Fri Poli­tik

Den 35-årige danske mand Storm Karl Balderson fortalte vidt og bredt i danske medier, hvordan han ville rejse til Ukraine som fremmedkriger for at kæmpe det godes kamp mod de russiske invasionsstyrker, blot få dage efter krigen brød ud den 24. februar. Frihedsbrevet er nu kommet i besiddelse af billed- og videomateriale fra den krypterede beskedtjeneste Telegram, som kortlægger dele af Storm Karl Baldersons gøren og laden.

Selvom Mette Frederiksen flere gange har bebudet, at regeringen ønsker mindre forhastet lovgivningsarbejde og mere gennemarbejdede lovforslag, får statsministeren nu kritik for netop det. Få dage før Mette Frederiksen drog til Folkemødet på Bornholm, modtog hun et brev fra Folketingets formand, hendes egen partifælle Henrik Dam Kristensen (S). I brevet indskærper han på vegne af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, at regeringen i et “utilfredsstillende” omfang har overskredet fristen for fremsættelse af lovforslag. Ifølge udvalgets optælling er næsten en femtedel af regeringens samlede lovforslag fremsat efter sidste frist den 1. april – en frist, der netop har til formål at sikre lovarbejdet den rette tid og grundighed.

For første gang siden januar indkaldte statsminister Mette Frederiksen i denne uge til pressemøde om corona-situationen i Danmark. Under pressemødet blev statsministeren uden om emnet også spurgt til konkrete eksempler på, at de danske medier ukritisk viderebringer grundløse påstande og forkerte oplysninger. En kritik, som statsministeren for nyligt har rejst i sin podcast Statsministeren spørger. Her kalder hun det en “ny tendens”, at hvem som helst kan få lov til at sige hvad som helst, og så trykker aviserne det. Men det afviste Mette Frederiksen at gå ind i. Pressemødet var ikke rette tid eller sted til at åbne den diskussion, lød svaret.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu kritik for at bruge 37 millioner kroner på Hovedstadens Letbane uden at have lovhjemmel til det. Det viser en opsigtsvækkende udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor styrelsen kalder DTU’s medfinansiering af letbanen for “særdeles kritisabelt”. Ifølge et 14 siders notat fra styrelsen, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, blev DTU allerede i 2013 advaret om, at de ikke måtte bruge penge på at få letbanen til at køre gennem campus. Alligevel indgik universitetet senere en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at medfinansiere netop det.

Flere af regeringens ministre kritiserer Venstre og oppositionen for at føre Trump-inspireret “mistillidskampagne” og for bevidst at mistænkeliggøre regeringen såvel som myndighederne. På Folkemødet fik Frihedsbrevet lejlighed til at spørge sundhedsminister Magnus Heunicke, om han tror, at Socialdemokratiets kradse kritik af de blå partier bidrager til mere eller mindre splittelse i den politiske debat.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns brug af skattekroner tager en ny drejning. For under et officielt besøg i Kenya tilbage i marts fandt fødevareministeren nemlig også tid til at besøge den kulørte erhvervsmand Karsten Rees safaripark, viser en række bilag. Ifølge ministeren selv kunne dele af besøget “minde om” en reel safari, men var det ikke. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i en række dokumenter, som viser, at ministeren og hans delegation lejede et privatfly til 12 personer for at flyve de ca. 200 kilometer fra Kenyas hovedstad, Nairobi, til det populære safariområde Masai Mara, hvor Karsten Rees safaripark har hjemme.

Listen over danske politikere, der møger debatten til med “Trumpske” udfald og metoder, er lang. I hvert fald hvis man spørger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). De senere år har han beskyldt op til flere af sine kollegaer for i forskellige sammenhænge at slægte den tidligere amerikanske præsident på. Et slægtskab, som ministeren ikke lægger skjul på, at han finder “dybt bekymrende”.

Regeringen har ikke spillet med åbne kort om processen bag den kontroversielle gasledning til Lolland-Falster, der tilgodeser Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar. Det mener Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der nu forsøger at samle et flertal uden om regeringen for at omgøre beslutningen.

Flere politikere og beboere tæt på Dantes Plads i København forsøger i disse dage at skrue tiden tilbage, til før et flertal på rådhuset solgte pladsen til et underjordisk p-anlæg. Blandt dem, der ønsker planerne bremset, er Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod. Hun mener, at projektet virker “skørt” og “helt forkert”, og stod det til hende, burde “man” aldrig være gået i gang med opførelsen af p-anlægget til at starte med. “Man skulle aldrig have solgt pladsen,” sagde hun til Berlingske i sidste uge. Hvad, Line Barfod ikke fik nævnt, er, at “man” i virkeligheden gemmer på et “vi”. I 2018 stemte Enhedslisten nemlig selv for at sælge pladsen til parkeringsfirmaet Q-Park.

I al ubemærkethed og uden offentlig debat er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at tage en kontroversiel beslutning. Flertallet vil nemlig ændre reglerne, så små partier, der ikke får nok stemmer til at komme i Folketinget, fremover ikke skal modtage partistøtte, som de gør i dag. Forslaget fremgår af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden, som nu har bedt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om at fremsætte et lovforslag om de nye regler til efteråret. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan forslaget koste små partier livet.

Et mysterium udspiller sig hos Venstre i Egedal Kommune bag bagtæppet af den nu overståede afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Kort før valget lød den foruroligende melding fra den lokale partiforening, at foreningen så ud til at være blevet ramt af et hackerangreb. Meldingen kom, efter Venstre i Egedals officielle Facebook-profil i kække vendinger havde opfordret en erklæret nej-siger til at udfylde sin stemmeseddel forkert, så stemmen ville blive kasseret ved optælling. Den kontroversielle opfordring fik dog ikke lov at stå længe. Hurtigt var gruppeformand og tidligere borgmester i kommunen Karsten Søndergaard (V) ude og forklare, at lokalforeningen var blevet “hacket”, og at kommentaren ikke kom fra dem. Noget tyder dog på, at den forklaring var mere belejlig, end den var sand.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

Det vakte i den grad opsigt, da regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen den 15. marts i år præsenterede et vidtrækkende forslag om et totalforbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til alle personer født i 2010 eller senere. Der gik dog ikke længe, inden forslaget blev midlertidigt droppet. For blot få uger senere vurderede ministerens egne embedsfolk i Sundhedsministeriet, at forslaget ikke kan gennemføres, fordi det er i strid med EU-reglerne på tobaksområdet. Men den vurdering var Magnus Heunicke allerede bekendt med, da han præsenterede forslaget på pressemødet, viser nye oplysninger.

Der er tilsyneladende forskellige opfattelser af formålet med den dyre middag til 2.233 kroner, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) og B.T.’s debatredaktør, Sanne Fahnøe, spiste og drak delvist på skatteydernes regning. Middagen foregik en sen tirsdag aften og havde ifølge Fødevareministeriet til formål at “drøfte debatmiljøet om bl.a. den grønne omstilling i landbruget, biodiversitet og bæredygtigt fiskeri”. B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Pernille Holbøll, forklarer derimod, at hovedformålet skulle have været, at Rasmus Prehn ønskede at få sin egen klumme i avisen. Det svækker ministerens forklaring, at der er tale om to tilsyneladende divergerende forklaringer, siger professor i forvaltningsret.

Venstres miljøordfører, Jacob Jensen, er havnet i et stormvejr, efter han i går delte et billede på Facebook, hvor han, omringet af pink og lilla lupiner, hylder hjemstavnens "biodiversitet". Lupiner er nemlig en såkaldt invasiv art og er derfor dårligt nyt for naturens biodiversitet. Ifølge Morten D.D. Hansen, biolog og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, er Jacob Jensens opslag “over the top noller” og “ubeskriveligt dumt”.

Inger Støjberg har afsonet den 60 dage lange ubetingede fængselsstraf, som Rigsretten idømte hende efter at have fundet hende skyldig i at have brudt ministeransvarlighedsloven. Med fodlænken returneret til Kriminalforsorgen melder den folkekære politiker og tidligere V‑næstformand sig nu klar til at genoptage sit politiske arbejde. I første omgang på landevejene med den detroniserede DF-formand Kristian Thulesen Dahl, hvor de sammen vil overbevise danskerne om at stemme nej til at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold. Hvad der skal ske efter det, har den populære stemmesluger ikke villet løfte sløret for.

En tirsdag aften i november 2021 svingede fødevareminister Rasmus Prehn (S) ministeriets dankort, da han betalte en middag på i alt 2233 kroner med en unavngiven debatredaktør. I de seneste dage har Ekstra Bladet beskrevet, at Rasmus Prehn ved flere lejligheder uretmæssigt har brugt ministeriets kreditkort til at betale regninger på beværtninger, hvorefter ministeren selv har måtte betale tilbage af egen lomme. Men indtil videre har det været uvist, hvem den pågældende debatredaktør er. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at der er tale om Sanne Fahnøe, debatredaktør på B.T. Normalt bryster avisen sig ellers af at gå hårdt og kritisk til landets magthavere, men nu viser det sig altså, at avisens debatredaktør har taget imod en dyr middag fra fødevareministeren.

