Tobias Bruun Kristiansen

På en stor grund i Brøndby er der blevet opført et massivt boligbyggeri med 173 boliger.  Bygherren mener, at deres vision om at “forene skov, strand, natur og kultur” er “vellykket”. Og bygningen er endda lavet i bæredygtige materialer.  “Her er trygt at færdes,” skriver bygherren om Kirkebjerg Gårdhave. Entreprenøren fortæller stolt om det fælles orangeri, det grønne gårdrum og den store parkeringskælder.  Men hvad hverken bygherren eller entreprenøren fortæller, er, at grunden er forurenet. Det kunne Radio IIII fortælle tidligere på ugen – og nu kan Frihedsbrevet føje flere kapitler til. Frihedsbrevet har også talt med en beboer, som fortæller, at han ikke anede noget om den forurening, som ligger lige under hans hjem. Sagen er opsigtsvækkende, fordi det ikke kan udelukkes, at forureningen kan have helbredsmæssige konsekvenser for ham og de andre indflyttere, som ellers var blevet lovet, at de trygt kunne flytte ind i deres nye hjem.

Årtiets mysterie burde være løst. På et pressemøde i dag fortalte chefpolitiinspektør Søren Thomassen og politiinspektør Mads Helios, at Københavns Politi ikke kan påvise, at der har været droner over Københavns Lufthavn den 22. september 2025. Selvom de ikke kan påvise en eneste drone, vil Københavns Politi dog ikke gå så langt som at afvise, at der var tale om droneaktivitet.

Udskydelser, udenomssnak, et folketingsvalg og efterfølgende rekordlange regeringsforhandlinger har længe – alt for længe – stået i vejen for, at information om dronehændelserne sidste efterår kunne se dagens lys. Men fredag 19. juni var ventetiden ovre. Således overtog den nyligt udnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S) aben fra sin forgænger, Troels Lund Poulsen (V), og han skulle gøre offentligheden bare en smule klogere på, hvad der egentlig skete i de skæbnesvangre efterårsdage i 2025, hvor droner - eller i hvert fald meldinger om droner - lukkede luftrummet over flere danske lufthavne, og hvor statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede, at der var tale om “hybride angreb”. Og, tja, vi blev vel klogere efter det noget bizarre pressemøde i Forsvarsministeriet fredag. Forsvarschefen og forsvarsminister Jeppe Bruus konkluderer således, at der var tale om droner over Danmark.

Lige nu er et gigantisk olieprojekt i Østgrønland ved at tage form.  Det amerikanske selskab Greenland Energy Company gik for et par måneder siden på Nasdaq-børsen med tårnhøje forventninger til fremtiden. Selskabet mener nemlig, at det sidder på en guldgrube i Grønland, som ifølge amerikanerne skulle være “det sidste store uborede olieområde i hele verden.”  Området på den grønlandske østkyst hedder Jameson Land Basin. Og amerikanerne mener, at der ligger op mod 13 milliarder tønder olie indlejret i den uberørte natur. Den mængde olie er nok til at holde hele USA kørende i 2 år. Hvis selskabets ledelse får ret, er de altså i gang med at belægge vejen til den største olie-udvinding og eksport i Grønland nogensinde. Det på trods af, at Grønland i 2021 lukkede ned for al ny olieefterforskning i landet. En politisk beslutning, der skulle beskytte miljøet i Grønland. Olieprojektet har fået stor opmærksomhed fra amerikanske investorer. Og noget tyder på, at Greenland Energy Companys oliejagt er et af de projekter, som for alvor er med til at skærpe den amerikanske præsident Donald Trumps tørst efter Grønland. Indtil nu har det kun været fremme, hvilke udenlandske selskaber der skal arbejde sammen med Greenland Energy Company i forsøget på at forløse deres oliedrømme. Men nu viser det sig, at Greenland Energy Company også har indgået et samarbejde med et dansk-grønlandsk selskab.

Nu er amerikanerne – og dermed også Trump-tro typer med appetit på overtagelse af den store ø – virkelig landet i Grønland. Med et splinternyt amerikansk konsulat i hjertet af Nuuk med få meter til både parlament og regeringsbygningerne i den arktiske hovedstad, et besøg fra både ambassadør og særlig udsending, mineselskabers millionaftaler, olieeventyr, og så selvfølgelig arbejdsgruppen mellem USA, Danmark og Grønland er der altså nok at se til for tiden for amerikanere med blik mod de nordlige dele af Rigsfællesskabet. Det er i hvert fald det indtryk, amerikanerne rigtig gerne vil give, vurderer Ulrik Pram Gad, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Arktis. Men det er i hans optik ikke hele sandheden.

