Manne Scheef

Kameraerne rullede på livet løs, mens filmassistenter stormede frem og tilbage torsdag ved frokosttid på havnepromenaden i Pula i Kroatien. Her var man nemlig i fuld sving med at optage en stor spillefilm, der har to Oscar-vindende skuespillere på rollelisten, og det kunne altså ikke mærkes, at en hvis hovedperson dagen forinden var blevet anholdt. For uanset hvilken rolle den ukrainske dykker Volodymyr Z havde at spille i selve filmoptagelsen, så havde han i den grad en hovedrolle i filmens historie. Det vender vi tilbage til. Onsdag morgen klokken 06.10 blev han anholdt på luksushotellet Grand Hotel Brioni på halvøen Verudela, fordi Tyskland har udstedt en arrestordre på ham, da de mener, at han er en af dem, der står bag sabotagen af Nord Stream-rørledningerne.  Frihedsbrevet har besøgt hotellet, og det er af den type, hvor der holder diverse tyske og italienske sportsvogne ude foran, hvor loungeområdet er fyldt med designermøbler og omringet af marmor, og hvor den traditionelle reception er erstattet med tre intime borde, hvor kvinder i smarte jakkesæt tager sig god tid til at checke dig ind på hver deres iPad. Fra netop dette hotel blev han fragtet til den væsentligt mindre pompøse politistation i Pula, og torsdag morgen røg han videre til den kroatiske anklagemyndighed, hvor han blev endeligt identificeret. Herefter var det tilbage på politistationen, indtil han skulle stilles for en dommer, der skulle tage stilling til, om han skulle varetægtsfængsles.  Torsdag aften endte det med en varetægtsfængsling, kunne hans kroatiske advokat Matija Miloš fortælle til Frihedsbrevet og den øvrige fremmødte presse.  Nu har Kroatien 60 dage til at finde ud af, om han skal udleveres til retsforfølgelse i Tyskland, der har udstedt arrestordren på ham.

Under efterårets drone-kaos vandt en ny tendens frem i europæiske lande, der påstod at være blevet ramt af dronehændelser. Hvis man havde vanskeligt ved offentligt at bevise hændelserne i sin egen nation, så pegede man i stedet på andre ligesindede NATO-landes indberetninger om droner som en slags bevis for, at det altså også var droner, der hærgede i ens eget land. Den metode tog eksempelvis forsvarsminister Jeppe Bruus (S) i brug, da han den 19. juni præsenterede Forsvarsministeriets droneevaluering sammen med forsvarschef Michael Hyldgaard. “Vi lever i en sikkerhedspolitisk situation, hvor Danmark står overfor flere og mere alvorlige trusler, end vi har gjort i mange år, og hvor Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland fører hybridkrig mod NETO og Vesten. Det understreges også af, at der er observeret droner i flere andre lande, herunder i Storbritannien, hvor man fra 2024 til 2025 har set en fordobling i antallet af dronehenvendelser nær et militært område,” sagde forsvarsministeren. Men Frihedsbrevet er nu kommet i besiddelse af dokumenter, der afslører potentielle fejlmeldinger om droner og dermed slækker på den britiske opgørelses troværdighed. Samtidig viser dokumenterne, at der ofte er tale om noget helt andet, når der indberettes droner til myndighederne.

Der gik ikke lang tid, fra at Forsvarsministeriet efter flere måneder fremlagde deres droneevaluering, til at Forsvarskommandoen stod med et væsentligt forklaringsproblem. Deres tidslinje over episoden fra Borris Skydeterræn – hvor danske soldater skød efter, hvad de antog var en drone – stemte simpelthen ikke overens med hverken politiets eller de civile vidner, som TV 2 havde bragt frem. Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) sendte derfor fluks bolden tilbage til Forsvarskommandoen, der blev bedt om at finde ud af, hvorfor Forsvaret havde en anden opfattelse af, hvornår tingene fandt sted, end hvad både politiets log og tidsstemplede sms’er fra vidner godtgjorde. Det er nu over en måned siden, at forsvarsministeren bad Forsvarskommandoen om at kigge på tingene igen, men nu sætter Forsvarsministeriet en deadline på.

Der er larmende tavshed fra de danske toppolitikere og beslutningstagere, når det kommer til udviklingen i Nord Stream-sagen. Den tyske anklagemyndighed har tidligere på sommeren officielt tiltalt den ukrainske militærmand Serhii K. for krigsforbrydelser, da de mener at kunne dokumentere, at han – sammen med et hold på i alt syv personer – stævnede ud fra lystbådehavnen i Rostock i den omtalte sejlbåd Andromeda, hvorfra de saboterede Nord Stream-gasledningen. Det understreges sågar i tiltalen, at det blev udført “på vegne af den ukrainske stat”. Men det har tilsyneladende ikke givet anledning til refleksion hos den danske regeringstop, der ellers tog det meget alvorligt tilbage i efteråret 2022, hvor Mette Frederiksen meget klart sagde: “Det er sabotage.”

