Fri Poli­tik

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.

Sagen, hvor fem kvinder beskylder Flemming Pless for at udnytte sin position som præst til at opføre sig krænkende over for dem, blev i sidste uge indstillet uden afgørelse, efter den mangeårige sognepræst valgte at tage sin afsked med folkekirken. Flemming Pless sagde i den forbindelse til Frihedsbrevet, at han ikke kan eller må udtale sig om den påtænkte afgørelse i sagen, uden derved at overtræde tjenestemandsloven. Men den forklaring holder altså ikke, hvis man skal tro Medarbejder- og kompetencestyrelsens jurister.

Der bliver nu sået tvivl om Fødevareministeriets forklaring på, at en række bilag fra Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde den 4. maj først dukkede op i sidste uge. Frihedsbrevet afslørede lørdag, at de pludseligt fremkomne bilag viste, at regningen for mødet i Rasmus Prehns egen “tænketank” var mere end dobbelt så stor, som ministeriet i første omgang oplyste. Selv forklarede ministeriet, at bilagene ikke blev udleveret i første omgang, fordi de ikke var bogført i ministeriets systemer i den periode, som Frihedsbrevet havde søgt aktindsigt i. Men den forklaring holder ikke, siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kendispræst og tidligere regionspolitiker for Socialdemokratiet Flemming Pless stopper efter 34 års tjeneste i Christians Kirke på Christianshavn. Det meddelte han i et opslag på Facebook i sidste uge, hvor han også undskylder til dem, som han “utilsigtet har såret”. Kort forinden var Flemming Pless blevet partshørt om den “påtænkte afgørelse” i en tjenestemandssag, hvor fem kvinder beskylder ham for at have udnyttet sit embede til at opføre sig krænkende over for dem. Flemming Pless, der selv har anmodet om sin afsked med folkekirken, har ikke tidligere ønsket at kommentere kvindernes anklager mod ham, og det ønsker han heller ikke nu, hvor han har forladt sit embede.

I Kina er ti voksfigurer så småt ved at finde deres form. Én af dem ligner den hjemsendte rigspolitichef Thorkild Fogde, mens en anden ligner kontorchef i Fødevareministeriet, Paolo Drostby. Inden længe vil der også blive konstrueret en voksfigur i Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens billede. Det er Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør Mads Brügger, der har lagt bestilling ind på ti life-size voksdukker forestillende de ti embedsmænd, der ifølge Minkkommissionen har gjort sig skyldige i grove tjenesteforseelser i varierende grad. Voksfigurerne skal på sigt indgå i en rejsende udstilling med navnet Magtens Voksmuseum. Det skriver chefredaktøren i sit ugentlige nyhedsbrev og understreger, at udstillingen på en “værdig” måde skal oplyse og påminde de besøgende om embedsværkets ansvar i minksagen. Frihedsbrevets journalist Maya Tekeli satte sin chef stævne for at få svar på, hvad der gør udstillingen af de kritiserede topembedsmænd “værdig”.

EU besluttede tidligere i år at indføre en blokering af to statsejede russiske medier; Sputnik og Russia Today. Blokeringen blev udformet som en forordning, hvilket vil sige, at den var gældende, selvom den ikke kom forbi de danske lovgivere. Det skabte en del debat og førte til spørgsmål i både Folketingets europa- og retsudvalg. Spørgsmålene gik på, hvordan blokeringen harmonerede med grundlovens paragraf om censur. Højesteret har nemlig tidligere fastslået, at EU-lov ikke skal efterleves, hvis den er i strid med grundloven. Justitsministeriets konklussion lød kort og kontant; “en sådan ordning rejser efter Justitsministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 77”. Det møder nu kritik fra flere eksperter.

Sagerne om Rasmus Prehns omgang med skatteborgernes penge står i kø. Senest har Frihedsbrevet afsløret, at deltagerne til Rasmus Prehns skatteyderfinansierede netværksevent om “fremtidens landbrug” den 4. maj blev forkælet med blandt andet champagne, vinmenu og fin middag. Hele arrangementet kostede 56.528 kroner – 2.826 kroner for hver enkelt deltager – og nu har departementschefen i Fødevareministeriet offentligt taget skraldet for Rasmus Prehns ekstravagante event. Den nye udvikling får Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten til at skærpe kritikken af Rasmus Prehn. For der er nemlig grænser for Enhedslistens tålmodighed med fødevareministeren, slår han nu fast i et interview med Frihedsbrevet.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns luksusmiddage, restaurantbesøg og fadøl for skattekroner tager nu en ny og på alle måder opsigtsvækkende drejning. Det viser sig nemlig, at Fødevareministeriet pludselig har fundet en række nye bilag relateret til et omdiskuteret netværksarrangement den 4. maj om “fremtidens landbrug”, som Frihedsbrevet afslørede tidligere på ugen. Her kom det frem, at deltagerne fik serveret en fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner – altså væsentligt mere end de 600 kroner per kuvert, som ministeriets egne retningslinjer normalt tillader. Efter Frihedsbrevet har stillet flere spørgsmål til arrangementet, har Fødevareministeriet pludselig fundet flere udgifter relateret til mødet den 4. maj. Og de viser, at det stærkt omdiskuterede arrangement er mere end dobbelt så dyrt som først oplyst. Blandt andet er der købt champagne, specialøl og sodavand for 7.035 skattekroner plus moms, og kuvertprisen lyder nu på 2.826 kroner for hver enkelt deltager.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beskrevet et såkaldt netværksarrangement den 4. maj i år om “fremtidens landbrug” som en ganske særlig begivenhed. Formålet og deltagerlisten var tilmed så særlig, at man i ministeriet fandt anledning til at fravige sine egne retningslinjer og servere mad og vin til en pris, der er dobbelt så høj som det tilladte. Men hvorfor var netop dét arrangement så særligt, at man afveg fra reglerne? Frihedsbrevet har kontaktet en lang række af deltagerne for at komme nærmere, hvad de diskuterede, og hvorfor arrangementet var så særligt, som Prehn selv siger. En af deltagerne siger, at der var tale om “et helt klassisk netværksarrangement”, mens andre forklarer, at de diskuterede så forskellige temaer som bylandbrug, en jordbrugerfond og kød som krydderi i kantinen.

Den selvudnævnte ildsjæl og velfærdsdirektør Mette Gadegaard jagtede ansatte til sin koncern af offentligt finansierede behandlingstilbud i Herstedvester Fængsel. Som Frihedsbrevet tidligere har beskrevet, mistede Gadegaard en milliondyr behandlingsopgave i fængslet finansieret af skattekroner, efter hun udviste "personlig interesse" i indsatte. Nu kan Frihedsbrevet så afsløre, at hun brugte sin privilegerede adgang i Herstedvester til at ansætte en af de indsatte, så snart vedkommende havde afsonet en dom for incest.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkender nu, at han burde have formuleret sig mere “præcist”, da han i foråret undlod at fortælle, at regeringens forslag om et forbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til personer født efter 2010 strider med EU-regler på området. Indrømmelsen fra Magnus Heunicke kommer, efter Frihedsbrevet i flere artikler har afsløret, at han selv, Sundhedsministeriet og Statsministeriet inden præsentationen var advaret om, at EU-lovgivningen blokerer for forslaget. En advarsel, der blev fjernet fra udspillet. Sundhedsministeren har tidligere fastholdt, at han efter “bedste evne” forsøgte at forklare, at der var “juridiske udfordringer” forbundet med at realisere regeringens forslag.

Nu afslører en række interne dokumenter fra Storbritannien – som også ønsker at sende asylansøgere til Rwanda – at det britiske embedsværk i kraftige vendinger har advaret om at sende asylansøgere til landet, samt at regeringen i Rwanda har haft bekymringer om “legaliteten” af den britiske asylplan efter diskussioner med den danske regering. Dokumenterne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, viser, at britiske embedsmænd, diplomater og eksperter gang på gang advarede den britiske regering om planerne og Rwandas kritisable forhold til menneskerettighederne. Det fremhæves blandt andet, at landet menes at have rekrutteret flygtninge til militser, som har deltaget i blodige konflikter. Ifølge eksperter sår oplysningerne tvivl om, hvorvidt det er muligt for Danmark at lave en aftale, der ikke er i strid med menneskerettighederne.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

Indenrigsflyvninger stod – ifølge en rapport fra Flyfartens Klimapartnerskab – kun for omkring 0,28 procent af Danmarks årlige emission før corona. Alligevel har grønne indenrigsflyvninger siden årsskiftet været en politisk darling for Mette Frederiksen. Ambitionen dukkede igen op i statsministerkandidatdebatten på DR den 4. september, hvor forslaget blev remset op som et af de tre vigtige skridt, der ifølge statsministeren skal tages i den grønne omstilling. Hos klimatænketanken CONCITO håber man, at statsministeren ikke lader sig forblænde af projektet og i stedet retter sit fokus et andet sted hen.

