Manne Scheef

Der er larmende tavshed fra de danske toppolitikere og beslutningstagere, når det kommer til udviklingen i Nord Stream-sagen. Den tyske anklagemyndighed har tidligere på sommeren officielt tiltalt den ukrainske militærmand Serhii K. for krigsforbrydelser, da de mener at kunne dokumentere, at han – sammen med et hold på i alt syv personer – stævnede ud fra lystbådehavnen i Rostock i den omtalte sejlbåd Andromeda, hvorfra de saboterede Nord Stream-gasledningen. Det understreges sågar i tiltalen, at det blev udført “på vegne af den ukrainske stat”. Men det har tilsyneladende ikke givet anledning til refleksion hos den danske regeringstop, der ellers tog det meget alvorligt tilbage i efteråret 2022, hvor Mette Frederiksen meget klart sagde: “Det er sabotage.”

En kulørt rigmand har alvorligt rod i regnskaberne. Frihedsbrevet kan nu fortælle om brud på både moms-, bogførings- og ikke mindst skattelovgivning i flere af hans selskaber, og et af selskaberne ejer den strandvejsvilla nord for København, der i hvert fald indtil for nylig har været lejet ud til den amerikanske ambassadør. Det er dog langt fra første gang, at rigmanden har brudt loven i sine mange selskaber, ligesom førnævnte strandvejsvilla tidligere har været centrum i en regulær byggeskandale.

Debatten om chatkontrol ramte sit højdepunkt i Danmark under EU-formandskabet, da daværende justitsminister Peter Hummelgaard forsøgte at presse en kontroversiel version igennem, der ville overvåge alle borgernes kommunikation med hinanden. Flere EU-lande sagde fra, og siden er kampen om overvågning af borgeres kommunikation med hinanden sparket ind i forhandlingslokaler i Bruxelles, hvor henholdsvis Ministerrådet og parlamentet er på hver sin side af forhandlingsbordet. Men efter flere forhandlinger og afstemninger i EU har EU-toppen - ledt an af Ministerrådet og parlamentets formand - taget en kontroversiel, bureaukratisk metode i brug for at presse deres ønskede version af chatkontrol igennem.

Gennem mere end fem år spillede Morten Storm rollen som islamist og infiltrerede terrororganisationen Al-Qaeda på vegne af PET, og han var en nøglefigur i at få likvideret topterroristen Anwar al-Awlaki, der i flere år var leder af Al-Qaeda på den arabiske halvø. Det er i hvert fald Morten Storm egen udlægning, som dog er blevet dokumenteret gennem et utal af bøger, artikler og nyhedsindslag – for PET har aldrig officielt anerkendt Storms arbejde som hemmelig agent. Torsdag fandt der så et noget mindre drabeligt – men for Storm nok lige så vigtigt – opgør sted i Københavns Byret, hvor han har stævnet Ankestyrelsen, som kun har tildelt ham delvis førtidspension.

Så er den altså lige om hjørnet. Efter at have ventet og ventet, og efter et utal af udskydelser, er Forsvarsministeriets droneredegørelse nu ved at være klar til at blive præsenteret for forsvarsforligskredsen. I et svar til Frihedsbrevet skriver Forsvarsministeriet nemlig: “Arbejdet med at færdiggøre evalueringen af Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer, herunder dronehændelser, i perioden 22. september til 6. oktober 2025 har afventet tiltrædelsen af en ny regering. Det er forventningen, at evalueringen kan præsenteres for forligskredsen inden for én til to uger.”

Den amerikanske tech-gigant Palantir spiller en større og større rolle i Danmark, hvor både Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste bruger den kontroversielle virksomheds platforme. Men alt imens Danmark har udvidet samarbejdet med Palantir, der også har et kontor i Hellerup, så har en række møgsager ramt politiet i Storbritannien – og her er netop Palantir i centrum for sagerne, der i mange tilfælde taler direkte ind i kritikernes frygt for yderligere samarbejde med tech-virksomheden.

