Chri­sti­an Sta­dil præ­di­ker alle de rig­ti­ge ting – nu ankla­ges mil­li­ar­dæ­ren for dår­lig kar­ma

Pro­fes­sor i ledel­se Ste­en Hil­de­brandt har gen­nem årti­er opt­rå­dt som ledel­ses­eks­pert i medi­er­ne og udgi­vet og med­vir­ket i fle­re end hund­re­de bøger om, hvor­dan man leder virk­som­he­der.

Når han ser til­ba­ge på sin lan­ge kar­ri­e­re, er der kun en bog, den velan­se­te pro­fes­sor for­try­der, han har med­vir­ket i. Det dre­jer sig om bogen Com­pa­ny kar­ma, som han udgav med Hum­mel-mil­li­ar­dæ­ren Chri­sti­an Sta­dil i 2007.

I sam­ta­le­bo­gen frem­ma­ner Sta­dil og Hil­de­brandt med fokus på kar­ma og med afsæt i bud­dhis­me en helt sær­lig ledel­ses­fi­lo­so­fi.

Bogen er på man­ge måder ble­vet sym­bo­let på, hvor­dan en af Dan­marks mest kend­te erhvervs­mænd er ble­vet hoved­rig ved at gøre tin­ge­ne ander­le­des og på en bund af god kar­ma.

“Kla­re sig godt ved at gøre noget godt,” lyder Chri­sti­an Sta­di­ls man­tra.

Men for Ste­en Hil­de­brandt sma­ger bogen hver­ken af god kar­ma eller mil­li­o­ner.

“Jeg har skre­vet rig­tig man­ge bøger – men Com­pa­ny kar­ma er den ene­ste bog, jeg for­try­der, jeg har med­vir­ket i. Begre­bet ‘com­pa­ny kar­ma’ er desvær­re et flop, som jeg aldrig vil­le benyt­te i dag. Det er pop­s­mart og hører ingen ste­der hjem­me,” siger Ste­en Hil­de­brandt, der er pro­fes­sor eme­ri­tus i orga­ni­sa­tion- og ledel­ses­te­o­ri ved Aar­hus Uni­ver­si­tet.

Han står ved alt, han udta­ler i bogen. Men for ham er det helt sto­re pro­blem, at der i hans øjne er tale om et blå­lys. Chri­sti­an Sta­dil er nem­lig ikke det, han fore­gi­ver at være, mener Hil­de­brandt:

“Jeg ærg­rer mig over, at jeg har skre­vet den bog sam­men med Chri­sti­an Sta­dil, for jeg kan ikke se, hvor og hvor­dan han prak­ti­se­rer det. Det er meget pro­ble­ma­tisk, og det er meget ærger­ligt,” siger Ste­en Hil­de­brandt.

Chri­sti­an Sta­dil har ikke ønsket at stil­le op til et inter­view med Fri­heds­bre­vet. Men i et læn­ge­re skrift­ligt svar skri­ver han føl­gen­de til Ste­en Hil­de­brandts kri­tik.

“I for­hold til Ste­ens udta­lel­se så kan jeg egent­lig godt for­stå ham da bogens cases, begre­bet, set­tin­gen mm. jo meget var mine, hvor­for han måske har følt sig spændt lidt for et begreb, han ikke hav­de så meget at gøre med især efter­føl­gen­de. Så har der været pres­seskri­ve­ri­er her­om ala jeres mm. kan jeg måske godt for­stå, at en aner­kendt pro­fes­sor syn­tes er lidt ærger­ligt. Men vi hav­de ellers et godt sam­ar­bej­de, og Ste­en er en good guy,” skri­ver Sta­dil.

Men Ste­en Hil­de­brandt er langt­fra den ene­ste, som mener, at Chri­sti­an Sta­dil ikke prak­ti­se­rer, hvad han præ­di­ker.

Fri­heds­bre­vet har talt med en lang ræk­ke tid­li­ge­re med­ar­bej­de­re i Chri­sti­an Sta­di­ls kong­lo­me­rat kal­det Thor­ni­co, der tæl­ler mere end 130 virk­som­he­der, her­un­der tøj­mær­ket Hum­mel.

Fle­re af dem kan ikke gen­ken­de, at com­pa­ny kar­ma-filo­so­fi­en gen­nem­sy­rer orga­ni­sa­tio­nen.

I ste­det siger de lige­som Ste­en Hil­de­brandt, at når Chri­sti­an Sta­dil mes­ser god kar­ma, så er det et kynisk mar­ke­tings­tunt.

“Det gav ret god opmærk­som­hed at dyr­ke kar­ma-vink­len, men vi hav­de ikke noget af det i fir­ma­et. Det var blot en idé til at give fir­ma­et en iden­ti­tet og god PR. Hav­de Chri­sti­an Sta­dil været inter­es­se­ret i rock ’n’ roll, så var det måske endt med det i ste­det. Nu blev det til­fæl­dig­vis kar­ma, han kaste­de sig over,” siger en tid­li­ge­re cen­tralt pla­ce­ret kil­de i Hum­mel, der ønsker at være ano­nym.

