Fri Finans

Novo Nordisks nye kæmpeforretning er slankemidlet Wegovy mod svær overvægt. Men bag Novos succes ligger et stykke omfattende lobbyarbejde. Sideløbende med udrulningen af slankemidlet har Novo Nordisk sponsoreret en såkaldt uafhængig patientforening for at føre kampagne mod overvægt, kan Frihedsbrevet nu afsløre. Meget problematisk, lyder kritikken af foreningen og Novo Nordisk, der anklages for at have orkestreret debatten om overvægt.

På trods af grove menneskerettighedsovertrædelser, drab og fordrivelser af stammefolk, er Bjarke Ingels Group (BIG) med til at udtænke og tegne en central del af Saudi-Arabiens prestigeprojekt Neom. Det kan Frihedsbrevet og Danwatch nu afsløre. Selv vil stjernearkitekten hverken be- eller afkræfte, om han er med i projektet.

Når danske ambassader rundt om i verden holder fester, sker det ofte med en økonomisk håndsrækning i form af sponsorater fra private firmaer som Novo Nordisk og flyproducenten Lockheed Martin.

Frihedsbrevets gennemgang af sagerne viser, at ambassaderne i en lang række tilfælde ikke registrerer navnene på sponsorerne, hvilket nu møder kritik fra flere eksperter.

Russiske forretningsmænd brugte i årevis Saxo Banks handelsplatform SaxoTraderGO til at tjene millioner af kroner på insiderhandel i USA. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Saxo Bank og Finanstilsynet spillede en vigtig rolle i at opklare sagen, der har givet op til 20 års fængsel til en russer med tætte bånd til Kreml. Nu kritiserer en ekspert Saxo Bank for ikke at udvise rettidig omhu.

Børsaktuelle MeeW er i store vanskeligheder, efter Frihedsbrevet tirsdag kunne afsløre, at Armin Kavousi har bygget virksomheden op på et spind af løgne. Armin Kavousi er færdig som topchef, men problemerne er ikke forbi for virksomheden, der skal børsnoteres i næste uge. Nu trækker investeringsplatformen Nordnet sig fra noteringen og annullerer samtlige købsordrer.

Den 16. marts bliver der ringet med klokken på børsen i Stockholm. Det danske selskab MeeW står bag årets første børsnotering. Men bag selskabet gemmer der sig et spind af løgne, som Frihedsbrevet nu kan afsløre. Stifter og administrerende direktør Armin Kavousi har fx aldrig taget en påstået uddannelse i neurovidenskab – ligesom den doktortitel, han har pyntet sig med, er det pure opspind. Virksomheden har dermed turneret med falsk information foran potentielle investorer.

På fem år har der været 1.096 sager, hvor ansatte i Forsvaret har brugt deres personalekreditkort privat. Det afslører en aktindsigt hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Hele 345 af sagerne var så alvorlige, at de blev videresendt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Nu kræver Dansk Folkeparti en redegørelse fra forsvarsministeren og foreslår sammen med De Konservative at mindske det store antal af kreditkort i Forsvaret.

Sagen om den 36-årige svindelmistænkte chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) vokser nu markant. I januar kunne Frihedsbrevet og TV 2 afsløre, at den kvindelige chef var mistænkt for at have forsøgt at overføre knap 1,9 millioner kroner til sig selv. Men nu viser en kendelse fra Retten i Sønderborg fra januar, at beløbet for svindlen er vokset til 2,8 millioner kroner, og at kvinden nu er mistænkt for både bedrageri og forsøg herpå.

Læsø-borgmester Tobias Birch Johansen (V) fik lov til at lave en kæmpe ridebane med høje lysmaster midt i det åbne landskab i den kommune, hvor han selv er chef. Efter Danmarks Naturfredningsforening klagede, trak kommunen tilladelsen tilbage. Men før det forsøgte kommunen på vegne af borgmesteren at lande et forlig med Danmarks Naturfredningsforening.

Det luksuriøse wellness-sted Læsø Kur & Helse var i 2022 i store økonomiske problemer. Så kom der en million skattekroner fra Læsø Kommune til kurstedets ejer, Læsø Fonden, hvor Venstre-borgmester Tobias Birch Johansen er formand. Det ligner camoufleret erhvervsstøtte, som kan være på kant med loven, vurderer flere eksperter. En partifælle fra Venstre er ikke sikker på, at borgmesteren har fortalt ham sandheden om, hvad skattekronerne skulle bruges på.

Venstres borgmester på Læsø, Tobias Birch Johansen, har i årevis fået millioner af kroner for at sælge varer og ydelser til Læsø Kommune gennem private selskaber. Ifølge borgmesterens egen forklaring er det stort set foregået uden om udbud. Viceborgmesteren mener, at det ligner nepotisme, mens sagen giver eksperter bange anelser om skæv konkurrence og overpris. Det afviser borgmesteren.

Når sundhedspersonale bijobber som konsulenter eller holder foredrag hos medicinalindustrien, er det et krav, at de registrerer sig hos Lægemiddelstyrelsen. På baggrund af aktindsigt kan Frihedsbrevet nu fortælle, at op mod en tredjedel af sundhedspersonalet ikke oplyser om deres bijob. Det sker, selvom der gennem de sidste ti år har været fokus på sundhedspersonalets manglende registrering. I modsætning til tidligere år, har nogle sundhedspersoner nu ignoreret så mange hentydninger om at registrere deres bijobs, at Lægemiddelstyrelsen har måtte ty til politianmeldelser.

Advokatnævnet, der vurderer om landets advokater er gået over stregen, får nu en ny kollega, der før har haft svært ved at se forskel på rigtigt og forkert. For den omstridte advokat Søren Vasegaard Andreasen er nu tilbage som nævnsmedlem i Advokatnævnet efter et år i skammekrogen. Vasegaard trak sig midlertidigt fra Advokatnævnet i slutningen af 2021, efter Frihedsbrevet kunne afsløre, at han fire gange har fået bøder af Advokatnævnet for at have overtrådt god advokatskik.

Foreningen Stop Spild Lokalt er blevet fremhævet af store danske virksomheder, politikere og kendisser for deres store arbejde med at forhindre madspild. Dagligt sørger en horde af frivillige kræfter for at uddele overskudsmad til værdigt trængende i foreningens såkaldte madoaser. Gennem årene har stifteren og ledelsen af foreningen dog haft ualmindeligt svært ved både at fremlægge regnskaber og har samtidig ikke haft styr på indsamlingstilladelser. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Indsamlingsnævnet to gange har politianmeldt organisationen, hvilket i et tilfælde har resulteret i en bøde til foreningen. Samtidig har Stop Spild Lokalt adskillige gange haft svært ved både at indsende regnskaber og gebyrer til tiden.

Forsvaret har tidligere været hårdt plaget af svindel med kreditkort, men på trods af kritik og politisk forargelse får misbruget af skattekroner lov at fortsætte. Ifølge en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, der håndterer alle straffesager mod militært ansatte, har de siden 2020 haft 34 sager om uberettiget brug af Forsvarets kreditkort, som blandt andet involverer køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel. Fire af sagerne har ført til en dom for mandatsvig, hvoraf to er endt i fængselsstraf, og det er både usædvanligt og alt for mange sager, lyder det fra eksperter.

En kvindelig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er mistænkt for at have forsøgt at overføre knap to millioner kroner til sig selv. Det kan Frihedsbrevet og TV 2 nu afsløre på baggrund af aktindsigter og kilder med indsigt i sagen. På kvindens privatadresse har der i løbet af en kort periode sidste år været tilmeldt firmaer med navne, som var identiske med store fragtfirmaer. Herfra er der ifølge FMI blevet sendt falske fakturaer til Forsvaret. Chefen, der nu er blevet politianmeldt og fritaget fra tjeneste, afviser alle anklager.

De statsfinansierede universiteter har tabt 594 millioner kroner i 2022 på at spekulere i aktier og obligationer. Det sker samtidig med, at flere af landets universiteter i forvejen bokser gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen. En intern mail afslører, at en af landets absolut mest magtfulde embedsmand – for flere år siden – i skarpe vendinger advarede mod investeringerne.

