Frederik Tarp Østensgaard

“Arbejdsmiljøet i Gribskov Kommune er under pres.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da kommunens medarbejdere tilbage i marts måned i år luftede en kras kritik af borgmester Bent Hansen (V) og den øvrige ledelse.  Efter gang på gang at have gjort borgmesteren opmærksom på “en bekymrende ageren” fra byrødderne, stod det ifølge medarbejderne stadig så trægt til med handling fra borgmesteren, at man måtte ty til nye metoder. Derfor udarbejdede de en pressemeddelelse, hvor de krævede, at kommunens top skulle sikre et bedre arbejdsklima.  Men siden da er kritikken bestemt ikke forstummet. Tværtimod. For nu har to af landets mest betydningsfulde fagforeningsspidser meldt sig på banen. En skriftlig henvendelse med forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen, og formand i Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, som afsendere er nu endt på borgmesterens skrivebord. Her opfordrer de kommunen til at "rette op og sikre et godt arbejdsmiljø”.

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

Den stenrige velfærdsboss Casper Bøndergaard fik anbragt børn i sit sociale tilbud af sin egen kone, der var socialrådgiver i Slagelse Kommune. Det er ifølge eksperter ulovligt og et klart brud på habilitetsreglerne.  Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Casper Bøndergaard er dybt filtret ind i Moderaterne og partiets magtfulde pengemand Jens Heimburger.  Mandag dannede en ejendom ejet af Casper Bøndergaard således rammen om et officielt Moderaterne-arrangement.

Alle vidste det – ingen var i tvivl. Det begyndte at lugte af et nyt politisk parti, da Lars Løkke Rasmussen stiftede Foreningen af 8. januar 2021. Men længe ville han ikke selv sige det højt. Han skulle købe sig tid. Offentligheden måtte vente flere måneder med at høre mere om projektet. Faktisk helt til Grundlovsdag den 5. juni 2021, hvor Lars Løkke Rasmussen annoncerede sit nye politiske projekt, som han døbte Moderaterne.  Et nyt parti placeret midt i dansk politik, som ikke længere skulle bero på yderfløjene. Det var hverdagens eksperter, de almindelige danskere. En revolution fra midten, lød skudsmålet af Danmarks nye parti, som officielt blev stiftet præcis et år senere. Men Frihedsbrevet kan nu tilføje et andet lag til fortællingen og tage offentligheden med bag kulissen på det, der udadtil blev brandet som en græsrodsbevægelse, men som indadtil havde helt andre ting for øje: At kanalisere store pengestrømme fra anonyme donorer ind i et kommende politisk parti. Gennem en række interne dokumenter, referater og korrespondancer kan man følge arbejdet med finansieringen – og her var det helt centralt, at holde pengemændene langt væk fra offentlighedens søgelys. 

Jens Heimburgers stræben efter magt var for 25 år siden så voldsom, at det var med til at koste ham en politisk karriere hos Det Konservative Folkeparti.  Men gennem de seneste år har den kontroversielle og driftige erhvervsmand indtaget en central og meget magtfuld rolle i Moderaterne, hvor han har haft en finger med i spillet alle steder. “Det er ham, der styrer Moderaterne,” lyder det fra en central kilde i miljøet omkring partiet. På baggrund af interne dokumenter og samtaler med en lang række kilder afdækker Frihedsbrevet i denne artikel Heimburgers magt hos regeringspartiet og tegner et portræt af Moderaternes edderkop. 

Det var en solstrålehistorie uden lige, da Moderaterne kort tid efter partiets stiftelse tog vælgerne med storm, blev Danmarks tredjestørste parti og nappede 16 mandater ved folketingsvalget i 2022. Med klare politiske dagsordener og en skarp iscenesættelse af partiformand Lars Løkke Rasmussen formåede Moderaterne at få en plads i det gode selskab og skrive sig ind i Danmarkshistorien ved at indtage regeringskontorerne, bare seks måneder efter at partiet – på selveste grundlovsdag den 5. juni 2022– havde set dagens lys. Det har altid blafret i vinden, hvem der støbte det økonomiske fundament bag Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen. Der er skrabet millioner af kroner ind gennem den hemmelighedsfulde erhvervsklub Det Erhvervspolitiske Mødested, der er skabt af en forening med det noget ukarakteristiske navn Foreningen af 8. januar 2021, som lagde kimen til det, der blev til Moderaterne på grundlovsdag 5. juni 2022. Men en praksis om mørklagte regnskaber og skjulte erhvervsfolk i pengeklubben har gjort det umuligt for offentligheden at få indblik i, hvilke donorer der gjorde folketingsdrømmen mulig for Lars Løkke og co. Indtil nu. Frihedsbrevet kan i dag afsløre, hvem der i det skjulte har finansieret Løkkes drøm. Vi kan samtidig beskrive den sammensatte gruppe af erhvervsinteresser og rigmænd, der gennem foreningen har postet penge i partiet – og hvor afgørende erhvervsklubbens midler har været for partiets opstart.

