Nye sager: Danske soldater brugte Forsvarets kreditkort på lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det korte af det lange
Forsvaret har tidligere været hårdt plaget af svindel med kreditkort, men på trods af kritik og politisk forargelse får misbruget af skattekroner lov at fortsætte.
Ifølge en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, der håndterer alle straffesager mod militært ansatte, har de siden 2020 haft 34 sager om uberettiget brug af Forsvarets kreditkort, som blandt andet involverer køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel.
Fire af sagerne har ført til en dom for mandatsvig, hvoraf to er endt i fængselsstraf, og det er både usædvanligt og alt for mange sager, lyder det fra eksperter.
De nye sager kommer, selvom både Rigsrevisionen og Forsvarets interne revision så sent som i 2020 påpegede, at Forsvarets ansatte i stort omfang misbrugte deres firmakreditkort til private køb.
Hele historien
Sidste sommer brugte en premierløjtnant et af Forsvarets kreditkort til at købe sex under en tjenesterejse til Schweiz.
Det fremgår af en sag fra Forsvarets Auditørkorps, der håndterer alle militære straffesager mod forsvarets ansatte.
“(…) idet han i fire tilfælde brugte kreditkortet til køb af seksuelle ydelser for en samlet værdi af 14.632,14 øre,” står der blandt andet i beskrivelsen af sigtelsen.
Premierløjtnanten slap med en bøde på 3.500 kroner, men sagen er langt fra et enkeltstående tilfælde, viser en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps.
Fra 2020 til 2022 har der været 34 sager om uberettiget brug af Forsvarets kreditkort, som blandt andet involverer køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel.
De mange sager kommer, efter Forsvaret tidligere har været hårdt plaget af svindel med kreditkort.
Blandt de anklagede finder man flere højtrangerende personer i Forsvaret herunder en major, en orlogskaptajn, en premierløjtnant og en ledende læge.
I flere af sagerne er det mindre tilfælde, der har ført til en bødestraf, men fire gange har det ført til domme efter den militære eller civile strafferet for blandt andet mandatsvig.
I en af de mest alvorlige sager har en ansat i Forsvaret i efteråret 2020 brugt sit tjenstligt udleverede kreditkort 27 gange til private udgifter til en samlet værdi af 25.368 kroner.
Vedkommende blev idømt 40 dages fængsel.
I en anden sag om mandatsvig blev en ansat i Forsvaret idømt 30 dages fængsel, da vedkommende havde brugt 28.833 kroner på private udgifter. Derudover havde den dømte overført et større beløb til en person via MobilePay, hvor Forsvarets kreditkort var tilknyttet, hvorefter et tilsvarende beløb tilgik hans private konto.
Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, kalder det tankevækkende, at der er så mange straffesager.
“Generelt har vi faktisk meget få straffesager om offentlige ansatte. Her lyder det af mange,” siger han.
Han bakkes op af Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
“Ud fra betragtningen af, at der har været så stor opmærksomhed på Forsvaret og deres problemer med misbrug af kreditkort, så er det her for mange sager og usædvanligt.”
Misbruget er fortsat i Forsvaret
Rigsrevisionen kom i december 2020 med hård kritik af Forsvarets brug af kreditkort.
En stikprøve af kreditkorttransaktioner hos Forsvarets ansatte viste nemlig, at man alene i 2019 havde fundet regninger fra datingtjenester, spa-ophold og tøjindkøb for tusindvis af skattekroner.
Berlingske har også tidligere afdækket sager om uberettiget brug af kreditkort. Her beskrev avisen, hvordan Auditørkorpset på et enkelt år havde registreret 68 sager om misbrug af Forsvarets kreditkort. Seks af sagerne førte til domme.
Dengang kaldte Per Nikolaj Bukh det for usædvanligt mange sager. Det er også tilfældet i dag, hvor han samtidig kalder det overraskende, fordi der har været så stort fokus på at minimere svindel.
“Jeg synes, det er overraskende, at der er så mange sager. Hvis jeg ikke kendte antallet, så ville jeg ikke have gættet på, at der var fire sager. Det er ikke normalt på sådan et område,” siger han.
Det skal særligt ses i lyset af, at Rigsrevisionens kritik af privatforbruget af kreditkort i Forsvaret førte til en særlig indsats mod misbrug i form af øget kontrol.
Derfor er det også uforståeligt for Per Nikolaj Bukh, at den her slags sager dukker op igen.
“Der må være tale om en særlig kultur i Forsvaret, men det ændrer jo ikke på, at man ikke må begå mandatsvig.”
