Helle Fuusager

Den 23. marts 2023 er det nøjagtig to år siden, Københavns biskop modtog den medieomtalte klage, som startede en lavine af skandaler for kendispræsten Flemming Pless. Han har blandt andet været genstand for adskillige kritiske artikler, en tjenestemandssag ved Kirkeministeriet og et hav af anklager om krænkende adfærd. Nu samler Frihedsbrevet historien om den kulørte præst gennem interviews med flere nye kilder.

Frihedsbrevet har afsløret nye forhold om den offentligt kendte, skandaliserende sognepræst Flemming Pless. Oplysningerne har været mørklagt i Kirkeministeriet, som ikke vil stille op til interview. Nu kritiseres ministeren på området, Louise Schack Elholm (V), i stærke vendinger.

Sidste uge afslørede Frihedsbrevet en stor bunke ukendte klager over sognepræst Flemming Pless samt en mørklagt advokatrapport, der beskrev beretninger om ham som “alvorlige tjenesteforseelser”. Nu reagerer Københavns biskop i et stort interview, hvor han kalder forløbet for et af de mest alvorlige i sin tid som ledende præst og åbner op for, at der bør ske ændringer i kirken.

For to år siden beskyldte fem kvinder den kendte præst Flemming Pless for at misbruge sit embede til at indlede intime forhold til sårbare kirkegængere. Siden har han været genstand for en advokatundersøgelse og et tjenstligt forhør. Få har kendt til indholdet, fordi Kirkeministeriet har mørklagt alle sagsakter. Nu kan Frihedsbrevet afsløre dele af de ubeskrevne dokumenter. Omfanget af klager over Flemming Pless viser sig at være langt større end hidtil beskrevet. Samtidig står en ny kvinde frem og fortæller om at have været udsat for krænkende adfærd af præsten.

Den milliondyre beslutning om at oprette et dansk kvindefængsel bygger på en undersøgelse fra Kriminalforsorgen selv. Nu møder undersøgelsen, og måden den er blevet brugt på, hård kritik.

Et højspændt familiedrama udspiller sig netop nu på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Konflikten er kommet så vidt, at både politiet, mystiske sikkerhedsvagter og flere domstole er blevet ingredienser i sagen, som er gået komplet i hårdknude. Hovedpersonerne er en hovedrig tysk restaurant-arving og en bankuddannet mand i Gråsten. Og i midten står deres børn fanget i forældrenes strid og myndighedernes nølen. På baggrund af interviews med begge parter og gennemgang af flere hundrede siders dokumentation kan Frihedsbrevet nu oprulle den mildt sagt opsigtsvækkende sag.

En årelang politisk kamp kulminerede, da Kriminalforsorgen sidste år slog dørene op for Danmarks eneste kvindefængsel. Det var et dyrt projekt med tårnhøje ambitioner, men Frihedsbrevet har gennem et halvt år interviewet over 25 indsatte, der beretter om kritisable forhold, ledelsessvigt og et hårdkogt miljø inde bag hegnet. Flere står nu frem i vores nye podcastserie Kvindefængslet.

Det lykkedes den nu kendte radikalisator Yaqoub Ali at narre flere myndigheder, da han fra 2010 til 2019 spillede en nøglerolle i det militante islamistiske miljø i Danmark. I samme periode afsonede han nemlig en femårig behandlingsdom for grov vold og var i hyppig kontakt med læger, psykologer og adskillige socialrådgivere. Alligevel opdagede tilsyneladende hverken Kriminalforsorgen eller det psykiatriske system, at Yaqoub Ali arbejdede som en ledende figur i Kaldet til Islam, som dengang var den mest markante islamistiske gruppering i Danmark. Gruppen kan ifølge Frihedsbrevets oplysninger kobles til et større antal hellige krigere herhjemme. Altså danskere, der er draget i krig for at etablere et islamistisk kalifat. Mindst en af dem har Yaqoub Ali med egne ord rekrutteret og radikaliseret.

Abu Ubaydillah ønskede at dø som martyr. Han hadede vantro, alle dem, der ikke troede på islam, og var klar til at gå i krig, dræbe og miste livet for en islamisk stat. Abu Ubaydillah er ikke død. Alligevel eksisterer han ikke længere. I dag har manden nemlig skiftet navn til Yaqoub Ali og angiveligt vendt det radikale islamistiske miljø ryggen. Nu står han frem i Frihedsbrevets podcastserie En jihadist bliver til og fortæller, hvordan han som ung gled fra et kriminelt miljø i Frederikssund over i den ekstremistiske gruppering Kaldet til Islam. Her udgjorde han ifølge eksperter en ledende figur, der radikaliserede unge danskere og trak dem ind i en fundamentalistisk tro og livsførelse.