Transportvirksomheden SCT, som har hyret Bergur Løkke Rasmussen som lobbyist, har stævnet en borger fra den nordsjællandske by Kagerup for injurier. Noget de tidligere har truet en folketingspolitiker og ekspert med. Frihedsbrevets podcast Gribbene i Skoven opruller historien og interviewer den lokale betonarbejder, som pludselig blev stævnet for sine kommentarer på Facebook. 

Bergur Løkke Rasmussen (M) sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden og er med i den politiske følgegruppe om byggeriet af Nordsjællands nye supersygehus i Hillerød. Det er også regionsrådet, der skal hjælpe kommunerne med at opspore og kortlægge jordforurening.  Men samtidig rådgiver han den efterhånden skandaleombruste transportgigant SCT Transport, der transporterer jord fra selvsamme hospitalsbyggeri og nu er anklaget for forurening. Et muligt habilitetsproblem, forklarer en ekspert, som opfordrer til, at det kigges efter i sømmene, men det vil regionsrådsmedlemmet ikke “spilde forvaltningens tid” med.

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Landbrugets fonde deler i stor grad penge ud til landbrugslobbyen. Det viser en gennemgang, Frihedsbrevet har foretaget af bevillinger for 546 millioner kroner fra 2021 til 2023. Her fremgår det, at 70 procent af beløbet er endt i lommerne hos Landbrug & Fødevarer og deres nærmeste samarbejdspartnere.

I alt er 12 personer dømt for alvorlige forbrydelser i Grønland gået fri, fordi myndighederne ikke fængslede dem, før deres domme efter fem år var forældede. 

I 2019 gik den nuværende radikale leder, daværende næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard, til kamp mod politisk annoncering.  “Resultatet af den politiske kommercialisering er nemlig, at dem med flest penge får mest eksponering og størst mulighed for at blive valgt,” skrev han dengang i en kommentar i Altinget. Men efterfølgende eksploderede Radikale Venstres egen annoncering på Facebook, noget de ellers ikke havde benyttet sig af overhovedet året forinden, det viser Facebooks annoncebibliotek for Radikales Facebook-side. 

Indtil videre er kun 69 ud af de i alt 1.229 lukkede minkfarme blevet jævnet med jorden, efter at regeringen i november 2020 besluttede at nedlægge minkerhvervet i forbindelse med coronapandemien. Men på trods af, at så lille et antal af minkfarmene er blevet revet ned, så har et enkelt firma i den grad gjort sig bemærket.  Det viser sig nemlig, at Kingo Karlsen A/S, der er udpeget af Bygningsstyrelsen som et af de firmaer, der skal stå for nedrivningsarbejdet af de efterladte minkfarme, allerede har haft store udfordringer med at håndtere kræftfremkaldende asbestmaterialer efter bogen.

Med en ny regelforenklingskampagne kaldte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) til kamp mod bøvl og bureaukrati. I juni i år forsikrede han, at 70 regler var på vej til enten at blive fjernet eller justeret, men nu halvandet år efter projektets søsættelse oplyser hans eget ministerium selv, at det tal er halveret til 35, og af dem er kun 9 i skrivende stund gennemført. Resten er i proces, lyder meldingen fra ministeriet.

Ifølge flere eksperter vanker der både Jens Rohde og Naser Khader en ordentlig omgang skattesmæk, efter at de to tidligere løsgængere samlet har spenderet over en halv million af Folketingets støttekroner på rejser og transport. “De skal selvfølgelig betale skat af deres befordring,” siger skatteadvokat og tidligere chef i Skatteministeriet Michael Bjørn Hansen.

I sin tid som løsgænger i 2022 holdt Naser Khader ikke ligefrem igen med at bruge løs af de såkaldte gruppestøttemidler. Den tidligere folketingspolitiker har nemlig haft et enormt forbrug – alene udgifter til rejser og konsulenter udgjorde tilsammen godt 700.000 kroner.  Det beløb er godt tre gange højere sammenlignet med det næststørste parti, Venstre.