Mandag løb Folketingets traditionsrige afslutningsdebat af stablen. På falderebet for det politiske år spurgte Frihedsbrevet statsminister Mette Frederiksen til en sag, hun tidligere har afvist at “gå ind i.” Det drejer sig om en ordveksling med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, hvor Mette Frederiksen – ifølge Tom Jensen – skulle have truet avisen med en politianmeldelse forud for udgivelsen af en artikel om departementschef Barbara Bertelsens telefonindkøb. Spørgsmål til sagen har statsministeren tidligere skudt til hjørne med den begrundelse, at hun ikke “går ind i” samtaler, hun har med andre mennesker på tomandshånd. Det er på trods af, at Mette Frederiksen flere gange, både før og efter sin samtale med Tom Jensen, har gjort netop dét. Senest i sin nye podcast Statsministeren spørger. Til Frihedsbrevet forklarer statsministeren, der fortsat afviser at gå ind i sagen, at samtaler har “forskellig karakter”.

I sidste uge fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en såkaldt næse. Den skarpe kritik var en reaktion på, at ministrene havde tilbageholdt et kritisk svensk brev for Folketinget i forbindelse med byggeriet af det omstridte Lynetteholm-projekt. Nu viser det sig, at flere politikere længe inden mediernes første afsløringer udmærket kendte til indholdet af brevet sendt fra den svenske miljøminister. En politiker fra Enhedslisten var endda så velorienteret om indholdet af brevet, at han allerede i juni sidste år formåede at konfrontere den daværende transportminister med de svenske protester.

Efter en samlet blå blok og Enhedslisten torsdag valgte at frede Claus Hjort Frederiksen i lækagesagen, har Socialdemokratiets partisoldater lanceret et modangreb. De borgerlige partier flankeret af Enhedslisten har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet med argumentet om, at kun partiledere – og ikke hele Folketinget – har kunnet få indsigt i anklagerne mod den tidligere forsvarsminister. Med andre ord har partierne henvist til, at man ikke har villet stemme i blinde uden at kende de konkrete anklager. Socialdemokratiet gør nu de blå partiers stillingtagen til et spørgsmål om, at de blå ikke har tillid Rigsadvokaten, som anbefalede at rejse tiltalen i første omgang. Men angrebet holder ikke, siger flere eksperter nu til Frihedsbrevet. I Socialdemokratiet afviser Rasmus Stoklund kritikken.

Onsdag aften i sidste uge udspillede sig en lidt finurlig seance, da DR beværtede den første partilederdebat i den igangværende EU-valgkamp live fra Krigsmuseet i København. Da turen kom til Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, fik han sagt, at partiet går ind for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men det skal ikke forstås sådan, at partiet også anbefaler andre at slå kryds ved et ja til at fjerne forbeholdet, måtte man forstå. Frihedsbrevet har forsøgt at finde ud af, hvordan man som politisk parti og folkevalgte politikere midt under en valgkamp afviser at anbefale vælgerne, hvad de skal stemme.

Irina Bjørnø, dansk-russisk politiker og folketingskandidat for Alternativet, fordømmer i skarpe vendinger den russiske invasion af Ukraine, når hun interviewes i danske medier. Samtidig er den dansk-russiske politiker også en del af en russisk organisation, hvor personkredsen udgør en sælsom blanding af Putin-apologeter, nuværende og forhenværende russiske politikere og en sanktionsramt oligark.

Statsminister Mette Frederiksen havde tidligere på ugen mulighed for at bringe klarhed over et spørgsmål, der er omgærdet af stor mystik. Ville hun be- eller afkræfte, om det er hende selv, der har politianmeldt tre mænd for trusler efter afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke, ville Ekstra Bladet vide. Men selvom det står Mette Frederiksen frit for at svare på spørgsmålet, afviste hun pure at “gå ind i” sagen. Dermed føjer statsministeren endnu et spørgsmål til bunken af sager, som hun – med det efterhånden velkendte udtryk – ikke vil “gå ind i”.

Mens det fortsat bliver holdt hemmeligt – og er genstand for massiv spekulation – hvem der stod bag politianmeldelsen af de tre personer, der er tiltalt i sagen om den brændende Mette Frederiksen-dukke, forholder det sig lige modsat i en anden sag, som også har den brændende dukke som omdrejningspunkt. Vivian Alexandru blev anholdt den 14. marts 2021 og sigtet for at have oprettet Facebook-gruppen “STOP paragraf 113” med reference til den paragraf om højforræderi i straffeloven, som de tre unge mænd i “dukkesagen” blev sigtet efter. Som illustration til gruppen valgte hun et billede af den brændende dukke. 30-årige Vivian Alexandru, der er enlig mor til to børn, har givet Frihedsbrevet adgang til dokumenterne i sin sag. Af dem fremgår det, at hun – modsat de tre mænd i “dukkesagen” – kan læse sort på hvidt, hvem der meldte hende til politiet.

Mens tobaksindustrien i stigende grad presses af de røgfri politiske vinde på Christiansborg, forsøger tobaksgiganten Philip Morris’ danske afdeling i stor stil at gøre sine hoser grønne hos en række folkevalgte politikere, som offentligt er gået i rette med industrien.

Formændene for stort set samtlige ungdomspartier er netop vendt hjem fra en rejse i billedskønne omgivelser i Schweiz købt og betalt af tobaksgiganten Philip Morris. Tobaksproducenten betalte for både flyrejser, frokoster, middag og hotelophold. Den måske kommende generation af Christiansborg-politikere blev som en del af turen præsenteret for diverse oplæg om blandt andet den del af Philip Morris’ produkter, der består af en række alternativer til cigaretter. Og derudover fik de også indblik i tobaksvirksomhedens forskning og deres holdning til fremtidens rygepolitik. Det fortæller en række af deltagerne og Philip Morris selv til Frihedsbrevet.

Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tidligere på foråret trak sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, havde størstedelen i de øverste cheflag under hende allerede forladt skuden. Det viser en aktindsigt hos kommunen. I alt er 17 ud af 22 center- og kontorchefer og direktører stoppet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden under Cecilia Lonning-Skovgaard, der tiltrådte som borgmester den 1. januar 2018 og gik af den 15. marts 2022.

Tirsdag var en historisk dag for forholdet mellem Danmark og Indien. For første gang i mere end 20 år var der officielt besøg fra den fornemste kant, da den indiske premierminister Narendra Modi indledte et to dage langt statsbesøg i Danmark. Under besøget blev der underskrevet en række partnerskabsaftaler. Men der var én ting, der ikke blev nævnt med et eneste ord: Den betændte udleveringssag af den danske våbensmugler Niels Holck.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) “ved ikke”, om han fremover vil genoplive sit eget gamle princip om ikke at udtale sig om sager fra sin ministertid. Princippet holdt Hækkerup stædigt fast i, da han i 2018 blev konfronteret med hård kritik af statens salg af den danske vaccineproduktion – et salg, der blev sat i gang på Nick Hækkerups vagt som sundhedsminister. Når den erfarne S-politiker nu forlader posten som justitsminister, efterlader han også en række uafsluttede og potentielt sprængfarlige sager bag sig.

Hvis man er kommunalpolitiker og er væk i mere end 14 dage på grund af eksempelvis stress, skal man som udgangspunkt dokumentere, at man er syg. Men det gjorde Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), ikke, da han under stor mediebevågenhed den 20. januar i år meldte ud, at han trak stikket på ubestemt tid. Borgmesteren var sygemeldt fra den 20. januar til den 28. februar, men han indleverede aldrig en lægeerklæring, oplyser borgmesterens forvaltning nu til Frihedsbrevet. Også borgmesteren selv bekræfter, at han aldrig fik lavet en erklæring. Det tyder på, at borgmesteren og kommunen ikke har orden i penalhuset, lyder vurderingen fra flere politikere og eksperter.

Det er på rekord kort tid blevet meget dyrere at være dansker, og det er noget, de fleste kan mærke. I denne uge kastede Mette Frederiksen så en redningskrans til nogle af de borgere, der bliver hårdest ramt af de stigende priser. Oven i ældrechecken til de fattigste pensionister vil regeringen give et skattefrit engangsbeløb på 5.000 kroner. Det har fået kritikere til at beskylde socialdemokraterne for, i ly af fødevare- og energikrisen, at føre tidlig valgkamp. Spørger man flere valgforskere, lyder svaret, at det er “ingen hemmelighed”, at det er S-kernevælgere, der er målet for regeringens krisehjælp – men at kun regeringen ved, hvornår der kommer valg. Samtidig påpeger eksperterne, at regeringen øjensynligt ikke er de eneste, der i krisen sætter egne vælgere forrest.

Folketingspolitikere fra både Socialdemokratiet og Venstre nægter at svare på, om de har modtaget økonomisk støtte fra Aalborg Portland, efter cementvirksomheden åbent har fortalt, at den har givet penge en række politikeres valgkampe.

