Manne Scheef

Den 3. oktober 2025 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ikke-klassificeret vurdering af den hybride trussel mod Danmark, og med den fulgte et pressemøde med FE-chef Thomas Ahrenkiel og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). “Det er vores vurdering, at Rusland for øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten,” lød det fra FE-chefen, der fortsatte: “Det betyder, at Rusland bruger militære midler til blandt andet at lægge pres på os.” Udmeldingen fra Thomas Ahrenkiel kom midt i det dronekaos, Danmark befandt sig i på det tidspunkt – men retorikken fra regeringen og efterretningstjenesterne var på daværende tidspunkt ikke ny. Det begyndte nemlig allerede at tage fart i efteråret 2022, da de to gasrørledninger i Østersøen blev sprængt i luften, nemlig Nord Stream-sabotagen. Statsminister Mette Frederiksen (S) tog på en lyntur til Bruxelles for at diskutere sabotagen, og selvom hun ikke direkte pegede på Rusland som bagmand, var præsident Vladimir Putin alligevel hovedperson. ”Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os. For eksempel et angreb på en gasledning lige uden for dansk territorium og dermed også risiko for hybride angreb eller cyberangreb og andet inden for sikkerhedspolitikken i en bred definition. Det er alvorlige tider for Europa,” sagde hun som reaktion på en tale, Putin holdt få dage inden hendes smuttur til Bruxelles.

Den 28. september var drone-panikken på sit højeste i Danmark, og det hele kulminerede, da soldater fra Forsvaret skød op i luften fra Borris Skydeterræn lidt udenfor Tarm. Deres skyderier var rettet mod en “mulig drone”, men der er endnu ikke blevet præsenteret beviser for, at der var tale om en drone. Til gengæld fløj et norsk passagerfly over lejren på samme tidspunkt, har Radio4 og DR tidligere beskrevet. Faktisk har man ikke fremvist ét eneste bevis for, at der var droner i hele perioden, og nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som DR også har beskrevet, at Forsvaret ændrede praksis dagen efter skyderiet ved Borris Skydeterræn. Frihedsbrevet har fået indsigt i små bidder af et udkast til den kommende droneredegørelse fra Forsvarsministeriet, som beskriver, hvordan meldingerne af luftobservationer i perioden var af “varierende kvalitet”, og at Forsvaret ikke have etableret “et stringent system til at validere kvalitet i meldingerne”. Det fremgår også, at Forsvaret ikke kunne vurdere “sandsynlighed af, hvorvidt der reelt var tale om droneobservationer”. Dagen efter Forsvaret skød op i luften udenfor Tarm, altså den 29. september, iværksatte man i Forsvaret en proces.

Når der en dag er udpeget en ny justitsminister, så kan han eller hun godt forberede sig på et samråd, allerede inden kontoret er blevet indrettet. I sidste uge kunne Frihedsbrevet nemlig fortælle, hvordan politiet deler borgernes følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder uden at stille spørgsmål. Den lemfældige omgang med overvågningsmateriale har også resulteret i, at uskyldige, tilfældige borgeres overvågningsdata er blevet udleveret til Motorstyrelsen i en sag, de absolut intet havde med at gøre.

I løbet af de seneste år er overvågningen af danskerne steget drastisk, og især er politiets brug af automatisk nummerpladegenkendelse gået amok. Siden 2021 er antallet af de stationære overvågningskameraer, der automatisk scanner alle danske bilister, steget med over 300 procent, ligesom politiet er gået fra at måtte lagre data på tilfældige danskere i 24 timer til hele 60 dage. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at Rigspolitiet deler deres følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder – og i mindst ét tilfælde delte de sågar overvågning af to tilfældige bilister, som absolut intet havde med den pågældende sag at gøre. Frihedsbrevet har fået fat i to ansøgninger, som Motorstyrelsen har sendt til Rigspolitiet. Her anmoder Motorstyrelsen specifikt om Rigspolitiets lagrede ANPG-overvågning i forbindelse med sager, der potentielt kan stille et afgiftskrav. Og politiet sender materialet tilsyneladende uden at stille spørgsmål.

I flere år har socialdemokratiske topministre kæmpet for mere overvågning af danskerne. Alt imens, der er blevet debatteret menneskerettigheder og privatliv, har skiftende justitsministre sat flere og flere kameraer op, og på særligt ét område er det gået amok, efter at Peter Hummelgaard (S) blev justitsminister. Frihedsbrevet kan nu fremlægge helt nye tal for antallet af overvågningskameraer og automatiske nummerpladescannere, som Rigspolitiet har sat op siden 2021 – ligesom Frihedsbrevet kan fortælle, at brugen af nye digitale løsninger, som for eksempel ansigtsgenkendelse, er på vej i til alle landets politikredse.

Journaliserede dokumenter i Forsvarsministeriet tegner nu et billede af, at droneredegørelsen er langt tættere på at være færdig, end der hidtil er givet udtryk for. Faktisk lå der den 26. februar – samme dag Mette Frederiksen udskrev valg – et hav af dokumenter klar til mødet med forligskredsen dagen efter, kan Frihedsbrevet nu fortælle.

Den excentriske Palantir-direktør Alex Karp har en skjult forbindelse til Danmark. Frihedsbrevet kan nu fortælle, at han gennem mystiske virksomhedskonstruktioner – som trækker tråde til både delstaten Delaware og fyrstendømmet Liechtenstein – har oprettet et selskab i Danmark, der tilsyneladende har til formål at købe, sælge og udleje ejendomme. Selskabet blev oprettet i 2022, men ejer i skrivende stund ikke én eneste ejendom. Til gengæld har Alex Karp sat intet mindre end 80 millioner danske kroner ind på en bankkonto, der for nuværende blot står og bliver forrentet – og hans mystiske selskab drives af en maltesisk mand ved Stefano. Mere om ham senere.

Peter Hummelgaard har kæmpet en brav kamp for et initiativ, der blandt kritikere hurtigt blev kendt som chatkontrol. Under Danmarks EU-formandskab forsøgte han, trods stor kritik, at få techvirksomhederne til at bryde deres krypteringer på beskedtjenester. Det lykkedes som bekendt ikke, da flere lande nægtede at bidrage til, hvad der af eksperter blev kaldt en “totalovervågning af alle europæiske borgere”. Men siden er kampen fortsat i parlamentet i Bruxelles. Og selvom det ikke lykkedes for Hummelgaard i Bruxelles, så viser Frihedsbrevets kortlægning, at han har langt mere held i overvågningssprøjten indenfor Danmarks grænser, hvor Hummelgaard i sin tid som justitsminister virkelig har skruet op for overvågningen af helt almindelige danskere.