Lars Fogt

Kirkeministeren får nu en ørefigen af statens revisor, fordi ministeriet har forsømt at føre kontrol med renovering af bispeboliger. Det sker efter afsløringer i Frihedsbrevet sidste sommer, hvor vi kunne fortælle, at der var brugt millioner af skattekroner på at indrette fire biskoppers boliger med blandt andet håndbyggede snedkerkøkkener til over 600.000 kroner, lysekroner og terrazzogulve. Rigsrevisionen har siden undersøgt renoveringerne af bispeboligerne på Fyn og i domkirkebyerne Helsingør, Roskilde og Viborg. Samlet er der ifølge statens revisor budgetteret med at bruge 30,2 millioner kroner på at gøre biskoppernes boliger klar til indflytning.

FN-organisationen UNOPS, der har hovedkvarter og 736 ansatte i København, har måttet fyre 47 ansatte og lukke afdelinger med 110 ansatte yderligere efter økonomiske problemer. Først blev de ramt af en svindelsag, hvor souschefen modtog 21 millioner i bestikkelse. Nu viser en intern revisionsrapport, at de har tabt 15,2 millioner dollars eller 100 millioner kroner på valutaspekulation. “Jeg er noget rystet –  men også forundret over denne sag,” siger afdelingsleder Lars Krull fra Aalborg Universitet, der undrer sig over, at en ulandsorganisationen overhovedet spekulerer i valuta. 

En tidligere FN-chef gennem 17 år i Danmark er blevet fængslet med krav om tilbagebetaling af over 400 millioner kroner og udlevering til USA i en gigantisk sag om svindel og bestikkelse med FN-midler. Fængslingen ved den spanske højesteret den 13. marts kommer efter en dom i oktober sidste år, hvor FN’s domstol i New York slog fast, at ukrainske Vitaly Vanshelboim har bedraget for 58,8 millioner dollars eller 387 millioner kroner og modtaget 21 millioner kroner i bestikkelse, mens han var souschef i FN-organisationen UNOPS i FN-byen i København. UNOPS er FN’s projektorganisation, der har hovedkvarter i København, hvor 736 personer er ansat.  Sagen er den absolut største bestikkelsessag i Danmarkshistorien og mange gange større end den såkaldte Atea-sag, hvor flere personer i Region Sjælland og it-virksomheden Atea blev dømt for at have givet og modtaget bestikkelse.

124 ansatte hos Nordisk Råd betaler ikke en krone af deres løn til skat. Det har de nordiske politikere besluttet. I stedet betaler de ansatte en afgift af lønnen til Nordisk Råd. Reglen vækker undren blandt skatteeksperter, mens to skatteordførere kalder det “urimeligt” og “tåbeligt”. Selv svarer Nordisk Råd, at den afgift, de ansatte i stedet betaler til Nordisk Råd, kommer alle de nordiske lande til gode.

Den danske stat har investeret milliarder af kroner i genopbygningen af den ukrainske by Mykolaiv. En del af støtten på 135 millioner er nu ramt af mistanke om korruption og svindel.  Udenrigsministeriet efterforsker svindel i FN’s såkaldte IOM-projekter, og Mykolaivs viceborgmester, der leder genopbygningen af byen, er tiltalt for korruption i en anden sag. Samtidig er en række nøglepersoner i og omkring mistænkt for korruption.

I alt er 12 personer dømt for alvorlige forbrydelser i Grønland gået fri, fordi myndighederne ikke fængslede dem, før deres domme efter fem år var forældede. 

Når IC5-togene i 2027 skal suse gennem Danmark, bliver det med den bagerste og forreste vogn aflåst. For den er helt gal med tilstanden på Horsens Banegård – perronerne er nedslidte og i øvrigt for korte til de nye IC5-tog. Selv om Folketinget allerede i 2017 godkendte, at der skulle ske ombygning og forlængelser af Horsens Banegård, er der indtil videre intet sket. Banedanmark regner først med at få gjort perronen klar i 2030. Ifølge sikkerhedschef Jesper Ravn fra RavnBane er togstationen i så dårlig stand, at man bør lukke den.

Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Anders Vistisen, har ansat to assistenter med en yderst kontroversiel fortid på sit kontor i Bruxelles.  Begge har været en del af den højreekstreme organisation Generation Identitær, der vil have alle muslimer ud af Europa. Det har skabt intern røre i Dansk Folkeparti, der har en lang tradition for at ekskludere medlemmer, der har sympatier til højre for partiet. Mens Anders Vistisen har ansat de to, så har flere af hans gruppefæller i EU arbejdet aktivt for at gøre bevægelsen ulovlig i deres respektive lande. 

Ifølge flere eksperter vanker der både Jens Rohde og Naser Khader en ordentlig omgang skattesmæk, efter at de to tidligere løsgængere samlet har spenderet over en halv million af Folketingets støttekroner på rejser og transport. “De skal selvfølgelig betale skat af deres befordring,” siger skatteadvokat og tidligere chef i Skatteministeriet Michael Bjørn Hansen.

I sin tid som løsgænger i 2022 holdt Naser Khader ikke ligefrem igen med at bruge løs af de såkaldte gruppestøttemidler. Den tidligere folketingspolitiker har nemlig haft et enormt forbrug – alene udgifter til rejser og konsulenter udgjorde tilsammen godt 700.000 kroner.  Det beløb er godt tre gange højere sammenlignet med det næststørste parti, Venstre.