Mystikken breder sig om den meget omtalte ferie, som De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og en højtprofileret feriedelegation var på i Den Dominikanske Republik i februar 2018. Gruppen talte blandt andre daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, daværende socialminister Mai Mercado (K), Søren Pape Poulsens ægtefælle Josue Medina Vasquez Poulsen samt den konservatives partiformands private ven Frans Hammer Hjorth, der under besøget fejlagtigt blev præsenteret som “vicesportsminister i Danmark”. Gruppen, herunder Søren Pape Poulsens ægtefælle, var også til privat middag med daværende præsident Danilo Medina og udenrigsminister Miguel Vargas. Desuden poserede Inger Støjberg med Marjorie Espinosa, der var viceminister med ansvar for migration, som delegationen også var til møde med, og de mødtes også med viceudenrigsminister Hugo Riviera, viser billedmateriale.

En række hidtil ukendte e-mails får nu nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater til at skærpe kritikken markant i sagen, hvor Kriminalforsorgen i potentielt flere år ulovligt har optaget og aflyttet fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i fængslerne. Det er tidligere kommet frem, at Kriminalforsorgen allerede i marts 2021 blev advaret om problemerne, men intet gjorde før omkring et år senere. Nu viser det sig, at antallet af advarsler er flere, og indholdet af dem er noget mere omfattende, end Kriminalforsorgen selv har givet udtryk for i den redegørelse, som den 30. juni blev oversendt til Folketinget. Det viser en gennemgang af en række interne e-mails, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i og sammenholdt med oplysningerne i myndighedens egen redegørelse om forløbet.

Det var ikke hvem som helst, den konservative partiformand Søren Pape Poulsen trykkede hænder med under sin meget omdiskuterede private ferie i Den Dominikanske Republik i 2018, mens han var justitsminister. Under besøget poserede Søren Pape Poulsen med justitsministeren i Den Dominikanske Republik Jean Alain Rodríguez Sánchez, der i dag er hovedmistænkt i en kæmpe korruptionssag i det caribiske land. En sag, der strækker sig fra 2016 til 2020. Selvom Søren Pape Poulsen var på ferie, aftalte han og Jean Alain Rodríguez Sánchez at styrke det internationale samarbejde på retsområdet mellem Danmark og Den Dominikanske Republik. Det viser sagens dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Ifølge en pressemeddelelse fra justitsministeriet i Den Dominikanske Republik deltog flere afdelingschefer fra ministeriet desuden i mødet.

Efter flere dages ophedet debat om statsminister Mette Frederiksens udtalelser om konsekvenserne af Konservatives økonomiske politik dukkede et nyt notat fra Finansministeriet pludselig op på alle større nyhedsmedier torsdag formiddag. Timingen for den pludselige offentliggørelse af Finansministeriets notat er betænkelig, mener Rasmus Jarlov, finansordfører for Konservative. Han hæfter sig ved, at beregningen tilsyneladende er lavet på rekordtid, og det får ham nu til at beskylde regeringen for at misbruge embedsværket til at føre rendyrket partipolitik og valgkamp.

Skal man tro flere af landets politiske analytikere og kommentatorer, er Mette Frederiksen på trods af sin forkerte påstand om Konservatives politik lykkedes med at sætte antallet af offentligt ansatte på dagsordenen. Katten er med andre ord ude af sækken, og flere efterspørger nu svar på, hvor mange færre offentligt ansatte Konservative selv vurderer, at partiets økonomiske politik vil medføre. I et interview med Rasmus Jarlov har Frihedsbrevet forsøgt at blive klogere på netop dette spørgsmål. Det skulle dog vise sig, at være lettere sagt end gjort.

Endnu en møgsag rammer velfærdsdirektøren Mette Gadegaard og hendes koncern, der i årevis skovlede penge ind fra det offentlige ved at tilbyde staten ydelser til voldsramte, arbejdsløse, psykisk syge og andre socialt udsatte borgere. I 2020 mistede Mette Gadegaard nemlig en milliondyr behandlingsopgave med kriminelle misbrugere, efter hun flere gange overtrådte reglerne i Herstedvester Fængsel og udviste for meget personlig interesse i flere indsatte.

En smuk gammel herregård omkranset af skøn natur, der skal hjælpe voldsudsatte kvinder. Sådan lød beskrivelsen af Haslev Krisecenter, som var et af direktør Mette Gadegaards mange behandlingstilbud, inden hendes koncern gik konkurs sidste år. Virkeligheden på krisecenteret var dog langtfra rosenrød. Det viser dokumenter fra Socialtilsyn Syd. Her beskrev krisecentrets leder og medarbejdere nemlig, hvordan der var knappe ressourcer til indkøb af mad og værnemidler mod corona, hvilket var særligt alvorligt, da flere af de indskrevne var smittet med HIV og hepatitis. Ifølge tilsynet var der også “vanskeligheder med betaling af olie til fyret”, og medarbejdere oplevede problemer med at få udbetalt deres løn. Oplysningerne står i skærende kontrast til Frihedsbrevets afsløringer af Mette Gadegaards øvrige forbrug i hendes mange behandlingstilbud. Ifølge lækkede kontoudtog og kuratorredegørelser brugte hun nemlig hundredtusindvis af offentlige kroner på fx heste, skønhedsbehandlinger og møbler.

Gentagne gange de seneste uger og måneder har regeringen fastholdt, at deres endnu ikke realiserede planer om at sende asylansøgere til Rwanda rent faktisk kan blive til virkelighed. Udmeldingerne er kommet, selvom Storbritanniens planer om at sende asylansøgere til det centralafrikanske land er endt i ét stort kaos på grund af juridiske problemer. Og nu viser det sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i Danmark i løbet af foråret har holdt møder på højt niveau med netop Storbritannien om Rwanda-planerne – møder, som regeringens støttepartier ikke er orienteret om.

Regeringens egen “Kommissionen for den glemte kvindekamp” med den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen kom forleden med sine første anbefalinger, og det er ikke gået stille hen. Særligt det manglende forskningsmæssige grundlag i anbefalingerne, som blandt andet talte et forbud mod religiøse tørklæder i folkeskolen, har mødt hård kritik fra flere sider. Det vakte yderligere opsigt, da to af kommissionsmedlemmerne efter publiceringen såede tvivl om deres egen anbefaling. Det får nu en af landets tungeste eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, til at kalde forløbet for “højst usædvanligt”.

I forrige uge kunne Frihedsbrevet fortælle, at Tobias Grotkjær Elmstrøm havde fået tre bøder for grov tilsidesættelse af god advokatskik i sager vedrørende asylansøgere i 2018, hvor han ifølge afgørelser i Advokatnævnet udnyttede sprogbarrieren og særdeles tvivlsomme metoder til at skaffe sig klienter blandt de udsatte ansøgere. Nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en aktindsigt hos Flygtningenævnet tilføje to hidtil ikke beskrevne sager til bunken, hvor Tobias Grotkjær Elmstrøm har ført en kritisabel praksis. Konkret viser det sig, at han har fået salær for et møde, han ikke afholdte, mens han også glemte at informere myndighederne om vigtige detaljer – alt sammen i sager om asylansøgere.

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.

"Er du jomfru?" Sådan lød en henvendelse fra en knap 60-årig værkstedschef til en værnepligtig på et af Beredskabsstyrelsens seks centre, hvor der samlet er cirka 500 værnepligtige. Værkstedschefen kunne ofte finde på at skrive seksuelle beskeder og tilnærmelser til de unge værnepligtige kvinder, fortæller flere af dem til Frihedsbrevet. For tre kvindelige værnepligtige blev det i 2018 for meget, og de skrev derfor en klage til chefen på beredskabscentret. Det kom der ikke meget ud af, fortæller kvinderne i dag. Frihedsbrevet har talt med to af de tre kvinder bag brevet til ledelsen om værkstedschefen.

