Marcus Nyegaard

Marcus er journalist med en uddannelse i politik og forvaltning. Han er journaliststuderende på RUC.

marcus@frihedsbrevet.dk

“En med­ar­bej­der har ikke tænkt sig om”: Kinas spiontje­ne­ste kan have kig­get med i åre­vis

Det burde ikke kunne ske.    Men kameraer fra en kontroversiel kinesisk virksomhed – der i flere lande er bandlyst – har i flere år hængt uregistreret på et dansk hospital. Den kinesiske kæmpe er delvist ejet af den kinesiske stat og er en af Kinas største overvågningsvirksomheder. Den betragtes som kontroversiel, fordi den sættes i ledtog med landets efterretningsvæsen.  Nu viser det sig, at virksomheden har fået frit lejde til at tilgå optagelser, ligesom der er en risiko for, at data er blevet delt med den kinesiske efterretningstjeneste.

Sms’er og video­er fra bitco­in-bosted afslø­rer poli­ti­ud­ryk­nin­ger, mel­le­møst­li­ge vær­di­er og bong­ho­ve­der med ket­a­min

Skriget fra et ungt menneske i voldsomme smerter skærer gennem væggene på bostedet. Den unge mand, man kan høre på optagelsen, har i flere måneder taget ketamin og andre stoffer på sit værelse. Nu kaster han blod op, skriger han på en optagelse. Med korte mellemrum fortsætter han med at råbe om hjælp, og på en video kan man høre en beboer spørge: “Hvorfor får han ikke hjælp. Hvem arbejder her?” Scenen stammer fra en stor bostedskæde og er dokumenteret i flere videoer, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Net­tet blev stram­met efter “Den Sor­te Sva­ne”: Nøje udvalg­te advo­ka­ter invol­ve­ret i møgs­a­ger

Foto: Njord Law Firm

I bedste sendetid udstillede TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane', at topadvokaten Nicolai Dyhr som kurator var villig til at se gennem fingrene med svindel. Derfor blev nettet strammet om de advokater, der er kommet gennem et eksklusivt nåleøje og er faste kuratorer ved landets skifteretter. De skulle gerne være rene som sne. Men flere af de advokater, som er udpeget til det betroede erhverv, kommer med belastende sager i rygsækken.

Dan­ske agen­ter nar­re­de Yaku­za-boss i køben­havnsk lager­hal: Nu skal han 20 år i fængsel

Foto: Det amerikanske justitsministerium

En kold februardag i 2021 mødtes en japansk mafiaboss med tre mænd i en københavnsk lagerhal. En handel skulle til at finde sted. Han var kommet for at se på våben, og under sit besøg fik han fremvist både panserværnsraketter, maskingeværer, fuldautomatiske rifler og videoer af missiler, der kan skyde fly og helikoptere ned. Men de tre mænd i lagerhallen var ikke lyssky våbenhandlere. I stedet var det to danske betjente og en amerikansk informant.

Peter Hum­mel­gaard vil ikke sva­re på dro­ne-spørgs­mål og sen­der aben vide­re til Tro­els Lund: “Der er valg­kamp”

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

De første droneobservationer over Københavns Lufthavn var ifølge politiet ikke droner. Det kunne Frihedsbrevet onsdag afsløre i et interview med politiets kronvidne i sagen, som var den første person, der slog alarm i Københavns Lufthavn. Hun fortæller, at politiet flere gange har fortalt hende, at det ikke var droner hun så. Man må altså forstå, at de første meldinger om droner den 22. september var falsk alarm.  Steffen Larsen, formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance, mener, at regeringen skylder svar. “Jeg har svært ved at gennemskue, hvad fanden det er, der foregår. Også fordi de netop intet vil sige. De holder kæft. De lukker i som østers,” siger han til Frihedsbrevet.