Skriver kirker “gaver” i stedet for “donationer” i deres regnskaber, mister de retten til at være trossamfund. 29 menigheder i Danmark, hvor over halvdelen er kristne kirker, har på fem år, af Kirkeministeriet, fået frataget retten til at være trossamfund og dermed retten til at vie par, have udenlandske prædikanter og skattefrihed, hovedsageligt på grund af mindre fejl i deres regnskab. “Man trækker jo tæppet væk under de trossamfund for at have lavet småfejl og afleveret rettelserne til deres regnskab for sent. Det er en urimelig hård straf,” siger generalsekretær Emil Hilton Saggau fra Danske Kirkers Råd.

Ofre for vold og seksuelle overgreb må ofte vente længe på retfærdighed.  Der er nemlig sket en stigning i, hvor lang tid der går, fra at man anmelder en forbrydelse, til at gerningsmanden bliver dømt – for seksualforbrydelser gik der i 2023 i gennemsnit 453 dage, mens det for vold lød på 292 dage, viser nye tal fra Justitsministeriet.  Det er på trods af, at flere justitsministre gennem en årrække har lovet at nedbringe ventetiden.  “Det er komplet uforsvarligt og krænkende for ofrene, at det skal tage så lang tid, før man bliver dømt,” siger Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg.

Folketingets medlemmer har i strid med reglerne modtaget fem millioner kroner i kørselsgodtgørelse, som de ikke skulle have haft. Men i stedet for at kræve pengene tilbagebetalt har Folketingets ledelse, anført af Søren Gade (V), besluttet at eftergive beløbet.

De af Folketingets politikere, der har fået skatterabat på kørsel til politiske møder uden for deres egen valgkreds, risikerer nu at få store skattesmæk.  Det vurderer to eksperter, kan blive resultatet af, at Folketingets formand, Søren Gade (V), har valgt at trække et lovforslag tilbage, der skulle give de folkevalgte en skatterabat på godtgørelse for kørsel til politiske møder med 12 års tilbagevirkende kraft.

Folketingets ledelse, anført af formand Søren Gade (V), har netop fremsat et gunstigt lovforslag, der vil gøre al kørsel til møder skattefri for Folketingets 179 medlemmer.  Der er dog det helt særlige ved forslaget, at det, hvis det står til ledelsen, skal indføres med tilbagevirkende kraft tilbage til 2013.

Helsingørs biskop rejser nu en tilsynssag og varsler en mulig erstatningssag, efter at den tidligere præst og nuværende menighedsrådsformand i Farum købte sin bolig af kirken for knap 200.000 kroner under vurderingen, uden boligen blev sat offentligt til salg.

Men også i Odder og Middelfart har præster købt deres præsteboliger af kirken, uden det har været muligt for andre skatteydere at afgive bud.

En kirke på Fyn bliver nu ramt af en større sag om mulig nepotisme.

Kirkeværgen og menighedsrådsmedlemmet Lars Dibbern ejer nemlig også et vvs-firma, som siden 2019 har lavet opgaver for kirken for godt en million kroner – uden at nogen af opgaverne har været i udbud. Dertil kommer, at Lars Dibberns far er kirkens byggerådgiver og har skrevet under på regningerne fra sønnens vvs-firma.

Fyens Stift kræver nu en redegørelse af menighedsrådet.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.

Folkekirken har indkasseret fem milliarder kroner, som de bruger til at købe obligationer og til at låne millioner ud til kirkelige byggeprojekter til renter så lave som en kvart procent.

Det store milliardbeløb kommer fra borgernes lommer, når de betaler for at have eksempelvis familiemedlemmer begravet på gravsteder på de danske kirkegårde.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kritiserer nu, at Folkekirken ikke sikrer sig et bedre afkast af milliarderne.

Biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, der også er kongefamiliens egen præst, fik i 2020 af kirkeministeren bevilliget 1.375.000 til at gøre sin bispebolig mere beboelig for større børn, selv om hans tre sønner alle var over 24 år.

Budgettet for renoveringen af Helsingørs bispebolig er sendt på himmelflugt – og de forventede boligudgifter lyder nu på næsten 22 millioner kroner. Et telefonnotat afslører, at biskoppen selv var klar til helt at droppe bispeboligen i 2022 på grund af de voldsomme udgifter. Enhedslisten vil efter Frihedsbrevets afsløringer have Rigsrevisionen til at kulegrave renoveringerne af biskoppernes boliger.

16 millioner skattekroner har det kostet at gøre bispeboligerne i stand for de tre senest udnævnte biskopper. Roskildes biskop har fået sat sin bolig på 286 kvadratmeter i stand for 8,6 millioner – betalt af stats- og kirkekassen. Professor i økonomi fra Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det er uansvarlig omgang med offentlige midler

Folkekirken bruger mange millioner på at købe boliger, som deres præster kan bo i. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at der kommer dyre istandsættelser med snedkerløsninger og designermøbler oven i det. Det viser en lang række dokumenter, som Frihedsbrevet fået indsigt i. Et sogn i København har for eksempel brugt 162.000 på arkitektrådgivning og mere end 220.000 kroner på køkkenfirmaet Reform. “Det var i høj grad nødvendigt,” siger menighedsrådsformanden.

Landets præster bor på nogle af Danmarks dyreste adresser, kan Frihedsbrevet nu afsløre. I gennemsnit råder en præst over 222 kvadratmeter bolig betalt af kirkekassen, viser en stor gennemgang. Det kan skabe mistillid og være problematisk forvaltning af offentlige midler, lyder vurderingen fra eksperter. “Du må gerne synes, at jeg kommer i helvede,” lyder forsvaret fra en af de præster, der har fået en dyr bolig.

