Fri Poli­tik

Landsdommer Michael Kistrup var i august 2020 afsender på en opsigtsvækkende pressemeddelelse. Som formand for vagthunden Tilsynet med Efterretningstjenesterne rejste han hård og opsigtsvækkende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Næsten halvandet år efter pressemeddelelsen – den 13. december 2021 – frikendte en kommission ledelsen i FE, og Michael Kistrups bombastiske kritik blev affejet. Alligevel blev han en uge senere i al ubemærkethed genudnævnt som formand for tilsynet, viser oplysninger fra Justitsministeriet. Forløbet udstiller et dilemma, siger førende professor.

I løbet af den seneste valgperiode har Venstre, anført af udlændingeordfører Mads Fuglede, gentagne gange kritiseret den tidligere S-regering for ikke at handle på problemerne med kriminalitet og utrygge naboer omkring udrejsecentret Kærshovedgård. Selv gik Venstre til valg på at lave et nyt udrejsecenter og isolere de mest kriminelle fra Kærshovedgård på en øde ø. Planerne om et helt nyt center er skudt til hjørne i det nye regeringsgrundlag, og de mest kriminelle får lov at blive på Kærshovedgård. Alligevel er der ikke tale om løftebrud, fastholder Venstres Mads Fuglede i dag. Den nye plan løser nemlig samme problem – bare på en anden måde, siger han.

Regeringen har påkaldt sig uoverstigelig vrede fra fagbevægelsen, befolkningen og en sjældent forenet opposition, som alle er stærkt utilfredse med afskaffelsen af store bededag. Ingen af de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne – vil nu svare på, hvem der præcist fik idéen til at slagte helligdagen. Vi er derfor gået på jagt efter et svar og har talt med centralt placerede kilder. Pilen peger i én bestemt retning.

I sommer fik Tejs Binderup, afdelingschef i Fødevareministeriet, skarp kritik for sin rolle i minksagen, hvor den tidligere regering ulovligt beordrede alle mink aflivet. Minkkommissionen slog fast, at topembedsmanden havde begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for at drage ham til ansvar. Sammen med to andre embedsmænd i ministeriet fik Tejs Binderup en advarsel for sin rolle i sagen. Nu har han landet et nyt topjob som fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen – en styrelse under det selvsamme ministerium, hvor Tejs Binderup har haft sin gang. Det fremgår af en meddelelse fra Fødevareministeriets intranet, som Frihedsbrevet har set.

Bag murene i anklagemyndigheden i Københavns Politi har der udspillet sig en penibel sag. En mandlig advokaturchef har til en fest opført sig “upassende” over for en yngre kvindelig medarbejder, som han var nærmeste leder for. Det skete gennem “berøringer og anden form for opmærksomhed af seksuel karakter”, viser dokumenter fra en disciplinærsag. Sagen er ifølge en intern undersøgelse fra Rigsadvokaten af en sådan karakter, at den kan skade anklagemyndighedens gode ry og rygte. Advokaturchefens opførsel er heller ikke forenelig med at være chef og håndhæver af lov og orden i anklagemyndigheden, lyder det. Advokaturchefen fik en irettesættelse. Og så fik han tilbudt en anden topstillling hos politiet. En ekspert undrer sig over håndteringen af forløbet, som også har vakt røre internt.

Sagen om forhenværende fødevareminister Rasmus Prehns (S) hemmelige middagsgæst på den italienske restaurant Undici vil ikke dø. Egentlig havde Folketingets Ombudsmand lukket sagen, men nu genåbner han forløbet på grund af en række modstridende udtalelser.

Før jul kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle, at Rudersdal Kommune har brugt tusindvis af skattekroner på at installere to el-genererende cykler og koble dem til kommunens traditionsrige juletræer. Ikke for at spare strøm eller penge, men for at sende et “signal” om de store udfordringer på energiområdet, som kommunen står overfor. Når borgerne trampede i pedalerne, var de med til at “tænde lys i mørket”, lød forklaringen fra borgmester Ann Sofie Orth (K). Men det viser sig nu at være løgn. Cyklerne har på intet tidspunkt været tilsluttet og kan slet ikke generere strøm. Det hele var ét stort bluffnummer.

Stort set ubemærket har Socialdemokratiet krydset en rød-blå skillelinje i dansk politik. I årevis har det gamle arbejderparti hårdnakket afvist at lægge stemme til at sænke den såkaldte beløbsgrænse på udenlandsk arbejdskraft. En grænse, der afgør, hvor meget udlændinge skal tjene for at kunne få opholdstilladelse. Sådan er det ikke længere. For langt inde i den nye SVM-regeringens grundlag fremgår det, at Socialdemokratiet nu er klar til at indføre ikke bare en midlertidig, men en permanent lavere beløbsgrænse.

Tirsdag meddelte formand og stifter af Nye Borgerlige, Pernille Vermund, at hun træder af som formand, inden året er omme. Nye Borgerliges hidtil eneste formand genopstiller ikke ved næste Folketingsvalg, og derfor mener hun, at partiet skal vælge en ny formand allerede i år. Ifølge partiets tidligere pressechef Lars Kaaber er Pernille Vermunds beslutning prematur og efterlader partiet i sin hidtil største krise.

Det kostede skatteyderne 132.110 kroner, da den såkaldte presselogefest i Folketinget blev afholdt tilbage i 2019. En fest, hvor journalister samt udvalgte politikere hvert år mødes med det formål at sætte fokus på relationen mellem magthaverne og pressen. Folketinget oplyser, at der var 130 tilmeldte deltagere, hvilket svarer til en kuvertpris på 1.016 kroner. På menuen var både en luksusmiddag og en optræden fra det kendte band Jung. Festen var for dyr, erkender Folketingets formand Søren Gade (V) nu.

Politiske profiler fra Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen, har i skarpe vendinger kritiseret den tidligere socialdemokratiske regerings storstilede planer om at sende asylansøgere på et fly til det centralafrikanske land Rwanda. Nu hvor partiet er kommet i regering, spiller der tilsyneladende andre toner fra det moderate partiapparat. For trods gentagne forsøg vil ingen i partiet svare klart på, om man fortsat vil gennemføre Rwanda-projektet. Gruppeformand Henrik Frandsen vil ikke hjælpe med at oversætte de noget uklare formuleringer i det nye regeringsgrundlag om et eventuelt modtagecenter.

Arbejdsmiljøet hos kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard er nu så giftigt, at der tirsdag blev indført nye regler for, hvem der må deltage i møder med borgmesteren – og hvem der ikke må. Men selvom det altså nu tilsyneladende er nødvendigt at skærme medarbejderne i sådan en grad, at de ikke længere kan være fysisk tilstede i samme rum som Mia Nyegaard, vil den radikale byrådsgruppe ikke forholde sig til deres partifælles adfærd.

Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard fra Radikale Venstre, har ifølge en lang række tidligere og nuværende medarbejdere trukket et brutalt arbejdsmiljø med ind i forvaltningen med udskamning af medarbejdere, nedværdigende tale og generel utilregnelig adfærd overfor de ansatte. Det kan Frihedsbrevet nu fortælle, efter at have talt med mere end 10 kilder med tilknytning til forvaltningen. Flere af kilderne arbejder med direkte reference til borgmesteren eller i afdelinger, som er tæt knyttet op af direktions- og ledelsessekretariatet.

