganterne – og en julestafet i mediebranchens nisselandskab.

Et af de centrale vidner, der stod anonymt frem i Berlingske og Ekstra Bladet og fortalte, at tidligere FH-formand Lizette Risgaard havde opført sig grænseoverskridende over for ham, talte direkte usandt. Vidnet fortalte i medierne, at Lizette Risgaard holdt hånden på hans bagdel “i flere minutter” under et sang-arrangement på Folkemødet i 2019. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en videooptagelse af episoden, som modbeviser vidnets forklaring. Samtidig viser det sig, at vidnets forklaring på et andet punkt også bliver modbevist af den advokatundersøgelse, der er blevet lavet i sagen. Både Ekstra Bladet og Berlingske anerkender, at videoen viser noget andet, end kilden påstår. Alligevel fastholder begge medier deres beskrivelse af episoden, og at den unge mands forklaring er troværdig.

Da koranloven blev vedtaget i sidste uge, var det, som om landets provokunstnere og andre højtråbende stemmer med hang til provokation fluks tog deres nissehuer på og gik i værkstedet. Hvordan får vi nu udstillet lovbestemmelsens dumheder, tænkte de måske. Rasmus Paludan har valgt at stifte en teatertrup. Han forklarer i programmet Valgt i Danmark på 24syv, at truppen hedder “Official Message From Prime Minister of Denmark” og er sat i verden for at kritisere de antidemokratiske kræfter i landet.

Vi skal høre om det nye filmforlig, som politikerne blev stolte af, men som visse dele af branchen blev forvirrede af, og så skal vi også se på både The Prodigy og Jonas Vingegaard. Men først forsøger vi at opklare et mysterium, der handler om en masse nye, skøre anpartsselskaber, som Jysk Fynske Medier pludselig har oprettet. Lad os bare sige, at de har regnet ud, hvor David købte øllet.

Mandag i den forgangne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard havde undladt at nævne, at hun ses privat med Barbara Bertelsen, da hun udgav en sønderlemmende kritik af pressens dækning af FE-sagen og Barbara Bertelsens person. Korsgaard erkendte senere, at det var en fejl ikke at deklarere relationen i sin kommentar, mens hun dog afviste, at det skulle have påvirket hendes dømmekraft at deltage i Barbara Bertelsens 50 års fødselsdag ni dage inden kommentarens udgivelse. Udover bekendtskabet med Barbara Bertelsen viser det sig også, at hun har en nær relation til Statsministeriets stabschef – og Mette Frederiksens særlige rådgiver – Martin Justesen.

I dag kommer det til at handle om en chefredaktørs private relation til en vis departementschef, og vi skal også til kaffeklub med kulturministeren. Men først skal vi til revy på Borgen.

Velkommen til Fri Kultur. Vi skal blandt andet en tur på Bogforum, der blev afholdt i weekenden, og vi skal også tale om præstegerningen og et spillested i Esbjerg. Men først vender vi blikket mod den betændte debat om krigen mellem Israel og Hamas.

Ugens nyhedsbrev fra kulturens verden handler en hel del om drengen Farhad, der var forsvundet i en ganske omtalt DR-dokumentar for nylig. Det skal også handle om forfattere og om et dødskys. Men også om en krise, der ulmer bag skærmene.

For nogle år siden fik Jan Egesborg ideen til at skrive en noir-krimi, der skulle foregå i Bangkok og handle om jagten på en forsvunden datter. Den ide var han bare ikke den eneste, der fik, og nu er to forlag røget i totterne på hinanden. “At vi begge to får ideen til en Bangkok-noir-serie, det kunne man sagtens forestille sig. Men at det, jeg lige har ridset op, er så ens, tror jeg ikke på, er tilfældigt,” siger Jan Egesborg.

Den nye rektor på Forfatterskolen hedder Morten Chemnitz og har haft taktstokken siden august, og indtil videre er det ikke meget, man har hørt fra ham, udover et interview med vores frenemies på Kulturmonitor. Chemnitz skal som ny rektor forsøge at gøre op med skolens noget turbulente fortid, der kulminerede i 2018, da Jeppe Brixvold blev fyret, efter at mere end 50 forfattere havde bedt om at få undersøgt forholdene på skolen. Dengang oprettede skolen en whistleblowerordning, der kastede 43 indberetninger om krænkelser og chikanerende adfærd af sig.

Velkommen til denne uges udgave af Fri Kultur, som i dag hedder “Den unge Christians lidelser”. Det er selvfølgelig et lille ordspil på vores egen prins Christian, der holdt 18-års fødselsdag i weekenden sammen med 200 fremmede unge mennesker. Prinsen er både blevet hyldet og beskyldt for at vise følelser i sin første officielle tale, men det kommer vi til. Vi skal også tale lidt om ballet og om gamle skeletter og om rapperen TopGunn.

Mette Ladegaard Thøgersen bliver nemlig ny museumsdirektør for Østfyns Museer, når Erland Porsmose takker af ved årsskiftet. Det, der dog ikke står noget om i pressemeddelelsen, er, at den tiltrædende direktør Mette Ladegaard Thøgersen i privaten danner par med den fratrædende direktør Erland Porsmose. Et forhold, der sammen med det faktum, at direktørstillingen ikke blev slået op, får to eksperter til at rynke brynene. De mener nemlig begge, at museet burde have slået stillingen op, både fordi forvaltningsloven siger det, men også for at undgå mistanker.

Velkommen til ugens udgave af Fri Kultur. Først skal det handle om, at DR laver indskærpelser i de aftaler, de laver med medvirkende i deres programmer. Bagefter kan du høre om JP/Politikens Hus, om rapperen Tupacs død og en reportage fra et debatarrangement om koranloven.

I ugens udgave af Fri Kultur skal vi blandt andet skal runde et museum i Nordsjælland, justitsminister Peter Hummelgaard og radioprogammet Sara og Monopolet. Men vi lægger fra kaj med en historie om tobakslobbyen.

Fri Kultur har talt med en Politiken-journalist, som i to årtier har rejst verden tynd med Jan Grarup. Bo Søndergaard hedder han, og han har stolet på Jan Grarup og arbejdet tæt sammen med ham, og nu er han pludselig begyndt at tænke over, om han muligvis selv har været med til at viderebringe falske historier. Det skal den første historie handle om i ugens udgave af Fri Kultur, der også kommer omkring kunstneren Jens Haaning, mellemledernes yndlingssport, padeltennis, og en sexisme-storm mod stifteren af magasinet Rolling Stone.

Den seneste uge har samlet set ikke været den ideelle optakt til udgivelsen af en stort anlagt journalistisk reportagebog fra Ukraine med Jan Grarups navn på. Derfor ringede Frihedsbrevet til journalisten og historikeren Adam Holm, der om halvanden måned skal udgive bogen While We Bleed, 496 sider med billeder og reportager fra Ukraine, som Adam Holm har lavet sammen med Jan Grarup.

Så skal vi til det igen, og i dag skal vi både tale om antisemitiske forfattere, kontroversielle krigsfotografer, skruebrækkere, og vi skal også tale om, hvordan man skaber diversitet i en film, når den foregår i Danmark i midten af 1700-tallet.

Justitsminister Peter Hummelgaard baner vejen for alle former for censur, når han kalder koranafbrændingerne “forhånende” og “usympatiske”. Det er nemlig Hummelgaards subjektive holdning, og det er den direkte vej til censur. Det skriver chefredaktøren for det franske satireblad Charlie Hebdo, der nu blander sig i debatten om koranafbrændinger og den danske regerings lovforslag, der for en god ordens skyld går ud på at kriminalisere det, der kaldes “utilbørlig omgang med religiøse genstande af væsentlig betydning for et trossamfund”.

Nogen, der måske også har brug for lidt medvind på cykelstien, er Radio4. Det er en landsdækkende FM-radio, der koster cirka 100 millioner skattekroner om året, og de skal nu ud og lede efter en ny direktør og en ny ansvarshavende chefredaktør. Anne-Marie Dohm, der var begge dele, stopper nemlig ved udgangen af september efter fire år i spidsen for radiokanalen.

Vi lægger for med et interview med kunstneren Jens Haaning – ham kan du måske huske fra det famøse værk Take the money and run, hvor han stak af med 532.000 kroner og efterlod to tomme billedrammer på Kunsten i Aalborg. Haaning er nemlig blevet aktuel igen, fordi han nu sagsøger Aalborg-museet Kunsten for 550.000 kroner. Det er altså udover de 532.000, han havde stukket i lommen i forvejen.

I dag skal det blandt andet handle om, hvad bibliotekerne gør med gamle koraner, og om den åh, så grønne københavnske modeuge, der sluttede i weekenden.

Et forbud mod koranafbrændinger er en fejl, et kæmpe problem og en glidebane, siger præsidenten for ytringsfrihedsorganisationen Dansk PEN, Cathrine Hasse.