Hoved­per­so­nen selv mener ikke, det er et sand­fær­digt bil­le­de, der bli­ver teg­net af ham i den­ne arti­kel. Chri­sti­an Sta­dil mener der­i­mod, Fri­heds­bre­vet bevidst er gået på jagt efter nog­le få kri­ti­ke­re, der har et horn i siden på ham, i ste­det for at beskri­ve de posi­ti­ve sider af mil­li­ar­dæ­rens for­ret­nings­e­ven­tyr.

“Det frem­går tyde­ligt at I fra start har beslut­tet jer for at skri­ve noget nega­tivt, hvor­ef­ter I for at legi­ti­me­re det­te har søgt i øst og i vest og mere end 20 år til­ba­ge for at fin­de selv det mind­ste, der måt­te have en nega­tiv klang. Hvad med at høre de 6000 med­ar­bej­de­re og xxxx part­ne­re, som fak­tisk er gla­de for at arbej­de for og sam­men med os?!” ind­le­der han sit svar til Fri­heds­bre­vet.

Chri­sti­an Sta­dil er i mere end to årti­er ble­vet hyl­det af medi­er­ne for sin unik­ke ledel­ses- og bran­dings­tra­te­gi, der har trans­for­me­ret virk­som­he­der, og hvor gen­rejs­nin­gen af tøj­mær­ket Hum­mel står som den 51-åri­ge erhvervs­mands sto­re sven­destyk­ke.

Den auto­di­dak­te rig­mands­søn er ble­vet mil­li­ar­dær sam­men med faren, den erfar­ne og vel­ha­ven­de erhvervsad­vo­kat Thor Sta­dil, i kong­lo­me­ra­tet Thor­ni­co, hvis navn er en sam­men­træk­ning af Thor og Chri­sti­ans mel­lem­navn Nicho­las.

Men på trods af ejer­ska­bet af en mil­li­ard­virk­som­hed er Chri­sti­an Sta­dil sit eget brand.

I utal­li­ge inter­views og tv-optræ­de­ner som for eksem­pel i DR’s Løvens Hule har Chri­sti­an Sta­dil med sin karak­te­ri­ske skal­de­de isse, run­de bril­ler og mør­ke rul­le­kra­ve frem­ført for­tæl­lin­gen om, hvor­dan han er ble­vet inspi­re­ret af bud­dhis­men til at lave en ny måde at dri­ve for­ret­ning på.

“Han har skabt en for­tæl­ling om sig selv og sit brand, som folk har lap­pet i sig som fed flø­de. Jeg tror, du kan væk­ke en bedrø­vet hustru fra Tarm midt om nat­ten, og så vil hun kun­ne sige noget om Hum­mels vær­di­er: Noget med yoga og medi­ta­tion,” sag­de fored­rags­hol­der Chri­sti­ne Feldt­haus i et portræt af Sta­dil i Infor­ma­tion til­ba­ge i 2017.

Sta­di­ls kon­cept com­pa­ny kar­ma er iføl­ge ham selv en ekstrem ver­sion af cor­pora­te soci­al respon­si­bi­li­ty.

For eksem­pel var det med Hum­mel som driv­kraft, at der blev opret­tet et fod­bold­lands­hold for det under­tryk­te Tibet i 2001. Og fir­ma­et var også med som tøjsponsor, da Afg­ha­ni­stans kvin­der i 2004 for før­ste gang i histo­ri­en fik lov til at del­ta­ge i De Olym­pi­ske Lege.

Men Sta­dil har også tid­li­ge­re fået stor kri­tik for sine for­ret­nin­ger med auto­ri­tæ­re regi­mer såsom Sau­di-Ara­bi­en, Kina og Rusland.

Og sid­ste år end­te Chri­sti­an Sta­dil og Hum­mel i en shit­storm, da de til VM-slut­run­den i fod­bold i Qatar præ­sen­te­re­de en sort lands­hold­strø­je, der skul­le sym­bo­li­se­re et sør­ge­bind over ørken­sta­tens mang­len­de respekt for men­ne­ske­ret­tig­he­der.

Pro­ble­met var bare, at VM-trøj­en blev pro­du­ce­ret i Kina, og Hum­mel hav­de sam­ti­dig åbnet en butik i Qata­rs nabo­land Sau­di Ara­bi­en. Et land, der gang på gang bli­ver kri­ti­se­ret for sin mang­len­de respekt for men­ne­ske­ret­tig­he­der og omfat­ten­de brug af døds­straf.

“Vores sor­te Qatar trø­je rela­te­ret til VM i Qatar eksem­pel­vis skul­le man nok have pro­du­ce­ret i et andet land end Kina, men det fjer­ner ikke det fak­tum, at jeg og vi sta­dig synes, at det var en vig­tig poin­te og pro­jekt vi kom ud med,” skri­ver Chri­sti­an Sta­dil.

Men iføl­ge kri­ti­ker­ne ind­kaps­ler det net­op for­tæl­lin­gen om Chri­sti­an Sta­dil, som beskyl­des for at præ­di­ke én ting, mens han i vir­ke­lig­he­den gør noget helt andet.