Anna Bjørg

Det var ikke tjenstligt begrundet, da seks betjente fra Københavns Politi ifølge en række sigtelser stjal mellem 300.000-500.000 kroner og i det skjulte solgte kokain. Derfor måtte betjentene klare sig selv uden hjælp fra deres fagforening, Politiforbundet, selvom de alle nægtede sig skyldige og i dag er renset for samtlige anklager om narkokriminalitet og groft tyveri, som Anklagemyndigheden droppede efter flere års efterforskning.

Klokken var cirka 05.00, da dørene blev sparket ind. En tidlig oktobermorgen i 2023 ransagede Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) – med hjælp fra Politiets Aktionsstyrke og Københavns Politi – flere adresser i Storkøbenhavn med fuld musik. Det var hverken terrorister eller personer rocker-bandemiljøet, der blev anholdt denne morgen. Det var seks betjente fra Københavns Politi.  Tre fra beredskabsenheden, og tre fra lokalpolitiafdelingen. De seks betjente har alle været betjente på den daværende Station City på Vesterbro. Henover efteråret var de seks betjente i aldersspændet 26-34 år blevet aflyttet, inden politifolkene 31. oktober 2023 blev anholdt. Der var lagt op til en af de største politiskandaler i nyere danmarkshistorie, for de seks betjente blev – som Frihedsbrevet kan fortælle i dag – sigtet for at have stjålet mellem 300.000-500.000 kroner og kokain fra beslaglæggelser. Men de seks betjente blev også sigtet for at have drevet en narkoring, der solgte kokain. 31 måneder senere står sagen et noget andet sted.

På sit profilbillede på Facebook står den 46-årige mand i en hvid kjortel. Blikket er ydmygt rettet ned mod jorden. Manden på billedet arbejder ifølge egne oplysninger på sociale medier ved et sufistisk, muslimsk trossamfund, der holder til i en anonym bygning i et industrikvarter på Vestegnen. Pizzamanden, som vi kalder ham i denne artikel, er uddannet på CBS, og så er han også en entreprenant forretningsmand med ni konkurser i bagagen, en af de seneste var et pizzeria på Vestegnen. Derudover har han for nylig modtaget en dom for kreditbedrageri og dokumentfalsk.  Det var denne sag, som betød, at Frihedsbrevet kom på sporet af ham – og bostedskoncen LATA, som denne historie også handler om. I retten kom det frem, at sagen, som pizzamanden var involveret i, udgør et lille hjørne af et større sagskompleks om hvidvask og økonomisk kriminalitet. Det kom ligeledes frem, at flere af de mistænkte i denne sag havde rødder i det pakistanske miljø herhjemme.

Onsdag indgik TV 2 og Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) et forlig på en million kroner, efter forbundet så sent som i 2023 har udbetalt penge til cirka 270 medlemmer under en arbejdsnedlæggelse. TV 2 havde ellers ingen planer om at indlede en sag mod DJ, som havde fortalt dem, at den overenskomststridige praksis ikke var foregået hos TV 2.  Det var en fejl, at TV 2 havde fået den opfattelse, siger forperson for DJ Allan Boye Thulstrup, der erkender, at han har kendt til den hemmelige praksis “ret længe.”

En skandaløs anbringelsessag af et barn har tændt ild under socialudvalget i Københavns Kommune.  Barnet, som Frihedsbrevet kalder Magnus, blev gennem et forløb på 17 måneder anbragt på tre forskellige bosteder, hvis ejere enten er blevet politianmeldt eller spiller en rolle i en aktiv politiefterforskning.  Persongalleriet i sagen omfatter blandt andet et bandemedlem, en narkokriminel, en politianmeldt bostedsboss med en rockerforbindelse og en forhenværende ejer af en sportscafé i Taastrup – den historie kan du læse her. Mens Magnus blev svigtet, betalte Københavns Kommune 4,4 millioner kroner til bostedsejerne for forløbet, der skulle hjælpe barnet ud af kriminalitet – en opgave, de ikke formåede. I dag sidder Magnus i fængsel. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Enhedslistens socialborgmester Karina Vestergård Madsen om sagen – og om det store spor af lignende skandalesager, som hendes forvaltning trækker efter sig. 

