Marcus Nyegaard

Væggene slår revner af fugt og råd, og flere beboere er døde eller har begået selvmord. Frihedsbrevet kan i dag afdække uhyggelige beretninger om hverdagen hos en gigantisk bostedskoncern.

En mærkværdig sag om groft kreditbedrageri begået af en pizzeria-ejer fra Vestegnen trækker tråde til en hastigt voksende velfærdskoncern.

Opsigtsvækkende fund på indiske fabrikker hos to medicinalgiganter gjorde, at de amerikanske sundhedsmyndigheder slog alarm. Alligevel er en lang række forskellige lægemidler mod blandt andet kræft fra de samme fabrikker strømmet ind i Danmark med Lægemiddelstyrelsens velsignelse. Styrelsen hævder, at der ikke er nogen problemer, og at man stoler på informationerne fra de involverede medicinalvirksomheder.

Alle fem danske regioner bruger kinesiske kameraer til overvågning på hospitaler og sygehuse. Det bekræfter de over for Frihedsbrevet. Det har ellers i årevis været bredt kendt, at optagelser med kinesiske kameraer kan risikere at ende i hænderne på det kinesiske styre.  I den nyeste trusselsvurdering “Cybertrussel mod Danmark" er Kina specifikt nævnt som en trussel.  “Det er meget sandsynligt, at fremmede stater også udfører cyberspionage med det formål at fremme egne økonomiske og teknologiske interesser inden for en række kritiske sektorer. Eksempelvis har Kina historisk set udøvet cyberspionage med henblik på teknologioverførsel,” skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed, der står bag rapporten. Desuden står “sundhed” nævnt som et af de temaer, hvor man har set en øget trussel fra cyberspionage. “Den største bekymring er selvfølgelig, at de her kameraer potentielt kan bruges til masseovervågning,” siger Jens Myrup Andersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

Ligesom tankeeksperimentet om Schrödingers kat, der på samme tid er død og i live, befinder Movia sig holdningsmæssigt i det, man i fysikkens verden kalder en superposition. Trafikselskabet står nemlig med lidt af et forklaringsproblem, lyder den krasse kritik fra eksperter, som Frihedsbrevet har talt med. Anledningen er, at det offentligt ejede trafikselskab har købt stort ind af kinesiske elbusser, der skal fragte danskere rundt i hovedstadsområdet. De seneste uger har netop den slags busser været under skarp kritik, efter det er kommet frem, at de kan fjernstyres fra Kina. Det har medført, at man har trukket i nødbremsen i Sverige, der helt er stoppet med at bruge dem, og i Norge har man valgt at fjerne simkort fra busserne. Movia har stadig flere hundrede kinesiske elbusser. Af dem er 262 fra producenten Yutong, som i en svensk NGO’s undersøgelse sættes i forbindelse med høj risiko for tvangsarbejde blandt Kinas muslimske mindretal, uighurerne.  Men et notat, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, afslører, at Movia stiller som krav, at underleverandører skal leve op til fri fagforeningsdannelse.

I september tikkede en mail ind i Faraz Abolhosseinis indbakke med overskriften “Påtænkt afgørelse om lederkarantæne”. Han er leder på det sociale tilbud Ungebo – et mindre herberg, der for skattekroner fra flere kommuner leverer kernevelfærd til en række omsorgssvigtede, udsatte og hjemløse unge. Afsenderen af mailen var Socialtilsyn Hovedstaden, som også har inddraget godkendelsen til at drive stedet. “Du må i fem år ikke ansættes som leder af eller indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt, eller som søger om godkendelse af socialtilsynet,” lyder det i den påtænkte afgørelse. Selskabet bag Ungebo er nu sat under tvangsopløsning, efter tilsynet har gransket Ungebos økonomi. Her fandt man flere mistænkelige udgifter, som øjensynligt gik til at begunstige lederen selv. Gennemgangen førte til, at tilsynet har konkluderet, at den sociale virksomhed “ikke længere har den fornødne organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske kvalitet”.

Det er ikke til at overse. Bygningen er praktisk talt plastret til med Slagelse-borgmesteren Knud Vincents og hans partifæller fra Venstre. Det er synet, der møder de cirka 35.000 indbyggere i Slagelse by, hvis de spadserer ned ad gågaden forbi en af de mest prominente adresser i byen. Lige der, på Schweizerpladsen, holder Venstre til i ugerne op til kommunalvalget. De har fået et midlertidigt hovedkvarter i første parket til de mange forbipasserende borgere i Slagelse Kommune. Men partiet nægter at afsløre, hvem den generøse giver er. “Det er en donation. Jeg kan ikke fortælle dig, hvem det er. Det er under beløbsgrænsen for, hvad der skal offentliggøres,” siger formanden for Venstre i Slagelse, Morten Danielsson. Lokalerne, som Venstre har fået stillet til rådighed, er ikke ligefrem billige. Frihedsbrevets research viser, at værdien af lejemålet vil overstige beløbsgrænsen for anonym partistøtte. Det koster nemlig lidt over en kvart million om året at kalde sig indehaver af det centralt beliggende lejemål, afslører en tidligere annonce.

Udenlandske studerende har de sidste to år været en fast del af politiets arbejde. Det er strømmet ind med ansøgninger fra særligt Bangladesh og Nepal til de danske universiteter og erhvervsskoler i en årrække. Det har medført en lang række politisager, der hovedsageligt handler om illegalt arbejde. Helt præcist har politiet haft 160 anmeldelser om udenlandske studerende i 2023 og 2024 på tværs af de danske politikredse, viser en opgørelse, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. 61 af sagerne drejer sig om studerende fra Nepal, 42 fra Indien og 35 fra Bangladesh. Især har mange af de studerende gået på Niels Brock – her er det samlet set løbet op i 67 politianmeldelser, mens International Business Academy i Kolding har haft 11 politianmeldelser vedrørende studerende.

Folketinget er blevet misinformeret.  Det står klart, efter at Frihedsbrevet mandag kunne afsløre, at Aarhus Universitet har tilbageholdt information over for Christina Egelund om deres forretninger i Sydasien, da Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøgte sagen om udenlandske studerende på de danske universiteter. Aarhus Universitet har nemlig rekrutteret studerende fra Bangladesh og Nepal via agenter, der opererede lokalt i landene. Det er stik imod, hvad de svarede i undersøgelsen, hvor de afviste det. Nu mener flere politikere, at Folketinget er blevet ført bag lyset, og derfor kræver de en ny undersøgelse.

Det er ikke en langhåret, akademisk diskussion værdigt. Spørgsmålet var meget enkelt at svare på, og der var ikke meget at tage fejl af. Balladen om studerende fra Bangladesh, der valfarter til Danmark og til gengæld polstrer universiteternes økonomi, fordi de studerende selv betaler for deres uddannelse, var begyndt at rulle.  Der bad den ansvarlige minister, uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), om et ja eller nej. “Har I selv aktivt gjort noget for at tiltrække flere studerende fra 3. lande, herunder fra Bangladesh og Nepal?” lød det utvetydige spørgsmål, som ministeren i forsommeren bad samtlige danske universiteter om at svare på. Det afviste Aarhus Universitet hårdnakket. Universitetet havde forsøgt at gøre sig til over for studerende fra andre tredjelande, men når det handlede om Bangladesh og Nepal, var der ikke gjort noget som helst. Det var i hvert fald, hvad Aarhus Universitet påstod. Men det passer ikke. I bedste fald gav Aarhus Universitet vildledende oplysninger til ministeren. I værste fald var det en lodret løgn.