Anders Ejbye-Ernst

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

For ni måneder siden kunne Frihedsbrevet afsløre, hvordan overlægen Kristian Kærup Sloth gennem en årrække systematisk havde fejlbehandlet patienter i Regionspsykiatrien Randers. Efter afsløringerne er den øverste ledelse på psykiatrihospitalet i Randers fratrådt sammen med oversygeplejersken på Afsnit C. Det samme er psykiatridirektør Tina Ebler.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer begyndte Region Midtjylland at gennemgå mere end 1.500 patientsager. Et tal, der siden er vokset, og i alt er 1.597 patientsager gennemgået i dag. Frihedsbrevet er nu gennem et lækket dokument kommet i besiddelse af konklusionerne af den omfattende undersøgelse, som Region Midtjylland påbegyndte i september 2024. Ud af de 1.597 sager vurderes det, at “i alt 221 patienter" har modtaget en så elendig behandling, at “der kan være sket en skade, der kan berettige til erstatning”.

Den stenrige velfærdsboss Casper Bøndergaard fik anbragt børn i sit sociale tilbud af sin egen kone, der var socialrådgiver i Slagelse Kommune. Det er ifølge eksperter ulovligt og et klart brud på habilitetsreglerne.  Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Casper Bøndergaard er dybt filtret ind i Moderaterne og partiets magtfulde pengemand Jens Heimburger.  Mandag dannede en ejendom ejet af Casper Bøndergaard således rammen om et officielt Moderaterne-arrangement.

En socialrådgiver i Slagelse Kommune har spillet en dobbeltrolle, da hendes partners velfærdsvirksomhed voksede til en lukrativ millionforretning. Socialrådgiveren har nemlig været med til at anbringe socialt udsatte børn hos partnerens virksomhed. Virksomheden hedder Vidar ApS og passer på udsatte børn og unge, der er blevet anbragt uden for hjemmet. Anbringelserne har kostet kommunen flere millioner skattekroner. Det viser en række svar, som Frihedsbrevet har modtaget fra Slagelse Kommune. Sagsbehandlerens dobbeltrolle i anbringelsessagerne er et klart lovbrud, vurderer flere eksperter. “Der er ingen tvivl om, at hun er inhabil. Hvis hun har været med til at sende børn ud til mandens firma, så er det en alvorlig overtrædelse af forvaltningslovens inhabilitetsregler,” siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

Flere kommuner har begået en række alvorlige lovbrud og anbragt syge børn og voksne på et ulovligt socialt tilbud, der er blevet forgyldt med millioner af skattekroner. Stedet er blandt andet ejet af den tidligere islamistiske ekstremist Khazar Alexander Malik.  Det sociale tilbud har været forbundet med den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust, men har ikke været lovpligtigt registreret hos socialtilsynet, der altså ikke har kunnet holde øje med stedets kvalitet og de svage borgeres ve og vel.  Vejen Kommune har på bare et år betalt mere end fire millioner skattekroner for, at stedet skulle tage sig af et 14-årigt autistisk barn. Barnet blev tilbudt såkaldte puff bars af personalet, så han ifølge dem var mere “rolig”. En professor i socialret kalder kommunernes arbejde “udueligt” og “en meget, meget grov tilsidesættelse af reglerne”.

I 2015 modtog en ung mand en dom på otte års fængsel. Med et enkelt knivstik havde han dræbt en jævnaldrende mand, og for det modtog han en dom for dødsvold. I forbindelse med Frihedsbrevets afdækning af skandalebostedskæden Frisk-Pust ApS, er navnet på den unge mand, der førte kniven, dukket op. Frihedsbrevet har blandt andet afsløret, at flere beboere er blevet udsat for vold og omsorgssvigt, mens de har boet på bostedskæden, der er grundlagt af den tidligere islamiske ekstremist Khazar Alexander Malik. I bostedskædens papirspor er navnet Amira Smajic, skattejuristen kendt fra Den sorte svane, dukket op. Men problemerne stopper altså ikke her.  I 2023 blev den dødsvoldsdømte mand nemlig ansat som teamleder i en anden virksomhed, som ejerne bag Frisk-Pust-bostederne også ejer, ved navn Frisk-Pust støtte & akutteam ApS.  Selvom dets navn er beslægtet med de skandaleramte bosteder, er selskabet gået fuldstændigt under radaren hos medier og myndigheder.  Det skyldes en juridisk finte, som spænder ben for Socialtilsynets mulighed for at føre tilsyn med akutteamet, der ligesom Frisk-Pust-bostederne leverer velfærd til psykisk syge børn og voksne. Derfor er der heller ikke nogen myndigheder til at føre kontrol med kompetencerne hos medarbejderne i akutteamet – eller deres straffeattester.

