Korea-papirerne: Milliondonation til udsatte børn gik til feriecenter ejet af sydkoreansk adoptionsbureau
Det korte af det lange
Siden begyndelsen af 1970’erne og helt frem til 90’erne donerede danske adoptivforældre og et dansk adoptionsbureau knap 54 millioner danske kroner til et adoptionsbureau i Sydkorea.
Pengene skulle blandt andet gå til et center for udsatte og forældreløse børn i Sydkorea ved navn Greenhill.
Men i dag viser ejerdokumenter, at Greenhill nu er et feriecenter og en campingplads, som i første omgang har været ejet af familiemedlemmer til ledelsen i det sydkoreanske adoptionsbureau Korean Social Services (KSS).
Hele historien
Frihedsbrevet kunne i november afsløre, hvordan det nu lukkede danske adoptionsbureau Adoption Center (AC) samt en lang række danske adoptivforældre fra 1970 op til 1990’erne har doneret knap 54 millioner kroner til velgørenhed i Sydkorea.
Størstedelen af donationerne gik til velgørenhedsprojektet Greenhill.
Blot en times kørsel uden for hovedstaden Seoul ville det sydkoreanske adoptionsbureau Korean Social Services (KSS) bygge et kæmpe center for udsatte og forældreløse børn på en to kvadratkilometer stor byggegrund.
Men i samarbejde med det sydkoreanske medie NewsTapa kan Frihedsbrevet nu afsløre, at Greenhill i dag ikke er, hvad det på papiret skulle have været. I dag er det en form for feriecenter og campingplads.
Samtidig viser ejerregistre, at både den tidligere bestyrelsesformand i KSS, Paik Geun Chill, samt hans hustru, Kim Jong Hee, begge har haft flere stykker land nær Greenhill registreret i deres egne navne, og først i 2006 blev grundene doneret til KSS.
Derudover har ægteparrets søn også haft dele af grunden registeret i sit eget navn, viser sydkoreanske retsdokumenter.
En lykkelig landsby for børn i nød
Frihedsbrevet har tidligere fået aktindsigt i en 3.000-siders korrespondance mellem det koreanske adoptionsbureau KSS og de nu lukkede danske adoptionsbureauer Adoption Center og DanAdopt. En korrespondance, som strækker sig over flere årtier, og som Frihedsbrevet har gennemgået.
Her viser et brev fra den 21. december 1976, hvordan den nu afdøde formand og grundlægger af KSS, Paik Geun Chill, skrev til det danske adoptionsbureau Adoption Center om Greenhill-projektet.
I brevet skriver formanden, hvordan han specifikt ville bygge et behandlingscenter for patienter med tuberkulose og et hjem for børn med intellektuelle handicap. Samtidig beskrev formanden også, hvordan han havde planer om at omdanne 30 procent af den store byggegrund til landbrugsjord, der skulle generere indtægter til centret.
Stedet skulle ifølge den sydkoreanske formand være “en lykkelig landsby for børn i nød”.
Det danske adoptionsbureau Adoption Center opfordrede herefter danske adoptivforældre til at donere til den gode sag.
Og kort tid efter begyndte milliondonationerne fra Danmark at vælte ind, viser korrespondancen mellem det danske og sydkoreanske adoptionsbureau.
Fra 1970’erne til slut 90’erne donerede danske adoptivforældre og Adoption Center knap 54 millioner kroner, hvor størstedelen var øremærket Greenhill-projektet.
Men de nye oplysninger sår nu alvorlig tvivl om, hvorvidt der nogensinde er blevet bygget et center til de udsatte børn.
Ifølge Peter Møller fra foreningen Danish Korean Rights Group (DKRG), der kæmper for adopteredes rettigheder, så er det ikke tilfældet. Han har selv besøgt stedet to gange.
“Der er store skilte, hvor der står ‘adgang forbudt’ med KSS på gitteret til indgangen,” siger han og fortsætter:
“På området er der en campingplads, der er et feriecenter, og der er dyre villaer. Der er ikke skyggen af, at der nogensinde skulle have ligget noget, der minder om en børneinstitution – det kan jeg helt sikkert sige,” fortæller Peter Møller.