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Skulle det ske, at Søren Pape Poulsen (K) i en ikke så fjern fremtid bliver statsminister, sådan som han selv ønsker det, kan det meget vel blive et gensyn med hans gamle makker; Barbara Bertelsen, den allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet. Den konservative formand og nyslåede statsministerkandidat har tidligere udtrykt sin udelte begejstring for Barbara Bertelsens fornemmelser for embedsmandshåndværket. Hun er “en kapacitet”, en “arbejdshest”, som i “stedet for at sige, at det ikke kan lade sig gøre, prøver at se på, hvordan det kan lade sig gøre”, har Pape Poulsen udtalt til Berlingske. Det var inden Minkkommissionens beretning, hvor topjuristerne pillede glansen af fænomenet Barbara Bertelsen. Hun har “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar”, lød det. Men hvad så nu? Har den måske kommende regeringschef Pape Poulsen stadig tillid til sin gamle højre hånd, eller har den historisk hårde kritik af den højt besungne embedsmand slået skår i tilliden? Det forsøgte Frihedsbrevet at få svar på hele to gange i denne uge, men Pape Poulsen gled af.

I 2007 meddelte Kriminalforsorgen efter en henstilling fra ombudsmanden, at deres 50 dobbeltceller rundt om i de danske fængsler ville blive afviklet “indenfor en overskuelig årrække”. Men i stedet er antallet næsten tredoblet i dag. Adskillige danske fængsler har flere indsatte, end de har pladser, og derfor må både varetægtsfængslede og dømte i stigende grad afsone to og to. Selv i det helt nyoprettede kvindefængsel er pladsen for trang, og siden februar har Kriminalforsorgen hver eneste måned fremrykket løsladelser på grund af “akut pladsmangel”. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har søgt. Kriminalforsorgen vil ikke svare på, hvor lang tid pladsmangel kan siges at være “akut”. De forklarer dog, at de har forsøgt at lave prognoser på antallet af afsonere, men at dette “kan være svært”.

Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm er folketingskandidat for Lars Løkke Rasmussens politiske parti Moderaterne, hvor han slår på tromme for at “genindføre fornuften” på asylområdet. For nylig skrev han sammen med netop Lars Løkke Rasmussen et indlæg i Berlingske, hvor budskabet var, at man skal fokusere på menneskerne i asylsystemet. En række hidtil ikke omtalte afgørelser fra Advokatnævnet viser nu, at samme Tobias Grotkjær Elmstrøm selv har haft en kritisabel omgang med sårbare asylansøgere. I alt fik han i 2018 tre bøder af Advokatnævnet på samlet set 80.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik i asylsager. Det fremgår af en række dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Advokatnævnet.

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) må nok engang til lommerne og betale penge tilbage, fordi han uretmæssigt har ladet skatteyderne betale for sine rent private udgifter. I sin tid som fungerende kulturminister tørrede Rasmus Prehn en tube superlim til den beskedne pris af 59 kroner af på skatteyderne, som skulle bruges til at reparere ministerens private og knækkede brillestel. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået. Nok slår beløbet ikke store huller i de offentlige finanser, men udgiften er blot det seneste i rækken af eksempler, hvor Prehn har måtte betale penge tilbage. Tidligere er det blandt andet sket efter en række dyre restaurantbesøg med journalister – betalt med ministeriets kreditkort. Tilbagebetalingen for superlimen til de ødelagte briller skete, først fire dage efter Frihedsbrevet fik indsigt i bilagene i begyndelsen af juli fra Rasmus Prehns tid som kulturminister. Og netop den slags tilbagebetaling på bagkant har Prehn selv tidligere tordnet imod. I 2008 måtte forhenværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen betale 642,50 kroner tilbage til Sundhedsministeriet for køb af blandt andet cigaretter og en arbejdsfrokost i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister. Det faldt i dén grad Rasmus Prehn for brystet.

Det skorter ikke på grønne gloser, når fødevareminister Rasmus Prehn toner frem i offentligheden. Han spiser grøn, klimavenlig mad, som kostrådene foreskriver. Han elsker at tage toget, og så har han fået en grøn ministerbil. Men mens han lovpriser de grønne valg, sætter han sig flere gange om måneden i et indenrigsfly og flyver mellem bopælen i Aalborg og København. På bare 16 måneder har transporten udledt tre tons CO2, viser beregninger, som Frihedsbrevet har lavet. En aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået i Rasmus Prehns rejser mellem Aalborg og København i sin tid som udviklingsminister, viser, at ministeren i en periode på 16 måneder fra den 12. juli 2019 til den 12. november 2020 har fløjet omtrent 80 gange. Det svarer i gennemsnit til, at Rasmus Prehn har fløjet mellem København og Aalborg mere end én gang om ugen.

Flere kvinder deler nu deres beretninger om voldtægt i Beredskabsstyrelsen under deres værnepligt og rejser i samme omgang en stærk kritik af styrelsen for dens håndtering af sagerne. En af dem er 27-årige Julie Rehder, som er rasende over behandlingen fra Beredskabsstyrelsens side, efter hun anmeldte en højere rangeret for voldtægt. Sammen med to andre kvinder, der i de sidste fem år har politianmeldt voldtægter under deres værnepligt i Beredskabsstyrelsen, står hun nu frem med en voldsom kritik af totalforsvaret for håndteringen af deres sager. Sagerne er alle anmeldt inden for de sidste fem år. Julie Rehder er den første kvinde i forsvaret, der står frem med en politianmeldt voldtægtssag.

Ubehandlet tandpine, smertefulde skader, infektioner i underlivet og manglende medicin mod både fysiske og psykiske sygdomme. Sådan lyder bare enkelte sundhedsproblemer, som indsatte i Danmarks kvindefængsel fortæller, at de lider under. Fængselsdømte har lovmæssigt krav på lægebehandling og skal ifølge en bekendtgørelse kunne få kontakt til sundhedspersonale “uden ophold” og “snarest muligt”. Men ifølge en klage til Kriminalforsorgen har det langt fra været tilfældet i Jyderup Fængsel, efter det blev omlagt til et kvindefængsel sidste år.

Frihedsbrevet kunne tidligere på ugen fortælle, at det amerikanske militær advarer mod en eskalering af sikkerhedssituationen i de syriske flygtningelejre, hvor der stadig sidder fem danske børn og deres mødre. Lejrene kan kollapse, hvis det tyrkiske militær rykker ind i området, lyder vurderingen, der får opbakning af en dansk ekspert. Sker det, kan det potentielt få konsekvenser for Danmarks sikkerhed. Et sammenbrud af lejrene kan nemlig betyde, at vi mister kontrollen med de fem børn, som efterretningstjenesterne tidligere har vurderet kan udgøre en sikkerhedsrisiko på sigt. På baggrund af det forhøjede trusselsbillede i lejrene retter Enhedslistens udenrigsordfører Søren Søndergaard nu kras kritik af regeringens modvilje mod at hjemtage børnene sammen med deres mødre. En linje, som, han mener, udgør en “sikkerhedsrisiko” mod Danmark. Søren Søndergaard opfordrer derfor danskerne til at tage deres sikkerhed i egne hænder, når de inden længe skal til stemmeurnerne ved det forestående folketingsvalg.

Der sidder fortsat fem danske børn i de syriske lejre. Både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret regeringen om risikoen for, at de kan blive radikaliseret. Nu får regeringen endnu et opråb med på vejen angående de danske børn i lejrene. Det amerikanske militær og en række eksperter advarer nu om, at den skrøbelige sikkerhedssituation i det nordøstlige Syrien potentielt set kan medføre, at lejrene, der huser over 60.000 mennesker, kan bryde sammen. Fra amerikansk side frygter man, at Tyrkiet vil gå ind i Syrien og angribe kurderne, som i øjeblikket kontrollerer lejrene tæt på den tyrkiske grænse. Det vil betyde en yderligere svækkelse af sikkerheden i lejrene, som har oplevet en række forværringer på det seneste.

Et hidtil ikke omtalt billede viser den danske mand Storm Karl Balderson, der er draget i krig i Ukraine for at nedkæmpe russerne, posere med et flag fra den berygtede Azov-bataljon. Grupperingen blev stiftet af en højreekstrem ukrainsk MMA-kæmper i 2014, og flere medlemmer var dengang nynazister. I dag er bevægelsen indlemmet i den ukrainske hær og har forsøgt at tage afstand fra dens fortid. Men bataljonen har stadig højreekstreme-elementer i sig, siger Maja Touzari Greenwood. Hun er postdoc og ekspert i fremmedkrigere ved Center for Sikkerhedsstudier på Edinburgh Universitet og har siden krigens udbrud fulgt om fremmedkrigerne i Ukraine tæt.

Dårlige historier om landets eneste kvindefængsel tårner sig op. For der er ikke kun problemer med den resocialiserende indsats og elendige afsoningsforhold, som Frihedsbrevet for nyligt afdækkede. Nu viser interne dokumenter og vidnesbyrd også, at der frit sælges ulovlige smuglercigaretter i fængslet, mens narkotika ifølge flere indsatte flyder bag murene. Afsløringen står i skærende kontrast til ambitionerne i den politiske aftale fra 2017, hvor man også besluttede at etablere kvindefængslet. Her lød det nemlig, at der fremadrettet skulle "være en stærk indsats mod blandt andet indsmugling af narkotika", og at der skulle "slås konsekvent ned”, hvis indsatte ikke ville respektere reglerne.