I et stort interview med Frihedsbrevet fortæller Nye Borgerliges tidligere pressechef Lars Kaaber om den politiske ambition, der har motiveret hans arbejde for fire forskellige partier i fire forskellige årtier, om ikke at være “likeable” nok til selv at blive politiker og om Nye Borgerliges største udfordring i årene, der kommer.

Den milliondyre beslutning om at oprette et dansk kvindefængsel bygger på en undersøgelse fra Kriminalforsorgen selv. Nu møder undersøgelsen, og måden den er blevet brugt på, hård kritik.

Et højspændt familiedrama udspiller sig netop nu på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Konflikten er kommet så vidt, at både politiet, mystiske sikkerhedsvagter og flere domstole er blevet ingredienser i sagen, som er gået komplet i hårdknude. Hovedpersonerne er en hovedrig tysk restaurant-arving og en bankuddannet mand i Gråsten. Og i midten står deres børn fanget i forældrenes strid og myndighedernes nølen. På baggrund af interviews med begge parter og gennemgang af flere hundrede siders dokumentation kan Frihedsbrevet nu oprulle den mildt sagt opsigtsvækkende sag.

I Rudersdal Kommune har de fundet på en smart løsning til at tænde lys i kommunens traditionelle juletræer, i en tid hvor energi- og forsyningskrisen kradser. Med opsætningen af to el-generende cykler kan borgerne manuelt tænde lys i juletræernes stjerne, der ellers står slukket det meste af døgnets 24 timer. Der er bare én lille hage ved Rudersdals kreative tiltag. Cyklerne koster kommunen tusindvis af skattekroner i ekstra udgifter til julebelysningen og bidrager ikke med besparelser på elregningen.

En årelang politisk kamp kulminerede, da Kriminalforsorgen sidste år slog dørene op for Danmarks eneste kvindefængsel. Det var et dyrt projekt med tårnhøje ambitioner, men Frihedsbrevet har gennem et halvt år interviewet over 25 indsatte, der beretter om kritisable forhold, ledelsessvigt og et hårdkogt miljø inde bag hegnet. Flere står nu frem i vores nye podcastserie Kvindefængslet.

Inden valget talte Lars Løkke Rasmussen i stærke vendinger om, hvorfor det var klokkeklart, at regeringen burde tage de sidste fem børn hjem fra de syriske lejre sammen med deres mødre. Nu er han blevet udenrigsminister. Sagen er hans ansvarsområde. Og Løkkes retorik om spørgsmålet er blevet mere vag. Spørgsmålet er ikke afklaret internt i den nye regering, lød udmeldingen fra udenrigsministeren onsdag, da Frihedsbrevet konfronterede ham.

Mindst 30 tidligere vagter på den danske ambassade i Afghanistan har henvendt sig til Udenrigsministeriet i nødråb om hjælp. De fortæller, at de modtager dødstrusler fra Taliban, efter Danmark forlod landet i august 2021. Men de får ingen hjælp, fordi de var ansat i et privat firma og ikke direkte af den danske stat. “Vi kan desværre ikke hjælpe dig og din familie,” lyder svaret fra Udenrigsministeriet i flere tilfælde.

Før Sophie Løhde (V) tiltrådte posten som landets nye indenrigs- og sundhedsminister, var hun politisk ordfører for Venstre og i den rolle én af de absolut hårdeste kritikere af den forrige regerings håndtering af minksagen. I kradse vendinger har Sophie Løhde beskyldt den socialdemokratiske regering og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen for “magtfuldkommenhed”, for at kaste “mørke skygger over retsstaten” og for at forsøge at “købe” Radikale Venstre og SF med ministerbiler mod at undgå en uvildig juridisk vurdering af minksagen. På dagen hvor Sophie Løhde gik fra at være politisk ordfører i Venstre til minister i den nye SVM-regering konfronterede Frihedsbrevet hende med sine egne tidligere så kritiske udsagn.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Venstre før valget kritiserede de røde partier og Radikale Venstre for at trække støtten til en uvildig advokatvurdering af det retlige ansvar i minksagen. Det var intet mindre end en skandale for både demokratiet og retsstaten, mente flere af partiets fremtrædende folketingsmedlemmer. Én af dem, der især pressede på for en advokatvurdering, er folketingsmedlem for Venstre, Morten Dahlin. Han mente, at det var selve “kernen i vores retsstat”, der her var på spil. Frihedsbrevet har flere gange i ugens løb forsøgt at få Morten Dahlin i tale om sin egen og Venstres kovending. Men uden held. Torsdag fik Frihedsbrevet så mulighed for at konfrontere Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen med sin partifælles tidligere så kritiske spørgsmål i minksagen.

Moderaterne er et særligt politisk projekt, for modsat så mange andre af sin slags er det ikke hovedsageligt befolket af karrierepolitikere. Sådan har fortællingen i hvert fald lydt fra partiformand og stifter Lars Løkke Rasmussen, som har lagt vægt på, at der er store gevinster ved at lukke “hverdagens eksperter” ind i det politiske maskinrum. Da det torsdag kom til at sætte Moderaternes fem mand store ministerhold, så Løkke sig alligevel nødsaget til at hente to eksterne ind som ministre i skikkelse af en garvet politiker og en mangeårig toplobbyist, der færdes hjemmevant i politik.

Da staten Danmark i 2019 købte den udtjente cirkus-kamel Ali, var det muligvis et forvarsel om, hvad der ville ske en kold decemberdag i et tilstødende lokale til statsministerens embedsbolig Marienborg. Her kunne Mette Frederiksen, Jakob-Ellemann Jensen og Lars Løkke Rasmussen onsdag præsentere Danmarks nye SVM-regering. Tre partier, tre forskellige partiprogrammer og tre vidt forskellige partiformænd. Så skal der sluges kameler for at få puslespillet til at gå op – og det er blevet til nogle store af slagsen. Frihedsbrevet har samlet et overblik over nogle af de største kameler, der måtte tygges og synkes, på vejen til en bred regering hen over midten.

Mindst 61 gange de seneste måneder har Venstre og Moderaterne lovet vælgerne, at en stemme på dem var en stemme på en advokatvurdering af minkskandalen. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af de to partiers politikeres udtalelser i medierne og på sociale medier, som udstiller det massive løftebrud, partierne har begået ved at droppe den advokatvurdering, som de har meldt ud de seneste dage. Ud over de 61 lovninger i artikler, udsendelser og radioklip viser en gennemgang af TV 2’s kandidattest, at stort set alle kandidater i Venstre og Moderaterne i klare vendinger bakkede op om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.

En gruppe indiske soldater, som var hyret gennem et privat firma til at bevogte den danske ambassade i Kabul, modtog ikke en krone, efter Danmark trak sig ud af landet i 2021. Vagterne havde ellers ret til op mod seks måneders løn i fratrædelse. Frihedsbrevet har fundet tre af de indiske vagter, som føler, de blev ladt i stikken og efterladt uden en krone på lommen af Danmark og det sikkerhedsfirma, de arbejdede for.