Hvad har et bandemedlem, en narko-kriminel, en politianmeldt bostedsboss og en forhenværende ejer af en sportscafe i Taastrup til fælles? Svaret er, at de alle har forbindelser til en sag om handel med velfærdsydelser til ét særligt udsat barn. Over en periode på 17 måneder skiftede barnet hænder mellem tre virksomheder, der blev betalt for at hjælpe barnet ud af misbrug og kriminalitet. Baggrunden for anbringelserne var blandt andet et tip fra en mand med kriminelle forbindelser, som i dag efterforskes af politiet.

I årevis har Dansk Journalistforbund haft en hemmelig praksis, der gik ud på at kompensere forbundets medlemmer, når disse havde nedlagt arbejdet i fredstid, som det hedder.  Når medlemmerne havde lavet en overenskomststridig strejke og blev trukket i løn af deres arbejdsgiver, fik de uddelt penge af forbundet alligevel. I årevis foregik det sådan, at tillidsrepræsentanter på de respektive medier uddelte penge i brune kuverter. Senere er man gået over til digitale overførsler. Da vi her på Frihedsbrevet i april 2025 kunne afsløre den lyssky, overenskomststridige praksis, svarede Tine Johansen, daværende forperson i Dansk Journalistforbund, at det var vigtigt at have fortrolighed omkring, hvad forbundet brugte deres penge på i forbindelse med strejker. I marts 2026 indgik Dansk Journalistforbund så et forlig med Danske Medier Arbejdsgiver (DMA) og Dansk Erhverv på tre millioner. En klar indrømmelse af, at praksissen havde foregået, og samtidig en erkendelse af, at man nok var bedst tjent uden en sag i Arbejdsretten.  DJ’s forperson, Allan Boye Thulstrup, sagde undskyld, bekendtgjorde, at det var sket ”nogle gange” og betragtede forliget som et “endeligt forlig”. Men sagen er ikke slut endnu. For selvom forliget med DMA indbefatter en lang række medier og alle de store dagblade, mangler offentligheden stadig at høre fra nogle af de største journalistiske arbejdspladser her til lands, nemlig Danmarks Radio og TV 2.

Der er højt at flyve og dybt at falde for bostedsdronningen Mille Bæk. Som leder af flere bosteder over årene har hun skovlet millioner ind fra landets kommuner, men bag den succesrige fortælling gemmer der sig stribevis af skandaler. Nu kan Frihedsbrevet i afsnit fire af podcasten Velfærdsbanderne føje endnu et uklædeligt kapitel til historien om velfærdsdronningen. Hendes egen bostedsvirksomhed Yoda Care A/S er nemlig gået konkurs, og kuratorens redegørelse i sagen afslører flere opsigtsvækkende detaljer om udenlandske bankkonti, privatforbrug af skattekroner og et bosted, der slet ikke var godkendt.

Det burde ikke kunne ske.    Men kameraer fra en kontroversiel kinesisk virksomhed – der i flere lande er bandlyst – har i flere år hængt uregistreret på et dansk hospital. Den kinesiske kæmpe er delvist ejet af den kinesiske stat og er en af Kinas største overvågningsvirksomheder. Den betragtes som kontroversiel, fordi den sættes i ledtog med landets efterretningsvæsen.  Nu viser det sig, at virksomheden har fået frit lejde til at tilgå optagelser, ligesom der er en risiko for, at data er blevet delt med den kinesiske efterretningstjeneste.

Skriget fra et ungt menneske i voldsomme smerter skærer gennem væggene på bostedet. Den unge mand, man kan høre på optagelsen, har i flere måneder taget ketamin og andre stoffer på sit værelse. Nu kaster han blod op, skriger han på en optagelse. Med korte mellemrum fortsætter han med at råbe om hjælp, og på en video kan man høre en beboer spørge: “Hvorfor får han ikke hjælp. Hvem arbejder her?” Scenen stammer fra en stor bostedskæde og er dokumenteret i flere videoer, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.