Som den første dansker er historiker og tidligere korrespondent i Rusland Jens Jørgen Nielsen blevet placeret på en nyligt offentliggjort ukrainsk sortliste over personer, der promoverer “russiske fortællinger”. Danskeren er kommet på listen, der indeholder en række prominente navne og er lavet af det ukrainske Center for Bekæmpelse af Disinformation, som hører under det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd i Ukraine. Frihedsbrevet har talt med Jens Jørgen Nielsen, der selv peger på sin deltagelse i et online-symposium ved Schiller Instituttet som værende den primære årsag til, at hans navn er blevet nedfældet på den ukrainske liste. Her pegede han blandt andet på, at en NATO-indlemmelse af Ukraine kunne føre til øget aggression fra russisk side.

I dag er det næsten et år siden, at Jyderup Fængsel blev omlagt til Danmarks første og eneste kvindefængsel, og at alle landets dømte kvinder blev fragtet hertil fra nær og fjern. Ifølge politikere og Kriminalforsorgen skulle øvelsen sikre mere trygge afsoningsforhold og styrke resocialiseringen – altså arbejdet med at få kvinderne ud af kriminalitet. Men det er langt fra det, der er sket. Det fortæller flere indsatte fra kvindefængslet nu til Frihedsbrevet. Overordnet mener kvinderne, at de efter omlægningen afsoner under ringere vilkår end mændene. De peger blandt andet på kortere besøgstider, isolerede tilværelser, dårlige muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse samt urimeligt lange ventetider til sundhedspersonale. Og de påpeger, at man nærmere bliver mere kriminel af et ophold i kvindefængslet.

Flere fremtrædende politikere i det radikale bagland var ellers klar på en uvildig advokatvurdering, efter kommissionen havde offentliggjort sin beretning. Men ifølge TV 2 havde den radikale folketingsgruppe allerede besluttet sig inden hovedbestyrelsesmødet om lørdagen, to dage efter offentliggørelsen, at Mette Frederiksen skulle væltes. Søren Bald, der er tidligere landsformand for Radikale Venstre, er rystet over forløbet, som han kalder for pinligt.

Byggematador Jesper Skovsgaard er ikke en populær mand i den nordsjællandske kommune Egedal, hvor mange boliger fra hans selskab 2E er skudt op de senere år. Senest har den kontroversielle ejendomskonge været involveret i en højspændt strid med kommunen og en række lejere, hvor han ifølge Egedal-borgmesteren, Vicky Holst Rasmussen (S), ikke har holdt, hvad han har lovet, hvilket fik borgmesteren til at kalde Skovsgaard og 2E for "banditter i habitter". Men byggematadoren og borgmesteren er ikke færdige med hinanden. 2E har nemlig vundet et udbud, hvilket betyder, at der skal opføres over 200 nye boliger.

Allerede i marts 2021 blev Kriminalforsorgen advaret om, at der kunne være problemer med den ordning, som sikrer indsattes ret til fortrolige telefonsamtaler med deres advokater. Alligevel skulle der gå næsten et år, inden Kriminalforsorgen fik iværksat den undersøgelse af sagen, som nu har konkluderet, at adskillige af samtalerne er blevet ulovligt aflyttet. Det fremgår af Kriminalforsorgens rapport, som blev offentliggjort den 30. juni – samme dag som offentliggørelse af Minkkommissionens beretning – og stort set druknede i nyhedsstrømmen.

Tålmodigheden hos 18 tidligere elever fra den skandaleramte Havregården Kostskole og deres advokat Mads Pramming er brugt op. Det er nu ni måneder siden, at de sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne – ifølge eleverne – ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Både advokat Mads Pramming og professor i forvaltningsret Michael Gøtze har kritiseret myndighedernes manglende svar, og nu kan der ikke ventes længere, siger Mads Pramming, der i går stævnede de involverede myndigheder.

Den 30. juni var en stor nyhedsdag. Stort set hele den danske journaliststand ventede på Minkkommissionens beretning om regeringens ulovlige aflivning af alle mink tilbage i november 2020, og det endte som bekendt med en historisk hård kritik af regeringstoppen. Alle store nyhedssites blev ikke overraskende tæppebombet med vinkler på historien. I ly af mink-beretningen blev der i al ubemærkethed listet en anden møgsag ud. For klokken klokken 10.29 om formiddagen den 30. juni – en halv time inden Folketinget blev briefet om indholdet af Minkkommissionens kritik – sendte Kriminalforsorgen en pressemeddelelse ud via Ritzau med en længe ventet rapport om en stinker af en sag.

Da rigspolitichef Thorkild Fogde trådte frem på pressemødet den 7. november 2020, var det med beskeden om, at man nu ville skrue yderligere op for aflivningen af mink. Tre dage forinden havde Mette Frederiksen den 4. november på et pressemøde sammen med rigspolitichefen beordret alle mink slået ned uden at have loven på sin side. Den indsats havde nu været i gang i tre dage, men kritikken af regeringens udryddelse af et helt erhverv for rullende kameraer tog til i styrke. Men hvor Mette Frederiksen og de andre ministre på pressemødet ifølge Minkkommissionen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at slå minkene ned, så vidste dansk politis øverste embedsmand Thorkild Fogde det godt. Han var nemlig blevet advaret den 5. november, skriver kommissionen. Alligevel greb han ikke ind, og Minkkommissionen konkluderer, at Thorkild Fogde “har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar”. Hovedpersonen selv mener dog ikke, at der er hold i kritikken. Med udgangspunkt i Minkkommissionens fulde beretning rekonstruerer Frihedsbrevet de dage, hvor rigspolitichefen udførte Mette Frederiksens ulovlige ordre velvidende, at det var imod loven.

Hvis alt går efter planen, vil Danmark efter sommerferien have et nyt redskab klar i corona-værktøjskassen i det tilfælde, at epidemien blusser op igen til efteråret. En ny tablet ved navn Paxlovid, som kan forebygge svære corona-sygdomsforløb, indlæggelser og død, er nemlig på vej til landet. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er det et “vigtigt ekstra skjold”, der om få uger bliver tilgængeligt for danskerne. Præcis hvad vi kan vente os af dette ekstra skjold, er dog uvist. Hos Sundhedsstyrelsen ønsker man ikke at spå om, hvor mange indlæggelser og dødsfald de nye corona-tabletter forventes at forhindre.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ved flere lejligheder brugt statens kreditkort til at lægge ud for dyre regninger på beværtninger og restauranter i København. I denne uge kom det så frem, at der blandt ministerens middagsgæster er flere profilerede journalister, som har spist og drukket godt for skatteydernes penge. Det gælder både B.T.’s debatredaktør Sanne Fahnøe og Ekstra Bladets egen politiske kommentator, Hans Engell.

Den 22-årige mand, der sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling mistænkt for at stå bag det brutale masseskyderi i shoppingcentret Field’s i søndags, havde en snæver omgangskreds, førte en ensom tilværelse og ytrede ønske om at få hjælp. Det fortæller en af hans få venner i et interview med Frihedsbrevet. På betingelse af anonymitet - vi kalder ham derfor Anders i denne artikel - sætter han nu for første gang ord på venskabet, månederne op til skyderiet og selve den tragiske hændelse, som han ikke begriber et sekund af.

Siden maj er det piblet frem med historier om Rasmus Prehns omgang med ministeriets kreditkort, som han uretmæssigt har brugt til at betale for regningen på barer og restauranter. Efterfølgende har han betalt dele af beløbene tilbage. Nu viser det sig, at to af disse middage foregik i selskab med den samme debatredaktør fra B.T. Tidligere har avisens ansvarshavende chefredaktør slået fast, at B.T.'s journalister og redaktører selv skal betale for middage med politikere, fordi der i en relation mellem politikere og magtkritiske journalister ikke må herske tvivl om præmisserne for mødet. De nye oplysninger rejser igen spørgsmålet om, hvorfor det til et fagligt møde er nødvendigt med sådan en servering – samt hvad formålet i det hele taget har været.

Knap to måneder efter formændene for stort set samtlige ungdomspartier var på studietur betalt af tobaksgiganten Philip Morris, er der nu flere af dem, der langer ud efter regeringens rygepolitik. I et debatindlæg kritiserer de regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen på salg af tobaks- og nikotinprodukter til 25 år for at være “ude af proportioner” og kalder det “meningsløst” at lave ens regulering af tobaks- og nikotinprodukter. Timingen for kritikken er et tilfælde, lyder det fra flere af ungdomspartiernes formænd, der afviser, at studieturen betalt af Philip Morris yder indflydelse på den kritik, de rejser nu.