Systemet har svigtet den 22-årige mand, der er sigtet for at skyde og dræbe tre personer i Fields den 3. juli. Sådan lyder udmeldingen fra Merete Nordentoft, der er professor i psykiatri, og som har været en del af den taskforce, som Region Hovedstaden nedsatte for at udrede den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien. Udmeldingen står i skærende kontrast til den konklusion, som taskforcen præsenterede på et pressemøde i oktober. Her lød det fra Tina Gram Larsen, som er lægefaglig direktør i Region Nordjylland, og som også har været en del af taskforcen: “Vi kan vel nærmest skære ud i pap, at vi ikke har fundet noget, der gik galt. Det er klart, at når man ser bagud, så er der jo noget, der er gået galt. Men vi kan ikke pege på noget i forløbet, der gik galt.” Du kan lytte til Frihedsbrevets podcast Fields 3. juli på Spotify eller i Apple Podcasts, hvis du vil høre mere om forløbet.

Gennem en længere årrække har lobbyisterne i Bryggeriforeningen sponsoreret middage, drikkevarer og stillet lokaler gratis til rådighed, når en række af Folketingets partier har afholdt eksempelvis gruppemøder og i enkelt tilfælde en sommerfest. Det kan Frihedsbrevet afdække på baggrund af samtaler med en lang række kilder med kendskab til arrangementerne, og flere partier bekræfter nu Bryggeriforeningens praksis. Eksempelvis afholdt Det Konservative Folkeparti i 2020 gruppemøde i øl-lobbyens lokaler, hvorefter politikerne og deres ægtefæller fik serveret middag på bryggeriernes regning. Det bekræfter partiets pressechef Filip Lauritzen, da Frihedsbrevet præsenterer ham for oplysningerne.

En kvart million. Så mange penge kommer det til at koste Rudersdal Kommune at få portrætteret kommunens tidligere borgmester Jens Ive (V). Det står klart, efter kommunens økonomiudvalg i dag har godkendt direktionens indstilling til portrættets budget på 250.000 kroner. Det er 100.000 kroner dyrere end kommunens seneste borgmesterportræt. Borgmesterportrættet har de seneste dage været genstand for stor debat. I flere lokale Facebook-grupper er det således blevet heftigt diskuteret, om 250.000 kroner til et portræt er rimelig brug af skatteydernes penge.

Der er gaveregn til husejerne i nogle af landets rigeste kommuner, når staten udbetaler milliarder i tilskud til energirenoveringer fra den såkaldte Bygningspulje. Det står klart, efter Frihedsbrevet har fået indsigt i, hvordan de 1,2 milliarder kroner, der allerede nu er givet tilsagn om, er blevet fordelt. Opgørelsen får lektor og forsker i adfærd og ulighed fra Københavns Universitet Jeppe Druedahl til at kalde puljen for ”ulighedsskabende”. Han mener, at man bør undersøge nærmere, hvad der er årsag til midlernes skæve fordeling.

Fejl i sagsbehandlingen og høje bunker af sager hos Københavns Kommune gjorde, at den sigtede i Fields-skyderiets sag samlede støv på et skrivebord i fire måneder, uden at kommunen indkaldte ham til et møde og kiggede ham i øjnene. Det var på trods af, at psykiatrien henviste ham til kommunen og skrev, at han havde brug for “daglige støtteforanstaltninger” for at håndtere sin autisme-lidelse og for at kunne fungere i sin uddannelse. Du kan høre mere om Frihedsbrevets afsløringer i podcasten Fields 3. juli, som du kan finde på Spotify eller på Apple Podcasts.

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

Den hjemsendte og nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, har landet et nyt topjob. Fra årsskiftet sætter han sig nemlig i stolen som direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Esbjerg Kommune. Henrik Studsgaard fik i Minkkommissionens beretning voldsom kritik for sin ageren i det forløb, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle mink aflivet. Kritikken førte til, at Studsgaard i sensommeren blev fritaget for tjeneste, mens en disciplinærsag med et tjenstligt forhør blev indledt mod ham for at afgøre konsekvenserne af hans forseelser. Mens sagen endnu pågår, har departementschefen nu valgt at søge nye græsgange i det vestjyske. Et sporskifte, der betyder, at sagen må droppes, før der er truffet afgørelse.

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.

I august modtog regeringen advarsler om, at flygtninge sendt til Rwanda risikerer at blive tvunget til at deltage i væbnede konflikter i nabolandene. Det viser en aktindsigt. Advarslerne indgik på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen sad for bordenden, og de danske planer om at sende asylansøgere til Rwanda blev drøftet.

Den kendte sognepræst og tidligere regionspolitiker Flemming Pless tog sin afsked med folkekirken, netop som en årelang krænkelsessag mod ham nærmede sig sin afslutning. Fratrædelsen havde intet med anklagerne mod ham at gøre, forklarede Flemming Pless. Tværtimod havde han længe haft et ønske om at prøve noget nyt. Nu løfter sognepræsten så sløret for, hvad dette nye andet indebærer. Når Flemming Pless ved udgangen af december forlader sit embede, bliver han nemlig tovholder på en samtalegruppe om “skilsmisse og tab”. Det annoncerer han i et opslag på Facebook, hvor han underskriver sig “cand.theol og præst emeritus Flemming Pless”. Flemming Pless ønsker fortsat ikke at kommentere anklagerne om krænkende adfærd, som flere kvinder har rejst mod ham.

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

I midten af juni havde Mette Frederiksen inviteret den tidligere Venstre-politiker Søren Pind med i sin podcast Statsministeren Spørger, hvor statsministeren fik gjort sig bemærket med en harsk kritik af danske medier. En kritik, som Pind om nogen også har gjort sig til bannerfører for. Omkring to måneder senere var Søren Pind så udpeget til formand for den nu tidligere regerings såkaldte medieansvarsudvalg, som skal undersøge mediernes ansvar. Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, er forløbet iøjnefaldende. “Det er bemærkelsesværdigt, at Pind og Frederiksen har diskuteret det her sammen på Folkemødet kort inden nedsættelsen af udvalget og er meget på samme linje,” siger han.

Nyvalgt folketingsmedlem for Moderaterne Tobias Grotkjær Elmstrøm gik til valg på at “humanisere” det danske asylsystem. Men som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, har han i sit erhverv som advokat flere kritisable sager bag sig, hvor han har repræsenteret sårbare asylansøgere. Nu kan Frihedsbrevet så yderligere afdække, hvordan Tobias Grotkjær Elmstrøm begik afgørende fejl i en sag, hvor en somalisk kvinde og hendes fire børn stod til at få inddraget deres opholdstilladelse.

Hvis der var øjeblikke af tvivl og mismod, lod Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique det aldrig skinne igennem under valgkampen. Tværtimod gentog han igen og igen, at han var “fuldstændig overbevist” om, at partiet så “absolut” ville brage ind i Folketinget. Ikke engang de dystre meningsmålinger, der fra start til slut sendte Frie Grønne langt under spærregrænsen, kunne få partilederen til at ryste på hånden. Målingerne troede han nemlig ikke på. Men meningsmålingerne tog ikke fejl. De ramte tværtom ret præcist, lyder konklusionen fra flere eksperter, der nu skyder tilbage på Frie Grønnes vedholdende kritik.