Chefredaktør her på Frihedsbrevet og hovedperson i Muhammedkrisen og forfatter til flere bøger om denne, Flemming Rose, giver her et interview om, hvad han tænker om den højaktuelle korankrise. Han mener, at der er god grund til at være bekymret, og at tiden ikke er på Vestens side. Og så er han kritisk over for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens verbale håndtering af situationen.

Når Jonas Vingegaard slår den ene rekord efter den anden og kører med en kraft, man ikke har set siden 1990’ernes glade epo-dage, begynder tvivlen at nage hos kritikerne. “Når en enkelt atlet stikker markant ud fra resten af feltet, er det usædvanligt, og så bliver skepsissen og det gamle spøgelse vækket til live,” lyder det fra professor.

Siden 20 tidligere medarbejdere i Frihedsbrevet rettede en skarp kritik af arbejdsmiljøet under Anne-Birgitte Fonsmark på det nordsjællandske museum Ordrupgaard, har direktøren selv ikke villet give interviews. Men nu, to måneder efter første historie blev bragt, er “fruen på slottet”, som hun kaldes af nogle, klar til at stille op. Hun tegner et helt andet billede af arbejdsmiljøet på Ordrupgaard og beskriver sin egen ledelsesstil som “omgængelig” og “venlig”.

Under Anden Verdenskrig stjal nazisterne en skulptur, der senere kom til at stå på Glyptoteket. I 1990'erne afviste Glyptoteket at tilbagelevere skulpturen til efterkommerne af den oprindelige ejer. “Med vores nuværende viden er Glyptoteket den retmæssige ejer,” siger Glyptoteket, der nu igangsætter en undersøgelse af skulpturen, fordi der er modsatrettede historier om, hvornår den er støbt, og hvem der har ejet den.

Forfatteren Glenn Bech tog på Roskilde Festival for at lære de bagstive festivalgængere, hvordan man starter en litterær klassekamp. Det endte i “poor core og fine fornemmelser”.

Det Danske Filminstitut har givet 10 millioner kroner til en dokumentar, der er instrueret af instituttets tidligere filmkonsulent Anders Riis-Hansen. Flere i miljøet undrer sig nu over, hvordan han lykkedes med at få det største beløb nogensinde til en dokumentar.

Frihedsbrevet har den seneste tid kunnet fortælle, at der i årtier har været et problematisk arbejdsmiljø på det statslige kunstmuseum Ordrupgaard. Nu sætter Kulturministeriet gang i en undersøgelse.

Som Frihedsbrevet for nylig kunne afdække, har der i mange år hersket en frygtkultur på kunstmuseet Ordrupgaard, som fik medarbejdere til at flygte eller gå psykisk ned. Men selvom mange både på og uden for museet Ordrupgaard kendte til, at der var massive problemer med arbejdsmiljøet under museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, kom det aldrig frem til overfladen. Frihedsbrevet kan nu gennem kildeudsagn, arbejdspladsvurderinger fra Arbejdstilsynet og interne mails beskrive en lukkethed, der har stået på i årtier. Medarbejderne fortæller, at de ikke havde mulighed for at være ærlige, fordi deres udsagn ville ende på direktørens kontor. “Det kan være en oplevelse hos nogen, men det gør det ikke til virkelighed,” lyder svaret fra museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.

Arbejdsmiljøet på Ordrupgaard er råddent og har været det i årtier, og det er museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmarks skyld. Sådan lyder kritikken fra 20 tidligere medarbejdere, der alle har slået sig på Fonsmarks ledelsesstil, der beskrives som manipulerende, dominerende, utryg og uforudsigelig.

Bo Østlund har det sidste halve år viet sit liv til at undersøge journalistikken bag DR-dokumentaren Spies og morgenbolledamerne. Østlund har efterhånden lavet fem en halv times podcast om dokumentarserien. Han har lagt sin research åbent frem, og han mener, at dokumentaren er et ikke-underbygget karaktermord, et journalistisk makværk, der er tendentiøst og skarpvinklet. Podcasten blev fjernet fra den amerikanske udbyder, men er nu blevet publiceret igen via en ny dansk udbyder. Bo Østlund mener, at DR og produktionsselskabet Laud People, der står bag dokumentaren, forsøger at lukke munden på ham. DR og Laud People afviser kritikken, men Laud People erkender, at de har klaget over podcasten.

For nylig modtog manden bag den højreaktivistiske blog Uriasposten en dom på tre måneders betinget fængsel for at dele et billede af et terroroffer. Et stykke dokumentation til en journalistisk fortælling, siger bloggeren. Et for voldsomt billede for offentligheden, siger anklagemyndigheden, der fik landsretten overbevist om, at hensynet til privatlivet trumfede retten til at ytre sig.

Flere tidligere medarbejdere beskriver et dysfunktionelt arbejdsmiljø på Museum Sydøstdanmark, hvor mobning og overfusninger er en del af dagligdagen. De tidligere medarbejdere mener, at museumschefen går efter struben, hvis man stiller sig i vejen, og at problemerne er så godt som umulige at få løst, fordi chefens familiemedlemmer og venner arbejder på museet.

De seneste par uger har været turbulente for Moderaternes Jon Stephensen. Sagen om hans fyring fra Frederiksberg-teatret Aveny-T i maj sidste år er nemlig blusset op igen og vendt tilbage med fornyet styrke. I dag står kultur- og udenrigsordføreren, der engang for ikke særlig længe siden var teaterdirektør, i midten af et højspændt drama, der handler om en ny retssag og om forfalskede underskrifter, misbrug af teatrets økonomi, betaling af syge medarbejdere og ødelagte malerier. Her kan du læse et overblik over sagen, der nu også trækker tråde til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Direktøren for Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen, bekræfter nu over for Frihedsbrevet, at det var museumschef Thorbjørn Kolbo selv, der anbefalede sin svoger og fætter til rollerne som henholdsvis VVS’er og grafiker. Stillinger, der senere er blevet til ejendomsleder og art director. I et skriftligt svar skriver Keld Møller Hansen, at der efter Frihedsbrevets afsløringer nu er igangsat arbejde med både en habilitetspolitik og en undersøgelse af forholdene på museet.

På Museum Sydøstdanmark er museumschef Thorbjørn Kolbo chef for flere af sine nærmeste. Nepotisme, siger en ekspert, men direktøren oplyser, at familiemedlemmerne var de stærkeste kandidater.

Museumschef Thorbjørn Kolbo solgte sine private varer i museumsshoppen på Holmegaard Værk, som han er chef for. “Det var museumschefens idé, at produkterne kunne være relevante at sælge i butikken,” siger museets direktør, der samtidig lover, at det ikke kommer til at ske igen.

Museumschef på Museum Sydøstdanmark fjerner nu Jim Lyngvild-kunsten fra hylderne i sin private kunstbiks. Det sker, efter at Frihedsbrevet for nylig kunne fortælle, at det ifølge eksperter er en problematisk dobbeltrolle, at museumschefen sælger Lyngvilds kunst i det private, når han sideløbende indgår milliondyre samarbejder med Lyngvild gennem sit job som museumschef.

Når Museum Sydøstdanmark indgår samarbejder med store danske navne som Jim Lyngvild og Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, kan der være en potentiel interessekonflikt. Museumschefen driver nemlig en privat kunsthandel ved siden af sit job, hvor han sælger værker fra kunstnerne. Han har endda eneret på at sælge Jim Lyngvilds værker. Hverken museets chef eller den administrerende direktør mener, at der er noget at komme efter. Eksperter er ikke helt enige.

24syv-program får en klagesag i Pressenævnet efter at have gjort brug af en fiktiv kilde. Kritikken preller af på chefredaktøren og programmets værter.

Da Statsministeriet valgte ny kunst til væggen under nytårstalen på Marienborg, afslørede de for os alle, at de ikke har nogen som helst sans for kunst. Det siger kunstkritikeren Bente Scavenius.

Politiken er på kant med markedsføringsloven, når de brander sig som Danmarks førende klimaavis, mener eksperter.

Mediekommentator og journalist Kurt Strand har set sig sur på DR’s nye strategi, særligt i forbindelse med omlægningen af P1-programmet Orientering. Men han glemmer at nævne, at hans kone har været ansat på programmet i mange år – indtil strategien gik ud over hende.

Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator hos Weekendavisen – men hun bijobber samtidig som facilitator af et prominent kulturnetværk, hvor en lang række fremtrædende kulturchefer sidder til bords og betaler Hermansen for at styre slagets gang. Det bør deklareres, hvis man får betaling fra de folk, man samtidig skriver om i avisen, mener ekspert. Men det er der ingen grund til her, lyder svaret fra Hermansen og hendes chefredaktør.

Kulturpolitisk Netværk er en klub, hvor den danske kulturbranches spidser har mulighed for at mødes, hvis de køber et medlemskab. Netværket er faciliteret af virksomheden Samuelsen, og medlemmerne repræsenterer en lang række kulturinstitutioner, store og små, private og offentlige. Eksperter har mildt sagt deres betænkeligheder ved dette netværk, og de undrer sig over, hvordan det mon kan bidrage til kulturens i forvejen velkendte habilitetsproblemer.