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Investeringsguruen Mads Christiansen er anset for at kunne forvandle opsparinger til millioner og give penge vokseværk. Blandt andet er han kendt fra podcasten Millionærklubben og bestrider direktørstillinger i investeringsvirksomhederne NewDeal Invest og Pengemaskinen. Og så har han en smart fidus, som han ikke taler så højt om. En fidus, som malker sundhedsvæsenet for millioner af skattekroner, men som beriger ham selv. Dokumenter fra Region Midtjylland afslører nemlig, hvordan Mads Christiansen gennem sit selskab Mads007 tjener styrtende ved at bijobbe som vagtlæge. Alene det seneste år har han tjent over to millioner kroner, og Frihedsbrevets aktindsigt viser desuden, at han kan score helt op til 270.000 kroner om måneden for at passe vagtlæge-telefonen i sin fritid.

Den selvudnævnte ildsjæl og velfærdsdirektør Mette Gadegaard jagtede ansatte til sin koncern af offentligt finansierede behandlingstilbud i Herstedvester Fængsel. Som Frihedsbrevet tidligere har beskrevet, mistede Gadegaard en milliondyr behandlingsopgave i fængslet finansieret af skattekroner, efter hun udviste "personlig interesse" i indsatte. Nu kan Frihedsbrevet så afsløre, at hun brugte sin privilegerede adgang i Herstedvester til at ansætte en af de indsatte, så snart vedkommende havde afsonet en dom for incest.

Endnu en møgsag rammer velfærdsdirektøren Mette Gadegaard og hendes koncern, der i årevis skovlede penge ind fra det offentlige ved at tilbyde staten ydelser til voldsramte, arbejdsløse, psykisk syge og andre socialt udsatte borgere. I 2020 mistede Mette Gadegaard nemlig en milliondyr behandlingsopgave med kriminelle misbrugere, efter hun flere gange overtrådte reglerne i Herstedvester Fængsel og udviste for meget personlig interesse i flere indsatte.

En smuk gammel herregård omkranset af skøn natur, der skal hjælpe voldsudsatte kvinder. Sådan lød beskrivelsen af Haslev Krisecenter, som var et af direktør Mette Gadegaards mange behandlingstilbud, inden hendes koncern gik konkurs sidste år. Virkeligheden på krisecenteret var dog langtfra rosenrød. Det viser dokumenter fra Socialtilsyn Syd. Her beskrev krisecentrets leder og medarbejdere nemlig, hvordan der var knappe ressourcer til indkøb af mad og værnemidler mod corona, hvilket var særligt alvorligt, da flere af de indskrevne var smittet med HIV og hepatitis. Ifølge tilsynet var der også “vanskeligheder med betaling af olie til fyret”, og medarbejdere oplevede problemer med at få udbetalt deres løn. Oplysningerne står i skærende kontrast til Frihedsbrevets afsløringer af Mette Gadegaards øvrige forbrug i hendes mange behandlingstilbud. Ifølge lækkede kontoudtog og kuratorredegørelser brugte hun nemlig hundredtusindvis af offentlige kroner på fx heste, skønhedsbehandlinger og møbler.

Eksperter kalder det dybt mistænkeligt og muligvis ulovligt, at Mette Gadegaard har købt rejser, skønhedsbehandlinger, finansieret heste og betalt et hav af bøder på sine sociale tilbud. Nu er hele koncernen gået konkurs, og tilbage står offentlige myndigheder med en lang næse og et millionbeløb til gode i selskaberne. Afsløringerne har set dagens lys, efter Frihedsbrevet har fået adgang til materiale fra de konkursramte Gadegaard-virksomheder. Og nu afslører de lækkede, interne dokumenter yderligere, hvordan direktøren sørgede for, at hendes børn tilsyneladende nød godt af de mange millioner, staten har betalt for at sende syge, voldsramte og misbrugende borgere i armene på Mette Gadegaard. Kontoudtog og en medarbejderliste tyder nemlig på, at to af hendes børn modtog løn og pengeoverførsler i perioden 2016 til og med 2020. Ansættelsen samt beløbene får kritik fra både tidligere medarbejdere og eksperter.