Den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust har modtaget store millionbeløb af landets kommuner for pasning og pleje af nogle af samfundets mest sårbare borgere.  I dag kan Frihedsbrevet så afsløre, at Frisk-Pust har modtaget skattekroner for ydelser, de ikke altid har leveret. Det fortæller flere tidligere medarbejdere til Frihedsbrevet. Deres anklager understøttes af to breve til Socialtilsynet og flere mails fra Frisk-Pust, Frihedsbrevet har fået indsigt i gennem en pårørende til en tidligere beboer samt tidligere ansatte. Vi kan også fortælle, at flere kommuner ikke har ført tilsyn med deres borgere hos Frisk-Pust i flere år. Det er et alvorligt svigt, vurderer en ekspert i socialret.

“Jeres godkendelse som socialt tilbud ophører tre måneder efter den endelige afgørelse.” Så klar er meldingen fra Socialtilsynet i en påtænkt afgørelse fra den 8. april til bostedskæden Frisk-Pust ApS, som Frihedsbrevet har modtaget. Her skriver Socialtilsyn Øst, at bostedskæden trods en række varslede påbud i 2024 ikke har “formået at løse de væsentlige kvalitetsudfordringer, der har en direkte indvirkning på borgernes daglige liv og udvikling”. “Det er således vores samlede vurdering, at I ikke vurderes at kunne leve op til kravene til opretholdelse af godkendelsen, og at der samtidig ikke er tillid til, at der hos tilbuddets ledelse er den fornødne evne til at rette op på forholdene,” tordner tilsynet. Tilsynets påtænkte dødsdom til bostedskæden kommer efter flere afsløringer i medierne den seneste måned.  Frihedsbrevet kunne som de første afsløre en række alvorlige omsorgssvigt af beboerne i bostedernes varetægt. Eksempelvis har en beboer fået en lussing for at gå i bad uden at få lov, og en ansat er blevet fundet i sengen hos en ung psykisk syg kvinde kun iført underbukser. Vi har også kunnet fortælle, at bostedskæden er blevet grundlagt af den tidligere ekstremistiske islamist Khazar Alexander Malik. Og ved en gennemgang af virksomhedens papirspor er Amira Smajic, hovedpersonen i Den sorte svane, dukket op.

Seks tidligere ansatte fra den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust fortæller om en kultur med voldsomme magtanvendelser imod de psykisk sårbare beboere på bostederne. De fortæller blandt andet, at personalet flere gange bevidst har undladt at indberette magtanvendelser til myndighederne – andre gange er indberetningerne blevet omskrevet.

Endnu en overlæge får et påbud af Styrelsen for Patientsikkerhed for sin indblanding i psykiatriskandalen i Region Midtjylland.  Det skete i går, hvor det nye påbud blev tilføjet til overlæge Anders Lindelofs informationer i autorisationsregistret. Lindelof har hidtil været et ubeskrevet blad i den omfattende sag. I dag kom der så endnu en opsigtsvækkende nyhed fra Region Midtjylland. Tina Ebler, der er den øverste direktør for psykiatrien i regionen, fratræder sin stilling som hospitalsdirektør. “Jeg er taknemmelig for at have haft muligheden for at samarbejde med dedikerede og engagerede ledere og medarbejdere i Psykiatrien,” siger Tina Ebler i en pressemeddelelse.

