Emil Findalen

En kirke på Fyn bliver nu ramt af en større sag om mulig nepotisme.

Kirkeværgen og menighedsrådsmedlemmet Lars Dibbern ejer nemlig også et vvs-firma, som siden 2019 har lavet opgaver for kirken for godt en million kroner – uden at nogen af opgaverne har været i udbud. Dertil kommer, at Lars Dibberns far er kirkens byggerådgiver og har skrevet under på regningerne fra sønnens vvs-firma.

Fyens Stift kræver nu en redegørelse af menighedsrådet.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.

Folkekirken har indkasseret fem milliarder kroner, som de bruger til at købe obligationer og til at låne millioner ud til kirkelige byggeprojekter til renter så lave som en kvart procent.

Det store milliardbeløb kommer fra borgernes lommer, når de betaler for at have eksempelvis familiemedlemmer begravet på gravsteder på de danske kirkegårde.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kritiserer nu, at Folkekirken ikke sikrer sig et bedre afkast af milliarderne.

Biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, der også er kongefamiliens egen præst, fik i 2020 af kirkeministeren bevilliget 1.375.000 til at gøre sin bispebolig mere beboelig for større børn, selv om hans tre sønner alle var over 24 år.

Budgettet for renoveringen af Helsingørs bispebolig er sendt på himmelflugt – og de forventede boligudgifter lyder nu på næsten 22 millioner kroner. Et telefonnotat afslører, at biskoppen selv var klar til helt at droppe bispeboligen i 2022 på grund af de voldsomme udgifter. Enhedslisten vil efter Frihedsbrevets afsløringer have Rigsrevisionen til at kulegrave renoveringerne af biskoppernes boliger.

16 millioner skattekroner har det kostet at gøre bispeboligerne i stand for de tre senest udnævnte biskopper. Roskildes biskop har fået sat sin bolig på 286 kvadratmeter i stand for 8,6 millioner – betalt af stats- og kirkekassen. Professor i økonomi fra Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det er uansvarlig omgang med offentlige midler

Folkekirken bruger mange millioner på at købe boliger, som deres præster kan bo i. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at der kommer dyre istandsættelser med snedkerløsninger og designermøbler oven i det. Det viser en lang række dokumenter, som Frihedsbrevet fået indsigt i. Et sogn i København har for eksempel brugt 162.000 på arkitektrådgivning og mere end 220.000 kroner på køkkenfirmaet Reform. “Det var i høj grad nødvendigt,” siger menighedsrådsformanden.

Landets præster bor på nogle af Danmarks dyreste adresser, kan Frihedsbrevet nu afsløre. I gennemsnit råder en præst over 222 kvadratmeter bolig betalt af kirkekassen, viser en stor gennemgang. Det kan skabe mistillid og være problematisk forvaltning af offentlige midler, lyder vurderingen fra eksperter. “Du må gerne synes, at jeg kommer i helvede,” lyder forsvaret fra en af de præster, der har fået en dyr bolig.

En omdiskuteret dag under Palæstinas faner fandt sted tirsdag på Roskilde Festival. Ensidig propaganda, har kritikken lydt, mens festivalen selv har meldt ud, at det tværtimod handler om at samles til dialog og refleksioner i lyset af en tragisk situation i Gaza. Frihedsbrevet tog med for at se, hvad der så rent faktisk blev sagt.

Den mangeårige Altinget-ejer og nuværende bestyrelsesformand Rasmus Nielsen har en pen med i spillet, når redaktionen på det politiske medie Altinget skal passe deres journalistiske arbejde. På mediet, som prædiker uafhængighed og transparens, bliver de ansatte journalister åndet i nakken af mediets ejer. En række både nuværende og tidligere medarbejdere kritiserer Rasmus Nielsen for at blande sig i deres arbejde, når han redigerer i artikler eller skriver af fra andre mediers tekster uden at citere.

Hvis man sammenligner med sidste års program, er årets program på Roskilde Festival mere præget af virale hits på TikTok og af kunstnere, der har mange følgere på Spotify. “Dynamikkerne på sociale medier fylder mere og mere,” siger forsker.

Efter et tumultarisk forløb med fyringer, høje vederlag og bonusser blev Jyllands-Postens Fond bedt om at indlevere en redegørelse til Erhvervsstyrelsen. I redegørelsen kommer fonden blandt andet ind på forløbet, der ledte op til, at Peter Bartram og Michael Holm blev vippet ud af Jyllands-Postens Fond. Frihedsbrevet har indhentet reaktioner fra Holm og Bartram, og for at sige det på en pæn måde er de ikke hundrede procent enige i bestyrelsens udlægning af situationen.

Traditionen tro, får man næsten lyst til at sige, har Frihedsbrevet været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På solskinsøens mange scener, der er opsat lejligheden, afholdes der talks, foredrag og debatter, mens Christiansborg-politikere og ministre mingler og drikker fadøl med interesseorganisationer og lobbybureauer i kulisserne.

Der var final party på statens regning, da mink-brokers fra Kina plyndrede den sidste minkauktion i Kopenhagen Furs historie. Frihedsbrevet tog til Glostrup for at se det sidste minkskind blive solgt på pelsauktionen og for at være med, når det blev sat punktum for en lang fadæse i minkland.

Først var det Peter Bartram, så var det Michael Holm. Men også Anja Bechmann blev vippet ud af Jyllands-Postens Fond af formand Jørgen Ejbøl. Nu kan Frihedsbrevet fortælle indgående om, hvorfor tre fondsmedlemmer blev bedt om at forlade skuden, hvad de fik af begrundelse, og hvordan man i hvert fald ikke skal opføre sig i Jyllands-Postens Fond, hvis man gerne vil være sikker på at blive inviteret til næste møde.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, at JP-bossen Jørgen Ejbøl rejser verden tynd på studieture med sin gode ven fra 80'erne, Jyllands-Postens mangeårige Asien-korrespondent Jan Lund.

Efter at have været umulig at få fat i stillede Facebooks danske chef endelig op til en snak med landets journalister. Martin Ruby troppede nemlig op i Publicistklubben og tog debatten om den senere tids skandalesager.

I efteråret afslørede Frihedsbrevet, at Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, deltog i Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag, ni dage inden hun publicerede et forsvar for Bertelsen, som hun mente blev urimeligt forfulgt af medierne i forbindelse med dækningen af FE-sagen. Lea Korsgaard afviste gennem hele forløbet, at hun er venner med Barbara Bertelsen, men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Bertelsen og Korsgaard så sent som i 2021 har været på private højskoleophold sammen i sommerferien. Korsgaard nægter at stille op til interview, da hun anser sagen for at være privat.

Da regeringen i sommeren 2023 nedsatte Trivselskommissionen, der skal forbedre trivslen blandt børn og unge, behøvede de ikke lede længe efter en formand. Ham fandt de nemlig i den ansvarlige børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes vennekreds. Formand for antikorruptionsorganisationen Transparency International, Jesper Olsen, advarer imod, at regeringens fremgangsmåde kan virke mistænkelig.

Daværende chefredaktør på Ekstra Bladet Henrik Qvortrup forsøgte at komme hurtigere ud af sin corona-isolation under en ferie til Thailand, blandt andet ved hjælp af et interview, han gav til Ekstra Bladet. Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Qvortrup og Udenrigsministeriet.

