Mathias Blædel

De statsfinansierede universiteter har tabt 594 millioner kroner i 2022 på at spekulere i aktier og obligationer. Det sker samtidig med, at flere af landets universiteter i forvejen bokser gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen. En intern mail afslører, at en af landets absolut mest magtfulde embedsmand – for flere år siden – i skarpe vendinger advarede mod investeringerne.

Den kendte tv-vært Claus Elming har fundet sig en lukrativ sidegesjæft. Velgørenhed. Igennem velgørenhedsorganisationen KidsAid har Elming faktureret skatteyderne i Aarhus tusindvis af kroner for at stille op til et arrangement for udsatte på et bosted. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af en aktindsigt hos kommunen. Det er på trods af, at den tidligere Vild Med Dans-vært tidligere har bebudet, at KidsAids mange kendisambassadører stiller op til velgørenhed gratis. Overfor Frihedsbrevet nægter både KidsAids sekretariatschef og bestyrelsesformand, at organisationen har haft noget at gøre med det skatteyderbetalte arrangement, men Aarhus Kommune fastholder, at de har købt en ydelse af KidsAid i form af underholdning.

Den kontroversielle byggematador og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard gik ud i et opsigtsvækkende forsvar i en skandalesag for Aalborg Kommune, som i flere år havde brudt loven. 14 dage senere fik han byggetilladelse. Ifølge eksperter er det et mudret forløb.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har brugt kommunalt ejede lokaler til at mødes med de hemmelige sponsorer i borgmesterens pengeklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af lækkede dokumenter, der viser, at borgmesteren i mindst et tilfælde har inviteret til møde i den kommunalt ejede virksomhed Aalborg Havns lokaler. Flere eksperter kritiserer i skarpe vendinger havnen og borgmesteren, som Venstre også peger fingre ad.

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.

Velgørenhedsorganisationen KidsAid Danmark samler hvert år millioner af kroner ind til syge og udsatte børn, og ofte er det med hjælp fra nogle af Danmarks største kendisser. Men organisationen bruger samtidig millioner af kroner på fester, hoteller og underholdning, viser en gennemgang af regnskaberne. Nu kritiserer en lang række af landets førende eksperter inden for velgørenhed og bogføring organisationen for at have uigennemsigtige regnskaber, og samtidig sår de alvorlig tvivl om, hvor mange penge der reelt tilfalder børnene.

Man har et standpunkt, til man tager er nyt. For to måneder siden argumenterede den mangeårige toplobbyist Lars Aagaard – midt under valgkampen – for, at det statslige ejerskab af Ørsteds havvindmølleforretning skulle afhændes. Det var helt og aldeles forkert og dumt, når partier som Socialdemokratiet argumenterede for, at Ørsteds vindmølleforretning var kritisk infrastruktur, som ikke skulle på udenlandske hænder. “Den type protektionisme vil skade Ørsted og den grønne omstilling helt enormt,” argumenterede Lars Aagaard, der i 12 år har været topchef i lobbyvirksomheden Dansk Energi, i et indlæg i Berlingske. Onsdag blev Lars Aagaard ny klima-, energi-, og forsyningsminister. Ministerudgaven af Lars Aagaard har ikke samme lyst til at tale om salg af Ørsted, som lobby-Lars Aagaard havde. “Det har jeg ingen kommentarer til i dag,” lød det kortfattede svar fra Lars Aagaard, der er hentet ind som minister af Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmusen, ved onsdagens ministeroverdragelse.

Da staten Danmark i 2019 købte den udtjente cirkus-kamel Ali, var det muligvis et forvarsel om, hvad der ville ske en kold decemberdag i et tilstødende lokale til statsministerens embedsbolig Marienborg. Her kunne Mette Frederiksen, Jakob-Ellemann Jensen og Lars Løkke Rasmussen onsdag præsentere Danmarks nye SVM-regering. Tre partier, tre forskellige partiprogrammer og tre vidt forskellige partiformænd. Så skal der sluges kameler for at få puslespillet til at gå op – og det er blevet til nogle store af slagsen. Frihedsbrevet har samlet et overblik over nogle af de største kameler, der måtte tygges og synkes, på vejen til en bred regering hen over midten.

Gennem en årrække har bryggerigiganten Carlsberg afholdt gratis julefrokoster og påskefrokoster for en række journalister ved erhvervsmedier som eksempelvis Børsen, hvor deltagerne fik en eksklusiv ølsmagning. En chefredaktør på et konkurrerende medie tager kraftigt afstand fra arrangementerne, som han mener, at uafhængige journalister bør holde sig langt fra. Carlsberg har nu taget et opgør med den slags events, lyder det fra bryggeriet.

Gennem en længere årrække har lobbyisterne i Bryggeriforeningen sponsoreret middage, drikkevarer og stillet lokaler gratis til rådighed, når en række af Folketingets partier har afholdt eksempelvis gruppemøder og i enkelt tilfælde en sommerfest. Det kan Frihedsbrevet afdække på baggrund af samtaler med en lang række kilder med kendskab til arrangementerne, og flere partier bekræfter nu Bryggeriforeningens praksis. Eksempelvis afholdt Det Konservative Folkeparti i 2020 gruppemøde i øl-lobbyens lokaler, hvorefter politikerne og deres ægtefæller fik serveret middag på bryggeriernes regning. Det bekræfter partiets pressechef Filip Lauritzen, da Frihedsbrevet præsenterer ham for oplysningerne.

Aalborg Kommunes eventchef, Søren Thorst, slipper med en advarsel for ikke at have fulgt administrative procedurer og forretningsgange ved brugen af sit kommunale mastercard. Det oplyser Aalborg Kommune, efter kommunen i går offentliggjorde en revisionsrapport af eventområdet, som er blevet udarbejdet sammen med revisionsfirmaet Deloitte. Rapporten kommer, efter at flere medier, herunder Frihedsbrevet, har beskrevet, hvordan eventchefen har brugt tusindvis af skattekroner på middage, pubcrawls og hoteller, men hvor der ikke har været bilag for de store udgifter.

Det var kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der personligt stod for at godkende, at han selv og 16 andre ansatte i Aalborg Kommune brændte godt 125.000 kroner af på en studietur til Holland med en lang række besøg på restauranter og barer til sent ud på natten. Det er problematisk og i strid med tanken bag de regler, der er på området, når Christian Roslev både er med på studieturen og sidenhen selv godkender de udgifter, der er blevet afholdt. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

I dag er der ingen, der kan svare på, hvad skatteyderne i Aalborg Kommune fik for pengene, da kommunens eventchef købte 24 fadøl, drinks og vin til et selskab på fire. Ud over eventchef Søren Thorst deltog pensionerede kommunaldirektør Jens Kristian Munk samt kommunens daværende vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen og Aalborgs mangeårige S-borgmester Henning G. Jensen i den våde middag på restaurant Strandpavillonen. Alligevel mener Henning G. Jensen, at det var helt på sin plads, at det tørstige selskab tørrede regningen af på borgerne i Aalborg.