Radio- og tv-nævnet har truffet afgørelse om at lukke den statsstøttede dansktop-radio Skærbæk Nærradio. I samme omgang udsteder nævnet et fuldt tilbagebetalingskrav af driftstilskuddet, der i løbet af de seneste fire år er løbet op i godt 545.000 kroner. Det fremgår af en ny afgørelse på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. For nylig kunne Frihedsbrevet fortælle, at den sønderjyske lokalradio havde fået besked om at lukke, fordi de ikke havde fortalt, at en af radioens stiftere var blevet dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel.

International Media Support (IMS) har rod i butikken. IMS er en dansk organisation, der er stiftet af Danske Medier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Dansk Journalistforbund og er finansieret af blandt andet Udenrigsministeriet, der hvert år støtter IMS med millioner gennem forskellige støtteordninger. I alt modtog de cirka 58 millioner fra Udenrigsministeriet i 2021. Nonprofit-organisationen arbejder for at støtte journalister og medier i konfliktzoner i hele verden. Men de har altså også bevilget kontrakter til et bestyrelsesmedlem og en ægtefælle til en ansat. Det konkluderer en ny undersøgelse lavet af eksterne revisorer. Derfor retter Udenrigsministeriet nu en alvorlig kritik af IMS, der nu retter ind.

I den lille by Skærbæk i Tønder Kommune har der indtil for en uge siden ligget en radiostation, Skærbæk Nærradio, der har sendt 18 timers FM-radio om ugen siden slutningen af 2018. Men nu er eventyret slut. “Grundet visse omstændigheder har vi på SBNR været nødsaget til at lukke og slukke. Der vil IKKE blive kommenteret på noget fra vores side,” står der, når man går ind på hjemmesiden i dag. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvad det er for “visse omstændigheder”, der har ført til, at radioen nu er blevet lukket. Det viser sig, at den lille lokalradio i Sønderjylland har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel. Det havde de bare ikke sagt til nogen.

Mens sandkornene hvirvler om ørerne på det danske landshold og deres chefer i DBU under VM i Qatar, sidder det officielle Danmark derhjemme. Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan desværre ikke tage af sted, lyder det. Det er ikke, fordi der er tale om en boykot eller en protest eller noget, der klinger derhenad. Det er af praktiske årsager. “Jeg er kun fungerende kulturminister og kan i den egenskab ikke rejse,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken den 9. november. Skal man tage det for pålydende, må det betyde, at hun egentlig gerne ville have været i Qatar, hvis hun altså kunne. Og det er, selvom Dan Jørgensen (S) lige har været i Egypten som fungerende klimaminister til FN’s klimakonference COP27. Halsboes forklaring giver Enhedslistens Søren Søndergaard og Venstres Jan E. Jørgensen ikke meget for. De mener, at regeringen som en anden skildpadde gemmer sig for problemerne.

En af DBU’s protestaktioner er en helt sort landsholdstrøje, tredjetrøjen, der måske kommer i brug, hvis modstanderen dukker op i en farve, der ikke kan skelnes fra de danske røde eller hvide dragter. Landsholdstrøjen med det sorte monokrome look skal ifølge Hummel symbolisere et sørgebind for de tusindvis af døde migrantarbejdere i Qatar. Hummel har desuden et erklæret mål om at “ændre verden gennem sport” og giver derfor en procentdel af overskuddet fra trøjesalget til Amnesty. Men landsholdstrøjerne, også sørgebindstrøjen, er produceret i Kina. Et land, som Amnesty mildest talt har et bøvlet forhold til. For bare en måned siden trak Amnesty en kasket tilbage fra en tøjkollektion, fordi kasketten var produceret i Kina, og det kan Amnesty generelt ikke leve med. Det møder kritik, at Amnesty på den ene side tager afstand fra Kina, men på den anden side gladeligt modtager en del af overskuddet og lader sig indrulle i Hummels markedsføring af landsholdstrøjen.

En særdeles positiv anmeldelse af Lars Frosts roman De forenede er skrevet af Tue Andersen Nexø, som selv er nævnt bagerst i romanen for at have været en “samtalepartner”. Det viser sig, at Frost krediterer Nexø, fordi han har været på rov i nogle af Nexøs tekster og brugt dem i sin bog. Hverken Frost eller Nexø kalder deres relation for et decideret venskab, men anerkender, at de da har det fint sammen og kender hinanden fra gamle dage; de var nemlig redaktører på tidsskriftet Den Blå Port og får en sludder, når de render på hinanden.

Mange af landets biografer, der blev tildelt støtte under corona-nedlukningerne, skal nu betale støtten tilbage. Selvom de blev opfordret til at søge pengene, og selvom de brugte penge på at få revisorer til at udarbejde støtteansøgningerne, så var hjælpepakkerne bare aldrig designet til biografer, og det mener biograferne, at de godt kunne have fået at vide. Nu er flere biografer sandsynligvis i fare for at lukke, fordi de har brugt nogle penge, som de aldrig skulle have haft.

Mandag delte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen en kort video af sit smilende selv, der stod sammen med formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, der i dagens anledning var klædt i tanktop. I videoen, hvor de to står på en scene ved siden af hinanden, roser forbundets formand Halsboe til skyerne og opfordrer seerne til at sætte krydset ved hende til det kommende valg. Netop den udtalelse har vakt uro både i kommentarsporet under videoen og i dansk kulturliv. Dansk Skuespillerforbund beskriver nemlig sig selv som en “partipolitisk ubunden faglig organisation”, og Benjamin Boe Rasmussen har siden undskyldt for sin optræden med ministeren. Nu viser det sig, at idéen til den udskældte video kom fra kulturministeren.

På forsiden af Ekstra Bladet kunne man mandag læse historien om, at Søren Pape Poulsen (K) gik stik imod Udenrigsministeriets rejsevejledninger, da han tog til Den Dominikanske Republik sidste sommer. “Ny ferieafsløring: Pape i coronabrøler,” lød det. I dag kom det så frem, at artiklen var forkert. Pape brød ingen rejsevejledninger, fordi han var færdigvaccineret og derfor godt måtte rejse. De fleste medier skrev historien om, at Ekstra Bladets forsidehistorie om Papes påståede coronabrøler var en fejl, og Berlingske skrev for eksempel “Ekstra Bladet i Pape-brøler: Chefredaktør lægger sig fladt ned”. Men sådan hed det altså ikke hos Ekstra Bladet selv, der ellers har en sød tand for ordet “brøler”, når andre medier laver fejl. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktør Knud Brix, hvorfor det endte, som det gjorde.

Christian Have er en af kulturens mest magtfulde mænd. Han bærer mange kasketter på én gang, og han er vellidt blandt politikere. Grundlæggeren af Kulturmødet, Evanthore Vestergaard, mener, at Have er blevet så magtfuld og så dygtig til at tale politikernes sprog, at han er decideret skadelig for det danske kulturliv. “Han har nogle voldsomme imperialistiske tilbøjeligheder. Det er jo også derfor, at nogle kalder ham en kulturparasit,” siger Evanthore Vestergaard. “Når man har så meget magt, som han har, så kan det blive farligt,” siger Vestergaard og forklarer, at hverken Have eller de politikere, der elsker at tale med ham, har synderligt meget forstand på kunst.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forsøgte at skrive forordet til den omdiskuterede klimabog Klimahistorier, der blev til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministeriet skulle ellers ikke blande sig i bogens indhold, men kort før lukketid ville Klima-Dan pludselig skrive første afsnit til bogen, selvom det ikke stod i samarbejdsaftalen. Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Forfatterne truede med at bakke ud af projektet, da de ikke ville tages til indtægt for ministerens politik.

Valgkampen er i gang, og det betyder – i klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens tilfælde – at der er brug for forstærkninger i presseteamet. Dan Jørgensen har fundet en ny pressekonsulent i David Garby-Holm, der netop har taget orlov fra sit job som journalist på Netavisen Pio for at passe sit nye job. Det er ikke første gang, at en journalist skifter Pio ud med Socialdemokratiet, men Pio er et erklæret uafhængigt medie og har ingenting at gøre med Socialdemokratiet, selvom de er socialdemokrater af sind og ser ud til at være i god jord hos partiet. Det forklarer chefredaktør Niels Jespersen.

Danmark skal tage den kritiske dialog og lægge pres på Qatar forud for det kontroversielle VM i fodbold, der starter den 20. november i ørkenstaten. Det budskab har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) gentaget igen og igen. Men kulturministeren havde ikke tid til at mødes med Qatars VM-chef Hassan Al-Thawadi, der under sit to dage lange besøg i Danmark ønskede at mødes med ministeren for at have en åben og transparent diskussion om VM. På selve dagen for Hassan Al-Thawadis besøg i Danmark skrev Kulturministeriet, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ministeren havde en fyldt kalender. Dagen før havde hun ellers talt om vigtigheden af at tage debatten.