Der bliver nu indledt en omfattende granskning af de danske partistøtteregler. Bag undersøgelsen står Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – bedre kendt som OSCE. Organisationen har sendt to valgobservatører med speciale i finansiering af politiske kampagner til Danmark i to uger for at undersøge, om alt er gået rigtigt til ved det danske folketingsvalg samt for at undersøge mulige huller i de danske regler.

Socialdemokratiet i København har under valgkampen delt gratis kaffe ud fra en kaffevogn pyntet med partiets logo og velkendte røde farve. Hvad der ikke prydede kaffevognene var, at baristaerne, der serverede kaffe til vælgerne, ikke var på overenskomst. Firmaet bag vognene, Kalles Kaffe, fortæller til Frihedsbrevet, at Socialdemokratiet i København godt nok lagde ud med at spørge ind til firmaets overenskomstaftale, men da partiet ikke kunne finde andre udbydere, der havde overenskomster, valgte de alligevel Kalles Kaffe. At det gamle arbejderparti i valgkampens hede er gået på kompromis med ét af den danske models centrale elementer, imponerer ikke formand for 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.

Hvis man er medlem af DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – har man særlig adgang til få fingrene i et lukrativt lån fra cigarkassen Stjernens Studiefond, som siden 1948 har støttet unge socialdemokrater med rentefrie studielån. Nu viser en række nye oplysninger, at den praksis kan være i strid med reglerne. Frihedsbrevet har således fået indsigt i fondens vedtægter, og intet sted fremgår det, at lånene primært skal gives til unge DSU’ere, som det ellers har været praksis i årevis. At de rentefrie studielån fortrinsvis er rettet mod unge socialdemokrater, fremgår både af DSU’s hjemmeside og legathåndbogen. Og det er i strid med vedtægterne at favorisere DSU’ere, når det ikke står i vedtægterne, siger fondsekspert Søren Bergenser, advokat og indehaver af Bergenser Advokatfirma.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Talte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mod bedre vidende, da han i et interview med Frihedsbrevet den 13. oktober blankt afviste, at regeringen “på nogen måde” har fået vurderet menneskerettighedssituationen i Rwanda? Spørgsmålet rejser sig nu, efter en række dokumenter, som relaterer sig til regeringens omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Rwanda, har set dagens lys. Jyllands-Posten kunne mandag afsløre, at der internt i regeringen er blevet udarbejdet dokumenter, som netop beskriver krænkelser af menneskerettighederne i Rwanda. Blandt andet beskriver en intern analyse fra juni 2021 -– altså mere end et år inden Kaare Dybvad Beks udtalelser til Frihedsbrevet den 13. oktober – en række dybt alvorlige forhold.

Ifølge Venstres vedtægter må kandidater kun have én valgkreds, men Jan E. Jørgensen, der er opstillet i Slotskredsen, har omgået dette ved at have Søren Sørensen som skyggekandidat i nabokredsen. På den måde har Jan E. Jørgensen en klar fordel i forhold til andre Venstre-kandidater, eftersom han har to kredse, der bruger midler og ressourcer på at føre valgkamp på vegne af ham.

Da Britt Bager for syv år siden modtog en anonym donation på 100.000 kroner fra fem forskellige virksomheder, delvist ejet af samme selskabsejer, havde hun forinden rådført sig med Venstres Hovedorganisation. Det fortæller den nu Konservative politiker i et interview med Frihedsbrevet. Ifølge Bager henvendte hun sig dengang til partiets hovedorganisation for at få forklaret reglerne for privat partistøtte. Anledningen var et tilbud fra en bekendt, der ønskede at støtte hendes valgkamp økonomisk.

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.

Radikale Venstres partileder, Sofie Carsten Nielsen, kan arbejde uden at betale skat, som Frihedsbrevet kunne afsløre onsdag. Men det kan Socialdemokratiets Ida Auken tilsyneladende også. Hun har – ligesom Sofie Carsten Nielsen – arbejdet for netværksvirksomheden Samuelsen, hvor hun har ledet et miljøpolitisk netværk. I stedet for at blive beskattet er pengene blevet overført som en donation til hendes egen støtteforening, Foreningen Grøn Omstilling. Men der skulle være betalt skat, lyder vurderingen fra flere eksperter. Ifølge skatteadvokaten Michael Bjørn Hansen er der endda tale om “forsøg på skattesvig”.

Med et ønske om at hjælpe trængte danskere allerede i år, foreslår Dansk Folkeparti som en del af udspillet “En hjælpende hånd NU” at halvere momsen på fødevarer fra 25 procent til 12,5 procent. Det vil ifølge partiets beregninger spare en familie for over 6.000 kroner om året. Direkte adspurgt, om forslaget hjælper danskerne med at betale aftensmaden i år, lyder svaret fra Morten Messerschmidt, at det “bestemt er målet”, som, han “mener”, er realistisk. Dermed udtaler partilederen sig i strid med ikke bare Skatteministeriet og flere eksperter på området, men også sin egen politiske ordfører René Christensen. I et interview med DR har han tidligere erkendt, at forslaget vil tage mere end 12 måneder at gennemføre.

Hvem kan arbejde uden at betale skat? Det kan lederen af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der nu bliver centrum for en opsigtsvækkende sag om mulig skattefusk. For den radikale leder betalte ikke én krone i skat af de penge, hun tjente som mødefacilitator i netværksvirksomheden Samuelsen. I stedet blev de 47.000 kroner, hun fik for at arbejde som mødeleder til arrangementer, kanaliseret direkte ind i den radikale valgkamp som en donation i 2019. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Mange partier er faldet i, og Liberal Alliance er altså ingen undtagelse. I den skjulte optagelse med Mads Grønlund Dinesen kommer Carl Andersen, der også selv er folketingskandidat for partiet, med flere forslag til, hvordan man kan splitte donationen op, så giveren holder sig under beløbsgrænsen på 22.200 kroner og dermed er anonym. Samtalen er en klokkeklar instruktion i at omgå reglerne for partistøtte, lyder det fra en række eksperter, som Frihedsbrevet har vist optagelserne til. Da Frihedsbrevet konfronterer Carl Andersen med de skjulte optagelser, siger han, at han skal være den første til at beklage, hvis det ligner, at han hjælper med at omgå reglerne.

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.

Det var fis og ballade, da spidskandidat for Moderaterne i København, Jon Stephensen, takkede ja til at modtage en hemmelig donation. Glæden lød ellers oprigtigt stor, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen henvendte sig til den tidligere teaterdirektør med et tilbud om at donere 50.000 kroner – under krav om anonymitet. “Hold da op, det er jeg sgu taknemmelig for. Det kommer på et tørt sted,” siger Jon Stephensen på Frihedsbrevets skjulte optagelser, hvor man også kan høre ham garantere, at overførslen forbliver anonym.