Mette Gadegaard sælger sig selv som en ildsjæl, der hjælper mennesker med ondt i livet. Af samme grund har staten siden 2007 sendt et hav af opgaver og millioner af skattekroner ud i hendes behandlingstilbud, der henvender sig til fx misbrugere, voldsramte kvinder, arbejdsløse og psykisk syge. Mette Gadegaards kunder tæller blandt andre danske kommuner, regioner og Kriminalforsorgen, og ifølge hende selv har hun via sine otte forskellige afdelinger og 50 ansatte hjulpet tusindvis af udsatte danske borgere gennem årene. Men nu viser det sig, at velfærdsdirektøren har forvaltet de offentlige millioner på en måde, som eksperter kalder både mistænkelig og i strid med loven. Frihedsbrevet har fået adgang til lækkede kontoudtog fra hendes koncern, som afslører store, opsigtsvækkende udgifter til for eksempel heste, rejser, skønhedsbehandlinger og bøder. Dokumenterne afslører også, at det har stået på i årevis.

I 2007 meddelte Kriminalforsorgen efter en henstilling fra ombudsmanden, at deres 50 dobbeltceller rundt om i de danske fængsler ville blive afviklet “indenfor en overskuelig årrække”. Men i stedet er antallet næsten tredoblet i dag. Adskillige danske fængsler har flere indsatte, end de har pladser, og derfor må både varetægtsfængslede og dømte i stigende grad afsone to og to. Selv i det helt nyoprettede kvindefængsel er pladsen for trang, og siden februar har Kriminalforsorgen hver eneste måned fremrykket løsladelser på grund af “akut pladsmangel”. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har søgt. Kriminalforsorgen vil ikke svare på, hvor lang tid pladsmangel kan siges at være “akut”. De forklarer dog, at de har forsøgt at lave prognoser på antallet af afsonere, men at dette “kan være svært”.

Ubehandlet tandpine, smertefulde skader, infektioner i underlivet og manglende medicin mod både fysiske og psykiske sygdomme. Sådan lyder bare enkelte sundhedsproblemer, som indsatte i Danmarks kvindefængsel fortæller, at de lider under. Fængselsdømte har lovmæssigt krav på lægebehandling og skal ifølge en bekendtgørelse kunne få kontakt til sundhedspersonale “uden ophold” og “snarest muligt”. Men ifølge en klage til Kriminalforsorgen har det langt fra været tilfældet i Jyderup Fængsel, efter det blev omlagt til et kvindefængsel sidste år.

Dårlige historier om landets eneste kvindefængsel tårner sig op. For der er ikke kun problemer med den resocialiserende indsats og elendige afsoningsforhold, som Frihedsbrevet for nyligt afdækkede. Nu viser interne dokumenter og vidnesbyrd også, at der frit sælges ulovlige smuglercigaretter i fængslet, mens narkotika ifølge flere indsatte flyder bag murene. Afsløringen står i skærende kontrast til ambitionerne i den politiske aftale fra 2017, hvor man også besluttede at etablere kvindefængslet. Her lød det nemlig, at der fremadrettet skulle "være en stærk indsats mod blandt andet indsmugling af narkotika", og at der skulle "slås konsekvent ned”, hvis indsatte ikke ville respektere reglerne.

I dag er det næsten et år siden, at Jyderup Fængsel blev omlagt til Danmarks første og eneste kvindefængsel, og at alle landets dømte kvinder blev fragtet hertil fra nær og fjern. Ifølge politikere og Kriminalforsorgen skulle øvelsen sikre mere trygge afsoningsforhold og styrke resocialiseringen – altså arbejdet med at få kvinderne ud af kriminalitet. Men det er langt fra det, der er sket. Det fortæller flere indsatte fra kvindefængslet nu til Frihedsbrevet. Overordnet mener kvinderne, at de efter omlægningen afsoner under ringere vilkår end mændene. De peger blandt andet på kortere besøgstider, isolerede tilværelser, dårlige muligheder for at komme i beskæftigelse eller uddannelse samt urimeligt lange ventetider til sundhedspersonale. Og de påpeger, at man nærmere bliver mere kriminel af et ophold i kvindefængslet.

Den 22-årige mand, der sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling mistænkt for at stå bag det brutale masseskyderi i shoppingcentret Field’s i søndags, havde en snæver omgangskreds, førte en ensom tilværelse og ytrede ønske om at få hjælp. Det fortæller en af hans få venner i et interview med Frihedsbrevet. På betingelse af anonymitet - vi kalder ham derfor Anders i denne artikel - sætter han nu for første gang ord på venskabet, månederne op til skyderiet og selve den tragiske hændelse, som han ikke begriber et sekund af.