Politiken har afbrudt deres samarbejde med Brian Laudrup, fordi han optrådte i en reklame for Dubai. Laudrup skulle have lavet podcasten Brian & Bolden for Politiken, men der nåede kun at komme et enkelt afsnit af podcasten. For som Politikens chefredaktør Amalie Kestler siger i torsdagens udgave af Politiken, er Brian Laudrups reklame for Dubai ikke foreneligt med “den uafhængighed, som lyttere af vores podcast skal kunne forvente”. Det, Amalie Kestler dog glemmer at nævne, er, at Politiken selv gladeligt bringer annoncer og sponsoreret indhold for Dubai. For eksempel findes der seks flotte artikler om Dubai på Politiken. Artiklerne er købt og betalt af Emirates – et flyselskab, der er ejet af Dubais regering. Artiklerne handler om mad, kunst, iværksætteri, arkitektur og bæredygtighed.

På 24syv kunne man den 6. september 2022 høre et eksklusivt interview med Thomas Rørdam, der var formand for Rigsretten under rigsretssagen mod Inger Støjberg. Ham, der interviewede Thomas Rørdam, var 24syvs politiske redaktør Emil Winckler, der godt en uge senere, den 14. september 2022, var pressechef for Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne.

Den øverste ledelse i Danmarks Radio forsøgte at stoppe Detektor-redaktionens arbejde, da de i efteråret 2020 var i gang med at faktatjekke deres egen arbejdsplads, Danmarks Radio. Det fortæller flere tidligere medarbejdere på DR-programmet Detektor til Frihedsbrevet. Kulturdirektøren Henrik Bo Nielsen forsøgte sammen med ledende redaktionschef Gustav Lützhøft at få Detektor til at droppe en historie, der handlede om, hvorfor DR havde afvist at bringe en interviewartikel med en muhammedtegner – og om hvorfor DR havde givet forskellige begrundelser indadtil og udadtil.

Christian Have er her, der og allevegne og må være en af de travleste mænd i dansk kulturliv. Men selvom han må have travlt som få, er han tilsyneladende til at få fat i, hvis man har brug for et nyt bestyrelsesmedlem eller en ny kommunikationsrådgiver. Sideløbende med en glorværdig karriere som bestyrelsesmedlem i en lang række kulturinstitutioner er Christian Have rejsende i kommunikation og kulturanalyser og beskrives af flere som en af de mest magtfulde mennesker i kulturbranchen. Christian Have formår at arbejde i det skjulte. Han er vellidt, positiv og en mester i at tale kulturen op. Det er derfor, politikerne godt kan lide ham, og derfor han kan være en gevinst for enhver bestyrelse i kulturbranchen. Men når kulturens mest magtfulde personer skal nævnes, er det aldrig Christian Have, der bliver nævnt – selvom han måske burde figurere helt i toppen af magthierarkiet.

Frihedsbrevet har sat sig for at forsøge at besvare følgende spørgsmål: Hvad skal Kulturens Analyseinstitut egentlig lave? Helt kort kan det siges, at det ved man ikke. Det kan også siges, at der er modvillighed at spore i blå blok, hvor Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener, at der er tale om en gang varm luft, der er spild af skattekroner og skal lukkes så hurtigt som muligt. Til gengæld er der optimisme hos regeringen og hos kulturlivet selv. De er bare ikke helt enige om, hvad de vil have analyser af – og svaret blafrer stadig i vinden.

DBU har det som en mærkesag at forbedre vilkårene for migrantarbejderne – både før, under og efter VM i Qatar. Derfor har Frihedsbrevet spurgt DBU, hvad de synes om, at migrantarbejdere bliver anholdt i massevis, når de strejker, fordi de ikke får løn. Når du så læser, at 60 migrantarbejdere bliver anholdt, fordi de strejker, kan man så ikke se det som et tilbageslag for udviklingen? “Det kunne man godt, men hverken du eller jeg ved, hvad der er gået forud for de anholdelser, og derfor synes jeg, at det er meget, meget svært at udtale sig om den konkrete sag,” siger DBU’s direktør Jakob Jensen til Frihedsbrevet.

Den danske techambassadør inviterede på to dyre middage, hvor en privat kok lavede mad til gæsterne. Begge arrangementer løb op i en kuvertpris, der umiddelbart ser ud til at ligge to en halv gange over, hvad de interne retningslinjer ellers siger hos Udenrigsministeriet, som den danske techambassade sorterer under. Men fordi det ikke kan ses på regningen, hvor meget kokken får, og hvor meget maden koster, ved Udenrigsministeriet ikke, om middagene er for dyre. Derfor vil ministeriet fremover have et øget fokus på “bedre dokumentation”. Udenrigsministeriets forklaring bliver ikke købt af kommunalforsker Roger Buch. “Det er den samlede pris, som er afgørende, i forhold til hvor mange offentlige penge man må bruge på forplejning og repræsentation,” siger Buch.

Debattør og forfatter Jaleh Tavakoli blev i 2019 sigtet for at have overtrådt Straffelovens paragraf 264 d stk. 2 ved at dele en video af halshugningen af danske Louisa Jespersen i Marokko. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at der den 14. juli blev afsagt dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel. Tavakoli har anket dommen, som hun kalder uretfærdig. Hun håber, at hun kan vinde sagen i landsretten, fordi, hun mener, at det, hun har gjort, er en vigtig og principiel sag, der handler om, at myndighederne “nærmest lyver” for borgerne, og at hun har været udsat for en “politisk hetz”.

Danmarks Radio skal samle befolkningen om det, der er vigtigt. Sådan lyder det fra DR’s egen mund, men også på Christiansborg, når politikerne – som under maj måneds medieaftale – øger bevillingen med over 100 millioner kroner til moderkanalen. Men hvordan går det så med at samle befolkningen, kunne man spørge. Seermålingerne viser, at DR har mistet grebet om flow-tv-seerne. Selvom det kan lyde gammeldags at se tv gennem et stik i væggen, er flow-tv stadig en vigtig og samlende platform, der har over en halv million trofaste brugere. Men tv-seerne vælger i dobbelt så stor stil at se TV 2.

I dag slutter det sidste store bjerg-slag i Tour de France på Hautacam i Pyrenæerne. Et bjerg, som danskerne har et forhold til, for det var her, Bjarne Riis slog sin Tour de France-sejr fast i et massivt angreb med fråde om munden og fingerkys til Danmark. Det betyder, at når Vingegaard bejler til titlen – når vi skal helt op den øverste hylde – er der kun én at sammenligne hans storhed med, og det er Bjarne Riis. En rytter, som var dopet og vandt sin Tour på uærlig vis. Men det nævnte TV 2 ikke, efter Vingegaard havde erobret den gule trøje på Col du Granon den 13. juli, og de talte med Riis om, hvor stort det er at vinde Tour de France.

Frihedsbrevet har tidligere fortalt, hvordan eksperter har kritiseret, at techambassaden ligger i Californien, når de politiske processer foregår i Washington D.C. Men både udenrigsminister Jeppe Kofod og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen fastholder, at techambassadøren er pengene værd, da vedkommende møder såkaldte “globale frontløbere” i Silicon Valley. Frihedsbrevet har derfor undersøgt, hvem det egentlig er, som den danske techambassadør mænger sig med. Den brogede flok indeholder alt fra rigmænd, repræsentanter fra ngo'er og non profit-organisationer til politikere. Og desuden arbejder de fleste af dem i Washington D.C.

Doping-spørgsmålet er en mørk skygge, cykelsporten formentlig altid vil forsøge at slippe væk fra. Umiddelbart kunne det ligne, at det går den rigtige vej: Ingen toprytter er testet positiv siden 2019, og tv-udsendelserne handler ikke længere om doping. Men spørgsmålet er, om cykelsporten er blevet ren.

På TV 2 kunne man i nyhedsudsendelsen kl. 12 mandag den 4. juli se en live-reportage fra køen til det nyoprettede krisecenter for ofre for masseskyderiet i Field’s. Bag reporteren kunne man se flere personer stå og vente, blandt andet en børnefamilie. “De kan ikke forsvare sig, de kan ikke gå væk, de ved måske ikke, at de bliver fotograferet. Det kan være meget ubehageligt og traumatiserende senere hen, at andre ser én i en sårbar situation,” lyder kritikken fra en akut- og krisepsykolog.

Første etape af verdens største cykelløb, Tour de France, drøner igennem København i morgen fredag, og danskernes flokkes til hovedstaden for at klappe rytterne afsted. Indtil nu har det været omgærdet af mystik, hvad den danske stat har betalt den franske sportsarrangør Amaury Sport Organisation (A.S.O., red.), der arrangerer Tour de France, for at få 176 cykelryttere til at træde i pedalerne i tre dage i København, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i et notat, der er er angivet som “fortroligt” fra Nyborg Kommune fra 2019, der er en af de tre målbyer for Touren i Danmark. I notatet fremgår det, at det kan koste Touren, hvis oplysningerne kommer ud til offentligheden.

Regeringen har som en af sine store mærkesager at tage fat i nakken på de store techvirksomheder og få reguleret de sociale medier. Det er derfor, regeringen har en techambassade i Silicon Valley syd for San Francisco, og det var den primære årsag til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen brændte 337.000 kroner af på en tur til Californien i marts måned. Men samtidig med at den danske regering altså har indstillet kikkertsigtet mod Silicon Valley, har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, et helt andet fokus.