Per Clausen, det mangeårige folketingsmedlem og spidskandidat til Europaparlamentsvalget for Enhedslisten, indkasserer et særdeles pænt eftervederlag på knap 400.000 kroner for sin tid som rådmand i Aalborg Kommune.

Folketingets Administration har tidligere fået kritik og undskyldt for at have tilgået folkevalgtes mails i et konkret tilfælde. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at administrationen har været inde i ansattes og folkevalgtes mail-indbakker yderligere tre gange i løbet af de seneste fire år. Politiet bør nu gå ind i sagen, mener en it-advokat, der kalder det “dybt pinligt".

Tre firmaer, der leverer offentlige transportmidler til Danmark, har også forretninger i Palæstinas besatte områder. Bare i Aarhus kører 155 bybusser fra firmaet CAF – og i år skal kommunen have leveret 56 flere elbusser fra firmaet. De nye oplysninger får byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) op af stolen.

Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne indkalder nu Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i samråd for, om muslimske landes ambassadører fik regeringen til at lave en koranlov. Det sker efter Frihedsbrevets interview med den palæstinensiske ambassadør og leder af de arabiske ambassadører, Manuel Hassassian. Han fortæller, at koranloven aldrig ville være blevet til noget uden dem, og de møder, som han var med til at holde med regeringen.

Da den såkaldte koranlov blev til virkelighed i Danmark, var det vigtigt for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) at slå fast, at det var på regeringens eget initiativ. Men den udlægning går Palæstinas ambassadør og leder af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, nu i rette med i et opsigtsvækkende interview. Han fortæller, at koranloven aldrig var blevet indført uden hans, ambassadørernes og de muslimske landes fælles pres på Danmark.

Siden 2014 har 136 ansatte i Forsvaret fået en voldsdom. Mindst 36 af de dømte, hvor flere af dem har fået en fængselsstraf, er dog fortsat med at arbejde i Forsvaret. Der er ligeledes 139 sager, hvor Forsvarets ansatte er blevet taget med narko. Her er det snarere reglen end undtagelsen, at man nøjes med at give de ansatte en advarsel.

Der har siden 2014 været 32 sager om seksuelt overgrebsmateriale med børn eller overgreb mod mindreårige, hvor ansatte i Forsvaret har fået domme. Det er dog ikke alle, der er blevet afskediget som følge af dommene. Tre slap med en advarsel.

Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, har ikke været på arbejde siden den 12. december. Partiets pressechef bekræfter, at partiets leder har været fraværende i en periode, men vil ikke svare på hvor længe, eller hvornår hun kommer tilbage. Hun er nemlig syg ifølge Alternativets presseafdeling. Men Franciska Rosenkilde har aldrig meldt sig formelt syg, og hun er heller ikke gået på sygeorlov. Det viser oversigten på Folketinget, ligesom Folketingets Oplysning afviser at have modtaget en anmodning om sygeorlov. For at få tilkendt sygeorlov kræver det en lægeerklæring, og sådan en har hun aldrig afleveret.

I en bygning et stenkast fra Nyhavn i hjertet af København, som er ejet af en fond, bor en af landets mest magtfulde fagbosser. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, lejer således ejendommens penthouselejlighed, selvom han ifølge flere eksperter slet ikke overholder fondens vedtægter for at få en lejlighed. Claus Jensen kalder boligsagen for privat.

I denne uge kan du læse om en sag, som, vi selv synes, er ret så spektakulær. Den handler om en børsnoteret medicinalvirksomhed, som Martin Rossen netop er blevet involveret i. Men først skal du med i retten, hvor en gammel kending på Frihedsbrevet, Hayat Faizi, er tiltalt for 155 forhold.

Næstformanden hos Socialpædagogernes Landsforbund, Verne Pedersen, har i årevis haft en 131 kvadratmeter stor lejlighed til rådighed tæt på Vesterbro Torv i København. Ligeledes har den tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd i 15 år flere dage om ugen overnattet i en lejlighed i forbundets hovedsæde i Nyhavn. Men lejlighederne er begge erhvervslejligheder og må dermed kun bruges til kontor – ikke til overnatning.

En brand i et bilværksted i Middelfart har nu ført til en højst opsigtsvækkende sag, hvor mindst to ansatte hos Fyns Politi bliver efterforsket for at have lækket oplysninger fra en fortrolig database til forsikringsselskabet Gjensidige. Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) og Rigsadvokaten, der står for efterforskningen. Forsikringsselskabets advokat siger, at oplysningerne fra politidatabasen er et “standardundersøgelsesmiddel”, som man får politiet til at udlevere i mange sager. Juraprofessor og tidligere landsretsdommer Frederik Waage kalder det “en meget alvorlig sag”.

Vi starter denne uges nyhedsbrev med en kulørt bedragerisag. Det ved vi, I kan li’! Og når du er færdig med at læse op på den, så ifører vi os de hvide kitler og tager et nærmere kig på den danske medicinalindustri. For har medicinalindustrien lidt for godt fat i de danske myndigheder?

Danmarks største fagforening for ansatte i Forsvaret, Centralforeningen for stampersonel, købte sidste år to lejligheder i København for samlet 13,5 millioner kroner til deres formand og næstformand. Men medlemmerne fik intet at vide om bestyrelsens beslutning om at købe de to lejligheder på 98 og 124 kvadratmeter, som formanden og næstformanden selv var med til at udpege. Politiforbundet har ligeledes købt to formandslejligheder for godt ni millioner kroner.