På et pressemøde onsdag i Skatteministeriet på Christianshavn præsenterede tre andre ledende socialdemokrater – klimaminister Dan Jørgensen, skatteminister Jeppe Bruus og erhvervsminister Simon Kollerup – deres bud på en længe ventet CO2-afgift. En ekstra udgift for landets virksomheder, som skal betale et fastsat beløb per tons udledt CO2. Mens skatteministeren indledte med at fortælle, hvor ambitiøst et skridt der var tale om i klimakampen, så stjal cementfabrikken i Aalborg dog hurtigt opmærksomheden. For fabrikken, der står for omkring fire procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning, får sammen med en række andre af landets største forurenere særbehandling i form af en rabat på afgiften, som regeringen alligevel holdt fast i som “ensartet”. Men ifølge flere eksperter rejser særbehandlingen af Aalborg Portland en række spørgsmål. Ud fra et klimaperspektiv giver rabatten til Aalborg Portland ikke meget mening, lyder det. Mindre virksomheder, som ikke får samme fordele, raser. Og på Christiansborg undrer man sig over, at netop én virksomhed i statsministerens egen valgkreds får særbehandling. Frihedsbrevet har gennemgået det vigtigste i ugens helt store politiske historie på Christiansborg og ikke mindst kastet et kritisk blik på knasterne i planen

Det har vakt voldsom undren, at cementvirksomheden Aalborg Portland i denne uge har fået særbehandling i regeringens udspil til en CO2-afgift, hvor virksomheden og en række andre store forurenere slipper for en lige så høj afgift som andre virksomheder. Særligt har det skabt debat, at cementfabrikken er placeret i statsminister Mette Frederiksens hjemby og valgkreds i Aalborg, samt at statsministeren tidligere har gjort det meget klart, at Aalborg Portland ikke kommer til at lukke på hendes vagt. Det har sat i gang i spekulationer om, hvorvidt Aalborg Portland sender penge i Socialdemokratiets retning i form af partistøtte, men uden at der er kommet klare svar. Nu fortæller Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland, at cementvirksomheden gennem årene har støttet politikere fra “en række partier” i forbindelse med valgkamp – herunder Socialdemokratiet, siger han til Frihedsbrevet.

Seksuel chikane, mobning, trusler og diskrimination. Krænkende handlinger mod ansatte har længe været et kendt problem i smitteopsporingen. Men på trods af at myndighederne og regeringen flere gange har lovet at gøre noget ved det dårlige arbejdsmiljø, er der flere medarbejdere, der oplever, at de ikke har fået den fornødne hjælp til at håndtere den krænkende adfærd. Det viser en ny trivselsmåling fra februar og marts i år, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Her påpeger flere medarbejdere også, at det i høj grad er lederne hos smitteopsporingen, der står bag den krænkende adfærd.

Som pressens minister skulle man tro, at Mette Frederiksen ville have noget at sige til de hårde beskyldninger om forsøg på intimidering og pression, der rettes mod hende fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Men statsministeren, der indtil videre har været tavs i sagen, siger til Frihedsbrevet, at hun end ikke ønsker at “gå ind i” spørgsmålet. Hun mener "generelt", at man skal kunne have samtaler på “tomandshånd, tremandshånd eller firemandshånd” uden at starte en offentlig diskussion om det sagte eller ikke-sagte. Det er nye toner fra statsministeren, der ved flere lejligheder selv har refereret direkte fra samtaler, som hun har haft med såvel politiske kollegaer, dronningen, pensionerede embedsmænd og almindelige danskere.

Den 24. marts præsenterede regeringen sin storslåede biodiversitetspakke, hvor der er afsat intet mindre end 888 millioner kroner til at oprette 13 nye naturnationalparker rundt omkring i landet. Ifølge myndighederne selv har udvælgelsen fundet sted gennem en omstændig proces, hvor både eksperter, politikere og brugerne af naturområderne er blevet inkluderet. Det er dog langt fra alle, der er tilfredse. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i adskillige dokumenter bag beslutningen og talt med en række politikere i de kommuner, hvor parkerne bliver placeret. Og de fortæller, at de hverken føler sig inddraget eller inkluderet. Beslutningerne om naturnationalparkerne er blevet trukket ned over hovedet på kommunerne og er ren “signalpolitik”, fortæller de.

Der var brede smil og højt humør, da regeringen i september 2020 indgik en samarbejdsaftale med landets suverænt største CO2-udleder, cementvirksomheden Aalborg Portland, som forpligtede virksomheden til markante reduktioner frem mod 2030. Ikke alene var aftalen en sejr for klimaet. Den skulle også ses som “en skabelon for fremtidige samarbejder med andre store danske udledere”, lød det fra regeringen. Alligevel kom det for nylig frem, at regeringen i dag - mere end halvandet år senere - stadig kun har indgået den ene aftale med Aalborg Portland. Nu viser det sig også, at regeringen end ikke har gjort forsøget med flere af de store virksomheder, der udleder allermest.

Der er regler, der gælder for alle, og så er der regler, der kan bøjes, hvis de rigtige spørger. Da spredningen af den mere smitsomme britiske coronavariant sidste vinter fik Udenrigsministeriet til at farve verdenskortet rødt og på det kraftigste fraråde “alle rejser til hele verden”, var det ikke alle rejser, som ministeriet bad alle danskere aflyse. For mens udenrigsminister Jeppe Kofod udadtil forklarede, at det gjaldt om ikke at sætte “alt det, vi har kæmpet for, over styr”, så knoklede ministerens egne folk i kulisserne for at få Vestas’ topledelse til Singapore.

Det var givetvis ildevarslende for mange, da Sundhedsstyrelsen mandag meddelte, at man nu finder det nødvendigt at købe 2 millioner jodtabletter af den slags, som kan indtages, hvis “et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk” i vores nærområde eller fra “en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

Det vakte stor opsigt, da den amerikanske præsident Joe Biden for nyligt opfordrede den russiske befolkning til at vælte præsident Vladimir Putin. Ikke overraskende mødte udtalelsen hård kritik i Rusland, men også blandt eksperter og politiske kommentatorer var udlægningen, at talen eskalerede stormagternes i forvejen spændingsfyldte forhold. Måske derfor fik udtalelsen ikke lov til at stå længe. Kort efter var Det Hvide Hus ude og forsikre om, at USA ikke har en officiel politik om et regimeskifte i Rusland. Der var udtryk for præsidentens egen “moralske forargelse” og “personlige følelser”, lød forklaringen. Herhjemme er regeringens støtteparti Enhedslisten anderledes klar i mælet. Udenrigsordfører Søren Søndergaard er ikke bleg for at sige det, som den amerikanske præsident har travlt med at trække i land: Putin skal væltes.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.

Der udspillede sig et mærkværdigt lille øjeblik midt på eftermiddagen fredag, da Barbara Bertelsen, allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet, blev bedt om at forholde sig til en række stærkt omdiskuterede sms’er fra hendes hånd.

På årets første sommerdag skal danskerne stemme om, hvorvidt de ønsker at beholde eller afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold. Og i denne uge blev vi klogere på, hvordan stemmesedlen konkret vil se ud. Et flertal i Folketinget støtter nemlig op om følgende tekst: “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?” Ordlyden får hård kritik fra flere af nej-sidens partier. De mener, at ordlyden, der hverken nævner EU eller forsvarsforbeholdet, er et bevidst forsøg på at “manipulere” danskerne til at stemme for afskaffelse af forbeholdet. Blandt kritikerne er DF-formand, Morten Messerschmidt, der torsdag har indgivet en klage til Folketingets ombudsmand over spørgsmålets formulering.

Aalborg-bykongen Thomas Kastrup-Larsen (S) har været i skammekrogen efter mistanke om en lidt for tæt relation til den lokale rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. En række nye oplysninger viser nu, at samarbejdet mellem borgmesteren og rigmanden er langt tættere, end det hidtil har været kendt i den brede offentlighed. Frihedsbrevet er således kommet i besiddelse af en række dokumenter, som viser, at Jesper Skovsgaard tilbage i november 2014 donerede 450.000 kroner til et overdådigt festfyrværkeri i Aalborg Kommune på foranledning af borgmesteren personligt. Kilder med kendskab til forløbet fortæller uafhængigt af hinanden til Frihedsbrevet, at fyrværkeriet efter deres opfattelse blev sponsoreret for at smøre borgmesteren.

Fredag eftermiddag sidste uge offentliggjorde Kriminalforsorgen en redegørelse med et opsigtsvækkende budskab. I mindst 16 tilfælde var advokaters dybt fortrolige samtaler med deres klienter “med en høj grad af sandsynlighed” optaget i strid med et af de helligste principper i dansk retsvæsen. Men Kriminalforsorgens egen redegørelse om de skjulte optagelser i landets lukkede fængsler, som styrelsen driver, rejser omtrent ligeså mange spørgsmål, som den besvarer. Sådan lyder det i hvert fald nu fra flere partier på Christiansborg, som vil have justitsminister Nick Hækkerup (S) på banen.