Til­fæl­dig kvin­de blev dol­ket i hal­sen: Fle­re volds­sa­ger knyt­ter sig til bitco­in-bosted

Den 12. februar for to år siden stak en ung mand i en psykose en tilfældig kvinde i halsen med en kniv. Nu rettes der hårde anklager om svigt mod den unge mands bosted. (Foto: presse-fotos.dk)

En sen eftermiddag i februar gik en 20-årig mand i psykotisk tilstand ind i Kvickly i Taastrup og købte en kniv. Få minutter senere forlod en 40-årig kvinde butikken med sine varer i hånden. Udenfor butikken henvendte den unge mand sig til hende. Hun stoppede op, fordi hun troede, den unge mand ville spørge om vej, men i stedet greb han fat i hende. “Han stak hende i halsen én gang,” står der i den unge mands dom fra Retten i Glostrup. 

Dansk-iransk rig­mand og filan­trop stemp­ler ind i debat om for­mu­eskat og kal­der kri­ti­ke­re “grå­di­ge”: Glem­mer at næv­ne egne kon­kur­ser og skat­te­gæld

Foto: Thomas Lekfeldt/Thomaslekfeldt/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets forslag om formueskat er blevet genstand for et voldsomt postyr i valgkampen. Flere fremtrædende velhavere har tordnet imod forslaget, og erhvervsprofiler som Robert Mærsk Uggla og Henrik Andersen fra Vestas har sågar truet med at forlade landet, hvis forslaget bliver til virkelighed. Men i den modsatte grøft bliver forslaget hilst velkommen af en dansk-iransk rigmand, som nu har stemplet ind i debatten. Rigmanden kalder kritikerne “grådige” og tager gerne selv imod et ekstra skattetryk, hvilket har givet anledning til hæder fra profiler som Pelle Dragsted og Mogens Lykketoft.

Blandt Mes­ser­s­ch­midts discip­le flir­tes der med tan­ken om at tage for­sam­lings­fri­he­den fra bestem­te bevæ­gel­ser: “Her er man­ge flot­te, unge men­ne­sker”

Foto: Thobias Lisby Hermannsen

Fredag stod Morten Messerschmidt i Faxe på Sydsjælland og talte om benzin- og dieselpriser. Faktisk gav han den som tankpasser og fyldte benzin på folks biler til en spotpris på 9,50 kroner literen. “Jeg vil bruge pengene her, hvor danskerne lever, bor og er. Det er det, det handler om,” lød det fra Messerschmidt, der også udtalte, at han var modstander af den udskamning, som han mener, at ejere af benzin- og dieselbiler bliver udsat for. Men et rigtigt folkeparti må jo favne bredt, og dagen efter, denne lørdag eftermiddag, kan man finde Messerschmidt på cafeen Dan Turèll i København K til lanceringen af sin nye bog, Dansk Forår. Bogreceptionen er arrangeret af magasinet Modstrømmen med chefredaktør Mitchel Oliver Vestergaard i spidsen. Ved siden af tjansen som chefredaktør arbejder han som “personlig SoMe-assistent” for Morten Messerschmidt og kommunikationskonsulent for Dansk Folkeparti. 

Kom­mu­ne betal­te 315 mil­li­o­ner kro­ner til bosted: Nu efter­for­skes sagen af poli­ti­et

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En opsigtsvækkende sag på et bosted på Amager har fået socialtilsynet og politiet på sporet af en bostedskæde, hvis ejere Frihedsbrevet i flere historier har knyttet til svigt og lyssky metoder. Det viser sig, at særligt én kommune har holdt kædens økonomi i gang. Over en periode på seks år har kommunen kastet 315 millioner kroner efter virksomheden, der nu er genstand for en politiefterforskning.

Mode­ra­ter­ne kædes sam­men med kon­tro­ver­si­el erhvervs­mand: Låner loka­ler til valg­kamp

Foto: Frihedsbrevet

En rigmand med en skandalesag i bagagen dukker igen op i regi af Moderaterne. Rigmandens ejendom på havnen i Odense blev nemlig brugt til plakatarrangement forud for folketingsvalget, viser Frihedsbrevets research. Han er ellers involveret i en kommunal børneskandale, der efterforskes af politiet.