Der er både tyrkiske kopivarer og hurtige kviklån på hylderne, når den dømte svindler Christopher Clausen forsøger at tjene til dagen og vejen. Gennem en årrække har Christopher Clausen (der tidligere hed Thomas Clausen) gjort sig bemærket i den danske offentlighed ved at lave opsigtsvækkende svindelnumre, hvor særligt svindelnummeret Fine Wine Invest, der frårøvede investorer millioner af kroner, satte Clausens navn på landkortet. Denne gang har Christopher Clausen fundet sig en ny forretningsidé – import og salg af falske kopivarer af kendte mærker direkte fra Tyrkiet.

Den kendte tv-vært Claus Elming har fundet sig en lukrativ sidegesjæft. Velgørenhed. Igennem velgørenhedsorganisationen KidsAid har Elming faktureret skatteyderne i Aarhus tusindvis af kroner for at stille op til et arrangement for udsatte på et bosted. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af en aktindsigt hos kommunen. Det er på trods af, at den tidligere Vild Med Dans-vært tidligere har bebudet, at KidsAids mange kendisambassadører stiller op til velgørenhed gratis. Overfor Frihedsbrevet nægter både KidsAids sekretariatschef og bestyrelsesformand, at organisationen har haft noget at gøre med det skatteyderbetalte arrangement, men Aarhus Kommune fastholder, at de har købt en ydelse af KidsAid i form af underholdning.

Den kontroversielle byggematador og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard gik ud i et opsigtsvækkende forsvar i en skandalesag for Aalborg Kommune, som i flere år havde brudt loven. 14 dage senere fik han byggetilladelse. Ifølge eksperter er det et mudret forløb.

Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har brugt kommunalt ejede lokaler til at mødes med de hemmelige sponsorer i borgmesterens pengeklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af lækkede dokumenter, der viser, at borgmesteren i mindst et tilfælde har inviteret til møde i den kommunalt ejede virksomhed Aalborg Havns lokaler. Flere eksperter kritiserer i skarpe vendinger havnen og borgmesteren, som Venstre også peger fingre ad.

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.

Velgørenhedsorganisationen KidsAid Danmark samler hvert år millioner af kroner ind til syge og udsatte børn, og ofte er det med hjælp fra nogle af Danmarks største kendisser. Men organisationen bruger samtidig millioner af kroner på fester, hoteller og underholdning, viser en gennemgang af regnskaberne. Nu kritiserer en lang række af landets førende eksperter inden for velgørenhed og bogføring organisationen for at have uigennemsigtige regnskaber, og samtidig sår de alvorlig tvivl om, hvor mange penge der reelt tilfalder børnene.

Man har et standpunkt, til man tager er nyt. For to måneder siden argumenterede den mangeårige toplobbyist Lars Aagaard – midt under valgkampen – for, at det statslige ejerskab af Ørsteds havvindmølleforretning skulle afhændes. Det var helt og aldeles forkert og dumt, når partier som Socialdemokratiet argumenterede for, at Ørsteds vindmølleforretning var kritisk infrastruktur, som ikke skulle på udenlandske hænder. “Den type protektionisme vil skade Ørsted og den grønne omstilling helt enormt,” argumenterede Lars Aagaard, der i 12 år har været topchef i lobbyvirksomheden Dansk Energi, i et indlæg i Berlingske. Onsdag blev Lars Aagaard ny klima-, energi-, og forsyningsminister. Ministerudgaven af Lars Aagaard har ikke samme lyst til at tale om salg af Ørsted, som lobby-Lars Aagaard havde. “Det har jeg ingen kommentarer til i dag,” lød det kortfattede svar fra Lars Aagaard, der er hentet ind som minister af Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmusen, ved onsdagens ministeroverdragelse.

Gennem en årrække har bryggerigiganten Carlsberg afholdt gratis julefrokoster og påskefrokoster for en række journalister ved erhvervsmedier som eksempelvis Børsen, hvor deltagerne fik en eksklusiv ølsmagning. En chefredaktør på et konkurrerende medie tager kraftigt afstand fra arrangementerne, som han mener, at uafhængige journalister bør holde sig langt fra. Carlsberg har nu taget et opgør med den slags events, lyder det fra bryggeriet.

Aalborg Kommunes eventchef, Søren Thorst, slipper med en advarsel for ikke at have fulgt administrative procedurer og forretningsgange ved brugen af sit kommunale mastercard. Det oplyser Aalborg Kommune, efter kommunen i går offentliggjorde en revisionsrapport af eventområdet, som er blevet udarbejdet sammen med revisionsfirmaet Deloitte. Rapporten kommer, efter at flere medier, herunder Frihedsbrevet, har beskrevet, hvordan eventchefen har brugt tusindvis af skattekroner på middage, pubcrawls og hoteller, men hvor der ikke har været bilag for de store udgifter.

Morten Løkkegaard har brugt en stor del af sit arbejdsliv på at stå foran skærmen. Først som reporter, siden som studievært og til sidst som selvstændig kommunikationsrådgiver. Siden 2009 har Løkkegaard siddet i Europa-Parlamentet, men tiden foran skærmen har han tilsyneladende savnet så meget, at han på halvandet år har brugt mere end 1,2 millioner kroner i EU-partimidler på at hyre et filmproduktionsselskab ind for at dokumentere sit arbejde i EU.

Det var kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der personligt stod for at godkende, at han selv og 16 andre ansatte i Aalborg Kommune brændte godt 125.000 kroner af på en studietur til Holland med en lang række besøg på restauranter og barer til sent ud på natten. Det er problematisk og i strid med tanken bag de regler, der er på området, når Christian Roslev både er med på studieturen og sidenhen selv godkender de udgifter, der er blevet afholdt. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

I dag er der ingen, der kan svare på, hvad skatteyderne i Aalborg Kommune fik for pengene, da kommunens eventchef købte 24 fadøl, drinks og vin til et selskab på fire. Ud over eventchef Søren Thorst deltog pensionerede kommunaldirektør Jens Kristian Munk samt kommunens daværende vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen og Aalborgs mangeårige S-borgmester Henning G. Jensen i den våde middag på restaurant Strandpavillonen. Alligevel mener Henning G. Jensen, at det var helt på sin plads, at det tørstige selskab tørrede regningen af på borgerne i Aalborg.

Hvert eneste år mødes den danske virksomhed Rockwool med præsidenten for den russiske republik Tatarstan. Så sent som i sommer mødtes Rockwools øverste direktør i Rusland med Tatarstans præsident for at lave aftaler. Mens Rockwool har kaldt det for både “forståeligt” og “normal praksis”, så viser nye videoer, billeder og artikler, hvordan Rockwools forretningspartner har involveret sig i stor grad i mobiliseringen af russiske tropper, der skal til Ukraine og kæmpe. I en video, optaget på Kazan Higher Tank Command School, er en gruppe mobiliserede soldater samlet om træning, inden de skal udsendes til slagmarkerne i Ukraine. Ind træder Rustam Minnikhanov – præsidenten for den russiske republik Tatarstan. Han ser på skydeøvelser og tjekker boforholdene for de mobiliserede. Og så observerer han de igangværende skydeøvelser.

I flere år har skatteborgerne i Aalborg – uden at vide det – været de glade givere, når kommunens eventchef, Søren Thorst, er draget på den ene pubcrawl efter den anden i ind- og udland og har indtaget eksklusive middage, hvor formålet og gæstelisten fortoner sig i uvisheden, mens alkoholindtaget derimod har været anderledes konkret og massivt. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre på baggrund af aktindsigter i de udgifter, som Søren Thorst har afholdt på det kommunale mastercard, Aalborg Kommune har udstyret ham med. I alt har Søren Thorst brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Med andre ord er det uklart, hvad pengene præcist er brugt på.