I flere år har skatteborgerne i Aalborg – uden at vide det – været de glade givere, når kommunens eventchef, Søren Thorst, er draget på den ene pubcrawl efter den anden i ind- og udland og har indtaget eksklusive middage, hvor formålet og gæstelisten fortoner sig i uvisheden, mens alkoholindtaget derimod har været anderledes konkret og massivt. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre på baggrund af aktindsigter i de udgifter, som Søren Thorst har afholdt på det kommunale mastercard, Aalborg Kommune har udstyret ham med. I alt har Søren Thorst brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Med andre ord er det uklart, hvad pengene præcist er brugt på.

Den profilerede advokat Lars Lindencrone Petersen er en af hovedpersonerne i det spektakulære slagsmål mellem Skatteministeriet og advokatfirmaet Bech-Bruun, der handlede om den dobbeltrolle, Bech-Bruun havde i udbyttesagen, hvor 12,7 milliarder kroner forsvandt fra statskassen. Han stod i flere år stejlt på, at der ikke var noget som helst at komme efter. Branchens egen vagthund, Advokatnævnet, og både Østre Landsret og Højestret så markant anderledes på det. Med syvtommersøm er det slået fast, at Lars Lindencrone Petersen og tre andre advokater fra Bech-Bruun havde en interessekonflikt, hvilket de har fået bøder for. Men når andre advokater nu skal granskes af Advokatnævnet for netop interessekonflikter, så bliver det Lars Lindencrone Petersen, der skal være med til at vurdere, om der er noget at komme efter. Han er nemlig blevet indlemmet i Advokatnævnet, mens han havde en verserende sag mod selvsamme nævn, som han i dag har tabt.

Da topadvokaten Johan Schlüter i 2018 blev dømt for omfattende svindel, blev han sat i skammekrogen. Selvom advokaten slap med en betinget fængselsdom på fire år, kom han uden for det gode selskab. Men han fortsatte med at være involveret omkring nikotinvirksomheden Considaret, der blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Her har han fortsat spillet en rolle som en form for rådgiver for virksomheden, hvor han indtil 2017 var bestyrelsesformand.

Radikale Venstres partileder, Sofie Carsten Nielsen, kan arbejde uden at betale skat, som Frihedsbrevet kunne afsløre onsdag. Men det kan Socialdemokratiets Ida Auken tilsyneladende også. Hun har – ligesom Sofie Carsten Nielsen – arbejdet for netværksvirksomheden Samuelsen, hvor hun har ledet et miljøpolitisk netværk. I stedet for at blive beskattet er pengene blevet overført som en donation til hendes egen støtteforening, Foreningen Grøn Omstilling. Men der skulle være betalt skat, lyder vurderingen fra flere eksperter. Ifølge skatteadvokaten Michael Bjørn Hansen er der endda tale om “forsøg på skattesvig”.

Hvem kan arbejde uden at betale skat? Det kan lederen af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der nu bliver centrum for en opsigtsvækkende sag om mulig skattefusk. For den radikale leder betalte ikke én krone i skat af de penge, hun tjente som mødefacilitator i netværksvirksomheden Samuelsen. I stedet blev de 47.000 kroner, hun fik for at arbejde som mødeleder til arrangementer, kanaliseret direkte ind i den radikale valgkamp som en donation i 2019. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Der er udbrudt åben krig mellem den absolutte top i Danmarks næststørste fagforening HK. HK’s forbundsformand Anja C. Jensen langer kraftigt ud efter HK Privats formand Simon Tøgern. Det sker, efter at HK Privat mandag udsendte en højst usædvanlig pressemeddelelse, hvor man langede ud efter HK Privats egne medarbejdere. Tidligere i oktober nedlagde op mod 400 medarbejdere arbejdet i protest mod arbejdsmiljøet under kommunikationschef Anette Claudi. Også formand i HK Privat Simon Tøgern fik kritik for at se igennem fingre med medarbejderklager og advarsler om dårligt arbejdsmiljø under Anette Claudi. I dag tog sagen så endnu en drejning. Anette Claudi fratræder sin stilling, fordi hun ikke længere har tillid til medarbejderne.

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Investeringsguruen Mads Christiansen er anset for at kunne forvandle opsparinger til millioner og give penge vokseværk. Blandt andet er han kendt fra podcasten Millionærklubben og bestrider direktørstillinger i investeringsvirksomhederne NewDeal Invest og Pengemaskinen. Og så har han en smart fidus, som han ikke taler så højt om. En fidus, som malker sundhedsvæsenet for millioner af skattekroner, men som beriger ham selv. Dokumenter fra Region Midtjylland afslører nemlig, hvordan Mads Christiansen gennem sit selskab Mads007 tjener styrtende ved at bijobbe som vagtlæge. Alene det seneste år har han tjent over to millioner kroner, og Frihedsbrevets aktindsigt viser desuden, at han kan score helt op til 270.000 kroner om måneden for at passe vagtlæge-telefonen i sin fritid.

Den danske virksomhed Considaret, der vil være “tobaksbranchens modstander nummer et”, har lidt af et vidundermiddel på hylderne. Det røgfrie og nikotinholdige Tobacco Puff-produkt, som virksomheden har opfundet, kan være med til at få rygere væk fra cigaretterne og giver færre negative partikler end almindelig, frisk luft, mener virksomhedens direktør Carsten Leonhard Knudsen. Men fortræffelighederne stopper ikke der. For det kan i teorien også hjælpe mod demens, har Carsten Leonhard Knudsen fortalt i investormateriale, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Der er ugler i mosen hos “tobaksbranchens modstander nummer et”, virksomheden Considaret, der laver et røgfrit alternativ til cigaretter. Den amerikanske fond Foundation for a Smoke-Free World (FSFW), der var udset til at spille en nøglerolle i at gøre Considaret til et dansk eksporteventyr, kan ikke genkende at skulle have samarbejdet med Considaret eller have givet penge til den danske virksomhed. I internt materiale, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, har Considaret og direktøren, Carsten Leonhard Knudsen, ellers adskillige gange fremhævet, hvordan et samarbejde med den amerikanske fond, der er finansieret af verdens største tobaksproducent, Philip Morris, skulle udbrede Considarets produkt. Fonden skulle være med til at distribuere Considarets flagskibsprodukt tobacco puff i hele verden, fremgår det af investormateriale. Det bestrider fonden, som i det hele taget afviser at distribuere og producere produkter.

På vaskeægte Lars Larsen-manér tonede han i bedste sendetid frem på skærmen i det populære tv-program Løvens Hule i begyndelsen af 2019. “Vi mener, vi har et rigtig godt tilbud til jer,” proklamerede Carsten Leonhard Knudsen, der præsenterede sig som serieiværksætter over for de fem løver. Som direktør for den bornholmske virksomhed Considaret, der bl.a. producerer såkaldte tobacco puffs, kom han med et alternativ til cigaretter. “Et tobaksprodukt, som er røgfrit, som ikke slår folk ihjel” sagde han. Da én af de fem løver, den profilerede iværksætter Jesper Buch, ad to omgange insisterende spurgte, hvad serieiværksætteren tidligere havde haft succes med, var der noget, han veg udenom at fortælle. Carsten Leonhard Knudsen er en falleret ejendomsmatador, der i begyndelsen af finanskrisen efterlod sig en trecifret milliongæld, blandt andet til Roskilde Bank. Senere fik han gældssanering. Og så har han et hav af konkurser bag sig.

