Tobias Bruun Kristiansen

Det hele startede i Kolding, hvor den i dag 63-årige dansker John Christensen arbejdede som eksportchef for et firma, der lavede fladskærme. Da firmaet ville udvide til USA, flyttede han til Palm Beach i Florida for at starte filialen. Firmaet gik konkurs i slutningen af 90’erne. Men John Christensen blev boende i Palm Beach, hvor han skulle finde på noget nyt at lave. Sammen med sin kone, som var fotomodel, mødte han flere skuespillere og folk fra underholdningsbranchen, og da han tidligere havde arbejdet på femstjernede hoteller, så han en mulighed for at starte sit eget firma og blive ejendomsforvalter for milliardærerne. John Christensen begyndte at arbejde for nogle af verdens rige og berømte – nogle, som helst ville leve i diskretion væk fra offentlighedens søgelys. Han fik opbygget et kulørt kundekartotek, som blandt andre tæller Steven Spielberg, Celine Dion og en unavngiven royal familie i Abu Dhabi. Og i 2014 fik han en helt speciel kunde – nemlig Jeffrey Epstein.

Tirsdag blev et forbud mod den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir endnu engang diskuteret i Folketingssalen, da Danmarksdemokraternes forslag om opløsning skulle behandles. Peter Skaarup (DD) har forsøgt sig med lignende forslag før i regi af Dansk Folkeparti, ligesom flere partier har haft det samme ønske gennem årene. Dog har anklagemyndigheden ikke på noget tidspunkt fundet, at der har været et stærkt nok grundlag til at rejse en sag. Men da regeringen siden har lykkes med at opløse gadebanden LTF ved lov, mente Skaarup, at der nu var en ny farbar vej for en sag mod Hizb ut-Tahrir.

I sin tale til World Economic Forum krævede præsident Trump øjeblikkelige forhandlinger med Danmark om USA’s overtagelse af “det store, smukke stykke is,” som han kalder Grønland. Præsidenten påstod, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Han nævnte blandt andet, at vi efter få timers kamp kapitulerede til Tyskland under 2. Verdenskrig. Han lovede ikke at bruge magt for at overtage Grønland, men ytrede dog også, at NATO-landene ville opleve konsekvenser, hvis de ikke hjælper USA med at få ejerskabet. Men hvad er den sande årsag til, at Trump så gerne vil have fingre i Grønland? Frihedsbrevet har talt med to tidligere rådgivere, som oplevede præsidenten på tæt hold under hans første præsidentperiode. De fortæller om, hvordan Trumps ønske begyndte at tage form – og de siger, at Trump ikke giver den rigtige forklaring til offentligheden, når han forklarer, hvorfor USA har brug for Grønland. Forklaringen skal nemlig findes et andet sted.

Grønland bør forhandle direkte med USA, lyder det fra det grønlandske parti Naleraq.  Men solokursen kritiseres nu i hårde vendinger. Det er nemlig helt urealistisk, lyder vurderingen fra juraprofessor. Og ekstremt farligt, siger Det Konservative Folkepartis grønlandsordfører. Pele Broberg, formand for Naleraq, siger til Frihedsbrevet, at det ikke har noget med Danmark at gøre og opfordrer til at læse Selvstyreloven.

Under Den Kolde Krig var det ikke alle danskere, der var bange for Sovjetunionens trusler. En lang række fremtrædende danskere var nemlig så filtret ind i kommunismen, at de var på partiskole i Moskva.  Frihedsbrevet kan efter at have gennemgået flere hundredvis af siders arkivmateriale tage læserne med helt ind på første række på en sovjetisk partiskole for fremtidens kommunistiske ledere fra 70’erne til slutningen af 80’erne.

Han er et af de mest toneangivende navne i erhvervslivet gennem de seneste årtier. Når historien om den moderne arbejderbevægelse i Danmark skal skrives, er han en af de mest centrale skikkelser. Nu kan Frihedsbrevet føje nye lag til fortællingen om Danmarks ukronede pensionskonge, der var glødende kommunist og var på elitepartiskole i Moskva under Den Kolde Krig.

Justitsminister Peter Hummelgaard får nu kritik fra flere sider af folketingssalen. Kritikken kommer, efter at Frihedsbrevet har kunnet afsløre, at hashhandlen er i fuld gang igen på Christiania, og at det er folk fra bande- og rockermiljøet, der trækker i trådene. “Det virker, som om myndighederne har et billede af situationen på Christiania, mens der også eksisterer et andet ved siden af,” siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen

Det store opgør med banderne “Banderne og den organiserede hashhandel er revet op og smidt væk sammen med brostenene.”  Sådan sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) i november, da han overrakte Den Kriminalpræventive Pris til Christiania og de myndigheder, som havde samarbejdet om at få bugt med den organiserede hashhandel og banderne på Christiania. Men selvom brostenene er væk, spøger banderne stadig på Christiania.

Den 11. november inviterede den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa til foredrag i indre København. Omkring 80 mennesker mødte op til foredraget på Store Kannikestræde, heriblandt Frihedsbrevets muldvarp bevæbnet med en optager. Aftenens tema var ledsmerter. Et emne, som man måtte betale 300 kroner for at få adgang til at høre Penkowa udbrede sig om.  Foredraget kom dog også omkring emner som forebyggelse af kræft, migræne og lupus. Bag arrangeret står også firmaet Braintimize, som Penkowas tætte samarbejdspartner Jesper Pedersen står bag. På firmaets hjemmeside kan man købe de vidundermidler, Penkowa præsenterede i løbet af aftenen. Til dem, der har glemt, hvem Milena Penkowa er, så var hun en stjerneforsker i 00’erne. Men det viste sig, at hun havde pyntet på sine resultater. Sagen blev afsløret i Weekendavisen og er blevet beskrevet som Danmarkshistoriens største sag om videnskabelig svindel. Penkowa har efterfølgende fået frataget sin autorisation. I 2019 blev der sat et punktum i sagen, da byretten stadfæstede, at hun ikke kunne få sin doktorgrad tilbage. Siden har der ikke været mange kritiske skriverier om Penkowa, der i dag har udviklet en forretning, hvor hun tilbyder rådgivning og foredrag – blandt andet henvendt til mennesker ramt af kræft. Råd, som man kan betale sig til gennem Milenas Medlemsklub eller ved at deltage i hendes foredrag. Derudover deler hun ud af sine anbefalinger på Facebook til sine 38.000 følgere.

Det kontroversielle EU-forslag om en “CSA-forordning”, som af kritikere er blevet døbt chatkontrol, blev i slutningen af sidste måned lagt ned af regeringen efter massiv kritik.  Hvis det tidligere forslag blev gennemført, ville myndighederne kunne tvinge alle beskedtjenester i EU til at overvåge, hvilke videoer og links deres brugere deler med hinanden. Den danske regering, som sidder med EU-formandskabet, måtte efter en lang tovtrækning sande, at de ikke kunne få den fornødne opbakning til forslaget i EU. Men i slutningen af sidste uge dukkede der et nyt kompromisforslag til chatkontrol op.  Og nu får den danske regering måske endelig et forslag igennem til forhandling i Europa-Parlamentet. Der skal formentlig allerede stemmes om det nye forslag i det forberedende organ til EU-Rådet i morgen, onsdag – og det ser ud til at få bred opbakning.