Over­læ­gen fra Afsnit C: Alvor­li­ge behand­lings­fejl på psy­ki­a­trisk hospi­tal i Ran­ders knyt­tes til drabs­for­søg, selv­mord og vol­de­li­ge over­fald

Det korte af det lange

Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers.

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen.

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Den første bekymring over overlægens behandling blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019. Siden har der været hejst en række røde flag over overlægens behandling, men det fik ingen konsekvenser før i år.

Først da en ansat udenom de etablerede systemer sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning om behandlingsfejl i 12 patientsager, blev Kristian Kærup Sloth opsagt.

Selv afviser Kristian Kærup Sloth al kritik og fortæller, at han er udsat for en hetz.

Hele historien

Et blodigt spor af anklager følger psykiater og tidligere ledende overlæge Kristian Kærup Sloth.

Den ellers prominente læge og flittige debattør i psykiatri-spørgsmål er i flere sammenhænge blevet brugt som oplægsholder og underviser for yngre læger i psykiatrien.

Men i maj 2024 blev han opsagt i Regionspsykiatrien Randers efter en whistleblowerhenvendelse tikkede ind i regionen i januar samme år.

Sundhedsmyndighederne er ellers blevet advaret mod overlægens gerninger flere gange, hvor den første advarsel ligger helt tilbage i 2019, men det er altså først i år, at sagen har fået konsekvenser.

I skrivende stund bliver mindst 12 patientforløb dissekeret på skrivebordene ved sundhedsvæsenets betroede vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed. Blandt sagerne er et selvmord og to drabsforsøg. Det bekræfter Region Midtjylland i en mail til Frihedsbrevet.

Sagerne er stadig ved at blive undersøgt ved myndighederne, men Region Midtjylland har allerede kradset i overfladen, når det kommer til seks konkrete patientforløb, der har været i overlægens hænder.

Og det er en ekstremt hård kritik mod Kristian Kærup Sloth, som hans tidligere arbejdsgiver Region Midtjylland kvitterer med.

I mails sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed lister regionen i alt 21 kritikpunkter af psykiateren op.

Et af kritikpunkterne lyder blandt andet, at han ikke har vurderet patienternes farlighed. “Hverken ved indlæggelse, udgang eller udskrivelse,” skriver regionen.

Hans vurdering af patienternes selvmordsrisiko er ligeledes “kortfattet”, lyder et andet kritikpunkt.

Samlet set har overlægens behandling af særligt sårbare patienter haft alvorlige konsekvenser, der som ringe i vandet har spredt sig fra den røde murstensbygning i Randers.

Det kan Frihedsbrevet afsløre på baggrund af aktindsigt ved de implicerede myndigheder og omfattende kildearbejde blandt nuværende og tidligere medarbejdere på Afsnit C.

Afsnittet er en del af Regionspsykiatrien Randers – tidligere var det Kristian Kærup Sloth, der havde ansvaret for Afsnit C. Det består af 14 sengepladser og kan huse patienter med lidelser som demens, men også ekstremt farlige retspsykiatriske patienter.

Og det kan gå alvorligt galt, hvis sidstnævnte gruppe modtager forkert behandling.

Et betydeligt antal patientforløb

Det, mener 14 centralt placerede kilder, er sket på afsnittet. De har arbejdet sammen med Kristian Kærup Sloth om konkrete patientforløb i perioden fra 2017 frem til 2024.

Kilderne fortæller til Frihedsbrevet, at sagen om Kristian Kærup Sloth kan være mere omfangsrig end de 12 sager, som lige nu bliver undersøgt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det underbygges af den henvendelse til Region Midtjyllands whistleblowerordning, som fik sagen til at rulle den 18. januar 2024

Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af selve henvendelsen.

Her skriver en meget erfaren speciallæge, at vedkommende er bekendt med et “betydeligt antal patientforløb, hvor manglende behandling og lægefaglige vurderinger langt under acceptabel standard har resulteret i, at patienter med velkendte psykoselidelser under indlæggelse på Afsnit C ikke har modtaget relevant eller tilstrækkelig behandling”.

Den utilstrækkelige behandling stammer fra overlæge Kristian Kærup Sloth, hvilket ifølge whistlebloweren har haft alvorlige konsekvenser.