Danmark svømmer i selvtest. Flere millioner af slagsen. Efter regeringen genåbnede samfundet, og myndighederne lempede på testanbefalingerne, er forbruget nemlig faldet markant. Ifølge Justitsministeriet indgår restlageret i Danmarks “fremadrettede teststrategi” i tilfælde, at smitten stiger igen til efteråret. Men nu foreslår flere eksperter, at regeringen i stedet bør overveje, om nogle af de mange millioner af overskydende selvtest kunne gøre bedre gavn i lande, der har brug for øget testkapacitet her og nu. Det kunne for eksempel være Ukraine og de tilstødende lande, hvor krigens kaotiske tilstande risikerer at accelerere antallet af smittede og syge, siger professor Lone Simonsen.

Præcis hvor mange ukrainske flygtninge regeringen forventer, at Danmark skal tage imod og integrere i det danske samfund, har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ikke sat tal på. Men han afviser ikke, at der kan blive tale om mere end 100.000 flygtninge og kalder det en “historisk stor integrationsopgave”, som vil “ændre vores samfund” og “kræve noget af os alle”. På den baggrund er det interessant, at en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden peger på, at indslusningen af ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked kan vise sig at have længere udsigter, end politikerne og erhvervslivet giver indtryk af i debatten.

Kriminalforsorgen har i strid med reglerne optaget og derefter gemt dybt fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler. Den problematiske praksis blev opdaget i slutningen af februar, viser en redegørelse fra Kriminalforsorgen, som blev offentliggjort fredag eftermiddag sidste uge.

Den kontroversielle, amerikanske prædikant Shaykh Khalid Yasin kom i 2017 på den daværende regerings stort opslåede hadprædikant-liste og blev forbudt indrejse i Danmark. Godt to år senere – i 2019 – vurderede danske myndigheder tilsyneladende, at prædikanten ikke længere var specielt hadefuld, al den stund han pludselig blev pillet af listen igen. Og nu prædiker Shaykh Khalid Yasin så på livet løs i Danmark. I slutningen af februar og begyndelsen af marts i år har Shaykh Khalid Yasin nemlig ved flere lejligheder optrådt som gæsteprædikant i den Qatar-finansierede stormoske på Rovsingsgade i Københavns Nordvestkvarter, viser en række videoer fra moskeen.

Det var med store løfter om forandring, da sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag præsenterede regeringens længe ventede sundhedsreform. Igen og igen gjorde ministeren det klart, at regeringen på den anden side af coronakrisen nu melder klar til at tage arbejdshandskerne på og indføre “grundlæggende ændringer”, som skal sikre danskerne et mere robust og nært sundhedssystem. På intet tidspunkt i løbet af pressemødet kom Magnus Heunicke dog ind på, hvor meget regeringen i kroner og ører i alt ønsker at bruge på sin reform.

Det var med hvide duge, friskbrygget kaffe og små chokolader i guldpapir, at den nystiftede Danske Ukraine Komité i denne uge havde inviteret pressen på gæstebud. Hvad, der præcis skulle ske og siges, var før arrangementet svært at gennemskue. I invitationen lød det kort og kryptisk, at komitéen ville skyde “landsindsamlingen til støtte for det ukrainske forsvar og modstandskamp” i gang.

Det var ene og alene den danske ambassade i Singapore og ambassadør Sandra Jensen Landis ansvar, at klimaminister Dan Jørgensen (S) og tre højtstående embedsmænd spiste og drak på en af Singapores fineste restauranter til en kuvertpris på hele 3.000 kroner. Sådan lød i hvert fald forklaringen fra klimaminister Dan Jørgensen og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, da Frihedsbrevet i begyndelsen af februar afslørede luksusmiddagen, som fik deltagerne til at betale pengene tilbage af egen lomme. Nu viser en række nye oplysninger, at ambassadøren ikke normalt har så dyre vaner. Ambassadør Sandra Jensen Landi har nemlig på intet andet tidspunkt i løbet af de seneste to år brugt noget, der bare tilnærmelsesvist er i nærheden af en kuvertpris på 3.000 kroner, som det var tilfældet under middagen med Dan Jørgensen og følge, viser en aktindsigt.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, at det danske forsvarsakademi siden 2015 har haft et samarbejde med Belarus’ militær, som aktuelt er på Ruslands side i krigen mod Ukraine. Samarbejdet har blandt andet bestået i, at danske sprogofficer-studerende, der læser russisk på Forsvarets Sprogskole, er taget på årlige studieture til forsvarsakademiet i hovedstaden Minsk.

Det er nu knap seks måneder siden, at 19 tidligere elever på den skandaleramte Havregården Kostskole sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne, ifølge eleverne, ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Men ministeriet har endnu ikke givet elevernes advokat Mads Pramming svar på, om staten ønsker at betale den 5,4 millioner kroner store erstatning, eller om sagen skal for retten. I stedet trækker ministeriet sagen i langdrag, mener Mads Pramming, der kalder forløbet “grotesk”.

Adskillige tusinde udlændinge, herunder et ukendt antal borgere fra Danmark, rejser i disse dage til Ukraine for at gribe til våben og kæmpe under fremmed flag. Men selvom danske krigere bliver en del af potentielt livsfarlige krigshandlinger, kan hverken partier på Christiansborg eller myndigheder svare klart på, om de danske fremmedkrigere får særlig hjælp og støtte, hvis de overlever og en dag vender hjem igen. Det viser en række svar til Frihedsbrevet.

En ny særlov, der skal hjælpe fordrevne ukrainske borgere, er “diskriminerende” og udstiller “hykleriet” i dansk udlændingepolitik. Det mener regeringens støtteparti Enhedslisten, der alligevel vil stemme for særloven, der giver ukrainske flygtninge ret til midlertidigt ophold uden om de normale regler på asylområdet. Frihedsbrevet har i et interview med ordføreren spurgt, om Enhedslisten selv gør sig skyldige i hykleri ved at stemme for en lov, der legitimerer forskelsbehandling af flygtninge.

Et fotografi fra det indonesiske folkedrab afslører nu landets politi tage fanger med danske våben fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat i hænderne. Fangerne, der sidder på ladet af en lastbil på billedet, er fra en kommunistisk ungdomsgruppe. Folkedrabet var rettet mod landets kommunister, sympatisører med kommunismen, enkelte etniske grupper og kvindegrupper.

I februar blev der sat punktum i 100.000 kroner-sagen, da Aalborg Kommune hyrede advokatfirmaet HjulmandKaptain til at foretage en uvildig undersøgelse. Men firmaet havde også en af sagens hovedparter, byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E som klient. Formanden for antikorruptionsorganisationen Transparency Internationals danske afdeling er uenig i, at advokatundersøgelsen kan kaldes for uvildig. Aalborg Kommunes kommunaldirektør, Christian Roslev, blev gjort opmærksom på klientforholdet, fortæller Birte Rasmussen, ejerpartner i HjulmandKaptain og den ene af to forfattere bag granskningen. Men tilsyneladende kom den besked aldrig videre, bekræfter flere medlemmer af Økonomiudvalget over for Frihedsbrevet.

På overfladen efterforskes den højt profilerede sag mod FE-chef Lars Findsen af Østjyllands Politi. Men som Frihedsbrevet nu kan fortælle, er alt ikke, som det ser ud. Det viser sig nemlig, at der bag murene hos Østjyllands Politi sidder højt specialiserede efterforskere, som er udlånt til sagen.

Vidste Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at hans partiorganisation benyttede sig af en særdeles kreativ finte, da partiet delte bidrag på 50.000 kroner fra tre selskaber, der var helt eller delvist ejet af den kontroversielle rigmand Jesper Skovsgaard, op i tre portioner? Det har Thomas Kastrup-Larsen haft seks uger til at tænke over, hvad han ville svare på. Han har været sygemeldt med stress siden den 20. januar, men nu er han atter tilbage på borgmesterkontoret. Han vil stadigvæk hverken af- eller bekræfte, om han vidste, at tre af Jesper Skovsgaards selskaber på én og samme dag donerede samlet 50.000 kroner.

Gennem mere end en måned er topfolk i regeringen kommet med skiftende forklaringer på spørgsmålet om Danmarks muligheder for at donere våben til Ukraine. I slutningen af januar udtalte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Danmark ikke var i besiddelse af de våben, som ukrainerne havde brug for. Kort tid efter kom det frem, at man var i besiddelse af våben, men som ikke kunne sendes afsted, fordi de var for gamle. Efter Ruslands invasion af Ukraine besluttede et enigt Folketing så at donere 2700 panserværnsvåben til Ukraine samt dele af de ellers for gamle missiler.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, der mandag kom på EU’s sanktionsliste og regnes for at være blandt de 15 rigeste russere, er nu kommet i danske myndigheders søgelys. Mangemilliardæren er nemlig indirekte medejer af et dansk oliefelt sammen med den statsejede, russiske energikæmpe Gazprom, viser Frihedsbrevets kortlægning.