Velgørenhed eller bestikkelse?
Peter Møllers udsagn bliver bekræftet af billeder taget af det sydkoreanske medie NewsTapa, der i november sidste år besøgte Greenhill.
Billede af campingpladsen fra NewsTapas besøg. (Foto: NewsTapa)
De mange marker til landbrugsjord, som grundlæggeren af KSS, Paik Geun Chill, lovede sine danske kollegaer, er heller ikke at finde. I stedet er området ifølge NewsTapa nu en “oplevelsesgård” med en køkkenhave, hvor der bliver dyrket kål og søde kartofler.
Det står i skærende kontrast til det, der stod i de brochurer, som danske adoptivforældre fik i hænderne i 1980’erne.
Det blev lovet, at Greenhill-projektet skulle hjælpe udsatte børn, men korrespondancen mellem bureauerne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, tegner et helt andet billede.
Her fremgår det i stedet, hvordan donationerne til det sydkoreanske adoptionsbureau blev brugt som smørelse i jagten på at skaffe flere børn til Danmark.
I et internt brev til ledelsen i Adoption Center bliver det blandt andet planlagt, hvordan donationer kan bruges til at omgå det maksimale gebyrloft, som Sydkoreas regering har fastsat for adoptivbørn.
“For 1994 vil gebyret være afgørende for, hvor stor donation, vi kan give. I 1993 sagde Mr. Paik (direktør i KSS, red.) til os, at de ikke ville forhøje gebyret, for det ville regeringen ikke tillade. Hvis de derfor ikke ønsker at forhøje gebyret, men fastholder det på 3.000 dollars, skal vi formodentlig være indstillet på at give mindst 75.000 dollars i donationer,” står der i brevet fra vicedirektøren til ledelsen i Adoption Center fra 1994.
En brochure fra 1980’erne, hvor danske adoptivforældre kunne se, hvad deres donationer går til.
Ifølge Bente Adolphsen, der er jurist og konsulent med over 35 års erfaring med udsatte børn og unge, så er meningen med donationerne ikke til at tage fejl af.
“Når pengegaver kædes så tæt sammen med formidlingen af børn, leder det tankerne hen på, at der kan være tale om bestikkelse,” siger hun og fortsætter:
“Der er en klar sammenhæng mellem donationer og børn. Det ser ud til, at det er noget, bureauerne aftaler indbyrdes, og det virker, som om der er tale om en egentlig forretningsmodel. Det stemmer ikke overens med betingelserne for udenlandsk adoption,” siger hun.
Hemmelig fond i Holland
I korrespondancen mellem adoptionsbureauerne, som Frihedsbrevet har gennemgået, sker der i midten af 1980’erne også et skift i måden, donationerne bliver betalt på.
Her begynder der ved hver donation at blive overført et fast beløb til Greenhill. Og her bliver en hollandsk forening med forkortelsen SKK brugt som mellemled.
Ifølge selskabsdokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, så var det sydkoreanske adoptionsbureau KSS’ stifter Paik Geun Chill, der havde oprettet foreningen i Holland.
Hvad der er sket med pengene, efter de blev indbetalt til den hollandske konto, vides ikke, men Peter Møller fra DKRG har et bud.
“Det er min antagelse, at det gøres for at maskere, at det er betaling for adgangen til børn og for at få det til at ligne en humanitær donation, der ikke er knyttet til selve adoptionssagen, fordi så ville det unægteligt – helt åbenlyst – ligne betaling for børn. Og det er jo forbudt i både Danmark og Korea,” fortæller Peter Møller.
Både NewsTapa og Frihedsbrevet har forsøgt at få en kommentar fra Korean Social Services, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Du kan høre meget mere om adoptionerne fra Sydkorea til Danmark og de hemmelige donationer i vores podcastserie Korea-papirerne.