Danmark har siden 2017 haft en techambassadør placeret i Silicon Valley syd for San Francisco i Californien. Og som en del af regeringens nuværende indsats mod techgiganter som Facebook og Google har ambassadøren en hasteopgave liggende på skrivebordet. Da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i marts måned tog til USA for at skrue bissen på overfor Facebook og YouTube, gik turen også til Silicon Valley. Men regeringen har et helt forkert fokus. Sådan lyder kritikken fra de professionelle big tech-kritikere John Strand og Roslyn Layton, der fortæller til Frihedsbrevet, at det slet ikke giver mening at have en techambassadør siddende i Silicon Valley, fordi alt det regulatoriske og politiske foregår i Washington D.C. 4500 kilometer østpå.

I artiklen “Dansk Dobbeltspil” i Weekendavisen fortæller centralt placerede anonyme kilder, at Danmark, i modsætning til hvad der tidligere blev fortalt, ikke blev presset til at færdigspille landskampen mod Finland, efter Christian Eriksen faldt om med et hjertestop lørdag den 12. juni 2021. Kilderne fortæller til Weekendavisen, at landsholdet i virkeligheden fik flere andre muligheder end dem, som DBU og Kasper Hjulmand tidligere har præsenteret. Frihedsbrevet fandt Kasper Hjulmand på Folkemødet og spurgte landstræneren til historien.

I et Facebook-opslag fra Frikirkenet.dk ses udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), komiker Casper Christensen, klimaskeptiker Bjørn Lomborg og grundlægger af mediet Zetland Lea Korsgaard i en engageret samtale med Peterson. Kritikken har været til at tage og føle på på de sociale medier: For hvad lavede disse kendte danske politikere og meningsdannere dog til et middagsselskab med en kontroversiel psykologiprofessor – ovenikøbet på den skandaliserede frikirke Hillsongs regning? Ingen af deltagerne vil endnu løfte sløret for, hvad de snakkede om til middagen. Frihedsbrevet har talt med generalsekretær i Frikirkenet – og nu altså også mand bag den debatskabende middag – Mikael Wandt Laursen. Laursen mener ikke, at kritikken, der blandt andet går på, at Hillsong er “fanatisk”, har noget på sig, for i så fald er langt de fleste frikirker fanatiske, siger han.

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.

I marts tog kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Californien for i egen person at aflevere et brev til repræsentanter for Facebook, Instagram og YouTube. Brevet, der indeholder et krav om at få indsigt i techgiganternes algoritmer, endte med at koste hundredtusindvis af kroner, og især flybilletterne bonede ud på budgettet. Men nu viser det sig, at brevet var rejst i forvejen.

Man skal have boet under en sten for ikke i det mindste at have overhørt, at den siddende socialdemokratiske regering har et ønske om at regulere “techgiganterne”, som de kalder firmaerne bag de sociale medier. Allerede i februar præsenterede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som en del af regeringens medieudspil en plan for, hvordan man skal sikre regulering af ulovligt indhold og gennemsigtighed på sociale medier. Forslaget endte med at hedde L 146, men i dag, et par måneder senere, er det stort anlagte lovforslag om regulering af sociale medieplatforme lagt i graven, fordi det ikke kan godkendes af EU-Kommissionen.

Efter en uges stormvejr om DR-programmet Ellen Imellem, er der snart ingen tvivl om, at en hel masse forskere mener, at programmets påståede satire er et fejt forsøg på at lokke den seriøse forskning i fordærv. Frihedsbrevet har spurgt skeptikerne – dem, der lokker forskerne ind i et bagholdsangreb ved at stille dem spørgsmål gennem værtens øresnegl – om de egentlig synes, at programmet satire, og om de føler sig udstillet. Det korte svar er nej, de føler sig ikke udstillet, og nej, de synes ikke, at programmet er satire. Og på den måde er de sådan set enige med forskerne.

Da det nye medieforlig for 2022-2025 med hiv og sving blev færdigforhandlet og fremlagt i lørdags, var det under overskriften “Den demokratiske samtale skal styrkes”. Flere steder i aftalen betones mediernes ansvar for den demokratiske samtale, og det står klart, at techgiganterne fylder for meget, og at lokalmedierne har trange kår. Der står også klart, at de presseetiske regler skal styrkes og have en tydeligere virkning. Der er altså et problem med mediernes etik, og aftalen indeholder en plan om at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan man kan rette op på problemet. Men hvad er det for et problem? Det har Frihedsbrevet spurgt aftalepartierne om, og det korte svar er kryptisk: De ved, at der er et problem – de ved bare ikke helt, hvad det er.

Fredag udgav Socialdemokratiet det første afsnit af podcastserien Statsministeren Spørger med Mette Frederiksens som debuterende vært på sit helt eget program. Frihedsbrevet har talt med programmets første gæst og chefredaktør på Dagbladet Information, der udover at deltage i snakken om alt fra Vestens rolle i verden til klimakampen også inspirerede statsministeren til overhovedet at gå i gang med lydprojektet. Frihedsbrevet har blandt andet spurgt Rune Lykkeberg, om han ikke frygter at agere nyttig idiot for Mette Frederiksens PR-strategi.

Det tog en uge for den nyslåede kulturordfører Ida Auken (S) at havne i sin første kulturkrig. Auken harcelerede mod forfatteren Carsten Jensen, der er en del af den klimaaktivistiske forfattergruppe Forfattere Ser Grønt, fordi han 6. maj blev anholdt i forbindelse med en klimademonstration ved Slotsholmen i København. “Totalteater,” sagde Ida Auken om Carsten Jensens metode, og forfatteren har den anden vej sagt, at Auken er en stor del af problemet, når det kommer til klimaaktivisternes mistro til politisk handling.

Verdens største humanitære hjælpeorganisation, Røde Kors, går længere end andre organisationer, når det kommer til at skaffe nødhjælp til krigens ofre i Ukraine. Røde Kors bruger nemlig billeder af grædende børn i deres indsamlingsmateriale. Børn, der står alene i billedet med tårerne trillende ned ad kinderne. Og billederne er ikke taget af Røde Kors selv, men er derimod handlet hos billedbureauer. Det betyder, at nødhjælpsorganisationen ikke selv ved, hvem børnene er, og ikke selv har fortalt forældrene, at deres børn bliver brugt i en kampagne.

Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tidligere på foråret trak sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, havde størstedelen i de øverste cheflag under hende allerede forladt skuden. Det viser en aktindsigt hos kommunen. I alt er 17 ud af 22 center- og kontorchefer og direktører stoppet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden under Cecilia Lonning-Skovgaard, der tiltrådte som borgmester den 1. januar 2018 og gik af den 15. marts 2022.

I foråret 2021 indsamlede DBU 28.189 kroner i forbindelse med salget af 11 fodboldtrøjer, som de danske landsholdsspillere i fodbold havde haft på inden en kamp mod Moldova. På trøjerne stod der Football supports change, og lige præcis forandring var også formålet med indsamlingen. Alle pengene blev nemlig sendt videre i systemet til at etablere et center for migrantarbejdere i Qatar. Men her, over et år senere, er migrantarbejdercenteret i Qatar stadig et fatamorgana for de hårdt prøvede og underbetalte arbejdere i VM-værtslandet, der stadig ikke har et sted at gå hen, hvis de er blevet dårligt behandlet eller vil søge rådgivning om deres rettigheder. Pengene er nemlig strandet på en bankkonto i Schweiz, fordi styret i Qatar stadig ikke har tilladt migrantcenteret.

Manderollens privilegerede tilværelse er de seneste uger – og mange år forinden, hvis man har det lange lys på – blevet diskuteret heftigt i litteraturmiljøet. Med bogen To the Modern Man har forfatter Kristina Nya Glaffey smidt en mindre håndgranat ind i kønsdebatten, og bogen går nu på runde mellem forfatterkollegerne og i bogtillæggene, hvor den får overvejende ros for sit ekvilibristiske, kompakte sprog og sin sydende sarkasme, mens den i andre hænder læses som en primitivt latterliggørende, mandehadende pamflet, der slet ikke forstår, hvordan mænd er. Frihedsbrevet har talt med Kristina Nya Glaffey, der er overrasket over modtagelsen, og så mener hun, at hun nok har ramt lidt mere plet med mandekritikken, end hun havde regnet med. Det viser sig også, at Glaffey ikke – som i overhovedet ikke og af princip – selv ser satire, hvis den er lavet af mænd.

Dansk Boldspil Union er skuffet over, at den danske fodboldspiller Nadia Nadim er blevet ambassadør for VM i Qatar. DBU udtrykker skuffelse over, at Nadim promoverer VM i Qatar, fordi det går imod den kritiske dialog, som DBU gerne vil føre. Men spørgsmålet er, om DBU helt kan undgå selv at bidrage til promoveringen af VM i Qatar, når de sender herrelandsholdet afsted.