Siden Rasmus Jarlov (K) annoncerede sin afgang fra dansk politik efter næste folketingsvalg og tilbagekomst til arbejdsmarkedet “i den virkelige verden”, har politikeren skudt med skarpt mod de af hans kolleger, der skifter Folketingssalen ud med kontorer hos interesseorganisationer. Men til trods for den seneste tids knubbede ord om svingdørskulturen vil den tidligere minister ikke “lægge restriktioner på sig selv” og på forhånd afvise et lobbyjob som det næste stop i karrieren.

Instagrammer, foredragsholder og forfatter Gry Jexen har stor succes med at udbrede kendskabet til oversete kvindefigurer i historieskrivningen – især gennem sin profil Kvinde Kend Din Historie med godt 89.000 følgere på Instagram. Men samtidig har hun lagt sig ud med flere forskere indenfor samme felt. De mener, at Jexen tager æren for noget, hun ikke selv har fundet frem til.

To socialdemokratiske stemmer befinder sig på hver deres fløj i debatten om land og by. Den nu tidligere landdistriktsordfører Bjørn Brandenborg (S) mener, at det “aparte København stikker af fra resten af landet,” mens den nyudnævnte land- og byordfører, Rasmus Prehn (S), maner til ro og ønsker mudderkastningen pakket væk.

Da finansminister Nicolai Wammen (S) for to uger siden kunne præsentere regeringens plan for, hvordan man i staten vil spare 1.000 årsværk på administration, bøvl og bureaukrati, fik den ikke for lidt i flere medier.

“Blodbad i staten. 1000 hoveder ruller,” skrev eksempelvis Ekstra Bladet, mens man hos Berlingske udlagde teksten som en “massiv fyringsrunde” blandt statens kolde hænder.

Men spørger man ude i ministerierne, hvad de går og forbereder sig på, skulle spareplanen blive vedtaget, så lyder svaret flere steder, at de regner med, at besparelserne helt eller delvist kan hentes hjem med “intern rokering”, “omplacering” og “naturlig afgang” af medarbejdere.

De kaldte det selv for en “historisk aftale”, da parterne bag den grønne trepart før sommerferien kunne præsentere en ny aftale for landbruget og naturen i Danmark.

Nu samles den grønne trepart så igen for en enkelt aften. Denne gang på samme side af bordet og i festlige lag, når formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, fredag aften slår dørene op til slægtsgården og inviterer flokken af ministre og toplobbyister til høstfest.

Hvem der dukker op, og hvad der skal ske, når den grønne trepart mødes på slap line, ønsker Søren Søndergaard ikke at tale med Frihedsbrevet om. Men flere af regeringens ministre bekræfter deres deltagelse i festen.

Det kor­te af det lange Land­brug & Føde­va­rer rek­rut­te­rer i stor stil sine med­ar­bej­de­re fra embedsværket.  Fri­heds­bre­vet har kort­lagt land­brugs­lo­b­by­ens sving­dør og fun­det 52 per­so­ner, der har taget turen hen over mark­s­kel­let. Sær­ligt ansat­te i sty­rel­ser­ne, der regu­le­rer land­bru­get, er i høj kurs.  “Spørgs­må­let er jo, om vi alle var bed­re tjent med, at den viden og… Continued

Et selskab ejet af seks partnere hos Danmarks største private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten er blevet idømt en bøde på 40.000 kroner for at have brudt loven i speget boligsag på Bornholm. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af dokumentar fra Bornholms Regionskommune. Partnerne hos Kammeradvokaten, der nærmest har monopol på at rådgive staten, ignorerede i flere måneder kommunen, der gjorde opmærksom på et klart brud på reglerne om bopælspligt.

Den mangeårige Altinget-ejer og nuværende bestyrelsesformand Rasmus Nielsen har en pen med i spillet, når redaktionen på det politiske medie Altinget skal passe deres journalistiske arbejde. På mediet, som prædiker uafhængighed og transparens, bliver de ansatte journalister åndet i nakken af mediets ejer. En række både nuværende og tidligere medarbejdere kritiserer Rasmus Nielsen for at blande sig i deres arbejde, når han redigerer i artikler eller skriver af fra andre mediers tekster uden at citere.

Det private advokatfirma Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten, er rykket helt ind i maskinrummet hos en række ministerier. I alt bekræfter fire ministerier over for Frihedsbrevet, at de har brugt advokatfirmaet til at udarbejde dansk lovgivning.