“Dette har i mange tilfælde resulteret i, at patienter har udvist en alvorlig personfarlig adfærd på psykotisk baggrund. Desuden er patienter med debuterende – og helt åbenlyse – psykotiske symptomer ikke blevet udredt eller behandlet, men blot udskrevet uden plan om kvalificeret opfølgning, hvilket har været til væsentlig og nærliggende fare ikke blot for patienterne, men også personer i deres omgivelser.”

Frihedsbrevet har forelagt hændelsesforløbet for Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Aalborg Universitet. Han ser ikke med milde øjne på sagen.

“Det er en meget alvorlig sag. Når man er ansat læge på en sygehusafdeling, skal man følge de behandlingsplaner, der gælder for den pågældende afdeling. Derudover skal man også leve op til kravene for, hvad der anses som god lægefaglig standard.”

“Det hedder, at man skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Hvis man behandler under den faglige standard, er det kritisabelt. Det er formentlig, hvad der er tale om her,” siger han.

Personalesagen

Efter whistleblowerhenvendelsen blev Kristian Kærup Sloth i første omgang hjemsendt. I maj landede der så en mail i de ansattes indboks med nyt i sagen.

Her forklarede de to øverste chefer for psykiatrien i Randers, cheflæge Runa Sturlason og chefsygeplejerske Anne Mette Vejrup, i formelle vendinger, at den ledende overlæge Kristian Kærup Sloth var blevet opsagt.

De to chefer bad om forståelse for, “at vi ikke kan uddybe nærmere, da der er tale om en personalesag”.

Frihedsbrevet kan dog afsløre, at de to chefer har været bekendt med kritikken af Kristian Kærup Sloth, lang tid før whistleblowerhenvendelsen blev sendt af sted.

Allerede i 2019 kom den første advarsel om overlægens kontroversielle og i værste fald farlige tilgang til at behandle psykiatriske patienter. En ansat på Afsnit C slog alarm i en sag, der drejede sig om liv og død.

I et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed gjorde den ansatte opmærksom på, at vedkommende var meget bekymret for en navngiven patient, der var i Kristian Kærup Sloths hænder. Den ansatte, der altså var direkte kollega til den omdiskuterede psykiater på Afsnit C, skriver blandt andet, at “patienten er efter oprettelse af Afsnit C skiftet over til os. Overlægen her, Kristian, er meget medicinmodstander”.

Den bekymrede ansatte skriver, at patienten er trappet ud af medicinsk behandling. Vedkommende beskriver også, at Kristian Kærup Sloth ikke lytter til det øvrige personale i sagen. Meget af tiden er dørene åbne, selvom det er farligt at lade patienten gå fra afdelingen.

Forfatteren af bekymringsskrivelsen slutter af med at skrive, at vedkommende faktisk er bange for, at patienten “dør af det – og det sørgelige er, at vi ved hvilken behandling, der skal til, men jeg tror, han (Kristian Kærup Sloth, red.) er for stædig og for stolt”.

Frihedsbrevet er bekendt med patientens identitet, der to år efter klagen begik selvmord. Frem til selvmordet var patienten i behandling hos Kristian Kærup Sloth.

Kristian Kærup Sloth har ikke ønsket at stille op til interview. Han forklarer dog i et skriftligt svar, at han på grund af sin tavshedspligt ikke kan udtale sig om bekymringsskrivelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed fra 2019, der handler om den navngivne patient.

“Jeg kan dog sige, at henvendelsen til styrelsen naturligvis blev behandlet – og vores behandling rejste ingen bekymringer,” skriver han.

Kernen af kritikken

Den ansattes brev fra 2019 rummer kernen af den kritik, der rettes mod overlægen. En kritik, der bliver opsummeret i en anden bekymringsskrivelse fra den 18. januar 2023 til Styrelsen for Patientsikkerhed – altså præcist et år inden whistleblowerhenvendelsen.

Her skriver en anden af overlægens kollegaer, at Kristian Kærup Sloth tror, “at medicin mod depression og psykose og indlæggelse på en psykiatrisk afdeling er mere skadelig end gavnlig”.

Derfor har overlægen ifølge en lang række kilder trappet patienter meget hurtigt ud af medicin. I flere tilfælde er patienterne blevet åbenlyst psykotiske. Alligevel er de kort tid efter udskrevet, lyder anklagen.