Enhedslisten nærer indædt modstand mod militær oprustning og ønsker at nedlægge det danske forsvar. Alligevel gav partiets magtfulde hovedbestyrelse i weekenden grønt lys til danske våbenbidrag til Ukraine i form af 2700 panserværnsvåben. Beslutningen har skabt splittelse i hovedbestyrelsen og blev kun vedtaget med et snævert flertal med 12 stemmer for og 9 imod, fortæller flere medlemmer nu til Frihedsbrevet. “Jeg mener aldrig, at krig og våben er løsningen,” siger Anders Pedersen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, som stemte imod beslutningen.

Fire medlemmer af Dansk Folkeparti havde netop meldt sig ud af partiet, og den efterfølgende dag fulgte et femte. Afhopperne smækkede med døren. En række kilder fortæller til Frihedsbrevet, at en lille gruppe i Dansk Folkeparti i løbet af de seneste to år har holdt hemmelige møder for at stække den nu tidligere partiformand Kristian Thulesen Dahl. Den hemmelige gruppe bestod også af partimedlemmer uden for Christiansborg og en stribe partisoldater med tætte bånd til Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), lyder beretningerne. Men flere af medlemmerne af den påståede hemmelige aktionsgruppe afviser samtidig al kendskab til en hemmelig gruppe med skumle planer om mytteri.

Ligestillingsminister Trine Bramsen (S) melder sig nu klar til at støtte forslaget, som forpligter de største virksomheder til at sikre mindst 40 procent af hvert køn i bestyrelsen. Og ikke nok med det. Regeringen ønsker at gå længere og foreslår med et nyt lovforslag, at også statslige, kommunale og regionale institutioner og virksomheder skal opstille måltal for ledelseslag og bestyrelser. Det er blot fire måneder efter, ligestillingsordfører Lars Aslan Rasmussen slog fast, at “dialog er vejen frem”, og at det ikke nytter at “tvinge” kvinder ind i bestyrelser. Den overraskende nyhed har fået flere til at spørge: Hvad med jer selv? Ud af i alt tyve ministre er der nemlig kun seks, der er kvinder – svarende til blot 30 procent.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) modtager nu skarp kritik for komplet at have undervurderet situationen i Afghanistan forud for Kabuls fald i august 2021. Det viser en lækket udgave af den fælles myndigheds-evaluering af evakueringen fra Afghanistan i august 2021, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. “Evalueringen konkluderer, at FE undervurderede, hvor hurtigt Talibans magtovertagelse i Kabul ville finde sted,” lyder det i rapporten.

Selvom en række danske Stinger-missiler blev vurderet til at være for gamle til at sende til Ukraine, er danske missiler af selvsamme type og årgang nu havnet netop der. Det afslører billeder fra den lettiske og ukrainske forsvarsminister på Twitter. Tilbage i 2017 købte Letland et parti af missilerne fra Danmark, og det er præcis de missiler, der er havnet i Ukraine, bekræfter det lettiske forsvarsministerium i et svar til Frihedsbrevet.

I slutningen af januar afleverede Ukraine en ønskeliste til Danmark og flere andre lande, hvor landet oplistede de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland. Højt på listen stod såkaldt antiluftskyts – missiler, der kan skyde fly ned – men Danmark afviste at sende 400 missiler af typen Stinger til Ukraine. Begrundelsen fra den nytiltrådte forsvarsminister Morten Bødskov (S) var, at missilerne er blevet for gamle. Missiler af præcis samme type og årgang bliver dog den dag i dag brugt af forsvaret i Letland, som købte et parti af missilerne fra Danmark tilbage i 2017.

Hvis du ikke er aktiv på det sociale medie Twitter, er det ikke sikkert, at du har opdaget det. Men der udkæmpes i disse dage en kamp om definitionen af epidemiudviklingen i Danmark. På den ene side hævder internationale debattører og forskere med tusindvis af følgere, at det rent ud sagt går helt ad helvede til efter genåbningen af landet. Debatten har nu fået Statens Serum Institut til at reagere. De høje dødstal skyldes, at der er tale om døde med covid-19 og ikke på grund af covid-19, lyder forklaringen.

Der blev ikke sparet på de flotte ord, da udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i sommer præsenterede Danmarks nye udviklingspolitiske strategi. Strategien skal både tilføre verden mere håb, tryghed og retfærdighed, lød det fra ministeren. Som én af to “hovedprioriteter” har strategien til formål at mindske migrationen mod Europa og sikre, at flere flygtninge bliver i nærområderne. Det skal ske ved hjælp af dansk udviklingsbistand. Men det er urealistisk, lyder kritikken nu fra flere eksperter, der mener, at regeringen med sin strategi stikker danskerne blår i øjnene.

Det er de dummes skyld, når debatten på de sociale medier sander til i hadefuld tale, verbale angreb og polarisering. Det er dem, der ikke ved meget om noget, som troller og tyranniserer samtalen. Sådan lyder en ofte gentaget ‘sandhed’, når snakken falder på de sociale mediers fjendtlige tone. Men nu viser en ny undersøgelse, at fingeren muligvis skal peges et helt andet sted hen. Nemlig på dem med mange ressourcer, høje uddannelser og stort politisk engagement.

At være politisk ordfører for Socialdemokratiet er så afgjort øretævernes holdeplads. I folkemunde har posten ligefrem fået øgenavnet “Komiske Ali” efter Saddam Husseins informationsminister, der til en pressekonference benægtede at amerikanske kampvogne var ved at indtage Bagdad, mens den opmærksomme seer kunne høre dem i baggrunden. Men kigger man på nyere historie, har posten for flere S-politikere også vist sig at være den lige vej til Mette Frederiksens hjerte og en ministertaburet.

For en uge siden var der 1.800 ansatte i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing. Så strøg styrelsen sin fyringspensel, og nu er der kun 1.200 tilbage. En massefyring, som dog viser sig at være imod masseafskedigelsesloven. Det betyder, at mellem 200 og 400 af de tidligere ansatte nu skal have en godtgørelse, der lyder på fuld løn i 30 dage. Det bekræfter HK Hovedstaden og vikarbureauet Moment over for Frihedsbrevet.

Højst opsigtsvækkende valgte statsminister Mette Frederiksen at bryde den tåge af tavshed, der ellers har omgærdet sagen om den fængslede FE-chef Lars Findsen. Det skete under spørgetimen i Folketinget i tirsdags, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserede, at sagen er totalt mørklagt for offentligheden. Det faldt tydeligvis Mette Frederiksen for brystet: “Det er netop sådan, at Venstres formand selvfølgelig er informeret om, hvad der er indholdet af den her sag, nøjagtig som det bør være i et demokrati,” sagde hun.

Hvis man gik og troede, at den ideelle socialdemokratiske kostpyramide består af makrel i tomat, hjemmebagte hvidløgsflûtes, kartoffelmadder og dåseøl fra Royal, så tegner klimaminister Dan Jørgensens besøg i Singapore i efteråret et noget andet billede. Her spiste og drak ministeren og den danske ambassadør, Sandra Jensen Landi, nemlig som konger på skatteborgernes regning.

Efter tidligere transportminister Benny Engelbrecht torsdag aften måtte træde tilbage, har statsminister Mette Frederiksen fredag foretaget en ministerrokade. På flere poster bliver der rykket rundt, men særligt ét ministerbytteri har fanget fleres opmærksomhed. Ligestillingsministeriet, der historisk set har ført lidt af en nomadetilværelse, er nemlig atter på ressortvandring. Fra at være placeret i Beskæftigelsesministeriet under Peter Hummelgaard (S), vil ligestillingsområdet fremover høre under Transportministeriet med tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) i spidsen. Hos flere organisationer, der arbejder for ligestilling mellem kønnene, lyder der stor ærgrelse over, at området igen-igen bliver sendt rundt som en kastebold.

Da politiets teknikere i november 2021 forsøgte at genskabe de slettede mink-sms’er på blandt andre statsminister Mette Frederiksens telefoner, var de ikke alene i rummet. Bisidderne for mindst to af de fire centrale personer i Statsministeriet overværede nemlig dele af politiets arbejde. Politiets undersøgelser pågik fra den 2. november til den 12. november, hvor resultaterne blev lagt i forseglede kuverter. De blev dog først åbnet dagen efter kommunalvalget, den 17. november. De nye oplysninger, som Frihedsbrevet i dag bringer, åbner muligheden for, at flere af bisidderne potentielt har vidst, at politiet ikke kunne genskabe beskederne langt tidligere.

Den mangeårige, drevne og højt profilerede forsvarsadvokat Lars Kjeldsen spiller en mærkværdig dobbeltrolle i to af tidens mest betændte politiske sager. I sagen om regeringens ulovlige nedslagtning af mink agerer Kjeldsen bisidder for Mette Frederiksen, når Minkkommissionen gransker statsministerens rolle. Sideløbende er Lars Kjeldsen forsvarer for den fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, der er mistænkt for læk af dybt hemmelige oplysninger.