Det kan koste formænd for en række fagforeninger store skattesmæk, at de i årtier har fået stillet gratis lejligheder til rådighed, som de kan bo i, når de arbejder i København og Aarhus. Det vurderer fire skatteeksperter efter Frihedsbrevets afsløringer af fagbossernes gratis lejligheder.

Syv af landets store fagforeninger har købt milliondyre lejligheder til deres formænd i nogle af Københavns mest attraktive kvarterer, som de kan bo i gratis. Nogle over 130 kvadratmeter. Men de fleste af fagforeningerne har ikke fortalt til deres medlemmer om formandsboligerne, hvilket er stik imod reglerne, lyder det fra en række juridiske eksperter. Flere af fagforeningerne erkender over for Frihedsbrevet at have købt lejligheder uden at orientere deres medlemmer, men de mener, at alt er gået efter bogen.

Frihedsbrevets afsløringer af en række skjulte sager om besvigelser i Udenrigsministeriet, der har været indberettet til Rigsrevisionen, får nu De Radikale til at kræve, at sagerne bliver lagt offentligt frem. Nu kan Frihedsbrevet tilføje flere sager til listen. 18 ansatte i Udenrigsministeriet har siden 2015 været mistænkt for bestikkelse og for at modtage returkommission – en form for bestikkelse, hvor en medarbejder får penge i lommen af en virksomhed til gengæld for at give virksomheden en ordre.

En kroejer fra Sønderjylland bliver nu hvirvlet ind i en stor svindelsag i Forsvaret, hvor en kvindelig tidligere chef er sigtet for bedrageri for 2,8 millioner kroner – blandt andet anklages hun for fusk med flytteopgaver. Kroejeren Johannes Andresen stiftede i januar 2022 et flyttefirma, som begyndte at modtage flytteopgaver fra den tidligere chef i forsvaret. Politiet har nu indefrosset 716.000 kroner på flyttefirmaets konto.

En kassebeholdning, der forsvandt. 93 malerier, der blev væk. Og hov, hvor var ambassadens fine sølvtøj nu henne? Rundt omkring på de danske ambassader forsvinder der værdigenstande og kontanter. Det afslører en række indberetninger fra Udenrigsministeriet til Rigsrevisionen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

På den danske ambassade i New Delhi i Indien er fire ansatte mistænkt og sidenhen fyret for at have udstedt danske visa efter at have modtaget gaver, rejser og penge. Også i Ghanas hovedstad, Accra, er der klare indicier på, at det har været nemt at få fat i et dansk visum, hvis bare man har kendt den rette medarbejder på ambassaden. I perioden fra 2010 til 2016 har en ansat udstedt flere hundrede danske visa uretmæssigt. Det viser indberetninger til Rigsrevisionen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Det esbjergensiske transport- og logistikfirma Blue Water Shipping har indgået et forlig på 1,89 millioner dollars eller knap 13 millioner kroner med det amerikanske forsvar og justitsministerium. Sagen kommer, efter en 38-årig dansk medarbejder i Blue Water Shipping sidste år blev idømt halvandet års fængsel i USA for at have svindlet ved at sende fiktive fakturaer. Foruden svindlen har Blue Water Shipping også været nødsaget til at betale et større millionbeløb for at have overfaktureret det amerikanske forsvar.

Regeringens ambitioner for det danske sundhedsvæsen er tårnhøje. Danmark skal have intet mindre end “verdens bedste sundhedsvæsen”. Men når det kommer til organdonation, er der lang vej til mål. Danmark halter nemlig langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Sidste år blev det kun til 84 donerede organer fra afdøde patienter. Det er det laveste tal siden 2014. Mens regeringen nu ønsker at starte en debat om, hvordan området bedst kan styrkes, venter hundredvis af danskere på et livgivende organ. Blandt dem var indtil for nylig nyrepatient Mathias Schneider. Efter at have ventet forgæves på en nyre fra en donor, bad han sin onkel om hjælp.

Sagen om den 37-årige chefs millionsvindel i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) tager nu en overraskende drejning. Kammeradvokaten har indledt en stor undersøgelse af tre ansatte for at have snydt med en kontrakt med det Esbjerg-baserede transportfirma Blue Water Shipping. Undersøgelsen kommer, efter at den svindelanklagede chef har anmeldt de tre kolleger for at have modtaget returkommission i forbindelse med flytteafregninger.

Bliver man som dansker alvorligt syg med en nyresygdom, skal man ikke ønske sig at bo øst for Storebælt. For her er ventetiden på en nyretransplantation cirka dobbelt så lang som i resten af landet, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den lange ventetid kan i sidste ende blive et spørgsmål om liv eller død. De seneste fem år var der således 57 patienter i Region Hovedstaden, der døde, mens de ventede på en nyre. Det svarer til cirka halvdelen af samtlige dødsfald blandt alle landets nyrepatienter på venteliste i perioden. Til Frihedsbrevet siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), at den længere ventetid i Østdanmark “ganske enkelt ikke kan være rigtigt”. Ministeren har dog ingen ny løsning på problemet.

Gennem et årti har et utal af mennesker anklaget Hayat Faizi for at have snydt og bedraget dem. Anklagerne mod hende tæller blandt andet salg af falske bitcoins, kreditkortmisbrug, indsamlinger, hvor hun stikker pengene i lommen, og fester, som ikke bliver betalt. Samlet set anklages hun for at have franarret sine ofre millioner af kroner. Selv nægter Hayat Faizi næsten alt. Hun mener, at der er tale om et komplot – og stævner dem, der kalder hende for en bedrager i ét væk.