Flere naboer til bosteder ejet af den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust fortæller om en hverdag præget af frygt, nattestøj og manglende tryghed i eget hjem. Gentagne episoder med råb, trusler og et iøjefaldende antal politiudrykninger har efterladt beboere omkring bostederne med låste døre. Flere af bostedernes naboer i både Køge, Stevns og Søster Svenstrup melder om samme mønster: uro, utilstrækkeligt opsyn og følelsen af at blive ignoreret.

En ung psykisk syg mand på bostedskæden Frisk-Pust ApS fik en syngende lussing af en ansat for at gå i bad uden tilladelse.  Da han i frustration over forholdene på bostedet sprang ud ad vinduet med knoglebrud til følge, så han ikke kunne gå, fik han i stedet for toilethjælp en overskåret sodavandsflaske til at tisse i.  Historien er blot ét af flere eksempler på alvorlige omsorgssvigt, som Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre efter at have afdækket forholdene på bostedskæden.  Nu kan vi så tilføje et nyt og opsigtsvækkende kapitel om Frisk-Pust ApS, der er grundlagt af Khazar Alexander Malik, en tidligere ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø. Amira Smajic, også bedre kendt som Den Sorte Svane, dukker nemlig op, når man undersøger selskabets papirspor.

På overfladen er bostedskæden Frisk-Pust ApS en succeshistorie.  En ejergruppe med anden etnisk baggrund end dansk beslutter sig for at oprette et bosted,  der skal passe på samfundets allermest sårbare og udsatte borgere.  Over tid vokser foretagendet fra ét bosted til fem fordelt rundt om på Sjælland, og en lang række kommuner betaler millioner af skattekroner for pleje og omsorg af deres borgere.  Men Frihedsbrevet kan nu afdække massiv omsorgssvigt på bostederne, og at én af de to ejere har en fortid som ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Ifølge flere kilder med nært kendskab til bostederne spøger den religiøse fortid stadig inden for bostedernes mure. 

Lige nu kulegraves et omfattende kompleks på 1.614 patientsager fra Regionspsykiatrien Randers med en tættekam. Sagen er blevet kaldt den største psykiatriskandale i nyere tid. En betydelig andel af de gennemgåede sager er så alvorlige, at Region Midtjylland har vejledt patienterne til at søge erstatning. I flere tilfælde har regionen været nødsaget til at sende erstatningsvejledningen til de pårørende, fordi patienterne har begået selvmord. Hidtil har fortællingen fra Region Midtjylland været, at psykiatrisagen fra Randers var et udtryk for en enkelt læges systematiske fejlbehandling. Ikke et systemisk svigt i regionen.  Men nu viser nye, opsigtsvækkende dokumenter, at en anden overlæge fra Regionspsykiatrien Randers gennem flere måneder har været i myndighedernes søgelys.  Oplysningen er kommet frem i en afrapportering fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”. Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019-2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.  Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge. Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen. Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.  På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.

På en café i Aarhus møder Frihedsbrevet en kilde med tætte forbindelser til Aarhus Airport. Med i tasken har kilden dokumenter, der giver indsigt i en række hemmelige oplysninger om lufthavnens økonomi. Dokumenterne spiller en central rolle for, at Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2022 investerede 200 millioner kroner i Aarhus Airport, som de tre kommuner ejer. De hemmelige rapporter samt en forretningsplan fik Kammeradvokaten til at konkludere, at investeringen ikke var i strid med EU's statsstøtteregler. Men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Kammeradvokatens konklusionen baserede sig på tal, der i bedste fald var for optimistiske. Ifølge to eksperter i regnskab og revision har rapporterne ramt helt skævt, og Aarhus Airport klarer sig i dag langt værre end forventet.

Der rettes nu hård kritik mod et af de helt store prestigeprojekter i Aarhus – opførelsen af en helt ny bydel med plads til op mod 14.000 borgere.

