Astrid Mølbak

Amira Smajic og revisoren Johnny Hast Hansen var fælles om at opbygge et kontor midt i København, der svindlede med klienters skattepapirer. Det fortæller Smajic til Frihedsbrevet i podcasten Amira Smajic Båndene, der blandt andet handler om hendes tid som jurist i Johnny Hast Hansens revisorfirma – og senere som en del af et større kontor i Palægade i København. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn.  I denne sjette episode fortæller Amira Smajic, hvordan Smajic og Johnny Hast Hansen skabte et kontor på en prominent adresse i København, og en mand er ved at afsløre hele svindelnummeret over for firmaets ansatte.

På en skjult lydoptagelse lyder det fra Lars Løkke Rasmussen og tidligere partisekretær i Moderaterne Kirsten Munch Andersen, at partiet har optaget et hemmeligt lån på tre millioner kroner for at finansiere den seneste valgkamp.  Frihedsbrevet har forgæves forsøgt at få Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen til at svare på, hvem partiet lånte pengene af, og hvordan de skal afdrages.  Ifølge flere eksperter bør partier passe på med lån fra privatpersoner.

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne Carsten Damgaard Møller siger nu til Frihedsbrevet, at han er sikker på, at Jon Stephensen er blevet tilbudt penge i en form for fratrædelsesordning med Moderaterne.  Det skulle være sket under forhandlinger med Jon Stephensen, da man på grund af en række møgsager forsøgte at få Jon Stephensen ud af partiet, men samtidig ville beholde hans mandat.  Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt i et gammelt interview offentliggjort af DR i august 2023, at man tilbød Stephensen noget, så han kunne komme godt videre.  Den tidligere profil fra Moderaterne Jeppe Søe fortæller desuden i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet, at han er bekendt med, at Mike Fonseca ikke er den eneste, der har fået sådan et tilbud.  Frihedsbrevet erfarer derudover fra flere kilder, at Jon Stephensen har fortalt, at han fik tilbudt en aftale, som minder om Mike Fonsecas, men det har trods gentagne henvendelser til både Moderaterne og Jon Stephensen været umuligt at få bekræftet.

Flere partier i Folketinget vil nu have undersøgt, om Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har tilbudt andre folketingsmedlemmer penge for at nedlægge deres mandat og overdrage det til Moderaterne.  Siden søndag har Moderaterne nægtet at svare på, om det udelukkende har været tilfældet med Mike Fonseca. Tre ud af fire tidligere politikere fra Moderaterne har alle afvist, at de har modtaget et lignende tilbud. Den eneste, der ikke har, er løsgængeren Jon Stephensen.  Da det blev offentligt, at Jon Stephensen havde meldt sig ud af partiet og blev løsgænger, sagde en skuffet Løkke, at man havde gjort det klart over for Jon Stephensen, at man ville bidrage til at “hjælpe ham godt videre”, hvis han forlod Folketinget og overlod sit mandat til Moderaterne.

Kan det passe, at Mike Fonseca er den eneste, der har fået tilbudt en pose penge for at overdrage sit mandat til Moderaterne? Spørgsmålet synes indlysende nemt at svare på, men Moderaterne har siden søndag ikke kunnet fremmane et svar.  Særligt når Frihedsbrevet spørger, om løsgængeren Jon Stephensen har fået et tilbud, der minder om Mike Fonsecas, bliver der stille.  “Det har jeg ingen kommentar til,” lyder det fra partisekretær Britt Bager til Frihedsbrevet. Til TV 2 lød det i går, at hun ikke vidste det, fordi det var før hendes tid.  Jon Stephensen nægter også at give en kommentar til Frihedsbrevet.  I et gammelt interview med DR om Jon Stephensen siger Lars Løkke Rasmussen, at man tilbød Jon Stephensen noget, “så han kunne komme godt videre”.

Da Moderaterne forsøgte at presse Mike Fonseca til at sælge sit folketingsmandat, nøjedes de ikke med at gå efter ham.  Fonsecas dengang 15-årige kærestes far fortæller til Frihedsbrevet, hvordan han flere gange blev ringet op af Ulla Østergaard, der dengang var kommunikationschef i partiet. “Ligesom for at få os til at overtale Mike til at trække sit mandat,” siger han i interviewet, der også indgår i bogen Det koster et mandat af Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger.

