Kendispræst afsløret: 14 personer fortalte om upassende, grænseoverskridende og krænkende adfærd fra Flemming Pless
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Det korte af det lange
For to år siden beskyldte fem kvinder den kendte præst Flemming Pless for at misbruge sit embede til at indlede intime forhold til sårbare kirkegængere. Siden har han været genstand for en advokatundersøgelse og et tjenstligt forhør. Få har kendt til indholdet, fordi Kirkeministeriet har mørklagt alle sagsakter.
Nu kan Frihedsbrevet afsløre dele af de ubeskrevne dokumenter. Omfanget af klager over Flemming Pless viser sig at være langt større end hidtil beskrevet. Samtidig står en ny kvinde frem og fortæller om at have været udsat for krænkende adfærd af præsten.
Flemming Pless siger selv, at han ikke kan kommentere de nye oplysninger.
Hele historien
Få præster kan prale af at have kendisfaktor som Flemming Pless.
Siden 1994 har han viet og begravet den ene berømthed efter den anden, deltaget i populære radio- og tv-programmer, gnubbet skuldre med statsministeren, og han er flere gange blevet valgt ind som regionspolitiker for Socialdemokratiet.
I præsteembedet beskrives Flemming Pless som “moderne” og “grænsesøgende”. Han har for eksempel indkasseret en påtale for at optræde i præstekjole til en ikke-kirkelig handling og modtaget en næse for at bespise gæster ved kirkens alter i reality-udsendelsen Til Middag Hos.
Men i foråret 2021 led hans image som kirkens farverige posterboy et gevaldigt knæk. B.T.‘s podcast Det, vi taler om afslørede, at fem kvinder havde klaget over hans adfærd, og lige siden har forskellige medier botaniseret i kvindernes beretninger og Kirkeministeriets håndtering af sagen.
Når det kommer til den nu skandaleramte Flemming Pless, er der en række ting, som offentligheden allerede ved. Og så er der alt det, som offentligheden ikke ved.
Lad os starte med det, vi ved.
Nemlig at fem kvinder i marts 2021 sendte en samlet klage til Københavns Stift og Socialdemokratiet, hvori de beskyldte Flemming Pless for systematisk at misbruge sin stilling som præst til at indlede relationer af seksuel karakter til sårbare kvinder, han havde mødt gennem kirken.
Klagen fik biskop Peter Skov Jakobsen til at fritage Flemming Pless fra præstetjenesten med øjeblikkelig virkning og indberette sagen for Kirkeministeriet, der igangsatte en advokatundersøgelse. Rapporten om Flemming Pless lå færdig i august 2021, men først i 2022 indledte Kirkeministeriet et såkaldt tjenstligt forhør.
Alt foregik hemmeligt. Og så skete der ellers det, som nok de færreste havde forudset.
Den 20. september 2022 meldte Flemming Pless ud, at han havde opsagt sin stilling som sognepræst. Med andre ord krøb han uden om den sanktion, der muligvis var ved at ramme ham. Og tilbage stod – og står stadig – de forurettede og offentligheden uden svar på, om advokaterne og dommeren fandt klagen fra de fem kvinder troværdig, og hvilken konsekvens det i så fald skulle have haft.
De to mest afgørende elementer, ministeriets advokatrapport og tjenestemandssagen, er nemlig undtaget fra aktindsigt og omfattet af tavshedspligt. Og det betyder yderligere, at man ikke aner, hvor mange sager der ellers gemte sig på den kontroversielle præst fra reality-tv og sladderbladene.
Og det leder videre til den del, som offentligheden endnu ikke ved om Flemming Pless, og som Frihedsbrevet i dag kan afsløre.
Det viser sig, at der var langt flere klager over kendispræsten end de oprindelige fem. Sammenlagt modtog Kirkeministeriet 18 henvendelser fra personer, som blandt andet beskrev præstens adfærd som upassende og berettede om hændelser, der havde påvirket dem negativt i årevis.
14 af de 18 personer lod sig efterfølgende afhøre af advokatfirmaet Kromann Reumert, hvor de berettede om konkrete hændelser, som skulle have udspillet sig eller være startet i kirkens lokaler. Beretninger og vidnesbyrd, som advokatundersøgelsen endte med at betegne som “troværdige”.
Ifølge Frihedsbrevets oplysninger endte advokatrapporten desuden med at anbefale en “alvorlig sanktionering” af Flemming Pless, idet der var begrundet mistanke om “alvorlige tjenesteforseelser”.
“Når man har en sag med 18 henvendelser, er der tale om en serie-krænker. Det betyder noget for sagens alvor, og det helt store problem i den forbindelse er, at Flemming Pless ikke blev stoppet og stadig kan arbejde som præst. Pointen med serie-krænkere er jo, at de notorisk ikke kan læse andre menneskers grænser,” lyder det om de nye oplysninger fra professor emerita ved Aalborg Universitet Anette Borchorst, som forsker i seksuel chikane på arbejdspladser.
Ny kvinde står frem
Frihedsbrevet har fået indsigt i nogle af de hidtil ukendte klager, hvoraf flere understøtter det handlemønster, som den allerede kendte klage beskriver. De tegner nemlig et billede af en præst, som udnyttede embedets autoritet og tillid til at lokke intimitet ud af sårbare kvinder.