Der er et bredt politisk ønske om at indføre værnepligt for kvinder i et kommende forsvarsforlig, men beretninger fra et tocifret antal kvinder fortæller om en side af livet som værnepligtig kvinde, der møder hård kritik. En lang række kvinder beskriver nu, at de under deres værnepligt af overordnede sergenter og løjtnanter er blevet sat til at synge sexistiske, racistiske og nedværdigende march-sange.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har nu bedt om at få kulegravet sagen om en 36-årig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der er politianmeldt for at have svindlet for 2,8 millioner kroner fra staten. En sag som Frihedsbrevet har afdækket sammen med TV 2. Et brev fra Troels Lund Poulsen til Rigsrevisionen fra marts, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i, viser, at ministeren har bedt Kammeradvokaten om at undersøge den konkrete svindelsag.

På blot fem år er andelen af asylsager, hvor Udlændingestyrelsens afgørelser må gøres om, når de kommer i Flygtningenævnet, mere end tredoblet. I hele 67 procent af sagerne, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge en asylansøgers opholdstilladelse i 2022, har Flygtningenævnet konkluderet, at styrelsen tager fejl. Tilbage i 2017 var det kun tilfældet i 20 procent af sagerne. Noget er helt galt, siger advokater og politikere.

I Dansk Folkeparti har de ikke blot været glade for store mængder rødvin og eksklusive arrangementer i Tivoli på skatteborgernes regning. En række fremtrædende politikere og medarbejderes nære familiemedlemmer er gennem årene også blevet aflønnet af partiet. DF-formand Morten Messerschmidt siger til Frihedsbrevet, at han har gjort op med den mangeårige tradition med at ansætte familiemedlemmer, efter han blev formand.

Dansk Folkepartis forbrug af skattekroner på store mængder italiensk vin og medlemskab af Tivolis eksklusive erhvervsklub er langt større end hidtil antaget. Forbruget af vin er vokset fra lidt over 200.000 kroner til knap 400.000 kroner, mens udgiften til erhvervsklubben nu er på næsten en halv million. Vinen er købt hos den tidligere sekretariatschefs bror, og partiets revisor vurderer, at det er i strid med habilitetsreglerne. DF overvejer at rejse erstatningskrav mod den tidligere chef, der i dag er hos Danmarksdemokraterne.

I flere tilfælde har myndighederne givet grønt lys til, at tidligere ansatte i minkerhvervet kunne få skatteyderbetalt én af landets absolut dyreste uddannelser – nemlig uddannelsen til helikopterpilot. Pilotuddannelserne til henholdsvis 1,25 og 4,7 millioner kroner blev aldrig påbegyndt, men efter Frihedsbrevet er gået ind i sagen, vil landets beskæftigelsesminister Ane Halsbo Jørgensen (S) nu sætte en stopper for den milliondyre uddannelseshjælp. Med et nyt lovforslag foreslår ministeren, at der fremover skal gælde et prisloft på 600.000 kroner på statens tilskud til efteruddannelse af ansatte i mink- og følgeerhverv.

På fem år har der været 1.096 sager, hvor ansatte i Forsvaret har brugt deres personalekreditkort privat. Det afslører en aktindsigt hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Hele 345 af sagerne var så alvorlige, at de blev videresendt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Nu kræver Dansk Folkeparti en redegørelse fra forsvarsministeren og foreslår sammen med De Konservative at mindske det store antal af kreditkort i Forsvaret.

Ledelsen i Dansk Folkeparti skal nu aflevere en redegørelse i sagen, hvor den forhenværende ledelse i partiet er blevet afsløret i at bruge skattekroner på store mængder italiensk vin samt et medlemskab af en eksklusiv erhvervsklub i Tivoli med lukrative fordele. Det er Folketingets Administration, som har bedt om en redegørelse, oplyser formanden for Folketinget, Søren Gade (V), i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet.

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Ida Auken kan stå overfor et skattesmæk, der vil få de fleste til at spærre øjnene op. Hun risikerer at blive personligt beskattet af alt, hvad der er strømmet gennem hendes støtteforening Foreningen Grøn Omstilling, der blev oprettet i 2014. Det vurderer flere eksperter, der betragter støtten som personlig indkomst for folketingspolitikeren. Det drejer sig eksempelvis om et bidrag på 215.600 kroner fra en udlandsdansker og alle andre bidrag, foreningen har modtaget.

Den forhenværende sekretariatschef i Dansk Folkeparti Jeanie Nørhave købte store mængder vin til partiet fra en lille vinimportør i Ringsted, som er ejet af hendes egen bror. De nye oplysninger føjer endnu et lag til sagen om det ekstravagante forbrug i Dansk Folkeparti, som både tæller vin for 216.348 skattekroner over halvandet år og et medlemskab til Tivolis eksklusive erhvervsklub, som koster mere end 100.000 kroner årligt. Faktisk købte partiet knap 1.300 flasker vin til gennemsnitligt 166 kroner flasken – eller hvad der svarer til godt to flasker vin om dagen gennem lidt mere end halvandet år.

Vinflaskerne har klirret hos Dansk Folkeparti. På lidt mere end halvandet år købte Dansk Folkeparti mere end 1.300 flasker vin for i alt 216.348 kroner fra partikassen på Christiansborg, afslører interne bilag. Andre bilag viser, at partiet også har brugt skattekroner fra partikassen på at være med i Tivolis eksklusive erhvervsklub, hvor et medlemskab koster mere end 100.000 kroner årligt. I dag er vinen forsvundet, siger ledelsen i Dansk Folkeparti, som retter kritik af den tidligere sekretariatschef for at stå bag det store indkøb af vin. Selv afviser chefen, der i dag arbejder hos Danmarksdemokraterne, at kommentere sagen via hendes advokat, som også er draget ind i den spegede sag.