Stifteren af Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed møder nu hård kritik fra en række tidligere ansatte. Hun, Birgit Bundesen, skaber konflikter, bryder sin tavshedspligt, har mere fokus på sig selv end på sine ansatte og indtager en problematisk dobbeltrolle som psykiater og leder, lyder kritikken blandt andet. Selv kan Birgit Bundesen ikke genkende al kritikken i denne artikel, men hun siger dog undskyld til dem, der måtte have haft dårlige oplevelser.

Beskyldningerne har flere steder lydt, at Israel forsøger at påvirke danske mediers dækning af krigen i Gaza – blandt andet fra Ekstra Bladets mangeårige chefredaktør Poul Madsen. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktørerne på landets største medier, og mens flere af dem afviser at have været i kontakt med det officielle Israel på nogen måde, bekræfter både DR, Jyllands-Posten og Weekendavisen, at der har været møder med den israelske ambassade.

Provokunstneren Uwe Max Jensen risikerer fængsel, når han i næste uge står tiltalt for at dele fire manipulerede billeder – eller memes – af den forhenværende chefredaktør på mediet Den Uafhængige, Asger Juhl. På de manipulerede billeder ses Asger Juhl med en muhammedtegning. Uwe Max Jensen nægter sig skyldig.

Frihedsbrevet har gennemgået de artikler i Ekstra Bladet og Berlingske, der førte til, at Lizette Risgaard trak sig som FH-formand i foråret sidste år. Det viser sig blandt andet, at en af de centrale kilder forsøgte at få en fratrædelsesaftale samt tavshedsklausul, inden han gik til medierne, hvilket ikke fremgik af dækningen. En professor udtaler hård kritik af de to mediers artikler og særligt brugen af totalt anonyme cases fra den politiske verden, som det ifølge professoren er svært at efterprøve troværdigheden af. Berlingske og Ekstra Bladet afviser al kritik.

Hvis man tænker på, at vi ikke har haft en frivillig abdikation i Danmark, siden Erik Lam blev syg og gav kronen videre i det herrens år 1146, så var det da noget af en nyhed at lukke 2023 ned med, da dronning Margrethe et godt stykke henne i sin nytårstale pludselig smed en bombe og fortalte, at hun har i sinde at træde tilbage 14. januar 2024. Alt det har du nok hørt om nu – vi er imponerede, hvis du ikke har – så lad os ikke dvæle for meget ved dét. Men reaktionerne har dog været interessante.

Vi vil først og fremmest fremhæve det, der er gået godt. Det, som vores kære læsere ifølge datamaterialet rent faktisk har kunnet lide at læse. Vi vil dog også fremhæve en artikel, der objektivt set og med et merkantilt sprog har performet dårligt. Eller som vi vælger at se det: En, der var overset. Og så har vi også et lille interview med den schweiziske stjerneforfatter Christian Kracht. Det handler blandt andet om danskere, tyskere og schweizere, om traumer og Europas forfald – og i hvert fald overhovedet ikke om Gaza, hvilket ellers var planen.

Denne uges Fri Kultur handler blandt andet om en ny museumsreform, en bemærkelsesværdig koranlovs-happening, danskernes uendelige kamp mod techgiganterne – og en julestafet i mediebranchens nisselandskab.

Et af de centrale vidner, der stod anonymt frem i Berlingske og Ekstra Bladet og fortalte, at tidligere FH-formand Lizette Risgaard havde opført sig grænseoverskridende over for ham, talte direkte usandt. Vidnet fortalte i medierne, at Lizette Risgaard holdt hånden på hans bagdel “i flere minutter” under et sang-arrangement på Folkemødet i 2019. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en videooptagelse af episoden, som modbeviser vidnets forklaring. Samtidig viser det sig, at vidnets forklaring på et andet punkt også bliver modbevist af den advokatundersøgelse, der er blevet lavet i sagen. Både Ekstra Bladet og Berlingske anerkender, at videoen viser noget andet, end kilden påstår. Alligevel fastholder begge medier deres beskrivelse af episoden, og at den unge mands forklaring er troværdig.

Da koranloven blev vedtaget i sidste uge, var det, som om landets provokunstnere og andre højtråbende stemmer med hang til provokation fluks tog deres nissehuer på og gik i værkstedet. Hvordan får vi nu udstillet lovbestemmelsens dumheder, tænkte de måske. Rasmus Paludan har valgt at stifte en teatertrup. Han forklarer i programmet Valgt i Danmark på 24syv, at truppen hedder “Official Message From Prime Minister of Denmark” og er sat i verden for at kritisere de antidemokratiske kræfter i landet.

Vi skal høre om det nye filmforlig, som politikerne blev stolte af, men som visse dele af branchen blev forvirrede af, og så skal vi også se på både The Prodigy og Jonas Vingegaard. Men først forsøger vi at opklare et mysterium, der handler om en masse nye, skøre anpartsselskaber, som Jysk Fynske Medier pludselig har oprettet. Lad os bare sige, at de har regnet ud, hvor David købte øllet.

Mandag i den forgangne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard havde undladt at nævne, at hun ses privat med Barbara Bertelsen, da hun udgav en sønderlemmende kritik af pressens dækning af FE-sagen og Barbara Bertelsens person. Korsgaard erkendte senere, at det var en fejl ikke at deklarere relationen i sin kommentar, mens hun dog afviste, at det skulle have påvirket hendes dømmekraft at deltage i Barbara Bertelsens 50 års fødselsdag ni dage inden kommentarens udgivelse. Udover bekendtskabet med Barbara Bertelsen viser det sig også, at hun har en nær relation til Statsministeriets stabschef – og Mette Frederiksens særlige rådgiver – Martin Justesen.

I dag kommer det til at handle om en chefredaktørs private relation til en vis departementschef, og vi skal også til kaffeklub med kulturministeren. Men først skal vi til revy på Borgen.

Velkommen til Fri Kultur. Vi skal blandt andet en tur på Bogforum, der blev afholdt i weekenden, og vi skal også tale om præstegerningen og et spillested i Esbjerg. Men først vender vi blikket mod den betændte debat om krigen mellem Israel og Hamas.

Ugens nyhedsbrev fra kulturens verden handler en hel del om drengen Farhad, der var forsvundet i en ganske omtalt DR-dokumentar for nylig. Det skal også handle om forfattere og om et dødskys. Men også om en krise, der ulmer bag skærmene.

For nogle år siden fik Jan Egesborg ideen til at skrive en noir-krimi, der skulle foregå i Bangkok og handle om jagten på en forsvunden datter. Den ide var han bare ikke den eneste, der fik, og nu er to forlag røget i totterne på hinanden. “At vi begge to får ideen til en Bangkok-noir-serie, det kunne man sagtens forestille sig. Men at det, jeg lige har ridset op, er så ens, tror jeg ikke på, er tilfældigt,” siger Jan Egesborg.

Den nye rektor på Forfatterskolen hedder Morten Chemnitz og har haft taktstokken siden august, og indtil videre er det ikke meget, man har hørt fra ham, udover et interview med vores frenemies på Kulturmonitor. Chemnitz skal som ny rektor forsøge at gøre op med skolens noget turbulente fortid, der kulminerede i 2018, da Jeppe Brixvold blev fyret, efter at mere end 50 forfattere havde bedt om at få undersøgt forholdene på skolen. Dengang oprettede skolen en whistleblowerordning, der kastede 43 indberetninger om krænkelser og chikanerende adfærd af sig.