Udenrigsminister og partiformand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen svor på live-tv, at der ikke var plads til Mike Fonseca i Moderaterne, så længe Fonseca havde en relation til en 15-årig.  Men nu afslører skjulte optagelser, at Lars Løkke lovede Mike Fonseca, at han kunne fortsætte som medlem af Moderaterne, hvis han trak sig fra Folketinget og overdrog sit mandat til partiet.  Løkke udelukkede desuden ikke, at Mike Fonseca på et tidspunkt kunne stille op for partiet igen. Samtidig kan Frihedsbrevet nu afsløre, at Løkke ville holde aftalen med Fonseca skjult for folketingsgruppen.

Da Mike Fonseca afviste Lars Løkke Rasmussens forsøg på at købe hans mandat, gik Løkke amok.  Det afslører flere timer lange skjulte optagelser, som Mike Fonseca har optaget under sine sidste dage som medlem af Moderaterne, og som du kan høre i artiklen. Kom med ned i kælderen under Hotel Guldsmeden og hør, hvordan det lyder, når Lars Løkke Rasmussen bedriver politik, når han tror, ingen lytter med.

Partiformand for Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for hans folketingsmandat. Med andre ord: Danmarks udenrigsminister forsøgte at købe et mandat i Folketinget.  Forløbet afsløres af en optaget telefonsamtale mellem Løkke og Mike Fonseca samt nogle særdeles belastende lydoptagelser fra et møde i en kælder på Islands Brygge. Du kan høre uddrag af lydfilerne i denne artikel. Forløbet er imod ånden i Grundloven, lyder det fra ekspert. 

ATP prædiker endnu en gang ét, men gør noget andet. I årevis har det nemlig lydt, at pensionskassen vil være bannerfører for en ansvarlig skattepolitik.  Men ATP har alligevel investeret danskernes pensionsmidler side om side med den danske rigmand Hans-Christian Bødker, der har adresse i den schweiziske alpeby Verbier.  Det er foregået i pensionskassens interne kapitalfond, hvor få udvalgte rigmænd har kunnet investere deres formuer sammen med danskernes pensionsmidler under særdeles gode vilkår.  “Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ‘skattely’ er, og der findes ikke nogen klar definition,” lyder forsvaret fra ATP.

Det kan være svært at forstå. Også for en minister. Milliardtab og fejlslagne investeringer har gjort ATP – som inddriver midler fra samtlige lønmodtagere – til en udskældt og omdiskuteret størrelse. Anderledes ser det ud i en lille, fjern afkrog af hele Danmarks pensionskasse, den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). Her er der store milliardafkast. Men succesen i datterselskabet koster, og det er de danske lønmodtagere, der tager regningen. For millionerne regner ned over medarbejderne i den interne kapitalfond, der kan grine hele vejen til banken. De kan nemlig få udbetalinger på over 700 millioner kroner i bonusser, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret. Det er på trods af, at ATP tidligere har sagt, at det var slut med at udbetale bonusser til de ansatte.

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver nu hvirvlet ind i ATP’s møgsag om bonusfest hos en række ATP-ansatte. En eksklusiv gruppe af medarbejdere har optjent bonusser på over 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagernes penge i pensionskassens interne kapitalfond ATP PEP. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i januar gav Folketinget forkerte oplysninger om lukrative bonusser i ATP. Over for Folketinget har hun nemlig direkte afvist, at der fandtes en bonusordning for de ansatte i kapitalfonden, hvis aflønningsforhold tidligere har vakt stor forargelse. Ifølge ministeren var ordningen blevet afskaffet for flere år siden.  Men det er lodret forkert.  For en række ATP-ansatte optjener stadig store bonusser i kapitalfonden.

Han har bevæget sig i miljøet omkring kapitalfonde i flere årtier. Men Michael Greve kan ikke huske en lignende situation. Han driver kapitalfonden Nordic Investment Opportunities (NIO), der er oppe imod Danmarks obligatoriske pensionskasse ATP.  Dog mener flere eksperter, at ATP tilbyder vilkår, som kan være konkurrenceforvridende. ATP investerer nemlig lønmodtagernes penge side om side med danske milliardærer.  Det sker i den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP), hvor ATP – betinget af at have danskernes tvangsopsparede pensionsmidler i ryggen – kan tilbyde væsentlig mere favorable vilkår for investorerne. “Vi vil gerne konkurrere med andre kommercielle forretninger, men det er staten bare ikke,” siger NIO-direktøren med henvisning til, at ATP har statslige karaktertræk, fordi alle lønmodtagere betaler til pensionskassen.

