Marcus Nyegaard

Der var ikke dét, de ikke kunne hjælpe med. Selskabet tilbød mandskabsleje, aviskørsel, leje af elektriker, IT-programmering, rengøringsarbejde, murer- og tømrerarbejde, transportvirksomhed, cateringvirksomhed, malerarbejde samt køb og salg af biler. Problemet var bare, at det hele var et stort fupnummer.

På overfladen lignede det et selskab med ganske normal erhvervsaktivitet.  Men det viste sig at være et skalkeskjul og del af en større hvidvask-operation, hvor selskaber bag facaden blev anvendt til gennemstrømning af penge med fiktive fakturaer.

Løsgænger Jacob Harris befinder sig lige nu i et retsdrama, som han allerede mener, at han har vundet.  Ifølge Harris’ udlægning er han renset for en række anklager og kalder et retsmøde i sidste uge for en klokkeklar sejr.  Kuratoren i sagen er dog af anden opfattelse.

På en stor grund i Brøndby er der blevet opført et massivt boligbyggeri med 173 boliger.  Bygherren mener, at deres vision om at “forene skov, strand, natur og kultur” er “vellykket”. Og bygningen er endda lavet i bæredygtige materialer.  “Her er trygt at færdes,” skriver bygherren om Kirkebjerg Gårdhave. Entreprenøren fortæller stolt om det fælles orangeri, det grønne gårdrum og den store parkeringskælder.  Men hvad hverken bygherren eller entreprenøren fortæller, er, at grunden er forurenet. Det kunne Radio IIII fortælle tidligere på ugen – og nu kan Frihedsbrevet føje flere kapitler til. Frihedsbrevet har også talt med en beboer, som fortæller, at han ikke anede noget om den forurening, som ligger lige under hans hjem. Sagen er opsigtsvækkende, fordi det ikke kan udelukkes, at forureningen kan have helbredsmæssige konsekvenser for ham og de andre indflyttere, som ellers var blevet lovet, at de trygt kunne flytte ind i deres nye hjem.

Der var lagt op til den helt store stramning. Tilbage i september præsenterede den nu afgående regering en række tiltag, der skulle skrue ned for antallet af en særlig gruppe udlændinge. Men de planer er sygnet hen, og ministeren på området er tavs.

Europa ventede bare på at blive indtaget af den fremadstormende danske virksomhed. Men der var brug for hjælp. Derfor fik to stjerneiværksættere Innovationsfonden til at spytte skattekroner i den grønne virksomheds relancering, der skulle disrupte madindustrien over hele kontinentet.

På en afsides vej i et villakvarter i hovedstaden mødes hun med den ene halvdel af et fremadstormende iværksætterægtepar. Året er 2019, og Tina Skalander er draget hjem til Danmark for at aflægge visit hos virksomheden Freshland, der er spået en lys fremtid i dansk erhvervsliv; hos Freshland vil man gøre op med de fordyrende mellemled og levere frugt og grønt direkte fra landmændene til forbrugeren. Tina Skalander bliver mødt af en pragtvilla. Der er et renoveringsarbejde i gang, som senere vil gøre ejendommen mere end 50 millioner kroner værd. Her bor Mathilde Kjærgaard Jakobsen og Filipe Leal. Ægteparret, der står bag Freshland, kommer om få år til at gå ud med et brag i en konkurs, der vil efterlade leverandører og statskassen med mange millioner i klemme.

Det så sort ud for hæderkronet iværksætterduo bag den grønne virksomhed Freshland. Forretningspartnerne og ægteparret Mathilde Kjærgaard Jakobsen og Filipe Leal ville disrupte fødevarekæden ved at levere frugt og grønt direkte fra landmænd til forbrugere og langt om længe sikre, at pengene havnede i lommerne på landmændene. Men da 2021 lakkede mod enden, var det tydeligt for parret, at virksomheden ikke stod til at redde.

Efterhånden er der gået over fire år. Torben Jørgensen – ejerleder i transportvirksomheden Xpressen – er stadig fortørnet. Han valgte at stole på et ægtepar, der havde skabt en velrenommeret forretning på fødevarekasser. Det skulle komme til at koste ham dyrt. "Vi kørte med fødevarekasser for dem. I starten gik det fint nok. Så begyndte det at skride med nogle betalinger. Så kom vi længere og længere ud, indtil vi måtte trække stikket. Mathilde syntes, at vi var nogle banditter – men det var nu nok hende, der var det," siger Torben Jørgensen. Han taler om Mathilde Kjærgaard Jakobsen.  En lovende dansk iværksætter, der var spået en lysende fremtid og høstede stor anerkendelse for sammen med sin mand, Filipe Leal, at have stiftet den grønne virksomhed Freshland, der solgte frugt- og grøntkasser direkte fra landmænd og frugtavlere til forbrugere. Det gik godt, indtil virksomheden i februar 2022 begærede sig selv konkurs. En uoverskuelig skattegæld på over 12 millioner kroner – 6,9 millioner kroner fra coronalån og over 5,5 millioner kroner i moms og manglende a-skat – tvang virksomheden i knæ.

Hun blev udråbt som en lysende stjerne, som danskerne skulle kende, lød det fra Dansk Erhverv. Han havde forladt konsulentkæmpen McKinsey, hvor han havde rådgivet nogle af de tungeste erhvervsledere i hele verden. Sammen var de duoen bag et af Danmarks grønne væksteventyr, der skulle forkorte vejen fra jord til bord.