Selvom coronakrisen og dertilhørende hjælpepakker hører fortiden til for langt de fleste virksomheder i Danmark, så venter tusinder af virksomheder fortsat på svar om, hvorvidt de er købt eller solgt. De virksomheder, som har fået del af statens kompensationsordninger, skal nemlig indlevere en såkaldt slutafregning. Her skal det gøres op, om virksomhederne har fået udbetalt det korrekte beløb. Ellers skal de enten betale eller have penge tilbage. Det er Erhvervsstyrelsen, der har det sidste ord – men ventetiden på en afgørelse på slutafregningen er lang. I skrivende stund venter 74.000 virksomheder på svar på deres slutafregning fra Erhvervsstyrelsen, oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Det svarer til 40 procent af de virksomheder, som har modtaget støtte i den såkaldte første fase i foråret 2020.

Den profilerede advokat Lars Lindencrone Petersen er en af hovedpersonerne i det spektakulære slagsmål mellem Skatteministeriet og advokatfirmaet Bech-Bruun, der handlede om den dobbeltrolle, Bech-Bruun havde i udbyttesagen, hvor 12,7 milliarder kroner forsvandt fra statskassen. Han stod i flere år stejlt på, at der ikke var noget som helst at komme efter. Branchens egen vagthund, Advokatnævnet, og både Østre Landsret og Højestret så markant anderledes på det. Med syvtommersøm er det slået fast, at Lars Lindencrone Petersen og tre andre advokater fra Bech-Bruun havde en interessekonflikt, hvilket de har fået bøder for. Men når andre advokater nu skal granskes af Advokatnævnet for netop interessekonflikter, så bliver det Lars Lindencrone Petersen, der skal være med til at vurdere, om der er noget at komme efter. Han er nemlig blevet indlemmet i Advokatnævnet, mens han havde en verserende sag mod selvsamme nævn, som han i dag har tabt.

Da topadvokaten Johan Schlüter i 2018 blev dømt for omfattende svindel, blev han sat i skammekrogen. Selvom advokaten slap med en betinget fængselsdom på fire år, kom han uden for det gode selskab. Men han fortsatte med at være involveret omkring nikotinvirksomheden Considaret, der blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Her har han fortsat spillet en rolle som en form for rådgiver for virksomheden, hvor han indtil 2017 var bestyrelsesformand.

I flere både offentlige og hemmelige grupper på sociale medier bliver der lånt penge ud mellem private. Ofte er lånene så dyre, at de er direkte ulovlige. Men når de private udlånere skal låne penge ud eller tjekke op på dårlige betalere, bliver der taget vilde metoder i brug. Siden kviklånsloven blev vedtaget i juli 2020, er de private lån, som også går under navnet p2p-lån, blomstret gevaldigt frem. Det på trods af at de i mange tilfælde er ulovlige. I flere opslag og private beskeder fra flere af grupperne på sociale medier, som Frihedsbrevet har fået tilsendt, tilbyder udlånere at tjekke op på nye kunder og dårlige betalere i både CPR-registret og i Forsvarets medarbejdersystem.

Joseph Muscat - Maltas tidligere premierminister - er dybt kontroversiel. I 2020 måtte han træde tilbage fra posten, efter at flere fra premierministerens inderkreds var blevet impliceret (og nogle sågar anholdt) i sagen om den bilbombe, der slog den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia ihjel. Som premierminister sad han på den øverste post, mens korruptionen bredte sig med vild hast på Malta. Det har både undersøgende journalister og tre uafhængige dommere beskrevet, mens EU har kritiseret Muscat kraftigt for det samme. Nu har Joseph Muscat så fundet sig en ny tjans – og den involverer ferieglade danskere og den danske fagbevægelse. Han er nemlig blevet bestyrelsesmedlem i selskabet Mellieha Holiday Centre Ltd. Det er et selskab, som ejes af Folkeferie.dk’s. Selskabet ejer en række ferielejligheder på Malta.

“Vores vurdering er, at han kan bidrage til bestyrelsesarbejdet på en positiv måde,” lyder det fra direktøren for Folkeferie.dk Knud Martens.

Han siger ligeledes:

“Jeg kan konstatere, at der ikke er rejst anklager imod ham.”

Men på Malta vækker udpegelsen hovedrysten. Før mordet på Daphne Galizia sagsøgte Joseph Muscat hende for injurier. Det er en sag, han ifølge hendes søn, fortsat holder fast i.

“Det er totalt uacceptabelt at en organisation, som er respekteret, har en person i deres bestyrelse, som fortsætter med at sagsøge en død journalist,” siger han til Frihedsbrevet.

Der er udbrudt åben krig mellem den absolutte top i Danmarks næststørste fagforening HK. HK’s forbundsformand Anja C. Jensen langer kraftigt ud efter HK Privats formand Simon Tøgern. Det sker, efter at HK Privat mandag udsendte en højst usædvanlig pressemeddelelse, hvor man langede ud efter HK Privats egne medarbejdere. Tidligere i oktober nedlagde op mod 400 medarbejdere arbejdet i protest mod arbejdsmiljøet under kommunikationschef Anette Claudi. Også formand i HK Privat Simon Tøgern fik kritik for at se igennem fingre med medarbejderklager og advarsler om dårligt arbejdsmiljø under Anette Claudi. I dag tog sagen så endnu en drejning. Anette Claudi fratræder sin stilling, fordi hun ikke længere har tillid til medarbejderne.

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.

Socialdemokratiet sælger annoncer i deres partiblad til en noget usædvanlig køber. Partiets egne medlemmer køber sig nemlig til omtale med EU-midler. Det er partiets tre europaparlamentarikere, der bruger hundredtusindvis af parti-kroner fra EU til at købe annonceplads i bladet Socialdemokraten. Andre, som bliver omtalt redaktionelt i bladet, får omtalen gratis. Det viser oversigter over partigrupperne i EU’s udgifter. Annoncekøbene er sket konsekvent gennem en årrække. Mens socialdemokraterne i EU må til lommerne og betale deres eget parti hundredetusindevis af kroner for omtale i deres eget medlemsblad, trykker de andre danske partier omtale og nyheder om deres europaparlamentarikere kvit og frit. Alene 12 sider i medlemsbladet fra december 2019 kostede partigruppen S&D (Socialists & Democrats), som er den gruppe, Socialdemokratiet i EU er en del af, mere end 220.000 kroner.

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Investeringsguruen Mads Christiansen er anset for at kunne forvandle opsparinger til millioner og give penge vokseværk. Blandt andet er han kendt fra podcasten Millionærklubben og bestrider direktørstillinger i investeringsvirksomhederne NewDeal Invest og Pengemaskinen. Og så har han en smart fidus, som han ikke taler så højt om. En fidus, som malker sundhedsvæsenet for millioner af skattekroner, men som beriger ham selv. Dokumenter fra Region Midtjylland afslører nemlig, hvordan Mads Christiansen gennem sit selskab Mads007 tjener styrtende ved at bijobbe som vagtlæge. Alene det seneste år har han tjent over to millioner kroner, og Frihedsbrevets aktindsigt viser desuden, at han kan score helt op til 270.000 kroner om måneden for at passe vagtlæge-telefonen i sin fritid.

Den danske virksomhed Considaret, der vil være “tobaksbranchens modstander nummer et”, har lidt af et vidundermiddel på hylderne. Det røgfrie og nikotinholdige Tobacco Puff-produkt, som virksomheden har opfundet, kan være med til at få rygere væk fra cigaretterne og giver færre negative partikler end almindelig, frisk luft, mener virksomhedens direktør Carsten Leonhard Knudsen. Men fortræffelighederne stopper ikke der. For det kan i teorien også hjælpe mod demens, har Carsten Leonhard Knudsen fortalt i investormateriale, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Der er ugler i mosen hos “tobaksbranchens modstander nummer et”, virksomheden Considaret, der laver et røgfrit alternativ til cigaretter. Den amerikanske fond Foundation for a Smoke-Free World (FSFW), der var udset til at spille en nøglerolle i at gøre Considaret til et dansk eksporteventyr, kan ikke genkende at skulle have samarbejdet med Considaret eller have givet penge til den danske virksomhed. I internt materiale, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, har Considaret og direktøren, Carsten Leonhard Knudsen, ellers adskillige gange fremhævet, hvordan et samarbejde med den amerikanske fond, der er finansieret af verdens største tobaksproducent, Philip Morris, skulle udbrede Considarets produkt. Fonden skulle være med til at distribuere Considarets flagskibsprodukt tobacco puff i hele verden, fremgår det af investormateriale. Det bestrider fonden, som i det hele taget afviser at distribuere og producere produkter.