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Minkkommissionens beretning har kastet grus i maskineriet i det ellers så højeffektive og topstyrede parløb mellem statsminister Mette Frederiksen og hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Statsministeriet “har handlet meget kritisabelt”, og Barbara Bertelsen har ifølge Minkkommissionen “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed”, at hun kan drages til ansvar for sin ageren i de hektiske døgn i november 2020, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Men hvad med Mette Frederiksen, der håndplukkede Barbara Bertelsen og centraliserede magten og dermed beslutningerne i Statsministeriet?

Kommissionen har ikke haft til opgave at undersøge om regeringens ministre brød loven, men Mette Frederiksen får kritik for sine udtalelser på pressemødet 4. november som “objektivt set var groft vildledende, men at hun subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”

Det kræver en nærmere undersøgelse at give et kvalificeret bud på, om en rigsretssag mod statsministeren vil have gang på jord, forklarer juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet:

“Det handler om, hvorvidt hun har udvist grov uagtsomhed eller ej. Der ser jeg ikke en entydig strømpil som i Støjberg-sagen. Det virker umiddelbart ret mudret,” siger han til Frihedsbrevet.

Men selvom Mette Frederiksen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, kritiserer kommissionen Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens magtkoncentration i Statsministeriet og dermed de to øverst ansvarliges parløb.

Statsministeriet indtog "en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces.”

Den selverklærede danske viking og ulveaktivist Storm Karl Balderson er trods manglende kamperfaring draget i krig i Ukraine, hvor han har poseret foran ligene af døde soldater. I en række opsigtsvækkende billeder og videoer, som Frihedsbrevet for nylig kunne beskrive, kan man se den 35-årige danske mand posere foran to døde russere, hvor han giver thumbs up og siger “sleep tight guys” henvendt til de livløse kroppe. Endnu et billede fra samme situation, som Frihedsbrevet ikke tidligere har omtalt, viser også, hvordan Storm Karl Balderson poserer foran ligene med en økse i hånden. Sagen møder nu kritik fra Niels Hartvig Andersen, formand for veteranforeningen Danmarks Veteraner, som selv har været udsendt under Irak-krigen.

Selvom alle troede, at arbejdet med at indhente sms’er fra centrale embedsfolk i minksagen for længst var afsluttet i marts måned i år, fandt Minkkommissionen det nødvendigt at lave kontrolbesøg i en række ministerier – herunder både Statsministeriet og Justitsministeriet. I marts henvendte kommissionen sig nemlig til ministerierne for at lave stikprøver fra en række topembedsfolks mobiltelefoner, viser aktindsigter, som Frihedsbrevet har fået. I dag – dagen inden kommissionens beretning offentliggøres – har det ikke været muligt at få en kommentar fra Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup. Det er dermed uvist, om kommissionen havde en konkret mistanke om, at den ikke havde fået udleveret alle relevante sms’er, eller om der var tale om en rutinekontrol.

Den 35-årige danske mand Storm Karl Balderson fortalte vidt og bredt i danske medier, hvordan han ville rejse til Ukraine som fremmedkriger for at kæmpe det godes kamp mod de russiske invasionsstyrker, blot få dage efter krigen brød ud den 24. februar. Frihedsbrevet er nu kommet i besiddelse af billed- og videomateriale fra den krypterede beskedtjeneste Telegram, som kortlægger dele af Storm Karl Baldersons gøren og laden.

Selvom Mette Frederiksen flere gange har bebudet, at regeringen ønsker mindre forhastet lovgivningsarbejde og mere gennemarbejdede lovforslag, får statsministeren nu kritik for netop det. Få dage før Mette Frederiksen drog til Folkemødet på Bornholm, modtog hun et brev fra Folketingets formand, hendes egen partifælle Henrik Dam Kristensen (S). I brevet indskærper han på vegne af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, at regeringen i et “utilfredsstillende” omfang har overskredet fristen for fremsættelse af lovforslag. Ifølge udvalgets optælling er næsten en femtedel af regeringens samlede lovforslag fremsat efter sidste frist den 1. april – en frist, der netop har til formål at sikre lovarbejdet den rette tid og grundighed.

For første gang siden januar indkaldte statsminister Mette Frederiksen i denne uge til pressemøde om corona-situationen i Danmark. Under pressemødet blev statsministeren uden om emnet også spurgt til konkrete eksempler på, at de danske medier ukritisk viderebringer grundløse påstande og forkerte oplysninger. En kritik, som statsministeren for nyligt har rejst i sin podcast Statsministeren spørger. Her kalder hun det en “ny tendens”, at hvem som helst kan få lov til at sige hvad som helst, og så trykker aviserne det. Men det afviste Mette Frederiksen at gå ind i. Pressemødet var ikke rette tid eller sted til at åbne den diskussion, lød svaret.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu kritik for at bruge 37 millioner kroner på Hovedstadens Letbane uden at have lovhjemmel til det. Det viser en opsigtsvækkende udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor styrelsen kalder DTU’s medfinansiering af letbanen for “særdeles kritisabelt”. Ifølge et 14 siders notat fra styrelsen, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, blev DTU allerede i 2013 advaret om, at de ikke måtte bruge penge på at få letbanen til at køre gennem campus. Alligevel indgik universitetet senere en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at medfinansiere netop det.

Flere af regeringens ministre kritiserer Venstre og oppositionen for at føre Trump-inspireret “mistillidskampagne” og for bevidst at mistænkeliggøre regeringen såvel som myndighederne. På Folkemødet fik Frihedsbrevet lejlighed til at spørge sundhedsminister Magnus Heunicke, om han tror, at Socialdemokratiets kradse kritik af de blå partier bidrager til mere eller mindre splittelse i den politiske debat.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns brug af skattekroner tager en ny drejning. For under et officielt besøg i Kenya tilbage i marts fandt fødevareministeren nemlig også tid til at besøge den kulørte erhvervsmand Karsten Rees safaripark, viser en række bilag. Ifølge ministeren selv kunne dele af besøget “minde om” en reel safari, men var det ikke. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i en række dokumenter, som viser, at ministeren og hans delegation lejede et privatfly til 12 personer for at flyve de ca. 200 kilometer fra Kenyas hovedstad, Nairobi, til det populære safariområde Masai Mara, hvor Karsten Rees safaripark har hjemme.

Listen over danske politikere, der møger debatten til med “Trumpske” udfald og metoder, er lang. I hvert fald hvis man spørger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). De senere år har han beskyldt op til flere af sine kollegaer for i forskellige sammenhænge at slægte den tidligere amerikanske præsident på. Et slægtskab, som ministeren ikke lægger skjul på, at han finder “dybt bekymrende”.

Regeringen har ikke spillet med åbne kort om processen bag den kontroversielle gasledning til Lolland-Falster, der tilgodeser Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar. Det mener Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der nu forsøger at samle et flertal uden om regeringen for at omgøre beslutningen.

Flere politikere og beboere tæt på Dantes Plads i København forsøger i disse dage at skrue tiden tilbage, til før et flertal på rådhuset solgte pladsen til et underjordisk p-anlæg. Blandt dem, der ønsker planerne bremset, er Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod. Hun mener, at projektet virker “skørt” og “helt forkert”, og stod det til hende, burde “man” aldrig være gået i gang med opførelsen af p-anlægget til at starte med. “Man skulle aldrig have solgt pladsen,” sagde hun til Berlingske i sidste uge. Hvad, Line Barfod ikke fik nævnt, er, at “man” i virkeligheden gemmer på et “vi”. I 2018 stemte Enhedslisten nemlig selv for at sælge pladsen til parkeringsfirmaet Q-Park.

I al ubemærkethed og uden offentlig debat er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at tage en kontroversiel beslutning. Flertallet vil nemlig ændre reglerne, så små partier, der ikke får nok stemmer til at komme i Folketinget, fremover ikke skal modtage partistøtte, som de gør i dag. Forslaget fremgår af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden, som nu har bedt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om at fremsætte et lovforslag om de nye regler til efteråret. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan forslaget koste små partier livet.