Sagen om den 36-årige svindelmistænkte chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) vokser nu markant. I januar kunne Frihedsbrevet og TV 2 afsløre, at den kvindelige chef var mistænkt for at have forsøgt at overføre knap 1,9 millioner kroner til sig selv. Men nu viser en kendelse fra Retten i Sønderborg fra januar, at beløbet for svindlen er vokset til 2,8 millioner kroner, og at kvinden nu er mistænkt for både bedrageri og forsøg herpå.

Toppolitikere som den forhenværende leder af Radikale Venstre Sofie Carsten Nielsen og Socialdemokratiets Ida Auken kan have ført valgkamp for penge, der skulle være betalt skat af. Det kan Frihedsbrevet fortælle på baggrund af et nyt svar fra Skatteministeriet, som fastslår, at politikere ikke kan frasige sig at betale skat på arbejde ved i stedet af føre penge over i kampagnekasserne, som Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken gjorde i 2019. Det sker, efter at Frihedsbrevet i oktober kunne afsløre, at Sofie Carsten Nielsen og Ida Auken begge har gjort brug af en smart fidus, som fritog dem fra at betale skat på deres arbejde for netværksvirksomheden Samuelsen. Svaret viser, at begge politikere skulle have betalt skat, vurderer flere eksperter. Ida Auken erkender nu, at hun ikke har betalt skat, som hun burde. Som en direkte konsekvens af det har politikeren betalt pengene tilbage til Samuelsen.

Forsvaret har tidligere været hårdt plaget af svindel med kreditkort, men på trods af kritik og politisk forargelse får misbruget af skattekroner lov at fortsætte. Ifølge en aktindsigt hos Forsvarets Auditørkorps, der håndterer alle straffesager mod militært ansatte, har de siden 2020 haft 34 sager om uberettiget brug af Forsvarets kreditkort, som blandt andet involverer køb af lapdance, seksuelle ydelser og grænsehandel. Fire af sagerne har ført til en dom for mandatsvig, hvoraf to er endt i fængselsstraf, og det er både usædvanligt og alt for mange sager, lyder det fra eksperter.

En kvindelig chef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er mistænkt for at have forsøgt at overføre knap to millioner kroner til sig selv. Det kan Frihedsbrevet og TV 2 nu afsløre på baggrund af aktindsigter og kilder med indsigt i sagen. På kvindens privatadresse har der i løbet af en kort periode sidste år været tilmeldt firmaer med navne, som var identiske med store fragtfirmaer. Herfra er der ifølge FMI blevet sendt falske fakturaer til Forsvaret. Chefen, der nu er blevet politianmeldt og fritaget fra tjeneste, afviser alle anklager.

Gennem en årrække har bryggerigiganten Carlsberg afholdt gratis julefrokoster og påskefrokoster for en række journalister ved erhvervsmedier som eksempelvis Børsen, hvor deltagerne fik en eksklusiv ølsmagning. En chefredaktør på et konkurrerende medie tager kraftigt afstand fra arrangementerne, som han mener, at uafhængige journalister bør holde sig langt fra. Carlsberg har nu taget et opgør med den slags events, lyder det fra bryggeriet.

Gennem en længere årrække har lobbyisterne i Bryggeriforeningen sponsoreret middage, drikkevarer og stillet lokaler gratis til rådighed, når en række af Folketingets partier har afholdt eksempelvis gruppemøder og i enkelt tilfælde en sommerfest. Det kan Frihedsbrevet afdække på baggrund af samtaler med en lang række kilder med kendskab til arrangementerne, og flere partier bekræfter nu Bryggeriforeningens praksis. Eksempelvis afholdt Det Konservative Folkeparti i 2020 gruppemøde i øl-lobbyens lokaler, hvorefter politikerne og deres ægtefæller fik serveret middag på bryggeriernes regning. Det bekræfter partiets pressechef Filip Lauritzen, da Frihedsbrevet præsenterer ham for oplysningerne.

International Media Support (IMS) har rod i butikken. IMS er en dansk organisation, der er stiftet af Danske Medier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Dansk Journalistforbund og er finansieret af blandt andet Udenrigsministeriet, der hvert år støtter IMS med millioner gennem forskellige støtteordninger. I alt modtog de cirka 58 millioner fra Udenrigsministeriet i 2021. Nonprofit-organisationen arbejder for at støtte journalister og medier i konfliktzoner i hele verden. Men de har altså også bevilget kontrakter til et bestyrelsesmedlem og en ægtefælle til en ansat. Det konkluderer en ny undersøgelse lavet af eksterne revisorer. Derfor retter Udenrigsministeriet nu en alvorlig kritik af IMS, der nu retter ind.

Der bliver nu indledt en omfattende granskning af de danske partistøtteregler. Bag undersøgelsen står Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – bedre kendt som OSCE. Organisationen har sendt to valgobservatører med speciale i finansiering af politiske kampagner til Danmark i to uger for at undersøge, om alt er gået rigtigt til ved det danske folketingsvalg samt for at undersøge mulige huller i de danske regler.