På vaskeægte Lars Larsen-manér tonede han i bedste sendetid frem på skærmen i det populære tv-program Løvens Hule i begyndelsen af 2019. “Vi mener, vi har et rigtig godt tilbud til jer,” proklamerede Carsten Leonhard Knudsen, der præsenterede sig som serieiværksætter over for de fem løver. Som direktør for den bornholmske virksomhed Considaret, der bl.a. producerer såkaldte tobacco puffs, kom han med et alternativ til cigaretter. “Et tobaksprodukt, som er røgfrit, som ikke slår folk ihjel” sagde han. Da én af de fem løver, den profilerede iværksætter Jesper Buch, ad to omgange insisterende spurgte, hvad serieiværksætteren tidligere havde haft succes med, var der noget, han veg udenom at fortælle. Carsten Leonhard Knudsen er en falleret ejendomsmatador, der i begyndelsen af finanskrisen efterlod sig en trecifret milliongæld, blandt andet til Roskilde Bank. Senere fik han gældssanering. Og så har han et hav af konkurser bag sig.

I en kamp for at holde et projekt benævnt som UnFoLD i live – og dermed udsigten til de resterende offentlige millioner – har Sahra-Josephine Hjorth og selskabet CanopyLAB være på jagt efter nye partnere i projektet. Her foreslår Sahra-Josephine Hjorth at udskifte UCN Nordjylland med det amerikanske eliteuniversitet Georgetown University. Aalborg Universitet skal udskiftes med verdens måske mest kendte universitet, Harvard. Problemet er bare, at flere af de nye samarbejdspartnere aldrig har hørt om hverken projektet eller CanopyLAB.

Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen lægger ikke fingrene imellem i kritikken af regeringen, der holder fast i at anlægge en gasledning mellem Sydsjælland og Lolland-Falster, efter prisen på den omstridte gasledning atter er steget, som TV2 Øst kunne rapportere i weekenden. Prisen på gasledningen, der tilgodeser landets næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar, er vokset med 409 millioner kroner, fremgår det af en redegørelse, der er givet til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget fredag. Den nye overskridelse betyder, at den samlede regning – efter flere korrigerede budgetter – lige nu forventes at lande på 1,455 milliarder kroner. Det er næsten 800 millioner kroner dyrere, end da regeringen den 1. februar 2021 første gang præsenterede ledning.

Der var ikke plads til dem i fængslerne. Det kan coronabedragere prise sig lykkelige for i dag. Det står klart efter en opsigtsvækkende og principiel dom fra Højesteret, der blev afsagt fredag middag, hvor to personer dømt for svindel med hjælpepakker fik klækkelig strafrabat. I den ene af de to sager slipper en person, der er dømt for svindel med hjælpepakker for 1,6 millioner kroner, helt fra at komme i fængsel, selvom vedkommende i Landsretten havde fået 2 års ubetinget fængsel. I stedet står dommen nu på 200 timers samfundstjeneste. Baggrunden for dommen fra Højesteret er, at den særligt skærpede straf, der som hastelovgivning blev vedtaget i begyndelsen af pandemien og gav mulighed for firedobbelt straf, ikke længere er en mulighed, fordi politikerne opdagede, at der simpelthen ikke var plads i fængslerne.

Selvom den danske stenuldsgigant Rockwool udadtil i Danmark signalerer, at man begræder Ruslands invasion af Ukraine, så foregår der helt andre ting på selskabets kontorer i Rusland. Så sent som den 17. juni i år mødtes selskabets topchef i Rusland Marina Potoker med præsidenten for den russiske republik Tatarstan, Rustam Minnikhanov. Rustam Minnikhanov er en yderst kontroversiel skikkelse, og han spiller en stor rolle i den russiske invasion af Ukraine.

Da Folketinget i begyndelsen af pandemien efter en hastebehandling kraftigt skærpede straframmen, så svindel med hjælpepakker kunne straffes firedobbelt, gjaldt det om at sende et stærkt signal. Men de hårde straffe var tilsyneladende så hårde, at det forværrer situationen med overfyldte fængsler betragteligt, som justitsminister Mattias Tesfaye (S) har forklaret til Folketingets Retsudvalg. Derfor kan personer, der nu bliver dømt for svindel med coronahjælpepakker, maksimalt straffes dobbelt så hårdt i modsætning til en firedobling af straffen. Det efterlader et kaos, der i dag betyder, at coronasvindlere får rabat i forhold til før, og at svindlere dømt med firedobbelt straf, der har anket sagen, får rabat.

Det gav et ryk i Maja, da hun i Frihedsbrevet for nylig kunne læse, at flere tidligere ansatte i milliardvirksomheden Copenhagen Medical kritiserede selskabets daværende HR-direktør, Ronnie Andersen, for at have opført sig grænseoverskridende og seksualiseret overfor dem. Kort tid inden Ronnie Andersen tiltrådte stillingen som HR-direktør i Copenhagen Medical, blev han nemlig fyret fra Fitness World for selv samme grænseoverskridende adfærd over for Maja i forbindelse med en arbejdstur til Jylland, kan Frihedsbrevet nu fortælle.

Det er under et år siden, at rigmand og direktør i Copenhagen Medical, Jeppe Handwerk, kunne annoncere at kviktest-firmaet, der har tjent svimlende summer på at coronateste danskerne, havde store planer om at føre successen videre. Med åbningen af en række private sundhedscentre ville Copenhagen Medical udvide forretningen ved at tilbyde betalingsvillige danskere en række forebyggende sundhedsydelser som for eksempel blodprøver, helbredstjek og klamydiatest. Drømmen var ifølge Jeppe Handwerk at skabe et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Men den drøm ser nu ud til at lide et knæk. Ifølge et internt brev, der er sendt til Copenhagen Medicals medarbejdere den 26. august, står virksomheden nemlig over for nedlukning af centre, interne omstruktureringer og omfattende afskedigelser.

I dag er det 601 dage siden, at det engang så celebre ejendomsmæglerpar Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard den 6. januar 2021 blev anholdt og sigtet for at have forsøgt af få fingrene i millioner af kroner fra corona-hjælpepakker ulovligt. Sidste efterår færdiggjorde Københavns Politi efterforskningen af ægteparret med en klar konklusion: Parret skulle i fængsel, fremgik det af anklageskriftet. Og straffen skulle følge den mulighed, der var, for at straffe svindel med hjælpepakker fire gange hårdere end tilsvarende forbrydelser. Desuden skulle Peter Norvig have en tillægsbøde på fem millioner kroner. Men der er endnu ikke faldet dom i sagen, der slet ikke har været ført for retten. Og det er uvist, hvornår det sker, oplyser Københavns Politi. Forklaringen skal findes i, at de danske fængsler er fyldt til bristepunktet. Derfor er loven nu blevet lempet, så coronasvindel ikke længere kan straffes fire gange så hårdt, men dobbelt så hårdt.

Ove Christensen er en anerkendt ekspert inden for e-læring, og normalt arbejder han på professionshøjskolen Absalon, men i 2017 var han, uden at han vidste det, også tilknyttet et projekt i det stærkt omstridte selskab CanopyLAB med iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth i spidsen. I en ansøgning til knap en halv million kroner sendt til Innovationsfonden fra CanopyLAB bliver Ove Christensen nemlig fremhævet af selskabet som en person, der er “essentiel” for, at projektet kan lykkes. Problemet er bare, at Ove Christensen ikke var klar over, at hans navn stod på ansøgningen, før Frihedsbrevet gjorde ham opmærksom på det i sidste uge.

Indtil for nyligt var HR-direktør Ronnie Andersens navn stadig at finde på milliardvirksomheden Copenhagen Medicals hjemmeside. Det er det ikke længere. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes det, at HR-direktøren ikke længere er ansat i virksomheden. Det sker, efter Frihedsbrevet i sidste uge kunne afdække, at Ronnie Andersen ifølge flere tidligere medarbejdere har opført sig “grænseoverskridende”, “upassende” og “ubehageligt” over for dem.

