“Jeg kommer tilbage efter jer”: Nabo til skandalebosted frygter for sin families liv

Flere naboer til bosteder ejet af den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust fortæller om en hverdag præget af frygt, nattestøj og manglende tryghed i eget hjem. Gentagne episoder med råb, trusler og et iøjefaldende antal politiudrykninger har efterladt beboere omkring bostederne med låste døre. Flere af bostedernes naboer i både Køge, Stevns og Søster Svenstrup melder om samme mønster: uro, utilstrækkeligt opsyn og følelsen af at blive ignoreret.