Mange ting kan se forkerte ud i bagklogskabens ulideligt klare lys. At forgylde pensionskassemedarbejdere med bonusser på op til 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagerens penge er en af dem. Det måtte Danmarks obligatoriske pensionskasse, ATP, sande, da de for fem år siden kæmpede sig gennem en shitstorm for at forklare rimeligheden i bonusaftalerne for ATP’s ansatte. Aftalerne medførte, at der var optjent bonusser på 178 millioner kroner i 2018, og samlet set kunne ATP’s topchefer vente over 500 millioner kroner i bonus, hvoraf størstedelen ville gå til partnerne i ATP’s interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). “Vi sidder og kigger på nogle 10 til 20 år gamle aftaler med nutidens briller. Når vi tager bestik af situationen i dag, er den anderledes,” forklarede Bo Foged i 2020 til Berlingske, hvor han også bekræftede at have sat handling bag ordene ved at have indført et bonusloft 50 millioner kroner. Med andre ord: De gyldne dage med eksorbitante lønfester for lønmodtagernes penge var ovre. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at ATP’s guldfugle – en række velbetalte partnere i den interne kapitalfond ATP PEP – alligevel har sikret sig millioner i bonus.  Det er sket i pensionskassens egen kapitalfond ATP Private Equity Partners – også kaldet ATP PEP – der gennem investeringer i fonde og virksomheder skal sikre et solidt afkast til danskernes pensioner.  ATP PEP driver i dag i alt ni fonde, men i 2023 stiftede PEP sin første parallelfond, der for første gang lod private rigmænd investere side om side med danskernes pensionsmidler. Og det er netop i én af de parallelfonde, at ATP's egne medarbejdere kan se frem til en millionbonus.

Der er en lille eksklusiv gruppe af danske rigmænd, som er blevet rigtig godt behandlet af ATP. Mens hele Danmarks obligatoriske pensionskasse har præsteret at tabe flere hundrede milliarder af pensionsformuen de seneste år, så har enkelte velhavere nydt godt af at have ATP’s milliarder i ryggen.  Pensionskassens interne kapitalfond – ATP Private Equity Partners (ATP PEP), der investerer i andre kapitalfonde – er nemlig gået langt for at tiltrække en udvalgt skare af danske rigmænd.  Med ATP’s pensionsmidler i ryggen er de velhavende danskere blevet tilbudt at købe sig ind i en af ATP’s fonde på vilkår, der ifølge branchekilder og eksperter er nærmest umulige at konkurrere med. I mange år har det været en velbevaret forretningshemmelighed, hvad vilkårene indebar – indtil nu. 10 udvalgte investorer – ni selskaber, som blandt er ejet af rigmænd, og fagforeningen Lederne – er blevet lokket med at betale en meget lav pris for at få forvaltet deres penge og samtidig investere side om side med ATP’s milliarder i i ATP-fonden ATP PEP IX B.

Der findes to forskellige versioner af et centralt dokument i sagen om den kriseramte Frederikshavn Havn.  Det oprindelige dokument, som havnen sendte til kommunen, i håb om at det ville nå frem til byrådet, og en censureret udgave af samme dokument, hvor datoen og en central passage om, hvordan havnens økonomi kunne reddes, er fjernet. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af begge notater og kan på baggrund af dem afsløre, hvordan kommunens kommunaldirektør, Thomas Eriksen, og den nu daværende borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen (S) i flere måneder tilbageholdt det afgørende notat for byrådet. Da byrådet endelig fik adgang til notatet, var det den mørklagte udgave, de fik: Datoen var overstreget, og et afsnit var på mystisk vis forsvundet.  Ifølge Roger Buch, kommunalekspert og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har læst begge udgaver, skylder kommunen en forklaring. “Det giver borgmesteren en kæmpe fordel at kende til materialet i flere måneder før byrådet. Hun har haft tid at tænke og udvikle strategier og løsningsmodeller, hvorimod byrådet ikke har haft samme mulighed for at være velforberedt,” siger han og fortsætter:

Hele Danmarks pensionskasse ATP tilføjer endnu et milliardtab til porteføljen af grønne investeringer på få måneder.  “ATP har måske haft en tendens til at ville redde verden og kæmpe for den grønne omstilling i langt højere grad end at søge at tjene deres primære mål – at skaffe de bedst mulige pensioner til dem, der ikke har andet end folkepensionen,” lyder det fra en ekspert. Ifølge ATP er både “debat og gode råd velkommen,” men pensionskassen fastholder over for Frihedsbrevet, at deres eneste mål er, at deres investeringer gavner danskerne.  

