Nettet blev strammet efter “Den Sorte Svane”: Nøje udvalgte advokater involveret i møgsager
I bedste sendetid udstillede TV 2‑dokumentaren Den sorte svane, at topadvokaten Nicolai Dyhr som kurator var villig til at se gennem fingre med svindel.
Derfor blev nettet strammet om de advokater, der er kommet gennem et eksklusivt nåleøje og er faste kuratorer ved landets skifteretter.
De skulle gerne være rene som sne. Men flere af de advokater, som er udpeget til det betroede erhverv, kommer med belastende sager i rygsækken.
Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemført en stikprøvekontrol, hvor vi har fået aktindsigt i en række kendelser fra advokatstandens interne vagthund, Advokatnævnet.
Stikprøven viser, at tre advokater – som er udpeget som faste kuratorer – har fået bøder af Advokatnævnet for at overtræde de advokatetiske regler.
Men alligevel er de blevet fundet værdige af skifteretterne i henholdsvis Roskilde og i Aarhus, hvor de har slået bunker af andre ansøgere.
Højdespringeren i Frihedsbrevets stikprøve over disciplinærsager er en advokat fra Ringsted udpeget som kurator af Skifteretten i Roskilde.
Han var en af de heldige til at slippe igennem nåleøjet ud af 48 ansøgere til stillingen.
Han hedder Morten Groot og har tre kendelser hos Advokatnævnet, som han i alt har måttet bøde 50.000 kroner til statskassen for i 2024.
I en sag indtog advokaten en dobbeltrolle som likvidator for to selskaber under afvikling, samtidig med at han var likvidator for revisorfirmaet, der leverede ydelser til de selvsamme selskaber.
Morten Groot var så at sige ansvarlig for at sende regningen og betale den på samme tid ved at udgøre ledelsen i det fakturerende og det betalende selskab på et tidspunkt, hvor “de to selskaber havde indbyrdes uforenelige interesser”.
Bliv medlem for at læse hele artiklen.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Storsvindler spøger i kulissen i anerkendt advokats selskab: “Han...
Fri Stat
Velfærdskøbmænd modtog 13,8 millioner kroner af staten for...
Fri Kultur
På B.T. afholder man ikke sindelagssamtaler, påstod...
Bogmærker
Kan I ikke klokken i Forsvaret, eller hvad sker der?