Velkommen til denne uges udgave af Fri Kultur, som i dag hedder “Den unge Christians lidelser”. Det er selvfølgelig et lille ordspil på vores egen prins Christian, der holdt 18-års fødselsdag i weekenden sammen med 200 fremmede unge mennesker. Prinsen er både blevet hyldet og beskyldt for at vise følelser i sin første officielle tale, men det kommer vi til. Vi skal også tale lidt om ballet og om gamle skeletter og om rapperen TopGunn.

Mette Ladegaard Thøgersen bliver nemlig ny museumsdirektør for Østfyns Museer, når Erland Porsmose takker af ved årsskiftet. Det, der dog ikke står noget om i pressemeddelelsen, er, at den tiltrædende direktør Mette Ladegaard Thøgersen i privaten danner par med den fratrædende direktør Erland Porsmose. Et forhold, der sammen med det faktum, at direktørstillingen ikke blev slået op, får to eksperter til at rynke brynene. De mener nemlig begge, at museet burde have slået stillingen op, både fordi forvaltningsloven siger det, men også for at undgå mistanker.

Velkommen til ugens udgave af Fri Kultur. Først skal det handle om, at DR laver indskærpelser i de aftaler, de laver med medvirkende i deres programmer. Bagefter kan du høre om JP/Politikens Hus, om rapperen Tupacs død og en reportage fra et debatarrangement om koranloven.

I ugens udgave af Fri Kultur skal vi blandt andet skal runde et museum i Nordsjælland, justitsminister Peter Hummelgaard og radioprogammet Sara og Monopolet. Men vi lægger fra kaj med en historie om tobakslobbyen.

Fri Kultur har talt med en Politiken-journalist, som i to årtier har rejst verden tynd med Jan Grarup. Bo Søndergaard hedder han, og han har stolet på Jan Grarup og arbejdet tæt sammen med ham, og nu er han pludselig begyndt at tænke over, om han muligvis selv har været med til at viderebringe falske historier. Det skal den første historie handle om i ugens udgave af Fri Kultur, der også kommer omkring kunstneren Jens Haaning, mellemledernes yndlingssport, padeltennis, og en sexisme-storm mod stifteren af magasinet Rolling Stone.

Den seneste uge har samlet set ikke været den ideelle optakt til udgivelsen af en stort anlagt journalistisk reportagebog fra Ukraine med Jan Grarups navn på. Derfor ringede Frihedsbrevet til journalisten og historikeren Adam Holm, der om halvanden måned skal udgive bogen While We Bleed, 496 sider med billeder og reportager fra Ukraine, som Adam Holm har lavet sammen med Jan Grarup.

Så skal vi til det igen, og i dag skal vi både tale om antisemitiske forfattere, kontroversielle krigsfotografer, skruebrækkere, og vi skal også tale om, hvordan man skaber diversitet i en film, når den foregår i Danmark i midten af 1700-tallet.

Justitsminister Peter Hummelgaard baner vejen for alle former for censur, når han kalder koranafbrændingerne “forhånende” og “usympatiske”. Det er nemlig Hummelgaards subjektive holdning, og det er den direkte vej til censur. Det skriver chefredaktøren for det franske satireblad Charlie Hebdo, der nu blander sig i debatten om koranafbrændinger og den danske regerings lovforslag, der for en god ordens skyld går ud på at kriminalisere det, der kaldes “utilbørlig omgang med religiøse genstande af væsentlig betydning for et trossamfund”.

Nogen, der måske også har brug for lidt medvind på cykelstien, er Radio4. Det er en landsdækkende FM-radio, der koster cirka 100 millioner skattekroner om året, og de skal nu ud og lede efter en ny direktør og en ny ansvarshavende chefredaktør. Anne-Marie Dohm, der var begge dele, stopper nemlig ved udgangen af september efter fire år i spidsen for radiokanalen.

Vi lægger for med et interview med kunstneren Jens Haaning – ham kan du måske huske fra det famøse værk Take the money and run, hvor han stak af med 532.000 kroner og efterlod to tomme billedrammer på Kunsten i Aalborg. Haaning er nemlig blevet aktuel igen, fordi han nu sagsøger Aalborg-museet Kunsten for 550.000 kroner. Det er altså udover de 532.000, han havde stukket i lommen i forvejen.

I dag skal det blandt andet handle om, hvad bibliotekerne gør med gamle koraner, og om den åh, så grønne københavnske modeuge, der sluttede i weekenden.

Et forbud mod koranafbrændinger er en fejl, et kæmpe problem og en glidebane, siger præsidenten for ytringsfrihedsorganisationen Dansk PEN, Cathrine Hasse.

Chefredaktør her på Frihedsbrevet og hovedperson i Muhammedkrisen og forfatter til flere bøger om denne, Flemming Rose, giver her et interview om, hvad han tænker om den højaktuelle korankrise. Han mener, at der er god grund til at være bekymret, og at tiden ikke er på Vestens side. Og så er han kritisk over for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens verbale håndtering af situationen.

Når Jonas Vingegaard slår den ene rekord efter den anden og kører med en kraft, man ikke har set siden 1990’ernes glade epo-dage, begynder tvivlen at nage hos kritikerne. “Når en enkelt atlet stikker markant ud fra resten af feltet, er det usædvanligt, og så bliver skepsissen og det gamle spøgelse vækket til live,” lyder det fra professor.

Siden 20 tidligere medarbejdere i Frihedsbrevet rettede en skarp kritik af arbejdsmiljøet under Anne-Birgitte Fonsmark på det nordsjællandske museum Ordrupgaard, har direktøren selv ikke villet give interviews. Men nu, to måneder efter første historie blev bragt, er “fruen på slottet”, som hun kaldes af nogle, klar til at stille op. Hun tegner et helt andet billede af arbejdsmiljøet på Ordrupgaard og beskriver sin egen ledelsesstil som “omgængelig” og “venlig”.

Under Anden Verdenskrig stjal nazisterne en skulptur, der senere kom til at stå på Glyptoteket. I 1990'erne afviste Glyptoteket at tilbagelevere skulpturen til efterkommerne af den oprindelige ejer. “Med vores nuværende viden er Glyptoteket den retmæssige ejer,” siger Glyptoteket, der nu igangsætter en undersøgelse af skulpturen, fordi der er modsatrettede historier om, hvornår den er støbt, og hvem der har ejet den.

Forfatteren Glenn Bech tog på Roskilde Festival for at lære de bagstive festivalgængere, hvordan man starter en litterær klassekamp. Det endte i “poor core og fine fornemmelser”.

Det Danske Filminstitut har givet 10 millioner kroner til en dokumentar, der er instrueret af instituttets tidligere filmkonsulent Anders Riis-Hansen. Flere i miljøet undrer sig nu over, hvordan han lykkedes med at få det største beløb nogensinde til en dokumentar.

Frihedsbrevet har den seneste tid kunnet fortælle, at der i årtier har været et problematisk arbejdsmiljø på det statslige kunstmuseum Ordrupgaard. Nu sætter Kulturministeriet gang i en undersøgelse.

