Frederik Tarp Østensgaard

Før finanskrisen var han en af Danmarks ubestridte ejendomskonger. Med en anslået formue på over 3,5 milliarder kroner stod han højt på listen over landets rigeste. Til Randers FC’s hjemmekampe kunne storsponsoren se med fra første parket på klubbens VIP-pladser. Og så kunne ejendomskongen også kalde sig ejer af sit eget Le Mans-racerhold. Men man kan vist roligt sige, at hans liv tog en drejning efter finanskrisen. Da boblen bristede, stod han og hans ejendomskoncern tilbage med milliardgæld. I årene efter krisen er han gået personligt konkurs to gange – i to forskellige lande. Siden da har erhvervsmanden holdt sig ude af offentlighedens søgelys og levet en stille tilværelse uden for Danmarks grænser. Meget peger dog i retning af et opsigtsvækkende comeback til erhvervslivet, der involverer krypto, guld og et estisk selskab. Du skal være medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen, der også er indtalt.

En storsvindlende entreprenør med fængselsdomme og med hang til ulovlige eksotiske dyr. Og en anerkendt konkursadvokat med møderet for Højesteret. Mildest talt lyder det som et umage par. Men ikke desto mindre er det makkerparret, der tilsyneladende har fundet sammen i advokatens nu kuldsejlede virksomhed. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Oppustede ejendomsprojekter og prisbobler var blandt de helt store grunde til den danske finanskrise. Milliardstore lån fra bankerne kunne ikke betales tilbage. I sidste ende kostede det flere af landets største banker og pengeinstitutter livet og betød, at tusindvis af danskere måtte se deres hårdt tjente opsparinger gå op i røg. Et af de mest spektakulære og omtalte tilfælde er Amagerbanken. I spidsen for banken sad en mand, der hurtigt blev en af de mest centrale hovedpersoner i finanskrisens efterspil:

Stolen ser ud til så småt at vakle under Henrik Frandsen. Det har ellers længe lignet en formalitet, at Frandsen om blot fem dage efter planen skulle overtage et af landets fineste embeder: formand for Folketinget. Men en regulær møgsag om en lyntilladelse i forbindelse med salget af Frandsens landejendom i Skærbæk i Sønderjylland i hans tid som borgmester har fået flere støttepartier til at overveje deres støtte til ham som Folketingets formand.  Samtidig er en anden betændt historie om seks aflivede grise blusset op igen, som vi på Frihedsbrevet oprullede sidste år. Nu har miseren om Frandsen taget endnu en overraskende drejning. 

Alskens skinker og pølser – selv sylte – var linet op til skue, da regeringen onsdag havde indkaldt til pressemøde på Hotel- og Restaurantskolen i Valby i København. Der skulle rettes op, lød det, på tilstanden i de danske grisestalde. Produktionen skal omlægges, og der skal være bedre styr på dyrevelfærden. Både minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S), miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (RV) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var også med. Frihedsbrevet deltog selvfølgelig – og havde taget nogle ganske ubehagelige, men dog interessante billeder med. Dem kan du se nederst i artiklen – vi advarer mod voldsomme billeder. Billederne er fra Moderaternes Henrik Frandsens svinestald i det sønderjyske. De er taget i forbindelse med et tilsynsbesøg fra Fødevarestyrelsen tilbage i 2014, da Frandsen var svinebonde.

Spørger man, hvem den første person, man ville sætte i forbindelse med et eksotisk, udenlandsk pyrolyse-eventyr, er, er det nok de færreste, der ville pege på Morten Messerschmidt.  Ikke desto mindre har DF-formanden i årevis været medejer af et selskab, der har investeret massivt i blandt andet CO2-neutral biogas i Indien. Men nu ser eventyret ud til at være gået galt, og DF-formanden ser ud til at miste en stor pose penge.

Det er ikke ligefrem hver dag, at en dansker havner i Verdensbankens sorte bog.  Faktisk er det kun én dansk person, der er blevet sanktioneret af banken. Navnet på denne er Erling Juul Rask.

SF blev stiftet af en tidligere kommunist, og i SF’s principprogram fra 1963 lyder det, at “frigørelse fra NATO, de gamle kolonimagters alliance, og en aktiv neutralisme er Socialistisk Folkepartis alternativ til den nuværende udenrigspolitik”. Daværende formand, stifter Aksel Larsen, gik endda til valg i 1960 på sloganet “afrust vort land”. Men meget vand er løbet gennem den folkesocialistiske å siden da. Nu tager partiet beredvilligt imod penge fra våbenindustrien, ligesom partiet sender indbydelser ud til samme, hvor man kan møde formand Pia Olsen Dyhr. Socialistisk Folkeparti har nemlig startet en erhvervsklub – en pengeklub i folkemunde – ved navn Rød/Grøn Erhvervsklub med en temmelig interessant medlemsliste.

For godt ni måneder siden kom SF med en overraskende udmelding.  Efter i årtier at have tordnet mod andre partiers erhvervsklubber – de såkaldte pengeklubber, hvor alverdens interessenter og aktører kan betale sig til at komme tæt på magthaverne – besluttede SF nemlig at oprette en selv.  Dermed gik partiet på kompromis med tidligere tiders holdninger og inviterede erhvervslivets tungeste aktører og lobbyorganisationer indenfor i partiets indre cirkel.  Dog med løftet om – modsat pengeklubberne i andre partier – fuld åbenhed om medlemmerne.  Nu kan Frihedsbrevet løfte sløret for erhvervsklubbens første fulde medlemsliste, som foreningen bag erhvervsklubben har oplyst til Frihedsbrevet, og som indtil nu har været hemmelig.

Det lyder næsten for paradoksalt til at være sandt. En advokat med ekspertise inden for konkursret, der som kurator i stribevis af konkursboer har hjulpet dem med penge i klemme, bliver nu beskyldt for at have så meget rod i sit selskab, at hans ageren bliver betegnet som “groft uforsvarlig.” Selskabet efterlader desuden en gæld på 3,6 millioner kroner.