Christian Stemann

Flere naboer til bosteder ejet af den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust fortæller om en hverdag præget af frygt, nattestøj og manglende tryghed i eget hjem. Gentagne episoder med råb, trusler og et iøjefaldende antal politiudrykninger har efterladt beboere omkring bostederne med låste døre. Flere af bostedernes naboer i både Køge, Stevns og Søster Svenstrup melder om samme mønster: uro, utilstrækkeligt opsyn og følelsen af at blive ignoreret.

På overfladen er bostedskæden Frisk-Pust ApS en succeshistorie.  En ejergruppe med anden etnisk baggrund end dansk beslutter sig for at oprette et bosted,  der skal passe på samfundets allermest sårbare og udsatte borgere.  Over tid vokser foretagendet fra ét bosted til fem fordelt rundt om på Sjælland, og en lang række kommuner betaler millioner af skattekroner for pleje og omsorg af deres borgere.  Men Frihedsbrevet kan nu afdække massiv omsorgssvigt på bostederne, og at én af de to ejere har en fortid som ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Ifølge flere kilder med nært kendskab til bostederne spøger den religiøse fortid stadig inden for bostedernes mure. 

Et bredt flertal i Folketinget bliver nu beskyldt for at have sovet gevaldigt i timen, da man besluttede at anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen ud for København.  Kritikken kommer fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, efter at Frihedsbrevet i tirsdags kunne afsløre, at gravearbejdet i forbindelse med den kunstige halvø Lynetteholmen foregår i en stærkt forurenet havbund.   Ifølge flere eksperter kan det få store miljømæssige konsekvenser at grave i den giftige havbund, fordi det vil medføre, at årtiers ellers uforstyrret forurening spreder sig i Øresund. Og det skulle politikerne have været opmærksomme på tilbage i 2021, da projektet blev vedtaget. Ifølge professoren strider forureningen mod EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre, at vandmiljøers tilstand ikke forværres. 

Lige nu flyder flere pramme med gravemaskiner rundt ude på Øresund.  Maskinerne er i gang med at grave tonsvis af den bløde havbund op for at kunne anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen, der er Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt.  På sigt skal halvøen, placeret ud for Københavns Havn, huse 35.000 beboere og sikre hovedstaden mod stormflod.  Og spørger du By & Havn, der er selskabet bag Lynetteholmen, om det mon kan have konsekvenser for vandkvaliteten at grave i havbunden, er svaret lige og faktisk såre simpelt: Nej. Men spørger du derimod nogle af de førende danske eksperter på området om det samme, lyder svaret også prompte: Selvfølgelig gør det det. Frihedsbrevet har i løbet af efteråret foretaget en række ufiltrerede vandprøver, som viser en stærk forurening af tungmetaller i området omkring Lynetteholmen. Havbundsmaterialet er fyldt med årtiers forurening – og det vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser for Øresund at grave i området, lyder vurderingen nu fra en række eksperter. 

Et af medlemmerne af Parkeringsklagenævnet, der står for at behandle borgeres klager over parkeringsbøder, har et interessant arbejde ved siden af. For samtidig er han nemlig også advokat for Danmarks største private parkeringsfirma og dets inkassofirma. I flere tilfælde har advokaten været med til at afvise borgeres klager i nævnet og senere repræsenteret parkeringsfirmaet i retten mod borgeren i selvsamme sag. “Helt utroligt,” siger en juraprofessor.

“Da vi stod ved Brugsen, sagde de, at hvis vi tager med, så er der frokost.”  Ordene kommer fra en lokal indbygger, der stod foran indgangen til Nuuks måske fineste hotel, Hotel Hans Egede. Vedkommende var iført den velkendte røde Make America Great Again-kasket, der i årevis har været et af Trump-bevægelsens mest genkendelige stykker merchandise – og symboler, ikke mindst. Frokostinvitationen kom fra en række unge amerikanere, også iført røde kasketter. De var ankommet allerede dagen forinden for at bane vejen for USA’s kommende præsidents søn, Donald Trump Jr., der ifølge ham selv var på privat ferie. 

I udkanten af Aalborg Øst rejser et stort, sort domicil sig. Indenfor i atriummet hænger der fra loftet en racerbil, og på gulvet nedenunder finder man flere Ferrarier og andre sportsvogne udstillet.  Steder emmer af penge – og egentlig burde det også have været udstillingen af dansk virkelyst, innovation og ikke mindst velstand.  Det var i hvert fald planen, da Aalborgs daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i 2022 var med til at tage første spadestik til det danske gaming-selskab Aseteks nye hovedkontor til en pris på et trecifret millionbeløb.  Ved siden af borgmesteren stod administrerende direktør og grundlægger af selskabet, André Sloth Eriksen.  Med en gennemsnitlig månedsløn på 750.000 kroner de seneste fem år, eller hvad der svarer til 45 millioner kroner i løn, var det spritnye hovedkvarter billedet på André Sloth Eriksens og Aseteks bragende succes. En virksomhed, som direktøren havde startet i sin egen garage, havde nu rejst sig som en nutidig mastodont. Der er bare ét problem. Selskabet lånte 140 millioner kroner til den imponerende bygning, og nu er Asetek løbet ind i gevaldige økonomiske problemer. Problemer så store, at den engang hæderkronede og børsnoterede virksomhed, der blev grundlagt i 2000, nu kan se mørke skyer trække ind over hovedkontoret. 

Ejerskabet af en række danske godser, slotte og herregårde er placeret hos selskaber i skatteparadis, lande med lav skatteprocent og høj hemmeligholdelse.  Det viser en kortlægning foretaget af Frihedsbrevet. En del af deres adresser og ejere trækker tråde til berygtede dokumentlæk som Panama Papers, og ejerne plejer omgang med kongefamilien.

Med spritnye lejligheder, der henvender sig til både børnefamilier, studerende og seniorer, lokker ejendomsselskabet Birch med 132 nye lejeboliger i Randers.  Alt sammen kun to kilometer fra Danmarks ældste gågade og den livlige bymidte, lyder salgstalen.  Men bag de mange nye lejeboliger sidder en af verdens største investeringsbanker, amerikanske Goldman Sachs.

En myteomspundet dansk advokat med forbindelser til det magtfulde russiske oligarki, en hollandsk stiftelse, en søn i Belarus og en lettisk direktør.  Det er nogle af de kreative elementer, som den dag i dag skjuler, hvem der ejer en mystisk ejendom tæt på den ikoniske strandvej mellem Helsingør og København.

I et omfattende projekt har Frihedsbrevet kortlagt ejendomme i Danmark, der er ejet af selskaber i udlandet.  Næsten 30.000 danske ejendomme trækker tråde til personer og selskaber, der har hjemme i lande som Liechtenstein, Malta, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater, der tilbyder lav gennemsigtighed i en virksomheds økonomi og lav eller ingen skat.

Forretningsmodellen lyder kynisk. Først sælger du kviklån for hundredvis af millioner kroner til forbrugere, du ved ikke kan betale lånene tilbage.  Dernæst sender du de dårlige betalere til dit eget inkassofirma, hvor du derefter tjener styrtende på rykkergebyrer, renter og afdragsordninger.  Sådan lød forretningsmodellen for en dansk finanskoncern, inden kviklånsloven fik sat en stopper for virksomheden.

Den sydkoreanske sandhedskommission, der siden 2020 har haft til opgave at undersøge landets cirka 200.000 oversøiske adoptioner, har fundet beviser for, at kvinder blev presset til at udlevere deres spædbørn til udenlandsk adoption.  Ifølge kommissionen er de ulovlige adoptioner sket på en række statsejede faciliteter i 1970’erne og 1980’erne. Her blev over 5.000 personer ifølge kommissionen anbragt af staten uden rettergang og under slavelignende forhold.

Den profilerede advokat Knud Foldschack er ikke fremmed for kritik og løftede pegefingre. De seneste to år har Erhvervsstyrelsen truffet seks afgørelser over for fonde, hvor Knud Foldschack sidder med i bestyrelserne – i de fleste som formand.