SF har længe talt for at stramme reglerne for partistøtte og dermed lukke huller i lovgivningen, så store private donationer ikke kan holdes anonyme. Men nu kan Frihedsbrevet afsløre, at SF’s folketingskandidat i Nordjylland Theresa Berg Andersen og en kampagnemedarbejder fra SF København vejledte om, hvordan man kunne omgå selvsamme regler. I en række skjulte optagelser beskriver folketingskandidaten og kampagnemedarbejderen, hvordan man kan dele en større donation op i mindre bidder og dermed holde donoren anonym.

I en ny podcastserie, Fields 3. juli, afslører Frihedsbrevet i samarbejde med TV 2 en lang række hidtil ukendte og opsigtsvækkende detaljer om det voldsomme skyderi i Fields den 3. juli i år. Research viser blandt andet, at den 22-årige mand, der er sigtet for drabene, var fascineret og inspireret af en YouTuber fra USA, der begik et brutalt massemord i 2017. Og at der findes flere tegn på, at skyderiet i Fields var planlagt på forhånd. Blandt andet har den formodede Fields-gerningsmand lavet en form for manifest eller drejebog forud for skyderiet. Frihedsbrevet og TV 2 kan nu også kortlægge en del af den formodede gerningsmands vej gennem psykiatrien og fortælle, at han længe efterspurgte professionel hjælp og fortalte behandlere i psykiatrien, at han havde fantasier om drab og massemord. Flere fagpersoner vurderede sågar, at han var farlig. Alligevel afviste systemet at sætte den 22-årige mand i et specialiseret behandlingstilbud.

Rasmus Prehns (S) kredsformand i Nordjylland, Torben Kaptain, kender tilsyneladende til flere forskellige kreative metoder, som på hver sin måde kan slette sporene til en rundhåndet donation på 50.000 kroner til fødevareministerens valgkamp. I hvert fald giver kredsformanden på en skjult optagelse udtryk for, at der er flere muligheder for at omgå reglerne, så bidraget til Prehn holdes hemmeligt. Forslagene kommer kredsformanden med, da den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning foregiver at ville donere 50.000 kroner anonymt. Først afviser kredsformanden, at donationer over beløbsgrænsen på 22.200 kroner kan holdes hemmelige, men forklarer også, at navnet alligevel kun kommer frem, hvis nogen vil “søge aktindsigt og ting og sager”. Da Dinesen spørger, om han kan donere 20.000 til fødevareministerens kampagne og et beløb “et andet sted i partiet”, bliver Kaptain kreativ.

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Politikere og partifolk fra fire partier sagde nej, da Frihedsbrevets muldvarp Mads Dinesen ringede og foreslog at donere 50.000 kroner til deres valgkampagne på betingelse af, at hans virksomhed kunne være anonym – stik imod reglerne for partistøtte. Enhedslisten og Alternativet, der begge er blandt de partier, hvor svaret var klart nej til at omgå reglerne, mener nu at partistøttereglerne skal skærpes betragteligt i kølvandet på Frihedsbrevets afsløringer. Frie Grønne skriver til Frihedsbrevet, at de helst ser, at “vi får pengene ud af politik”, og konsulent fra Danmarksdemokraterne, Steen Thomsen, forklarer, at han har sørget for, at alle tilbud om donationer skal forbi ham for at undgå tilsvarende sager.

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Kristendemokraternes partisekretær Tage Sørensen lægger sig nu fladt ned og kalder sin egen opførsel for en fadæse. Det sker, efter skjulte optagelser viser, hvordan han rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne.

Nu bliver Venstre også føjet til striben af partier, hvor der fra partifolk gives udtryk for, at man er klar til at omgå partistøtteloven for at fingrene i en hemmelig donation. En række skjulte optagelser viser således, at folketingsmedlem og Venstres gruppeformand Thomas Danielsens kredsformand rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne. Det får nu kredsformanden til at trække sig med øjeblikkelig virkning, efter Frihedsbrevet har konfronteret Thomas Danielsen og Venstre med de skjulte optagelser.

Nye Borgerlige var villige til at gå langt for at holde erhvervsmanden Mads Grønlund Dinesen og hans donation på 50.000 kroner til partiet anonym. Det fremgår af den stikprøvekontrol, Frihedsbrevet har instrueret Mads Dinesen i at lave, hvor han har foregivet at ville give en anonym donation på 50.000 kroner til en række partier. Mette Thiesen foreslog en hemmelig konto, som partiets formand, stemmeslugeren Pernille Vermund, havde brugt før, til at holde større donationer hemmelige, sagde Thiesen, da Mads Dinesen fortalte, at han ville donere 50.000 kroner, men ønskede at være anonym. Forløbet får nu partiformand Pernille Vermund til at banke Mette Thiesen på plads. Det sker i et interview med B.T. fredag, hvor hun også afviser, at der er noget at komme efter.

Politikere og partifolk er i vid udstrækning villige til at omgå reglerne for at få fingrene i en hemmelig donation på 50.000 kroner under den igangværende valgkamp. Det viser en lang række skjulte optagelser med politikere, kampagnefolk, kasserere og lokalformænd i partierne, som Frihedsbrevet har foretaget i denne uge. Politiske partier og politikere i Danmark må ikke modtage anonyme donationer, som overstiger 22.200 kroner. Alle donorer, der giver mere, skal stå frem med navn. Frihedsbrevet har undersøgt, om politikerne og partifolkene er klar til at omgå reglerne i samarbejde med den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen, som i dag bor i Berlin. I en række opkald har han på Frihedsbrevets instruktion kontaktet flere politikere og ansatte fra samtlige partier og foregivet, at han ønsker at støtte deres valgkamp med 50.000 kroner – med den ene betingelse at han kan optræde som anonym donor. Politikere og partifolk fra en stribe partier, der alle stiller op til folketingsvalget, giver på forskellig vis udtryk for, at de er åbne over for at omgå reglerne. Nogle rådgiver endda direkte i, hvordan det kan gøres.

Spørger man Moderaterne, om der skal være hårdere straffe i særligt udsatte boligområder, får man vidt forskellige svar afhængigt af, hvilken kandidat man spørger. Det kan lyde, at “det er logik, at man ikke skal forskelsbehandle folk alt efter, hvor de bor”, men det kan også lyde, at “vi må lægge en hårdere linje mod de få, så de fleste ikke bliver ramt”. Den interne uenighed opdagede Frihedsbrevets valganalytiker Mads Fuglsang Hove, da han gennemgik DR’s kandidattest. Det viser sig nemlig, at to tredjedele af kandidater fra Moderaterne har svaret, at de er overvejende skeptiske overfor idéen om hårdere straffe i udsatte boligområder, mens den sidste tredjedel er positivt stemt. Kun tre af partiets i alt 50 kandidater har ikke svaret på kandidattesten, herunder partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Med hele to uger til valgdagen har partierne allerede brugt flere penge på annoncer på sociale medier, end de brugte under hele sidste folketingsvalg i 2019. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af data fra tech-giganten Meta, der blandt andet står bag Facebook. Fra den 1. april 2019 og frem til valgdagen den 5. juni 2019 brugte partierne cirka 3,1 millioner kroner i alt på at annoncere på Facebook og Instagram. Men allerede nu er det beløb overskredet. Partierne har siden den 15. august sat annoncer i gang på disse platforme for cirka 3,3 millioner kroner. At niveauet for 2019 allerede er nået skyldes primært Liberal Alliance. Ved sidste folketingsvalg brugte det borgerlige parti omkring 160.000 kroner på Facebook-annoncer, men ved dette valg har partiet allerede sat annoncer i søen for cirka 1,4 millioner kroner.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

