Manne Scheef

Der var ikke så lidt, der kom frem på dronepressemødet torsdag aften. Fraværende var både forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard, og i stedet var det hærchef Peter Boysen, der var sat til at udrede trådene, efter den første evaluering havde en helt central fejl. Men alt imens han udredte særligt én tråd, så viklede han os ind i en hel garnnøgle. Han erkendte nemlig, at den første tidslinje havde været lodret forkert, og at man skød, imens et norsk passagerfly fløj ind over lejren. Samtidig fortalte han dog om en mystisk video af et propelfly, som en af soldaterne har filmet, lige før der blev afgivet skud. Den eneste kendte video af hændelserne i Borris-lejren viser altså ifølge personen, der har filmet videoen, et propelfly. Og så fortalte han samtidigt om en mystisk, sort kassevogn, der har kørt hurtigt og hasarderet rundt på det militære område. Læs her Frihedsbrevets grundige og minutiøse gennemgang af hele dronesagen, der bliver mere og mere mystisk.

Historien om den palæstinensiske pige Marwa Habib er en tragisk en af slagsen. Hun er nemlig en livsglad og dygtig ung pige, der elsker at lære engelsk og har en drøm om at designe tøj, når hun en dag bliver voksen. Marwa har boet hele sit liv i Gaza, og under de israelske bombardementer har hun lidt enorme tab. Hun har mistet sin nærmeste familie, sit hjem og sit ene ben. Marwa er derfor blevet evakueret fra krigen og er flyttet ind hos sine to tanter. Den forfærdelige situation, som Marwa Habib befinder sig i, er ikke usædvanlig. I Gaza er familieboliger blevet jævnet med jorden og civile er blevet dræbt i massevis. I 2025 kunne FN-organisationen Unicef fortælle, at Palæstina er det land med det højeste antal af børneamputationer. Fortællingen om Marwa Habib skildrer derfor en forfærdelig virkelighed for mange børn i Gaza. Problemet er blot, at meget tyder på, at den i Marwas tilfælde ikke er sand.

Forsvarskommandoen har øjensynligt svært ved at finde ud af, hvordan de skal forklare episoden ved Borris Skydeterræn, hvor 43 skud blev affyret op i luften den 28. september 2025. De har nu for anden gang fået udskudt den redegørelse, forsvarsminister Jeppe Bruus (S) bad dem om at lave, efter at deres oprindelige tidslinje, der skulle frifinde Forsvaret for at skyde mod et norsk passagerfly, blev hældt totalt ned ad brættet. Lokale vidner og politiets log skød nemlig huller i Forsvarskommandoens forklaring, kunne TV 2 afsløre. Det får nu flere ordførere på Christiansborg til at udtrykke deres utilfredshed med forløbet, hvor det med den seneste udskydelse kommer til at have taget Forsvarskommandoen ét helt år at redegøre for, hvornår, hvordan og hvorfor de skød op i luften.

Københavns Politi har holdt fast i deres konklusion på efterforskningen af droneobservationerne fra efteråret 2025. De kan hverken påvise eller afvise dronernes tilstedeværelse, og efter politiets pressemøde den 25. juni 2026 noterede justitsminister Nicolai Wammen (S) sig da også, at “det ikke har været muligt at opnå større klarhed over forløbet.” Men større klarhed har man måske alligevel fået, selvom man ikke har delt den med den danske offentlighed.

Stort set alle danske medier gik tidligt tirsdag morgen i breaking. Et russisk krigsskib havde skudt med flares – en form for pyroteknik, som bruges som opmærksomhedssignal til søs – mod en dansk helikopter, der tog billeder af skibet. Folketingets forsvarsordførere blev indkaldt til hemmelig briefing, statsministeren sagde “hybridkrig” – men vi ved fortsat ikke meget om, hvad der egentlig skete. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier og ph.d. i international politik, siger til Frihedsbrevet, at vi i skrivende stund er lige så utroværdige som russerne. “Lige nu er det ord mod ord,” lyder det.

I slutningen af august udkom den journalistiske researchgruppe Acta Publica med en stor analyse af organiserede kriminelles infiltration af det svenske velfærdssystem. Rapporten undersøger næsten 2.800 private velfærdsvirksomheder og afdækker blandt andet, hvordan Foxtrot-netværket, der står bag flere blodige mord, kan knyttes til en social virksomhed i Stockholm-området, der tager sig af udsatte børn og unge. Det er langt fra første gang, at de kriminelles infiltration af social- og sundhedsområdet er genstand for kulegravninger af medier og myndigheder i Sverige. Siden 2020 har de svenske myndigheder udgivet en række opsigtsvækkende rapporter, der beskriver, hvordan milliarderne fosser ud af velfærdsområdet og ind i den kriminelle økonomi. Mens svenskerne har et ret klart billede af problemets størrelse, ved vi meget lidt om, hvor mange millioner – eller milliarder – skattekroner kriminelle tjener på velfærd herhjemme.