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Der rettes nu hård kritik mod et af de helt store prestigeprojekter i Aarhus – opførelsen af en helt ny bydel med plads til op mod 14.000 borgere.

Et bredt flertal i Folketinget bliver nu beskyldt for at have sovet gevaldigt i timen, da man besluttede at anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen ud for København.  Kritikken kommer fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, efter at Frihedsbrevet i tirsdags kunne afsløre, at gravearbejdet i forbindelse med den kunstige halvø Lynetteholmen foregår i en stærkt forurenet havbund.   Ifølge flere eksperter kan det få store miljømæssige konsekvenser at grave i den giftige havbund, fordi det vil medføre, at årtiers ellers uforstyrret forurening spreder sig i Øresund. Og det skulle politikerne have været opmærksomme på tilbage i 2021, da projektet blev vedtaget. Ifølge professoren strider forureningen mod EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre, at vandmiljøers tilstand ikke forværres. 

Lige nu flyder flere pramme med gravemaskiner rundt ude på Øresund.  Maskinerne er i gang med at grave tonsvis af den bløde havbund op for at kunne anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen, der er Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt.  På sigt skal halvøen, placeret ud for Københavns Havn, huse 35.000 beboere og sikre hovedstaden mod stormflod.  Og spørger du By & Havn, der er selskabet bag Lynetteholmen, om det mon kan have konsekvenser for vandkvaliteten at grave i havbunden, er svaret lige og faktisk såre simpelt: Nej. Men spørger du derimod nogle af de førende danske eksperter på området om det samme, lyder svaret også prompte: Selvfølgelig gør det det. Frihedsbrevet har i løbet af efteråret foretaget en række ufiltrerede vandprøver, som viser en stærk forurening af tungmetaller i området omkring Lynetteholmen. Havbundsmaterialet er fyldt med årtiers forurening – og det vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser for Øresund at grave i området, lyder vurderingen nu fra en række eksperter. 

En myteomspundet dansk advokat med forbindelser til det magtfulde russiske oligarki, en hollandsk stiftelse, en søn i Belarus og en lettisk direktør.  Det er nogle af de kreative elementer, som den dag i dag skjuler, hvem der ejer en mystisk ejendom tæt på den ikoniske strandvej mellem Helsingør og København.

I et omfattende projekt har Frihedsbrevet kortlagt ejendomme i Danmark, der er ejet af selskaber i udlandet.  Næsten 30.000 danske ejendomme trækker tråde til personer og selskaber, der har hjemme i lande som Liechtenstein, Malta, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater, der tilbyder lav gennemsigtighed i en virksomheds økonomi og lav eller ingen skat.

Mærsk mindede flere gange borgmester Jacob Bundsgaard om, at de kunne udvide deres forretning betydeligt på de eksisterende arealer på Aarhus Havn. Men informationen blev ikke lagt frem for byrådet som en del af den samlede pakke, da de skulle stemme om havneudvidelsen.  En professor med ekspertise i havnedrift vurderer, at oplysningen er helt central. Nu kritiserer en række byrådspolitikere borgmesteren for at tilbageholde den centrale viden, da de skulle stemme om vedtagelsen af havneudvidelsen.

Den 19. april i år sendte det Mærsk-ejede selskab APM Terminals Nordic en advarsel i en mail til Aarhus Havn. Her truede virksomheden med at trække en kæmpe investering i den kommunalt ejede havn tilbage, hvis havnen indgik en aftale med en konkurrent.