Vi befinder os i en selvmorderisk kamp med naturen, som kan sende civilisationen ud over afgrunden, hvis ikke vi handler nu. Klimaet accepterer ikke kompromiser. Status quo er ingen løsning. De mørke prognoser stammer fra partiet Frie Grønne, landets ifølge dem selv mest ambitiøse og “kompromisløse” klimaparti. Et vælgerarrangement i et marmorpalads på Vestegnen fortæller dog en anden side af historien om partiet og dets stifter, Sikandar Siddique. For mens partiet bedyrer, at klimakampen bør være førsteprioritet for alle politikere, synes der også at foregå en lige så indædt kamp for at mobilisere etniske minoritetsstemmmer. En kamp, som går gennem en os-og-dem-retorik, og som i høj grad handler om de etablerede partiers “dæmonisering” af netop denne befolkningsgruppe. Frihedsbrevet tog forbi arrangementet i Taastrup.

Det bekymrer ikke udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at der nu er flere socialdemokrater, der ytrer kritik af regeringens plan om et modtagecenter i Rwanda. Det bekymrer ham heller ikke, at der er flere S-kandidater, der i mediernes kandidattest tøver med at erklære sig enige i regeringens planer. Tværtimod afviser Kaare Dybvad Bek, at det skulle vidne om større uro på bagsmækken.

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.

Thor Laage-Petersen Poulsen, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne, har en fortid i den højrenationalistiske organisation SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Grupperingen arbejder – som navnet antyder – mod islamisering og foreslår blandt andet i deres politiske program at oprette bevogtede ø-lejre for alle, der ikke følger dansk “sæd og skik” og for “at fremme de fremmedes udlængsel”. Adskillige gange har bevægelsen trukket overskrifter for deres demonstrationer og civile grænsekontrol. Da Frihedsbrevet mandag konfronterede Thor Laage-Petersen Poulsen med hans fortid, ville han først “ikke gå ind i” spørgsmålet om forbindelsen til SIAD. Senere mandag bekræftede han dog skriftligt sit tidligere engagement i foreningen og fortalte, at han nu har trukket sig som kandidat fra Danmarksdemokraterne.

Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen mener, at Socialdemokratiet skylder danskerne klart svar på, hvordan man fra officiel hånd vil håndtere herrernes fodbold-VM i Qatar. Men spørger man Jan E. Jørgensen selv, om han og Venstre har en færdig plan klar, skulle partiet vinde regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg, er svaret nej. Det afhænger af, hvor meget “ballade” det kan “lade sig gøre” at mønstre ved politisk deltagelse. Hvordan det skal ske, har Jan E. Jørgensen og Venstre ikke besluttet endnu.

Socialdemokratiets lille lokalafdeling i Bispebjerg med base i Københavns Nordvestkvarter er tilsyneladende befolket af en flok handlekraftige partisoldater. I hvert fald besluttede lokalafdelingen helt på egen hånd, at kredsens kandidat under folketingsvalgene i både 2015 og 2019 skulle være såkaldte skyggekandidater for Peter Hummelgaard (S). Sådan udlægger den nuværende beskæftigelsesminister i dag teksten. Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer, efter Frihedsbrevet mandag afdækkede, at ministeren under de to forudgående folketingsvalg benyttede sig af skyggekandidater. En omdiskuteret fremgangsmåde, hvor mindre profilerede kandidater på papiret stiller op til Folketinget, men reelt fører skjult valgkamp for en mere prominent partifælle.

Under de seneste to folketingsvalg har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) benyttet sig af såkaldte skyggekandidater i andre valgkredse end sin egen for at øge sine chancer for at få en plads i Folketinget. Kandidaterne var på papiret stillet op til Folketinget, men de havde i virkeligheden intet ønske om at blive valgt ind. I stedet førte de fuldtonet valgkamp for Peter Hummelgaard, som dermed kunne fiske flere stemmer i andre valgkredse end sin egen. Det fortæller to af skyggekandidaterne til Frihedsbrevet, som også erkender, at fremgangsmåden var i strid med de interne regler i Socialdemokratiet.

På valgkampens første dag melder Inger Støjberg nu ud, at hun får “svært ved” at indtræde i en regering, hvor Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen “sidder for bordenden”. Det siger Danmarksdemokraternes formand onsdag eftermiddag, hvor hun pludselig dukkede op til Det Konservative Folkepartis pressemøde på Højbro Plads i København. Øjensynligt for at ønske partiets formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen en god valgkamp.

Udgifterne til fødevareminister Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde om “fremtidens landbrug” voksede til en kuvertpris på hele 2.826 skattekroner, fordi planlægningen blev kørt i to forskellige “spor”, som ikke blev “ført sammen”. Sådan har forklaringen indtil videre lydt fra topembedsfolkene i Fødevareministeriet, som offentligt har taget skraldet for det høje forbrug til Rasmus Prehns netværksmøde. Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger var det den samme medarbejder fra Rasmus Prehns ministersekretariat, som stod for begge “spor” i form af henholdsvis booking af kokken og leje af lokalerne på Hotel- og Restaurantskolen, hvor eventet blev afholdt.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.

Sagen, hvor fem kvinder beskylder Flemming Pless for at udnytte sin position som præst til at opføre sig krænkende over for dem, blev i sidste uge indstillet uden afgørelse, efter den mangeårige sognepræst valgte at tage sin afsked med folkekirken. Flemming Pless sagde i den forbindelse til Frihedsbrevet, at han ikke kan eller må udtale sig om den påtænkte afgørelse i sagen, uden derved at overtræde tjenestemandsloven. Men den forklaring holder altså ikke, hvis man skal tro Medarbejder- og kompetencestyrelsens jurister.

Der bliver nu sået tvivl om Fødevareministeriets forklaring på, at en række bilag fra Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde den 4. maj først dukkede op i sidste uge. Frihedsbrevet afslørede lørdag, at de pludseligt fremkomne bilag viste, at regningen for mødet i Rasmus Prehns egen “tænketank” var mere end dobbelt så stor, som ministeriet i første omgang oplyste. Selv forklarede ministeriet, at bilagene ikke blev udleveret i første omgang, fordi de ikke var bogført i ministeriets systemer i den periode, som Frihedsbrevet havde søgt aktindsigt i. Men den forklaring holder ikke, siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kendispræst og tidligere regionspolitiker for Socialdemokratiet Flemming Pless stopper efter 34 års tjeneste i Christians Kirke på Christianshavn. Det meddelte han i et opslag på Facebook i sidste uge, hvor han også undskylder til dem, som han “utilsigtet har såret”. Kort forinden var Flemming Pless blevet partshørt om den “påtænkte afgørelse” i en tjenestemandssag, hvor fem kvinder beskylder ham for at have udnyttet sit embede til at opføre sig krænkende over for dem. Flemming Pless, der selv har anmodet om sin afsked med folkekirken, har ikke tidligere ønsket at kommentere kvindernes anklager mod ham, og det ønsker han heller ikke nu, hvor han har forladt sit embede.

