Fagbosser på vild boligshopping for medlemmernes penge: Købte lejligheder for 22,5 millioner kroner
Det korte af det lange
Danmarks største fagforening for ansatte i Forsvaret, Centralforeningen for stampersonel, købte sidste år to lejligheder i København for samlet 13,5 millioner kroner til deres formand og næstformand.
Men medlemmerne fik intet at vide om bestyrelsens beslutning om at købe de to lejligheder på 98 og 124 kvadratmeter, som formanden og næstformanden selv var med til at udpege.
“Det er klart, at den her debat får os til at overveje, at vi bør fortælle om det åbent,” siger formand for Centralforeningen for stampersonel, Jesper Korsgaard Hansen, der selv er fra Næstved.
Politiforbundet har ligeledes købt to formandslejligheder for godt ni millioner kroner.
1.500 kroner per medlem
Det pibler frem med hemmelige formandslejligheder købt for kontingentkroner i den danske fagbevægelse.
Frihedsbrevet kan nu afsløre, at endnu to danske fagforeninger for nylig har købt lejligheder til deres formænd og næstformænd uden at spørge medlemmerne om lov ved en kongres og oplyse dem om købet i deres regnskaber.
Forsvarets største fagforening, Centralforeningen for stampersonel, brugte sidste år 13,5 millioner kroner på at købe lejligheder til formanden og næstformanden.
Det er 1.500 kroner for hver af fagforeningens 9.000 medlemmer.
“Det er rigtigt, at vi ikke har købt bare én, men to tjenesteboliger,” siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for stampersonel.
Han er selv fra Næstved, der ligger knap en times kørsel fra København, mens næstformand Ronni Pedersen er flytekniker fra Nordjylland. De er flyttet ind i hver deres spritnye lejlighed på henholdsvis 98 og 124 kvadratmeter. En i Københavns Nordhavn, købt sidste år for godt 6,5 millioner kroner og en i Carlsberg Byen til knap syv millioner kontingentkroner.
Lejligheder, der for mange almindelige fagforeningsmedlemmer ville være uopnåelige.
Her bor de gratis, og det forarger Johnny Vinzentsen, der i mere end ti år – indtil sidste år – var ansat i militærpolitiet.
“Det er fuldstændig vanvittigt mange penge at bruge på, at formanden kan overnatte gratis. De penge, man betaler til en fagforening, bør jo gå til medlemmerne,” siger han.
Mindst ti fagforeninger har formandslejligheder
Frihedsbrevet kunne tidligere på måneden afsløre, at otte af landets fagforeninger med samlet 300.000 medlemmer stiller gratis boliger til rådighed for formænd og ofte også for andre medlemmer af forretningsudvalget. Med de nye fagforeninger kommer det altså op på ti, der stiller bolig gratis til rådighed for deres formand og andre i bestyrelsen.
Ingen af fagforeningerne fortæller om lejlighederne åbent i regnskaber og vedtægter, så medlemmerne kan tjekke, hvad forbundet giver til deres formand og hovedbestyrelse.
Eksempelvis har pædagogernes fagforening BUPL med 60.000 medlemmer i 2019 købt fire lejligheder for næsten 20 millioner kroner i Københavns Nordhavn.
Formand Elisa Rimpler alene har fået stillet en fireværelses penthouselejlighed til rådighed på 101 kvadratmeter. Den betalte forbundet 5,3 millioner medlemskroner for.
Også Danmarks Lærerforbund og Dansk Sygeplejeråd har lejligheder, som deres formand og hovedbestyrelse kan benytte ganske gratis, når de er i København. Alle i centrum af København. Og hos de knap 40.000 socialpædagoger har tre ud af de fire i forretningsudvalget fået stillet gratis citylejligheder til rådighed på 100, 121 og 131 kvadratmeter.
Politiforbundet: “Der er ingen ko på isen”
Ud over Centralforeningen for stampersonel har hovedbestyrelsen hos de 12.000 medlemmer af Politiforbundet været på lejlighedsshopping, viser det sig nu.
De har brugt 9,2 millioner kroner på to lejligheder, henholdsvis en 75 kvadratmeters lejlighed i Carlsberg Byen, hvor formand Heino Kegel har sit navn på dørtelefonen, købt for 4,75 millioner kroner og en lejlighed tæt på Nørreport på næsten 100 kvadratmeter købt for godt 4,5 millioner kroner.
“Der ligger en hovedbestyrelsesbeslutning på det. Det er fuldstændig gennemsigtigt. Hovedbestyrelsesbeslutninger er offentlige for politiforeningen. Der er ingen ko på isen,” siger formand for Politiforbundet, Heino Kegel.
Formandens lejlighed er for tiden sat til salg.
Hverken Centralforeningen for stampersonel eller Politiforbundet har oplyst i regnskabet eller i deres vedtægter, at de har brugt de mange millioner på lejligheder til formændene.
Forsvarsformand skrev selv under
Ifølge formanden for Centralforeningen for stampersonel, Jesper Korsgaard Hansen, fremgår det i vedtægterne, at formanden og næstformanden har suveræn tegningsret. Det betyder, at de frit må skrive under på at købe lejlighederne.
“Det er klart, at den her debat får os til at overveje, at vi bør fortælle det åbent. Jeg er selv fortaler for åbenhed, og jeg synes sådan set, at det er fair, at vi fortæller det til vores medlemmer. Beslutningen om at købe lejlighederne er truffet af hovedbestyrelsen, faktisk har det været sådan, at formanden har kunnet træffe beslutninger om den slags,” siger han.