For eksempel beskriver henvendelserne, at Flemming Pless via jobbet som præst tilegnede sig dybt fortrolig viden om kvinder, som han senere forsøgte at forføre. For eksempel viden om overgreb og en fortid i prostitution.
Men klagerne tilføjer også en ny, ukendt dimension; nemlig at hans grænseoverskridende adfærd tilsyneladende også ramte kirkens ansatte.
“En dag sniger han sig ind på mig bagfra og river mit hoved tilbage i håret og bider mig i øret. Så står han der i sin præstekjole med mit øre i munden, og jeg står og er ved at lave kaffe til kirkens ansatte. Det var både grotesk og mærkeligt.”
Sådan fortæller Ida, en tidligere korpige, der nu står offentligt frem med sin historie.
Hændelsen, hun beskriver, var den første ud af flere ubehagelige oplevelser med hendes tidligere chef Flemming Pless. Det fortæller hun til Frihedsbrevet og i en af de hidtil ukendte klager.
Ida ønsker at stå frem uden efternavn af hensyn til sit nuværende arbejde, men hun vil gerne bidrage til historien, fordi hun mener, at Kirke-systemet holder hånden over præster med krænkende adfærd. Hendes egen historie med Flemming Pless starter, da hun som teenager bliver ansat under ham som kirkesanger.
“Jeg gennemlever på det tidspunkt mine forældres skilsmisse og har det generelt svært. Så kirken kommer til at fungere som min ekstra familie og mit andet hjem,” fortæller hun.
Korpigen går derfor direkte til kirkens kontaktperson, da Flemming Pless overskrider hendes grænse første gang. Det sker ifølge Ida, da han hiver hende i håret og bider hende i øret ud af det blå.
“Min kontaktperson forsøger faktisk at gå videre med sagen i systemet. Men uden held,” siger hun.
“Det var der, jeg fandt ud af, at der ikke var noget at stille op mod Flemming Pless’ til tider upassende opførsel. Det måtte man ligesom bare finde sig i.”
Derfor klager Ida heller ikke med det samme, da der tilsyneladende sker en langt mere alvorlig hændelse nogle år senere. På det tidspunkt er hun fyldt 23 år og er stadig jomfru, usikker og sårbar, fortæller hun.
“Jeg havde det ad helvede til. Derfor havde jeg mange lange, lange samtaler med Flemming. Både som min chef og præst. Han vidste alt om mig. Vitterlig alt,” siger hun og uddyber:
“Han var som min psykolog, og jeg blev helt klart meget fascineret af ham. Og afhængig af ham på en eller anden måde.”
Flemming Pless er ikke bare 33 år ældre end den 23-årige sangerinde. Han er også Idas chef og præst. Alligevel indleder han en intim relation, fortæller hun. En relation, der ifølge Ida eskalerer, da Flemming Pless inviterer hende til middag hjemme hos sig selv og lokker hende med ind i soveværelset.
Her foregår der ikke fuldbyrdet samleje, men der sker andre former for meget intimt, seksuelt samvær, fortæller hun.
“Det var min første oplevelse med en mand så tæt på,” siger hun også.
Og hændelsen er ikke bare Idas første oplevelse med en mand, fortæller hun. Det er også starten på et ubehageligt forløb, der ender med at påvirke hendes kærlighedsliv de næste mange år. Efter aftenen i chefens seng oplever den unge kirkesanger nemlig, at Flemming Pless bliver utilregnelig og afvisende.
“Han var ufattelig vægelsindet. Det ene øjeblik ville han have knus og kys og holdt mig om benet, og det næste blev man ignoreret eller skældt ud. En psykisk yoyo for en uerfaren, usikker kvinde, som jeg var på det tidspunkt.”
“Det var forkert af ham at indlede et intimt forhold, men det værste var den helt igennem modbydelige opførsel og de tvetydige signaler, han udsatte mig for bagefter. Det sårede mig især, fordi jeg havde betroet ham mine dybeste hemmeligheder. Alt fra tvivl om min egen seksualitet og manglende seksuelle erfaring til problemer i min familie og karriere. Han kom helt tæt på for derefter at tvære mig ud under skosålen og behandle mig værdiløst.”
Først en del år senere klager Ida over hans opførsel. Det sker, da hun læser i B.T., at fem kvinder har sendt lignende beretninger til biskoppen. I klagen beskriver Ida blandt andet, hvordan Flemming Pless’ opførsel gjorde hende mere og mere ulykkelig, og at hun til sidst var nødt til at forlade kirken.
Men selv efter opsigelsen sad oplevelsen fast i hende, fortæller hun.
“Flemming Pless fik en alvorlig indvirkning på mit liv. Jeg har haft store udfordringer med mænd, tillid og intimitet – og det startede ved ham. Han var i virkeligheden min første forelskelse, og det er bestemt ikke nogen rar ting at tænke på nu. Man føler sig faktisk sådan lidt ulækker.”
