Anton Dahl Andersen

Anton Dahl Andersen er journalist og skriver primært om politik. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2026. Har tidligere arbejdet på Ekstra Bladet.

anton@frihedsbrevet.dk
antons

Euro­pæ­isk anti­kor­rup­tions-vagt­hund opgi­ver kam­pen efter 12 år: Umu­ligt at få mere åben­hed i Fol­ke­tin­get

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Der blæser nye vinde ind ad porten, når Folketinget i dag tager hul på en ny sæson og fejrer demokratiet med et kongeligt besøg og med at vælge en ny formand, som efter alt at dømme bliver Moderaternes Henrik Frandsen. Men én ting er ved det gamle. Kritikken fra Europarådets antikorruptions-vagthund er nemlig uændret.

Hær­chef om mystisk ny video i dro­ne-sag: Sol­dat siger, at det er et fly. Kort efter bli­ver der skudt

Det var hærchef Peter Boysen, der præsenterede den nye droneredegørelse fra Forsvaret. Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard var ikke til stede ved pressemødet. Foto: Martin Sylvest/Martinsylvest/Ritzau Scanpix

Der var ikke så lidt, der kom frem på dronepressemødet torsdag aften. Fraværende var både forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard, og i stedet var det hærchef Peter Boysen, der var sat til at udrede trådene, efter den første evaluering havde en helt central fejl. Men alt imens han udredte særligt én tråd, så viklede han os ind i en hel garnnøgle. Han erkendte nemlig, at den første tidslinje havde været lodret forkert, og at man skød, imens et norsk passagerfly fløj ind over lejren. Samtidig fortalte han dog om en mystisk video af et propelfly, som en af soldaterne har filmet, lige før der blev afgivet skud. Den eneste kendte video af hændelserne i Borris-lejren viser altså ifølge personen, der har filmet videoen, et propelfly. Og så fortalte han samtidigt om en mystisk, sort kassevogn, der har kørt hurtigt og hasarderet rundt på det militære område. Læs her Frihedsbrevets grundige og minutiøse gennemgang af hele dronesagen, der bliver mere og mere mystisk.

Uhel­lig alli­an­ce spø­ger: Blå par­ti­er klar til at pege på rød fol­ke­tings­for­mand

Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Stolen ser ud til så småt at vakle under Henrik Frandsen. Det har ellers længe lignet en formalitet, at Frandsen om blot fem dage efter planen skulle overtage et af landets fineste embeder: formand for Folketinget. Men en regulær møgsag om en lyntilladelse i forbindelse med salget af Frandsens landejendom i Skærbæk i Sønderjylland i hans tid som borgmester har fået flere støttepartier til at overveje deres støtte til ham som Folketingets formand.  Samtidig er en anden betændt historie om seks aflivede grise blusset op igen, som vi på Frihedsbrevet oprullede sidste år. Nu har miseren om Frandsen taget endnu en overraskende drejning. 

S‑minister for­sva­rer Hen­rik Frand­sen trods vold­som­me svi­ne-bil­le­der: Han er en “dyg­tig poli­ti­ker”

Henrik Frandsen (M) er kørt i stilling til at blive Folketingets næste formand. (Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix)

Alskens skinker og pølser – selv sylte – var linet op til skue, da regeringen onsdag havde indkaldt til pressemøde på Hotel- og Restaurantskolen i Valby i København. Der skulle rettes op, lød det, på tilstanden i de danske grisestalde. Produktionen skal omlægges, og der skal være bedre styr på dyrevelfærden. Både minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S), miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF), erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (RV) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) var også med. Frihedsbrevet deltog selvfølgelig – og havde taget nogle ganske ubehagelige, men dog interessante billeder med. Dem kan du se nederst i artiklen – vi advarer mod voldsomme billeder. Billederne er fra Moderaternes Henrik Frandsens svinestald i det sønderjyske. De er taget i forbindelse med et tilsynsbesøg fra Fødevarestyrelsen tilbage i 2014, da Frandsen var svinebonde.

Mor­ten Mes­ser­s­ch­midts ekso­ti­ske inve­ste­rings­even­tyr hæn­ger i en tynd tråd: Sel­skab er sendt til tvangs­op­løs­ning

CO2-neutrale, eksotiske investeringseventyr i udlandet er ikke ligefrem noget, der rimer på Dansk Folkeparti. Alligevel har partiets formand, Morten Messerschmidt, og hans samlever, Dot Wessman, investeret massivt i netop det.

Spørger man, hvem den første person, man ville sætte i forbindelse med et eksotisk, udenlandsk pyrolyse-eventyr, er, er det nok de færreste, der ville pege på Morten Messerschmidt.  Ikke desto mindre har DF-formanden i årevis været medejer af et selskab, der har investeret massivt i blandt andet CO2-neutral biogas i Indien. Men nu ser eventyret ud til at være gået galt, og DF-formanden ser ud til at miste en stor pose penge.

