Anna Bjørg

Det burde ikke kunne ske.    Men kameraer fra en kontroversiel kinesisk virksomhed – der i flere lande er bandlyst – har i flere år hængt uregistreret på et dansk hospital. Den kinesiske kæmpe er delvist ejet af den kinesiske stat og er en af Kinas største overvågningsvirksomheder. Den betragtes som kontroversiel, fordi den sættes i ledtog med landets efterretningsvæsen.  Nu viser det sig, at virksomheden har fået frit lejde til at tilgå optagelser, ligesom der er en risiko for, at data er blevet delt med den kinesiske efterretningstjeneste.

Skriget fra et ungt menneske i voldsomme smerter skærer gennem væggene på bostedet. Den unge mand, man kan høre på optagelsen, har i flere måneder taget ketamin og andre stoffer på sit værelse. Nu kaster han blod op, skriger han på en optagelse. Med korte mellemrum fortsætter han med at råbe om hjælp, og på en video kan man høre en beboer spørge: “Hvorfor får han ikke hjælp. Hvem arbejder her?” Scenen stammer fra en stor bostedskæde og er dokumenteret i flere videoer, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Forvirringen i regeringen om drone-sagen er total. Forsvarsministeriet afviser nu på et helt centralt punkt justitsminister Peter Hummelgaards forklaring i sagen.

De første droneobservationer over Københavns Lufthavn var ifølge politiet ikke droner. Det kunne Frihedsbrevet onsdag afsløre i et interview med politiets kronvidne i sagen, som var den første person, der slog alarm i Københavns Lufthavn. Hun fortæller, at politiet flere gange har fortalt hende, at det ikke var droner hun så. Man må altså forstå, at de første meldinger om droner den 22. september var falsk alarm.  Steffen Larsen, formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance, mener, at regeringen skylder svar. “Jeg har svært ved at gennemskue, hvad fanden det er, der foregår. Også fordi de netop intet vil sige. De holder kæft. De lukker i som østers,” siger han til Frihedsbrevet.

En sen eftermiddag i februar gik en 20-årig mand i psykotisk tilstand ind i Kvickly i Taastrup og købte en kniv. Få minutter senere forlod en 40-årig kvinde butikken med sine varer i hånden. Udenfor butikken henvendte den unge mand sig til hende. Hun stoppede op, fordi hun troede, den unge mand ville spørge om vej, men i stedet greb han fat i hende. “Han stak hende i halsen én gang,” står der i den unge mands dom fra Retten i Glostrup. 

Sandheden om dronerne over Danmark lader vente på sig.  Kun en lille gruppe mennesker ved, hvad der virkelig skete, da myndighederne fortalte, at der fløj droner over lufthavne og militære anlæg for nu seks måneder siden. I slutningen af februar stod danskerne til endelig at få svar på i hvert fald Forsvarets version af hændelserne med den længe ventede droneredegørelse. Den blev dog udskudt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), et par timer inden folketingsvalget blev udskrevet.  Men nu er der nyt fra tre forskellige politikredse, som har taget del i den højprofilerede efterforskning af droner rundt i Danmark.

Fredag stod Morten Messerschmidt i Faxe på Sydsjælland og talte om benzin- og dieselpriser. Faktisk gav han den som tankpasser og fyldte benzin på folks biler til en spotpris på 9,50 kroner literen. “Jeg vil bruge pengene her, hvor danskerne lever, bor og er. Det er det, det handler om,” lød det fra Messerschmidt, der også udtalte, at han var modstander af den udskamning, som han mener, at ejere af benzin- og dieselbiler bliver udsat for. Men et rigtigt folkeparti må jo favne bredt, og dagen efter, denne lørdag eftermiddag, kan man finde Messerschmidt på cafeen Dan Turèll i København K til lanceringen af sin nye bog, Dansk Forår. Bogreceptionen er arrangeret af magasinet Modstrømmen med chefredaktør Mitchel Oliver Vestergaard i spidsen. Ved siden af tjansen som chefredaktør arbejder han som “personlig SoMe-assistent” for Morten Messerschmidt og kommunikationskonsulent for Dansk Folkeparti. 

En opsigtsvækkende sag på et bosted på Amager har fået socialtilsynet og politiet på sporet af en bostedskæde, hvis ejere Frihedsbrevet i flere historier har knyttet til svigt og lyssky metoder. Det viser sig, at særligt én kommune har holdt kædens økonomi i gang. Over en periode på seks år har kommunen kastet 315 millioner kroner efter virksomheden, der nu er genstand for en politiefterforskning.

Selvom der er gået mere end en hel vinter, siden den sidste drone forlod det danske luftrummet, har forsvarsministeriet endnu ikke fremlagt sin længe ventede redegørelse. På dagen for fremlæggelsen blev der udskrevet valg, og redegørelsen blev udskudt. Myndighedernes håndtering af dronerne i det danske luftrum startede ellers godt, mener samfundsberedskabsekspert. “Fra starten var jeg ret positiv. Jeg synes faktisk, at myndighederne kommunikerede meget i forhold til, hvad man plejer,” siger han. Men det billede krakelerede over de følgende uger.

Danske magthavere har gang på gang forsøgt at undgå at svare på spørgsmål om en kontroversiel amerikansk forsvarsvirksomhed med tætte bånd til Trump og de amerikanske efterretningstjenester. Eksempelvis nægter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) at svare på, om virksomheden har kontrakter med det danske forsvar. Det samme gælder justitsminister Peter Hummelgaard (S), når han bliver spurgt om, den amerikanske virksomhed skal være leverandør til udvidelsen af det softwaresystem, der skal understøtte den udskældte PET-lov.  Men i kulissen har regeringen forsøgt at få et møde op at stå med topchefen i den kontroversielle virksomhed.