Jakob Dedenroth Bernhoft er et af de navne, der ofte går igen, når journalister skriver om økonomisk kriminalitet. På få år er juristen, der ejer firmaerne Revisorjura, Fraud React og Whistlesoft, blevet en af mediernes foretrukne eksperter til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til hvidvask eller underslæb. Desuden underviser Jakob Dedenroth eksempelvis revisorer i, hvordan de overholder lovgivningen. Tilsyneladende har han knap så godt styr på sin egen butik. Han har nemlig overtrådt momslovgivningen i selskabet Whistlesoft, der leverer systemer til whistleblowerordninger til virksomheder og myndigheder, som netop skal leve op til lovkrav og have orden i penalhuset.

Sene natte-beskeder, sjofle druklege, forespørgsler om seksuelle emner samt massage op ad benet. Det er adfærd som denne, som flere kvindelige medarbejdere i milliardvirksomheden Copenhagen Medical har måttet stå model til fra virksomhedens HR-direktør Ronnie Andersen. Ifølge en tidligere projektleder kan kritikken ikke være kommet bag på Copenhagen Medicals ledelse. I juli sidste år gik hun til Copenhagen Medicals driftsdirektør Carsten Balleby med dokumentation for flere af de hændelser, som Frihedsbrevet nu har beskrevet. Hun hjalp også en kollega, der på en arbejdstur havde oplevet, at HR-direktøren blev fysisk overfor hende, med at arrangere et møde med driftsdirektøren. Få uger efter projektlederen gik til ledelsen med sin viden om HR-direktørens adfærd, måtte hun se sig om efter et nyt job. Her udløb hende ansættelseskontrakt uden mulighed for forlængelse.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) havde fået nok. Grænsen var nået, tordnede ministeren i et Facebook-opslag i april sidste år. Han havde ikke konkrete planer. Men vagthunden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skulle i en rapport gå bankernes negative renter i sømmene for at undersøge, om de banker, ministeren udskammede for at være grådige, satte egen indtjening over hensynet til kunderne. I sidste uge landede den længe ventede rapport. Men den bekræftede ikke ministerens tese om, at bankerne tjente for meget til at retfærdiggøre at tage sig betalt for at holde på småspareres penge. Det efterlader et lidet flatterende billede af Simon Kollerup og hans korstog.

En række tidligere ansatte i milliardvirksomheden Copenhagen Medical kommer nu med opsigtsvækkende beretninger om virksomhedens HR-direktør, Ronnie Andersen. På papiret var HR-direktøren ham, der skulle være kvindernes fortrolige i sager om grænseoverskridende og chikanøs adfærd, men ifølge i alt fire tidligere ansatte blev han det stik modsatte. Gennem et halvt år har Frihedsbrevet været i kontakt med kvinderne, som fortæller om grænseoverskridende og seksualiserede udsagn og handlinger fra HR-direktøren i Copenhagen Medical – virksomheden som tjente styrtende på coronakrisen i offentlige test-ordrer.

Sidste år var et rigtigt godt år for den multinationale virksomhed Ineos. I den danske afdeling, der overtog Ørsteds olieproduktion i Nordsøen, lød overskuddet på 1,6 milliarder kroner. Det overskud er især båret af højere energipriser, som mange danskere har kunnet mærke, når eksempelvis bilen skal tankes. Dermed overstiger overskuddet også sidste års underskud på 250 millioner kroner betragteligt. Samme virksomhed, som nu tjener milliarder på inflationen i energipriserne, modtog året før tæt på 100 millioner danske skattekroner i hjælpepakke. Men selvom tiderne nu er vendt, og pengene fosser i kassen, så vælger selskabet at beholde pengene fra hjælpepakken.

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks suverænt mest velpolstrede patientorganisation. Ifølge det seneste årsregnskab har organisationen en formue på 2,3 milliarder kroner. At Kræftens Bekæmpelse har vokset sig så store, kan være et problem, lyder det fra en ekspert. For patientorganisationens formue får andre til at blegne. Den er nemlig markant større end alle andre patientforeningers økonomi – lagt sammen. Eksempelvis er Kræftens Bekæmpelse over 100 gange større end SIND, der er patientorganisation for de anslået 580.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lider af en psykisk sygdom.

Siden 1920’erne er menstruationsprodukter blevet kommercialiseret og har i dag udviklet sig til en milliardindustri. I år forventes menstruationsindustrien at omsætte for mere end 150 milliarder kroner på verdensplan. Menstruation er altså big business. Den norske kulturhistoriker Camilla Røsvik er aktuel med bogen Cash Flow: The business of menstruation, hvor hun undersøger de seneste 100 års erhvervshistorie indenfor menstruationsindustrien. Men hvorfor er det overhovedet et emne, som er værd at tage op? Frihedsbrevet har sat den norske historiker i stævne.

Der er én ting, der går igen, når tech-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth beskriver den virksomhed, hun har skabt over de seneste syv år. Den er bygget på hendes forskning ved Aalborg Universitet. Derfor har Frihedsbrevet i længere tid undersøgt fundamentet for det hele, nemlig den forskning som Sahra-Josephine Hjorth påstår, at hun har lavet, og som har fået prominente investorer og den danske stat til at kaste millioner af kroner efter den fremadstormende iværksætter. Sahra-Josephine Hjorth har ikke ønsket at svare på, hvad det er for noget forskning, som hendes forskningsbaserede virksomhed CanopyLAB er baseret på. Og det er der måske en grund til. I sine ni år som p.hd.-studerende har Frihedsbrevet kun kunne finde frem til én videnskabelig artikel, som Sahra-Josephine Hjorth har fået publiceret. En artikel som handler om rumænske migranter. Den eneste forskning som relaterer sig til CanopyLABs læringsplatform, og som Frihedsbrevet har kunne finde frem til, er en ikke-udgivet videnskabelig artikel fra 2018. En artikel som er blevet afvist og dumpet med et brag af tidsskriftet Interactive Learning Environments. “Der er ingen resultater i artiklen, som er understøttet af videnskabelig dokumentation,” står der i afvisningsbrevet, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Allerede inden roulettekuglen nåede at tage den første omgang i hjulet, havde Danmarks største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, tabt 5,3 millioner kroner på deres eget kasino. Kræftens Bekæmpelse annoncerede nemlig lukningen af kasinoet sidste år ved at melde det offentligt ud via Ritzau, efter de havde mødt massiv kritik for deres påfund, men fortalte intet om det økonomiske tab, det medførte. Det skete først 12 dage efter, da historien var drevet væk i nyhedsstrømmen. Her rettede foreningen pressemeddelelsen, som havde mundet ud i en række avisartikler, til og skrev det store økonomiske tab ind i bunden. Det var der dog ingen, som opdagede. Frihedsbrevet er derfor det første medie, der skriver om milliontabet på kasinoet.

Ejendomskongen Jesper Skovsgaard er en kontroversiel erhvervsmand. Samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident, problemer med at betale underentreprenører og meget utilfredse kunder klæber til ham. Nu kan Frihedsbrevet afsløre en lyssky forretningsmodel, som handler om, at der på ejendomme skulle pyntes på virkeligheden ved at indsætte ikke-rigtige lejere.

Den 4. august 2020. Klokken er slået 18, da en massiv eksplosion rammer Libanons hovedstad Beirut.

En silo på havnen fyldt med kemikaliet ammoniumnitrat er eksploderet og mindst 218 mennesker omkommer.

Braget var så højt, at det kunne høres på øen Cypern - 240 kilometer væk. Mere end 7.000 bliver såret og 300.000 bliver hjemløse.

En enorm tragedie.

Men selvom det snart er to år siden eksplosionen fandt sted, er der stadig ingen der er blevet holdt ansvarlig - indtil nu.

Byggeri af absolut højeste kvalitet, tilfredse kunder og en hæderlig virksomhed. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte de mærkater, Jesper Skovsgaard sætter på sin virksomhed, ejendomskoncernen 2E. Flere forskellige kilder, der har gjort deres egne erfaringer med Jesper Skovsgaard og 2E, beretter dog om en helt anden historie. En kommunaldirektør, en borgmester og en børnefamilie fortæller om det, de oplever, som en udspekuleret forretningsmodel, brudte løfter og problemer som skimmelsvamp i tredje afsnit af Ulven fra Aalborg, Frihedsbrevets podcastserie om den aalborgensiske byggematador Jesper Skovsgaard, der ved sidste folketingsvalg var blandt de største støtter til Socialdemokratiet.