I dag tager Nationalmuseet hul på en stor fyringsrunde. I dag er det lederne, der står for skud. I starten af maj bliver det medarbejdernes tur. “Det er en tragisk situation. Det er jo frygteligt. Det er også gode folk, der er blevet afskediget,” siger museumsdirektør Rane Willerslev til Frihedsbrevet. “Det handler om at prøve at skære nogle ting fra, for der er jo færre hænder til at udføre opgaverne. Og det, tror jeg, er enormt vigtigt at sige, at der er noget, vi må være mindre ambitiøse omkring.”

Det skulle have været et år med personlig udvikling og politisk engagement. I stedet blev det et år fyldt med mistrivsel. I denne artikel står tre kvinder frem med navn og fortæller, hvordan de oplevede at være en del af organisationen Danske Skoleelever. Dengang for fem år siden var de 16 år.

Efter en række opsigtsvækkende sager om aflysning af russiske kunstnere uden tilknytning til det officielle Rusland og anklager om automatisk censur af russere i dansk kulturliv, afviser kulturordfører i Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær blankt, at regeringen har “noget som helst” ansvar for sagerne. Dette på trods af at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) opfordrede Musikhuset Aarhus til at aflyse Den Russiske Nationalballets opsætning af Svanesøen og i den forbindelse også opfordrede de danske kulturinstitutioner til at overveje, hvad “man vil lægge navn til”.

Cinemateket i København har droppet fire russiske produktioner for at “ramme Rusland på økonomien”. Aflysningen af filmen Wings er især bemærkelsesværdig, fordi den er instrueret af Larisa Shepitko, der er fra Ukraine. “Det kan du godt stille alle mulige spørgsmål til, men det handler simpelthen om økonomien,” siger Pernille Schütz, chef for Cinemateket. 

Man siger, at hun næres af konflikter. Og at hun kan blive ubehagelig, når hun vil have sin vilje. En kulturredaktion, der egentlig ikke havde haft hang til drama, følte sig kørt ned under gulvbrædderne, efterladt i granatchok af kulturredaktør og redaktionschef Anne Sophia Hermansen, der har været en af Danmarks mest kendte debattører gennem mange år.

Wrestling – altså rigtig wrestling, som man kender det fra USA – er på vej frem i Danmark med fire danske wrestlingforbund og udsolgte events året rundt. Frihedsbrevet var i Pumpehuset i København til et udsolgt såkaldt Bodyslam-arrangement for at følge lille Danmarks store håb: Carlos Zamora, som nogle måske kender fra realityprogrammet Paradise Hotel.

Mediet Den Korte Avis bragte i en artikel i onsdags en række videoer af russiske krigsfanger, der angiveligt skulle være taget til fange af den ukrainske sikkerhedsstyrke. “Det er ulovligt,” lyder vurderingen fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, forsker ved Forsvarsakademiet og ph.d. i folkeret med speciale indenfor krigens love. Ralf Pittelkow, der er ansvarshavende chefredaktør på mediet, oplyser efter Frihedsbrevets henvendelse, at Den Korte Avis har slettet artiklen fra deres hjemmeside på baggrund af en henvendelse fra en læser.

Mens den rigtige, blodige krig står på i Ukraine, føres der sideløbende en anden, blødere krig i resten af Europa. Kulturkrigen er i gang, og flere og flere russiske kunstnere, sportsudøvere, malere, balletdansere og musikere bliver bandlyst, som minutterne skrider frem.

Man hører ofte, at man ikke skal blande sport og politik sammen. Men nu, hvor der er krig i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine, er flere danske sportsstjerner havnet i et dilemma. Dansk Boldspil-Union har meddelt, at man nægter at spille fodbold mod russerne, og det samme har en lang række andre lande. I basketballverdenen er den danske spiller Gabriel Lundberg, der til daglig huserer i Rusland, taget hjem til Danmark, fordi han tager afstand til krigen. Men hvad gør de danske fodboldspillere, der er på kontrakt i Rusland?

I sidste uge medvirkede Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), i det populære livsstilsprogram Kender du typen på DR1. Hvis man gik og undrede sig over, hvad overborgmesteren mon bedst kan lide af musik, eller hvilket fodboldhold hun holder med, går man ikke tomhændet derfra. Overborgmesteren, der er fra Vestegnen og bor i en lejlighed på Vesterbro, kan lide Suspekt og Brøndby, og så har hun i øvrigt hele tre cykler.

Morten Vogt Urup er manuskriptforfatter og instruktør og står bag ungdoms- og komedieserierne Hedensted High (2015), GG Horsens (2019) og Panik (2021). Serierne er støttet økonomisk af, i nævnte rækkefølge, Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Randers Kommune. Serierne, der primært er henvendt til unge YouTube-seere, udspiller sig i byerne. Frihedsbrevet er gået dybt på de kommunale komedieserier og kan via aktindsigter og interviews afdække, hvordan det foregår, når Morten Urup rejser rundt mellem jyske kommuner og sælger komedier til dem.

I denne uge bragte sn.dk og Frederiksborg Amts Avis under Sjællandske Medier historien om, at rapperen Jesper "Jokeren" Dahl skulle have tilbudt Hørsholm Kommune at lave en rapsang til kommunen for blot 13.000 kroner. Overskriften på artiklen var: “Rapper vil synge om Hørsholm, hvis bare kommunen betaler”. Efterfølgende skrev Berlingske også den opsigtsvækkende historie. Men historien er ikke helt så ligetil. Frihedsbrevet har været i kontakt med Jokeren, der ikke aner, hvem der har skrevet ansøgningen, og i øvrigt på det kraftigste afviser, at han kunne være interesseret i at lave en rapsang til ære for Hørsholm Kommune.

Når stjernefilosoffen Vincent Hendricks turnerer med sin dannelsesfortælling i medierne, handler den om en ung mand med mod på livet, der i 1988 som 18-årig tager til New York og læser filosofi på Columbia University, men i stedet ender med at lægge sine kræfter i at feste med fotomodeller og gå i catsuits. Historien kan læses i interview efter interview – i alt fra Djøfbladet til Femina. Frihedsbrevet har sat sig for at skrue tiden tilbage og trykteste den festlige og livsbekræftende historie, og the million dollar question er: Har Vincent Hendricks egentlig nogensinde læst filosofi på Columbia University?

Efter en serie af anonyme anklager om stalking og grænseoverskridende adfærd mod en prominent udenlandsk vinbonde i et essay i kulturmagasinet Atlas fjerner en række af Københavns vinbarer, forhandlere og restauranter vinbondens vin fra menukortene. Frihedsbrevet har talt med flere forhandlere om, hvad de baserer deres beslutning på.

Jyllands-Posten bragte tidligere på ugen et debatindlæg, der handlede om, at USA og Vesten bør stoppe med at udskamme Vladimir Putin og Rusland, før det hele ender i en krig. Skribenten bag indlægget stod angivet som “Jørn Nielsen, forfatter, Svendborg”, men hvad Jyllands-Posten ikke vidste, var, at skribenten er den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen.

Frihedsbrevet var med til DF’s ekstraordinære årsmøde i Herning, hvor Morten Messerschmidt blev kåret til ny formand for det vingeskudte folkeparti, der kræver akut ro og samling. Spørgsmålet er så bare, om løsningen er en formand, der har en retssag hængende over hovedet og en larmende kritik af sine lederevner på skuldrene.

Den tidligere politibetjent, nu kriminelle frihedsaktivist Lars Kragh Andersen, forklarer i en YouTube-video sine seere, hvordan man kan snyde myndighederne med falske coronatest. Få dage senere fjerner YouTube videoen, fordi den overtræder deres retningslinjer på området. Ikke desto mindre slap videoen gennem YouTubes filtre og nåede at få 18.000 visninger i løbet af et sted mellem fire og fem dage.

Mange af landets chefredaktører råbte vagt i gevær, da det kom frem, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde inviteret en række mediechefer til kammeratlige samtaler om de mulige konsekvenser ved at overtræde paragraf 109, der omhandler videregivelse af hemmeligheder om rigets sikkerhed. Men Børsens chefredaktør Bjarne Corydon ser ikke ser det mindste problem i samtalerne. Den tidligere finansminister i Thorning-regeringen mener, at journalister som udgangspunkt har pligt til at møde op til en afhøring med myndighederne og hjælpe til med efterforskningen. Corydon kalder journalister for hysteriske og selvoptagede, og så kalder han det en “tegneserieanalyse”, hvis man ser møderne med efterretningstjenesterne som en trussel mod den frie presse.

En arbejdspladsvurdering (APV), som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, viser, at der er massiv utilfredshed med arbejdsmiljøet på Statens Museum for Kunst. 32 procent af medarbejderne er utilfredse med direktionens ledelse af museet, og 40 procent mener ikke, at der er tilstrækkeligt fokus på arbejdsmiljøet. I flere beretninger beskrives omgangstonen og arbejdsmiljøet med tillægsordene “nedladende”, “gammeldags” og “hierarkisk”.