I op til flere sager, hvor fængselsdømte personer har fået afslag på deres ansøgning om statsborgerskab har Udlændinge- og Integrationsministeriet undladt at vejlede om muligheden for at få dispensation. Det er et brud på praksis, indrømmer ministeriet, der kalder det en “beklagelige fejl”. Først efter, at Frihedsbrevet er gået ind i sagen, er fejlen blevet rettet. “Helt grotesk” og “fuldstændig uacceptabelt” lyder kritikken fra flere af regeringens støttepartier.

Radikale Venstre har belejligt glemt, hvad der gror i partiets egen baghave. Det mener Socialdemokratiets klimaordfører Ida Auken, der beskylder sine gamle partikammerater for at være både glemsomme og opportune i kritikken af regeringens udflytningsplan. Hos Radikale Venstre ryster uddannelsesordfører Katrine Robsøe på hovedet af sin gamle partifælles kritik. Hun afviser, at det “nogensinde” har været på bordet, at udflytning skulle ske via lukning af studiepladser og kalder regeringens plan “hul i hovedet”.

Regeringen og flere af de blå partier har tordnet mod at give dansk pas til personer med en fængselsdom på straffeattesten. Sidste år vedtog Socialdemokratiet sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny indfødsretsaftale, som blandt andet skulle forhindre netop det. “Vi bliver nødt til at trække en streg i sandet. Folk, der har fået fængselsstraf, skal ikke have dansk statsborgerskab,” lød det i den forbindelse fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Mens Mali beskylder Danmark for at sende jægersoldater til det vestafrikanske land uden at have fået lov, har Norge valgt at vente med at sende sine tropper afsted, fordi der mangler grønt lys fra Mali. Det oplyser Norges forsvarsministerium til Frihedsbrevet.Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod er Danmark i Mali på “en klar invitation” og er desuden en del af den franske mission i landet. Men militærjuntaen i Mali fastholder, at Danmark er i landet ulovligt. Derfor kan det ende med, at de danske jægersoldater vender hjem allerede i næste uge – enten fordi de bliver smidt ud eller rejser i protest. Ekspert mener, at regeringen har malet sig op i et hjørne og undervurderet de komplicerede forhold i Mali.

3F’s nu forhenværende forbundsformand Per Christensen blev fældet af sit privatliv, da B.T. sidste fredag bragte historien om et utroligt dobbeltspil med to kærester, svigerfamilier og sæt af bonusbørn, som han har ført i flere år – og endda af to omgange.

Det var en tydeligt glad Mette Frederiksen, der onsdag aften trådte frem for danskerne på sit 26. corona-pressemøde og genåbnede landet fra tirsdag den 1. februar. Og der blev ikke sparet på (selv)roserne. Danmark har håndteret krisen bedre end de fleste, og igen er vi foran på point, når vi som ét af de første lande kan ophæve alle restriktioner. I strømmen af gode nyheder er der dog ét spørgsmål, der gnaver: For hvorfor venter regeringen til på tirsdag med at give danskerne deres normale hverdag tilbage?

Frihedsbrevet var med til DF’s ekstraordinære årsmøde i Herning, hvor Morten Messerschmidt blev kåret til ny formand for det vingeskudte folkeparti, der kræver akut ro og samling. Spørgsmålet er så bare, om løsningen er en formand, der har en retssag hængende over hovedet og en larmende kritik af sine lederevner på skuldrene.

Den sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev er i alvorligt stormvejr, efter Frihedsbrevet har afsløret mystiske transaktioner mellem byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E, Aalborg Kommune og Socialdemokratiets lokale partiforening i Aalborg. Kommunens nuværende kommunikationschef, Kirja Holland Thomsen, har tidligere oplyst til Frihedsbrevet, at det var en tidligere leder, der varetog “de nærmere omstændigheder omkring aftalens indhold.” Men det afviser den tidligere leder nu i klare vendinger over for Frihedsbrevet.

Det ukrainske flyselskab ZetAvia blev sidste år anklaget af eksperter under FN’s sikkerhedsråd for at have brudt våbenembargoen til Libyen ved at smugle militært udstyr herunder militærhelikoptere til det uroplagede land i 2019. Det har dog ikke afholdt det danske forsvar fra at benytte ZetAvia i starten af januar til at transportere gods til Mali, hvor danske tropper det næste år skal sikre lokalbefolkningen mod terrorgrupper. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af radarobservationer af det ukrainske flyselskab, der viser, at der er foretaget mindst tre ture fra Flyvestation Karup til Mali i januar.

Lars Løkke Rasmussen er på rundtur i medierne med en alvorlig diagnose af dansk politik, som, han mener, er frosset fast i det rene “ingenting”. Med sig har han også kuren: Moderaternes politiske program, der med ni “forandringsforslag” skal være med til at genoplive den stivfrosne patient. I et interview med Frihedsbrevet fortæller landets tidligere statsminister om selv at være en del af problemet og om vigtigheden af at være “fuldt klar”, før Moderaterne lader sig stifte som et nyt politisk parti.

Aalborg Kommune gav den kontroversielle, lokale rigmand Jesper Skovsgaard 100.000 skattekroner som et bidrag til det populære TV2-program 'Nybyggerne' i 2017. Få måneder senere kanaliserede Jesper Skovsgaard via tre forskellige selskaber 50.000 kroner ind til Socialdemokratiets lokalforening, hvor den siddende S-borgmester Thomas Kastrup-Larsen er spidskandidat. Nu viser det sig, at Socialdemokratiet i Aalborg hjalp rigmanden med at holde donationerne under radaren og dermed omgå lovgivningen.

Som den eneste af sine nordiske kolleger dukkede klimaminister Dan Jørgensen ikke op, da Nordens erhvervsgiganter i denne uge mødtes med landenes politiske repræsentanter for at tale løsninger på klimakrisen. På konferencen, der fandt sted tirsdag formiddag, deltog klimaministre fra både Norge, Sverige, Island og Finland samt flere nordiske erhvervsledere herunder Søren Skou, der er topchef for A.P/Møller Mærsk.

I vakuumet mellem åbne og lukkede døre i Københavns Byret brød den hjemsendte og nu sigtede FE-chef, Lars Findsen, pludselig den tavshed, der siden december har omgærdet sigtelserne mod ham. “Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I godt citere mig for,” hviskede spionchefen lavmælt til den fremmødte presse mandag formiddag.

Kristendemokraterne bliver ifølge dem selv stadig “skudt i skoene”, at de ikke kan lide homoseksuelle eller homoseksuelle forældre. Men det er forkert og udtryk for “fordomme” at tro, at det er holdninger, der præger partiets DNA i dag. Det siger partiformand Isabella Arendt til Frihedsbrevet i et interview om Kristendemokraternes syn på juridisk medfaderskab. Spørgsmålet er kommet til debat efter et borgerforslag har sat fokus på den manglende juridiske anerkendelse af to mandlige forældre.

Da den nu fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, landede i Københavns Lufthavn om morgenen den 8. december, blev han mødt af en hær af betjente klar til at anholde ham. Inden anholdelsen havde Lars Findsen været i Nordmakedonien på vegne af Geneva Centre for Security Governance (DCAF) for blandt andet at hjælpe landets sikkerheds- og efterretningstjeneste, oplyser den schweiziske organisation til Frihedsbrevet. Lars Findsens arbejde og rejse til Balkan var ifølge en række kilder, som Frihedsbrevet har talt med, afstemt med Forsvarsministeriet, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Nu bryder Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen tavsheden efter, at en stribe af journalister i denne uge er blevet indkaldt til vidneafhøring i sagen om den mulige lækage af fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og PET. “Jeg kan ikke se andet formål, politiet kunne have, end at afsløre en kilde”, siger han til Frihedsbrevet.

Står det til Dansk Folkeparti, skal danske musikere med en plettet straffeattest ikke kunne spille til arrangementer, der modtager offentlig støtte. Kravet skal ifølge partiet afholde kunstnere, der samarbejder med kriminelle, fra at få adgang til danskernes skattekroner. Hvad angår landets politikere sætter partiet dog ikke samme høje krav. Her står en dom i retten tilsyneladende ikke i vejen for noget – eller skulle man snarere sige nogen. I et interview med partiets retsordfører Peter Skaarup har Frihedsbrevet forsøgt at blive klogere på, hvordan det kan være, at Inger Støjberg, der er idømt 60 dages ubetinget fængsel for sin ulovlige instruks om at adskille alle asylpar, ifølge Dansk Folkeparti kan blive siddende i Folketinget og blive både ansat, medlem og formand for partiet – men ikke kan spille en koncert i Vega.

Efter flere måneders efterforskning har anklagemyndigheden valgt at tiltale den tidligere forstander på Havregården Kostskole, Morten Ulrik Jørgensen, for flere tilfælde af vold. Blandt andet for flere gange at rive to elever ud ad sengen, for at stikke en nøgle i ribbenene på den ene af dem og for at have tvunget den samme elev til at gå i underbukser og t‑shirt om vinteren.