Et mysterium udspiller sig hos Venstre i Egedal Kommune bag bagtæppet af den nu overståede afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Kort før valget lød den foruroligende melding fra den lokale partiforening, at foreningen så ud til at være blevet ramt af et hackerangreb. Meldingen kom, efter Venstre i Egedals officielle Facebook-profil i kække vendinger havde opfordret en erklæret nej-siger til at udfylde sin stemmeseddel forkert, så stemmen ville blive kasseret ved optælling. Den kontroversielle opfordring fik dog ikke lov at stå længe. Hurtigt var gruppeformand og tidligere borgmester i kommunen Karsten Søndergaard (V) ude og forklare, at lokalforeningen var blevet “hacket”, og at kommentaren ikke kom fra dem. Noget tyder dog på, at den forklaring var mere belejlig, end den var sand.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

Det vakte i den grad opsigt, da regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen den 15. marts i år præsenterede et vidtrækkende forslag om et totalforbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til alle personer født i 2010 eller senere. Der gik dog ikke længe, inden forslaget blev midlertidigt droppet. For blot få uger senere vurderede ministerens egne embedsfolk i Sundhedsministeriet, at forslaget ikke kan gennemføres, fordi det er i strid med EU-reglerne på tobaksområdet. Men den vurdering var Magnus Heunicke allerede bekendt med, da han præsenterede forslaget på pressemødet, viser nye oplysninger.

Der er tilsyneladende forskellige opfattelser af formålet med den dyre middag til 2.233 kroner, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) og B.T.’s debatredaktør, Sanne Fahnøe, spiste og drak delvist på skatteydernes regning. Middagen foregik en sen tirsdag aften og havde ifølge Fødevareministeriet til formål at “drøfte debatmiljøet om bl.a. den grønne omstilling i landbruget, biodiversitet og bæredygtigt fiskeri”. B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Pernille Holbøll, forklarer derimod, at hovedformålet skulle have været, at Rasmus Prehn ønskede at få sin egen klumme i avisen. Det svækker ministerens forklaring, at der er tale om to tilsyneladende divergerende forklaringer, siger professor i forvaltningsret.

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, er havnet i et stormvejr, efter han i går delte et billede på Facebook, hvor han, omringet af pink og lilla lupiner, hylder hjemstavnens "biodiversitet". Lupiner er nemlig en såkaldt invasiv art og er derfor dårligt nyt for naturens biodiversitet. Ifølge Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, er Jacob Jensens opslag “over the top noller” og “ubeskriveligt dumt”.

Inger Støjberg har afsonet den 60 dage lange ubetingede fængselsstraf, som Rigsretten idømte hende efter at have fundet hende skyldig i at have brudt ministeransvarlighedsloven. Med fodlænken returneret til Kriminalforsorgen melder den folkekære politiker og tidligere V‑næstformand sig nu klar til at genoptage sit politiske arbejde. I første omgang på landevejene med den detroniserede DF-formand Kristian Thulesen Dahl, hvor de sammen vil overbevise danskerne om at stemme nej til at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold. Hvad der skal ske efter det, har den populære stemmesluger ikke villet løfte sløret for.

En tirsdag aften i november 2021 svingede fødevareminister Rasmus Prehn (S) ministeriets dankort, da han betalte en middag på i alt 2233 kroner med en unavngiven debatredaktør. I de seneste dage har Ekstra Bladet beskrevet, at Rasmus Prehn ved flere lejligheder uretmæssigt har brugt ministeriets kreditkort til at betale regninger på beværtninger, hvorefter ministeren selv har måtte betale tilbage af egen lomme. Men indtil videre har det været uvist, hvem den pågældende debatredaktør er. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at der er tale om Sanne Fahnøe, debatredaktør på B.T. Normalt bryster avisen sig ellers af at gå hårdt og kritisk til landets magthavere, men nu viser det sig altså, at avisens debatredaktør har taget imod en dyr middag fra fødevareministeren.

Mandag løb Folketingets traditionsrige afslutningsdebat af stablen. På falderebet for det politiske år spurgte Frihedsbrevet statsminister Mette Frederiksen til en sag, hun tidligere har afvist at “gå ind i.” Det drejer sig om en ordveksling med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, hvor Mette Frederiksen – ifølge Tom Jensen – skulle have truet avisen med en politianmeldelse forud for udgivelsen af en artikel om departementschef Barbara Bertelsens telefonindkøb. Spørgsmål til sagen har statsministeren tidligere skudt til hjørne med den begrundelse, at hun ikke “går ind i” samtaler, hun har med andre mennesker på tomandshånd. Det er på trods af, at Mette Frederiksen flere gange, både før og efter sin samtale med Tom Jensen, har gjort netop dét. Senest i sin nye podcast Statsministeren spørger. Til Frihedsbrevet forklarer statsministeren, der fortsat afviser at gå ind i sagen, at samtaler har “forskellig karakter”.

I sidste uge fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en såkaldt næse. Den skarpe kritik var en reaktion på, at ministrene havde tilbageholdt et kritisk svensk brev for Folketinget i forbindelse med byggeriet af det omstridte Lynetteholm-projekt. Nu viser det sig, at flere politikere længe inden mediernes første afsløringer udmærket kendte til indholdet af brevet sendt fra den svenske miljøminister. En politiker fra Enhedslisten var endda så velorienteret om indholdet af brevet, at han allerede i juni sidste år formåede at konfrontere den daværende transportminister med de svenske protester.

Efter en samlet blå blok og Enhedslisten torsdag valgte at frede Claus Hjort Frederiksen i lækagesagen, har Socialdemokratiets partisoldater lanceret et modangreb. De borgerlige partier flankeret af Enhedslisten har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet med argumentet om, at kun partiledere – og ikke hele Folketinget – har kunnet få indsigt i anklagerne mod den tidligere forsvarsminister. Med andre ord har partierne henvist til, at man ikke har villet stemme i blinde uden at kende de konkrete anklager. Socialdemokratiet gør nu de blå partiers stillingtagen til et spørgsmål om, at de blå ikke har tillid Rigsadvokaten, som anbefalede at rejse tiltalen i første omgang. Men angrebet holder ikke, siger flere eksperter nu til Frihedsbrevet. I Socialdemokratiet afviser Rasmus Stoklund kritikken.

Onsdag aften i sidste uge udspillede sig en lidt finurlig seance, da DR beværtede den første partilederdebat i den igangværende EU-valgkamp live fra Krigsmuseet i København. Da turen kom til Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, fik han sagt, at partiet går ind for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men det skal ikke forstås sådan, at partiet også anbefaler andre at slå kryds ved et ja til at fjerne forbeholdet, måtte man forstå. Frihedsbrevet har forsøgt at finde ud af, hvordan man som politisk parti og folkevalgte politikere midt under en valgkamp afviser at anbefale vælgerne, hvad de skal stemme.

Irina Bjørnø, dansk-russisk politiker og folketingskandidat for Alternativet, fordømmer i skarpe vendinger den russiske invasion af Ukraine, når hun interviewes i danske medier. Samtidig er den dansk-russiske politiker også en del af en russisk organisation, hvor personkredsen udgør en sælsom blanding af Putin-apologeter, nuværende og forhenværende russiske politikere og en sanktionsramt oligark.

Statsminister Mette Frederiksen havde tidligere på ugen mulighed for at bringe klarhed over et spørgsmål, der er omgærdet af stor mystik. Ville hun be- eller afkræfte, om det er hende selv, der har politianmeldt tre mænd for trusler efter afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke, ville Ekstra Bladet vide. Men selvom det står Mette Frederiksen frit for at svare på spørgsmålet, afviste hun pure at “gå ind i” sagen. Dermed føjer statsministeren endnu et spørgsmål til bunken af sager, som hun – med det efterhånden velkendte udtryk – ikke vil “gå ind i”.

Mens det fortsat bliver holdt hemmeligt – og er genstand for massiv spekulation – hvem der stod bag politianmeldelsen af de tre personer, der er tiltalt i sagen om den brændende Mette Frederiksen-dukke, forholder det sig lige modsat i en anden sag, som også har den brændende dukke som omdrejningspunkt. Vivian Alexandru blev anholdt den 14. marts 2021 og sigtet for at have oprettet Facebook-gruppen “STOP paragraf 113” med reference til den paragraf om højforræderi i straffeloven, som de tre unge mænd i “dukkesagen” blev sigtet efter. Som illustration til gruppen valgte hun et billede af den brændende dukke. 30-årige Vivian Alexandru, der er enlig mor til to børn, har givet Frihedsbrevet adgang til dokumenterne i sin sag. Af dem fremgår det, at hun – modsat de tre mænd i “dukkesagen” – kan læse sort på hvidt, hvem der meldte hende til politiet.

Mens tobaksindustrien i stigende grad presses af de røgfri politiske vinde på Christiansborg, forsøger tobaksgiganten Philip Morris’ danske afdeling i stor stil at gøre sine hoser grønne hos en række folkevalgte politikere, som offentligt er gået i rette med industrien.