Til statsminister Mette Frederiksens nytårstale blev et maleri på Marienborg skiftet ud. Et nyt maleri blev hængt op kun til lejligheden, og Frihedsbrevet kan nu gennem en aktindsigt fortælle, hvilke malerier Statsministeriet fravalgte og tilvalgte. Det konkrete indblik i processen fortæller en historie om en detaljebevidst statsminister, der ikke overlader meget til tilfældighederne. Korrespondancen viser, at Mette Frederiksen har sendt to medarbejdere i byen for at skaffe et maleri – og at det skulle være lavet af en kvinde og signalere andet end klassisk arbejderromantik. Og så skulle det foregå i hemmelighed.

Formanden for Det Europæiske Journalistforbund (EFJ), Ricardo Gutiérrez, fortæller til Frihedsbrevet, at EFJ kræver handling fra den danske regering, i kølvandet på at flere journalister i dag er blevet indkaldt til vidneafhøring i sagen om den mulige lækage af fortrolige oplysninger fra FE og PET. “Denne uansvarlige adfærd fra offentlige embedsmænd er ikke værdig i en demokratisk stat,” siger Ricardo Gutiérrez.

Efter bare to dage som nyudpeget medlem af Projektstøtteudvalget for Scenekunst i Statens Kunstfond trak kulturministeren sin beslutning om at gøre Lasse Bo Handberg til medlem af det prestigefyldte udvalg tilbage. Det skete på baggrund af flere henvendelser fra branchen. “Jeg forstår, at der er noget, jeg skal forstå,” siger Handberg i den forbindelse til P1 og forklarer, at han nu rækker ud for at få opklaret, hvad den manglende tillid handler om. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skulle årsagen til henvendelserne være, at den tidligere teaterdirektør har flere krænkelsessager i sin forhistorie – og at krænkelsessager i to tilfælde i 2019 var med til at koste Handberg topposter, hvilket han i øvrigt blev orienteret om.

Efter stor opmærksomhed i danske medier synes der at være sat punktum i sagen om den redaktør, der er anklaget for krænkende adfærd af flere studentermedhjælpere på B.T. Redaktøren blev i mandags fyret på baggrund af en besked sendt til en løstansat mandlig journalist på avisen, og Frihedsbrevet kan nu løfte sløret for, hvad det var for en besked, der fik bægeret til at flyde over for ledelsen i Berlingske Media. 

Siden den 30. juni 2014 har den belgiske medievirksomhed De Persgroep med den berømte iværksætterfamilie Van Thillo ejet Berlingske Media. Familieforretningen styrer desuden flere belgiske og hollandske aviser og ejer den største andel af de kommercielle tv-kanaler og flere nationale radiostationer i Belgien og i Holland. Frihedsbrevet har spurgt milliardvirksomheden De Persgroep, hvordan de ser på håndteringen af sagen om Michael Dyrbys medvirken til et sexistisk miljø på TV 2. 

Frihedsbrevet har talt med stifter og ejer af produktionsselskabet Impact TV, Thomas Heurlin, der stod bag dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen om grænseoverskridende adfærd på TV 2, der har sendt chokbølger gennem den danske mediebranche. Til en julefrokost i 2018 stillede Thomas Heurlin sig foran sine medarbejdere for at holde sin årlige juletale. I løbet af den lange tale smed Thomas Heurlin alt sit tøj, indtil han stod nøgen foran samtlige medarbejdere, hvilket i hvert fald én medarbejder oplevede som en krænkelse. 

Tidligere nyhedsdirektør på TV 2 og nu chefredaktør på B.T., Michael Dyrby, allierede sig med advokat Karoline Døssing Normann under tilblivelsen af dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen. På spørgsmålet om, hvorvidt dialogen med produktionsselskabet er årsagen til, at Michael Dyrby ikke er fremstillet i Discoverys dokumentar, svarer Michael Dyrbys advokat: “Hmm. Ja, det er det måske nok.” Ifølge en central kilde tæt på produktionen truede Dyrbys advokat dokumentarholdet med en injuriesag. Dette vil advokaten og produktionsselskabet dog ikke bekræfte til Frihedsbrevet.

Forfatteren Jacob Skyggebjerg udgiver i dag sin nyeste roman Inderkredsen, der gør grin med det danske anmelderkorps. Selv er han sur på snobbede anmeldere, og han føler sig misforstået og ser sig som en outsider. “De accepterer ikke det, jeg skriver, som litteratur,” siger Skyggebjerg, der mener, at det er på tide at udstille indspistheden og hykleriet.

Frederik Cilius spiller med i tv-serien Orkestret, som skulle have haft premiere til januar. DR har dog valgt at udskyde premieren med et halvt år, fordi DR mener, at timingen ramler sammen med advokatundersøgelsen om krænkelsessagerne i DR’s pigekor. “Jeg er blevet hevet ind i en sag, som jeg intet har med at gøre,” siger Frederik Cilius, der ikke kan forstå DR’s beslutning.

Geranium er en af Danmarks stoltheder med sine tre michelinstjerner, og folk flyver ind fra nær og fjern for at spise på verdens næstbedste restaurant ifølge den anerkendte liste World’s 50 Best Restaurants. Når en så toneangivende kok, som verdensstjernen Rasmus Kofoed må siges at være, går ud og proklamerer, at man vil droppe kødet for klimaets skyld, er det værd at undersøge, hvad der ligger bag beslutningen, og hvor bæredygtig Geranium egentlig er, når alt kommer til alt.

Frihedsbrevet erfarer, at Radio- og tv-nævnet har godkendt Radio LOUDs ønske om ejerskifte og navneændring.  Ifølge Frihedsbrevets oplysninger vil kanalen, der fra januar vil hedde 24syv, dog stadig være underlagt kravet om at sende live-timenyheder, ligesom der ikke uden videre kan produceres podcast, der ikke sendes på DAB.  Nævnet fastholder også, at radiokanalens primære målgruppe er de unge.

En historiker kritiserer i hårde vendinger Jim Lyngvilds måde at formidle historien på i hans vølveudstilling. Han holder sig ikke til de få ting, man faktisk ved fra forskningen, og Lyngvild overdramatiserer, lyder kritikken.  Selv siger Lyngvild, at han har sit på det rene, og han bakkes op af sin museumsdirektør. “De ved jo godt, at jeg har styr på mit shit,” siger Lyngvild og mener, at branchen er ømskindet.

Frihedsbrevet kan ikke med selvsikkerhed skrive, at vi var til stede til P3 Guld, som det ellers var planlagt tirsdag aften i forbindelse med optagelserne til det store show, der sendes den kommende lørdag.  Alle udsendte journalister måtte nemlig opleve showet på en tv-skærm fra et aflåst mødelokale under salen, hvorfor de konkrete beskrivelser i denne reportage er baseret på flere forskellige kilder, der fik lov at være med. 

Tidligere landstræner kalder sportschefen i Dansk Skytte Union for inhabil, fordi hun gennem flere år skal have haft en affære med skeetskytten Jesper Hansen, der i sommer vandt sølv ved OL i Tokyo.  Kritikken går på, at sportschefen er inhabil og favoriserer Jesper Hansen på bekostning af andre skeetskydere. “Jeg har set med egne øjne, at hun ikke altid har været lige objektiv,” siger tidligere landstræner Michael Nielsen, der også skyder med skarpt mod unionens bestyrelse.

Frihedsbrevet tog til debat mellem aspirerende byrødder og repræsentanter fra det progressive klubmiljø. Emnet var fremtidens natteliv, og ideen var at rykke festkulturen fra druk til kultur. Der var enighed om, at der skal slås hårdt ned på grænseoverskridende adfærd i byen, og meget tyder på, at et ordenskorps er på vej. 

DR-dokumentarserien Oprør på Akademiet har genantændt debatten om miljøet blandt de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her har en gruppe unge kunstnere fået nok af hvidhed, privilegier, kolonialisme og racisme, og de er ikke bange for at ødelægge den gode stemning.  Der er et oprør i gang, og nogen må vige pladsen, for at nye kan komme til, må man forstå. Det, dokumentaren ikke giver et indblik i, er, hvordan det føles, hvis man står i vejen. Det ved Jakob Steen, en 35-årig dansk billedkunstner, til gengæld. Han føler sig presset af nogle af de her mennesker. De mener, at hans motiver er racistiske. Han er bange for at blive hængt ud på sociale medier, og i sidste ende frygter han, at både hans egen kunst og kunsten som sådan går en svær tid i møde.

Radio LOUD har over for Radio- og tv-nævnet forklaret, hvordan deres planlagte samarbejde med YouSee Musik pludselig blev afbrudt, fordi “et par af de mest inkarnerede modstandere af LOUD” havde kontaktet Nuuday, der ejer selskabet.  På baggrund af trusler om “alt fra aktindsigter til sagsanlæg og lov om forvaltning” satte Nuuday, der ejer YouSee, ifølge Radio LOUD aftalen i bero.  Men Nuuday afviser over for Frihedsbrevet, at de blev truet til at stoppe et samarbejde.