I Kina er ti voksfigurer så småt ved at finde deres form. Én af dem ligner den hjemsendte rigspolitichef Thorkild Fogde, mens en anden ligner kontorchef i Fødevareministeriet, Paolo Drostby. Inden længe vil der også blive konstrueret en voksfigur i Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens billede. Det er Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør Mads Brügger, der har lagt bestilling ind på ti life-size voksdukker forestillende de ti embedsmænd, der ifølge Minkkommissionen har gjort sig skyldige i grove tjenesteforseelser i varierende grad. Voksfigurerne skal på sigt indgå i en rejsende udstilling med navnet Magtens Voksmuseum. Det skriver chefredaktøren i sit ugentlige nyhedsbrev og understreger, at udstillingen på en “værdig” måde skal oplyse og påminde de besøgende om embedsværkets ansvar i minksagen. Frihedsbrevets journalist Maya Tekeli satte sin chef stævne for at få svar på, hvad der gør udstillingen af de kritiserede topembedsmænd “værdig”.

EU besluttede tidligere i år at indføre en blokering af to statsejede russiske medier; Sputnik og Russia Today. Blokeringen blev udformet som en forordning, hvilket vil sige, at den var gældende, selvom den ikke kom forbi de danske lovgivere. Det skabte en del debat og førte til spørgsmål i både Folketingets europa- og retsudvalg. Spørgsmålene gik på, hvordan blokeringen harmonerede med grundlovens paragraf om censur. Højesteret har nemlig tidligere fastslået, at EU-lov ikke skal efterleves, hvis den er i strid med grundloven. Justitsministeriets konklussion lød kort og kontant; “en sådan ordning rejser efter Justitsministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 77”. Det møder nu kritik fra flere eksperter.

Sagerne om Rasmus Prehns omgang med skatteborgernes penge står i kø. Senest har Frihedsbrevet afsløret, at deltagerne til Rasmus Prehns skatteyderfinansierede netværksevent om “fremtidens landbrug” den 4. maj blev forkælet med blandt andet champagne, vinmenu og fin middag. Hele arrangementet kostede 56.528 kroner – 2.826 kroner for hver enkelt deltager – og nu har departementschefen i Fødevareministeriet offentligt taget skraldet for Rasmus Prehns ekstravagante event. Den nye udvikling får Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten til at skærpe kritikken af Rasmus Prehn. For der er nemlig grænser for Enhedslistens tålmodighed med fødevareministeren, slår han nu fast i et interview med Frihedsbrevet.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns luksusmiddage, restaurantbesøg og fadøl for skattekroner tager nu en ny og på alle måder opsigtsvækkende drejning. Det viser sig nemlig, at Fødevareministeriet pludselig har fundet en række nye bilag relateret til et omdiskuteret netværksarrangement den 4. maj om “fremtidens landbrug”, som Frihedsbrevet afslørede tidligere på ugen. Her kom det frem, at deltagerne fik serveret en fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner – altså væsentligt mere end de 600 kroner per kuvert, som ministeriets egne retningslinjer normalt tillader. Efter Frihedsbrevet har stillet flere spørgsmål til arrangementet, har Fødevareministeriet pludselig fundet flere udgifter relateret til mødet den 4. maj. Og de viser, at det stærkt omdiskuterede arrangement er mere end dobbelt så dyrt som først oplyst. Blandt andet er der købt champagne, specialøl og sodavand for 7.035 skattekroner plus moms, og kuvertprisen lyder nu på 2.826 kroner for hver enkelt deltager.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beskrevet et såkaldt netværksarrangement den 4. maj i år om “fremtidens landbrug” som en ganske særlig begivenhed. Formålet og deltagerlisten var tilmed så særlig, at man i ministeriet fandt anledning til at fravige sine egne retningslinjer og servere mad og vin til en pris, der er dobbelt så høj som det tilladte. Men hvorfor var netop dét arrangement så særligt, at man afveg fra reglerne? Frihedsbrevet har kontaktet en lang række af deltagerne for at komme nærmere, hvad de diskuterede, og hvorfor arrangementet var så særligt, som Prehn selv siger. En af deltagerne siger, at der var tale om “et helt klassisk netværksarrangement”, mens andre forklarer, at de diskuterede så forskellige temaer som bylandbrug, en jordbrugerfond og kød som krydderi i kantinen.

Den selvudnævnte ildsjæl og velfærdsdirektør Mette Gadegaard jagtede ansatte til sin koncern af offentligt finansierede behandlingstilbud i Herstedvester Fængsel. Som Frihedsbrevet tidligere har beskrevet, mistede Gadegaard en milliondyr behandlingsopgave i fængslet finansieret af skattekroner, efter hun udviste "personlig interesse" i indsatte. Nu kan Frihedsbrevet så afsløre, at hun brugte sin privilegerede adgang i Herstedvester til at ansætte en af de indsatte, så snart vedkommende havde afsonet en dom for incest.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkender nu, at han burde have formuleret sig mere “præcist”, da han i foråret undlod at fortælle, at regeringens forslag om et forbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til personer født efter 2010 strider med EU-regler på området. Indrømmelsen fra Magnus Heunicke kommer, efter Frihedsbrevet i flere artikler har afsløret, at han selv, Sundhedsministeriet og Statsministeriet inden præsentationen var advaret om, at EU-lovgivningen blokerer for forslaget. En advarsel, der blev fjernet fra udspillet. Sundhedsministeren har tidligere fastholdt, at han efter “bedste evne” forsøgte at forklare, at der var “juridiske udfordringer” forbundet med at realisere regeringens forslag.

Nu afslører en række interne dokumenter fra Storbritannien – som også ønsker at sende asylansøgere til Rwanda – at det britiske embedsværk i kraftige vendinger har advaret om at sende asylansøgere til landet, samt at regeringen i Rwanda har haft bekymringer om “legaliteten” af den britiske asylplan efter diskussioner med den danske regering. Dokumenterne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, viser, at britiske embedsmænd, diplomater og eksperter gang på gang advarede den britiske regering om planerne og Rwandas kritisable forhold til menneskerettighederne. Det fremhæves blandt andet, at landet menes at have rekrutteret flygtninge til militser, som har deltaget i blodige konflikter. Ifølge eksperter sår oplysningerne tvivl om, hvorvidt det er muligt for Danmark at lave en aftale, der ikke er i strid med menneskerettighederne.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

Indenrigsflyvninger stod – ifølge en rapport fra Flyfartens Klimapartnerskab – kun for omkring 0,28 procent af Danmarks årlige emission før corona. Alligevel har grønne indenrigsflyvninger siden årsskiftet været en politisk darling for Mette Frederiksen. Ambitionen dukkede igen op i statsministerkandidatdebatten på DR den 4. september, hvor forslaget blev remset op som et af de tre vigtige skridt, der ifølge statsministeren skal tages i den grønne omstilling. Hos klimatænketanken CONCITO håber man, at statsministeren ikke lader sig forblænde af projektet og i stedet retter sit fokus et andet sted hen.