Formændene for stort set samtlige ungdomspartier er netop vendt hjem fra en rejse i billedskønne omgivelser i Schweiz købt og betalt af tobaksgiganten Philip Morris. Tobaksproducenten betalte for både flyrejser, frokoster, middag og hotelophold. Den måske kommende generation af Christiansborg-politikere blev som en del af turen præsenteret for diverse oplæg om blandt andet den del af Philip Morris’ produkter, der består af en række alternativer til cigaretter. Og derudover fik de også indblik i tobaksvirksomhedens forskning og deres holdning til fremtidens rygepolitik. Det fortæller en række af deltagerne og Philip Morris selv til Frihedsbrevet.

Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tidligere på foråret trak sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, havde størstedelen i de øverste cheflag under hende allerede forladt skuden. Det viser en aktindsigt hos kommunen. I alt er 17 ud af 22 center- og kontorchefer og direktører stoppet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden under Cecilia Lonning-Skovgaard, der tiltrådte som borgmester den 1. januar 2018 og gik af den 15. marts 2022.

Tirsdag var en historisk dag for forholdet mellem Danmark og Indien. For første gang i mere end 20 år var der officielt besøg fra den fornemste kant, da den indiske premierminister Narendra Modi indledte et to dage langt statsbesøg i Danmark. Under besøget blev der underskrevet en række partnerskabsaftaler. Men der var én ting, der ikke blev nævnt med et eneste ord: Den betændte udleveringssag af den danske våbensmugler Niels Holck.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) “ved ikke”, om han fremover vil genoplive sit eget gamle princip om ikke at udtale sig om sager fra sin ministertid. Princippet holdt Hækkerup stædigt fast i, da han i 2018 blev konfronteret med hård kritik af statens salg af den danske vaccineproduktion – et salg, der blev sat i gang på Nick Hækkerups vagt som sundhedsminister. Når den erfarne S-politiker nu forlader posten som justitsminister, efterlader han også en række uafsluttede og potentielt sprængfarlige sager bag sig.

Hvis man er kommunalpolitiker og er væk i mere end 14 dage på grund af eksempelvis stress, skal man som udgangspunkt dokumentere, at man er syg. Men det gjorde Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), ikke, da han under stor mediebevågenhed den 20. januar i år meldte ud, at han trak stikket på ubestemt tid. Borgmesteren var sygemeldt fra den 20. januar til den 28. februar, men han indleverede aldrig en lægeerklæring, oplyser borgmesterens forvaltning nu til Frihedsbrevet. Også borgmesteren selv bekræfter, at han aldrig fik lavet en erklæring. Det tyder på, at borgmesteren og kommunen ikke har orden i penalhuset, lyder vurderingen fra flere politikere og eksperter.

Det er på rekord kort tid blevet meget dyrere at være dansker, og det er noget, de fleste kan mærke. I denne uge kastede Mette Frederiksen så en redningskrans til nogle af de borgere, der bliver hårdest ramt af de stigende priser. Oven i ældrechecken til de fattigste pensionister vil regeringen give et skattefrit engangsbeløb på 5.000 kroner. Det har fået kritikere til at beskylde socialdemokraterne for, i ly af fødevare- og energikrisen, at føre tidlig valgkamp. Spørger man flere valgforskere, lyder svaret, at det er “ingen hemmelighed”, at det er S-kernevælgere, der er målet for regeringens krisehjælp – men at kun regeringen ved, hvornår der kommer valg. Samtidig påpeger eksperterne, at regeringen øjensynligt ikke er de eneste, der i krisen sætter egne vælgere forrest.

Folketingspolitikere fra både Socialdemokratiet og Venstre nægter at svare på, om de har modtaget økonomisk støtte fra Aalborg Portland, efter cementvirksomheden åbent har fortalt, at den har givet penge en række politikeres valgkampe.

På et pressemøde onsdag i Skatteministeriet på Christianshavn præsenterede tre andre ledende socialdemokrater – klimaminister Dan Jørgensen, skatteminister Jeppe Bruus og erhvervsminister Simon Kollerup – deres bud på en længe ventet CO2-afgift. En ekstra udgift for landets virksomheder, som skal betale et fastsat beløb per tons udledt CO2. Mens skatteministeren indledte med at fortælle, hvor ambitiøst et skridt der var tale om i klimakampen, så stjal cementfabrikken i Aalborg dog hurtigt opmærksomheden. For fabrikken, der står for omkring fire procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning, får sammen med en række andre af landets største forurenere særbehandling i form af en rabat på afgiften, som regeringen alligevel holdt fast i som “ensartet”. Men ifølge flere eksperter rejser særbehandlingen af Aalborg Portland en række spørgsmål. Ud fra et klimaperspektiv giver rabatten til Aalborg Portland ikke meget mening, lyder det. Mindre virksomheder, som ikke får samme fordele, raser. Og på Christiansborg undrer man sig over, at netop én virksomhed i statsministerens egen valgkreds får særbehandling. Frihedsbrevet har gennemgået det vigtigste i ugens helt store politiske historie på Christiansborg og ikke mindst kastet et kritisk blik på knasterne i planen

Det har vakt voldsom undren, at cementvirksomheden Aalborg Portland i denne uge har fået særbehandling i regeringens udspil til en CO2-afgift, hvor virksomheden og en række andre store forurenere slipper for en lige så høj afgift som andre virksomheder. Særligt har det skabt debat, at cementfabrikken er placeret i statsminister Mette Frederiksens hjemby og valgkreds i Aalborg, samt at statsministeren tidligere har gjort det meget klart, at Aalborg Portland ikke kommer til at lukke på hendes vagt. Det har sat i gang i spekulationer om, hvorvidt Aalborg Portland sender penge i Socialdemokratiets retning i form af partistøtte, men uden at der er kommet klare svar. Nu fortæller Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland, at cementvirksomheden gennem årene har støttet politikere fra “en række partier” i forbindelse med valgkamp – herunder Socialdemokratiet, siger han til Frihedsbrevet.

Seksuel chikane, mobning, trusler og diskrimination. Krænkende handlinger mod ansatte har længe været et kendt problem i smitteopsporingen. Men på trods af at myndighederne og regeringen flere gange har lovet at gøre noget ved det dårlige arbejdsmiljø, er der flere medarbejdere, der oplever, at de ikke har fået den fornødne hjælp til at håndtere den krænkende adfærd. Det viser en ny trivselsmåling fra februar og marts i år, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Her påpeger flere medarbejdere også, at det i høj grad er lederne hos smitteopsporingen, der står bag den krænkende adfærd.

Som pressens minister skulle man tro, at Mette Frederiksen ville have noget at sige til de hårde beskyldninger om forsøg på intimidering og pression, der rettes mod hende fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Men statsministeren, der indtil videre har været tavs i sagen, siger til Frihedsbrevet, at hun end ikke ønsker at “gå ind i” spørgsmålet. Hun mener "generelt", at man skal kunne have samtaler på “tomandshånd, tremandshånd eller firemandshånd” uden at starte en offentlig diskussion om det sagte eller ikke-sagte. Det er nye toner fra statsministeren, der ved flere lejligheder selv har refereret direkte fra samtaler, som hun har haft med såvel politiske kollegaer, dronningen, pensionerede embedsmænd og almindelige danskere.

Den 24. marts præsenterede regeringen sin storslåede biodiversitetspakke, hvor der er afsat intet mindre end 888 millioner kroner til at oprette 13 nye naturnationalparker rundt omkring i landet. Ifølge myndighederne selv har udvælgelsen fundet sted gennem en omstændig proces, hvor både eksperter, politikere og brugerne af naturområderne er blevet inkluderet. Det er dog langt fra alle, der er tilfredse. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i adskillige dokumenter bag beslutningen og talt med en række politikere i de kommuner, hvor parkerne bliver placeret. Og de fortæller, at de hverken føler sig inddraget eller inkluderet. Beslutningerne om naturnationalparkerne er blevet trukket ned over hovedet på kommunerne og er ren “signalpolitik”, fortæller de.

Der var brede smil og højt humør, da regeringen i september 2020 indgik en samarbejdsaftale med landets suverænt største CO2-udleder, cementvirksomheden Aalborg Portland, som forpligtede virksomheden til markante reduktioner frem mod 2030. Ikke alene var aftalen en sejr for klimaet. Den skulle også ses som “en skabelon for fremtidige samarbejder med andre store danske udledere”, lød det fra regeringen. Alligevel kom det for nylig frem, at regeringen i dag - mere end halvandet år senere - stadig kun har indgået den ene aftale med Aalborg Portland. Nu viser det sig også, at regeringen end ikke har gjort forsøget med flere af de store virksomheder, der udleder allermest.