Den tidligere korsangerinde siger, at hun takket være sin nuværende mand er kommet videre, og at hun ikke længere er bange for Flemming Pless. Og at hun netop af den grund besluttede sig for at bidrage til sagen ved at sende sin beretning til Københavns Stift.
“Sagen om Flemming Pless stikker meget dybere og handler ikke kun om mig. Han er manipulerende og strategisk i sit valg af ofre. Og han har opført sig modbydeligt over for rigtig mange mennesker, uden nogen har villet lytte til dem, der klagede. Om de så omhandlede noget seksuelt eller ej,” siger hun og uddyber:
“Jeg kender flere, der har været udsat for krænkende, grænseoverskridende adfærd fra hans side. Og jeg tænker faktisk, jeg selv er en af dem, der er sluppet billigst.”
For Ida er det værste ikke, at Flemming Pless tilsyneladende har forført kvinder gennem sit virke som præst. For hende er det nærmere den efterfølgende afvisning og ondskabsfulde attitude, som både hun og andre kvinder beretter om. Og endnu værre påpeger hun kirkens håndtering – eller mangel på samme – som det største overgreb.
“Hans opførsel har stået på i årevis. Og ingen gjorde noget. Det er faktisk det allerværste. De holdt bare hånden over ham.”
Flemming Pless har haft mulighed for at forholde sig til og svare på Idas beretning i forbindelse med advokatundersøgelsen. Over for Frihedsbrevet ønsker han dog ikke at forholde sig til hendes historie og kritik.
Advokater anbefalede suspendering
Sagen om Flemming Pless har fået eksperter til at spørge, hvorvidt præster må indlede intime relationer til ansatte, kirkegængere og personer, som vedkommende har i sjælesorg.
Konklusionerne fra advokaterrapporten, forhørsdommeren og Kirkeministeriet kunne indikere systemets holdning og tolkningen af reglerne på området. Men som beskrevet bliver akterne holdt hemmelige.
Frihedsbrevet kan dog fortælle, at advokatrapporten konkluderer, at seksuelle relationer, sådan som Flemming Pless tilsyneladende har haft det, er i strid med tjenemandslovens § 10, der foreskriver, at en tjenestemand skal “vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.
Yderligere vurderer advokatrapporten ifølge vores oplysninger, at reglerne synes at være overtrådt i sådan en grad, at advokaterne anbefalede ministeriet at indlede et tjenstligt forhør med henblik på suspendering af Flemming Pless.
En suspendering beskrives under § 19 som en sanktion, der kan tages i brug, når der er tale om forhold så alvorlige, at det er betænkeligt at lade vedkommende fortsætte sit arbejde.
Flemming Pless nåede dog aldrig at blive suspenderet officielt, fordi han selv sagde op. Og han har kunnet beholde både kjole og krave og fortsætte præstegerningen i privat regi lige siden. Ifølge Facebook-opslag afholder han for eksempel samtalegrupper om “skilsmisser og tab”.
Det siger Flemming Pless
Frihedsbrevet har ringet til Flemming Pless for at foreholde ham de nye oplysninger.
“Det kommer til at være den samme ting, jeg siger til dig, som jeg har sagt til alle mulige andre. Og jeg kommer ikke på noget tidspunkt til at sige mere, før den dag jeg beslutter mig for selv at sige det på min egen måde og mine egne vilkår,” lyder det indledende fra Flemming Pless.
Nogle af de oplysninger, der kommer ud nu, får en ekspert til at sige, at alvorsgraden er større og værre, end man hidtil har…
“Ved du hvad, jeg kommer til at sige til dig igen, at jeg er tjenestemand. Jeg kan ikke udtale mig. Det kan være svært ikke at kunne udtale sig. Men det kan kun Københavns biskop. Så sådan er det.”
Men det har eksperter jo netop sagt, at du godt kan?
“Sådan opfatter jeg det ikke. Og derfor fastholder jeg, at jeg kan ikke udtale mig. Jeg har været tjenestemand.”
Men så kan man spørge, om du så er enig i det, som kvinderne…
“Prøv at høre, prøv at høre, prøv at høre. Lad være med at prøve mere ad den vej. For den er løbet til ende.”
“Men du arbejder jo stadig som præst i privat regi. Du har i hvert fald stadig din præste-titel. Så på den måde er det jo også relevant, hvis de ligefrem har vurderet inde i ministeriet, at din opførsel var så upassende, at du ikke skulle bestride det erhverv mere.
“Snak med Københavns biskop,” svarer Flemming Pless slutteligt og lægger på.
Efterfølgende har Frihedsbrevet sendt Flemming Pless en mail med samtlige nye oplysninger, der fremgår af artiklen samt nogle af de spørgsmål, vi ville stille i et eventuelt interview. For eksempel om Flemming Pless anerkender de mange beretninger, som advokaterne anså for troværdige og alvorlige, og om han selv mener, det er forsvarligt at fortsætte som præst, når en ekspert betegner ham som serie-krænker.
“Der er rejst en klage over mig som tjenestemand. De vilkår gælder også, efter jeg ikke længere er tjenestemand. Deraf følger, at jeg ikke kan udtale mig,” lyder svaret tilbage.