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Stadigt flere bliver svindlet, når de jagter kærester og kærlighed gennem online-dating, og sagerne efterlader ikke bare ofrene med hjertesorg – men ofte også ruinerede og i dyb gæld. Derfor var datingsvindel allerede i 2017 på den politiske dagsorden. Her kritiserede den daværende regering politiets mangelfulde indsats og indskærpede, at området skulle prioriteres bedre. Alligevel er det stadig de færreste sager om datingsvindel, der bliver opklaret. Det erkender politiet i kølvandet på Frihedsbrevets podcastserie Det Falske Match, hvor en række mænd er blevet snydt for hundredtusindvis af kroner.

Mange ønsker en at dele livet med, og flere og flere leder efter netop dén person på online-dating-platforme. Det var i hvert fald tilfældet for tre mænd, som alle faldt pladask for den danske kvinde Jasmin El-Ghassani. Men i stedet for at finde kærligheden blev de efterladt ruinerede og med knuste hjerter. Frihedsbrevets nye podcast-serie Det Falske Match dokumenterer nemlig, at personen Jasmin El-Ghassani slet ikke eksisterer, og beskriver hvordan hun narrede penge ud af mændene med dramatiske historier om være under pengeafpresning fra en brutal bande. En historie, som, alt tyder på, er rent bedrag.

Den danske kvinde Jasmin El-Ghassani har snydt mænd online under aliasset “Perkerlinse”. I flere tilfælde forførte hun sine ofre med overdrevne kærlighedserklæringer og lokkede enorme pengebeløb ud af dem med en historie om, at en brutal bande afpressede hende. Men i en ny podcast-serie kan Frihedsbrevet afsløre, at Jasmin El-Ghassani slet ikke findes. Og at hendes dækhistorie tilsyneladende er det pure opspind. Alt peger i stedet på, at en dansk kvinde ved navn Soma står bag profilen “Perkerlinse”, hvorigennem mænd er blevet franarret hundredtusindvis af kroner.

Den internationalt kendte storsvindler Youssef Khater er tilsyneladende i gang med nye fupnumre. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have fundet Khater i Fredericia, hvor han har gemt sig i et sårbart veteran-miljø under det nye navn August Eriksen. En kilde fra byen fortæller blandt andet, hvordan den danske bedrager franarrede ham 145.000 kroner. Et forhold, som også er blevet politianmeldt.

Folk fra hele verden leder forgæves efter den kendte storsvindler Youssef Khater, der også går under navnet August Eriksen. I over ti år har danskeren nemlig bedraget sig igennem tilværelsen og rykket fra sted til sted på tværs af kontinenter – fra Aabenraa i Sønderjylland til Costa Rica i Chile. Men Frihedsbrevet har lokaliseret ham. Senest har han gemt sig i krigsveteran-miljøet i Fredericia, og ved at opspore hans hemmelige adresse og kontakte numrene på hans mange taletidskort er det nu lykkes at få et interview.

Normalt forbinder man julepakker med noget positivt, men her på Frihedsbrevet kigger vi tilbage på nogle af de – for politikerne – dårlige “pakker”, som i løbet af året har gemt sig under træet. Både den rigtig store, den godt gemte og selvfølgelig gaven, der bliver ved med at give. Journalistisk og demokratisk kan politiske møgsager nemlig siges at være gaver til den kritiske og oplyste befolkning, der for hver sags afsløring får indblik i, hvordan landets folkevalgte skalter og valter med magten.

Efter bare to dage som nyudpeget medlem af Projektstøtteudvalget for Scenekunst i Statens Kunstfond trak kulturministeren sin beslutning om at gøre Lasse Bo Handberg til medlem af det prestigefyldte udvalg tilbage. Det skete på baggrund af flere henvendelser fra branchen. “Jeg forstår, at der er noget, jeg skal forstå,” siger Handberg i den forbindelse til P1 og forklarer, at han nu rækker ud for at få opklaret, hvad den manglende tillid handler om. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skulle årsagen til henvendelserne være, at den tidligere teaterdirektør har flere krænkelsessager i sin forhistorie – og at krænkelsessager i to tilfælde i 2019 var med til at koste Handberg topposter, hvilket han i øvrigt blev orienteret om.