I en årrække modtog Køge Kommune klager fra bekymrede borgere, der havde mistanke om, at der blev dumpet forurenet jord hos en virksomhed i Borup lidt uden for Køge. Virksomheden var ejet af ejendomsmatador Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

En sag om deponering af jord, millioner fra skattely i Luxembourg og rockerforbindelser trækker nu tråde til ejendomsmatadoren Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

Siden TV 2’s dokumentar Den sorte svane udkom, har forholdet mellem den socialdemokratiske borgmester Marie Stærke og ejendomsmatadoren og tidligere byrådsmedlem i Køge Kommune, Carl Richard Christensen, også kendt som “Køge-Calle”, været noget omdiskuteret. Ejendomsmatadoren kalder deres relation “fin”, men borgmesteren afviser at have haft kontakt til Køge-Calle siden 2013. Frihedsbrevet kan dog fortælle, at ejendomsmatadoren forærede S-borgmesteren et ophold i sit sommerhus i Spanien i sin 30-års fødselsdagsgave i 2009.

Den danske europaparlamentariker Anders Vistisen (DF) dukker stort set aldrig op, når han skal passe sit arbejde som medlem af Europa-Parlamentets vigtige udvalg. Dansk Folkepartis spidskandidat har på godt to år kun deltaget i 7 procent af de i alt 150 møder, der har været afholdt i de fire udvalg, han er medlem eller stedfortræder i.

Tv-løvinden Anne Stampe Olesens selskab, Nordic Female Founders, har ifølge en ekspert modtaget flere hundrede tusinde kroner i offentlige midler, de aldrig har været berettiget til. Anne Stampe Olesen afviser al kritik.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen forkælede sig selv under en tjenesterejse til Uganda, og overnattede i en luksuriøs bjerghytte med privat butler på et bjerg midt ude i Ugandas jungle. Ministerens officielle kanaler er fyldt med fortællinger og opslag fra hele turen – bortset fra den ene dag, hvor han tjekker ind i en luksusvilla i junglen, der er kendt for sine muligheder for gorillasafari. Forklaringen fra Udenrigsministeriet lyder, at det var den billigste løsning.

På rekordtid er tv-løvinden Anne Stampe Olesen blevet kendt som en iværksætterguru, men hun har begrænset erfaring med at iværksætte noget som helst. Det viser Frihedsbrevets kortlægning af hendes erhvervskarriere, der også viser, at den offentlige fortælling om Anne Stampe Olesen på lange stræk ikke harmonerer med virkeligheden.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), tog sidste år ti embedsmænd med på tropetur til Brasilien. Ambitionen var klar; man ville redde regnskoven i Amazonas. Og det glade budskab var åbenbart så vigtigt, at ministeriet i ellevte time besluttede at sende en ekstra medarbejder et døgn til Brasilien for at forevige ministerens besøg i regnskoven med en video af et minuts varighed.

Anne Stampe Olesen og hendes selskab Nordic Female Founders forsøgte at presse en forsker til at trække sin kritiske udtalelse om virksomheden tilbage ved at klage til topledelsen på forskerens arbejdsplads, Copenhagen Business School (CBS). Ifølge forretningskvinden, der er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, så havde forskerens udtalelse store konsekvenser for hendes samarbejde med DR. Men den forklaring afviser DR nu, og CBS afviser samtidig Anne Stampes Olesens klage.

Erhvervskvinden Anne Stampe Olesen, der er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, gik til modangreb på de sociale medier, da Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre, hvordan løvinden brugte en række iværksættere til at få 10 millioner kroner i offentlig støtte. Men nu tager flere iværksættere bladet fra munden og fremlægger mails, der modsiger Anne Stampes forklaring. Samtidig går Erhvervsstyrelsen ind i sagen og kræver nu en redegørelse fra Stampes firma Nordic Female Founders. Anne Stampe ønsker ikke at stille op til interview.

Mia Wagner og Anne Stampe Olesen, der begge er kendt fra DR-programmet Løvens Hule, brugte intetanende iværksættere som reference i ansøgning til at score offentlige millioner i støtte til deres virksomhed Nordic Female Founders. Men flere af iværksætterne undrer sig højlydt over at blive nævnt af Nordic Female Founders, da de afviser at have gennemført eller deltaget i forløb hos firmaet. Andre kritiserer kvaliteten af forløb, de har været igennem. Det ligner urigtige oplysninger, som kan være svindel, vurderer ekspert. Nordic Female Founders står på mål for alle iværksættere, de har brugt.

En spindoktor, flere kontorchefer og en håndfuld chefkonsulenter. Landets største grønne lobbyorganisation rekrutterer i stor stil fra embedsværket. I alt 21 nuværende ansatte er hentet direkte hos styrelser og ministerier, viser Frihedsbrevets kortlægning. Ekspert mener, at det ligner en strategi fra lobbyorganisationen.