Professor: “De må ikke begunstige sig selv”
Ifølge professor i selskabsret på Copenhagen Business School, Søren Friis Hansen, er det dog misforstået:
“Tegningsretten giver den tegningsberettigede legitimation til at handle på vegne af foreningen. En tegningsregel giver derimod ikke den tegningsberettigede bemyndigelse til at gøre hvad som helst. Og da slet ikke ret til, at vedkommende begunstiger sig selv.”
I sådanne tilfælde gælder de almindelige selskabs- og foreningsretlige regler. Ifølge Søren Friis Hansen siger reglerne, at bestyrelsens vederlag besluttes af generalforsamlingen, medmindre der står noget andet i vedtægterne.
Advokat Viggo Bækgaard fra ETOS Advokater med speciale i forenings- og selskabsret er enig.
“Det burde være indlysende klart, at det skal ens medlemmer kende til. Det er klart et personalegode og må ikke foregå i hemmelighed. For så kan det være en skjult aflønning, som medlemmerne ikke kender til. Hvis det ikke fremgår af vedtægterne, og man heller ikke har fået ens kongresgodkendelse af lejlighederne, så mener jeg, at man har et problem.”
Må en bestyrelse bevilge sådanne lejligheder til sig selv?
“Nej, det mener jeg ikke, at de må.”
Lejlighederne skal derimod fremgå tydeligt under udgifter til bestyrelsen, så det er klart, hvor mange penge organisationen bruger på ledelsen, understreger professor i selskabsret hos Copenhagen Business School, Søren Friis Hansen.
“Den samlede udgift til aflønning af bestyrelsesmedlemmer, inklusive udgiften til fri bolig, bør fremgå af fagforeningens regnskab,” siger han og fortsætter:
“Udgangspunktet er, at et ledelsesmedlem er inhabil, når der skal træffes beslutning om at tildele vedkommende en fri bolig.”
“Jeg er ikke så regnskabskyndig”
Formanden for Politiforbundet, Heino Kegel, kan dog ikke se problemet.
Jeg kan ikke se, at det står i regnskabet under udgifter til bestyrelserne, og det er dér, eksperterne mener, at det skal stå?
“Jeg er ikke så regnskabskyndig, at jeg kan fortælle dig, hvor det skal stå i et regnskab, men jeg ved bare, at det fremgår i regnskabet, og medlemmerne ved det.“
Vi har spurgt nogle betjente, som siger, at det har de aldrig hørt om.
“Nej, nej. Du kan jo altid finde nogen, der ikke ved det, det er jo ikke sådan, at vi skriver ud til 12.000 medlemmer, at nu køber vi en lejlighed,” siger formanden for Politiforbundet Heino Kegel.
Formand: “Det er en investering”
Da Frihedsbrevet ringer til formanden for Centralforeningen for stampersonel, siger han, at godt nok skrev han og næstformanden under på lejlighederne, men det var hovedbestyrelsen, som han selv sidder i, der vedtog købet af dem.
“I vores organisation er det hovedbestyrelsen, der beslutter de ting. Det, som er tegningsretten, er, at når vi skal købe noget, så er det formand og næstformand, der skriver under, ” siger Jesper Korsgaard Hansen.
I køber lejligheder for 13,5 millioner kroner?
“Ja, det gør vi. Man der skal du være opmærksom på, at det er en bevidst handling det at købe de store lejligheder, at hvis vi skal kunne komme af med dem, så bliver vi nødt til at købe lejligheder af en vis størrelse. Men det er jo en investering af vores penge frem for at sætte dem i noget andet. Men det er også så formandskabet kan komme fra Jylland.”
Men du kommer jo selv fra Næstved?
“Ja.”
Dine børn og kone må godt være der?
“Ja, det må de godt engang imellem. De må ikke have det som fast bopæl. Det er det, som er i overensstemmelse med det, vi har af regler. Men du har ret i, at vi har ikke været ude hos vores medlemmer og sige, nu er det sådan, det er.”
Synes du ikke, at 13,5 millioner kroner er mange penge?
“Jo, det er det.”
Det er 1.500 kroner per medlem?
“Ja, det er rigtigt. Men det var for at have dem investeret et eller andet sted. Det er lige så meget en investering for at aflaste dem, som skulle komme fra Jylland,” siger formanden for Centralforeningen for stampersonel, Jesper Korsgaard Hansen, der som sagt selv er fra Næstved.
Han siger derudover, at han har fået Skats ord for, at det er skattefrit for ham at bruge lejligheden, bare de ikke bor der fast. Han har dog ikke villet fremlægge svaret fra Skat til Frihedsbrevet.
Sekretariatschef hos Politiforbundet, Søren Lindgren Uhre skriver i en mail til Frihedsbrevet, at “formålet med købet af lejligheden er, at Politiforbundet kan tilbyde overnatningsmulighed for politisk valgte, som ikke bor i nærheden af Forbundshuset. Lejligheden kan anvendes i forbindelse med arbejde og repræsentantskab i regi af Politiforbundets virke. Det er en beslutning, som er truffet på et Hovedbestyrelsesmøde, hvorved det også fremgår af Hovedbestyrelsesreferatet. Købet fremgår af regnskabet, som bliver gennemgået minimum 2 gange årligt på hovedbestyrelsesmøderne.”
|
Disse fagforeninger ejer eller lejer lejligheder, som stilles/har været stillet til rådighed for deres formænd eller bestyrelse. Danmarks Lærerforening Dansk Sygeplejeråd BUPL Socialpædagogernes Landsforbund Gymnasieskolernes Lærerforening Politiforbundet Frie Skolers Lærerforening Centralforeningen for stampersonel Uddannelsesforbundet Radiograf Rådet |
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her