En kulørt rigmand har alvorligt rod i regnskaberne. Frihedsbrevet kan nu fortælle om brud på både moms-, bogførings- og ikke mindst skattelovgivning i flere af hans selskaber, og et af selskaberne ejer den strandvejsvilla nord for København, der i hvert fald indtil for nylig har været lejet ud til den amerikanske ambassadør. Det er dog langt fra første gang, at rigmanden har brudt loven i sine mange selskaber, ligesom førnævnte strandvejsvilla tidligere har været centrum i en regulær byggeskandale.

Debatten om chatkontrol ramte sit højdepunkt i Danmark under EU-formandskabet, da daværende justitsminister Peter Hummelgaard forsøgte at presse en kontroversiel version igennem, der ville overvåge alle borgernes kommunikation med hinanden. Flere EU-lande sagde fra, og siden er kampen om overvågning af borgeres kommunikation med hinanden sparket ind i forhandlingslokaler i Bruxelles, hvor henholdsvis Ministerrådet og parlamentet er på hver sin side af forhandlingsbordet. Men efter flere forhandlinger og afstemninger i EU har EU-toppen - ledt an af Ministerrådet og parlamentets formand - taget en kontroversiel, bureaukratisk metode i brug for at presse deres ønskede version af chatkontrol igennem.

Gennem mere end fem år spillede Morten Storm rollen som islamist og infiltrerede terrororganisationen Al-Qaeda på vegne af PET, og han var en nøglefigur i at få likvideret topterroristen Anwar al-Awlaki, der i flere år var leder af Al-Qaeda på den arabiske halvø. Det er i hvert fald Morten Storm egen udlægning, som dog er blevet dokumenteret gennem et utal af bøger, artikler og nyhedsindslag – for PET har aldrig officielt anerkendt Storms arbejde som hemmelig agent. Torsdag fandt der så et noget mindre drabeligt – men for Storm nok lige så vigtigt – opgør sted i Københavns Byret, hvor han har stævnet Ankestyrelsen, som kun har tildelt ham delvis førtidspension.

Så er den altså lige om hjørnet. Efter at have ventet og ventet, og efter et utal af udskydelser, er Forsvarsministeriets droneredegørelse nu ved at være klar til at blive præsenteret for forsvarsforligskredsen. I et svar til Frihedsbrevet skriver Forsvarsministeriet nemlig: “Arbejdet med at færdiggøre evalueringen af Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer, herunder dronehændelser, i perioden 22. september til 6. oktober 2025 har afventet tiltrædelsen af en ny regering. Det er forventningen, at evalueringen kan præsenteres for forligskredsen inden for én til to uger.”

Den amerikanske tech-gigant Palantir spiller en større og større rolle i Danmark, hvor både Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste bruger den kontroversielle virksomheds platforme. Men alt imens Danmark har udvidet samarbejdet med Palantir, der også har et kontor i Hellerup, så har en række møgsager ramt politiet i Storbritannien – og her er netop Palantir i centrum for sagerne, der i mange tilfælde taler direkte ind i kritikernes frygt for yderligere samarbejde med tech-virksomheden.

Den 3. oktober 2025 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ikke-klassificeret vurdering af den hybride trussel mod Danmark, og med den fulgte et pressemøde med FE-chef Thomas Ahrenkiel og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). “Det er vores vurdering, at Rusland for øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten,” lød det fra FE-chefen, der fortsatte: “Det betyder, at Rusland bruger militære midler til blandt andet at lægge pres på os.” Udmeldingen fra Thomas Ahrenkiel kom midt i det dronekaos, Danmark befandt sig i på det tidspunkt – men retorikken fra regeringen og efterretningstjenesterne var på daværende tidspunkt ikke ny. Det begyndte nemlig allerede at tage fart i efteråret 2022, da de to gasrørledninger i Østersøen blev sprængt i luften, nemlig Nord Stream-sabotagen. Statsminister Mette Frederiksen (S) tog på en lyntur til Bruxelles for at diskutere sabotagen, og selvom hun ikke direkte pegede på Rusland som bagmand, var præsident Vladimir Putin alligevel hovedperson. ”Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os. For eksempel et angreb på en gasledning lige uden for dansk territorium og dermed også risiko for hybride angreb eller cyberangreb og andet inden for sikkerhedspolitikken i en bred definition. Det er alvorlige tider for Europa,” sagde hun som reaktion på en tale, Putin holdt få dage inden hendes smuttur til Bruxelles.