Vi håber, at du foreløbig er kommet helskindet gennem julen og har smækket benene op. Selvom vi er midt i en højtid, så skal du selvfølgelig ikke snydes for en udgave af Fri Finans, som i denne uge bærer præg af, at 2023 lakker mod enden. For hvad skete der egentlig i året, der gik? Hvad har vi selv bedrevet? Og hvad vil vi huske 2023 for?

Så blev det igen tirsdag og dermed tid til Fri Finans, der i denne uge skal handle om fagbevægelsen, men vi runder også problemer med arbejdskulturen og whistleblowerordningen i revisions- og konsulentkæmpen Deloitte.

En af Danmarks mest populære politikere sætter sig igen i stolen for at udføre det stykke arbejde, hun bliver betalt 23.000 euro, svarende til 171.000 danske kroner, for hver måned. Der er selvfølgelig tale om Margrethe Vestager, som nu vender tilbage til posten som ledende næstformand i EU-Kommissionen. Det meldte hun selv ud på det sociale medie X. I sig selv er der jo ikke noget odiøst i det, hvis det ikke lige var, fordi der var gået tre måneder, siden at Vestager den 5. september tog orlov fra topposten. Simpelthen fordi hun opdagede, at der var noget andet, hun hellere ville lave end at være Danmarks EU-kommissær.

I en bygning et stenkast fra Nyhavn i hjertet af København, som er ejet af en fond, bor en af landets mest magtfulde fagbosser. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, lejer således ejendommens penthouselejlighed, selvom han ifølge flere eksperter slet ikke overholder fondens vedtægter for at få en lejlighed. Claus Jensen kalder boligsagen for privat.

Medlemmerne i landets største fagforening, 3F, sympatistrejker med svenske arbejdere, der protesterer mod elbilproducenten Tesla. Nu viser det sig, at de strejkende 3F’ere har spundet guld på at kaste pensionspenge efter netop Tesla. 3F-chef forsvarer millioninvestering.

Dette blev ugen, hvor Danmark fik sin næste finanslov for budgetåret 2024. Den ankom i en aftale, som synes enten elsket eller hadet, få ting her imellem. Set fra den positive side er den indgået af samtlige partier på nær Enhedslisten, og det kan godt betragtes som en succes, at en parlamentarisk forsamling af modstandere kan forenes om statsbudgettet. Det kan være værd at glædes over, at de danske partier er lykkedes med dette i en tid med øget fokus på polarisering i den politiske debat. På den anden side kan finansloven også betragtes som alt, hvad der er i vejen med politik. Under præsentationen fik alle et minut i solen til at fortælle, hvad de har leveret på.

Milliardvirksomheden Nomeco tilbød at betale medicin for ansatte og de ansattes samlevere og børn, selvom de ikke havde fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen, som lægemiddelloven foreskriver. Men efter Frihedsbrevets henvendelse er det slut med at betale regningerne til de ansattes receptpligtige medicin, oplyser Nomecos topchef. Det sker, samtidig med at Lægemiddelstyrelsen undersøger Novo Nordisk for en lignende praksis.

Jon Stephensen røg ud af Moderaterne efter et længere forløb, der kredsede om en række lumre beskeder, han havde sendt til et 19-årigt medlem af partiets ungdomsafdeling, Unge Moderater. Siden da har han været løsgænger, men både han og Socialdemokratiets Leif Lahn kunne fortælle B.T., at aftalen om valgforbund er indgået efter sommerferien. Frihedsbrevet kan nu indsnævre det noget upræcise “efter sommerferien”. For aftalen er nemlig indgået for præcis seks uger siden.

Venstres Landsmøde i Herning bød på to dages benhård udelukkelse af Frihedsbrevet. Ifølge Venstres mediechef skyldtes det, at Frihedsbrevet, som de eneste i presserummet, ikke kørte efter en konsensussøgende dagsorden. Temaet om CO2-afgifter på landbruget blegnede ved siden af den kulørte afsløring om Moderaternes Mike Fonseca og hans 15-årige kæreste – og forholdets mulige konsekvenser for en karriere i Venstre. Samtidig kæmpede Venstre en brav kamp med at overbevise vælgerne om partiets genoprejsning og den fede forening mellem land og by.