Som en anonym kilde tæt på sagen siger:

“Jeg har oplevet, at han stopper medicinen fra den ene dag til den anden. Jeg har oplevet, at psykotiske patienter, som har været indlagt i nogle uger og er åbenlyst psykotiske for alle, bliver udskrevet med en enkelt linje i journalen af Kristian Sloth.”

En udlægning, som bliver bakket op i en mail til Styrelsen for Patientsikkerhed fra lægefaglig direktør i Regionspsykiatrien Region Midtjylland, Jakob Paludan, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

“Selv farlige patienter må forlade afdelingen”

På baggrund af en undersøgelse af seks patientsager vurderes fire “klart under faglig standard”, mens de to resterende er problematiske, men ikke i lige så høj grad. Ud af de 21 kritikpunkter af Kristian Kærup Sloth lyder det blandt andet:

“Der er tidligt uledsaget udgang til farlige patienter. Der er ikke særlig stor vægt på antipsykotisk medicin til trods for, at det drejer sig om psykotiske patienter, der vælges i

stedet benzodiazepiner (angstdæmpende medicin, red.).”

“Overordnet set er indtrykket, at KKS (Kristian Kærup Sloth, red.) har en meget atypisk tilgang, som ikke er kendetegnende for en psykiatrisk afdeling. Der er indtryk af, at der er en meget åben dør, hvor selv farlige patienter må forlade afdelingen efter kort tids indlæggelse.”

Men man kan ikke bare som overlæge selv vurdere, hvad der virker og ikke virker på området, fortæller lektor i sundhedsjura Kent Kristensen.

“Det er klart ulovligt. Det er i strid med reglerne, hvis man ikke følger de faglige vejledninger på området. Og i de situationer, hvor lægen vælger at gøre noget andet, skal der være en god anerkendt lægefaglig grund. Hvis der ikke er det, så er det kritisabelt og bliver sanktioneret. Der kan blive rejst en tilsynssag, og i de værste tilfælde kan autorisationen blive frataget lægen,” siger han.

Ledelse og regionen advaret

Frihedsbrevet har alene siden januar 2023 kendskab til fem tilfælde, hvor den øverste ledelse i Randers Psykiatri er blevet advaret om, at Kristian Kærup Sloth er til fare for patientsikkerheden.

Advarslerne er kommet fra ansatte i psykiatrien i Randers samt Aarhus Universitetshospital og sågar fra en leder af et andet psykiatrisk hospital i Region Midtjylland. Hertil skal lægges sager fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men det er ikke kun ledelsen på hospitalet, der er blevet advaret. Direktionen for psykiatrien i Region Midtjylland er mindst to gange direkte blevet orienteret om problemerne i Regionspsykiatrien Randers, viser dokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Men overlægens praksis blev ikke stoppet. Som perler på en snor opstod der derfor nye episoder i løbet af efteråret 2023, hvor patienter var til livsfare for dem selv eller deres omgivelser, fortæller kilder tæt på sagen.

Kent Kristensen fortæller, at det ikke kun er størrelsen af lægens fejl, der er væsentlig, men også mængden.

“Hvis lægen gentagne gange har begået fejl, så skærper det ansvaret. Man har som læge pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, men der er også en regel om grov forsømmelse. Den omfatter de store fejl, men også de tilfælde, hvor lægen har begået mange fejl og viser en resistens til at lære af de fejl,” siger lektoren.

Stor opbakning til whistlebloweren

Det var angiveligt den lange række af behandlingssvigt, som skete for øjnene af psykiatriledelsen i Randers, der ifølge Frihedsbrevets kilder var årsagen til, at en ansat i januar 2024 fik nok og sendte en advarsel til whistleblowerordningen i Region Midtjylland.

Frihedsbrevet er bekendt med, at et tocifret antal fagpersoner fra psykiatrien i Region Midtjylland, der har arbejdet tæt på Kristian Sloth, har tilsluttet sig whistleblowerhenvendelsen.

Da Frihedsbrevet kontakter Dansk Psykiatrisk Selskab for en kommentar, fortæller forperson Merete Nordentoft, at hun tidligere har hørt om anklagen mod fagfællen Kristian Kærup Sloth.

For mere end halvandet år siden fik bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab en mail fra en yngre læge i Regionspsykiatrien Randers.

“Den yngre læge gav udtryk for bekymring for den psykiatriske behandling for patienterne i Randers. Henvendelsen omtalte forhold, der potentielt var ret alvorlige, så vi ville sikre, at der blev gået videre med det til ledelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed," siger hun.