Men når der har været al den her kritik, og man har skærpet reglerne, og der så alligevel dukker nye sager op… Er man så lykkedes med det, man satte sig for?
“Nej, så er man ikke lykkedes med det. Men man er lykkedes med at skabe et nultolerance-system, hvor man så fanger den her slags sager, men det ændrer ikke ved, at antallet er overraskende og utilfredsstillende. Mandatsvig i det offentlige bør aldrig forekomme,” siger han.
I en rapport fra 2020 råbte Forsvarsministeriets Interne Revision også op om problemet. Her var man blandt andet stødt på flere regninger til pornosider i sin stikprøve af 19.000 kreditkorttransaktioner.
Forsvarsministeriets Interne Revision konkluderede dengang, “at der er manglende viden blandt medarbejdere om reglerne vedr. brugen af firmahæftende betalingskort (primært på rejseområdet). Desuden at der på visse områder er en symptomatisk regelovertrædelse”.
Men på trods af kritikken og de mange opråb er sagerne alligevel fortsat.
Kritikken er ikke ny
Frihedsbrevets afsløring af de nye sager kommer, efter vi i mandags sammen med TV 2 kunne fortælle, at en kvindelig chef i Forsvarsministeriet er blevet politianmeldt for forsøg på bedrageri for 1,9 millioner kroner.
Ifølge tidligere formand for statsrevisorerne, De Radikales Klaus Frandsen, der stoppede ved valget sidste år, så har Forsvaret reelt ikke lyttet til kritikken fra Rigsrevisionen.
“Jeg har aldrig hørt om sager om kreditkort i staten, som er brugt på lapdance. Igen tyder det jo på manglende kontrol. Det viser jo alt om, at der er et problem, når der stadig er så mange sager efter Rigsrevisionens kritik, og at der ikke er rettet op på problemet, siger Klaus Frandsen.
Han mener, at politikere og Forsvarets ledelse kan overveje, om man bør tage kreditkortene fra en del af de ansatte.
“Man kan spørge: ‘Hvorfor skal så mange i Forsvaret have firmakreditkort, når de ikke kan håndtere det, og hvorfor tager man det ikke fra dem første gang, de bliver taget i at misbruge kortet?’,” siger han.
Klaus Frandsen mener desuden, at Forsvaret og de skiftende forsvarsministre generelt har interesseret sig meget lidt for den manglende kontrol med Forsvarets økonomi. Det skal ses i forlængelse af, at Rigsrevisionen er kommet med kritik af Forsvarets økonomi 26 gange de sidste ti år.
“Problemet er, at Forsvaret ikke rigtig har lyttet til den kritik, Rigsrevisionen er kommet med. Der går kort tid, og så er kritikken glemt igen. Forsvarets ledelse har ikke rigtigt interesseret sig for økonomistyring og kontrol. Det er mit råd til den nye forsvarsminister: at når der skal investeres de store beløb i Forsvaret, er det vigtigt, at han bruger en del af det på at forbedre den økonomiske kontrol,” siger han.
For mange kreditkort?
Efter kritikken af Forsvaret i 2020 kom det frem, at der dengang var 10.000 kreditkort i omløb blandt de ansatte. Det svarer til, at cirka halvdelen af de omkring 22.000 ansatte under Forsvarsministeriet har eget firmakort.
For mange kreditkort, lød det fra eksperter dengang, og i dag bør man stille sig det samme spørgsmål, mener Sten Bønsing.
“Det kan godt være, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt – den måde, man giver kreditkort på i Forsvaret. Generelt er der jo en del myndigheder, der spørger, om det overhovedet er smart, at man har kreditkort i modsætning til at selv lægge ud og så få refunderet,” siger han.
Per Nikolaj Bukh er ikke enig. Alternativet er, at Forsvarets ansatte skal gå rundt med konvolutter med kontanter, og det vil ikke mindske svindlen.
Men han har efterhånden svært ved at pege på, hvad man kan gøre mere for at nedbringe antallet af sager i Forsvaret.
“Man skal først have klare, skriftlige retningslinjer for, hvad man må og ikke må. Så skal man sørge for, at de ansatte ved, at reglerne er der, og så skal man håndhæve dem nidkært, så folk ved, at svindlen bliver opdaget. Det har man sikkert allerede gjort, så der er ikke andet at gøre end mere af det samme, så skal det nok virke til sidst”
Det mangler vi svar på
Frihedsbrevet har stillet en række spørgsmål til Forsvarsministeriet samt bedt om et interview med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), men de er ikke vendt tilbage inden deadline.