Erhvervsstyrelsen har blandt andet indskærpet reglerne, givet fondene påbud for dobbeltroller og udtalt kritik af ulovlige lån.

Det er på trods af, at advokaten, sidst Frihedsbrevet talte med ham for to uger siden, afviste, at der var noget at komme efter.

Knud Foldschack kan ikke genkende det billede, som Frihedsbrevet tegner i denne artikel.

De seneste otte år er mere end 1,1 milliarder skattekroner blevet fordelt til selskaber eller fonde, hvor den kendte advokat Knud Foldschack er involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.

Det viser et svar fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

En lang række af modtagerne er fonde, som så igen køber ydelser for millioner af selvsamme Knud Foldschacks advokatvirksomhed og i visse tilfælde ham selv.

Knud Foldschack kalder opgørelsen fra Københavns Kommune for et politisk ærinde.

Et selskab ejet af seks partnere hos Danmarks største private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten er blevet idømt en bøde på 40.000 kroner for at have brudt loven i speget boligsag på Bornholm. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af dokumentar fra Bornholms Regionskommune. Partnerne hos Kammeradvokaten, der nærmest har monopol på at rådgive staten, ignorerede i flere måneder kommunen, der gjorde opmærksom på et klart brud på reglerne om bopælspligt.

I en årrække modtog Køge Kommune klager fra bekymrede borgere, der havde mistanke om, at der blev dumpet forurenet jord hos en virksomhed i Borup lidt uden for Køge. Virksomheden var ejet af ejendomsmatador Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

Det private advokatfirma Poul Schmith, også kendt som Kammeradvokaten, er rykket helt ind i maskinrummet hos en række ministerier. I alt bekræfter fire ministerier over for Frihedsbrevet, at de har brugt advokatfirmaet til at udarbejde dansk lovgivning.

Statens foretrukne advokat – Kammeradvokaten/Poul Schmith – har solgt en lejlighed på en særdeles eftertragtet adresse i indre København til en af firmaets egne ansatte. Lejligheden tilhører et konkursbo, hvor Kammeradvokaten er udpeget som kurator. Ulovligt og i strid med god advokatskik, siger ekspert.

En sag om deponering af jord, millioner fra skattely i Luxembourg og rockerforbindelser trækker nu tråde til ejendomsmatadoren Carl Richard Christensen – også kendt som “Køge-Calle” fra TV 2’s dokumentarserie Den sorte svane.

Det private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten har vokset sig for stort på grund af sin lukrative og monopollignende aftale med den danske stat. Sådan har kritikken fra konkurrenter og skiftende regeringer lydt i årevis, men Kammeradvokaten skovler fortsat milliarder af skattekroner ind, viser en gennemgang foretaget af Frihedsbrevet.

Danish International Adoption (DIA), der som den eneste organisation i Danmark formidler internationale adoptioner, lukkede i sidste måned. Det skete, efter at Ankestyrelsen suspenderede adoptioner fra Sydafrika og sanktionerede DIA efter mistanke om, at adoptionerne ikke foregik efter reglerne. Men nu vil socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil bruge adoptionsbureauet til at hente adoptivbørn hjem til kommende forældre på venteliste.

De danske myndigheder var desperate i 1970’erne, da Sydkorea indsatte kvoter for antallet af adoptioner til Danmark. Derfor indgik Udenrigsministeriet en hemmelig aftale med den sydkoreanske regering, der betød, at handicappede børn kunne blive undtaget de strikse kvoter, viser nye dokumenter. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at adoptionsbureauerne udnyttede den hemmelige aftale i en sådan grad, at raske sydkoreanske børn blev løjet handicappede på papiret af adoptionsbureauer, så de hurtigere kunne komme ud af landet uden om det officielle system.

Siden begyndelsen af 1970'erne og helt frem til 90’erne donerede danske adoptivforældre og et dansk adoptionsbureau knap 54 millioner danske kroner til et adoptionsbureau i Sydkorea. Pengene skulle blandt andet gå til et center for udsatte og forældreløse børn i Sydkorea ved navn Greenhill. Men i dag viser ejerdokumenter, at Greenhill nu er et feriecenter og en campingplads, som i første omgang har været ejet af familiemedlemmer til ledelsen i det sydkoreanske adoptionsbureau Korean Social Services (KSS).

Frihedsbrevet har gennemgået de artikler i Ekstra Bladet og Berlingske, der førte til, at Lizette Risgaard trak sig som FH-formand i foråret sidste år. Det viser sig blandt andet, at en af de centrale kilder forsøgte at få en fratrædelsesaftale samt tavshedsklausul, inden han gik til medierne, hvilket ikke fremgik af dækningen. En professor udtaler hård kritik af de to mediers artikler og særligt brugen af totalt anonyme cases fra den politiske verden, som det ifølge professoren er svært at efterprøve troværdigheden af. Berlingske og Ekstra Bladet afviser al kritik.

Et af de centrale vidner, der stod anonymt frem i Berlingske og Ekstra Bladet og fortalte, at tidligere FH-formand Lizette Risgaard havde opført sig grænseoverskridende over for ham, talte direkte usandt. Vidnet fortalte i medierne, at Lizette Risgaard holdt hånden på hans bagdel “i flere minutter” under et sang-arrangement på Folkemødet i 2019. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en videooptagelse af episoden, som modbeviser vidnets forklaring. Samtidig viser det sig, at vidnets forklaring på et andet punkt også bliver modbevist af den advokatundersøgelse, der er blevet lavet i sagen. Både Ekstra Bladet og Berlingske anerkender, at videoen viser noget andet, end kilden påstår. Alligevel fastholder begge medier deres beskrivelse af episoden, og at den unge mands forklaring er troværdig.

Tusindvis af sydkoreanske adoptivbørn blev gjort forældreløse på papiret, så de nemmere kunne blive bortadopteret til Danmark. Breve fra et dansk adoptionsbureau afslører nu, at flere af de biologiske forældre forsøgte at få kontakt til deres børn, efter børnene var kommet til Danmark. Flere af brevene strandede hos danske adoptionsbureauer og nåede først frem til børnene efter flere årtier.

Det børsnoterede selskab Pharma Equity Groups økonomi er så presset, at Københavns Fondsbørs burde granske virksomheden og sætte det på en permanent observationsliste, lyder det fra professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet. Selskabet, der i starten af november fik Mette Frederiksens tidligere rådgiver Martin Rossen som næstformand, afviser, at der er problemer med økonomien. Derimod angriber selskabet både Frihedsbrevet og professoren for “tendentiøse udtalelser.”

Danske par kunne op igennem 1980’erne og 1990'erne ikke få nok sydkoreanske adoptivbørn til Danmark. Derfor valgte et dansk adoptionsbureau at omgå sydkoreansk lovgivning og betale ekstragebyrer forklædt som donationer og lån til Korea i forsøget på at skaffe flere børn, viser intern korrespondance fra bureauerne. Det leder tankerne hen på bestikkelse, siger en ekspert.

Der er dårligt nyt til aktionærerne i Pharma Equity Group, der i torsdags udpegede Mette Frederiksens tidligere toprådgiver Martin Rossen som næstformand. For selskabet har lovet, at der var godt 72 millioner kroner på vej, som stammer fra et tilgodehavende fra salg af en byggegrund på den portugisiske ferieø Madeira. Men nu udtaler medejeren af byggegrunden sig for første gang nogensinde til Frihedsbrevet, hvor han klokkeklart afviser at betale noget som helst til selskabet med Martin Rossen på næstformandsposten.

Martin Rossen – Mette Frederiksens tidligere højre hånd – blev i torsdags udpeget som næstformand i det børsnoterede selskab Pharma Equity Group. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at selskabets største aktiv, et tilgodehavende på knap 72 millioner kroner fra et salg af et luksusejendomsprojekt i Portugal, er behæftet med milliongæld til en sortlistet bank i Rusland. Selv nægter både selskabets ledelse og Martin Rossen, at der er nogen problemer.

