Anna Bjørg

En skandaløs anbringelsessag af et barn har tændt ild under socialudvalget i Københavns Kommune.  Barnet, som Frihedsbrevet kalder Magnus, blev gennem et forløb på 17 måneder anbragt på tre forskellige bosteder, hvis ejere enten er blevet politianmeldt eller spiller en rolle i en aktiv politiefterforskning.  Persongalleriet i sagen omfatter blandt andet et bandemedlem, en narkokriminel, en politianmeldt bostedsboss med en rockerforbindelse og en forhenværende ejer af en sportscafé i Taastrup – den historie kan du læse her. Mens Magnus blev svigtet, betalte Københavns Kommune 4,4 millioner kroner til bostedsejerne for forløbet, der skulle hjælpe barnet ud af kriminalitet – en opgave, de ikke formåede. I dag sidder Magnus i fængsel. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Enhedslistens socialborgmester Karina Vestergård Madsen om sagen – og om det store spor af lignende skandalesager, som hendes forvaltning trækker efter sig. 

Hvad har et bandemedlem, en narko-kriminel, en politianmeldt bostedsboss og en forhenværende ejer af en sportscafe i Taastrup til fælles? Svaret er, at de alle har forbindelser til en sag om handel med velfærdsydelser til ét særligt udsat barn. Over en periode på 17 måneder skiftede barnet hænder mellem tre virksomheder, der blev betalt for at hjælpe barnet ud af misbrug og kriminalitet. Baggrunden for anbringelserne var blandt andet et tip fra en mand med kriminelle forbindelser, som i dag efterforskes af politiet.

I årevis har Dansk Journalistforbund haft en hemmelig praksis, der gik ud på at kompensere forbundets medlemmer, når disse havde nedlagt arbejdet i fredstid, som det hedder.  Når medlemmerne havde lavet en overenskomststridig strejke og blev trukket i løn af deres arbejdsgiver, fik de uddelt penge af forbundet alligevel. I årevis foregik det sådan, at tillidsrepræsentanter på de respektive medier uddelte penge i brune kuverter. Senere er man gået over til digitale overførsler. Da vi her på Frihedsbrevet i april 2025 kunne afsløre den lyssky, overenskomststridige praksis, svarede Tine Johansen, daværende forperson i Dansk Journalistforbund, at det var vigtigt at have fortrolighed omkring, hvad forbundet brugte deres penge på i forbindelse med strejker. I marts 2026 indgik Dansk Journalistforbund så et forlig med Danske Medier Arbejdsgiver (DMA) og Dansk Erhverv på tre millioner. En klar indrømmelse af, at praksissen havde foregået, og samtidig en erkendelse af, at man nok var bedst tjent uden en sag i Arbejdsretten.  DJ’s forperson, Allan Boye Thulstrup, sagde undskyld, bekendtgjorde, at det var sket ”nogle gange” og betragtede forliget som et “endeligt forlig”. Men sagen er ikke slut endnu. For selvom forliget med DMA indbefatter en lang række medier og alle de store dagblade, mangler offentligheden stadig at høre fra nogle af de største journalistiske arbejdspladser her til lands, nemlig Danmarks Radio og TV 2.

Der er højt at flyve og dybt at falde for bostedsdronningen Mille Bæk. Som leder af flere bosteder over årene har hun skovlet millioner ind fra landets kommuner, men bag den succesrige fortælling gemmer der sig stribevis af skandaler. Nu kan Frihedsbrevet i afsnit fire af podcasten Velfærdsbanderne føje endnu et uklædeligt kapitel til historien om velfærdsdronningen. Hendes egen bostedsvirksomhed Yoda Care A/S er nemlig gået konkurs, og kuratorens redegørelse i sagen afslører flere opsigtsvækkende detaljer om udenlandske bankkonti, privatforbrug af skattekroner og et bosted, der slet ikke var godkendt.

Det burde ikke kunne ske.    Men kameraer fra en kontroversiel kinesisk virksomhed – der i flere lande er bandlyst – har i flere år hængt uregistreret på et dansk hospital. Den kinesiske kæmpe er delvist ejet af den kinesiske stat og er en af Kinas største overvågningsvirksomheder. Den betragtes som kontroversiel, fordi den sættes i ledtog med landets efterretningsvæsen.  Nu viser det sig, at virksomheden har fået frit lejde til at tilgå optagelser, ligesom der er en risiko for, at data er blevet delt med den kinesiske efterretningstjeneste.

Skriget fra et ungt menneske i voldsomme smerter skærer gennem væggene på bostedet. Den unge mand, man kan høre på optagelsen, har i flere måneder taget ketamin og andre stoffer på sit værelse. Nu kaster han blod op, skriger han på en optagelse. Med korte mellemrum fortsætter han med at råbe om hjælp, og på en video kan man høre en beboer spørge: “Hvorfor får han ikke hjælp. Hvem arbejder her?” Scenen stammer fra en stor bostedskæde og er dokumenteret i flere videoer, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Forvirringen i regeringen om drone-sagen er total. Forsvarsministeriet afviser nu på et helt centralt punkt justitsminister Peter Hummelgaards forklaring i sagen.

De første droneobservationer over Københavns Lufthavn var ifølge politiet ikke droner. Det kunne Frihedsbrevet onsdag afsløre i et interview med politiets kronvidne i sagen, som var den første person, der slog alarm i Københavns Lufthavn. Hun fortæller, at politiet flere gange har fortalt hende, at det ikke var droner hun så. Man må altså forstå, at de første meldinger om droner den 22. september var falsk alarm.  Steffen Larsen, formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance, mener, at regeringen skylder svar. “Jeg har svært ved at gennemskue, hvad fanden det er, der foregår. Også fordi de netop intet vil sige. De holder kæft. De lukker i som østers,” siger han til Frihedsbrevet.

En sen eftermiddag i februar gik en 20-årig mand i psykotisk tilstand ind i Kvickly i Taastrup og købte en kniv. Få minutter senere forlod en 40-årig kvinde butikken med sine varer i hånden. Udenfor butikken henvendte den unge mand sig til hende. Hun stoppede op, fordi hun troede, den unge mand ville spørge om vej, men i stedet greb han fat i hende. “Han stak hende i halsen én gang,” står der i den unge mands dom fra Retten i Glostrup. 

Sandheden om dronerne over Danmark lader vente på sig.  Kun en lille gruppe mennesker ved, hvad der virkelig skete, da myndighederne fortalte, at der fløj droner over lufthavne og militære anlæg for nu seks måneder siden. I slutningen af februar stod danskerne til endelig at få svar på i hvert fald Forsvarets version af hændelserne med den længe ventede droneredegørelse. Den blev dog udskudt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), et par timer inden folketingsvalget blev udskrevet.  Men nu er der nyt fra tre forskellige politikredse, som har taget del i den højprofilerede efterforskning af droner rundt i Danmark.