Der er regler, der gælder for alle, og så er der regler, der kan bøjes, hvis de rigtige spørger. Da spredningen af den mere smitsomme britiske coronavariant sidste vinter fik Udenrigsministeriet til at farve verdenskortet rødt og på det kraftigste fraråde “alle rejser til hele verden”, var det ikke alle rejser, som ministeriet bad alle danskere aflyse. For mens udenrigsminister Jeppe Kofod udadtil forklarede, at det gjaldt om ikke at sætte “alt det, vi har kæmpet for, over styr”, så knoklede ministerens egne folk i kulisserne for at få Vestas’ topledelse til Singapore.

Det var givetvis ildevarslende for mange, da Sundhedsstyrelsen mandag meddelte, at man nu finder det nødvendigt at købe 2 millioner jodtabletter af den slags, som kan indtages, hvis “et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk” i vores nærområde eller fra “en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

Det vakte stor opsigt, da den amerikanske præsident Joe Biden for nyligt opfordrede den russiske befolkning til at vælte præsident Vladimir Putin. Ikke overraskende mødte udtalelsen hård kritik i Rusland, men også blandt eksperter og politiske kommentatorer var udlægningen, at talen eskalerede stormagternes i forvejen spændingsfyldte forhold. Måske derfor fik udtalelsen ikke lov til at stå længe. Kort efter var Det Hvide Hus ude og forsikre om, at USA ikke har en officiel politik om et regimeskifte i Rusland. Der var udtryk for præsidentens egen “moralske forargelse” og “personlige følelser”, lød forklaringen. Herhjemme er regeringens støtteparti Enhedslisten anderledes klar i mælet. Udenrigsordfører Søren Søndergaard er ikke bleg for at sige det, som den amerikanske præsident har travlt med at trække i land: Putin skal væltes.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.

Der udspillede sig et mærkværdigt lille øjeblik midt på eftermiddagen fredag, da Barbara Bertelsen, allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet, blev bedt om at forholde sig til en række stærkt omdiskuterede sms’er fra hendes hånd.

På årets første sommerdag skal danskerne stemme om, hvorvidt de ønsker at beholde eller afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Og i denne uge blev vi klogere på, hvordan stemmesedlen konkret vil se ud. Et flertal i Folketinget støtter nemlig op om følgende tekst: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Ordlyden får hård kritik fra flere af nej-sidens partier. De mener, at ordlyden, der hverken nævner EU eller forsvarsforbeholdet, er et bevidst forsøg på at “manipulere” danskerne til at stemme for afskaffelse af forbeholdet. Blandt kritikerne er DF-formand, Morten Messerschmidt, der torsdag har indgivet en klage til Folketingets ombudsmand over spørgsmålets formulering.

Aalborg-bykongen Thomas Kastrup-Larsen (S) har været i skammekrogen efter mistanke om en lidt for tæt relation til den lokale rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. En række nye oplysninger viser nu, at samarbejdet mellem borgmesteren og rigmanden er langt tættere, end det hidtil har været kendt i den brede offentlighed. Frihedsbrevet er således kommet i besiddelse af en række dokumenter, som viser, at Jesper Skovsgaard tilbage i november 2014 donerede 450.000 kroner til et overdådigt festfyrværkeri i Aalborg Kommune på foranledning af borgmesteren personligt. Kilder med kendskab til forløbet fortæller uafhængigt af hinanden til Frihedsbrevet, at fyrværkeriet efter deres opfattelse blev sponsoreret for at smøre borgmesteren.

Fredag eftermiddag sidste uge offentliggjorde Kriminalforsorgen en redegørelse med et opsigtsvækkende budskab. I mindst 16 tilfælde var advokaters dybt fortrolige samtaler med deres klienter “med en høj grad af sandsynlighed” optaget i strid med et af de helligste principper i dansk retsvæsen. Men Kriminalforsorgens egen redegørelse om de skjulte optagelser i landets lukkede fængsler, som styrelsen driver, rejser omtrent ligeså mange spørgsmål, som den besvarer. Sådan lyder det i hvert fald nu fra flere partier på Christiansborg, som vil have justitsminister Nick Hækkerup (S) på banen.

Danmark svømmer i selvtest. Flere millioner af slagsen. Efter regeringen genåbnede samfundet, og myndighederne lempede på testanbefalingerne, er forbruget nemlig faldet markant. Ifølge Justitsministeriet indgår restlageret i Danmarks “fremadrettede teststrategi” i tilfælde, at smitten stiger igen til efteråret. Men nu foreslår flere eksperter, at regeringen i stedet bør overveje, om nogle af de mange millioner af overskydende selvtest kunne gøre bedre gavn i lande, der har brug for øget testkapacitet her og nu. Det kunne for eksempel være Ukraine og de tilstødende lande, hvor krigens kaotiske tilstande risikerer at accelerere antallet af smittede og syge, siger professor Lone Simonsen.

Præcis hvor mange ukrainske flygtninge regeringen forventer, at Danmark skal tage imod og integrere i det danske samfund, har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ikke sat tal på. Men han afviser ikke, at der kan blive tale om mere end 100.000 flygtninge og kalder det en “historisk stor integrationsopgave”, som vil “ændre vores samfund” og “kræve noget af os alle”. På den baggrund er det interessant, at en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden peger på, at indslusningen af ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked kan vise sig at have længere udsigter, end politikerne og erhvervslivet giver indtryk af i debatten.

Kriminalforsorgen har i strid med reglerne optaget og derefter gemt dybt fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler. Den problematiske praksis blev opdaget i slutningen af februar, viser en redegørelse fra Kriminalforsorgen, som blev offentliggjort fredag eftermiddag sidste uge.

Den kontroversielle, amerikanske prædikant Shaykh Khalid Yasin kom i 2017 på den daværende regerings stort opslåede hadprædikant-liste og blev forbudt indrejse i Danmark. Godt to år senere – i 2019 – vurderede danske myndigheder tilsyneladende, at prædikanten ikke længere var specielt hadefuld, al den stund han pludselig blev pillet af listen igen. Og nu prædiker Shaykh Khalid Yasin så på livet løs i Danmark. I slutningen af februar og begyndelsen af marts i år har Shaykh Khalid Yasin nemlig ved flere lejligheder optrådt som gæsteprædikant i den Qatar-finansierede stormoske på Rovsingsgade i Københavns Nordvestkvarter, viser en række videoer fra moskeen.

Det var med store løfter om forandring, da sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag præsenterede regeringens længe ventede sundhedsreform. Igen og igen gjorde ministeren det klart, at regeringen på den anden side af coronakrisen nu melder klar til at tage arbejdshandskerne på og indføre “grundlæggende ændringer”, som skal sikre danskerne et mere robust og nært sundhedssystem. På intet tidspunkt i løbet af pressemødet kom Magnus Heunicke dog ind på, hvor meget regeringen i kroner og ører i alt ønsker at bruge på sin reform.

Det var med hvide duge, friskbrygget kaffe og små chokolader i guldpapir, at den nystiftede Danske Ukraine Komité i denne uge havde inviteret pressen på gæstebud. Hvad, der præcis skulle ske og siges, var før arrangementet svært at gennemskue. I invitationen lød det kort og kryptisk, at komitéen ville skyde “landsindsamlingen til støtte for det ukrainske forsvar og modstandskamp” i gang.

Det var ene og alene den danske ambassade i Singapore og ambassadør Sandra Jensen Landis ansvar, at klimaminister Dan Jørgensen (S) og tre højtstående embedsmænd spiste og drak på en af Singapores fineste restauranter til en kuvertpris på hele 3.000 kroner. Sådan lød i hvert fald forklaringen fra klimaminister Dan Jørgensen og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, da Frihedsbrevet i begyndelsen af februar afslørede luksusmiddagen, som fik deltagerne til at betale pengene tilbage af egen lomme. Nu viser en række nye oplysninger, at ambassadøren ikke normalt har så dyre vaner. Ambassadør Sandra Jensen Landi har nemlig på intet andet tidspunkt i løbet af de seneste to år brugt noget, der bare tilnærmelsesvist er i nærheden af en kuvertpris på 3.000 kroner, som det var tilfældet under middagen med Dan Jørgensen og følge, viser en aktindsigt.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, at det danske forsvarsakademi siden 2015 har haft et samarbejde med Belarus’ militær, som aktuelt er på Ruslands side i krigen mod Ukraine. Samarbejdet har blandt andet bestået i, at danske sprogofficer-studerende, der læser russisk på Forsvarets Sprogskole, er taget på årlige studieture til forsvarsakademiet i hovedstaden Minsk.