Efter Frihedsbrevets afsløringer af en ledende overlæges arbejde i Regionspsykiatrien Randers, meldte Region Midtjylland ud, at de ville undersøge alle de patientforløb, han havde haft berøring med, for fejl. I alt var der tale om 1.614 patientsager.  Men nu stopper regionen undersøgelsen efter at have været 555 journaler igennem og konkluderet, at 49 procent er under faglig standard.

Når farme med fjerkræ rammes af fugleinfluenza, og høns og kalkuner i tusindvis slås ned, modtager landmændene erstatning fra staten. Men skatteborgerne skal ikke betale regningen, når landmændenes fjerkræ bliver syge, mener flere partier i Folketinget. De ønsker reglerne ændret, så landbruget selv skal dække udgifterne, når deres dyr rammes af sygdommen. I 2024 slog statens erstatningsudbetalinger til fjerkræopdrætterne rekord, viser tal, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Hos regeringen mener Venstres landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, at reglerne er gode nok, som de er.

Antallet af høns og kalkuner, der aflives på grund af fugleinfluenza, er vokset kraftigt siden 2018. Sidste år blev der aflivet et rekordstort antal fjerkræ på grund af sygdommen, viser tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Trusselsniveauet for sygdommen blev hævet af Fødevarestyrelsen i december, og førende eksperter holder skarpt øje med udviklingen. Fugleinfluenza har en høj dødelighed, og skrækscenariet er, at virus springer fra dyr til mennesker og udløser en ny pandemi, fortæller eksperter.

“Jeg kan ikke mere, mor. Jeg kan ikke mere,” hulkede Nikolaj. Over telefonen tryglede han sin mor om at hente ham fra Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. I den anden ende forsøgte Ann-Kristin Jensen at berolige sin søn. “Jeg laver vejrtrækningsøvelser med ham. Vi tæller skridt sammen, mens han går rundt i det tomme rum. Han græder og siger ‘jeg vil hjem, mor’. Han er bare syg, syg, syg,” siger Ann-Kristin Jensen. Hver aften igennem 12 dage fik Nikolaj lov til at ringe til sin mor i 30 minutter. Her forsøgte Ann-Kristin Jensen at hjælpe sin søn med at få kontrol over stemmerne i hans hoved. Stemmerne kom fra usynlige mænd og kvinder, der truede med at dræbe hans familie, hvis ikke han lyttede efter. Efter otte dage brækker den dengang 23-årige Nikolaj sin hånd ved at slå den ind i væggen. Men selvom han klager over smerterne, der har farvet hånden i gule, blå og sorte nuancer, bliver han først opereret, efter at han bliver udskrevet.  Ved udskrivningen er sønnen i meget dårlig forfatning, forklarer Ann-Kristin Jensen. “Da Nikolaj bliver udskrevet, er han mere psykotisk og har det dårligere, end da han blev indlagt,” siger hun.  En måned efter at sønnen er blevet udskrevet, skriver Ann-Kristin Jensen en klage over den behandling, som sønnen modtog. Klagen blev den 26. september 2020 sendt direkte til Tina Ebler, den øverste direktør for psykiatrien i Region Midtjylland. Hidtil er hun gået fri i sagen om Afsnit C, mens ledelseslaget under hende på psykiatrisygehuset i Randers er blevet fyret efter Frihedsbrevets afsløringer. Selv har Tina Ebler forklaret, at hun kun har modtaget to advarsler i sagen, henholdsvis i januar og oktober 2023. Historien om Nikolaj viser noget andet.

Hvert år oversvømmes naturen flere steder i landet på et øjeblik af flere tons gylle med alvorlige miljøkonsekvenser til følge. Kilden til forureningerne er blandt andet gylletanke og biogasanlæg. Selvom ulykkerne sker mange gange årligt og ifølge fagfolk kan efterlade omkringliggende åer og søer i livløs tilstand, har ingen overblik over problemets omfang.  Danmark har lige fået en “historisk” Grøn Trepart, men alligevel har hverken Miljøstyrelsen eller den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overblik over ulykkernes antal eller omfang. Landets 98 kommuner har nemlig ikke pligt til at indberette de massive gylleudslip.