Som Frihedsbrevet for nylig kunne afdække, har der i mange år hersket en frygtkultur på kunstmuseet Ordrupgaard, som fik medarbejdere til at flygte eller gå psykisk ned. Men selvom mange både på og uden for museet Ordrupgaard kendte til, at der var massive problemer med arbejdsmiljøet under museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, kom det aldrig frem til overfladen. Frihedsbrevet kan nu gennem kildeudsagn, arbejdspladsvurderinger fra Arbejdstilsynet og interne mails beskrive en lukkethed, der har stået på i årtier. Medarbejderne fortæller, at de ikke havde mulighed for at være ærlige, fordi deres udsagn ville ende på direktørens kontor. “Det kan være en oplevelse hos nogen, men det gør det ikke til virkelighed,” lyder svaret fra museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.

Arbejdsmiljøet på Ordrupgaard er råddent og har været det i årtier, og det er museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmarks skyld. Sådan lyder kritikken fra 20 tidligere medarbejdere, der alle har slået sig på Fonsmarks ledelsesstil, der beskrives som manipulerende, dominerende, utryg og uforudsigelig.

Bo Østlund har det sidste halve år viet sit liv til at undersøge journalistikken bag DR-dokumentaren Spies og morgenbolledamerne. Østlund har efterhånden lavet fem en halv times podcast om dokumentarserien. Han har lagt sin research åbent frem, og han mener, at dokumentaren er et ikke-underbygget karaktermord, et journalistisk makværk, der er tendentiøst og skarpvinklet. Podcasten blev fjernet fra den amerikanske udbyder, men er nu blevet publiceret igen via en ny dansk udbyder. Bo Østlund mener, at DR og produktionsselskabet Laud People, der står bag dokumentaren, forsøger at lukke munden på ham. DR og Laud People afviser kritikken, men Laud People erkender, at de har klaget over podcasten.

For nylig modtog manden bag den højreaktivistiske blog Uriasposten en dom på tre måneders betinget fængsel for at dele et billede af et terroroffer. Et stykke dokumentation til en journalistisk fortælling, siger bloggeren. Et for voldsomt billede for offentligheden, siger anklagemyndigheden, der fik landsretten overbevist om, at hensynet til privatlivet trumfede retten til at ytre sig.

Flere tidligere medarbejdere beskriver et dysfunktionelt arbejdsmiljø på Museum Sydøstdanmark, hvor mobning og overfusninger er en del af dagligdagen. De tidligere medarbejdere mener, at museumschefen går efter struben, hvis man stiller sig i vejen, og at problemerne er så godt som umulige at få løst, fordi chefens familiemedlemmer og venner arbejder på museet.

De seneste par uger har været turbulente for Moderaternes Jon Stephensen. Sagen om hans fyring fra Frederiksberg-teatret Aveny-T i maj sidste år er nemlig blusset op igen og vendt tilbage med fornyet styrke. I dag står kultur- og udenrigsordføreren, der engang for ikke særlig længe siden var teaterdirektør, i midten af et højspændt drama, der handler om en ny retssag og om forfalskede underskrifter, misbrug af teatrets økonomi, betaling af syge medarbejdere og ødelagte malerier. Her kan du læse et overblik over sagen, der nu også trækker tråde til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Direktøren for Museum Sydøstdanmark, Keld Møller Hansen, bekræfter nu over for Frihedsbrevet, at det var museumschef Thorbjørn Kolbo selv, der anbefalede sin svoger og fætter til rollerne som henholdsvis VVS’er og grafiker. Stillinger, der senere er blevet til ejendomsleder og art director. I et skriftligt svar skriver Keld Møller Hansen, at der efter Frihedsbrevets afsløringer nu er igangsat arbejde med både en habilitetspolitik og en undersøgelse af forholdene på museet.

På Museum Sydøstdanmark er museumschef Thorbjørn Kolbo chef for flere af sine nærmeste. Nepotisme, siger en ekspert, men direktøren oplyser, at familiemedlemmerne var de stærkeste kandidater.

Museumschef Thorbjørn Kolbo solgte sine private varer i museumsshoppen på Holmegaard Værk, som han er chef for. “Det var museumschefens idé, at produkterne kunne være relevante at sælge i butikken,” siger museets direktør, der samtidig lover, at det ikke kommer til at ske igen.

Museumschef på Museum Sydøstdanmark fjerner nu Jim Lyngvild-kunsten fra hylderne i sin private kunstbiks. Det sker, efter at Frihedsbrevet for nylig kunne fortælle, at det ifølge eksperter er en problematisk dobbeltrolle, at museumschefen sælger Lyngvilds kunst i det private, når han sideløbende indgår milliondyre samarbejder med Lyngvild gennem sit job som museumschef.

Når Museum Sydøstdanmark indgår samarbejder med store danske navne som Jim Lyngvild og Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, kan der være en potentiel interessekonflikt. Museumschefen driver nemlig en privat kunsthandel ved siden af sit job, hvor han sælger værker fra kunstnerne. Han har endda eneret på at sælge Jim Lyngvilds værker. Hverken museets chef eller den administrerende direktør mener, at der er noget at komme efter. Eksperter er ikke helt enige.

24syv-program får en klagesag i Pressenævnet efter at have gjort brug af en fiktiv kilde. Kritikken preller af på chefredaktøren og programmets værter.

Da Statsministeriet valgte ny kunst til væggen under nytårstalen på Marienborg, afslørede de for os alle, at de ikke har nogen som helst sans for kunst. Det siger kunstkritikeren Bente Scavenius.

Politiken er på kant med markedsføringsloven, når de brander sig som Danmarks førende klimaavis, mener eksperter.

Mediekommentator og journalist Kurt Strand har set sig sur på DR’s nye strategi, særligt i forbindelse med omlægningen af P1-programmet Orientering. Men han glemmer at nævne, at hans kone har været ansat på programmet i mange år – indtil strategien gik ud over hende.

Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator hos Weekendavisen – men hun bijobber samtidig som facilitator af et prominent kulturnetværk, hvor en lang række fremtrædende kulturchefer sidder til bords og betaler Hermansen for at styre slagets gang. Det bør deklareres, hvis man får betaling fra de folk, man samtidig skriver om i avisen, mener ekspert. Men det er der ingen grund til her, lyder svaret fra Hermansen og hendes chefredaktør.

Kulturpolitisk Netværk er en klub, hvor den danske kulturbranches spidser har mulighed for at mødes, hvis de køber et medlemskab. Netværket er faciliteret af virksomheden Samuelsen, og medlemmerne repræsenterer en lang række kulturinstitutioner, store og små, private og offentlige. Eksperter har mildt sagt deres betænkeligheder ved dette netværk, og de undrer sig over, hvordan det mon kan bidrage til kulturens i forvejen velkendte habilitetsproblemer.

Radio- og tv-nævnet har truffet afgørelse om at lukke den statsstøttede dansktop-radio Skærbæk Nærradio. I samme omgang udsteder nævnet et fuldt tilbagebetalingskrav af driftstilskuddet, der i løbet af de seneste fire år er løbet op i godt 545.000 kroner. Det fremgår af en ny afgørelse på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. For nylig kunne Frihedsbrevet fortælle, at den sønderjyske lokalradio havde fået besked om at lukke, fordi de ikke havde fortalt, at en af radioens stiftere var blevet dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel.

International Media Support (IMS) har rod i butikken. IMS er en dansk organisation, der er stiftet af Danske Medier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Dansk Journalistforbund og er finansieret af blandt andet Udenrigsministeriet, der hvert år støtter IMS med millioner gennem forskellige støtteordninger. I alt modtog de cirka 58 millioner fra Udenrigsministeriet i 2021. Nonprofit-organisationen arbejder for at støtte journalister og medier i konfliktzoner i hele verden. Men de har altså også bevilget kontrakter til et bestyrelsesmedlem og en ægtefælle til en ansat. Det konkluderer en ny undersøgelse lavet af eksterne revisorer. Derfor retter Udenrigsministeriet nu en alvorlig kritik af IMS, der nu retter ind.