Vi skal forbi det kriseramte bondeparti Venstre, der i denne uge brød med et af deres egne “ideologiske principper.” Vi spørger, hvad Venstres principper efterhånden er værd. Dernæst tryktester vi en af FE-sagens måske mest fremtrædende kritikere, nemlig grand old lady of the law, Eva Smith. Hun mener nu, at PET-chef Finn Borch Andersen bør strafforfølges for brud på straffeloven. Vi taler med hende og sætter hendes argumenter på en prøve. Og ville det egentlig tælle som et rigtigt nyhedsbrev, hvis ikke det indebar politikere, der ikke vil svare på spørgsmål? Denne uge er i hvert fald ingen undtagelse.

Danmarks største medicinalvirksomhed, Novo Nordisk, betaler hele gildet, når deres medarbejdere køber lægemidler, der er produceret af virksomheden. Men den praksis kan være ulovlig, vurderer Lægemiddelstyrelsen, som nu går ind i sagen.

Denne uge har været præget af hørmen fra de nu skrinlagte straffesager mod tidligere chef for PET og FE Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Midt i virvaret af opsigtsvækkende udtalelser om sagen bed vi særligt mærke i det, der kom ud af munden på Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg. Selveste næstformanden for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne talte nemlig decideret usandt, da han i direkte tv i DR2’s Debatten flere gange forsøgte at tørre noget af ansvaret for igangsættelsen af straffesagerne af på PET. Derudover var vi til stede under præsentationen for 2030-planen, og det er her vi lægger fra land.

Der er nu gået et år, siden danskerne sidst skulle til stemmeurnerne, og hvilken festdag det var! I hvert fald hvis man spørger Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin, der i går fejrede årsdagen for folketingsvalget med en stor lilla kage.

Næstformanden hos Socialpædagogernes Landsforbund, Verne Pedersen, har i årevis haft en 131 kvadratmeter stor lejlighed til rådighed tæt på Vesterbro Torv i København. Ligeledes har den tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd i 15 år flere dage om ugen overnattet i en lejlighed i forbundets hovedsæde i Nyhavn. Men lejlighederne er begge erhvervslejligheder og må dermed kun bruges til kontor – ikke til overnatning.

Orglet kunne have begyndt at spille hvert et sekund. Mandag klokken 09.51 foran Venstres sekretariat på Christiansborg var stemningen som til en begravelse. Der var ingen afdøde og ingen kiste, men som også flere af de øvrige tilstedeværende siden har bemærket, var scenen sat til afsked. Om lidt ville formand for Venstre, vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen, træde ud foran pressen. Forinden var det sevet ud, at Jakob Ellemann-Jensen ville forlade politik for altid, og allerede inden han grådkvalt abdicerede fra talerstolen, var salen tynget af rørstrømskhed, selv blandt de fremmødte journalister. Fri Politiks udsendte mødte op med et klart formål: At få svar på noget helt afgørende, før det – muligvis – for altid var for sent.

Vi lægger ud med en hilsen fra landets statsminister. I et nyligt opslag på sin Instagram-profil ønsker “Mette”, at “feriestemningen” vil sænke sig over alle børn og voksne, der holder efterårsferie i denne uge. På Fri Politik er vi ikke for fine til hverken ris eller ros, men spinnede taksigelser, falder vi ikke for. Så tak, men ellers tak, og lad os så komme i gang med ugens nyhedsbrev, hvor vi har talt med hele to socialdemokrater om to vigtige dagsordener i dansk politik: Israels krig mod Hamas og regeringens krig mod banderne. I den lettere ende af skalaen, har vi også set nærmere på, hvordan det gik til, at en nyudgivet bog skrevet af en DR-vært dukkede op som rekvisit i et indslag i TV-Avisen.

Det er næppe gået din næse forbi, at regeringen onsdag har præsenteret et nyt folkeskoleudspil, som med den fængende catchphrase skal “sætte folkeskolen fri”. Med det mener regeringen færre målkrav til lærernes undervisning, kortere skoledage og et nyt tilbud om såkaldt juniormesterlære for elever i 8. og 9. klasse, som et par dage om ugen får frihed til at bytte røv-til-stol-undervisningen ud med praktisk undervisning hos en virksomhed. Udspillet, der af den ellers så reformglade regering konsekvent ikke omtales som en folkeskolereform (og man forstår hvorfor), er drypvist blevet lækket siden Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget i sidste uge. Da der derfor ret beset er tale om old news, tillader vi os at glide let hen over udspillets nærmere indhold. I hvert fald for nu. I stedet skal vi nemlig en tur forbi Peder Lykke Skolen på Amager, hvor regeringen tirsdag havde inviteret centrale aktører, eksperter og interessenter til en samtale om “en endnu bedre folkeskole”.