Adskillige afghanske journalister fortæller til Frihedsbrevet, at de er truet af Taliban – og at de alligevel ikke kan få hjælp af den danske organisation International Media Support (IMS) og deres lokale samarbejdspartner. En opsigtsvækkende kritik, eftersom IMS sidste år modtog 46 millioner fra den danske stat til at støtte udsatte journalister i verdens brændpunkter, og at midler kanaliseres videre til den afghanske organisation Afghan Journalists Safety Committee (AJSC). Senest blev journalisten Abdul Raziq Hamdards anmodning om beskyttelse afvist. Kilder rundt om fortæller, at han forinden blev udsat for kidnapning og overfald, og at Abdul Raziq Hamdard siden er blevet såret i en bombeeksplosion. De to organisationer kalder dog forløbet iscenesat og fremhæver Taliban som en af kilderne bag dén udlægning.

Syge børn der venter i et telt eller en skurvogn, imens vintervejret udenfor byder på kulde og sne. Det er lige nu hverdagen på børneakutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, hvor personalemangel, den stigende coronasmitte og mange syge børn har skabt et ekstraordinært pres på stuerne. “Vi er ramt af utroligt mange syge børn. Og så har vi samtidig haft sindssygt mange opsigelser, så vi har slet ikke personale og sygeplejersker nok til at tage os af de syge børn, der kommer ind,” fortæller tillidsrepræsentant Elisabeth Torp Martinsen. 

Politiet har nedlagt efterforskningen af stenrige Erik Filthuth, som også går under navnet “børnehjemsbaronen”. Han har været mistænkt og anmeldt for misbrug af offentlige midler gennem sine mange specialskoler og opholdssteder, men nu viser en aktindsigt, at politiets efterforskning er nedlagt, fordi flere forhold viser sig at være forældede. Erik Filthuth slipper således for at blive retsforfulgt, uanset om der er foregået noget ulovligt eller ej. 

Danmarks Radio har undskyldt offentligt, efter en advokatrapport har konkluderet, at miljøet i DR Pigekoret har været præget af grove seksuelle krænkelser i årtier. Tidligere kormedlemmer frygter dog, at DR’s målrettede fokus på seksuelle krænkelser betyder, at andre grundlæggende kulturproblemer og grænseoverskridende oplevelser er gået under radaren. Flere fortæller i den forbindelse til Frihedsbrevet, at de direkte undlod at indberette hændelser eller at bidrage til advokatundersøgelsen, fordi den fokuserede specifikt på grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter. 

Dansk Folkepartis deroute rammer dem hårdt på pengepungen. Offentlig partistøtte, som er rygraden i danske partiers økonomi, uddeles nemlig ud fra det antal stemmer, der høstes ved kommunalvalg og folketingsvalg, og derfor bidrager Dansk Folkepartis seneste valgfiaskoer også finansielt til partiets nedsmeltning – og mulige undergang. Deres elendige resultat ved tirsdagens kommunalvalg betyder ikke mindre end en halvering i den offentlige støtte, som partiets lokale foreninger vil modtage de næste fire år. Et indhug i budgettet, som kommer oven på et grumt folketingsvalg, der kostede Dansk Folkeparti hele 13 millioner kroners nedgang i offentligt tilskud. Her faldt deres indtægt fra stemmer over 50 procent – fra cirka 23 millioner kroner til omkring 10 millioner kroner.  

I sommer hoppede Mads Brandstrup direkte fra sit job som særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S) – en af de mest magtfulde poster i regeringens stabsapparat – og over i direktørstillingen hos Danske Medier. Socialdemokratiets spinmand skal derfor nu agere mediernes vogter frem for regeringens. Men den evne har Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup svært ved at få øje på.

For første gang stiller Tårnbys socialdemokratiske borgmester, Allan S. Andersen, op til interview om den heftigt omtalte skandalesag i kommunens familieafdeling.  Gang på gang hyrede kommunen den stærkt kontroversielle ikke-autoriserede psykolog Michael Adam Guul til at undersøge udsatte familier. Rapporterne er blandt andet blevet brugt i afgørelser om tvangsfjernelser. Men arbejdet har vist sig at være fup og fidus. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at der ikke er nogen sammenhæng mellem Danmarks nye grønne, strategiske partnerskab med Indien og en mulig udlevering af våbensmugleren Niels Holck.  Men det er en forklaring, der er opfundet til lejligheden, mener Eva Flyvholm, udenrigsordfører hos Enhedslisten, der er en del af S-regeringens parlamentariske grundlag. “Det er helt åbenlyst løgn. Man kan også se, at det er udlevering, det handler om for Indien,” lyder den sønderlemmende kritik fra Eva Flyvholm.