I den lille by Skærbæk i Tønder Kommune har der indtil for en uge siden ligget en radiostation, Skærbæk Nærradio, der har sendt 18 timers FM-radio om ugen siden slutningen af 2018. Men nu er eventyret slut. “Grundet visse omstændigheder har vi på SBNR været nødsaget til at lukke og slukke. Der vil IKKE blive kommenteret på noget fra vores side,” står der, når man går ind på hjemmesiden i dag. Frihedsbrevet kan nu fortælle, hvad det er for “visse omstændigheder”, der har ført til, at radioen nu er blevet lukket. Det viser sig, at den lille lokalradio i Sønderjylland har dækket over, at en af radioens stiftere i 2021 blev dømt for pædofili og lige nu sidder i fængsel. Det havde de bare ikke sagt til nogen.

Mens sandkornene hvirvler om ørerne på det danske landshold og deres chefer i DBU under VM i Qatar, sidder det officielle Danmark derhjemme. Fungerende kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan desværre ikke tage af sted, lyder det. Det er ikke, fordi der er tale om en boykot eller en protest eller noget, der klinger derhenad. Det er af praktiske årsager. “Jeg er kun fungerende kulturminister og kan i den egenskab ikke rejse,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Politiken den 9. november. Skal man tage det for pålydende, må det betyde, at hun egentlig gerne ville have været i Qatar, hvis hun altså kunne. Og det er, selvom Dan Jørgensen (S) lige har været i Egypten som fungerende klimaminister til FN’s klimakonference COP27. Halsboes forklaring giver Enhedslistens Søren Søndergaard og Venstres Jan E. Jørgensen ikke meget for. De mener, at regeringen som en anden skildpadde gemmer sig for problemerne.

En af DBU’s protestaktioner er en helt sort landsholdstrøje, tredjetrøjen, der måske kommer i brug, hvis modstanderen dukker op i en farve, der ikke kan skelnes fra de danske røde eller hvide dragter. Landsholdstrøjen med det sorte monokrome look skal ifølge Hummel symbolisere et sørgebind for de tusindvis af døde migrantarbejdere i Qatar. Hummel har desuden et erklæret mål om at “ændre verden gennem sport” og giver derfor en procentdel af overskuddet fra trøjesalget til Amnesty. Men landsholdstrøjerne, også sørgebindstrøjen, er produceret i Kina. Et land, som Amnesty mildest talt har et bøvlet forhold til. For bare en måned siden trak Amnesty en kasket tilbage fra en tøjkollektion, fordi kasketten var produceret i Kina, og det kan Amnesty generelt ikke leve med. Det møder kritik, at Amnesty på den ene side tager afstand fra Kina, men på den anden side gladeligt modtager en del af overskuddet og lader sig indrulle i Hummels markedsføring af landsholdstrøjen.

En særdeles positiv anmeldelse af Lars Frosts roman De forenede er skrevet af Tue Andersen Nexø, som selv er nævnt bagerst i romanen for at have været en “samtalepartner”. Det viser sig, at Frost krediterer Nexø, fordi han har været på rov i nogle af Nexøs tekster og brugt dem i sin bog. Hverken Frost eller Nexø kalder deres relation for et decideret venskab, men anerkender, at de da har det fint sammen og kender hinanden fra gamle dage; de var nemlig redaktører på tidsskriftet Den Blå Port og får en sludder, når de render på hinanden.

Mange af landets biografer, der blev tildelt støtte under corona-nedlukningerne, skal nu betale støtten tilbage. Selvom de blev opfordret til at søge pengene, og selvom de brugte penge på at få revisorer til at udarbejde støtteansøgningerne, så var hjælpepakkerne bare aldrig designet til biografer, og det mener biograferne, at de godt kunne have fået at vide. Nu er flere biografer sandsynligvis i fare for at lukke, fordi de har brugt nogle penge, som de aldrig skulle have haft.

Mandag delte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen en kort video af sit smilende selv, der stod sammen med formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, der i dagens anledning var klædt i tanktop. I videoen, hvor de to står på en scene ved siden af hinanden, roser forbundets formand Halsboe til skyerne og opfordrer seerne til at sætte krydset ved hende til det kommende valg. Netop den udtalelse har vakt uro både i kommentarsporet under videoen og i dansk kulturliv. Dansk Skuespillerforbund beskriver nemlig sig selv som en “partipolitisk ubunden faglig organisation”, og Benjamin Boe Rasmussen har siden undskyldt for sin optræden med ministeren. Nu viser det sig, at idéen til den udskældte video kom fra kulturministeren.

På forsiden af Ekstra Bladet kunne man mandag læse historien om, at Søren Pape Poulsen (K) gik stik imod Udenrigsministeriets rejsevejledninger, da han tog til Den Dominikanske Republik sidste sommer. “Ny ferieafsløring: Pape i coronabrøler,” lød det. I dag kom det så frem, at artiklen var forkert. Pape brød ingen rejsevejledninger, fordi han var færdigvaccineret og derfor godt måtte rejse. De fleste medier skrev historien om, at Ekstra Bladets forsidehistorie om Papes påståede coronabrøler var en fejl, og Berlingske skrev for eksempel “Ekstra Bladet i Pape-brøler: Chefredaktør lægger sig fladt ned”. Men sådan hed det altså ikke hos Ekstra Bladet selv, der ellers har en sød tand for ordet “brøler”, når andre medier laver fejl. Frihedsbrevet har spurgt chefredaktør Knud Brix, hvorfor det endte, som det gjorde.

Christian Have er en af kulturens mest magtfulde mænd. Han bærer mange kasketter på én gang, og han er vellidt blandt politikere. Grundlæggeren af Kulturmødet, Evanthore Vestergaard, mener, at Have er blevet så magtfuld og så dygtig til at tale politikernes sprog, at han er decideret skadelig for det danske kulturliv. “Han har nogle voldsomme imperialistiske tilbøjeligheder. Det er jo også derfor, at nogle kalder ham en kulturparasit,” siger Evanthore Vestergaard. “Når man har så meget magt, som han har, så kan det blive farligt,” siger Vestergaard og forklarer, at hverken Have eller de politikere, der elsker at tale med ham, har synderligt meget forstand på kunst.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forsøgte at skrive forordet til den omdiskuterede klimabog Klimahistorier, der blev til i et samarbejde mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Ministeriet skulle ellers ikke blande sig i bogens indhold, men kort før lukketid ville Klima-Dan pludselig skrive første afsnit til bogen, selvom det ikke stod i samarbejdsaftalen. Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Politikens Forlag og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Forfatterne truede med at bakke ud af projektet, da de ikke ville tages til indtægt for ministerens politik.

Valgkampen er i gang, og det betyder – i klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens tilfælde – at der er brug for forstærkninger i presseteamet. Dan Jørgensen har fundet en ny pressekonsulent i David Garby-Holm, der netop har taget orlov fra sit job som journalist på Netavisen Pio for at passe sit nye job. Det er ikke første gang, at en journalist skifter Pio ud med Socialdemokratiet, men Pio er et erklæret uafhængigt medie og har ingenting at gøre med Socialdemokratiet, selvom de er socialdemokrater af sind og ser ud til at være i god jord hos partiet. Det forklarer chefredaktør Niels Jespersen.