Med rystende hænder og hjertebanken åbnede Thanikaivashan Balaganeshan døren til operationsstuen.  På briksen foran ham lå en kvinde i en form for respirator, uvidende om at lægen, der skulle bistå med at gøre brystoperationen færdig, minutterne forinden var blevet fyret. “Jeg var i chok,” siger Thanikaivashan Balaganeshan, der i daglig tale bliver kaldt Vashan. Mens han stirrede ned på den bevidstløse patient, myldrede tanker om hans privatøkonomi og families fremtid rundt som små myrer i hans hoved. “Jeg havde jo sat hele byggeriet af mit hus op på, at jeg skulle tjene de penge. Min private økonomi er jo afhængig af, at jeg arbejder.”  Han havde lyst til at tage lægekitlen af og smutte. “Jeg havde behov for at komme hjem. Jeg var rystet. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg havde brug for at ringe til Henrik (ledende kollega, red.). Jeg havde brug for at ringe til min kone og fortælle dem det. Pludselig skulle jeg til at tænke på, hvor skal jeg så skulle arbejde henne,” siger han. Hverken operationssygeplejersken eller kirurgen på stuen var ligesom Vashan specialiseret i at bringe patienter ud af narkosetågen. Den bevidstløse kvinde, der mekanisk trak vejret gennem en maskine, fik ham til at blive.

Det kor­te af det lange En patient­hi­sto­rie går igen og igen, når ansat­te og patien­ter for­tæl­ler om fejl­be­hand­lin­gen på Afsnit C i Ran­ders. Det er histo­ri­en, du skal til at læse nu. Den hand­ler om Ida, der var patient på Afsnit C. Fre­dag den 2. okto­ber 2021 blev hun fun­det med pulsår­en skå­ret over.  To år for­in­den hav­de… Continued

Sundhedsvæsenets vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, påtænker at give tidligere ledende overlæge på Afsnit C Kristian Kærup Sloth et påbud.  Men det betyder ikke, at styrelsen vil stoppe med at undersøge overlægen. Det skriver styrelsen i et brev til ham.

En septemberdag i år blev en 35-årig mand eskorteret til det psykiatriske hospital i Aarhus af politiet. Ved ankomsten beskrev en læge manden som meget psykotisk med tankeforstyrrelser og hallucinationer. Det fremgår af en ny bekymringsskrivelse sendt fra en overlæge i retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet, der er skrevet af en overlæge i Retspsykiatrien, rejses der hård kritik af en navngiven arrestlæge i Kriminalforsorgen.  Arrestlægens navn er Kristian Kærup Sloth, og hvis du synes, det navn lyder bekendt, er det, fordi han er hovedpersonen i en omfattende sag om svigt af psykisk syge patienter i psykiatrien i Randers. Han blev fyret fra sit job som ledende overlæge i maj måned i år, men arbejder altså fortsat for Kriminalforsorgen. Det er dette arbejde, som denne historie handler om. I skrivelsen rejses der bekymring over et konkret forløb, som udspillede sig i arresten i Hobro i slutningen af august i år. Her blev Kristian Kærup Sloth tilkaldt som arrestlæge for at vurdere en anholdt person, der opførte sig underligt. Personen var tidligt om morgenen blevet stoppet med en stor jernstang i hånden, som han bankede mod parkerede biler på en stille villavej i Hammel. Det viste sig, at manden var mistænkt for et hjemmerøveri begået i timerne forinden, og han blev derfor anholdt. Frihedsbrevet kan på baggrund af centralt placerede kilder i sagen sammen med skriftlig dokumentation fortælle, at den anholdte mand lider af skizofreni. En sygdom, han modtager behandling for i psykiatrien. Trods betjentenes mistanke om, at manden var sindssyg, og en lægejournal, der bakkede mistanken op, vurderede Kristian Kærup Sloth, at manden skulle blive i arresten frem for at modtage behandling i psykiatrien.