Claus Hjort rev­ser Ven­stre-rebel­ler: “Poli­tisk umo­dent”

Claus Hjort Frederiksen til Venstres valgfest ved folketingsvalget 2026 på Christiansborg. Den erfarne Venstre-nestor er ikke imponeret over rebellerne i folketingsgruppen. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Man skal ikke have det store kørekort i politisk analyse for at konkludere, at det står skidt til i Venstre. Rigtig skidt. Flere markante stemmer i partiet har dog forholdt sig i ro og forsøgt at ride stormen af i tavshed. Men sådan spiller klaveret ikke for Venstre-nestoren Claus Hjort Frederiksen.  Han er helt klar i mælet om, hvad han tænker om rebellerne i folketingsgruppen og baglandet, der gik imod formandens linje.

Eks­pert efter heli­kop­ter-dra­ma: “Vi er ikke mere tro­vær­di­ge end rus­ser­ne”

Det var en Fennec-helikopter som denne, der tirsdag blev beskudt med flares af en russisk fregat.

Stort set alle danske medier gik tidligt tirsdag morgen i breaking. Et russisk krigsskib havde skudt med flares – en form for pyroteknik, som bruges som opmærksomhedssignal til søs – mod en dansk helikopter, der tog billeder af skibet. Folketingets forsvarsordførere blev indkaldt til hemmelig briefing, statsministeren sagde “hybridkrig” – men vi ved fortsat ikke meget om, hvad der egentlig skete. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier og ph.d. i international politik, siger til Frihedsbrevet, at vi i skrivende stund er lige så utroværdige som russerne. “Lige nu er det ord mod ord,” lyder det.

SF tord­ne­de mod mili­tært softwa­re­fir­ma: Nu er de pen­ge­klub-ven­ner

SF har tidligere tordnet mod partiernes pengeklubber, hvor virksomheder mod et pengebeløb kan få adgang til toppolitikere og ministre. Men nu har SF selv etableret sin egen pengeklub. (Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix)

SF blev stiftet af en tidligere kommunist, og i SF’s principprogram fra 1963 lyder det, at “frigørelse fra NATO, de gamle kolonimagters alliance, og en aktiv neutralisme er Socialistisk Folkepartis alternativ til den nuværende udenrigspolitik”. Daværende formand, stifter Aksel Larsen, gik endda til valg i 1960 på sloganet “afrust vort land”. Men meget vand er løbet gennem den folkesocialistiske å siden da. Nu tager partiet beredvilligt imod penge fra våbenindustrien, ligesom partiet sender indbydelser ud til samme, hvor man kan møde formand Pia Olsen Dyhr. Socialistisk Folkeparti har nemlig startet en erhvervsklub – en pengeklub i folkemunde – ved navn Rød/Grøn Erhvervsklub med en temmelig interessant medlemsliste.

DF’ere på stri­be hyl­de­de AfD: Nu er der helt stil­le

Anders Vistisen og Peter Kofod ved Dansk Folkepartis valgfest i 2024 ved Europaparlamentsvalget.

Det stærkt højreorienterede Alternative für Deutschland (AfD) ryddede nærmest bordet, da borgerne i den tyske delstat Sachsen-Anhalt søndag gik til stemmeurnerne til delstatsvalget. AfD og spidskandidaten Ulrich Siegmund fik lige under 44 procent af stemmerne – og det har for mange, herunder også den konservative tyske forbundskansler, Friedrich Merz, formentlig været en noget chokerende opvågnen. Der har imidlertid været bemærkelsesværdigt tavst fra de tunge drenge på den danske højrefløj i Dansk Folkeparti. Det er temmelig pudsigt, eftersom partiet indtil for relativt nyligt har dannet parløb med AfD i Europa-Parlamentet, hvor de har delt gruppe, flere af medlemmerne af partitoppen har festet til AfD-valgfest, og – ikke mindst – fordi flere markante medlemmer af Dansk Folkeparti mange gange har ytret støtte til det tyske parti.

Nazi-dyr­læ­gens patientjour­nal: “Hei­le­de” og “pro­pa­gan­de­re­de” på sinds­sy­ge­ho­spi­tal

Den danske nazi-dyrlæge Armand Langermann, der arbejdede i Auschwitz under krigen, endte på sindssygehospital. Frihedsbrevet har fundet frem til hans patientjournal og kan nu fortælle en række opsigtsvækkende detaljer.

Kort før juleaften 1945 ankom en ny patient til Sindssygehospitalet i Risskov ved Aarhus, i folkemunde kaldet Jydske Asyl. Han havde et langt, gråt skæg, ikke meget hår på hovedet, var dyrlæge på Randers-egnen – og så var den 60-årige Armand Langermann glødende nazist. Få år forinden, midt under Anden Verdenskrig, havde han sågar været SS-Hauptsturmführer i Auschwitz, hvor han var chefdyrlæge med ansvar for nazisternes vagthunde i dødslejren. Men nu var han altså placeret på sindssygehospital til såkaldt “mental observation”. Man skulle finde frem til, om dyrlægen var psykisk syg og i hvilket omfang, så man fra officielt hold kunne tage stilling til, hvordan han skulle straffes for sin tid i tysk uniform. Frihedsbrevet har gennem Rigsarkivet fået adgang til dyrlægens patientjournal, som røber ganske opsigtsvækkende detaljer fra opholdet og om Langermanns verdenssyn og historie. Allerede juleaften – to dage inde i Langermanns ophold – vakte hans nazistiske overbevisning opsigt ifølge journalen.