Christian Stadil hyldede Ukraine og proklamerede, at hans selskaber var færdige med at lave forretning i Rusland. Men tolddokumenter, som Frihedsbrevet har gennemgået, viser, at flere af Stadils selskaber solgte og fragtede varer til Rusland mange måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. Ifølge Christian Stadil selv er det svært og dyrt at trække sig fra Rusland fra den ene dag til den anden.

På trods af løfter om det modsatte er en lang række af Danmarks største virksomheder fortsat med at handle og sende varer til Rusland, lang tid efter at Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af 16.000 tolddokumenter, der afslører, at mange varer er blevet sendt fra Danmark til Rusland, efter krigen i Ukraine brød ud i begyndelsen af sidste år. Selvom de er blevet foreholdt dokumentationen, fastholder virksomhederne, at de er stoppet med at handle med russerne.

En ph.d.-studerende brugte flere år på at undersøge Hummel og Christian Stadils selvopfundne filosofi, company karma. Men den studerende endte med – mens hun var gravid – at blive fyret fra Hummel, der ikke længere kunne se et kommercielt udbytte i ph.d.-samarbejdet. Dokumenter viser samtidig, at karma-milliardæren Christian Stadil blev personligt inddraget i sagen.

Manden bag den fallerede tech-komet MeeW, Armin Kavousi, indstilles til konkurskarantæne, ligesom han mistænkes for at have kommet med falske omsætningstal samt fiktive personer og fiktivt arbejde. Det viser den seneste redegørelse af MeeWs konkursbo, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. I redegørelsen fremgår det, at personer, som kurator mener er fiktive, har faktureret 200-300 timer i døgnet.

Siden 1960’erne har Danmark været et af de lande i Europa, der har modtaget absolut flest adopterede fra Sydkorea. I alt har omkring 9.000 børn taget den lange rejse fra Sydkorea til Danmark, hvor en ny familie har stået klar til at modtage dem. Nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, at Ankestyrelsen erkender, at adoptionerne i 1970’erne og 1980’erne “har været præget af systematisk ulovlig adfærd i Sydkorea”.

Flere adopterede fra Sydkorea har fundet mystiske tatoveringer på kroppen, som de ikke aner, hvordan de har fået. De små prikker og symboler kan nu vise sig at være centrale brikker i afsløringen af alvorlige lovbrud og usandheder i det adoptionssystem, der har sendt 9.000 børn til Danmark i perioden fra 1950’erne til i dag.

Den profilerede rigmand Jan Bech Andersen, der i offentligheden er kendt for at have været ejer af fodboldklubben Brøndby I.F., var involveret i tech-fiaskoen MeeW, hvor han købte aktier, kort tid inden korthuset faldt sammen i marts i år. Det viser interne mails, Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. Rigmanden trådte på bremsen og lagde afstand til MeeW, da virksomhedens stifter Armin Kavousi blev afsløret i omfattende løgne.

MeeW skulle være den første danske børsnotering i flere år. Men på ganske kort tid blev der vendt op og ned på selskabet og dets karismatiske frontfigur Armin Kavousi, som i løbet af et døgn gik fra visionær og velrenommeret iværksætter til at være kendt for at udgive sig for noget, han ikke viste sig at være. I podcasten Den Forunderlige Dr. Kavousi går Frihedsbrevet bag kulisserne i MeeW, ligesom vi for første gang rekonstruerer, hvad der egentlig skete på de indre linjer, da korthuset faldt sammen, og Armin Kavousi blev fanget i et spind af løgne.

I en tid, hvor milliardærer ofte portrætteres som visionære og altruistiske helte, træder Christian Stadil, den prominente og buddhistisk-inspirerede erhvervsmand, frem som en særlig en af slagsen. Gennem en årrække har medierne beskrevet Christian Stadil som en skarp og dygtig erhvervsmand, der med sin unikke ledelses- og brandingstil prædiker god karma, mens han driver det verdensomspændende milliardkonglomerat Thornico. Men flere tidligere medarbejdere og en række hændelser, som Frihedsbrevet nu kan oprulle, tegner et andet og mindre flatterende billede af Christian Stadil.

Det esbjergensiske transport- og logistikfirma Blue Water Shipping har indgået et forlig på 1,89 millioner dollars eller knap 13 millioner kroner med det amerikanske forsvar og justitsministerium. Sagen kommer, efter en 38-årig dansk medarbejder i Blue Water Shipping sidste år blev idømt halvandet års fængsel i USA for at have svindlet ved at sende fiktive fakturaer. Foruden svindlen har Blue Water Shipping også været nødsaget til at betale et større millionbeløb for at have overfaktureret det amerikanske forsvar.

Sagen om den 37-årige chefs millionsvindel i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) tager nu en overraskende drejning. Kammeradvokaten har indledt en stor undersøgelse af tre ansatte for at have snydt med en kontrakt med det Esbjerg-baserede transportfirma Blue Water Shipping. Undersøgelsen kommer, efter at den svindelanklagede chef har anmeldt de tre kolleger for at have modtaget returkommission i forbindelse med flytteafregninger.

Hun er kvinde. Hun er europæer. Hun er mindst hadet af de andre statsledere, og så forholder hun sig moderat til flere af de emner, som ellers kunne splitte alliancen ad. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er en “reel” kandidat til posten som NATOs næste generalsekretær og også bliver anset sådan på den internationale scene. Det er i hvert fald vurderingen fra flere internationale eksperter, som Frihedsbrevet har talt med om statsministerens chancer for at lande det prestigefyldte topjob.

I sidste uge indkaldte Enhedslisten beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd, efter Frihedsbrevet kunne afdække, hvordan en selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde i årevis er blevet afvist retten til førtidspension. Årsagen til afslaget lød, at kvinden var for syg til at blive arbejdsprøvet af sin kommune. På den modsatte fløj af Christiansborg vækker sagen også opsigt. Hos Liberal Alliance vil man nu bringe sagen op i Folketingets beskæftigelsesudvalg for at drøfte, om loven bør laves om.

En aften i sommeren 2021 slugte en 39-årig mandlig indsat i Jyderup Fængsel en pose med 2-3 gram hvidt pulver foran en fængselsbetjent. I stedet for at få lægehjælp og komme under særlig observation blev manden ført tilbage til sin celle. 12 timer senere døde han. På baggrund af politiets afhøringer af de ansatte, aktindsigter og interviews kan Frihedsbrevet oprulle sagen, hvor modsatrettede forklaringer og et glas og en pose med hvidt pulver spiller en central rolle i at finde en forklaring på, hvorfor den 39-årige mand skulle dø. En professor i kriminologi er kritisk over fængslets håndtering af sagen, og familiens advokat mistænker myndighederne for urent trav.

En selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde, der er for syg til at arbejde, er i årevis blevet afvist retten til førtidspension, da hun ikke har kunnet arbejdsprøves af sin kommune. Det er sket, på trods af at skiftende beskæftigelsesministre har fastslået, at syge borgere ikke skal tvinges i aktivering, hvis det kan forværre deres tilstand. Efter Frihedsbrevets afdækning af sagen bliver beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) nu kaldt i samråd.

Flere betroede medarbejdere i Sydbank kan have misbrugt deres stillinger ved at indtage en problematisk dobbeltrolle. Det viser sig nemlig, at de at ville investere egne penge i tech-selskabet MeeW, samtidig med at de rådgav og lånte penge til selskabet på vegne af banken. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af interne dokumenter, der trækker Sydbank direkte ind i skandalesagen om MeeW, der i marts skulle være børsnoteret, indtil virksomhedens stifter, Armin Kavousi, blev fanget i at lyve om blandt andet sin uddannelse.