Den 3. oktober 2025 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ikke-klassificeret vurdering af den hybride trussel mod Danmark, og med den fulgte et pressemøde med FE-chef Thomas Ahrenkiel og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). “Det er vores vurdering, at Rusland for øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten,” lød det fra FE-chefen, der fortsatte: “Det betyder, at Rusland bruger militære midler til blandt andet at lægge pres på os.” Udmeldingen fra Thomas Ahrenkiel kom midt i det dronekaos, Danmark befandt sig i på det tidspunkt – men retorikken fra regeringen og efterretningstjenesterne var på daværende tidspunkt ikke ny. Det begyndte nemlig allerede at tage fart i efteråret 2022, da de to gasrørledninger i Østersøen blev sprængt i luften, nemlig Nord Stream-sabotagen. Statsminister Mette Frederiksen (S) tog på en lyntur til Bruxelles for at diskutere sabotagen, og selvom hun ikke direkte pegede på Rusland som bagmand, var præsident Vladimir Putin alligevel hovedperson. ”Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os. For eksempel et angreb på en gasledning lige uden for dansk territorium og dermed også risiko for hybride angreb eller cyberangreb og andet inden for sikkerhedspolitikken i en bred definition. Det er alvorlige tider for Europa,” sagde hun som reaktion på en tale, Putin holdt få dage inden hendes smuttur til Bruxelles.

Den 28. september var drone-panikken på sit højeste i Danmark, og det hele kulminerede, da soldater fra Forsvaret skød op i luften fra Borris Skydeterræn lidt udenfor Tarm. Deres skyderier var rettet mod en “mulig drone”, men der er endnu ikke blevet præsenteret beviser for, at der var tale om en drone. Til gengæld fløj et norsk passagerfly over lejren på samme tidspunkt, har Radio4 og DR tidligere beskrevet. Faktisk har man ikke fremvist ét eneste bevis for, at der var droner i hele perioden, og nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som DR også har beskrevet, at Forsvaret ændrede praksis dagen efter skyderiet ved Borris Skydeterræn. Frihedsbrevet har fået indsigt i små bidder af et udkast til den kommende droneredegørelse fra Forsvarsministeriet, som beskriver, hvordan meldingerne af luftobservationer i perioden var af “varierende kvalitet”, og at Forsvaret ikke have etableret “et stringent system til at validere kvalitet i meldingerne”. Det fremgår også, at Forsvaret ikke kunne vurdere “sandsynlighed af, hvorvidt der reelt var tale om droneobservationer”. Dagen efter Forsvaret skød op i luften udenfor Tarm, altså den 29. september, iværksatte man i Forsvaret en proces.

Når der en dag er udpeget en ny justitsminister, så kan han eller hun godt forberede sig på et samråd, allerede inden kontoret er blevet indrettet. I sidste uge kunne Frihedsbrevet nemlig fortælle, hvordan politiet deler borgernes følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder uden at stille spørgsmål. Den lemfældige omgang med overvågningsmateriale har også resulteret i, at uskyldige, tilfældige borgeres overvågningsdata er blevet udleveret til Motorstyrelsen i en sag, de absolut intet havde med at gøre.

I løbet af de seneste år er overvågningen af danskerne steget drastisk, og især er politiets brug af automatisk nummerpladegenkendelse gået amok. Siden 2021 er antallet af de stationære overvågningskameraer, der automatisk scanner alle danske bilister, steget med over 300 procent, ligesom politiet er gået fra at måtte lagre data på tilfældige danskere i 24 timer til hele 60 dage. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at Rigspolitiet deler deres følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder – og i mindst ét tilfælde delte de sågar overvågning af to tilfældige bilister, som absolut intet havde med den pågældende sag at gøre. Frihedsbrevet har fået fat i to ansøgninger, som Motorstyrelsen har sendt til Rigspolitiet. Her anmoder Motorstyrelsen specifikt om Rigspolitiets lagrede ANPG-overvågning i forbindelse med sager, der potentielt kan stille et afgiftskrav. Og politiet sender materialet tilsyneladende uden at stille spørgsmål.