Danmark skal tage den kritiske dialog og lægge pres på Qatar forud for det kontroversielle VM i fodbold, der starter den 20. november i ørkenstaten. Det budskab har kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) gentaget igen og igen. Men kulturministeren havde ikke tid til at mødes med Qatars VM-chef Hassan Al-Thawadi, der under sit to dage lange besøg i Danmark ønskede at mødes med ministeren for at have en åben og transparent diskussion om VM. På selve dagen for Hassan Al-Thawadis besøg i Danmark skrev Kulturministeriet, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ministeren havde en fyldt kalender. Dagen før havde hun ellers talt om vigtigheden af at tage debatten.

Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen lægger ikke fingrene imellem i kritikken af regeringen, der holder fast i at anlægge en gasledning mellem Sydsjælland og Lolland-Falster, efter prisen på den omstridte gasledning atter er steget, som TV2 Øst kunne rapportere i weekenden. Prisen på gasledningen, der tilgodeser landets næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar, er vokset med 409 millioner kroner, fremgår det af en redegørelse, der er givet til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget fredag. Den nye overskridelse betyder, at den samlede regning – efter flere korrigerede budgetter – lige nu forventes at lande på 1,455 milliarder kroner. Det er næsten 800 millioner kroner dyrere, end da regeringen den 1. februar 2021 første gang præsenterede ledning.

Der var ikke plads til dem i fængslerne. Det kan coronabedragere prise sig lykkelige for i dag. Det står klart efter en opsigtsvækkende og principiel dom fra Højesteret, der blev afsagt fredag middag, hvor to personer dømt for svindel med hjælpepakker fik klækkelig strafrabat. I den ene af de to sager slipper en person, der er dømt for svindel med hjælpepakker for 1,6 millioner kroner, helt fra at komme i fængsel, selvom vedkommende i Landsretten havde fået 2 års ubetinget fængsel. I stedet står dommen nu på 200 timers samfundstjeneste. Baggrunden for dommen fra Højesteret er, at den særligt skærpede straf, der som hastelovgivning blev vedtaget i begyndelsen af pandemien og gav mulighed for firedobbelt straf, ikke længere er en mulighed, fordi politikerne opdagede, at der simpelthen ikke var plads i fængslerne.

Mystikken breder sig om den meget omtalte ferie, som De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og en højtprofileret feriedelegation var på i Den Dominikanske Republik i februar 2018. Gruppen talte blandt andre daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, daværende socialminister Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsens ægtefælle Josue Medina Vasquez Poulsen samt den konservatives partiformands private ven Frans Hammer Hjorth, der under besøget fejlagtigt blev præsenteret som “vicesportsminister i Danmark”. Gruppen, herunder Søren Pape Poulsens ægtefælle, var også til privat middag med daværende præsident Danilo Medina og udenrigsminister Miguel Vargas. Desuden poserede Inger Støjberg med Marjorie Espinosa, der var viceminister med ansvar for migration, som delegationen også var til møde med, og de mødtes også med viceudenrigsminister Hugo Riviera, viser billedmateriale.

Det var ikke hvem som helst, den konservative partiformand Søren Pape Poulsen trykkede hænder med under sin meget omdiskuterede private ferie i Den Dominikanske Republik i 2018, mens han var justitsminister. Under besøget poserede Søren Pape Poulsen med justitsministeren i Den Dominikanske Republik Jean Alain Rodríguez Sánchez, der i dag er hovedmistænkt i en kæmpe korruptionssag i det caribiske land. En sag, der strækker sig fra 2016 til 2020. Selvom Søren Pape Poulsen var på ferie, aftalte han og Jean Alain Rodríguez Sánchez at styrke det internationale samarbejde på retsområdet mellem Danmark og Den Dominikanske Republik. Det viser sagens dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Ifølge en pressemeddelelse fra justitsministeriet i Den Dominikanske Republik deltog flere afdelingschefer fra ministeriet desuden i mødet.

Da Folketinget i begyndelsen af pandemien efter en hastebehandling kraftigt skærpede straframmen, så svindel med hjælpepakker kunne straffes firedobbelt, gjaldt det om at sende et stærkt signal. Men de hårde straffe var tilsyneladende så hårde, at det forværrer situationen med overfyldte fængsler betragteligt, som justitsminister Mattias Tesfaye (S) har forklaret til Folketingets Retsudvalg. Derfor kan personer, der nu bliver dømt for svindel med coronahjælpepakker, maksimalt straffes dobbelt så hårdt i modsætning til en firedobling af straffen. Det efterlader et kaos, der i dag betyder, at coronasvindlere får rabat i forhold til før, og at svindlere dømt med firedobbelt straf, der har anket sagen, får rabat.

I dag er det 601 dage siden, at det engang så celebre ejendomsmæglerpar Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard den 6. januar 2021 blev anholdt og sigtet for at have forsøgt af få fingrene i millioner af kroner fra corona-hjælpepakker ulovligt. Sidste efterår færdiggjorde Københavns Politi efterforskningen af ægteparret med en klar konklusion: Parret skulle i fængsel, fremgik det af anklageskriftet. Og straffen skulle følge den mulighed, der var, for at straffe svindel med hjælpepakker fire gange hårdere end tilsvarende forbrydelser. Desuden skulle Peter Norvig have en tillægsbøde på fem millioner kroner. Men der er endnu ikke faldet dom i sagen, der slet ikke har været ført for retten. Og det er uvist, hvornår det sker, oplyser Københavns Politi. Forklaringen skal findes i, at de danske fængsler er fyldt til bristepunktet. Derfor er loven nu blevet lempet, så coronasvindel ikke længere kan straffes fire gange så hårdt, men dobbelt så hårdt.

Jakob Dedenroth Bernhoft er et af de navne, der ofte går igen, når journalister skriver om økonomisk kriminalitet. På få år er juristen, der ejer firmaerne Revisorjura, Fraud React og Whistlesoft, blevet en af mediernes foretrukne eksperter til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til hvidvask eller underslæb. Desuden underviser Jakob Dedenroth eksempelvis revisorer i, hvordan de overholder lovgivningen. Tilsyneladende har han knap så godt styr på sin egen butik. Han har nemlig overtrådt momslovgivningen i selskabet Whistlesoft, der leverer systemer til whistleblowerordninger til virksomheder og myndigheder, som netop skal leve op til lovkrav og have orden i penalhuset.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde fået nok. Grænsen var nået, tordnede ministeren i et Facebook-opslag i april sidste år. Han havde ikke konkrete planer. Men vagthunden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle i en rapport gå bankernes negative renter i sømmene for at undersøge, om de banker, ministeren udskammede for at være grådige, satte egen indtjening over hensynet til kunderne. I sidste uge landede den længe ventede rapport. Men den bekræftede ikke ministerens tese om, at bankerne tjente for meget til at retfærdiggøre at tage sig betalt for at holde på småspareres penge. Det efterlader et lidet flatterende billede af Simon Kollerup og hans korstog.