Den 28. september var drone-panikken på sit højeste i Danmark, og det hele kulminerede, da soldater fra Forsvaret skød op i luften fra Borris Skydeterræn lidt udenfor Tarm. Deres skyderier var rettet mod en “mulig drone”, men der er endnu ikke blevet præsenteret beviser for, at der var tale om en drone. Til gengæld fløj et norsk passagerfly over lejren på samme tidspunkt, har Radio4 og DR tidligere beskrevet. Faktisk har man ikke fremvist ét eneste bevis for, at der var droner i hele perioden, og nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som DR også har beskrevet, at Forsvaret ændrede praksis dagen efter skyderiet ved Borris Skydeterræn. Frihedsbrevet har fået indsigt i små bidder af et udkast til den kommende droneredegørelse fra Forsvarsministeriet, som beskriver, hvordan meldingerne af luftobservationer i perioden var af “varierende kvalitet”, og at Forsvaret ikke have etableret “et stringent system til at validere kvalitet i meldingerne”. Det fremgår også, at Forsvaret ikke kunne vurdere “sandsynlighed af, hvorvidt der reelt var tale om droneobservationer”. Dagen efter Forsvaret skød op i luften udenfor Tarm, altså den 29. september, iværksatte man i Forsvaret en proces.

USA’s sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. har i årevis haft et horn i siden på den danske vaccineforsker Poul Thorsen, som netop er blevet fængslet i USA. I en bog fra 2016, som sundhedsministeren skrev indledningen til, kaldte han Poul Thorsen for den “mørke troldmand i en føderal myndighed, der er gennemsyret af korruption”. For at forstå, hvad der fik Kennedy Jr. til at mene sådan om Thorsen, skal tiden spoles tilbage til bogens oprindelse. I 2015 rejste bogens hovedforfatter – den amerikansk-norske forfatter, journalist og vaccineskeptiker James Grundvig – til Danmark for at besøge Aarhus Universitet.  Han mente, at den danske læge og vaccineforsker Poul Thorsen sammen med andre forskere, herunder forskeren Kreesten Meldgaard Madsen, havde manipuleret med data for bevidst at få det til at se ud, som om MFR-vacciner (vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde) til børn ikke forårsager autisme.  Et gigantisk komplot, som gik ud på, at forskningsresultaterne skulle være købt og betalt af den amerikanske sundhedsmyndighed CDC med medicinalindustrien i ryggen. Nu ville Grundvig have de to danske forskere ned med nakken. 

Når der en dag er udpeget en ny justitsminister, så kan han eller hun godt forberede sig på et samråd, allerede inden kontoret er blevet indrettet. I sidste uge kunne Frihedsbrevet nemlig fortælle, hvordan politiet deler borgernes følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder uden at stille spørgsmål. Den lemfældige omgang med overvågningsmateriale har også resulteret i, at uskyldige, tilfældige borgeres overvågningsdata er blevet udleveret til Motorstyrelsen i en sag, de absolut intet havde med at gøre.

I løbet af de seneste år er overvågningen af danskerne steget drastisk, og især er politiets brug af automatisk nummerpladegenkendelse gået amok. Siden 2021 er antallet af de stationære overvågningskameraer, der automatisk scanner alle danske bilister, steget med over 300 procent, ligesom politiet er gået fra at måtte lagre data på tilfældige danskere i 24 timer til hele 60 dage. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at Rigspolitiet deler deres følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder – og i mindst ét tilfælde delte de sågar overvågning af to tilfældige bilister, som absolut intet havde med den pågældende sag at gøre. Frihedsbrevet har fået fat i to ansøgninger, som Motorstyrelsen har sendt til Rigspolitiet. Her anmoder Motorstyrelsen specifikt om Rigspolitiets lagrede ANPG-overvågning i forbindelse med sager, der potentielt kan stille et afgiftskrav. Og politiet sender materialet tilsyneladende uden at stille spørgsmål.

I slutningen af september var regeringstoppen i Danmark få sekunder fra at aktivere NATO’s artikel 4. Droner fra ukendte, men fjendtlige aktører havde lukket lufthavne landet over. Meldingerne lød, at ingen vidste, hvor de kom fra – men forsvarsminister Troels Lund Poulsen slog på et pressemøde fast, at: “Det, som vi har set nu, det er en systematisk operation. Det er ikke bare Jens Hansen, der flyver med en Fætter BR-drone.” Man skulle nærmest tro, at forsvarsministeren i Belgien, Theo Francken, havde siddet på is og nærstuderet sin kollega Troels Lund Poulsens kampform. For præcis 38 dage efter gik Francken ud i et interview og sagde: "Hvis man ser på, hvordan de droner flyver, hvor de specifikt flyver forbi, og hvor længe de bliver ved med at cirkle over bestemt infrastruktur, er det altså ikke bare Willy eller Dennis, der ved et uheld har trukket sin drone op."