Politikernes tillid til hospitalsledelsen i Region Midtjylland skal i dag stå til en foreløbig prøve.  Det sker på et regionsrådsmøde, hvor en foreløbig redegørelse om psykiatriskandalen i Randers er på dagsordenen.  Redegørelsen kommer efter Frihedsbrevets afdækning af, hvordan flere ledelsesniveauer i psykiatrien i Region Midtjylland blev advaret adskillige gange om alvorlige svigt af patienter. Svigt som en tidligere ledende overlæge er anklaget for at bære hovedansvaret for. Frihedsbrevet har afdækket, at Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet advaret om overlægen Kristian Kærup Sloth syv gange i sagen uden at opdage de alvorlige fejl, han nu anklages for.

Mærsk mindede flere gange borgmester Jacob Bundsgaard om, at de kunne udvide deres forretning betydeligt på de eksisterende arealer på Aarhus Havn. Men informationen blev ikke lagt frem for byrådet som en del af den samlede pakke, da de skulle stemme om havneudvidelsen.  En professor med ekspertise i havnedrift vurderer, at oplysningen er helt central. Nu kritiserer en række byrådspolitikere borgmesteren for at tilbageholde den centrale viden, da de skulle stemme om vedtagelsen af havneudvidelsen.

Oversygeplejersken på Afsnit C i Regionspsykiatrien i Randers, Mette Hartz Hagensen, er fratrådt med øjeblikkelig virkning. Samtidig fortæller regionen, at man undersøger et “upassende forhold” mellem en anden ansat og en patient.  Ifølge Frihedsbrevets kilder drejer det sig om en ansat, der har haft et kærestelignende forhold til en patient.  Flere tidligere og nuværende ansatte fortæller, at Mette Hartz Hagensen har været en af overlæge Kristian Kærup Sloths største støtter og fortaler for hans kontroversielle behandlingstilgang.

En betjent trak sin pistol, da en psykisk syg patient en decemberaften i 2023 gik amok på Afsnit C i Randers. Patienten endte med at få en dom for vold og hærværk og en udvisning af landet. Frihedsbrevet kan fortælle, at manden ikke fik den rette medicinske behandling og på en uge blev udskrevet tre gange i psykotisk tilstand, forud for at han gik amok.

Patienternes egen vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, blev advaret syv gange om alvorlige svigt i ledende overlæge Kristian Kærup Sloths behandling af psykisk syge patienter.  Advarslerne tikkede ind i perioden fra 2019 til 2023, men de fik aldrig konsekvenser for den nu tidligere overlæge. Først da en whistleblowerhenvendelse i 2024 indløb til juristerne i Region Midtjylland og herfra blev sendt til styrelsen, satte embedsfolkene her gang med en kulegravning. Nu sætter eksperter og en patientforening spørgsmålstegn ved, om Styrelsen for Patientsikkerhed har udført sit arbejde godt nok.

Natten til den 9. november 2021 efterlod Jørn Kristensen en seddel til sin kone i et sommerhus ved Vesterhavet, hvor han undskyldte for det, han var på vej til at gøre. To måneder senere blev hans lig fundet klemt inde mellem stenene ved Høfde 37 ved Hanstholm. I ugerne op til selvmordet modtog den 68-årige behandling på Afsnit C, der er en psykiatrisk afdeling i Randers. Men selvom Jørn havde selvmordstanker, blev han under højlydte protester fra sin hustru udskrevet til sit eget hjem. Frihedsbrevet kan afsløre, at Jørn er en af mindst fire patienter med tilknytning til Afsnit C, der fra 2021 til 2024 har begået selvmord, kort efter de har været i behandling på afsnittet.

Den ledende overlæge på Afsnit C i psykiatrien i Randers, Kristian Kærup Sloth, blev først hjemsendt og siden fyret som følge af en whistleblowersag i Region Midtjylland, som omhandler mistanke om alvorlige faglige svigt fra overlægens side.  Med sig har han fået 12 måneders opsigelse med løn, hvori han er fritstillet, og tre måneders fratrædelsesgodtgørelse. Hvis aftalen løber hele vejen ud, får Kristian Kærup Sloth 1.416.948 kroner med sig i lønningsposen.