Ejendomskongen Jesper Skovsgaard er en kontroversiel erhvervsmand. Samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident, problemer med at betale underentreprenører og meget utilfredse kunder klæber til ham. Nu kan Frihedsbrevet afsløre en lyssky forretningsmodel, som handler om, at der på ejendomme skulle pyntes på virkeligheden ved at indsætte ikke-rigtige lejere.

Byggematador Jesper Skovsgaard er ikke en populær mand i den nordsjællandske kommune Egedal, hvor mange boliger fra hans selskab 2E er skudt op de senere år. Senest har den kontroversielle ejendomskonge været involveret i en højspændt strid med kommunen og en række lejere, hvor han ifølge Egedal-borgmesteren, Vicky Holst Rasmussen (S), ikke har holdt, hvad han har lovet, hvilket fik borgmesteren til at kalde Skovsgaard og 2E for "banditter i habitter". Men byggematadoren og borgmesteren er ikke færdige med hinanden. 2E har nemlig vundet et udbud, hvilket betyder, at der skal opføres over 200 nye boliger.

Byggeri af absolut højeste kvalitet, tilfredse kunder og en hæderlig virksomhed. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de mærkater, Jesper Skovsgaard sætter på sin virksomhed, ejendomskoncernen 2E. Flere forskellige kilder, der har gjort deres egne erfaringer med Jesper Skovsgaard og 2E, beretter dog om en helt anden historie. En kommunaldirektør, en borgmester og en børnefamilie fortæller om det, de oplever, som en udspekuleret forretningsmodel, brudte løfter og problemer som skimmelsvamp i tredje afsnit af Ulven fra Aalborg, Frihedsbrevets podcastserie om den aalborgensiske byggematador Jesper Skovsgaard, der ved sidste folketingsvalg var blandt de største støtter til Socialdemokratiet.

Den nordjyske byggematador Jesper Skovsgaard er kendt for lidt af hvert: Problemer med illegal arbejdskraft, et samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident og økonomiske bånd til Socialdemokratiet. Nu kan Frihedsbrevet – i vores nye podcastserie – Ulven fra Aalborg – fortælle en ny og opsigtsvækkende historie om den kontroversielle rigmand.

Folkeoplysning om sundheden i Danmark. Promovering af uddannelsen som cykelmekaniker. Og et bidrag til en folkefest.

Der er mange forklaringer på, hvorfor fagforeningen Dansk Metal brugte millioner af medlemskroner på at blive dansk landesponsor for Tour de France, da verdens største cykelløb i sidste weekend lagde vejen forbi Danmark.

Ifølge næstformand René Nielsen betalte Dansk Metal et hemmeligt millionbeløb for sponsoratet, der stod på under de tre etaper, der foregik på de danske landeveje.

Men det var ikke for at få flere medlemmer, at fagforeningen betalte den franske virksomhed ASO, der er løbsarrangør på Tour de France.

“Vi har sat en masse fokus på sundhed. Det er det, der har handlet om,” forklarer René Nielsen, der ikke vil sætte kroner og øre på, hvad Dansk Metal betalte.

“Vi synes, vi har fået det til en god pris. Jeg kan sige, at vi har givet langt mindre, end vi har fået eksponering for,” siger Dansk Metal-næstformanden, der dog svarer nej til, at der var tale om et tocifret millionbeløb.

Den mangeårige fagforeningsboss John Stolberg er under anklage for i en periode på 10 år ulovligt at have kanaliseret millioner af kroner fra hans nu tidligere arbejdsgiver ud til sig selv. Fagforeningen mener, at John Stolberg uberettiget har hevet 3,7 millioner kroner ud til sig selv, herunder tre millioner fra Kommunikation og Sprog samt omkring 770.000 kroner fra forsikringssamarbejdet Service 2, som fagforeningen var medejer af, og som John Stolberg var direktør i.

Luftfartsselskabet SAS kæmper med næb og kløer for at overleve. Tirsdag klokken 24.00 kan planen for at overleve lide et alvorligt knæk. Her er varslet pilotstrejke, som ifølge SAS kan “risikere hele virksomhedens fremtid.”

Statsminister Mette Frederiksen afviser ethvert kendskab til et samarbejde mellem byggematadoren Jesper Skovsgaard, der ved sidste valg var blandt Socialdemokratiets vigtigste økonomiske støtter, og byggefirmaet NCN Byggeri, som er ejet af Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er Hells Angels-præsident på Fyn. Det fortalte statsministeren på Folkemødet på Bornholm, da Frihedsbrevet præsenterede hende for oplysningerne.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns brug af skattekroner tager en ny drejning. For under et officielt besøg i Kenya tilbage i marts fandt fødevareministeren nemlig også tid til at besøge den kulørte erhvervsmand Karsten Rees safaripark, viser en række bilag. Ifølge ministeren selv kunne dele af besøget “minde om” en reel safari, men var det ikke. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i en række dokumenter, som viser, at ministeren og hans delegation lejede et privatfly til 12 personer for at flyve de ca. 200 kilometer fra Kenyas hovedstad, Nairobi, til det populære safariområde Masai Mara, hvor Karsten Rees safaripark har hjemme.

Regeringen har ikke spillet med åbne kort om processen bag den kontroversielle gasledning til Lolland-Falster, der tilgodeser Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar. Det mener Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der nu forsøger at samle et flertal uden om regeringen for at omgøre beslutningen.

Der føjes nu et opsigtsvækkende nyt lag til fortællingen om den kontroversielle gasledning, som regeringen har besluttet at etablere på Lolland-Falster til stor gavn for landets næststørste klimasynder i skikkelse af sukkerfabrikken Nordic Sugar. For allerede flere måneder inden beslutningen officielt blev vedtaget og meldt ud, indgik ledende embedsfolk i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i et særdeles tæt parløb med fabrikken Nordic Sugar, som har store økonomiske interesser i gasledningen.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

Det er en lukrativ tjans at være ansat i det grønlandske selskab Nuuk City Development, der er involveret i en skandalesag i Grønland, hvor flere har mistet jobbet den seneste tid. Det kommunalt ejede ejendomsselskab, som har flere danske bestyrelsesmedlemmer, er under mistanke for sammenblandet økonomi og for at have gennemført en række projekter uden politisk godkendelse. Selskabets seks fuldtidsansatte delte 7,3 millioner kroner mellem sig i 2020 eksklusiv pension, viser regnskabet.