Den kuldsejlede og konkursramte børskandidat MeeW blev portrætteret som en it-virksomhed i galopperende vækst, indtil Frihedsbrevet kunne afsløre, at selskabets karismatiske stifter Armin Kavousi pyntede sig med lånte fjer. Kort efter blev selskabet erklæret konkurs. Nu afslører interne dokumenter, at MeeW var i så store finansielle problemer, at selskabet en måned før børsnoteringen løb tør for penge. Der kunne hverken udbetales løn eller betales regninger. Samtidig pumpede selskabet dets omsætning op ved at udstede tvivlsomme fakturaer til egne virksomheder. Eksperter kalder det for et “alternativt internet scam” og “ubegribeligt”.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har nu bedt om at få kulegravet sagen om en 36-årig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der er politianmeldt for at have svindlet for 2,8 millioner kroner fra staten. En sag som Frihedsbrevet har afdækket sammen med TV 2. Et brev fra Troels Lund Poulsen til Rigsrevisionen fra marts, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, viser, at ministeren har bedt Kammeradvokaten om at undersøge den konkrete svindelsag.

Virksomheden MeeW var udråbt til Danmarks næste tech-komet. Få dage før selskabet gik på børsen, gik det galt. Men hvad var det, alle overså? Frihedsbrevet optrævler det opsigtsvækkende forløb, der har efterladt selskabet i ruiner og start-up- og finansverdenen i chok, mens rådgivere, børs og advokater med økonomiske interesser i selskabet har stukket hovedet i busken.

Frihedsbrevet kunne i sidste måned afsløre, at Armin Kavousi, stifteren bag techvirksomheden MeeW, aldrig har taget en påstået uddannelse i neurovidenskab ligesom den doktortitel, han har pyntet sig med, er det pure opspind Nu er Armin Kavousi fortid i virksomheden, børsnoteringen er skrottet, og MeeW er gået konkurs, men sagen kan vise sig langt fra slut. Kavousis usandheder på et aktionærmøde forud for børsnoteringen kan have ført investorerne bag lyset, hvilket kan få retlige konsekvenser, lyder det fra professor.

Børsaktuelle MeeW er i store vanskeligheder, efter Frihedsbrevet tirsdag kunne afsløre, at Armin Kavousi har bygget virksomheden op på et spind af løgne. Armin Kavousi er færdig som topchef, men problemerne er ikke forbi for virksomheden, der skal børsnoteres i næste uge. Nu trækker investeringsplatformen Nordnet sig fra noteringen og annullerer samtlige købsordrer.

Den 16. marts bliver der ringet med klokken på børsen i Stockholm. Det danske selskab MeeW står bag årets første børsnotering. Men bag selskabet gemmer der sig et spind af løgne, som Frihedsbrevet nu kan afsløre. Stifter og administrerende direktør Armin Kavousi har fx aldrig taget en påstået uddannelse i neurovidenskab – ligesom den doktortitel, han har pyntet sig med, er det pure opspind. Virksomheden har dermed turneret med falsk information foran potentielle investorer.

På fem år har der været 1.096 sager, hvor ansatte i Forsvaret har brugt deres personalekreditkort privat. Det afslører en aktindsigt hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Hele 345 af sagerne var så alvorlige, at de blev videresendt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Nu kræver Dansk Folkeparti en redegørelse fra forsvarsministeren og foreslår sammen med De Konservative at mindske det store antal af kreditkort i Forsvaret.

Sagen om den 36-årige svindelmistænkte chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) vokser nu markant. I januar kunne Frihedsbrevet og TV 2 afsløre, at den kvindelige chef var mistænkt for at have forsøgt at overføre knap 1,9 millioner kroner til sig selv. Men nu viser en kendelse fra Retten i Sønderborg fra januar, at beløbet for svindlen er vokset til 2,8 millioner kroner, og at kvinden nu er mistænkt for både bedrageri og forsøg herpå.

Advokatnævnet, der vurderer om landets advokater er gået over stregen, får nu en ny kollega, der før har haft svært ved at se forskel på rigtigt og forkert. For den omstridte advokat Søren Vasegaard Andreasen er nu tilbage som nævnsmedlem i Advokatnævnet efter et år i skammekrogen. Vasegaard trak sig midlertidigt fra Advokatnævnet i slutningen af 2021, efter Frihedsbrevet kunne afsløre, at han fire gange har fået bøder af Advokatnævnet for at have overtrådt god advokatskik.

Forsvaret har tidligere været hårdt plaget af svindel med kreditkort, men på trods af kritik og politisk forargelse får misbruget af skattekroner lov at fortsætte. Ifølge en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, der håndterer alle straffesager mod militært ansatte, har de siden 2020 haft 34 sager om uberettiget brug af Forsvarets kreditkort, som blandt andet involverer køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel. Fire af sagerne har ført til en dom for mandatsvig, hvoraf to er endt i fængselsstraf, og det er både usædvanligt og alt for mange sager, lyder det fra eksperter.

En kvindelig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er mistænkt for at have forsøgt at overføre knap to millioner kroner til sig selv. Det kan Frihedsbrevet og TV 2 nu afsløre på baggrund af aktindsigter og kilder med indsigt i sagen. På kvindens privatadresse har der i løbet af en kort periode sidste år været tilmeldt firmaer med navne, som var identiske med store fragtfirmaer. Herfra er der ifølge FMI blevet sendt falske fakturaer til Forsvaret. Chefen, der nu er blevet politianmeldt og fritaget fra tjeneste, afviser alle anklager.

Den kendte tv-vært Claus Elming har fundet sig en lukrativ sidegesjæft. Velgørenhed. Igennem velgørenhedsorganisationen KidsAid har Elming faktureret skatteyderne i Aarhus tusindvis af kroner for at stille op til et arrangement for udsatte på et bosted. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af en aktindsigt hos kommunen. Det er på trods af, at den tidligere Vild Med Dans-vært tidligere har bebudet, at KidsAids mange kendisambassadører stiller op til velgørenhed gratis. Overfor Frihedsbrevet nægter både KidsAids sekretariatschef og bestyrelsesformand, at organisationen har haft noget at gøre med det skatteyderbetalte arrangement, men Aarhus Kommune fastholder, at de har købt en ydelse af KidsAid i form af underholdning.

“Det koster penge at lave penge.” Sådan kan man sammenfatte budskabet fra flere kendte ambassadører fra velgørenhedsorganisationen KidsAid. En række eksperter mistænker organisationen for at bruge for mange penge på fester og for få penge på at hjælpe syge og udsatte børn, som KidsAid er sat i verden for. Ligeledes har Civilstyrelsen bedt fonden om at skrue ned for omkostningerne i fremtiden. Men nu tager en række af organisationens kendte ansigter KidsAid til forsvar. Det koster nemlig penge at lave penge, lyder det.

Det er nogle af de største og mest velrenommerede virksomheder i Danmark, som tilsyneladende har været med til at sponsorere den velgørende organisation KidsAid. Men som Frihedsbrevet har kunnet fortælle, har organisationen brugt millioner på fester, hoteller og underholdning, og organisationens regnskaber bliver af eksperter kritiseret for at være misvisende. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at flere af de virksomheder, som KidsAid har fremhævet som sponsorer, ikke er det og i virkeligheden har bedt om at blive fjernet fra organisationens hjemmeside.

Velgørenhedsorganisationen KidsAid Danmark samler hvert år millioner af kroner ind til syge og udsatte børn, og ofte er det med hjælp fra nogle af Danmarks største kendisser. Men organisationen bruger samtidig millioner af kroner på fester, hoteller og underholdning, viser en gennemgang af regnskaberne. Nu kritiserer en lang række af landets førende eksperter inden for velgørenhed og bogføring organisationen for at have uigennemsigtige regnskaber, og samtidig sår de alvorlig tvivl om, hvor mange penge der reelt tilfalder børnene.

Da staten Danmark i 2019 købte den udtjente cirkus-kamel Ali, var det muligvis et forvarsel om, hvad der ville ske en kold decemberdag i et tilstødende lokale til statsministerens embedsbolig Marienborg. Her kunne Mette Frederiksen, Jakob-Ellemann Jensen og Lars Løkke Rasmussen onsdag præsentere Danmarks nye SVM-regering. Tre partier, tre forskellige partiprogrammer og tre vidt forskellige partiformænd. Så skal der sluges kameler for at få puslespillet til at gå op – og det er blevet til nogle store af slagsen. Frihedsbrevet har samlet et overblik over nogle af de største kameler, der måtte tygges og synkes, på vejen til en bred regering hen over midten.