Danmark skal tage den kritiske dialog og lægge pres på Qatar forud for det kontroversielle VM i fodbold, der starter den 20. november i ørkenstaten. Det budskab har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) gentaget igen og igen. Men kulturministeren havde ikke tid til at mødes med Qatars VM-chef Hassan Al-Thawadi, der under sit to dage lange besøg i Danmark ønskede at mødes med ministeren for at have en åben og transparent diskussion om VM. På selve dagen for Hassan Al-Thawadis besøg i Danmark skrev Kulturministeriet, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ministeren havde en fyldt kalender. Dagen før havde hun ellers talt om vigtigheden af at tage debatten.

Politiken har afbrudt deres samarbejde med Brian Laudrup, fordi han optrådte i en reklame for Dubai. Laudrup skulle have lavet podcasten Brian & Bolden for Politiken, men der nåede kun at komme et enkelt afsnit af podcasten. For som Politikens chefredaktør Amalie Kestler siger i torsdagens udgave af Politiken, er Brian Laudrups reklame for Dubai ikke foreneligt med “den uafhængighed, som lyttere af vores podcast skal kunne forvente”. Det, Amalie Kestler dog glemmer at nævne, er, at Politiken selv gladeligt bringer annoncer og sponsoreret indhold for Dubai. For eksempel findes der seks flotte artikler om Dubai på Politiken. Artiklerne er købt og betalt af Emirates – et flyselskab, der er ejet af Dubais regering. Artiklerne handler om mad, kunst, iværksætteri, arkitektur og bæredygtighed.

Den øverste ledelse i Danmarks Radio forsøgte at stoppe Detektor-redaktionens arbejde, da de i efteråret 2020 var i gang med at faktatjekke deres egen arbejdsplads, Danmarks Radio. Det fortæller flere tidligere medarbejdere på DR-programmet Detektor til Frihedsbrevet. Kulturdirektøren Henrik Bo Nielsen forsøgte sammen med ledende redaktionschef Gustav Lützhøft at få Detektor til at droppe en historie, der handlede om, hvorfor DR havde afvist at bringe en interviewartikel med en muhammedtegner – og om hvorfor DR havde givet forskellige begrundelser indadtil og udadtil.

Christian Have er her, der og allevegne og må være en af de travleste mænd i dansk kulturliv. Men selvom han må have travlt som få, er han tilsyneladende til at få fat i, hvis man har brug for et nyt bestyrelsesmedlem eller en ny kommunikationsrådgiver. Sideløbende med en glorværdig karriere som bestyrelsesmedlem i en lang række kulturinstitutioner er Christian Have rejsende i kommunikation og kulturanalyser og beskrives af flere som en af de mest magtfulde mennesker i kulturbranchen. Christian Have formår at arbejde i det skjulte. Han er vellidt, positiv og en mester i at tale kulturen op. Det er derfor, politikerne godt kan lide ham, og derfor han kan være en gevinst for enhver bestyrelse i kulturbranchen. Men når kulturens mest magtfulde personer skal nævnes, er det aldrig Christian Have, der bliver nævnt – selvom han måske burde figurere helt i toppen af magthierarkiet.

Frihedsbrevet har sat sig for at forsøge at besvare følgende spørgsmål: Hvad skal Kulturens Analyseinstitut egentlig lave? Helt kort kan det siges, at det ved man ikke. Det kan også siges, at der er modvillighed at spore i blå blok, hvor Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener, at der er tale om en gang varm luft, der er spild af skattekroner og skal lukkes så hurtigt som muligt. Til gengæld er der optimisme hos regeringen og hos kulturlivet selv. De er bare ikke helt enige om, hvad de vil have analyser af – og svaret blafrer stadig i vinden.

DBU har det som en mærkesag at forbedre vilkårene for migrantarbejderne – både før, under og efter VM i Qatar. Derfor har Frihedsbrevet spurgt DBU, hvad de synes om, at migrantarbejdere bliver anholdt i massevis, når de strejker, fordi de ikke får løn. Når du så læser, at 60 migrantarbejdere bliver anholdt, fordi de strejker, kan man så ikke se det som et tilbageslag for udviklingen? “Det kunne man godt, men hverken du eller jeg ved, hvad der er gået forud for de anholdelser, og derfor synes jeg, at det er meget, meget svært at udtale sig om den konkrete sag,” siger DBU’s direktør Jakob Jensen til Frihedsbrevet.

Den danske techambassadør inviterede på to dyre middage, hvor en privat kok lavede mad til gæsterne. Begge arrangementer løb op i en kuvertpris, der umiddelbart ser ud til at ligge to en halv gange over, hvad de interne retningslinjer ellers siger hos Udenrigsministeriet, som den danske techambassade sorterer under. Men fordi det ikke kan ses på regningen, hvor meget kokken får, og hvor meget maden koster, ved Udenrigsministeriet ikke, om middagene er for dyre. Derfor vil ministeriet fremover have et øget fokus på “bedre dokumentation”. Udenrigsministeriets forklaring bliver ikke købt af kommunalforsker Roger Buch. “Det er den samlede pris, som er afgørende, i forhold til hvor mange offentlige penge man må bruge på forplejning og repræsentation,” siger Buch.

Debattør og forfatter Jaleh Tavakoli blev i 2019 sigtet for at have overtrådt Straffelovens paragraf 264 d stk. 2 ved at dele en video af halshugningen af danske Louisa Jespersen i Marokko. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at der den 14. juli blev afsagt dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel. Tavakoli har anket dommen, som hun kalder uretfærdig. Hun håber, at hun kan vinde sagen i landsretten, fordi, hun mener, at det, hun har gjort, er en vigtig og principiel sag, der handler om, at myndighederne “nærmest lyver” for borgerne, og at hun har været udsat for en “politisk hetz”.

Danmarks Radio skal samle befolkningen om det, der er vigtigt. Sådan lyder det fra DR’s egen mund, men også på Christiansborg, når politikerne – som under maj måneds medieaftale – øger bevillingen med over 100 millioner kroner til moderkanalen. Men hvordan går det så med at samle befolkningen, kunne man spørge. Seermålingerne viser, at DR har mistet grebet om flow-tv-seerne. Selvom det kan lyde gammeldags at se tv gennem et stik i væggen, er flow-tv stadig en vigtig og samlende platform, der har over en halv million trofaste brugere. Men tv-seerne vælger i dobbelt så stor stil at se TV 2.

I dag slutter det sidste store bjerg-slag i Tour de France på Hautacam i Pyrenæerne. Et bjerg, som danskerne har et forhold til, for det var her, Bjarne Riis slog sin Tour de France-sejr fast i et massivt angreb med fråde om munden og fingerkys til Danmark. Det betyder, at når Vingegaard bejler til titlen – når vi skal helt op den øverste hylde – er der kun én at sammenligne hans storhed med, og det er Bjarne Riis. En rytter, som var dopet og vandt sin Tour på uærlig vis. Men det nævnte TV 2 ikke, efter Vingegaard havde erobret den gule trøje på Col du Granon den 13. juli, og de talte med Riis om, hvor stort det er at vinde Tour de France.