Hvis du allerede har styr på torsken, champagnen og den dumme hat, så synes jeg, at du nu skal smække benene op på bordet, læne dig godt tilbage og nyde dette tilbageblik på årets bedste politiske historier fra Frihedsbrevet. Der er nok at tage af og læsestof til adskillige timer, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det blandt andet må skyldes dette noget ekstraordinære år, som vi nu kører i garagen. For er du vimmer, hvor har det dog været et helt igennem vanvittigt år i dansk politik. Jeg troede ellers ikke, at det kunne blive vildere efter 2020, hvor corona brød ud og metoo tog den ene mandlige politiker ud efter den anden. Jo, det hele kunne åbenbart godt overgås. 

Normalt forbinder man julepakker med noget positivt, men her på Frihedsbrevet kigger vi tilbage på nogle af de – for politikerne – dårlige “pakker”, som i løbet af året har gemt sig under træet. Både den rigtig store, den godt gemte og selvfølgelig gaven, der bliver ved med at give. Journalistisk og demokratisk kan politiske møgsager nemlig siges at være gaver til den kritiske og oplyste befolkning, der for hver sags afsløring får indblik i, hvordan landets folkevalgte skalter og valter med magten.

Det vækker opsigt hos flere af regeringens støttepartier, at en af Socialdemokratiets storsponsorer hedder 2E Group. Ejendomsselskabet er ejet af den nordjyske rigmand Jesper Skovsgaard, og i sidste uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at selskabets sættes i forbindelse med ting, der næppe flugter med Socialdemokratiets politik. Fagforeningen 3F har nemlig flere gange sat virksomheden i forbindelse med social dumping, og via virksomhedens faste hovedentreprenør, som Jesper Skovsgaard er medejer af, har der været et tæt samarbejde med firmaet NCN Byggeri, der er ejet af en Hells Angels-præsident. Indtil videre er det blevet mødt af en tavshed fra Socialdemokratiet, der ikke har ønsket at kommentere sagen, men det afføder nu kritik fra både Enhedslisten og SF.

Til en pris á 450 millioner kroner har Danmark indkøbt coronapiller, der skal mindske risikoen for indlæggelse og død. Pillerne er endnu ikke godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur. Alligevel har Sundhedsstyrelsen valgt at anbefale behandlingen til smittede danskere i risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Til flere medier kritiserer eksperter og læger den beslutning. Pillernes effekt er omdiskuteret, og kriterierne for behandling er uigennemskuelige, lyder det blandt andet fra Anders Beich, der er forhenværende formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. “Jeg mener faktisk, at det kan være værre end ingenting at udskrive medicin, som enten ikke virker ordentligt, eller som slet ingen effekt har,” siger han. Og i et svar til Frihedsbrevet erkender Sundhedsstyrelsen, at pillerne ikke er “mirakelmedicin”. 

Kampen om formandskabet i Dansk Folkeparti spidser til. Både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl har i månedsvis kurtiseret Inger Støjberg, og frieriet nåede sit klimaks i denne måned, hvor Thulesen Dahl i sit nyhedsbrev gik all in: “Jeg har til gode at finde den første DF’er, som ikke synes, det vil være en gevinst at få Inger med på holdet. Alle, jeg møder på min vej, spørger forhåbningsfuldt får vi hende med hos os?,” skrev han. Og efter Inger Støjbergs eksklusion af Folketinget i tirsdags var Thulesen Dahl hurtigt ude og sige, at Støjberg sagtens kan blive formand for Dansk Folkeparti. I det andet ringhjørne står Morten Messerschmidt, som også gerne vil være formand. Og i takt med at formandsvalget nærmer sig, er det afgørende for kandidaterne at positionere sig i forhold til hinanden og overfor partiets medlemmer. Derfor er det interessant, når Morten Messerschmidt lægger sig tæt op ad Inger Støjberg på udlændingepolitikken. 

Det kan virke temmelig selvmodsigende, at man i Dansk Folkeparti argumenterer for, at Inger Støjberg er værdig til Folketinget, selvom hun nu er idømt 60 dages ubetinget fængsel i Rigsretten. I 2018 stemte partiet nemlig for en lov, der forhindrer personer med fængselsdomme i at stille op til kommunal- og regionsvalg. “Jamen, det kan jeg godt se det modsatrettede i. Og det er jo dér, at diskussionen om folketingsmedlemmers værdighed kan gå hen og blive svær. Det indrømmer jeg gerne,” siger partiets formandskandidat Merete Dea Larsen i et interview med Frihedsbrevet. Hendes partifæller mener desuden, at dommen over Inger Støjberg er “politisk”, “uforståelig”, “forfejlet”, i strid med det “moralsk rigtige”, og at sidestille med et “rap over nallerne”. Dén linie er formandskandidaten dog uenig i.

Danmark skal leje sig ind i et fængsel i Kosovo for at aflaste de overfyldte danske fængsler. Det mener et flertal i Folketinget, som onsdag indgik en ny aftale om Kriminalforsorgen. Bag aftalen står Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og De Konservative. Planen er at leje i alt 300 fængselspladser til udvisningsdømte udlændinge med begyndelse i starten af 2023. Men hvordan ser lejemålets nærmere specifikationer ud, og hvilke forhold kan de indsatte se frem til, hvis politikernes drømme bliver til virkelighed? Det har Frihedsbrevet undersøgt i et interview med Socialdemokratiets retsordfører, Kasper Sand Kjær, der dog ikke har mange svar på hånden.

En af Socialdemokratiets største sponsorer 2E Group med den flamboyante byggematador Jesper Skovsgaard i spidsen har et kontroversielt samarbejde med Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er præsident for rockerklubben Hells Angels’ afdeling i Nyborg, det såkaldte central area-chapter. Samarbejdet kan dokumenteres tilbage til 2020 og betyder, at HA-rockeren via sin entreprenørvirksomhed NCN Byggeri i 2021 havde adskillige millioner til gode hos 2E-selskabet DKT Byg. Det viser interne dokumenter. HA-præsidentens NCN Byggeri har således været at finde på flere af de store byggerier, som Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group har haft i henholdsvis Farum og Hedehusene. 

Coronaepidemien har tæret hårdt på statskassen med store udgifter til test, smitteopsporing, hjælpepakker med mere. Senest har regeringen og Folketinget godkendt et dansk indkøb af coronapiller for 450 millioner kroner. Præcis hvad pengene skal gå til, står dog hen i det uvisse. Indkøbet er nemlig omgærdet af så stor fortrolighed og mystik, at det ikke er til at få svar på, hvor mange piller politikernes millionudskrivning sikrer Danmark. Dermed er det uklart, hvor mange og hvem af de coronasmittede danskere, myndighederne forventer at kunne behandle med det nye lægemiddel. Til Frihedsbrevet oplyser Sundhedsministeriet, at der kan gå op mod to år, før befolkningen får indsigt i regnestykket bag det milliondyre indkøb. 

Ingen danske handelsskibe var akut i fare, da danske frømænd skød og dræbte minimum fire pirater i Guineabugten. Søværnskommandoen oplyser således i et svar til Frihedsbrevet, at det nærmeste danske handelsskib var ikke mindre end 90 sømil væk, hvilket svarer til omkring 167 km. Omtrent samme afstand som mellem København og Middelfart i fugleflugt. Forsvarsminister Trine Bramsen har ellers i medierne givet det indtryk, at de danske skibe kunne være målet for piraterne, men piraterne var altså bogstavelig talt milevidt fra at kunne angribe et af skibene, der sejlede under Dannebrog.

For første gang i elleve år er Kristendemokraterne, som det eneste borgerlige parti, med i forligskredsen bag den nye finanslovsaftale. Med sin deltagelse har partiet, ifølge formand Isabella Arendt, sikret en midtersøgende finanslov “fyldt med KD-mærkesager”. Fra de andre blå partier hagler kritikken ned. Finansloven er rød, blottet for svar på Danmarks udfordringer og uden spor af borgerlig politik, lyder nogle af de hårde ord. I et interview til Frihedsbrevet fastholder Isabella Arendt dog, at aftalen har klare borgerlige aftryk, og at det også gælder om at lægge mærke til dét, der ikke blev til noget med Kristendemokraterne på vagten. 

Syge børn der venter i et telt eller en skurvogn, imens vintervejret udenfor byder på kulde og sne. Det er lige nu hverdagen på børneakutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, hvor personalemangel, den stigende coronasmitte og mange syge børn har skabt et ekstraordinært pres på stuerne. “Vi er ramt af utroligt mange syge børn. Og så har vi samtidig haft sindssygt mange opsigelser, så vi har slet ikke personale og sygeplejersker nok til at tage os af de syge børn, der kommer ind,” fortæller tillidsrepræsentant Elisabeth Torp Martinsen. 

Fra mandag den 15. november til søndag den 21. november var der omkring 28.000 nye registrerede smittetilfælde i Danmark. Ud af dem ved vi, at Smittestop-appen kun fandt 60 smittede personer. Det viser tal fra Sundhedsministeriet, som Frihedsbrevet har fået tilsendt.  

Frihedsbrevet har talt med Luca Pristed. Han er protestleder blandt sygeplejerskerne, og initiativtager bag aktionen "#Kollektivopsigelse", der har opfordret sundhedspersonalet til masseopsigelser i protest mod sundhedsvæsenets arbejdsforhold. Det blev til et kryptisk interview om at sige op sammen, men uden direkte at kalde det kollektiv opsigelse.