Aalborg Kommunes eventchef, Søren Thorst, slipper med en advarsel for ikke at have fulgt administrative procedurer og forretningsgange ved brugen af sit kommunale mastercard. Det oplyser Aalborg Kommune, efter kommunen i går offentliggjorde en revisionsrapport af eventområdet, som er blevet udarbejdet sammen med revisionsfirmaet Deloitte. Rapporten kommer, efter at flere medier, herunder Frihedsbrevet, har beskrevet, hvordan eventchefen har brugt tusindvis af skattekroner på middage, pubcrawls og hoteller, men hvor der ikke har været bilag for de store udgifter.

Det var kommunaldirektør Christian Roslev fra Aalborg Kommune, der personligt stod for at godkende, at han selv og 16 andre ansatte i Aalborg Kommune brændte godt 125.000 kroner af på en studietur til Holland med en lang række besøg på restauranter og barer til sent ud på natten. Det er problematisk og i strid med tanken bag de regler, der er på området, når Christian Roslev både er med på studieturen og sidenhen selv godkender de udgifter, der er blevet afholdt. Det forklarer Per Nikolaj Bukh, som er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Frihedsbrevet har i ugevis forgæves forsøgt at få Aalborg Kommune til at udlevere eventchef Søren Thorsts bilag fra hans mange skatteyderbetalte middage og ture på værtshus. Som Frihedsbrevet tidligere har afsløret, så har Søren Thorst i alt brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Aalborg Kommune har dog udleveret visse bilag, men her ligner det, at nogen bevidst har maskeret flere regninger og dermed udgifterne, lyder kritikken fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og som har gennemgået bilagene.

I dag er der ingen, der kan svare på, hvad skatteyderne i Aalborg Kommune fik for pengene, da kommunens eventchef købte 24 fadøl, drinks og vin til et selskab på fire. Ud over eventchef Søren Thorst deltog pensionerede kommunaldirektør Jens Kristian Munk samt kommunens daværende vicekommunaldirektør Jørgen Litske Petersen og Aalborgs mangeårige S-borgmester Henning G. Jensen i den våde middag på restaurant Strandpavillonen. Alligevel mener Henning G. Jensen, at det var helt på sin plads, at det tørstige selskab tørrede regningen af på borgerne i Aalborg.

I flere år har skatteborgerne i Aalborg – uden at vide det – været de glade givere, når kommunens eventchef, Søren Thorst, er draget på den ene pubcrawl efter den anden i ind- og udland og har indtaget eksklusive middage, hvor formålet og gæstelisten fortoner sig i uvisheden, mens alkoholindtaget derimod har været anderledes konkret og massivt. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre på baggrund af aktindsigter i de udgifter, som Søren Thorst har afholdt på det kommunale mastercard, Aalborg Kommune har udstyret ham med. I alt har Søren Thorst brugt cirka en halv million skattekroner på fem år, men der mangler bilag for 133.541 kroner for primært restaurantbesøg og regninger på barer i ind- og udland. Med andre ord er det uklart, hvad pengene præcist er brugt på.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Ifølge Venstres vedtægter må kandidater kun have én valgkreds, men Jan E. Jørgensen, der er opstillet i Slotskredsen, har omgået dette ved at have Søren Sørensen som skyggekandidat i nabokredsen. På den måde har Jan E. Jørgensen en klar fordel i forhold til andre Venstre-kandidater, eftersom han har to kredse, der bruger midler og ressourcer på at føre valgkamp på vegne af ham.

Da Britt Bager for syv år siden modtog en anonym donation på 100.000 kroner fra fem forskellige virksomheder, delvist ejet af samme selskabsejer, havde hun forinden rådført sig med Venstres Hovedorganisation. Det fortæller den nu Konservative politiker i et interview med Frihedsbrevet. Ifølge Bager henvendte hun sig dengang til partiets hovedorganisation for at få forklaret reglerne for privat partistøtte. Anledningen var et tilbud fra en bekendt, der ønskede at støtte hendes valgkamp økonomisk.

SF har længe talt for at stramme reglerne for partistøtte og dermed lukke huller i lovgivningen, så store private donationer ikke kan holdes anonyme. Men nu kan Frihedsbrevet afsløre, at SF’s folketingskandidat i Nordjylland Theresa Berg Andersen og en kampagnemedarbejder fra SF København vejledte om, hvordan man kunne omgå selvsamme regler. I en række skjulte optagelser beskriver folketingskandidaten og kampagnemedarbejderen, hvordan man kan dele en større donation op i mindre bidder og dermed holde donoren anonym.

Nu bliver Venstre også føjet til striben af partier, hvor der fra partifolk gives udtryk for, at man er klar til at omgå partistøtteloven for at fingrene i en hemmelig donation. En række skjulte optagelser viser således, at folketingsmedlem og Venstres gruppeformand Thomas Danielsens kredsformand rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne. Det får nu kredsformanden til at trække sig med øjeblikkelig virkning, efter Frihedsbrevet har konfronteret Thomas Danielsen og Venstre med de skjulte optagelser.

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.

Socialdemokratiets lille lokalafdeling i Bispebjerg med base i Københavns Nordvestkvarter er tilsyneladende befolket af en flok handlekraftige partisoldater. I hvert fald besluttede lokalafdelingen helt på egen hånd, at kredsens kandidat under folketingsvalgene i både 2015 og 2019 skulle være såkaldte skyggekandidater for Peter Hummelgaard (S). Sådan udlægger den nuværende beskæftigelsesminister i dag teksten. Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer, efter Frihedsbrevet mandag afdækkede, at ministeren under de to forudgående folketingsvalg benyttede sig af skyggekandidater. En omdiskuteret fremgangsmåde, hvor mindre profilerede kandidater på papiret stiller op til Folketinget, men reelt fører skjult valgkamp for en mere prominent partifælle.

Under de seneste to folketingsvalg har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) benyttet sig af såkaldte skyggekandidater i andre valgkredse end sin egen for at øge sine chancer for at få en plads i Folketinget. Kandidaterne var på papiret stillet op til Folketinget, men de havde i virkeligheden intet ønske om at blive valgt ind. I stedet førte de fuldtonet valgkamp for Peter Hummelgaard, som dermed kunne fiske flere stemmer i andre valgkredse end sin egen. Det fortæller to af skyggekandidaterne til Frihedsbrevet, som også erkender, at fremgangsmåden var i strid med de interne regler i Socialdemokratiet.

I en kamp for at holde et projekt benævnt som UnFoLD i live – og dermed udsigten til de resterende offentlige millioner – har Sahra-Josephine Hjorth og selskabet CanopyLAB være på jagt efter nye partnere i projektet. Her foreslår Sahra-Josephine Hjorth at udskifte UCN Nordjylland med det amerikanske eliteuniversitet Georgetown University. Aalborg Universitet skal udskiftes med verdens måske mest kendte universitet, Harvard. Problemet er bare, at flere af de nye samarbejdspartnere aldrig har hørt om hverken projektet eller CanopyLAB.

Den selvudnævnte ildsjæl og velfærdsdirektør Mette Gadegaard jagtede ansatte til sin koncern af offentligt finansierede behandlingstilbud i Herstedvester Fængsel. Som Frihedsbrevet tidligere har beskrevet, mistede Gadegaard en milliondyr behandlingsopgave i fængslet finansieret af skattekroner, efter hun udviste "personlig interesse" i indsatte. Nu kan Frihedsbrevet så afsløre, at hun brugte sin privilegerede adgang i Herstedvester til at ansætte en af de indsatte, så snart vedkommende havde afsonet en dom for incest.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Endnu en møgsag rammer velfærdsdirektøren Mette Gadegaard og hendes koncern, der i årevis skovlede penge ind fra det offentlige ved at tilbyde staten ydelser til voldsramte, arbejdsløse, psykisk syge og andre socialt udsatte borgere. I 2020 mistede Mette Gadegaard nemlig en milliondyr behandlingsopgave med kriminelle misbrugere, efter hun flere gange overtrådte reglerne i Herstedvester Fængsel og udviste for meget personlig interesse i flere indsatte.