Frihedsbrevet har tidligere fortalt, hvordan eksperter har kritiseret, at techambassaden ligger i Californien, når de politiske processer foregår i Washington D.C. Men både udenrigsminister Jeppe Kofod og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen fastholder, at techambassadøren er pengene værd, da vedkommende møder såkaldte “globale frontløbere” i Silicon Valley. Frihedsbrevet har derfor undersøgt, hvem det egentlig er, som den danske techambassadør mænger sig med. Den brogede flok indeholder alt fra rigmænd, repræsentanter fra ngo'er og non profit-organisationer til politikere. Og desuden arbejder de fleste af dem i Washington D.C.

Doping-spørgsmålet er en mørk skygge, cykelsporten formentlig altid vil forsøge at slippe væk fra. Umiddelbart kunne det ligne, at det går den rigtige vej: Ingen toprytter er testet positiv siden 2019, og tv-udsendelserne handler ikke længere om doping. Men spørgsmålet er, om cykelsporten er blevet ren.

På TV 2 kunne man i nyhedsudsendelsen kl. 12 mandag den 4. juli se en live-reportage fra køen til det nyoprettede krisecenter for ofre for masseskyderiet i Field’s. Bag reporteren kunne man se flere personer stå og vente, blandt andet en børnefamilie. “De kan ikke forsvare sig, de kan ikke gå væk, de ved måske ikke, at de bliver fotograferet. Det kan være meget ubehageligt og traumatiserende senere hen, at andre ser én i en sårbar situation,” lyder kritikken fra en akut- og krisepsykolog.

Første etape af verdens største cykelløb, Tour de France, drøner igennem København i morgen fredag, og danskernes flokkes til hovedstaden for at klappe rytterne afsted. Indtil nu har det været omgærdet af mystik, hvad den danske stat har betalt den franske sportsarrangør Amaury Sport Organisation (A.S.O., red.), der arrangerer Tour de France, for at få 176 cykelryttere til at træde i pedalerne i tre dage i København, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i et notat, der er er angivet som “fortroligt” fra Nyborg Kommune fra 2019, der er en af de tre målbyer for Touren i Danmark. I notatet fremgår det, at det kan koste Touren, hvis oplysningerne kommer ud til offentligheden.

Regeringen har som en af sine store mærkesager at tage fat i nakken på de store techvirksomheder og få reguleret de sociale medier. Det er derfor, regeringen har en techambassade i Silicon Valley syd for San Francisco, og det var den primære årsag til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen brændte 337.000 kroner af på en tur til Californien i marts måned. Men samtidig med at den danske regering altså har indstillet kikkertsigtet mod Silicon Valley, har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, et helt andet fokus.

Danmark har siden 2017 haft en techambassadør placeret i Silicon Valley syd for San Francisco i Californien. Og som en del af regeringens nuværende indsats mod techgiganter som Facebook og Google har ambassadøren en hasteopgave liggende på skrivebordet. Da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i marts måned tog til USA for at skrue bissen på overfor Facebook og YouTube, gik turen også til Silicon Valley. Men regeringen har et helt forkert fokus. Sådan lyder kritikken fra de professionelle big tech-kritikere John Strand og Roslyn Layton, der fortæller til Frihedsbrevet, at det slet ikke giver mening at have en techambassadør siddende i Silicon Valley, fordi alt det regulatoriske og politiske foregår i Washington D.C. 4500 kilometer østpå.

I artiklen “Dansk Dobbeltspil” i Weekendavisen fortæller centralt placerede anonyme kilder, at Danmark, i modsætning til hvad der tidligere blev fortalt, ikke blev presset til at færdigspille landskampen mod Finland, efter Christian Eriksen faldt om med et hjertestop lørdag den 12. juni 2021. Kilderne fortæller til Weekendavisen, at landsholdet i virkeligheden fik flere andre muligheder end dem, som DBU og Kasper Hjulmand tidligere har præsenteret. Frihedsbrevet fandt Kasper Hjulmand på Folkemødet og spurgte landstræneren til historien.

I et Facebook-opslag fra Frikirkenet.dk ses udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), komiker Casper Christensen, klimaskeptiker Bjørn Lomborg og grundlægger af mediet Zetland Lea Korsgaard i en engageret samtale med Peterson. Kritikken har været til at tage og føle på på de sociale medier: For hvad lavede disse kendte danske politikere og meningsdannere dog til et middagsselskab med en kontroversiel psykologiprofessor – ovenikøbet på den skandaliserede frikirke Hillsongs regning? Ingen af deltagerne vil endnu løfte sløret for, hvad de snakkede om til middagen. Frihedsbrevet har talt med generalsekretær i Frikirkenet – og nu altså også mand bag den debatskabende middag – Mikael Wandt Laursen. Laursen mener ikke, at kritikken, der blandt andet går på, at Hillsong er “fanatisk”, har noget på sig, for i så fald er langt de fleste frikirker fanatiske, siger han.

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.

I marts tog kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Californien for i egen person at aflevere et brev til repræsentanter for Facebook, Instagram og YouTube. Brevet, der indeholder et krav om at få indsigt i techgiganternes algoritmer, endte med at koste hundredtusindvis af kroner, og især flybilletterne bonede ud på budgettet. Men nu viser det sig, at brevet var rejst i forvejen.

Man skal have boet under en sten for ikke i det mindste at have overhørt, at den siddende socialdemokratiske regering har et ønske om at regulere “techgiganterne”, som de kalder firmaerne bag de sociale medier. Allerede i februar præsenterede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som en del af regeringens medieudspil en plan for, hvordan man skal sikre regulering af ulovligt indhold og gennemsigtighed på sociale medier. Forslaget endte med at hedde L 146, men i dag, et par måneder senere, er det stort anlagte lovforslag om regulering af sociale medieplatforme lagt i graven, fordi det ikke kan godkendes af EU-Kommissionen.

Efter en uges stormvejr om DR-programmet Ellen Imellem, er der snart ingen tvivl om, at en hel masse forskere mener, at programmets påståede satire er et fejt forsøg på at lokke den seriøse forskning i fordærv. Frihedsbrevet har spurgt skeptikerne – dem, der lokker forskerne ind i et bagholdsangreb ved at stille dem spørgsmål gennem værtens øresnegl – om de egentlig synes, at programmet satire, og om de føler sig udstillet. Det korte svar er nej, de føler sig ikke udstillet, og nej, de synes ikke, at programmet er satire. Og på den måde er de sådan set enige med forskerne.

Da det nye medieforlig for 2022-2025 med hiv og sving blev færdigforhandlet og fremlagt i lørdags, var det under overskriften “Den demokratiske samtale skal styrkes”. Flere steder i aftalen betones mediernes ansvar for den demokratiske samtale, og det står klart, at techgiganterne fylder for meget, og at lokalmedierne har trange kår. Der står også klart, at de presseetiske regler skal styrkes og have en tydeligere virkning. Der er altså et problem med mediernes etik, og aftalen indeholder en plan om at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan man kan rette op på problemet. Men hvad er det for et problem? Det har Frihedsbrevet spurgt aftalepartierne om, og det korte svar er kryptisk: De ved, at der er et problem – de ved bare ikke helt, hvad det er.

Fredag udgav Socialdemokratiet det første afsnit af podcastserien Statsministeren Spørger med Mette Frederiksens som debuterende vært på sit helt eget program. Frihedsbrevet har talt med programmets første gæst og chefredaktør på Dagbladet Information, der udover at deltage i snakken om alt fra Vestens rolle i verden til klimakampen også inspirerede statsministeren til overhovedet at gå i gang med lydprojektet. Frihedsbrevet har blandt andet spurgt Rune Lykkeberg, om han ikke frygter at agere nyttig idiot for Mette Frederiksens PR-strategi.