En dansk pensionskassedirektør bliver nu hvirvlet ind i en voksende skandalesag i Grønland, som i sidste uge kostede en borgmester jobbet. For Peter Olsson, ejendomsdirektør i en af landets største pensionskasser AP Pension, har siden 2019 haft en bestyrelsespost i det stormombruste, kommunale ejendomsudviklingsselskab Siorarsiofik – Nuuk City Development.AP Pension profilerer sig på ansvarlighed og samfundsansvar og er “tæt forbundet med det danske velfærdssystem”. Nuuk City Development er i søgelyset for det stik modsatte. Selskabet spiller en hovedrolle i en spektakulær sag, som kommer til at koste de grønlandske skatteydere millioner og atter millioner de kommende år.

Alt var klappet og klar til underskrift, da ejendomsudvikleren Martin Nielsen indgik en aftale med Aalborg Kommune om at købe et areal til parkeringspladser ved Aalborg Havn.

Eller rettere sagt: Det troede han, at alt var.

For kommunen endte med at hæve prisen og vilkårene. Og tilsyneladende havde Asger Enggaard, en af Nordjyllands rigeste mænd og ejer af storentreprenøren A. Enggaard, et tungtvejende ord.

I en mail afsendt en sen nattetime gjorde han kommunen opmærksom på, hvilken pris han mente, kommunen skulle sælge grunden for til Martin Nielsen.

Det fremgår af dokumenter, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

“Jeg sidder med en følelse af, at nepotismen lever i bedste velgående, og at kommunen konstant klapper ting af med Enggaard og Asger Enggaard selv,” lyder kritikken fra Martin Nielsen.

Kommunikationsfirmaet Ulveman & Børsting fortalte aldrig TV 2 om firmaets hemmelige rolle som rådgiver for både TV 2 og B.T.’s daværende chefredaktør Michael Dyrby i forbindelse med en meget omtalt metoo-dokumentar om sexisme på TV 2 i de år, hvor Michael Dyrby var nyhedsdirektør. Men hos DI Rådgiverne er det ikke en sag, der skal undersøges nærmere. Det skyldes, at Ulveman & Børsting ikke er medlem af DI Rådgiverne, forklarer branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

Indtil videre har Berlingske Medias ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep, ikke sagt en lyd om de udfordringer, som koncernchef Anders Krab-Johansen står i. Og det kommer de heller ikke til, lyder det i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, som adskillige gange har rakt ud til De Persgroep.

Berlingske Medias topchef, Anders Krab-Johansen, er i flere tilfælde kommet med selvmodsigelser og kryptiske svar i sagen om sin hemmelige metoo-rapport og det forløb, der endte med at koste Michael Dyrby jobbet som chefredaktør på B.T. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af mediechefens udtalelser i medierne og over for medarbejdere i Berlingske Media, der udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen.

Lørdag kunne den store tyske tabloidavis Bild Zeitung præsentere et regulært scoop. Avisen kunne afsløre, at den danske erhvervsmand Kurt Bligaard Pedersen var bagmand til en forretningsenhed i organisationen Klimastiftung Mecklenburg-Vorpommern, som på overfladen kæmper for klimaet, men angiveligt er en frontorganisation for Kreml og er kontrolleret af energiselskabet Gazprom, som er ejet af den russiske stat. Nu viser det sig, at skurken i historien, Kurt Bligaard Pedersen, der er formand for Jyske Bank og har en fortid i Gazprom, tilsyneladende er blevet forvekslet med en anden.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, fremlagde allerede i februar konklusionerne i en hemmelig rapport for Berlingskes to chefredaktører, Tom Jensen og Mette Østergaard. Det bekræfter flere kilder over for Frihedsbrevet. De øvrige ansatte i Berlingske Media – som udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen – hørte først om rapporten i sidste uge, efter Frihedsbrevet afslørede dens eksistens.

Tirsdag var en historisk dag for forholdet mellem Danmark og Indien. For første gang i mere end 20 år var der officielt besøg fra den fornemste kant, da den indiske premierminister Narendra Modi indledte et to dage langt statsbesøg i Danmark. Under besøget blev der underskrevet en række partnerskabsaftaler. Men der var én ting, der ikke blev nævnt med et eneste ord: Den betændte udleveringssag af den danske våbensmugler Niels Holck.

Hvis man er kommunalpolitiker og er væk i mere end 14 dage på grund af eksempelvis stress, skal man som udgangspunkt dokumentere, at man er syg. Men det gjorde Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), ikke, da han under stor mediebevågenhed den 20. januar i år meldte ud, at han trak stikket på ubestemt tid. Borgmesteren var sygemeldt fra den 20. januar til den 28. februar, men han indleverede aldrig en lægeerklæring, oplyser borgmesterens forvaltning nu til Frihedsbrevet. Også borgmesteren selv bekræfter, at han aldrig fik lavet en erklæring. Det tyder på, at borgmesteren og kommunen ikke har orden i penalhuset, lyder vurderingen fra flere politikere og eksperter.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, ville undersøge metoo-debattens “guerillahær” på sociale medier i en rapport, han fik lavet i al hemmelighed, efter Michael Dyrby havde trukket sig som chefredaktør på B.T. Sådan lød forklaringen fra Anders Krab-Johansen under et lukket møde med de ansatte på Berlingske i mandags, efter Frihedsbrevet søndag kunne afsløre rapportens eksistens. Ifølge Anders Krab-Johansen var formålet med rapporten at gøre ham generelt klogere på metoo-dækningen og strømningerne på de sociale medier. Det kom blandt andet frem under mødet i mandags, at topchefen var med til at lave en liste med konkrete navne, som skulle have deres adfærd på sociale medier undersøgt. En liste, der udover at tælle chefredaktørerne på B.T., Weekendavisen og Berlingske, også omfattede en række interne og eksterne journalister og debattører, der på forskellig vis havde gjort sig bemærket i metoo-debatten.

Berlingske Media-topchef Anders Krab-Johansen står med utilfredse medarbejdere, der savner svar. Flere af mediekoncernens profiler stiller sig nu frem og kommer med hård kritik af topchefen og den hemmelige rapport om udvalgte chefer og medarbejderes adfærd på sociale medier, som Frihedsbrevet kunne fortælle søndag.

Først var der ugler i mosen. En uge senere var den gal igen. Derfor har Danbolig de seneste uger strittet tre indehavere og mæglere ud. Som Frihedsbrevet har afsløret, har de alle haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti, da de har haft mystiske dobbeltroller, som ikke har været til fordel for sælgerne. Nu reagerer mæglerkædens ejer, nordens største bankkoncern Nordea.