En smuk gammel herregård omkranset af skøn natur, der skal hjælpe voldsudsatte kvinder. Sådan lød beskrivelsen af Haslev Krisecenter, som var et af direktør Mette Gadegaards mange behandlingstilbud, inden hendes koncern gik konkurs sidste år. Virkeligheden på krisecenteret var dog langtfra rosenrød. Det viser dokumenter fra Socialtilsyn Syd. Her beskrev krisecentrets leder og medarbejdere nemlig, hvordan der var knappe ressourcer til indkøb af mad og værnemidler mod corona, hvilket var særligt alvorligt, da flere af de indskrevne var smittet med HIV og hepatitis. Ifølge tilsynet var der også “vanskeligheder med betaling af olie til fyret”, og medarbejdere oplevede problemer med at få udbetalt deres løn. Oplysningerne står i skærende kontrast til Frihedsbrevets afsløringer af Mette Gadegaards øvrige forbrug i hendes mange behandlingstilbud. Ifølge lækkede kontoudtog og kuratorredegørelser brugte hun nemlig hundredtusindvis af offentlige kroner på fx heste, skønhedsbehandlinger og møbler.

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

Ove Christensen er en anerkendt ekspert inden for e-læring, og normalt arbejder han på professionshøjskolen Absalon, men i 2017 var han, uden at han vidste det, også tilknyttet et projekt i det stærkt omstridte selskab CanopyLAB med iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth i spidsen. I en ansøgning til knap en halv million kroner sendt til Innovationsfonden fra CanopyLAB bliver Ove Christensen nemlig fremhævet af selskabet som en person, der er “essentiel” for, at projektet kan lykkes. Problemet er bare, at Ove Christensen ikke var klar over, at hans navn stod på ansøgningen, før Frihedsbrevet gjorde ham opmærksom på det i sidste uge.

Flere fremtrædende politikere i det radikale bagland var ellers klar på en uvildig advokatvurdering, efter kommissionen havde offentliggjort sin beretning. Men ifølge TV 2 havde den radikale folketingsgruppe allerede besluttet sig inden hovedbestyrelsesmødet om lørdagen, to dage efter offentliggørelsen, at Mette Frederiksen skulle væltes. Søren Bald, der er tidligere landsformand for Radikale Venstre, er rystet over forløbet, som han kalder for pinligt.

Der er én ting, der går igen, når tech-iværksætteren Sahra-Josephine Hjorth beskriver den virksomhed, hun har skabt over de seneste syv år. Den er bygget på hendes forskning ved Aalborg Universitet. Derfor har Frihedsbrevet i længere tid undersøgt fundamentet for det hele, nemlig den forskning som Sahra-Josephine Hjorth påstår, at hun har lavet, og som har fået prominente investorer og den danske stat til at kaste millioner af kroner efter den fremadstormende iværksætter. Sahra-Josephine Hjorth har ikke ønsket at svare på, hvad det er for noget forskning, som hendes forskningsbaserede virksomhed CanopyLAB er baseret på. Og det er der måske en grund til. I sine ni år som p.hd.-studerende har Frihedsbrevet kun kunne finde frem til én videnskabelig artikel, som Sahra-Josephine Hjorth har fået publiceret. En artikel som handler om rumænske migranter. Den eneste forskning som relaterer sig til CanopyLABs læringsplatform, og som Frihedsbrevet har kunne finde frem til, er en ikke-udgivet videnskabelig artikel fra 2018. En artikel som er blevet afvist og dumpet med et brag af tidsskriftet Interactive Learning Environments. “Der er ingen resultater i artiklen, som er understøttet af videnskabelig dokumentation,” står der i afvisningsbrevet, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Tålmodigheden hos 18 tidligere elever fra den skandaleramte Havregården Kostskole og deres advokat Mads Pramming er brugt op. Det er nu ni måneder siden, at de sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne – ifølge eleverne – ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Både advokat Mads Pramming og professor i forvaltningsret Michael Gøtze har kritiseret myndighedernes manglende svar, og nu kan der ikke ventes længere, siger Mads Pramming, der i går stævnede de involverede myndigheder.

Da rigspolitichef Thorkild Fogde trådte frem på pressemødet den 7. november 2020, var det med beskeden om, at man nu ville skrue yderligere op for aflivningen af mink. Tre dage forinden havde Mette Frederiksen den 4. november på et pressemøde sammen med rigspolitichefen beordret alle mink slået ned uden at have loven på sin side. Den indsats havde nu været i gang i tre dage, men kritikken af regeringens udryddelse af et helt erhverv for rullende kameraer tog til i styrke. Men hvor Mette Frederiksen og de andre ministre på pressemødet ifølge Minkkommissionen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til at slå minkene ned, så vidste dansk politis øverste embedsmand Thorkild Fogde det godt. Han var nemlig blevet advaret den 5. november, skriver kommissionen. Alligevel greb han ikke ind, og Minkkommissionen konkluderer, at Thorkild Fogde “har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar”. Hovedpersonen selv mener dog ikke, at der er hold i kritikken. Med udgangspunkt i Minkkommissionens fulde beretning rekonstruerer Frihedsbrevet de dage, hvor rigspolitichefen udførte Mette Frederiksens ulovlige ordre velvidende, at det var imod loven.

Minkkommissionens beretning har kastet grus i maskineriet i det ellers så højeffektive og topstyrede parløb mellem statsminister Mette Frederiksen og hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Statsministeriet “har handlet meget kritisabelt”, og Barbara Bertelsen har ifølge Minkkommissionen “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed”, at hun kan drages til ansvar for sin ageren i de hektiske døgn i november 2020, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Men hvad med Mette Frederiksen, der håndplukkede Barbara Bertelsen og centraliserede magten og dermed beslutningerne i Statsministeriet?

Kommissionen har ikke haft til opgave at undersøge om regeringens ministre brød loven, men Mette Frederiksen får kritik for sine udtalelser på pressemødet 4. november som “objektivt set var groft vildledende, men at hun subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”

Det kræver en nærmere undersøgelse at give et kvalificeret bud på, om en rigsretssag mod statsministeren vil have gang på jord, forklarer juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet:

“Det handler om, hvorvidt hun har udvist grov uagtsomhed eller ej. Der ser jeg ikke en entydig strømpil som i Støjberg-sagen. Det virker umiddelbart ret mudret,” siger han til Frihedsbrevet.

Men selvom Mette Frederiksen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, kritiserer kommissionen Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens magtkoncentration i Statsministeriet og dermed de to øverst ansvarliges parløb.

Statsministeriet indtog "en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces.”

Selvom alle troede, at arbejdet med at indhente sms’er fra centrale embedsfolk i minksagen for længst var afsluttet i marts måned i år, fandt Minkkommissionen det nødvendigt at lave kontrolbesøg i en række ministerier – herunder både Statsministeriet og Justitsministeriet. I marts henvendte kommissionen sig nemlig til ministerierne for at lave stikprøver fra en række topembedsfolks mobiltelefoner, viser aktindsigter, som Frihedsbrevet har fået. I dag – dagen inden kommissionens beretning offentliggøres – har det ikke været muligt at få en kommentar fra Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup. Det er dermed uvist, om kommissionen havde en konkret mistanke om, at den ikke havde fået udleveret alle relevante sms’er, eller om der var tale om en rutinekontrol.