Det tog en uge for den nyslåede kulturordfører Ida Auken (S) at havne i sin første kulturkrig. Auken harcelerede mod forfatteren Carsten Jensen, der er en del af den klimaaktivistiske forfattergruppe Forfattere Ser Grønt, fordi han 6. maj blev anholdt i forbindelse med en klimademonstration ved Slotsholmen i København. “Totalteater,” sagde Ida Auken om Carsten Jensens metode, og forfatteren har den anden vej sagt, at Auken er en stor del af problemet, når det kommer til klimaaktivisternes mistro til politisk handling.

Verdens største humanitære hjælpeorganisation, Røde Kors, går længere end andre organisationer, når det kommer til at skaffe nødhjælp til krigens ofre i Ukraine. Røde Kors bruger nemlig billeder af grædende børn i deres indsamlingsmateriale. Børn, der står alene i billedet med tårerne trillende ned ad kinderne. Og billederne er ikke taget af Røde Kors selv, men er derimod handlet hos billedbureauer. Det betyder, at nødhjælpsorganisationen ikke selv ved, hvem børnene er, og ikke selv har fortalt forældrene, at deres børn bliver brugt i en kampagne.

Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tidligere på foråret trak sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, havde størstedelen i de øverste cheflag under hende allerede forladt skuden. Det viser en aktindsigt hos kommunen. I alt er 17 ud af 22 center- og kontorchefer og direktører stoppet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden under Cecilia Lonning-Skovgaard, der tiltrådte som borgmester den 1. januar 2018 og gik af den 15. marts 2022.

I foråret 2021 indsamlede DBU 28.189 kroner i forbindelse med salget af 11 fodboldtrøjer, som de danske landsholdsspillere i fodbold havde haft på inden en kamp mod Moldova. På trøjerne stod der Football supports change, og lige præcis forandring var også formålet med indsamlingen. Alle pengene blev nemlig sendt videre i systemet til at etablere et center for migrantarbejdere i Qatar. Men her, over et år senere, er migrantarbejdercenteret i Qatar stadig et fatamorgana for de hårdt prøvede og underbetalte arbejdere i VM-værtslandet, der stadig ikke har et sted at gå hen, hvis de er blevet dårligt behandlet eller vil søge rådgivning om deres rettigheder. Pengene er nemlig strandet på en bankkonto i Schweiz, fordi styret i Qatar stadig ikke har tilladt migrantcenteret.

Manderollens privilegerede tilværelse er de seneste uger – og mange år forinden, hvis man har det lange lys på – blevet diskuteret heftigt i litteraturmiljøet. Med bogen To the Modern Man har forfatter Kristina Nya Glaffey smidt en mindre håndgranat ind i kønsdebatten, og bogen går nu på runde mellem forfatterkollegerne og i bogtillæggene, hvor den får overvejende ros for sit ekvilibristiske, kompakte sprog og sin sydende sarkasme, mens den i andre hænder læses som en primitivt latterliggørende, mandehadende pamflet, der slet ikke forstår, hvordan mænd er. Frihedsbrevet har talt med Kristina Nya Glaffey, der er overrasket over modtagelsen, og så mener hun, at hun nok har ramt lidt mere plet med mandekritikken, end hun havde regnet med. Det viser sig også, at Glaffey ikke – som i overhovedet ikke og af princip – selv ser satire, hvis den er lavet af mænd.

Dansk Boldspil Union er skuffet over, at den danske fodboldspiller Nadia Nadim er blevet ambassadør for VM i Qatar. DBU udtrykker skuffelse over, at Nadim promoverer VM i Qatar, fordi det går imod den kritiske dialog, som DBU gerne vil føre. Men spørgsmålet er, om DBU helt kan undgå selv at bidrage til promoveringen af VM i Qatar, når de sender herrelandsholdet afsted.

I dag tager Nationalmuseet hul på en stor fyringsrunde. I dag er det lederne, der står for skud. I starten af maj bliver det medarbejdernes tur. “Det er en tragisk situation. Det er jo frygteligt. Det er også gode folk, der er blevet afskediget,” siger museumsdirektør Rane Willerslev til Frihedsbrevet. “Det handler om at prøve at skære nogle ting fra, for der er jo færre hænder til at udføre opgaverne. Og det, tror jeg, er enormt vigtigt at sige, at der er noget, vi må være mindre ambitiøse omkring.”

Det skulle have været et år med personlig udvikling og politisk engagement. I stedet blev det et år fyldt med mistrivsel. I denne artikel står tre kvinder frem med navn og fortæller, hvordan de oplevede at være en del af organisationen Danske Skoleelever. Dengang for fem år siden var de 16 år.

Efter en række opsigtsvækkende sager om aflysning af russiske kunstnere uden tilknytning til det officielle Rusland og anklager om automatisk censur af russere i dansk kulturliv, afviser kulturordfører i Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær blankt, at regeringen har “noget som helst” ansvar for sagerne. Dette på trods af at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) opfordrede Musikhuset Aarhus til at aflyse Den Russiske Nationalballets opsætning af Svanesøen og i den forbindelse også opfordrede de danske kulturinstitutioner til at overveje, hvad “man vil lægge navn til”.

Cinemateket i København har droppet fire russiske produktioner for at “ramme Rusland på økonomien”. Aflysningen af filmen Wings er især bemærkelsesværdig, fordi den er instrueret af Larisa Shepitko, der er fra Ukraine. “Det kan du godt stille alle mulige spørgsmål til, men det handler simpelthen om økonomien,” siger Pernille Schütz, chef for Cinemateket. 

Man siger, at hun næres af konflikter. Og at hun kan blive ubehagelig, når hun vil have sin vilje. En kulturredaktion, der egentlig ikke havde haft hang til drama, følte sig kørt ned under gulvbrædderne, efterladt i granatchok af kulturredaktør og redaktionschef Anne Sophia Hermansen, der har været en af Danmarks mest kendte debattører gennem mange år.

Wrestling – altså rigtig wrestling, som man kender det fra USA – er på vej frem i Danmark med fire danske wrestlingforbund og udsolgte events året rundt. Frihedsbrevet var i Pumpehuset i København til et udsolgt såkaldt Bodyslam-arrangement for at følge lille Danmarks store håb: Carlos Zamora, som nogle måske kender fra realityprogrammet Paradise Hotel.

Mediet Den Korte Avis bragte i en artikel i onsdags en række videoer af russiske krigsfanger, der angiveligt skulle være taget til fange af den ukrainske sikkerhedsstyrke. “Det er ulovligt,” lyder vurderingen fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, forsker ved Forsvarsakademiet og ph.d. i folkeret med speciale indenfor krigens love. Ralf Pittelkow, der er ansvarshavende chefredaktør på mediet, oplyser efter Frihedsbrevets henvendelse, at Den Korte Avis har slettet artiklen fra deres hjemmeside på baggrund af en henvendelse fra en læser.

Mens den rigtige, blodige krig står på i Ukraine, føres der sideløbende en anden, blødere krig i resten af Europa. Kulturkrigen er i gang, og flere og flere russiske kunstnere, sportsudøvere, malere, balletdansere og musikere bliver bandlyst, som minutterne skrider frem.