Den 19. april i år sendte det Mærsk-ejede selskab APM Terminals Nordic en advarsel i en mail til Aarhus Havn. Her truede virksomheden med at trække en kæmpe investering i den kommunalt ejede havn tilbage, hvis havnen indgik en aftale med en konkurrent.

Ledende medarbejdere i Region Midtjylland blev advaret mod overlæge Kristian Kærup Sloths behandling af psykisk syge patienter mindst ti gange fra august 2022 og frem til januar 2024.  Alligevel blev der først grebet ind, da en whistleblower – uden om ledelsen i psykiatrien i Randers – advarede om alvorlige svigt begået af overlægen. Samtidig viser dokumenter, at direktionen i psykiatrien i Region Midtjylland to gange blev opfordret til at holde et møde med en række fællestillidsrepræsentanter i psykiatrien om den alvorlige sag.  Trods opfordringerne undlod direktørerne at mødes med de tillidsvalgte.

Arbejdstilsynet har givet påbud til Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers, fordi flere ansatte har følt sig mobbet, chikaneret eller overfuset af ledelse og kolleger, skriver Arbejdstilsynet.

Afsnit C er omdrejningspunktet for en alvorlig whistleblowersag, hvor den ledende overlæge Kristian Kærup Sloth er blevet fyret, og man skal nu undersøge hans behandling af op mod 1.500 patienter.

Tidligere og nuværende ansatte uddyber i dag kritikken over for Frihedsbrevet og retter en hård kritik mod oversygeplejerske Mette Hartz Hagensen, der udgør den anden halvdel af ledelsen, og som fortsat er ansat som leder på afsnittet.

Mette Hartz Hagensen beklager over for ansatte, som har følt sig krænket og siger, at det ikke har været hendes intention.

Kristian Kærup Sloth afviser at have overfuset medarbejdere. Generelt afviser han kritikken fra whistleblowersagen og mener, at han er udsat for en hetz.

Hospitalsdirektør Tina Ebler var helt klar i spyttet, da Frihedsbrevet spurgte ind til, om man allerede nu havde mistanke om flere konkrete patientforløb med alvorlige behandlingsfejl på Regionspsykiatrien Randers.

Der lå ikke flere på regionens bord, lød det fra direktøren, men to dage efter interviewet med Tina Ebler skriver regionen nu i en mail, at de alligevel har modtaget oplysninger om yderligere ni sager.

Dermed er der nu i alt 22 patientforløb, hvor ansatte i regionen mistænker alvorlige behandlingsfejl.

Cheflæge Runa Sturlason og chefsygeplejerske Anne Mette Vejrup skal ikke længere have deres daglige gang på Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. Regionen oplyser desuden, at man nu vil gennemgå 1.500 patientsager på Afsnit C.

Det sker efter en række afsløringer i Frihedsbrevet i forbindelse med en whistleblowersag i Region Midtjylland. De to chefer udgjorde afdelingsledelsen på Afsnit C, som man i øjeblikket undersøger for en række alvorlige behandlingsfejl.

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Anders G. Christensen (V) kræver nu en redegørelse om problemer i psykiatrien fra regionens øverste politiske chef, regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Det gør han på baggrund af afsløringer i Frihedsbrevet, hvor flere alvorlige sager har set dagens lys.

En række ansatte på Randers Psykiatriske Afsnit C og Afsnit D har haft en Facebook-gruppe, hvor man har delt billeder af indlagte patienter. På et af billederne ser man netop Kristian Kærup Sloth ligge på gulvet, hvor han lader, som om han har taget for meget antipsykotisk medicin. Ved siden af ham sidder en patient og “tager sig af ham”. En ekspert kalder det svigtende dømmekraft og decideret ulovligt. Ledelsen på Afsnit C fortæller, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers.

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen.

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Den første bekymring over overlægens behandling blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019. Siden har der været hejst en række røde flag over overlægens behandling, men det fik ingen konsekvenser før i år.