Frihedsbrevet bemærkede onsdag den 13. oktober, at Alex Vanopslagh, der er formand for Liberal Alliance, på Twitter delte et link til en artikel fra Politiken. Klikker man sig ind på linket, vil man bemærke beskeden fra Politiken om, at “denne artikel er delt af Maria Rørbye Rønn”, generaldirektør i Danmarks Radio.  Frihedsbrevet har jagtet forklaringen på, hvordan et link fra den øverste chef i Danmarks Radio er endt hos Vanopslagh. 

Nu bliver det alvor for Radio LOUD, efter at Radio- og tv-nævnet tirsdag rettede “usædvanlig skarp kritik” af radiokanalens formåen. Nu skal LOUD stå skoleret, og de får to uger til at komme med en plan for, hvordan de i løbet af fire måneder får rettet op på de “underopfyldte” kriterier i sendetilladelsen. “Det her er ikke noget Radio LOUD skal tage let på. Det er sjældent, du ser en så håndfast afgørelse fra Radio- og tv-nævnet i første hug,” siger en tidligere formand for Radio- og tv-nævnet.

En insider fra balletverdenen føjer nyt til mysteriet om den britiske balletkoreograf Liam Scarlett, der i foråret begik selvmord. Han blev erklæret død samme dag, som Det Kgl. Teater sendte en pressemeddelelse ud om, at Scarlett var blevet fyret efter sager om krænkende adfærd. Nu fortæller den britiske balletdanser og forfatter Luke Jennings om Liam Scarletts opvækst i et strengt disciplineret og tavst balletmiljø. Der er brug for et opgør med kulturen, siger Jennings, der også langer ud efter Det Kgl. Teaters ageren i sagen.

Danmarks Radios nye strategi “Sammen om det vigtige”, der blev præsenteret i mandags, er ikke kun en varsling om et nyt digitaliseret DR, men den dertilhørende og ret omfattende chefrokade i Danmarks største medievirksomhed er også – ifølge Jørgen Ramskov, direktør i Producentforeningen – udtryk for en manglende prioritering af DRs dramaafdeling.  “Det ligner en ommer, hvis det var en eksamensopgave,” siger Jørgen Ramskov til Frihedsbrevet. 

Radio LOUD får nu hård kritik af Radio- og tv-nævnet, efter at nævnet har gennemgået radiokanalens public service-redegørelse. Nævnet kritiserer, at kanalen på en række væsentlige punkter ikke lever op til kravene i programtilladelsen. ”Det ser pænt hidsigt ud,” siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

Den anerkendte danske kunstner Jeppe Heins 32 specielle lygtepæle, der er placeret langs en nyanlagt kunst-sti fra Ishøj Station til kunstmuseet Arken, minder ifølge eksperter påfaldende meget om nogle ikoniske lygtepæle fra 1980’erne lavet af den tyske kunstner Martin Kippenberger. “Selvfølgelig er det ok at låne og stjæle,” siger Jeppe Hein til kritikken.

Står det til Socialdemokratiet, er det slut med skoleskak på finansloven. Regeringen har nemlig valgt ikke at videreføre bevillingen til Dansk Skoleskak i sit finanslovsudspil.  Det er på trods af, at flere af de siddende ministre tidligere har rost indsatsen. 

SPOT Festival plejer at foregå i maj måned, men i år var det september. Og lad os ikke dvæle ved, at det regnede, at det var koldt, og at SPOT normalt er en festival, hvor man skyder festivalsæsonen i gang med solbriller på, og hvor hele byen summer af sommerens komme.  Det var anderledes i år, men det handler om det samme som altid: at blive opdaget. Og helst af udlandet.

Ud af en liste på 10 afghanske mediefolk, der var truet på livet og havde tilknytning til Danmark, tog Udenrigsministeriet kun én person med på et af de danske evakueringsfly. Det kritiseres nu af International Media Support (IMS), der i dagene efter Kabuls fald udarbejdede og afleverede listen med navne på folk, der enten var ansat hos en IMS partner-organisation eller var journalister, som havde arbejdet med danske korrespondenter.

Den australske komiker Sam Simmons kalder nu den danske komiker Nikolaj Stokholm for “en penisjakke-stjælende taber”, efter at Stokholm i søndags til Zulu Comedy Galla opførte en kopi af Simmons’ sketch uden at have spurgt om lov.

Med fyringen af programdirektør Ann Lykke Davidsen lægges Radio LOUD i graven. LOUD var hendes idé, hendes projekt, og hun har stået last og brast med projektet fra start. Ny mand på toppen er Simon Andersen, der kommer fra et job som nyhedschef på Berlingske. Han skal relancere radioen – og noget tyder på, at en større revolution er på vej. Ud med konstruktive nyheder, alt skal ikke længere handle om unge, og nederlagsfortællingen må have en ende. Men kan det slippe uden om Radio- og tv-nævnet, der lige om lidt fælder dom over LOUD?

Den grønlandske musiker og danser Varna Marianne Nielsen blev brugt til at markedsføre “Grønland i Tivoli”, selvom hun hverken vidste det eller skulle optræde til eventet. “De siger, jeg ser så grønlandsk ud,” siger Varna Marianne Nielsen ...

Nye oplysninger belaster topchef i ejendomsbranchen i sagen om et skattelyselskab i Panama, som Frihedsbrevet har afsløret ...

Bag Live Nation, der er en af de største aktører på den danske livescene, står en amerikansk rigmand, der også ejer Formel 1, og som har doneret millioner til Donald Trump ...

De få ting, der bliver fortalt om Sara Omars fortid, kredser om et liv i et undertrykkende muslimsk miljø præget af social kontrol. Frihedsbrevets research tegner et billede af en opvækst og et familieliv, der er langt mere nuanceret ...

Filmproduceren Peter Aalbæk Jensen mener ikke, at der er brug for en kulturændring i filmbranchen, selvom et omdiskuteret åbent brev har sat et stressende arbejdsmiljø i branchen under lup. Tværtimod mener han, at der er brug for at pakke følsomheden væk og komme i sving ...

Fortællingen om Sara Omars liv og opvækst er omgærdet af mystik. De få ting, der bliver fortalt om hendes fortid, kredser om et liv i et undertrykkende muslimsk miljø præget af social kontrol, men Frihedsbrevets research tegner et billede af en opvækst og et familieliv, der er mere nuanceret ...

Det var magtpåliggende for direktøren for den russiske gasledning Nord Stream, Matthias Warnig, der har tætte forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, at presse Danmark til at fremskynde beslutningsprocessen for gasledningen – Nord Stream 2 – der skulle løbe gennem dansk farvand på vejen fra Rusland til Tyskland ...

Danmarks førende koncert- og festivalarrangør, Live Nation, er delvist ejet af Saudi-Arabien. Det betyder, at danske kunstnere og koncertgængere, festivaler og spillesteder støtter Saudi-Arabien økonomisk ...

Korrespondancen mellem Statsministeriet og forfatteren Anne Sofie Kragh i forbindelse med bogen ‘Det første år’ indeholder kun et enkelt spørgsmål. Det er i strid med offentlighedsloven, mener ekspert ...

En dokumentarfilm om forfatteren Sara Omar blev droppet efter godt halvandet års optagelser. Ifølge filmholdet blev projektet lagt i graven, fordi de ikke længere stolede på, hvad Sara Omar fortalte dem ...

En uudgivet dokumentarfilm om forfatteren til bestselleren 'Dødevaskeren', Sara Omar, indeholder flere optagelser, hvoraf det fremgår, at hun – i strid med, hvad hun gennem flere år har fortalt offentligheden – ikke lever under politibeskyttelse ...

En uudgivet dokumentarfilm om forfatteren til bestselleren Dødevaskeren, Sara Omar, harmonerer ikke med hendes fortælling i andre offentlige sammenhænge om at leve under konstant politibeskyttelse ...

DR afviste at vise en Syrien-dokumentar, de selv havde fået produceret. Man var bange for politiske følger, lyder kritikken fra de medvirkende ...

DR's nyhedsdirektør, Sandy French, og departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen har et tæt privat forhold, men det har offentligheden aldrig fået at vide ...

En årelang tvist om ophavsretten til 'Det Tredje Testamente', der er skrevet af den åndelige leder Martinus Thomsen, har fået et punktum i Østre Landsret ...

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen har en privat bogklub sammen med kendte ansigter fra mediebranchen, hvor de læser fransk skønlitteratur ...

Dagbladet Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, er sammen med to andre kendte ansigter fra den danske mediebranche med i en læseklub. Det er den mest magtfulde embedsmand i Statsministeriet, departementschef Barbara Bertelsen, også ...

Blev Poul Madsen fyret fra sit job som chefredaktør for Ekstra Bladet? Nej, siger han i medierne, men hans inderste kreds fortæller en anden historie …

Poul Madsen siger, at denne historie er forkert. Det understreger han flere gange overfor Frihedsbrevet, da vi ringer og spørger, om han under en samtale med Lars Munch, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, en søndag i Kikhavn blev bedt om at fratræde stillingen som chefredaktør …