I dag skal det handle om nogle af de gaver, som landets ministre foræres i kraft af deres embede. De offentlige gavelister gemmer nemlig på lidt af hvert, som vi gerne vil dele med dig. Blandt andet er vi faldet over et “ur”, som straks sendte os down memory lane. Men også tre kasser med mangoer har fanget vores opmærksomhed. Det skal også handle om en bekymrende tendens af “egodyrkelse” og “friløbermentalitet” i dansk politik, som socialdemokraten Frederik Vad mener at have fået øje på - og som vi har talt med ham om. Blandt ugens historier finder du også Fri Politik’s reportage fra Socialdemokratiets årsmøde. Det er en tur, du ikke vil gå glip af!

Danmarks største fagforening for ansatte i Forsvaret, Centralforeningen for stampersonel, købte sidste år to lejligheder i København for samlet 13,5 millioner kroner til deres formand og næstformand. Men medlemmerne fik intet at vide om bestyrelsens beslutning om at købe de to lejligheder på 98 og 124 kvadratmeter, som formanden og næstformanden selv var med til at udpege. Politiforbundet har ligeledes købt to formandslejligheder for godt ni millioner kroner.

Rasmus Paludan må ikke bo i sit eget hjem. Han må heller ikke demonstrere på offentlige stede. Tidligere er Paludan også blevet nægtet adgang til Folketinget. Ifølge PET er sikkerhedstruslen mod Rasmus Paludan så stor, at han skal være underlagt streng politibeskyttelse og dertilhørende restriktioner. Onsdag fik Paludan så igen nej til at besøge Folketinget.

Næsen til Ellemann er på dagsordenen til Finansudvalgets møde senere i dag, men om det lykkes regeringen at samle de andre partier bag kritikken, er endnu uvist. Allerede i sidste uge kunne Ekstra Bladet løfte sløret for en intern mail, hvor regeringen lægger op til at udtrykke “hård kritik” af Jakob Ellemann-Jensens “håndtering af forløbet omkring indkøb af et nyt Elbit-artillerisystem til Forsvaret”. Dermed vil regeringen tildele Ellemann en næse, før den planlagte advokatundersøgelse ligger klar, og altså før ansvaret for skandalen er endelig placeret.

Det kan koste formænd for en række fagforeninger store skattesmæk, at de i årtier har fået stillet gratis lejligheder til rådighed, som de kan bo i, når de arbejder i København og Aarhus. Det vurderer fire skatteeksperter efter Frihedsbrevets afsløringer af fagbossernes gratis lejligheder.

Alene i syv danske kommuner har Frihedsbrevet fundet ulovlige spildevandsudledninger 1.827 steder. En af kommunerne vurderer selv, at det vil tage over ti år, før de lever op til lovgivningen på området. Kommunerne har dermed uden tilladelse udledt miljøskadeligt spildevand i naturen i årevis, da arbejdet med udledningstilladelserne trækker i langdrag. Sagen får kritik fra en ekspert, og partier på tværs af oppositionen kræver nu en forklaring fra ministeren på Frihedsbrevets afsløring, som de kalder for “en meget stor skandale” og “et clusterfuck”.

Syv af landets store fagforeninger har købt milliondyre lejligheder til deres formænd i nogle af Københavns mest attraktive kvarterer, som de kan bo i gratis. Nogle over 130 kvadratmeter. Men de fleste af fagforeningerne har ikke fortalt til deres medlemmer om formandsboligerne, hvilket er stik imod reglerne, lyder det fra en række juridiske eksperter. Flere af fagforeningerne erkender over for Frihedsbrevet at have købt lejligheder uden at orientere deres medlemmer, men de mener, at alt er gået efter bogen.

Fri Politik var med, da Socialdemokratiet onsdag indkaldte til pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, som blev afholdt på Comwell Bygholm Park i Horsens. Det var vi for at spørge statsministeren, om der blandt hendes rejseudgifter det seneste halve år gemmer sig bilag, der kan henføres til hendes potentielle udnævnelse til generalsekretær i NATO.