I flere år havde Jesper Skovsgaard forsøgt at få Aalborg Kommune til at give dispensation til at bygge mere, end han måtte på en byggegrund. Uden held, for hver gang han spurgte, var svaret fra kommunen det samme: Nej. Efterfølgende kunne kommunen så konstatere, at Jesper Skovsgaard, som er storsponsor til Socialdemokratiet i Aalborg, havde set stort på de mange afslag. Han havde alligevel bygget ulovligt. Alligevel fik Jesper Skovsgaard tilladelse, efter at han med en række hemmelige donationer havde givet penge til kommunalvalgkampen for Socialdemokratiet i Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Berlingske Medias koncernchef, 55-årige Anders Krab-Johansen, er en af mediebranchens mest magtfulde personer. Både som topchef for Børsen og Berlingske Media har han skåret til, solgt fra og skabt en forretning, der giver overskud. Men han har også provokeret mange med sin hårde og kontante ledelsesstil samt et udtalt behov for kontrol og orden. På baggrund af samtaler med en lang række personer, som kender Anders Krab-Johansen, tegner Frihedsbrevet her et portræt af topchefen og afslører et par af hans største hemmeligheder fra den seneste tid i Berlingske Media.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Aalborg-bykongen Thomas Kastrup-Larsen (S) har været i skammekrogen efter mistanke om en lidt for tæt relation til den lokale rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. En række nye oplysninger viser nu, at samarbejdet mellem borgmesteren og rigmanden er langt tættere, end det hidtil har været kendt i den brede offentlighed. Frihedsbrevet er således kommet i besiddelse af en række dokumenter, som viser, at Jesper Skovsgaard tilbage i november 2014 donerede 450.000 kroner til et overdådigt festfyrværkeri i Aalborg Kommune på foranledning af borgmesteren personligt. Kilder med kendskab til forløbet fortæller uafhængigt af hinanden til Frihedsbrevet, at fyrværkeriet efter deres opfattelse blev sponsoreret for at smøre borgmesteren.

Den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth smurte tykt på, da hun bad den offentlige pengetank Innovationsfonden om millioner af kroner. Over flere omgange præsenterede hun sig selv som indehaver af en beskyttet og respekteret ph.d.-titel i “online læring” fra Aalborg Universitet, viser dokumenter, som vi på Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det havde hun ikke ret til, for hun har nemlig aldrig færdiggjort sin ph.d.-uddannelse, oplyser Aalborg Universitet.

Det er ikke våben, der slår mennesker ihjel. Det er mennesker. Sådan kan man oversætte forretningsfilosofien for den kontroversielle våbenhandler Sam Cummings, der var med til at gøre den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatet til den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s danske venner. For det var gennem selskabet Western Arms Corporation med tætte forbindelser til CIA, at der blev købt 106.000 danske maskinpistoler i begyndelsen af 1950’erne. Våbnene havnede i flere hemmelige CIA-operationer, hvor præsidenter blev væltet, og oprørsgrupper blev bevæbnet.

Domme for hvidvask og omfattende narkokriminalitet, en millionvilla i en københavnsk forstad og falske lønsedler fra statsejede Ørsted. Alt sammen spiller det en nøglerolle i en spektakulær sag med tråde til det københavnske bandemiljø og gadebanden NNV. Staten har nemlig konfiskeret en ejendom i den københavnske forstad Rødovre, købt af en 34-årig kvinde, der på papiret var skattespecialist i Ørsted. Det var hun ikke ifølge Retten i Kolding. Samtidig stammede bolighandlens udbetaling fra bandekriminalitet, viser en dom afsagt i januar, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

En oliepris, der stiger med raketfart, gør i øjeblikket ondt på danske bilejere, når bilen skal tankes op. Men hvad mange ikke ved er, at selvsamme danske skatteborgere ikke blot har bidraget til de udenlandske oliegiganter gennem benzinstanderen på tankstationen. Den danske stat var nemlig med til at give oliegiganter en meget stor økonomisk håndsrækning, da coronakrisen ramte.

Engang arbejdede de tæt sammen. I dag er de ikke ligefrem på julekort. Som henholdsvis formand og topchef i Dong Energy, der i dag hedder Ørsted, arbejdede Fritz Schur og Anders Eldrup tæt sammen, men i dag er der ikke varme følelser mellem dem. Det bekræfter Anders Eldrup med en opsigtsvækkende bredside, som han sender afsted mod Fritz Schur, som han mener kørte ham ud på et sidespor som topchef for den statslige kæmpe.

Et fotografi fra det indonesiske folkedrab afslører nu landets politi tage fanger med danske våben fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat i hænderne. Fangerne, der sidder på ladet af en lastbil på billedet, er fra en kommunistisk ungdomsgruppe. Folkedrabet var rettet mod landets kommunister, sympatisører med kommunismen, enkelte etniske grupper og kvindegrupper.

I februar blev der sat punktum i 100.000 kroner-sagen, da Aalborg Kommune hyrede advokatfirmaet HjulmandKaptain til at foretage en uvildig undersøgelse. Men firmaet havde også en af sagens hovedparter, byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E som klient. Formanden for antikorruptionsorganisationen Transparency Internationals danske afdeling er uenig i, at advokatundersøgelsen kan kaldes for uvildig. Aalborg Kommunes kommunaldirektør, Christian Roslev, blev gjort opmærksom på klientforholdet, fortæller Birte Rasmussen, ejerpartner i HjulmandKaptain og den ene af to forfattere bag granskningen. Men tilsyneladende kom den besked aldrig videre, bekræfter flere medlemmer af Økonomiudvalget over for Frihedsbrevet.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, en af Ruslands rigeste mænd og angiveligt med tætte bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds, har i årevis været en kontroversiel figur. Alligevel blev et selskab, som oligarken via sit investeringsselskab er involveret i, så sent som i december 2021 støttet med millioner af skattekroner i forbindelse med et klimaprojekt i Danmark.

Mens ukrainere i tusindvis flygter fra død og krig, så vinker de rigeste vesteuropæere i lande som Tyskland, Frankrig og sågar Danmark farvel til kontinentet og søger alternative statsborgerskaber under mere fredelige himmelstrøg. Frihedsbrevet har interviewet den schweiziske advokat Dr. Christian Kälin, formand for virksomheden Henley & Partners, der er verdens førende virksomhed i at hjælpe klienter med at få alternative opholdstilladelser og statsborgerskaber.

Danmark har fundet ud af, at man ikke kan undvære den russiske gas i de kommende år. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte, hvad den russiske ambassadør i København, Vladimir Barbin, sagde til det russiske statsmedie Russiya 24, da han i begyndelsen af sidste uge udlagde Danmarks holdning til Ørsteds omdiskuterede gaskontrakt med Gazprom for den russiske befolkning. Der er bare det ved det, at flere politikere har sagt det modsatte.

Vidste Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at hans partiorganisation benyttede sig af en særdeles kreativ finte, da partiet delte bidrag på 50.000 kroner fra tre selskaber, der var helt eller delvist ejet af den kontroversielle rigmand Jesper Skovsgaard, op i tre portioner? Det har Thomas Kastrup-Larsen haft seks uger til at tænke over, hvad han ville svare på. Han har været sygemeldt med stress siden den 20. januar, men nu er han atter tilbage på borgmesterkontoret. Han vil stadigvæk hverken af- eller bekræfte, om han vidste, at tre af Jesper Skovsgaards selskaber på én og samme dag donerede samlet 50.000 kroner.