Når selskabet CanopyLAB med den omstridte iværksætter Sahra-Josephine Hjorth i spidsen har omtalt sig selv i medierne, har det været med store ord. Med påstande om massiv vækst og tårnhøje ambitioner om en værdisætning på seks milliarder dollars har det trukket tunge investorer til. Udover en pengeindsprøjtning i selskabet CanopyLAB, der i 2020 blot omsatte for fem millioner kroner, så har de tunge investorer i den grad været med til at brande selskabet. Således har Sahra-Josephine Hjorth adskillige gange henvist til investorerne, når der skulle søges om offentlige tilskud – hvilket der ofte er blevet gjort. Flere af investorerne fortæller nu til Frihedsbrevet, at deres engagement i selskabet langt fra har været et lykkeligt ægteskab.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu kritik for at bruge 37 millioner kroner på Hovedstadens Letbane uden at have lovhjemmel til det. Det viser en opsigtsvækkende udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor styrelsen kalder DTU’s medfinansiering af letbanen for “særdeles kritisabelt”. Ifølge et 14 siders notat fra styrelsen, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, blev DTU allerede i 2013 advaret om, at de ikke måtte bruge penge på at få letbanen til at køre gennem campus. Alligevel indgik universitetet senere en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at medfinansiere netop det.

Det er nu knap seks måneder siden, at 19 tidligere elever på den skandaleramte Havregården Kostskole sendte et erstatningskrav til Børne- og Undervisningsministeriet, fordi myndighederne, ifølge eleverne, ikke greb ind og forhindrede krænkelser af dem på den nu lukkede kostskole. Men ministeriet har endnu ikke givet elevernes advokat Mads Pramming svar på, om staten ønsker at betale den 5,4 millioner kroner store erstatning, eller om sagen skal for retten. I stedet trækker ministeriet sagen i langdrag, mener Mads Pramming, der kalder forløbet “grotesk”.

På overfladen efterforskes den højt profilerede sag mod FE-chef Lars Findsen af Østjyllands Politi. Men som Frihedsbrevet nu kan fortælle, er alt ikke, som det ser ud. Det viser sig nemlig, at der bag murene hos Østjyllands Politi sidder højt specialiserede efterforskere, som er udlånt til sagen.

Selvom en række danske Stinger-missiler blev vurderet til at være for gamle til at sende til Ukraine, er danske missiler af selvsamme type og årgang nu havnet netop der. Det afslører billeder fra den lettiske og ukrainske forsvarsminister på Twitter. Tilbage i 2017 købte Letland et parti af missilerne fra Danmark, og det er præcis de missiler, der er havnet i Ukraine, bekræfter det lettiske forsvarsministerium i et svar til Frihedsbrevet.

Et splinternyt stadion med plads til 6500 tilskuere, 130 ældre- og ungdomsboliger og et sundhedshus til kommunens borgere. Sådan lyder planen fra ejergruppen bag Lyngby Boldklub, der i sidste måned efter et årelangt politisk tovtrækkeri fik lov til at købe Lyngby Stadion for 500.000 kroner af Lyngby-Taarbæk kommune, som den eneste byder. I spidsen for stadionprojektet står multimillionær Jens Hørby Jensen, som er ejer af Danmarks største nedrivningsfirma J. Jensen. I 2019 blev J. Jensen og datterselskabet CMP Nedrivning idømt en bøde på henholdsvis 1 og 5 millioner kroner for at have udvekslet priser på nedrivningsopgaver med konkurrenter.

Højst opsigtsvækkende valgte statsminister Mette Frederiksen at bryde den tåge af tavshed, der ellers har omgærdet sagen om den fængslede FE-chef Lars Findsen. Det skete under spørgetimen i Folketinget i tirsdags, hvor Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, kritiserede, at sagen er totalt mørklagt for offentligheden. Det faldt tydeligvis Mette Frederiksen for brystet: “Det er netop sådan, at Venstres formand selvfølgelig er informeret om, hvad der er indholdet af den her sag, nøjagtig som det bør være i et demokrati,” sagde hun.

Mens Mali beskylder Danmark for at sende jægersoldater til det vestafrikanske land uden at have fået lov, har Norge valgt at vente med at sende sine tropper afsted, fordi der mangler grønt lys fra Mali. Det oplyser Norges forsvarsministerium til Frihedsbrevet.Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod er Danmark i Mali på “en klar invitation” og er desuden en del af den franske mission i landet. Men militærjuntaen i Mali fastholder, at Danmark er i landet ulovligt. Derfor kan det ende med, at de danske jægersoldater vender hjem allerede i næste uge – enten fordi de bliver smidt ud eller rejser i protest. Ekspert mener, at regeringen har malet sig op i et hjørne og undervurderet de komplicerede forhold i Mali.

Det ukrainske flyselskab ZetAvia blev sidste år anklaget af eksperter under FN’s sikkerhedsråd for at have brudt våbenembargoen til Libyen ved at smugle militært udstyr herunder militærhelikoptere til det uroplagede land i 2019. Det har dog ikke afholdt det danske forsvar fra at benytte ZetAvia i starten af januar til at transportere gods til Mali, hvor danske tropper det næste år skal sikre lokalbefolkningen mod terrorgrupper. Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af radarobservationer af det ukrainske flyselskab, der viser, at der er foretaget mindst tre ture fra Flyvestation Karup til Mali i januar.

Da den nu fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, landede i Københavns Lufthavn om morgenen den 8. december, blev han mødt af en hær af betjente klar til at anholde ham. Inden anholdelsen havde Lars Findsen været i Nordmakedonien på vegne af Geneva Centre for Security Governance (DCAF) for blandt andet at hjælpe landets sikkerheds- og efterretningstjeneste, oplyser den schweiziske organisation til Frihedsbrevet. Lars Findsens arbejde og rejse til Balkan var ifølge en række kilder, som Frihedsbrevet har talt med, afstemt med Forsvarsministeriet, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Efter flere måneders efterforskning har anklagemyndigheden valgt at tiltale den tidligere forstander på Havregården Kostskole, Morten Ulrik Jørgensen, for flere tilfælde af vold. Blandt andet for flere gange at rive to elever ud ad sengen, for at stikke en nøgle i ribbenene på den ene af dem og for at have tvunget den samme elev til at gå i underbukser og t‑shirt om vinteren.

Du får ingen løn under sygdom, du kan opsiges med én dags varsel, og du er ikke sikret et minimum antal arbejdstimer. Sådan lyder blot nogle af vilkårene for tusindvis af podere fra Copenhagen Medical, når de hver dag står i frontlinjen og kviktester danskerne for coronavirus. Og det er daglejervilkår og social dumping, lyder kritikken fra fagforeningen HK og eksperter. 

Er man værdig til at vurdere borgernes klagesager over advokater, når man selv fire gange er blevet knaldet for at bryde de advokatetiske regler? Nej, lyder det fra Dansk Folkeparti og Venstre, efter Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre, at advokat Søren Vasegaard Andreasen er blevet udpeget som medlem af Advokatnævnet på trods af flere tidligere domme fra selvsamme nævn. Det nyudnævnte medlem af Advokatnævnet er hele fire gange siden 2018 blevet taget i at overtræde de regler, han selv er sat til at vogte. Seneste rap over nallerne fik Søren Vasegaard Andreasen for to måneder siden, da han ulovligt havde truet en kreditor med, at han ville indberette ham til RKI. Forseelsen udløste en bødestraf på hele 40.000 kroner.

Syge børn der venter i et telt eller en skurvogn, imens vintervejret udenfor byder på kulde og sne. Det er lige nu hverdagen på børneakutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, hvor personalemangel, den stigende coronasmitte og mange syge børn har skabt et ekstraordinært pres på stuerne. “Vi er ramt af utroligt mange syge børn. Og så har vi samtidig haft sindssygt mange opsigelser, så vi har slet ikke personale og sygeplejersker nok til at tage os af de syge børn, der kommer ind,” fortæller tillidsrepræsentant Elisabeth Torp Martinsen. 

Fire gange har det uafhængige klagenævn Advokatnævnet straffet advokat Søren Vasegaard Andreasen med bøde, fordi han blandt andet har truet dårlige betalere med en indberetning til RKI. Men i juni i år blev Søren Vasegaard Andreasen på trods af sin blakkede fortid optaget som medlem af Advokatnævnet. Det var selvom, at der allerede i februar måned atter var indgivet en klage over advokaten. Og fire måneder efter indlemmelsen i nævnet blev Søren Vasegaard Andreasen så dømt for fjerde gang i oktober. 