Hvorfor blev de tomme kuverter med Statsministeriets ikke-genskabte sms'er i minksagen først åbnet dagen efter kommunalvalget? Det spørgsmål har i over en uge skabt røre hos oppositionen, som anklager regeringen for at tilbageholde oplysninger og tale usandt. Ifølge regeringen er håndteringen af kuverterne aftalt i “fuldstændigt samarbejde” med Minkkommissionen med henblik på at sikre “fuld transparens” omkring processen. Flere oplysninger i sagen tegner dog et billede af, at kommissionens rolle reelt var meget begrænset. Det er blandt andet kommet frem, at den “ingen indflydelse” havde på tidspunktet for åbningen af materialet. Og til Frihedsbrevet siger kommissionen nu, at den “intet ønske” havde om at være til stede, da kuverternes forsegling blev brudt, og at den desuden ikke ved, om materialet blev åbnet i fællesskab. Så hvad står tilbage af det tætte samarbejde med Minkkommissionen, som regeringen hænger sin hat på? Frihedsbrevet giver dig her et overblik og dykker samtidig ned i en mystisk detalje i regeringens redegørelse, der involverer USB-nøgler, og noget særligt “teknisk grej”. 

Politiet har nedlagt efterforskningen af stenrige Erik Filthuth, som også går under navnet “børnehjemsbaronen”. Han har været mistænkt og anmeldt for misbrug af offentlige midler gennem sine mange specialskoler og opholdssteder, men nu viser en aktindsigt, at politiets efterforskning er nedlagt, fordi flere forhold viser sig at være forældede. Erik Filthuth slipper således for at blive retsforfulgt, uanset om der er foregået noget ulovligt eller ej. 

Venstre har de seneste uger kørt hårdt på med kritik af regeringens håndtering af minksagen og de slettede sms’er. Både i medierne og på de sociale medier har flere af partiets folketingsmedlemmer taktfast skudt med skarpt og blandt andet beskyldt regeringen for bevidst at give offentligheden “usande og misvisende oplysninger” og for at holde befolkningen “for nar”. Også partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har været ude med kras kritik. Han mener, at Mette Frederiksen ved flere lejligheder har haft et “lemfældigt forhold til sandheden”, og på direkte tv har han ladet danskerne vide, at han “ikke stoler på Danmarks statsminister.” Nu er de to så taget på tur sammen til Ghana for at besøge de danske udsendte, hvilket Mette Frederiksen ikke har været sen til at udnytte på sin Instagram. Her har statsministeren lagt et billede op af hende og Venstres formand, hvor hun bruger opslaget til fremhæve samarbejde og fællesskab på Christiansborg. 

Dansk Folkepartis deroute rammer dem hårdt på pengepungen. Offentlig partistøtte, som er rygraden i danske partiers økonomi, uddeles nemlig ud fra det antal stemmer, der høstes ved kommunalvalg og folketingsvalg, og derfor bidrager Dansk Folkepartis seneste valgfiaskoer også finansielt til partiets nedsmeltning – og mulige undergang. Deres elendige resultat ved tirsdagens kommunalvalg betyder ikke mindre end en halvering i den offentlige støtte, som partiets lokale foreninger vil modtage de næste fire år. Et indhug i budgettet, som kommer oven på et grumt folketingsvalg, der kostede Dansk Folkeparti hele 13 millioner kroners nedgang i offentligt tilskud. Her faldt deres indtægt fra stemmer over 50 procent – fra cirka 23 millioner kroner til omkring 10 millioner kroner.  

Kristian Thulesen Dahl er ingen hellig ko. Da DF-formanden mødte pressen tirsdag aften, efter de første resultater var tikket ind, lignede han en mand, der var parat til at give op. Nu skulle resultatet evalueres, grundigt, og her var ingen køer hellige. Heller ikke ham selv. Allerede på dette tidspunkt så man konturerne til partiets totale nedsmeltning ved kommunalvalget, hvis resultat taler for sig selv: Dansk Folkeparti er gået tilbage i alle kommuner over hele landet, og partiet er blevet mere end halveret siden seneste kommunalvalg.

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er den helt store taber ved kommunalvalget. Men Socialdemokratiet er lige bagefter. Den massive vælgeropbakning, som statsminister Mette Frederiksen oplevede under corona-epidemien, er forduftet i skæret af knap 17 millioner døde mink. Samtidig har statsministeren stadig en minkkommission hængende over hovedet og en sag om slettede sms’er, som ikke vil dø.  Før og efter valget tog Frihedsbrevet temperaturen i de kommuner i Danmark, hvor der indtil november sidste år var allerflest minkfarme. Og efter Socialdemokratiets dårlige valg begynder de første kritikere i baglandet at røre på sig. 

For det mangeårige byrådsmedlem og tidligere forstander på den skandaleramte og nu lukkede Havregården Kostskole Morten Ulrik Jørgensen, betød tirsdagens valgresultat et farvel til kommunalpolitik.  Morten Ulrik Jørgensen blev sidste år fyret og bortvist som forstander på kostskolen, efter DR kunne afsløre, at der i årevis havde foregået overgreb, misbrug og vold på skolen.  Og nu har vælgerne i Gribskov Kommune også fyret ham.  Undervejs i valgkampen opfordrede flere politikere og borgere i kommunen, herunder tidligere elever og lærere på Havregården, Morten Ulrik Jørgensen til at trække sit kandidatur. Både på grund af DR’s afsløringer, men også fordi den tidligere forstander stadig efterforskes af anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi for sin rolle i kostskolens skandalesag.  Men dén opfordring har den erfarne lokalpolitiker set stort på. Nu taler valgresultaterne sit tydelige sprog, men den tidligere forstander er fortsat tavs.

Striden over Amager Fælled har været et højspændt emne op til kommunalvalget.  Mens Enhedslisten har gjort det til sin mærkesag at bremse det omdiskuterede byggeri på fælleden, har Socialdemokratiet fastholdt en kølig distance til protesterne og demonstrationerne for at bevare naturområdet.  Før valget kaldte Københavns nyvalgte overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) for eksempel 52.000 støtteunderskrifter for “et fint stunt”, der måske burde være sendt til Folketinget i stedet.    Men kigger man på tallene står det nu klart, at Socialdemokratiet i København har fået baghjul af naturforkæmperne bag dette “stunt”. Det påpeger TV-kok og fremtrædende forkæmper for Amager Fælled, Nikolaj Kirk, i et interview til Frihedsbrevet. 

Stephanie Storbank (V) er ny borgmester i Billund Kommune, efter Venstre og Socialdemokratiet tirsdag aften blev enige om at pege på hende. Men den nyvalgte borgmesters vej til toppen har ikke været uden bump. Sidste år svirrede vedholdende rygter om, at sponsorerede medlemskaber i Venstres lokale vælgerforening var med til at sikre hende pladsen som borgmesterkandidat.  Stephanie Storbank afviste i medierne påstandene om, at der var tale om betalte stemmer.  Det til trods har rygterne også været oppe og vende i Venstres kommunale partiforening, der efter et overstået valg nu vil drøfte, om vedtægterne skal laves om, så det for eksempel kræver længere tids indmeldelse, før man kan stemme til opstillingsvalgene.   Frihedsbrevet har spurgt den nyvalgte borgmester, hvorfor vedtægterne skal til eftersyn, hvis der ikke er noget om rygterne. Det spørgsmål er Stephanie Storbank ikke vendt tilbage med svar på. 

“Hvad nu, hvis smitten bæres af et net af illegale østeuropæiske arbejdere, der i vid udstrækning arbejder på en hel del danske minkfarme? Hvad hvis disse østarbejdere bor sammen under trange forhold og går under radaren både skattemæssigt, boligmæssigt og nu også sundhedsmæssigt?”, skrev Magnus Heunicke i en mail den 22. oktober sidste år, og opfordrede til at undersøge sagen nærmere. Ifølge tidligere enhedschef for statens coronaopsporing Søren Aggestrup er ministerens mistanke ikke overraskende nyt. Længe før den 22. oktober var det nemlig en “helt almindelig opfattelse” i smitteopsporingen, at både legale og illegale østarbejdere bidrog til at sprede smitten.

Behovet for at genindføre restriktioner rejser spørgsmålet, hvordan det går for regeringens andet ben i epidemikontrollen, smitteopsporingen, som ifølge sundhedsministeren skal være blandt “verdens allerstørste og allerbedste”.    Mens epidemien accellerer, er smitteopsporingen nemlig også gradvist blevet større. Indsatsen, der koster 60-70 millioner kroner om måneden, har løbende ansat hundredvis af medarbejdere og har i dag en kapacitet til at opspore 5000 smittede om dagen. I modsætning til sidste vinters kollaps har smitteopsporingen dermed rigeligt med sul på kroppen. Alligevel skal vi ikke regne med, at smitteopsporingen alene kan holde samfundet å