Merete Nordentoft forklarer, at hun ikke kan forholde sig til den resterende del af sagen fra Randers uden at have kendskab til de konkrete patientsager, som sagen drejer sig om.

Det er en personhetz

Frihedsbrevet har forelagt kritikken for Kristian Kærup Sloth. Han ønsker ikke at stille op til interview. I en mail til Frihedsbrevet afviser han, at han har lavet fejl.

“Jeg har læst de 14 journaler (Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, der er 12 sager, red.) vedr. patientbehandling igennem, og jeg er ikke enig i, at der er omfattende mangler. Så jeg holder fast i, at man på sengeafsnit C altid har og fortsat leverer rigtig god behandling til patienter med psykisk lidelse,” skriver Kristian Kærup Sloth til Frihedsbrevet.

Han påpeger, at der på Afsnit C er en lav brug af bæltefikseringer, og at han aldrig har fået en klage eller påtale fra sin ledelse.

Når han ser tilbage på sin behandling, kan han kun fremhæve én ting, som han – ifølge hans omgangskreds – skulle have gjort anderledes som læge.

“Jeg har fået at vide at jeg – set i bakspejlet – har brugt for meget tid sammen med patienterne og for lidt tid sammen med computeren. Men det tager tid at lære mennesket bag ved symptomerne at kende. Og det er dette menneske, og ikke diagnosen, der skal have behandling,” skriver han.

Til slut skriver han sammenfattende om den kritik, som Frihedsbrevet har forelagt:

“Kritikken er chikane og en personhetz, som jeg med stor ærgrelse har stået i flere år.”

Ledelsen: Vi tager kritik alvorligt

Den øverste ledelse for Regionspsykiatrien Randers, cheflæge Runa Sturlason og chefsygeplejerske Anne Mette Vejrup, ønsker ikke at stille op til interview.

I en mail skriver de, at de har levet op til deres ansvar som chefer for Regionspsykiatrien Randers.

“Vi har altid taget henvendelser alvorligt og håndteret dem løbende,” skriver de.

Frihedsbrevet har alene siden den 18. januar 2023 kendskab til fem tilfælde, hvor hospitalsledelsen på Randers er blevet advaret om Kristian Kærup Sloths behandling. Om det skriver de:

“I forhold til de nævnte henvendelser (fem tilfælde), findes det svært at svare på, idet vi ikke ved, hvilke henvendelser det drejer sig om konkret.”

I forhold til den konkrete sag, hvor patienten tog sit eget liv, skriver cheflæge Runa Sturlason:

“Det er en utrolig trist og tragisk sag, som berører os meget. Det er dog vores opfattelse, at behandlingen har fulgt de generelle faglige retningslinjer for god behandling.”

Direktør: Vi er rigtig kede af det

Frihedsbrevet har også spurgt hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, om et interview. Hun ønsker heller ikke at stille op, men i en mail skriver hun:

“Vi er rigtig kede af den her sag. Det skal der ikke være tvivl om, og derfor har vi også løbende handlet ud fra den viden, vi havde. Vi fik dog først kendskab til sagens omfang og alvor, da vi modtog en henvendelse gennem Region Midtjyllands whistleblowerordning,” skriver hun.

Hun forklarer, at embedsfolkene i regionen herefter undersøgte anklagerne i whistleblowerhenvendelsen.

“På den baggrund hjemsendte vi den behandlingsansvarlige ledende overlæge, der i dag ikke arbejder i Psykiatrien længere.”

Mener du, at du har levet op til dit ansvar som øverste leder i psykiatrien i Region Midtjylland?

“Som hospitalsdirektør har jeg gennem hele forløbet handlet ud fra de oplysninger, jeg havde på det givne tidspunkt. Da vi modtog en henvendelse via Region Midtjyllands whistleblowerordning, blev jeg først fuldt ud klar over sagens alvor,” skriver Tina Ebler i en mail.

Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfter over for Frihedsbrevet, at de har en verserende individsag, der udspringer sig af henvendelsen fra Region Midt. Sagen er ikke afsluttet, og der er ikke truffet afgørelse om en eventuel tilsynsmæssig sanktion, skriver styrelsen.

Ved du noget, som vi bør vide? Så kan du kontakte journalisterne bag historien ganske fortroligt på anders@frihedsbrevet.dk.