Danske myndigheder indefryser fortsat værdier fra rige russiske oligarker, der er på EU’s sanktionsliste. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i de danske myndigheders seneste indefrysninger, der viser, at der samlet set er indefrosset værdier for 36,6 millioner kroner. Men hvor myndighederne fortsætter med at indefryse værdier med den ene hånd, så afslører dokumenterne også, at en stor del er blevet frigivet igen.

Den nordjyske byggematador Jesper Skovsgaard er kendt for lidt af hvert: Problemer med illegal arbejdskraft, et samarbejde med et firma ejet af en Hells Angels-præsident og økonomiske bånd til Socialdemokratiet. Nu kan Frihedsbrevet – i vores nye podcastserie – Ulven fra Aalborg – fortælle en ny og opsigtsvækkende historie om den kontroversielle rigmand.

Folkeoplysning om sundheden i Danmark. Promovering af uddannelsen som cykelmekaniker. Og et bidrag til en folkefest.

Der er mange forklaringer på, hvorfor fagforeningen Dansk Metal brugte millioner af medlemskroner på at blive dansk landesponsor for Tour de France, da verdens største cykelløb i sidste weekend lagde vejen forbi Danmark.

Ifølge næstformand René Nielsen betalte Dansk Metal et hemmeligt millionbeløb for sponsoratet, der stod på under de tre etaper, der foregik på de danske landeveje.

Men det var ikke for at få flere medlemmer, at fagforeningen betalte den franske virksomhed ASO, der er løbsarrangør på Tour de France.

“Vi har sat en masse fokus på sundhed. Det er det, der har handlet om,” forklarer René Nielsen, der ikke vil sætte kroner og øre på, hvad Dansk Metal betalte.

“Vi synes, vi har fået det til en god pris. Jeg kan sige, at vi har givet langt mindre, end vi har fået eksponering for,” siger Dansk Metal-næstformanden, der dog svarer nej til, at der var tale om et tocifret millionbeløb.

Den mangeårige fagforeningsboss John Stolberg er under anklage for i en periode på 10 år ulovligt at have kanaliseret millioner af kroner fra hans nu tidligere arbejdsgiver ud til sig selv. Fagforeningen mener, at John Stolberg uberettiget har hevet 3,7 millioner kroner ud til sig selv, herunder tre millioner fra Kommunikation og Sprog samt omkring 770.000 kroner fra forsikringssamarbejdet Service 2, som fagforeningen var medejer af, og som John Stolberg var direktør i.

Når selskabet CanopyLAB med den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth i spidsen har omtalt sig selv i medierne, har det været med store ord. Med påstande om massiv vækst og tårnhøje ambitioner om en værdisætning på seks milliarder dollars har det trukket tunge investorer til. Udover en pengeindsprøjtning i selskabet CanopyLAB, der i 2020 blot omsatte for fem millioner kroner, så har de tunge investorer i den grad været med til at brande selskabet. Således har Sahra-Josephine Hjorth adskillige gange henvist til investorerne, når der skulle søges om offentlige tilskud – hvilket der ofte er blevet gjort. Flere af investorerne fortæller nu til Frihedsbrevet, at deres engagement i selskabet langt fra har været et lykkeligt ægteskab.

Luftfartsselskabet SAS kæmper med næb og kløer for at overleve. Tirsdag klokken 24.00 kan planen for at overleve lide et alvorligt knæk. Her er varslet pilotstrejke, som ifølge SAS kan “risikere hele virksomhedens fremtid.”

Et konsulentselskab ejet af to danske byggerådgivere spiller en central rolle i en spektakulær skandalesag i Grønland. Nuuk-kommunen Sermersooq beskylder nemlig virksomheden PJ Management for at fakturere kommunekassen for millioner af kroner uden at have leveret nogle nævneværdige ydelser. Frihedsbrevets har fået aktindsigt i kommunikationen mellem Sermersooq Kommune og PJ Management og kan nu skrive endnu et kapitel i en spektakulær sag fra Nuuk, der ender med at koste kommunekassen millioner.

Da der skulle ansættes nye medarbejdere i Styrelsen for Patientsikkerheds smitteopsporing, var det en 19-årig ufaglært medarbejder, der stod for jobsamtaler og ansættelser. Det fortæller flere tidligere ansatte, efter Frihedsbrevet før har kunnet fortælle, hvordan den 19-årige, der er datter af en sektionsleder og nuværende enhedschef i smitteopsporingen, blev forfremmet ad flere omgange. I 2021 havde datteren en årsløn på 550.000 kroner.

Statsminister Mette Frederiksen afviser ethvert kendskab til et samarbejde mellem byggematadoren Jesper Skovsgaard, der ved sidste valg var blandt Socialdemokratiets vigtigste økonomiske støtter, og byggefirmaet NCN Byggeri, som er ejet af Nick Carsten Nielsen, der ifølge Frihedsbrevets oplysninger er Hells Angels-præsident på Fyn. Det fortalte statsministeren på Folkemødet på Bornholm, da Frihedsbrevet præsenterede hende for oplysningerne.

Mens krigen raser i Ukraine, har tusindvis af russiske og ukrainske dollarmillionærer valgt at flytte både formuen og statsborgerskabet til et andet land. Frihedsbrevet interviewede i marts den schweiziske advokat Dr. Christian Kälin, formand for virksomheden Henley & Partners, der er en verdens førende virksomhed i at hjælpe klienter med at få alternative opholdstilladelser og statsborgerskaber. Her kunne han fortælle om, hvordan alle mand i virksomheden havde “sindssygt travlt”. Nu afslører nye tal, hvor det er, rigmændene tager hen.

Der føjes nu et opsigtsvækkende nyt lag til fortællingen om den kontroversielle gasledning, som regeringen har besluttet at etablere på Lolland-Falster til stor gavn for landets næststørste klimasynder i skikkelse af sukkerfabrikken Nordic Sugar. For allerede flere måneder inden beslutningen officielt blev vedtaget og meldt ud, indgik ledende embedsfolk i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i et særdeles tæt parløb med fabrikken Nordic Sugar, som har store økonomiske interesser i gasledningen.

Det er en lukrativ tjans at være ansat i det grønlandske selskab Nuuk City Development, der er involveret i en skandalesag i Grønland, hvor flere har mistet jobbet den seneste tid. Det kommunalt ejede ejendomsselskab, som har flere danske bestyrelsesmedlemmer, er under mistanke for sammenblandet økonomi og for at have gennemført en række projekter uden politisk godkendelse. Selskabets seks fuldtidsansatte delte 7,3 millioner kroner mellem sig i 2020 eksklusiv pension, viser regnskabet.

Det nordiske luftfartsselskab SAS befinder sig i en historisk krise. For det delvist statsejede selskab, der engang var en skandinavisk stolthed, brænder penge hurtigere af, end man kan nå at tjene dem. Nu kan den danske stat risikere at ende med at eje det nordiske flyselskab alene. Det vurderer flere analytikere overfor Frihedsbrevet.

En dansk pensionskassedirektør bliver nu hvirvlet ind i en voksende skandalesag i Grønland, som i sidste uge kostede en borgmester jobbet. For Peter Olsson, ejendomsdirektør i en af landets største pensionskasser AP Pension, har siden 2019 haft en bestyrelsespost i det stormombruste, kommunale ejendomsudviklingsselskab Siorarsiofik – Nuuk City Development.AP Pension profilerer sig på ansvarlighed og samfundsansvar og er “tæt forbundet med det danske velfærdssystem”. Nuuk City Development er i søgelyset for det stik modsatte. Selskabet spiller en hovedrolle i en spektakulær sag, som kommer til at koste de grønlandske skatteydere millioner og atter millioner de kommende år.