Flere partier ønsker nu, at Danmark skal stoppe med at importere gas fra Rusland, og at Ørsted skal rive sin 20-årige milliardkontrakt med Gazprom i stykker som en reaktion på krigen i Ukraine. Hovedmanden bag den omstridte aftale med Gazprom er Kurt Bligaard Pedersen, der som koncerndirektør i Dong Energy – i dag Ørsted – forhandlede den på plads i 2006 med blandt andre Alexander Medvedev, som var næstformand for Gazproms direktion og tæt på præsident Vladimir Putin. Få år efter gassen begyndte at strømme ind i Danmark, var det russiske eventyr dog kun lige begyndt for Kurt Bligaard, der i dag er formand for Jyske Bank.

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.

Den sygemeldte Aalborg-borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, er blevet bundet på hænder og fødder. Det sker efter Frihedsbrevets afsløringer om selvsamme borgmester og de mystiske 100.000 skattekroner, som ingen ved, hvad er blevet brugt til. Afsløringen har nu udmøntet sig i et møde i økonomiudvalget i Aalborg Kommune, som fandt sted mandag den 7. februar. Her blev samtlige deltagere enige om – også Thomas Kastrup-Larsens egne partifæller fra Socialdemokratiet – at borgmesteren nu skal have indskrænket sine økonomiske muligheder på to centrale områder, og at økonomiudvalget vil lave en fælles, offentlig kritik af den måde, borgmesteren og hans forvaltning har håndteret sagen på.

I 1954 havde amerikanerne og præsident Dwight D. Eisenhower fået nok af det demokratisk valgte statsoverhoved i det mellemamerikanske land Guatemala, Jacobo Árbenz. Landet havde ifølge amerikanerne bevæget sig i en stadigt mere kommunistisk retning, og den amerikanske præsident bemyndigede en fordækt CIA-operation kaldet “Operation PBSuccess”, som væltede Àrbenz. I årene efter fulgte et USA-støttet militærdiktatur. Operationen havde også et dansk islæt. Soldaterne, som CIA brugte til at vælte præsidenten i Guatemala, var nemlig bevæbnet med danske maskinpistoler produceret af Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, en våbenfabrik ejet af Mærsk.

Den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, landets største erhvervsmand gennem tiderne, var tilsyneladende personligt involveret i flere af de våbenhandler, som den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat foretog i efterkrigstiden. Det viser omfattende dagbogsmateriale på tusindvis af sider skrevet af syndikatets repræsentant i Asien, som Frihedsbrevet har fået adgang til via den nu afdøde mands familie. Frihedsbrevet har systematisk nærlæst og gennemgået dagbogsmaterialet siden september sidste år.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Det er for dårligt, når kommunaldirektøren i Aalborg Kommune, Christian Roslev, igen og igen giver modstridende forklaringer i den mystiske Aalborg-sag, som Frihedsbrevet har dækket de seneste uger. Og nu forlanger flere partier, at Helle Frederiksen, den vikarierende borgmester i Aalborg Kommune, skal redegøre for, hvordan det gik til, at den socialdemokratiske storsponsor Jesper Skovsgaard under uklare omstændigheder fik 100.000 kroner af kommunen. Det var konklusionen på et møde, som gruppeformændene i de borgerlige partier i Aalborg havde mandag aften.

Den tidligere børneadvokat Gry Rambusch synes at have overordentlig svært ved at overholde de advokatetiske regler. Den seneste bøde, som er advokatens bøde nummer 15 fra Advokatnævnet, kommer efter, at Gry Rambusch havde været intimiderende over for en klient og blandt andet sendt vrede og truende sms’er til vedkommende. Kendelsen i Advokatnævnet faldt prompte og kostede advokaten en bøde på 30.000 kroner.

Den sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev er i alvorligt stormvejr, efter Frihedsbrevet har afsløret mystiske transaktioner mellem byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E, Aalborg Kommune og Socialdemokratiets lokale partiforening i Aalborg. Kommunens nuværende kommunikationschef, Kirja Holland Thomsen, har tidligere oplyst til Frihedsbrevet, at det var en tidligere leder, der varetog “de nærmere omstændigheder omkring aftalens indhold.” Men det afviser den tidligere leder nu i klare vendinger over for Frihedsbrevet.

Problemerne tårner sig op for Aalborgs sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev. Nu bliver der fra flere sider sået alvorlig tvivl om, hvad det egentlig er, den kontroversielle rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard har faktureret Aalborg Kommune 100.000 kroner for i en faktura, der i første omgang blev rettet til borgmesterens privatadresse.

Aalborg Kommune gav den kontroversielle, lokale rigmand Jesper Skovsgaard 100.000 skattekroner som et bidrag til det populære TV2-program 'Nybyggerne' i 2017. Få måneder senere kanaliserede Jesper Skovsgaard via tre forskellige selskaber 50.000 kroner ind til Socialdemokratiets lokalforening, hvor den siddende S-borgmester Thomas Kastrup-Larsen er spidskandidat. Nu viser det sig, at Socialdemokratiet i Aalborg hjalp rigmanden med at holde donationerne under radaren og dermed omgå lovgivningen.

Først den ene vej, så den anden vej. Sådan løb pengene fra Aalborg Kommune og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til byggematador Jesper Skovsgaard før kommunalvalget i 2017. Ganske usædvanligt tikkede der i april 2017 100.000 skattekroner fra Aalborg Kommune ind på kontoen i Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group.

Der skal være en større belønning for at være grøn, og en række af Skandinaviens absolut største virksomheder savner klimainitiativer fra deres regeringer. Sådan lyder det fra flere topchefer i en dugfrisk rapport, der udkom tirsdag og er finansieret af Nordisk Ministerråd. I Danmark har regeringen ellers ikke skortet på at fortælle, hvor vigtigt det er, at erhvervslivet samarbejder med regeringen om netop klimadagsordenen.

Det plejer at være en god idé at spidse ører, når nogen siger, at man er på vej til at gøre noget ulovligt. Men det var ikke et råd, som blev fulgt af den tidligere bestyrelsesformand for Copenhagen Business School (CBS) og nuværende Danske Bank-formand, Karsten Dybvad, da han blev advaret mod at give et ulovligt gyldent håndtryk på 692.000 kroner til CBS’ rektor Per Holten-Andersen. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af aktindsigt i dokumenter i sagen.

To topøkonomer faldt i unåde hos storbanken Nordea, da de i november skrev en analyse, der på flere områder var kritisk overfor myndighedernes coronahåndtering. Det førte til, at analysens to forfattere, den globale chefstrateg Andreas Steno Larsen og chefanalytikeren Martin Enlund, blev suspenderet, en intern undersøgelse blev sat i værk, og analysen blev fjernet fra Nordeas hjemmeside. Mandag blev der sat et foreløbigt punktum i sagen, da Nordea oplyste, at de to økonomer af egen fri vilje havde valgt at forlade Nordea. Resultatet af den interne undersøgelse var, at de havde forbrudt sig mod bankens retningslinjer, da analysen “indeholder udtalelser og referencer, der ikke er i overensstemmelse med Nordeas adfærdskodeks og værdier”. Men storbanken vil ikke udpensle præcis, hvor det var, at Andreas Steno Larsen og Martin Enlund trådte over grænsen.