Hvorfor blev de tomme kuverter med Statsministeriets ikke-genskabte sms'er i minksagen først åbnet dagen efter kommunalvalget? Det spørgsmål har i over en uge skabt røre hos oppositionen, som anklager regeringen for at tilbageholde oplysninger og tale usandt. Ifølge regeringen er håndteringen af kuverterne aftalt i “fuldstændigt samarbejde” med Minkkommissionen med henblik på at sikre “fuld transparens” omkring processen. Flere oplysninger i sagen tegner dog et billede af, at kommissionens rolle reelt var meget begrænset. Det er blandt andet kommet frem, at den “ingen indflydelse” havde på tidspunktet for åbningen af materialet. Og til Frihedsbrevet siger kommissionen nu, at den “intet ønske” havde om at være til stede, da kuverternes forsegling blev brudt, og at den desuden ikke ved, om materialet blev åbnet i fællesskab. Så hvad står tilbage af det tætte samarbejde med Minkkommissionen, som regeringen hænger sin hat på? Frihedsbrevet giver dig her et overblik og dykker samtidig ned i en mystisk detalje i regeringens redegørelse, der involverer USB-nøgler, og noget særligt “teknisk grej”. 

Venstre har de seneste uger kørt hårdt på med kritik af regeringens håndtering af minksagen og de slettede sms’er. Både i medierne og på de sociale medier har flere af partiets folketingsmedlemmer taktfast skudt med skarpt og blandt andet beskyldt regeringen for bevidst at give offentligheden “usande og misvisende oplysninger” og for at holde befolkningen “for nar”. Også partiets formand Jakob Ellemann-Jensen har været ude med kras kritik. Han mener, at Mette Frederiksen ved flere lejligheder har haft et “lemfældigt forhold til sandheden”, og på direkte tv har han ladet danskerne vide, at han “ikke stoler på Danmarks statsminister.” Nu er de to så taget på tur sammen til Ghana for at besøge de danske udsendte, hvilket Mette Frederiksen ikke har været sen til at udnytte på sin Instagram. Her har statsministeren lagt et billede op af hende og Venstres formand, hvor hun bruger opslaget til fremhæve samarbejde og fællesskab på Christiansborg. 

Efter lange testfri måneder har test-toget for alvor fået fart på igen. Hver dag bliver tusindvis af danskere testet af podere fra Copenhagen Medical, der udgør en helt central del af samfundets coronaberedskab.  Alligevel har Copenhagen Medical under epidemien haft ualmindeligt svært ved at beskytte sine medarbejdere mod den farlige virus, og i sidste ende har firmaet risikeret at øge smitten i samfundet, viser dokumenter, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. 

Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er den helt store taber ved kommunalvalget. Men Socialdemokratiet er lige bagefter. Den massive vælgeropbakning, som statsminister Mette Frederiksen oplevede under corona-epidemien, er forduftet i skæret af knap 17 millioner døde mink. Samtidig har statsministeren stadig en minkkommission hængende over hovedet og en sag om slettede sms’er, som ikke vil dø.  Før og efter valget tog Frihedsbrevet temperaturen i de kommuner i Danmark, hvor der indtil november sidste år var allerflest minkfarme. Og efter Socialdemokratiets dårlige valg begynder de første kritikere i baglandet at røre på sig. 

For det mangeårige byrådsmedlem og tidligere forstander på den skandaleramte og nu lukkede Havregården Kostskole Morten Ulrik Jørgensen, betød tirsdagens valgresultat et farvel til kommunalpolitik.  Morten Ulrik Jørgensen blev sidste år fyret og bortvist som forstander på kostskolen, efter DR kunne afsløre, at der i årevis havde foregået overgreb, misbrug og vold på skolen.  Og nu har vælgerne i Gribskov Kommune også fyret ham.  Undervejs i valgkampen opfordrede flere politikere og borgere i kommunen, herunder tidligere elever og lærere på Havregården, Morten Ulrik Jørgensen til at trække sit kandidatur. Både på grund af DR’s afsløringer, men også fordi den tidligere forstander stadig efterforskes af anklagemyndigheden i Nordsjællands Politi for sin rolle i kostskolens skandalesag.  Men dén opfordring har den erfarne lokalpolitiker set stort på. Nu taler valgresultaterne sit tydelige sprog, men den tidligere forstander er fortsat tavs.

Frihedsbrevet har spurgt alle 18 nuværende socialdemokratiske ministre, om de systematisk sletter beskeder som Mette Frederiksen og flere centrale topfolk i Statsministeriet. I alt er 17 ministre er vendt tilbage med svar, og her oplyser 15 ministre, at deres sms’er ikke bliver slettet per automatik. 

Sarah Christensen var kun 14 år gammel, da hun to gange inden for kort tid forsøgte at tage sit eget liv, mens hun var elev på Havregården Kostskole i 2015.  Og hun er langtfra det eneste barn, der har forsøgt at begå selvmord, da de var indskrevet på den skandaleramte og nu lukkede kostskole i Nordsjælland. Frihedsbrevet kunne i sidste uge fortælle, at Sarah Christensen og 17 andre tidligere elever kræver en erstatning på 5,4 millioner kroner af staten for det massive omsorgssvigt, de har været udsat for i deres tid på skolen.  Men flere af de tidligere elever kræver mere end en erstatning. Til Frihedsbrevet fortæller de nu, hvordan de efterspørger en undskyldning fra regeringen. 

Formanden for Parken Sport & Entertainment, Allan Linneberg-Agerholm, har været med til at stifte og er medlem af den forening, som har lagt grobund for Lars Løkke Rasmussens nye politiske projekt, Moderaterne.  Det afslører en aktindsigt i referatet for foreningens stiftende generalforsamling, hvor den nuværende Parken-boss deltog.  Allan Linneberg-Agerholm bekræfter i et interview med Frihedsbrevet, at han har været medstifter af foreningen, samt at han stadig er aktivt medlem.  Han vil dog ikke svare på, om han støtter Lars Løkke Rasmussens projekt økonomisk, og om han er med medlem af Løkke og Moderaternes erhvervsklub, der skal være med til at finansiere Løkkes parti.

18 tidligere elever på den skandaleramte og nu lukkede Havregården Kostskole i Gilleleje kræver nu 5,4 mio. kroner i erstatning af staten. Anklagen og årsagen til kravet lyder på, at de har været udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen om Havregården kom frem i efteråret, da P1 Dokumentar kunne afsløre, hvordan flere udsatte børn helt ned til 11-års alderen i årevis har oplevet eksempler på vold, seksuelle overgreb og selvmordsforsøg på kostskolen.  Her blev det også dokumenteret, hvordan visse tilsynsmyndigheder ikke kendte til svigtet på skolen, mens andre myndigheder vidste, hvad der foregik, men ikke advarede om det.

Den tidligere konservative folketingspolitiker Naser Khader bekræfter overfor Frihedsbrevet, at han i går har sendt en klage over advokatfirmaet Plesner til Datatilsynet.  Det sker på baggrund af den advokatundersøgelse, som Det Konservative Folkeparti bestilte efter fem kvinder i juli stod frem i en DR-artikel, hvor de berettede om overgreb begået af Khader.  Naser Khader siger til Frihedsbrevet, at klagen omhandler, at han ikke har givet samtykke til den omfattende undersøgelse af sit privatliv, og derudover har han ikke flere kommentarer.  Frihedsbrevet ville ellers gerne have spurgt Naser Khader om, hvorfor han klager over en undersøgelse, som han selv har indvilliget i at medvirke i, og som han efterfølgende har udtalt sig om. 

Naser Khader og hans advokat har som de eneste fået udleveret en fysisk kopi af den dybt fortrolige rapport, hvis indhold resulterede i, at den tidligere stemmesluger nu er fortid i Det Konservative Folkeparti.  Det erfarer Frihedsbrevet.