Alt var klappet og klar til underskrift, da ejendomsudvikleren Martin Nielsen indgik en aftale med Aalborg Kommune om at købe et areal til parkeringspladser ved Aalborg Havn.

Eller rettere sagt: Det troede han, at alt var.

For kommunen endte med at hæve prisen og vilkårene. Og tilsyneladende havde Asger Enggaard, en af Nordjyllands rigeste mænd og ejer af storentreprenøren A. Enggaard, et tungtvejende ord.

I en mail afsendt en sen nattetime gjorde han kommunen opmærksom på, hvilken pris han mente, kommunen skulle sælge grunden for til Martin Nielsen.

Det fremgår af dokumenter, Frihedsbrevet er i besiddelse af.

“Jeg sidder med en følelse af, at nepotismen lever i bedste velgående, og at kommunen konstant klapper ting af med Enggaard og Asger Enggaard selv,” lyder kritikken fra Martin Nielsen.

Korte forbrugslån med renter på 100, 200 eller 300 procent er strengt forbudte. Alligevel er de ikke svære at finde på Facebook i grupper, hvor private låner penge til private. På Facebook og dedikerede hjemmesider bliver der udlånt penge under navne som p2p-lån og privatlån. Kendskabet til de såkaldte privatlån er blevet større, siden regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige vedtog den såkaldte kviklånslov i juli 2020. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ad flere omgange henvist til Finanstilsynet, når der er blevet stillet kritiske spørgsmål om, hvordan markedet for private lån skal reguleres. Det viser sig dog, at Finanstilsynet har meget svært ved at standse udbyderne.

Kommunikationsfirmaet Ulveman & Børsting fortalte aldrig TV 2 om firmaets hemmelige rolle som rådgiver for både TV 2 og B.T.’s daværende chefredaktør Michael Dyrby i forbindelse med en meget omtalt metoo-dokumentar om sexisme på TV 2 i de år, hvor Michael Dyrby var nyhedsdirektør. Men hos DI Rådgiverne er det ikke en sag, der skal undersøges nærmere. Det skyldes, at Ulveman & Børsting ikke er medlem af DI Rådgiverne, forklarer branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

En årsløn på 550.000 kroner er noget, som mange offentligt ansatte må spejde langt efter. Det er over 120.000 kroner mere end en nyuddannet sygeplejerske får, hvis man medregner dennes pension, ferie og tillæg. Alligevel kunne en ung, ufaglært ansat i Styrelsen For Patientsikkerheds smitteopsporing indkassere netop denne løn sidste år. Kvindens mor er Mikala Utzon, der er ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed som enhedschef for netop smitteopsporingen.

Der findes næppe et land, der er vigtigere for megen af den software, vi i Vesten tager for givet, end Ukraine. Landet er fødested for nogle af verdens største tech-brands, og der ligger ukrainsk kode i mange af de apps og programmer, vi bruger til dagligt. Og der er et klart bånd til Silicon Valley i Californien, hvor mange af de største virksomheder, har outsourcet en stor del af det vigtigste ingeniørarbejde til Ukraine. For måneder tilbage var frygten for et totalt kollaps af en af Ukraines vigtigste eksportvarer stor. Her snart tre måneder efter, at russerne begyndte invasionen af Ukraine er situationen anderledes.

Når op mod 100.000 borgere i Region Hovedstaden dagligt kom forbi et af Copenhagen Medicals testcentre, blev de efter udført coronatest bedt om at svare på en tilfredshedsundersøgelse. Nu viser det sig, at Copenhagen Medicals egne ansatte også har svaret på spørgeskemaet for at puste resultaterne op. Det viser interne korrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i.

Hvor arbejder man, når formuleringen lyder sådan her: “Sahra-Josephine Hjorth underviser i kunstig intelligens og læring på NASA Ames Research Center.” Sådan lød det nemlig fra techvirksomheden Canopylab i en ansøgning om en offentlig investering til Innovationsfonden. Innovationsfonden endte med at tildele projektet 14,5 millioner kroner. Det viser sig dog, at Sahra-Josephine Hjorth, der i adskillige tilfælde før har pyntet på CV’et med en ph.d.-titel, hun endnu ikke har opnået, har undervist på NASA’s faciliteter, men ikke for det prestigefyldte amerikanske rumagentur, der huser nogle af verdens førende forskere.

Indtil videre har Berlingske Medias ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep, ikke sagt en lyd om de udfordringer, som koncernchef Anders Krab-Johansen står i. Og det kommer de heller ikke til, lyder det i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, som adskillige gange har rakt ud til De Persgroep.

Lørdag kunne den store tyske tabloidavis Bild Zeitung præsentere et regulært scoop. Avisen kunne afsløre, at den danske erhvervsmand Kurt Bligaard Pedersen var bagmand til en forretningsenhed i organisationen Klimastiftung Mecklenburg-Vorpommern, som på overfladen kæmper for klimaet, men angiveligt er en frontorganisation for Kreml og er kontrolleret af energiselskabet Gazprom, som er ejet af den russiske stat. Nu viser det sig, at skurken i historien, Kurt Bligaard Pedersen, der er formand for Jyske Bank og har en fortid i Gazprom, tilsyneladende er blevet forvekslet med en anden.

Det er ikke kun bøg, skov og ask, der spirer i det danske forår. Det gør også en ny virksomhed, som slår sig op på at sælge stiklinger fra planter. Bag virksomheden Udplantning.com står den driftige virksomhedsejer, Anibal Damiao, der i vinteren 2019 udløste en bragende shitstorm med sit kuldsejlede salg af “klimavenlige” juletræer.

Sælger Aalborg Portland cement i Rusland? Spørger man dem selv, så er svaret, at det har de ikke gjort siden 2014. Alligevel er det muligt at købe cement fra Aalborg Portland adskillige steder i Rusland. Sække med 25, 50, eller flere hundrede kilos hvid cement i sække med Aalborg Portlands logo – klar til forbrugerne. Og forhandlerne er endda så flinke at skilte med, at cementen lever op til europæiske standarder.

Først var der ugler i mosen. En uge senere var den gal igen. Derfor har Danbolig de seneste uger strittet tre indehavere og mæglere ud. Som Frihedsbrevet har afsløret, har de alle haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti, da de har haft mystiske dobbeltroller, som ikke har været til fordel for sælgerne. Nu reagerer mæglerkædens ejer, nordens største bankkoncern Nordea.

“Regeringen er dobbeltmoralsk,” og “de burde feje for deres egen dør først”. Sådan lyder kritikken fra både Venstre og Dansk Folkeparti. Fremover kan intet mindre end 2.400 af de største danske virksomheder se frem til at skulle offentliggøre måltal for kønssammensætningen i virksomhedernes øverste ledelseslag og bestyrelser. Det er erhvervsminister Simon Kollerup (S) og transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S), der står bag den nye lov. Men mens tusinder af danske virksomheder kan se frem til at skulle arbejde målrettet med ligestillingen – og resultaterne offentliggøres, hvis de ikke gør det godt nok – står det skidt til med ligevægten mellem kønnene i ministrenes egen baghave.

I flere år havde Jesper Skovsgaard forsøgt at få Aalborg Kommune til at give dispensation til at bygge mere, end han måtte på en byggegrund. Uden held, for hver gang han spurgte, var svaret fra kommunen det samme: Nej. Efterfølgende kunne kommunen så konstatere, at Jesper Skovsgaard, som er storsponsor til Socialdemokratiet i Aalborg, havde set stort på de mange afslag. Han havde alligevel bygget ulovligt. Alligevel fik Jesper Skovsgaard tilladelse, efter at han med en række hemmelige donationer havde givet penge til kommunalvalgkampen for Socialdemokratiet i Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Endnu engang har en af Danboligs mæglere ikke kunnet stå for fristelsen for at købe en bolig, som ejendomsmægleren ellers selv skulle stå for at sælge. Denne gang er der tale om indehaver af Danbolig i Søborg, Ricco Clausen, der er også er kendt for at medvirke i populære reality-programmer Paradise Hotel og Robinson.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.

