Anton Dahl Andersen

Udskydelser, udenomssnak, et folketingsvalg og efterfølgende rekordlange regeringsforhandlinger har længe – alt for længe – stået i vejen for, at information om dronehændelserne sidste efterår kunne se dagens lys. Men fredag 19. juni var ventetiden ovre. Således overtog den nyligt udnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) aben fra sin forgænger, Troels Lund Poulsen (V), og han skulle gøre offentligheden bare en smule klogere på, hvad der egentlig skete i de skæbnesvangre efterårsdage i 2025, hvor droner - eller i hvert fald meldinger om droner - lukkede luftrummet over flere danske lufthavne, og hvor statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede, at der var tale om “hybride angreb”. Og, tja, vi blev vel klogere efter det noget bizarre pressemøde i Forsvarsministeriet fredag. Forsvarschefen og forsvarsminister Jeppe Bruus konkluderer således, at der var tale om droner over Danmark.

Det er ikke kun de nyligt regeringsudklækkede folkesocialister i SF, der har ulden mund, når det drejer sig om planen om at sende udvisningsdømte kriminelle til Kosovo for at aflaste de overfyldte danske fængsler. Først kunne SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke “genkende”, at hendes parti havde udtalt sig kritisk om Kosovo-planen, som de nu gennem det nye regeringsgrundlag går fuldtonet ind for. Nu gider Radikale Venstre ikke forholde sig til den temmelig udskældte plan, hvor arbejdet nu skal "intensiveres", som det lyder i regeringsgrundlaget.

Så er den altså lige om hjørnet. Efter at have ventet og ventet, og efter et utal af udskydelser, er Forsvarsministeriets droneredegørelse nu ved at være klar til at blive præsenteret for forsvarsforligskredsen. I et svar til Frihedsbrevet skriver Forsvarsministeriet nemlig: “Arbejdet med at færdiggøre evalueringen af Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer, herunder dronehændelser, i perioden 22. september til 6. oktober 2025 har afventet tiltrædelsen af en ny regering. Det er forventningen, at evalueringen kan præsenteres for forligskredsen inden for én til to uger.”

Det koster at komme i regering - særligt hvis man har higet efter at komme til fadet efter mange år væk fra magtens tinder. Det gælder selvfølgelig også for SF, der ikke har siddet i ministerkontorerne siden partiets kollaps i 2014. Men nu er der andre boller på suppen. 

Nu er amerikanerne – og dermed også Trump-tro typer med appetit på overtagelse af den store ø – virkelig landet i Grønland. Med et splinternyt amerikansk konsulat i hjertet af Nuuk med få meter til både parlament og regeringsbygningerne i den arktiske hovedstad, et besøg fra både ambassadør og særlig udsending, mineselskabers millionaftaler, olieeventyr, og så selvfølgelig arbejdsgruppen mellem USA, Danmark og Grønland er der altså nok at se til for tiden for amerikanere med blik mod de nordlige dele af Rigsfællesskabet. Det er i hvert fald det indtryk, amerikanerne rigtig gerne vil give, vurderer Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Arktis. Men det er i hans optik ikke hele sandheden.

En af Danmarks længst arbejdende kommissioner slår endnu engang rekord. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i 2026-budgettet for Undersøgelseskommissionen om Skat, og det bliver endnu engang et rigtig dyrt år for kommissionen, der stadig ikke har en endelig dato for, hvornår arbejdet er færdigt. “Det er meget store beløb, og man er jo nødt til at spørge sig selv, om man ikke godt kunne have fået mere ud af dem andetsteds,” lyder det fra en professor og ekspert i offentlig forvaltningen om regningen. En anden professor er bange for, at beretningen hurtigt “vil gå i glemmebogen eller bliver stof til historietimerne, når man savner noget at tale om”.

En aftale mellem to socialdemokrater uden papirspor, offentlig afstemning eller tilgængelige referater betyder nu, at politikerne kan udøve citat-censur på de forskere, der arbejder på Afghanistan-udredningen. Aftalen, der blev indgået mellem Folketinget og Udenrigsministeriet i 2020, er figenbladet for, at politikerne giver sig selv lov til at fjerne egne citater og navne fra den uvildige udredning. Men det var ikke meningen, siger daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ordningen skulle bruges til at “begrænse legitim forskning og offentlig debat”.

44 danskere døde i krigen i Afghanistan. Jesper Helsø var selv med til 14 begravelser i sin tid som forsvarschef. Han var forsvarschef fra 2002-2008 og var altså Forsvarets øverste leder i helt centrale år for den tyve år lange danske krigsindsats i landet. Faktisk er han den forsvarschef, der længst har været på posten i løbet af krigen. Han tager nu i et interview med Frihedsbrevet bladet fra munden over for de politikere, som i sidste uge gav sig selv lov til at fjerne egne citater og navne fra den omdiskuterede Afghanistan-udredning - og altså kan anonymisere sig selv og undlade at stå ved de ord, de har sagt. En rettighed, som andre, herunder Jesper Helsø, ikke har.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har ifølge direktør Peter Kragelund endnu intet hørt, efter at Folketinget i sidste uge gav politikerne lov til at pille i den ellers færdige Afghanistan-udredning. Det skete i et næsten enigt præsidium, der altså gav samtykke til, at forskerne fik adgang til ellers fortroligt materiale fra Udenrigspolitisk Nævn – men hvis en politiker skal nævnes i udredningen, skal vedkommende spørges pænt først. Alt dette har forskerne imidlertid kun kunnet læse om i medierne og på Folketingets hjemmeside, fortæller DIIS-direktøren. Ingen har fortalt dem om beslutningen.

Folketinget gav torsdag aften helt ekstraordinært politikere lov til at rette i egne citater, som skal – eller nu rettere skulle – bruges i forbindelse med udredningen af Danmarks krigsindsats i Afghanistan. Det sår tvivl om den ellers uvildige rapports uvildighed, og en professor i forvaltningsret mener endda, at der kan være tale om et decideret grundlovsbrud.