Med milliongager, sportsvogne og et spritnyt hovedkvarter skulle dansk gamingfirma være verdensførende: Nu risikerer de at løbe tør for penge næste måned
I udkanten af Aalborg Øst rejser et stort, sort domicil sig. Indenfor i atriummet hænger der fra loftet en racerbil, og på gulvet nedenunder finder man flere Ferrarier og andre sportsvogne udstillet.
Steder emmer af penge – og egentlig burde det også have været udstillingen af dansk virkelyst, innovation og ikke mindst velstand.
Det var i hvert fald planen, da Aalborgs daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i 2022 var med til at tage første spadestik til det danske gaming-selskab Aseteks nye hovedkontor til en pris på et trecifret millionbeløb.
Ved siden af borgmesteren stod administrerende direktør og grundlægger af selskabet, André Sloth Eriksen.
Med en gennemsnitlig månedsløn på 750.000 kroner de seneste fem år, eller hvad der svarer til 45 millioner kroner i løn, var det spritnye hovedkvarter billedet på André Sloth Eriksens og Aseteks bragende succes. En virksomhed, som direktøren havde startet i sin egen garage, havde nu rejst sig som en nutidig mastodont.
Der er bare ét problem. Selskabet lånte 140 millioner kroner til den imponerende bygning, og nu er Asetek løbet ind i gevaldige økonomiske problemer. Problemer så store, at den engang hæderkronede og børsnoterede virksomhed, der blev grundlagt i 2000, nu kan se mørke skyer trække ind over hovedkontoret.
Lige nu: Bliv medlem til en valgfri pris
Få hele historien, og bestem selv, hvad du vil betale for Frihedsbrevet de første to måneder. Det kan koste alt fra 0 kr. til 129 kr. Men skynd dig – tilbuddet gælder kun i en kort periode.
Vælg din pris herPopulære artikler
Fri Finans
Storsvindler spøger i kulissen i anerkendt advokats selskab: “Han...
Fri Kultur
På B.T. afholder man ikke sindelagssamtaler, påstod...
Bogmærker
Erdogan Aslan siger, han har politianmeldt Frihedsbrevet, men det er...
Bogmærker
Kan I ikke klokken i Forsvaret, eller hvad sker der?