Hvis man er medlem af DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – har man særlig adgang til få fingrene i et lukrativt lån fra cigarkassen Stjernens Studiefond, som siden 1948 har støttet unge socialdemokrater med rentefrie studielån. Nu viser en række nye oplysninger, at den praksis kan være i strid med reglerne. Frihedsbrevet har således fået indsigt i fondens vedtægter, og intet sted fremgår det, at lånene primært skal gives til unge DSU’ere, som det ellers har været praksis i årevis. At de rentefrie studielån fortrinsvis er rettet mod unge socialdemokrater, fremgår både af DSU’s hjemmeside og legathåndbogen. Og det er i strid med vedtægterne at favorisere DSU’ere, når det ikke står i vedtægterne, siger fondsekspert Søren Bergenser, advokat og indehaver af Bergenser Advokatfirma.

Radikale Venstres partileder, Sofie Carsten Nielsen, kan arbejde uden at betale skat, som Frihedsbrevet kunne afsløre onsdag. Men det kan Socialdemokratiets Ida Auken tilsyneladende også. Hun har – ligesom Sofie Carsten Nielsen – arbejdet for netværksvirksomheden Samuelsen, hvor hun har ledet et miljøpolitisk netværk. I stedet for at blive beskattet er pengene blevet overført som en donation til hendes egen støtteforening, Foreningen Grøn Omstilling. Men der skulle være betalt skat, lyder vurderingen fra flere eksperter. Ifølge skatteadvokaten Michael Bjørn Hansen er der endda tale om “forsøg på skattesvig”.

Hvem kan arbejde uden at betale skat? Det kan lederen af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der nu bliver centrum for en opsigtsvækkende sag om mulig skattefusk. For den radikale leder betalte ikke én krone i skat af de penge, hun tjente som mødefacilitator i netværksvirksomheden Samuelsen. I stedet blev de 47.000 kroner, hun fik for at arbejde som mødeleder til arrangementer, kanaliseret direkte ind i den radikale valgkamp som en donation i 2019. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Mange partier er faldet i, og Liberal Alliance er altså ingen undtagelse. I den skjulte optagelse med Mads Grønlund Dinesen kommer Carl Andersen, der også selv er folketingskandidat for partiet, med flere forslag til, hvordan man kan splitte donationen op, så giveren holder sig under beløbsgrænsen på 22.200 kroner og dermed er anonym. Samtalen er en klokkeklar instruktion i at omgå reglerne for partistøtte, lyder det fra en række eksperter, som Frihedsbrevet har vist optagelserne til. Da Frihedsbrevet konfronterer Carl Andersen med de skjulte optagelser, siger han, at han skal være den første til at beklage, hvis det ligner, at han hjælper med at omgå reglerne.

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.

Det var fis og ballade, da spidskandidat for Moderaterne i København, Jon Stephensen, takkede ja til at modtage en hemmelig donation. Glæden lød ellers oprigtigt stor, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen henvendte sig til den tidligere teaterdirektør med et tilbud om at donere 50.000 kroner – under krav om anonymitet. “Hold da op, det er jeg sgu taknemmelig for. Det kommer på et tørt sted,” siger Jon Stephensen på Frihedsbrevets skjulte optagelser, hvor man også kan høre ham garantere, at overførslen forbliver anonym.

SF har længe talt for at stramme reglerne for partistøtte og dermed lukke huller i lovgivningen, så store private donationer ikke kan holdes anonyme. Men nu kan Frihedsbrevet afsløre, at SF’s folketingskandidat i Nordjylland Theresa Berg Andersen og en kampagnemedarbejder fra SF København vejledte om, hvordan man kunne omgå selvsamme regler. I en række skjulte optagelser beskriver folketingskandidaten og kampagnemedarbejderen, hvordan man kan dele en større donation op i mindre bidder og dermed holde donoren anonym.

Rasmus Prehns (S) kredsformand i Nordjylland, Torben Kaptain, kender tilsyneladende til flere forskellige kreative metoder, som på hver sin måde kan slette sporene til en rundhåndet donation på 50.000 kroner til fødevareministerens valgkamp. I hvert fald giver kredsformanden på en skjult optagelse udtryk for, at der er flere muligheder for at omgå reglerne, så bidraget til Prehn holdes hemmeligt. Forslagene kommer kredsformanden med, da den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning foregiver at ville donere 50.000 kroner anonymt. Først afviser kredsformanden, at donationer over beløbsgrænsen på 22.200 kroner kan holdes hemmelige, men forklarer også, at navnet alligevel kun kommer frem, hvis nogen vil “søge aktindsigt og ting og sager”. Da Dinesen spørger, om han kan donere 20.000 til fødevareministerens kampagne og et beløb “et andet sted i partiet”, bliver Kaptain kreativ.

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Politikere og partifolk fra fire partier sagde nej, da Frihedsbrevets muldvarp Mads Dinesen ringede og foreslog at donere 50.000 kroner til deres valgkampagne på betingelse af, at hans virksomhed kunne være anonym – stik imod reglerne for partistøtte. Enhedslisten og Alternativet, der begge er blandt de partier, hvor svaret var klart nej til at omgå reglerne, mener nu at partistøttereglerne skal skærpes betragteligt i kølvandet på Frihedsbrevets afsløringer. Frie Grønne skriver til Frihedsbrevet, at de helst ser, at “vi får pengene ud af politik”, og konsulent fra Danmarksdemokraterne, Steen Thomsen, forklarer, at han har sørget for, at alle tilbud om donationer skal forbi ham for at undgå tilsvarende sager.