Især én ting sprang i øjnene, da Forsvarskommandoen endelig kom med sin droneevaluering, som blev præsenteret af forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard den 19. juni. I medierne havde der længe været historier om, at de i virkeligheden havde skudt efter et norsk passagerfly, som de troede var en drone. Men det afviste Michael Hyldgaard og Jeppe Bruus, der trak en kanin op ad hatten på pressemødet. Ifølge dem havde Forsvaret nemlig skudt langt senere end først antaget, og det kunne derfor ikke være det norske passagerfly. Kort tid efter kunne TV 2 afsløre, at Forsvarets tidslinje ikke stemte overens med hverken politiets log eller civile vidner, der i stedet pegede på, at Forsvaret rent faktisk affyrede skud på det tidspunkt, hvor det norske passagerfly befandt sig over lejren.

Kameraerne rullede på livet løs, mens filmassistenter stormede frem og tilbage torsdag ved frokosttid på havnepromenaden i Pula i Kroatien. Her var man nemlig i fuld sving med at optage en stor spillefilm, der har to Oscar-vindende skuespillere på rollelisten, og det kunne altså ikke mærkes, at en hvis hovedperson dagen forinden var blevet anholdt. For uanset hvilken rolle den ukrainske dykker Volodymyr Z havde at spille i selve filmoptagelsen, så havde han i den grad en hovedrolle i filmens historie. Det vender vi tilbage til. Onsdag morgen klokken 06.10 blev han anholdt på luksushotellet Grand Hotel Brioni på halvøen Verudela, fordi Tyskland har udstedt en arrestordre på ham, da de mener, at han er en af dem, der står bag sabotagen af Nord Stream-rørledningerne.  Frihedsbrevet har besøgt hotellet, og det er af den type, hvor der holder diverse tyske og italienske sportsvogne ude foran, hvor loungeområdet er fyldt med designermøbler og omringet af marmor, og hvor den traditionelle reception er erstattet med tre intime borde, hvor kvinder i smarte jakkesæt tager sig god tid til at checke dig ind på hver deres iPad. Fra netop dette hotel blev han fragtet til den væsentligt mindre pompøse politistation i Pula, og torsdag morgen røg han videre til den kroatiske anklagemyndighed, hvor han blev endeligt identificeret. Herefter var det tilbage på politistationen, indtil han skulle stilles for en dommer, der skulle tage stilling til, om han skulle varetægtsfængsles.  Torsdag aften endte det med en varetægtsfængsling, kunne hans kroatiske advokat Matija Miloš fortælle til Frihedsbrevet og den øvrige fremmødte presse.  Nu har Kroatien 60 dage til at finde ud af, om han skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland, der har udstedt arrestordren på ham.

Under efterårets drone-kaos vandt en ny tendens frem i europæiske lande, der påstod at være blevet ramt af dronehændelser. Hvis man havde vanskeligt ved offentligt at bevise hændelserne i sin egen nation, så pegede man i stedet på andre ligesindede NATO-landes indberetninger om droner som en slags bevis for, at det altså også var droner, der hærgede i ens eget land. Den metode tog eksempelvis forsvarsminister Jeppe Bruus (S) i brug, da han den 19. juni præsenterede Forsvarsministeriets droneevaluering sammen med forsvarschef Michael Hyldgaard. “Vi lever i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Danmark står overfor flere og mere alvorlige trusler, end vi har gjort i mange år, og hvor Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland fører hybridkrig mod NETO og Vesten. Det understreges også af, at der er observeret droner i flere andre lande, herunder i Storbritannien, hvor man fra 2024 til 2025 har set en fordobling i antallet af dronehenvendelser nær et militært område,” sagde forsvarsministeren. Men Frihedsbrevet er nu kommet i besiddelse af dokumenter, der afslører potentielle fejlmeldinger om droner og dermed slækker på den britiske opgørelses troværdighed. Samtidig viser dokumenterne, at der ofte er tale om noget helt andet, når der indberettes droner til myndighederne.

Der gik ikke lang tid, fra at Forsvarsministeriet efter flere måneder fremlagde deres droneevaluering, til at Forsvarskommandoen stod med et væsentligt forklaringsproblem. Deres tidslinje over episoden fra Borris Skydeterræn – hvor danske soldater skød efter, hvad de antog var en drone – stemte simpelthen ikke overens med hverken politiets eller de civile vidner, som TV 2 havde bragt frem. Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) sendte derfor fluks bolden tilbage til Forsvarskommandoen, der blev bedt om at finde ud af, hvorfor Forsvaret havde en anden opfattelse af, hvornår tingene fandt sted, end hvad både politiets log og tidsstemplede sms’er fra vidner godtgjorde. Det er nu over en måned siden, at forsvarsministeren bad Forsvarskommandoen om at kigge på tingene igen, men nu sætter Forsvarsministeriet en deadline på.