Stein Bagger er tilbage: Se billederne af hans nye liv – Bentley og gigantisk palæ i Marbella
Danmarks mest berygtede svindler lever igen et liv på første klasse.
Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have fulgt hans færden i Marbella i Sydspanien, hvor Stein Bagger kører rundt i en spritny Bentley og holder til i et gigantisk palæ med swimmingpool.
Huset ligger i et liebhaverområde med bomme og private vagter, der i døgndrift kører rundt i området for at holde uvedkommende væk. Alligevel er det altså lykkedes Frihedsbrevet at dokumentere, at Bagger øjensynligt igen er kommet til penge, selvom han gik personligt konkurs som følge af en af de største finansskandaler i Danmarkshistorien: sagen om IT Factory.
200 millioner fra konkursboet er stadig forsvundet, og Bagger blev dømt for bedrageri for over 800 millioner kroner.
I 2023 kunne Se og Hør bringe billeder i en mærkværdig artikel om den tidligere IT Factory-direktør, der var fotograferet sammen med sin kæreste, Walentina Stocazi, på en restaurant i Marbella.
Her lød det, at han nød at komme lidt sydpå for at få sol på kroppen, og det fremgik ikke, at han mere eller mindre opholdt sig permanent på den spanske solkyst, eller i det hele taget levede et liv i sus og dus.
Helt generelt har der de senere år været meget få detaljer om Stein Baggers liv på andet end rygtebørsen.
I forbindelse med TV 2’s såkaldte dokudrama-serie om Stein Bagger og IT Factory bragte mediet en artikel, hvori hans tidligere livvagt – den kendte eks-rocker Brian Sandberg – var citeret for at sige, at han via bekendte vidste, at Bagger opholdt sig i Spanien.
Hvor, hvordan og under hvilke forhold har offentligheden ikke fået fortalt før nu.
Se alle billederne og få alle detaljerne om hans nye liv med et medlemskab af Frihedsbrevet.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Erhvervsmænd samlede millioner ind til kræftramte børn, men...
Fri Finans
Han gik personligt konkurs: Nu gør falleret ejendomsmatador...
Fri Politik
Sprækker i det nordiske sammenhold efter Mette...
Bogmærker
Jeppe Bruus og Mette Frederiksen opfører sig som...