Fremtrædende afghanske journalister retter nu en skarp kritik mod den danske organisation International Media Support (IMS). Selv kalder organisationen sig “den enkelte medarbejders redningsplanke” og påstår at være en “succeshistorie”, når det kommer til at yde akut hjælp i Afghanistan.  Men dén fortælling er langt fra sandheden, siger flere lokale journalister, der føler sig truet på livet af Taliban, til Frihedsbrevet. 

Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, holder stædigt fast i, at avisen udvalgte og bragte passager fra den ellers fortrolige Khader-rapport helt “nøgternt”.  Det anfægter undersøgelsens navngivne kvinder, som mener, at historien er vinklet til Naser Khaders fordel. Og Frihedsbrevet kan nu beskrive væsentlige detaljer, som ikke fremgik af Weekendavisens artikel. 

“Naser Khader sår tvivl om Karen Dirks' troværdighed og karakter med oplysningen om, at hun har beskyldt og politianmeldt en tidligere kæreste for overgreb. Anmeldelsen blev senere trukket tilbage.”  Sådan skrev Weekendavisen om Karen Dirks, da mediet i september viderebragte information om hendes krænkelsessag fra den dybt fortrolige – men nu lækkede – advokatundersøgelse om Naser Khader.  Indsigt i politiets journaler viser dog, at Karen Dirks efter en tur på hospitalet anmeldte sin ekskæreste for vold og ikke seksuelt overgreb, som det ellers kan tolkes ud af artiklen om undersøgelsen, der på intet tidspunkt handler om decideret vold.  Derudover vurderede anklagemyndigheden, at manden var skyldig.

Den danske journalist og mellemøstkorrespondent Nagieb Khaja blev i slutningen af august overfaldet af Taliban, da han var i Afghanistan for at dække terrorgruppens overtagelse af magten. “En talibaner kom helt umotiveret hen og begyndte at slå løs på mig med en pisk, mens jeg stod og filmede,” fortæller han til Frihedsbrevet. Ifølge Nagieb Khaja har en talsmand fra kulturministeriet i Afghanistan sidenhen givet ham en undskyldning, men den klinger hult, idet flere lokale og udenlandske journalister fortæller om pisk, slag og mishandling.

Ud af en liste på 10 afghanske mediefolk, der var truet på livet og havde tilknytning til Danmark, tog Udenrigsministeriet kun én person med på et af de danske evakueringsfly. Det kritiseres nu af International Media Support (IMS), der i dagene efter Kabuls fald udarbejdede og afleverede listen med navne på folk, der enten var ansat hos en IMS partner-organisation eller var journalister, som havde arbejdet med danske korrespondenter.

Eksperter problematiserer DR’s lukkethed i forhold til de økonomiske konsekvenser og beslutningsproccesser, der er i spil, når de nedlægger stort anlagte projekter: senest den store dramaserie om kongedatteren Leonora Christina Ulfeldt og det ellers velforberedte show Dans, dans dans. Frihedsbrevet har fået afvist aktindsigt i økonomien bag de stort anlagte og skrottede projekter, og det får nu kritik fra flere eksperter. 

Ifølge sms’er vidste Det Konservative Folkeparti og advokatselskabet Plesner, at Weekendavisen var i besiddelse af den dybt fortrolige advokatrapport om Naser Khader hele ti dage før, at avisen offentliggjorde uddrag fra den. Alligevel informerede de ikke undersøgelsens medvirkende om lækket.  Frihedsbrevet har talt med flere af de kvinder, hvis krænkelsessager er blevet omtalt. De fortæller samstemmende, at de føler sig svigtet, idet de blev lovet fortrolighed, og at de desuden aldrig blev informeret om, at Naser Khader ville få udleveret et fysisk eksemplar af den rapport, som nu er blevet lækket.

Det er forkert, når Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, påstår, at de kvinder, der medvirker i den lækkede advokatundersøgelse om Naser Khader, allerede er blevet forelagt Naser Khaders forklaringer og forsvar i rapporten. Det fortæller flere af kvinderne til Frihedsbrevet, hvilket sender avisens forsvar af manglende forelæggelse på gyngende grund. Kvinderne føler, at deres troværdighed er blevet angrebet i Weekendavisen uden at få mulighed for at replicere.

Naser Khader og hans advokat har som de eneste fået udleveret en fysisk kopi af den dybt fortrolige rapport, hvis indhold resulterede i, at den tidligere stemmesluger nu er fortid i Det Konservative Folkeparti.  Det erfarer Frihedsbrevet.