“Stoy­kost” – det lil­le rus­si­ske ord som for­kla­rer, hvor­for Putin fort­sæt­ter til den bit­re ende

For lige at få det for­mel­le på plads først, så er den tyske, 38-åri­ge rusland­s­eks­pert Han­na Not­te en aka­de­mi­ker, der vir­ke­lig ken­der sine lus på gan­gen. Mens hun blev uddan­net ph.d. i inter­na­tio­na­le rela­tio­ner ved Oxford og des­u­den tog en bachel­or i poli­tisk viden­skab ved Cam­brid­ge, har hun ad fle­re omgan­ge både boet, stu­de­ret og arbej­det i Rusland. Så sent som dagen før Rusland gik til angreb på Ukrai­ne, den 23. febru­ar 2022, var Han­na Not­te i Moskva i sin egen­skab af at være for­sker i den ame­ri­kan­ske tæn­ket­ank James Mar­tin Cen­ter for Non­pro­li­fe­ra­tion Stu­di­es. 

“Jeg tror, kri­gen er på vej,” skrev hun i tekst­be­sked til en ven fra luft­hav­nen Sje­re­me­tje­vo. Nog­le timer sene­re, da hun lan­de­de i Wien, var rus­si­ske sol­da­ter på vej mod Ukrai­nes hoved­stad. 

I dag, mere end fire år sene­re, er hun aktu­el med bogen We Shall Out­last Them (W.W. Nor­ton & Com­pa­ny, 2026), som i sin essens hand­ler om det lil­le rus­si­ske ord stoy­kost. Direk­te over­sat bety­der det mod­stand­s­kraft, men stoy­kost er mere end blot det; det er et begreb, som hand­ler om at kun­ne gen­nem­le­ve enorm megen mod­stand og dit­to lidel­se og alli­ge­vel bare mose på. Stå det igen­nem, sim­pelt­hen. For på trods af Vestens sank­tio­ner og ihær­di­ge bestræ­bel­ser på at iso­le­re Rusland og gøre lan­det til en paria, som ingen vil være ven­ner med, har Rusland med held og snil­de demon­stre­ret net­op stoy­kost. I ste­det for at luk­ke sig om selv, har Rusland været i stand til at reo­ri­en­te­re sin uden­rigs­po­li­tik i ret­ning af kon­ti­nen­ter og lan­de, hvor Vesten ikke læn­ge­re har så meget at skul­le have sagt. Eller for­mu­le­ret på en anden måde: Det har vist sig at være umå­de­ligt svært at få Rusland ned med nak­ken, end­da selv­om lan­det i skri­ven­de stund har sta­tus af at være ver­dens mest sank­tions­ram­te land. Hvoraf føl­ger bogens titel: “Vi kom­mer til at over­le­ve Jer.”  

“Kon­cis og sær­de­les læse­vær­dig,” har tids­skrif­tet Foreign Review skre­vet om Han­na Not­tes bog, mens tid­li­ge­re præ­si­dent Joe Bidens sik­ker­heds­rå­d­gi­ver Joe Sul­li­van har kaldt den “en masterclass i statskund­skab”. Hvad der især gør Han­na Not­tes bog anbe­fa­lel­ses­vær­dig er, at hun selv har været ude i mar­ken, og mod­sat hvad man tra­di­tio­nelt vil­le gøre som poli­to­log, ikke har ret­tet sit fokus mod cen­trum af tin­ge­ne. I ste­det har hun bevidst opsøgt peri­fe­ri­en af det hele; græn­selan­de­ne Fin­land og Geor­gi­en for eksem­pel, og natio­ner som til­hø­rer kate­go­ri­en Det Glo­ba­le Syd, her­un­der Syd­afri­ka og Indi­en. Men også emira­tet Dub­ai, som er en helt cen­tral node for den rus­si­ske skyg­ge­flå­de. Under­vejs taler hun både med præ­si­den­ter, ambas­sa­dø­rer og akti­vi­ster. Og med hånd­lan­ge­re, der går Putins ærin­de ude ved front­linjer­ne af den­ne igang­væ­ren­de styr­ke­prø­ve mel­lem Rusland og Vesten. Som for eksem­pel en jour­na­list fra Den Cen­tra­lafri­kan­ske Repu­blik, der er flyg­tet til Frank­rig, efter han ikke læn­ge­re kun­ne udhol­de at spre­de løg­ne for Putins leje­sol­da­ter fra Wag­ner Grup­pen.