Mystikken breder sig om den meget omtalte ferie, som De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og en højtprofileret feriedelegation var på i Den Dominikanske Republik i februar 2018. Gruppen talte blandt andre daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, daværende socialminister Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsens ægtefælle Josue Medina Vasquez Poulsen samt den konservatives partiformands private ven Frans Hammer Hjorth, der under besøget fejlagtigt blev præsenteret som “vicesportsminister i Danmark”. Gruppen, herunder Søren Pape Poulsens ægtefælle, var også til privat middag med daværende præsident Danilo Medina og udenrigsminister Miguel Vargas. Desuden poserede Inger Støjberg med Marjorie Espinosa, der var viceminister med ansvar for migration, som delegationen også var til møde med, og de mødtes også med viceudenrigsminister Hugo Riviera, viser billedmateriale.

En række hidtil ukendte e-mails får nu nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater til at skærpe kritikken markant i sagen, hvor Kriminalforsorgen i potentielt flere år ulovligt har optaget og aflyttet fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i fængslerne. Det er tidligere kommet frem, at Kriminalforsorgen allerede i marts 2021 blev advaret om problemerne, men intet gjorde før omkring et år senere. Nu viser det sig, at antallet af advarsler er flere, og indholdet af dem er noget mere omfattende, end Kriminalforsorgen selv har givet udtryk for i den redegørelse, som den 30. juni blev oversendt til Folketinget. Det viser en gennemgang af en række interne e-mails, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i og sammenholdt med oplysningerne i myndighedens egen redegørelse om forløbet.

Det var ikke hvem som helst, den konservative partiformand Søren Pape Poulsen trykkede hænder med under sin meget omdiskuterede private ferie i Den Dominikanske Republik i 2018, mens han var justitsminister. Under besøget poserede Søren Pape Poulsen med justitsministeren i Den Dominikanske Republik Jean Alain Rodríguez Sánchez, der i dag er hovedmistænkt i en kæmpe korruptionssag i det caribiske land. En sag, der strækker sig fra 2016 til 2020. Selvom Søren Pape Poulsen var på ferie, aftalte han og Jean Alain Rodríguez Sánchez at styrke det internationale samarbejde på retsområdet mellem Danmark og Den Dominikanske Republik. Det viser sagens dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Ifølge en pressemeddelelse fra justitsministeriet i Den Dominikanske Republik deltog flere afdelingschefer fra ministeriet desuden i mødet.

Efter flere dages ophedet debat om statsminister Mette Frederiksens udtalelser om konsekvenserne af Konservatives økonomiske politik dukkede et nyt notat fra Finansministeriet pludselig op på alle større nyhedsmedier torsdag formiddag. Timingen for den pludselige offentliggørelse af Finansministeriets notat er betænkelig, mener Rasmus Jarlov, finansordfører for Konservative. Han hæfter sig ved, at beregningen tilsyneladende er lavet på rekordtid, og det får ham nu til at beskylde regeringen for at misbruge embedsværket til at føre rendyrket partipolitik og valgkamp.

Skal man tro flere af landets politiske analytikere og kommentatorer, er Mette Frederiksen på trods af sin forkerte påstand om Konservatives politik lykkedes med at sætte antallet af offentligt ansatte på dagsordenen. Katten er med andre ord ude af sækken, og flere efterspørger nu svar på, hvor mange færre offentligt ansatte Konservative selv vurderer, at partiets økonomiske politik vil medføre. I et interview med Rasmus Jarlov har Frihedsbrevet forsøgt at blive klogere på netop dette spørgsmål. Det skulle dog vise sig, at være lettere sagt end gjort.

Endnu en møgsag rammer velfærdsdirektøren Mette Gadegaard og hendes koncern, der i årevis skovlede penge ind fra det offentlige ved at tilbyde staten ydelser til voldsramte, arbejdsløse, psykisk syge og andre socialt udsatte borgere. I 2020 mistede Mette Gadegaard nemlig en milliondyr behandlingsopgave med kriminelle misbrugere, efter hun flere gange overtrådte reglerne i Herstedvester Fængsel og udviste for meget personlig interesse i flere indsatte.

En smuk gammel herregård omkranset af skøn natur, der skal hjælpe voldsudsatte kvinder. Sådan lød beskrivelsen af Haslev Krisecenter, som var et af direktør Mette Gadegaards mange behandlingstilbud, inden hendes koncern gik konkurs sidste år. Virkeligheden på krisecenteret var dog langtfra rosenrød. Det viser dokumenter fra Socialtilsyn Syd. Her beskrev krisecentrets leder og medarbejdere nemlig, hvordan der var knappe ressourcer til indkøb af mad og værnemidler mod corona, hvilket var særligt alvorligt, da flere af de indskrevne var smittet med HIV og hepatitis. Ifølge tilsynet var der også “vanskeligheder med betaling af olie til fyret”, og medarbejdere oplevede problemer med at få udbetalt deres løn. Oplysningerne står i skærende kontrast til Frihedsbrevets afsløringer af Mette Gadegaards øvrige forbrug i hendes mange behandlingstilbud. Ifølge lækkede kontoudtog og kuratorredegørelser brugte hun nemlig hundredtusindvis af offentlige kroner på fx heste, skønhedsbehandlinger og møbler.

Gentagne gange de seneste uger og måneder har regeringen fastholdt, at deres endnu ikke realiserede planer om at sende asylansøgere til Rwanda rent faktisk kan blive til virkelighed. Udmeldingerne er kommet, selvom Storbritanniens planer om at sende asylansøgere til det centralafrikanske land er endt i ét stort kaos på grund af juridiske problemer. Og nu viser det sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i Danmark i løbet af foråret har holdt møder på højt niveau med netop Storbritannien om Rwanda-planerne – møder, som regeringens støttepartier ikke er orienteret om.

Regeringens egen “Kommissionen for den glemte kvindekamp” med den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen kom forleden med sine første anbefalinger, og det er ikke gået stille hen. Særligt det manglende forskningsmæssige grundlag i anbefalingerne, som blandt andet talte et forbud mod religiøse tørklæder i folkeskolen, har mødt hård kritik fra flere sider. Det vakte yderligere opsigt, da to af kommissionsmedlemmerne efter publiceringen såede tvivl om deres egen anbefaling. Det får nu en af landets tungeste eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, til at kalde forløbet for “højst usædvanligt”.

I forrige uge kunne Frihedsbrevet fortælle, at Tobias Grotkjær Elmstrøm havde fået tre bøder for grov tilsidesættelse af god advokatskik i sager vedrørende asylansøgere i 2018, hvor han ifølge afgørelser i Advokatnævnet udnyttede sprogbarrieren og særdeles tvivlsomme metoder til at skaffe sig klienter blandt de udsatte ansøgere. Nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en aktindsigt hos Flygtningenævnet tilføje to hidtil ikke beskrevne sager til bunken, hvor Tobias Grotkjær Elmstrøm har ført en kritisabel praksis. Konkret viser det sig, at han har fået salær for et møde, han ikke afholdte, mens han også glemte at informere myndighederne om vigtige detaljer – alt sammen i sager om asylansøgere.

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.