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Nu bliver Venstre også føjet til striben af partier, hvor der fra partifolk gives udtryk for, at man er klar til at omgå partistøtteloven for at fingrene i en hemmelig donation. En række skjulte optagelser viser således, at folketingsmedlem og Venstres gruppeformand Thomas Danielsens kredsformand rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne. Det får nu kredsformanden til at trække sig med øjeblikkelig virkning, efter Frihedsbrevet har konfronteret Thomas Danielsen og Venstre med de skjulte optagelser.

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.

"Er du jomfru?" Sådan lød en henvendelse fra en knap 60-årig værkstedschef til en værnepligtig på et af Beredskabsstyrelsens seks centre, hvor der samlet er cirka 500 værnepligtige. Værkstedschefen kunne ofte finde på at skrive seksuelle beskeder og tilnærmelser til de unge værnepligtige kvinder, fortæller flere af dem til Frihedsbrevet. For tre kvindelige værnepligtige blev det i 2018 for meget, og de skrev derfor en klage til chefen på beredskabscentret. Det kom der ikke meget ud af, fortæller kvinderne i dag. Frihedsbrevet har talt med to af de tre kvinder bag brevet til ledelsen om værkstedschefen.

Flere kvinder deler nu deres beretninger om voldtægt i Beredskabsstyrelsen under deres værnepligt og rejser i samme omgang en stærk kritik af styrelsen for dens håndtering af sagerne. En af dem er 27-årige Julie Rehder, som er rasende over behandlingen fra Beredskabsstyrelsens side, efter hun anmeldte en højere rangeret for voldtægt. Sammen med to andre kvinder, der i de sidste fem år har politianmeldt voldtægter under deres værnepligt i Beredskabsstyrelsen, står hun nu frem med en voldsom kritik af totalforsvaret for håndteringen af deres sager. Sagerne er alle anmeldt inden for de sidste fem år. Julie Rehder er den første kvinde i forsvaret, der står frem med en politianmeldt voldtægtssag.

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks suverænt mest velpolstrede patientorganisation. Ifølge det seneste årsregnskab har organisationen en formue på 2,3 milliarder kroner. At Kræftens Bekæmpelse har vokset sig så store, kan være et problem, lyder det fra en ekspert. For patientorganisationens formue får andre til at blegne. Den er nemlig markant større end alle andre patientforeningers økonomi – lagt sammen. Eksempelvis er Kræftens Bekæmpelse over 100 gange større end SIND, der er patientorganisation for de anslået 580.000 danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lider af en psykisk sygdom.

I denne måned blev danmarkshistoriens største gruppesøgsmål sendt afsted til EU-Domstolen, hvor retten i Luxembourg nu skal tage stilling til, om DR og staten i årtier ulovligt har opkrævet moms på licens for samtlige danskere. Vinder de, står 282.813 husstande til at få mellem otte og ti milliarder kroner tilbage. Det svarer til omkring 30.000 kroner per husstand.

Allerede inden roulettekuglen nåede at tage den første omgang i hjulet, havde Danmarks største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, tabt 5,3 millioner kroner på deres eget kasino. Kræftens Bekæmpelse annoncerede nemlig lukningen af kasinoet sidste år ved at melde det offentligt ud via Ritzau, efter de havde mødt massiv kritik for deres påfund, men fortalte intet om det økonomiske tab, det medførte. Det skete først 12 dage efter, da historien var drevet væk i nyhedsstrømmen. Her rettede foreningen pressemeddelelsen, som havde mundet ud i en række avisartikler, til og skrev det store økonomiske tab ind i bunden. Det var der dog ingen, som opdagede. Frihedsbrevet er derfor det første medie, der skriver om milliontabet på kasinoet.

Danske myndigheder indefryser fortsat værdier fra rige russiske oligarker, der er på EU’s sanktionsliste. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i de danske myndigheders seneste indefrysninger, der viser, at der samlet set er indefrosset værdier for 36,6 millioner kroner. Men hvor myndighederne fortsætter med at indefryse værdier med den ene hånd, så afslører dokumenterne også, at en stor del er blevet frigivet igen.

Første etape af verdens største cykelløb, Tour de France, drøner igennem København i morgen fredag, og danskernes flokkes til hovedstaden for at klappe rytterne afsted. Indtil nu har det været omgærdet af mystik, hvad den danske stat har betalt den franske sportsarrangør Amaury Sport Organisation (A.S.O., red.), der arrangerer Tour de France, for at få 176 cykelryttere til at træde i pedalerne i tre dage i København, på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i et notat, der er er angivet som “fortroligt” fra Nyborg Kommune fra 2019, der er en af de tre målbyer for Touren i Danmark. I notatet fremgår det, at det kan koste Touren, hvis oplysningerne kommer ud til offentligheden.

Mens den russiske ambassadør Vladimir Barbin går i brechen for Rusland og forsvarer landets krigshandlinger i Ukraine, behøver han og resten af Rusland ikke bekymre sig om at betale ejendomsskat i Danmark de næste mange år. Det er der taget hånd om. På finansloven er der nemlig afsat millioner til at betale den ejendomsskat, som Rusland ellers skulle have betalt for landets ambassade på Østerbro i København.

Frihedsbrevet kan nu fortælle, at det danske forsvarsakademi siden 2015 har haft et samarbejde med Belarus’ militær, som aktuelt er på Ruslands side i krigen mod Ukraine. Samarbejdet har blandt andet bestået i, at danske sprogofficer-studerende, der læser russisk på Forsvarets Sprogskole, er taget på årlige studieture til forsvarsakademiet i hovedstaden Minsk.