Professor på DTU skaber tvivl om politiets udmelding om radarspor i dronesagen: “Der er altid støj”
Efter ni måneders efterforskning måtte Københavns Politi så torsdag slå ud med armene og trække på skuldrene på et pressemøde i Politigården. De kan nemlig hverken entydigt påvise eller helt afkræfte, om der var droner over Københavns Lufthavn 22. september. Politiet hæfter sig nemlig ved, at der i lufthavnens radardata er enkelte uforklarlige radarspor, som de ikke kan afvise kan have været droneaktivitet. Radardataen har Københavns Politi fået analyseret af eksperter på Danmarks Tekniske Universitets afdeling DTU Space. Men uforklarlig støj er helt uundgåeligt, når man analyserer radardata, siger en professor fra DTU Space til Frihedsbrevet.