Traditionen tro, får man næsten lyst til at sige, har Frihedsbrevet været til Folkemødet i Allinge på Bornholm. På solskinsøens mange scener, der er opsat lejligheden, afholdes der talks, foredrag og debatter, mens Christiansborg-politikere og ministre mingler og drikker fadøl med interesseorganisationer og lobbybureauer i kulisserne.

Statens foretrukne advokat – Kammeradvokaten/Poul Schmith – har solgt en lejlighed på en særdeles eftertragtet adresse i indre København til en af firmaets egne ansatte. Lejligheden tilhører et konkursbo, hvor Kammeradvokaten er udpeget som kurator. Ulovligt og i strid med god advokatskik, siger ekspert.

En kronik, skrevet af Alex Vanopslagh, der lovpriser partier, som “ikke er bange for at ødelægge den gode stemning i magtens indre” er pludselig fjernet fra Liberal Alliances hjemmeside. Det er sket, alt imens formanden har turneret medielandskabet tyndt med partiets nye ambitioner om selv at bevæge sig mod magtens indre og blive et regeringsbærende parti efter næste valg.

I foråret 2016, samme år som VK-regeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke blev vedtaget i Folketinget, var Moderaternes gruppeformand og klimaordfører Henrik Frandsen én af i alt fire borgmestre, der gik sammen i et fælles opråb for landbruget. Med udarbejdelsen af en fælles strategi ønskede borgmestrene at sikre “en smidig og effektiv gennemførelse af landbrugspakken”, som kom landbruget mest muligt til gavn. I dag, otte år senere, siger Henrik Frandsen i et interview til Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, at han på linje med sin partiformand Lars Løkke Rasmussen, er nået til den erkendelse, at landbrugspakken er slået fejl.

Per Clausen, det mangeårige folketingsmedlem og spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Enhedslisten, indkasserer et særdeles pænt eftervederlag på knap 400.000 kroner for sin tid som rådmand i Aalborg Kommune.

En perlerække af de største danske virksomheder anklages for leflen for det kinesiske styre ved at omtale Taiwan som en del af Kina. Taiwan har rettet officiel henvendelse til flere af virksomhederne for at få ændret, hvordan de omtaler Taiwan. Men det er blevet ignoreret.

Det private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten har vokset sig for stort på grund af sin lukrative og monopollignende aftale med den danske stat. Sådan har kritikken fra konkurrenter og skiftende regeringer lydt i årevis, men Kammeradvokaten skovler fortsat milliarder af skattekroner ind, viser en gennemgang foretaget af Frihedsbrevet.

I 2023 tilbød Hovedstadens Beredskab Dansk Erhverv en samarbejdsaftale, der havde til hensigt at “reducere sårbarheder og øge kundskaben om forebyggelse og håndtering af beredskabssituationer”. Det gjorde de, efter en brandalarm var gået i Børsen. Men Dansk Erhverv vendte aldrig tilbage på tilbuddet

Da kulturminister Jakob Engel Schmidt (M) i november 2023 udnævnte den nye bestyrelse til Det Kongelige Teater, var et af navnene, der blev trukket op af hatten, Henrik Puggaard, advokat og partner hos Kammeradvokaten. Men relationen mellem Puggaard og Moderaterne viser sig at være startet tidligere end udpegelsen. Frihedsbrevet kan afsløre, at advokaten har hjulpet Moderaterne med en række juridiske opgaver – uden at få honorar for det. En ekspert siger, at det tenderer ”nepotistisk kammerateri”, mens advokaten selv fremhæver sine tidligere meritter inden for kulturbranchen som årsagen til udpegelsen.

Pension, løn for overarbejde og tillidsmænd. Det er nogle af de ordninger, som ansatte i Moderaterne må spejde langt efter. Moderaterne har ellers længe turneret med et politisk forslag om overenskomster med tillidsmænd som det helt store omdrejningspunkt. Men de ansatte i Moderaternes partisekretariat har ingen overenskomst.

Aarstiderne, der sælger økologiske madvarer til danskerne, lever ikke op til virksomhedens egne retningslinjer for bæredygtighed, når de sælger bundtrawlet fisk til deres kunder. Det erkender de selv over for Frihedsbrevet. Eksperter kalder brandingen for greenwashing og vildledning af kunder.

Kan man som folketingspolitiker være i tvivl om, hvorvidt man skal betale skat af et stykke arbejde, man har udført? Ja, er svaret, hvis man hedder Jacob Mark. Da Frihedsbrevet i sin tid kunne afsløre Ida Auken (S) og Radikale Venstres Sofie Carsten Nielsen i samme skattefinte som ham, skyndte SF-profilen sig at betale skat.