Ejendomsmægleren Rasmus Frank indtog en mærkværdig dobbeltrolle ved både at stå for salget af et ældre ægtepars bolig, samtidig med at han agerede køber. Den dobbeltrolle var en klar fordel for Rasmus Frank, da en anden interesseret køber meldte sig på banen. Men det fortalte ejendomsmægleren aldrig det ældre ægtepar. Den interesserede køber var ellers interesseret i at give et bud, der var væsentligt højere, end hvad Rasmus Frank havde sat boligen til salg til.

I kryptoverdenen er det svært at sige krypto uden at sige Coinbase – de rimer nærmest på hinanden. For Coinbase er en af verdens absolut største platforme for handel med kryptovaluta, og de er nu stemplet ind i krigen i Ukraine i de gule og blå farver. Coinbase har fundet 25.000 mistænkelige russiske konti på sin platform og låst dem. Det betyder, at de russiske ejere ikke kan benytte sig af deres konti. Det skriver Coinbase på sin hjemmeside.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth smurte tykt på, da hun bad den offentlige pengetank Innovationsfonden om millioner af kroner. Over flere omgange præsenterede hun sig selv som indehaver af en beskyttet og respekteret ph.d.-titel i “online læring” fra Aalborg Universitet, viser dokumenter, som vi på Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det havde hun ikke ret til, for hun har nemlig aldrig færdiggjort sin ph.d.-uddannelse, oplyser Aalborg Universitet.

En dansk revisor er på mystisk vis endt med at indtage en hovedrolle i en spektakulær sag, hvor en libysk rigmand ejer ejendomme i Paris for 10 milliarder kroner. Den libyske rigmand, Adrien Labi, ejer nemlig ejendommene via selskaber i Danmark – og her kommer revisoren Mads Harboe Nørring ind i billedet. For det var ikke nok, at Adrien Labis danske virksomheder har haft adresse hos Mads Harboe Nørrings kontor på Østerbro i København. Pludseligt stod revisoren i spidsen som direktør for Labis virksomheder. Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer om den danske revisor. Det viser sig nemlig, at han ikke har haft helt styr på forretningen.

Det er ikke våben, der slår mennesker ihjel. Det er mennesker. Sådan kan man oversætte forretningsfilosofien for den kontroversielle våbenhandler Sam Cummings, der var med til at gøre den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatet til den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s danske venner. For det var gennem selskabet Western Arms Corporation med tætte forbindelser til CIA, at der blev købt 106.000 danske maskinpistoler i begyndelsen af 1950’erne. Våbnene havnede i flere hemmelige CIA-operationer, hvor præsidenter blev væltet, og oprørsgrupper blev bevæbnet.

Paris’ 8. arrondissement er et særdeles attraktivt sted at eje kvadratmeter. Mellem Eiffeltårnet, Triumfbuen og Champs-Élysées kæmper luksusbutikker, hoteller og restauranter om at få lov til at betale mest muligt i husleje. I årevis har flere af bygningerne dog skilt sig ud ved at have en ejer, som ingen kender til.

Domme for hvidvask og omfattende narkokriminalitet, en millionvilla i en københavnsk forstad og falske lønsedler fra statsejede Ørsted. Alt sammen spiller det en nøglerolle i en spektakulær sag med tråde til det københavnske bandemiljø og gadebanden NNV. Staten har nemlig konfiskeret en ejendom i den københavnske forstad Rødovre, købt af en 34-årig kvinde, der på papiret var skattespecialist i Ørsted. Det var hun ikke ifølge Retten i Kolding. Samtidig stammede bolighandlens udbetaling fra bandekriminalitet, viser en dom afsagt i januar, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

En oliepris, der stiger med raketfart, gør i øjeblikket ondt på danske bilejere, når bilen skal tankes op. Men hvad mange ikke ved er, at selvsamme danske skatteborgere ikke blot har bidraget til de udenlandske oliegiganter gennem benzinstanderen på tankstationen. Den danske stat var nemlig med til at give oliegiganter en meget stor økonomisk håndsrækning, da coronakrisen ramte.

I en ikonisk reklame, der i disse dage er gået viralt, træder Mikhail Gorbatjov, Sovjetunionens sidste leder, henover en rømmet rød plads med nyfalden sne og direkte ind på en Pizza Hut. Til stor forundring for det russiske klientel, der allerede har indfundet sig på restauranten.

Engang arbejdede de tæt sammen. I dag er de ikke ligefrem på julekort. Som henholdsvis formand og topchef i Dong Energy, der i dag hedder Ørsted, arbejdede Fritz Schur og Anders Eldrup tæt sammen, men i dag er der ikke varme følelser mellem dem. Det bekræfter Anders Eldrup med en opsigtsvækkende bredside, som han sender afsted mod Fritz Schur, som han mener kørte ham ud på et sidespor som topchef for den statslige kæmpe.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, en af Ruslands rigeste mænd og angiveligt med tætte bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds, har i årevis været en kontroversiel figur. Alligevel blev et selskab, som oligarken via sit investeringsselskab er involveret i, så sent som i december 2021 støttet med millioner af skattekroner i forbindelse med et klimaprojekt i Danmark.

Mens ukrainere i tusindvis flygter fra død og krig, så vinker de rigeste vesteuropæere i lande som Tyskland, Frankrig og sågar Danmark farvel til kontinentet og søger alternative statsborgerskaber under mere fredelige himmelstrøg. Frihedsbrevet har interviewet den schweiziske advokat Dr. Christian Kälin, formand for virksomheden Henley & Partners, der er verdens førende virksomhed i at hjælpe klienter med at få alternative opholdstilladelser og statsborgerskaber.

Danmark har fundet ud af, at man ikke kan undvære den russiske gas i de kommende år. Nogenlunde sådan kan man sammenfatte, hvad den russiske ambassadør i København, Vladimir Barbin, sagde til det russiske statsmedie Russiya 24, da han i begyndelsen af sidste uge udlagde Danmarks holdning til Ørsteds omdiskuterede gaskontrakt med Gazprom for den russiske befolkning. Der er bare det ved det, at flere politikere har sagt det modsatte.

Flere partier ønsker nu, at Danmark skal stoppe med at importere gas fra Rusland, og at Ørsted skal rive sin 20-årige milliardkontrakt med Gazprom i stykker som en reaktion på krigen i Ukraine. Hovedmanden bag den omstridte aftale med Gazprom er Kurt Bligaard Pedersen, der som koncerndirektør i Dong Energy – i dag Ørsted – forhandlede den på plads i 2006 med blandt andre Alexander Medvedev, som var næstformand for Gazproms direktion og tæt på præsident Vladimir Putin. Få år efter gassen begyndte at strømme ind i Danmark, var det russiske eventyr dog kun lige begyndt for Kurt Bligaard, der i dag er formand for Jyske Bank.

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

Et splinternyt stadion med plads til 6500 tilskuere, 130 ældre- og ungdomsboliger og et sundhedshus til kommunens borgere. Sådan lyder planen fra ejergruppen bag Lyngby Boldklub, der i sidste måned efter et årelangt politisk tovtrækkeri fik lov til at købe Lyngby Stadion for 500.000 kroner af Lyngby-Taarbæk kommune, som den eneste byder. I spidsen for stadionprojektet står multimillionær Jens Hørby Jensen, som er ejer af Danmarks største nedrivningsfirma J. Jensen. I 2019 blev J. Jensen og datterselskabet CMP Nedrivning idømt en bøde på henholdsvis 1 og 5 millioner kroner for at have udvekslet priser på nedrivningsopgaver med konkurrenter.

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.

Den sygemeldte Aalborg-borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, er blevet bundet på hænder og fødder. Det sker efter Frihedsbrevets afsløringer om selvsamme borgmester og de mystiske 100.000 skattekroner, som ingen ved, hvad er blevet brugt til. Afsløringen har nu udmøntet sig i et møde i økonomiudvalget i Aalborg Kommune, som fandt sted mandag den 7. februar. Her blev samtlige deltagere enige om – også Thomas Kastrup-Larsens egne partifæller fra Socialdemokratiet – at borgmesteren nu skal have indskrænket sine økonomiske muligheder på to centrale områder, og at økonomiudvalget vil lave en fælles, offentlig kritik af den måde, borgmesteren og hans forvaltning har håndteret sagen på.