Den seriedømte advokat Søren Vasegaard Andreasen har nu indstillet sine aktiviteter i Advokatnævnet indtil begyndelsen af næste år. Det sker, efter Frihedsbrevet har kunne afsløre, at den jyske advokat fire gange er blevet dømt af det uafhængige klagenævn, som han selv er medlem af. Senest i oktober, hvor han fik en bøde på 40.000 kroner for tilsætte god advokatskik ved at true en modpart med at indberette vedkommende til RKI.

En af Socialdemokratiets største sponsorer 2E Group med den flamboyante byggematador Jesper Skovsgaard i spidsen har et kontroversielt samarbejde med Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er præsident for rockerklubben Hells Angels’ afdeling i Nyborg, det såkaldte central area-chapter. Samarbejdet kan dokumenteres tilbage til 2020 og betyder, at HA-rockeren via sin entreprenørvirksomhed NCN Byggeri i 2021 havde adskillige millioner til gode hos 2E-selskabet DKT Byg. Det viser interne dokumenter. HA-præsidentens NCN Byggeri har således været at finde på flere af de store byggerier, som Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group har haft i henholdsvis Farum og Hedehusene. 

“Hold da op, så får du nok at skrive om, hvis det er ham, det handler om.” Ordene kommer fra en lille entreprenør, der mangler at blive betalt. Men de kunne i virkeligheden lige så godt tilhøre en hvilken som helst anden direktør i en af de mange virksomheder, der har brændt nallerne på at gøre forretning med en mand, der figurerer som en ud af ni på listen over Socialdemokratiets største bidragsydere.

Der er alt for stram regulering af bankerne, der ikke længere selv kan bestemme, hvem der skal lede dem, og så er erhvervsminister Simon Kollerup ligeglad med bankerne. Sådan lyder budskabet fra Steen Thomsen, der forsker i god selskabsledelse og er professor på Center for Corporate Governance på CBS.

Myndighederne har i den grad sovet i timen, når det hypede elcykel-firma Mate.Bike har fået lov til at sælge deres ulovlige cykler i Danmark. Sådan lyder det fra konkurrerende virksomheder, der har anmeldt selskabet til myndighederne og på den ene eller den anden vis har stiftet bekendtskab med Mate.Bike. Anklagerne er rettet mod søskendeparret Julie Kronstrøm Carton og Christian Adel Michael, der stiftede firmaet i 2016 og i dag ejer mere end 50 pct. De bryder loven med åbne øjne, lyder kritikken fra flere konkurrenter.

Det mellemamerikanske land El Salvador blev i september det første land i verden til at anerkende Bitcoin som betalingsmiddel, og senest har landets præsident Nayib Bukele lanceret planerne om at bygge Bitcoin City. Der er måske en god forklaring på, hvorfor satset på kryptovalutaen giver mening, mener to eksperter.

En af firmaet Mate.Bikes cykelmodeller, Mate X-modellen, som er udstyret med en motor på 750 watt, der er tre gange så kraftig, som lovgivningen tillader, triller fortsat rundt på danske veje, selvom den er ulovlig. Det er dog ikke noget, der får stifter og medejer Julie Kronstrøm Carton til at ligge søvnløs om natten. “Vi forventer selvfølgelig, at forbrugeren sætter sig ind i, hvad reglerne er i Danmark,” siger Julie Kronstrøm Carton, der er storesøster til Christian Adel Michael, der er den anden medstifter.

Frihedsbrevet har siden slutningen af forrige uge – uden held – forsøgt at få svar på, om rederigiganten Mærsk vil holde fast i det krav om coronavaccine, som topchef Søren Skou præsenterede i Berlingske den 3. november. Den simple årsag er, at selskabets pressetjeneste behændigt har dukket sig og undveget at svare på det. Utallige opkald, mails og sms’er fra Frihedsbrevet er nemlig ikke blevet besvaret.

Copenhagen Business School (CBS) kommer ikke til at rejse et erstatningskrav mod universitetets tidligere formand Karsten Dybvad, der godkendte et engangsvederlag på 692.000 kroner til den afgående rektor Per Holten Andersen i 2019. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse, som har haft Kammeradvokaten til at granske sagen, efter Rigsrevisionen tidligere på året rettede kritik af eks-formanden for at have tilladt uretmæssigt vederlag til rektoren.

Bliv vaccineret mod covid-19, eller bliv hjemme. Så klar var meldingen fra Mærsk-topchef Søren Skou til rederiets ansatte i Danmark i sidste uge i Berlingske. Det har tilsyneladende ikke haft den store effekt på resten af erhvervslivet. Her siger nogle af landets største virksomheder nej til at tvinge ansatte til at vaccinere sig. 20 virksomheder fortæller, at de ikke har indført noget vaccinekrav eller har planer om det. Det er konklusionen i en rundspørge blandt landets største virksomheder, som Frihedsbrevet har foretaget siden sidste uge.

Det har ingen gang på jorden, når et konsortium af læger og natklubejere føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de ikke fik del i den lukrative opgave, der viste sig at være at levere kviktests. Det mener Jeppe Handwerk, ejer af Copenhagen Medical, som har fået 1,8 milliarder kroner for at udbyde kviktests i Region Hovedstaden. Flere partier vil nu granske udbudsprocessen, der over to omgange sendte 5,3 milliarder skattekroner til Copenhagen Medical i Region Hovedstaden, Carelink i Region Syddanmark og Falck i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland.

Det omstridte selskab Blue Vision har fået nye ridser i lakken. Bare to dage efter at CBS-eksperten Caspar Rose blev udråbt som bestyrelsesmedlem og redningsmand, trak han sig. Før Rose entrerede med selskabet, havde han flere gange været ude med bidsk kritik af ledelsen, han var udset til at skulle arbejde sammen med.

I begyndelsen af næste år er det planen, at Danmarks Genopretningsfond, der skulle redde nødlidende, samfundsbærende virksomheder under coronakrisen, skal lukke og slukke efter et år.

Socialdemokratiets sponsorer har – sammen med tidligere topministre – fået godt fat om bestyrelsesposterne i statens selskaber. I 10 af selskaberne er der skiftet formand siden regeringsskiftet i juni 2019. To gange er et medlem af Socialdemokratiets pengeklub, Erhvervsforum Vækst, blevet valgt.  Tallet skal lægges sammen med, at tre tidligere S-ministre også har fået nye bestyrelsesposter. Det betyder, at fem ud af ti nye formænd i statens selskaber har en tæt relation til Socialdemokratiet. Derudover er flere S-sponsorer, der også bidrager til partikassen gennem pengeklubben, blevet belønnet med en periode mere som bestyrelsesformand og nye bestyrelsesposter.