Når medi­ci­nal­gi­gan­ten rin­ger, lyt­ter V‑borgmester: Doku­men­ter afslø­rer Novo Nor­disks enor­me magt i Kalundborg


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

Medi­ci­nal­gi­gan­ten Novo Nor­disk og dens med­ar­bej­de­re er den stør­ste skat­tey­der i Kalund­borg Kommune.

Og den ind­fly­del­se giver Dan­marks stør­ste virk­som­hed en direk­te linje til kom­mu­nens borg­me­ster Mar­tin Damm og øvri­ge top­folk, viser nye opsigtsvæk­ken­de dokumenter.

Fri­heds­bre­vet kan des­u­den løf­te slø­ret for, at Novo Nor­disk blandt andet har dis­ku­te­ret alt fra infra­struk­tur til kva­li­te­ten på den loka­le fol­ke­sko­le på et stort antal diskre­te møder med kommunen.

Det lig­ner, at kom­mu­nen vare­ta­ger ser­vi­ce­op­ga­ver for Novo, siger eks­pert. Kom­mu­nen afvi­ser og kal­der det “kon­struk­tiv dialog”.

Hele histo­ri­en

Det er ingen hem­me­lig­hed, at Novo Nor­disk bety­der meget for Kalundborg.

Byens Novo-fabrik­ker har over 3.500 ansat­te og er med læng­der byens stør­ste arbejds­plads, og man kan kun gis­ne om, hvor meget Novo Nor­disk-med­ar­bej­der­ne hvert år læg­ger i kommunekassen.

Der­for lyt­ter man, når Novo Nor­disk taler.

Og tale gør medi­ci­nal­gi­gan­ten, viser en ræk­ke opsigtsvæk­ken­de doku­men­ter, som Fri­heds­bre­vet har fået aktind­sigt i.

Den lave kva­li­tet på kom­mu­nens fol­ke­sko­ler, kul­tu­rel udvik­ling af byen og et bræn­den­de ønske om fle­re sær­tog til Kalund­borg er alle eksemp­ler på hoved­pi­ner, Novo Nor­disk har rejst over for top­folk i den vestsjæl­land­ske kommune.

Fak­tisk lader det til at være Novo Nor­disk, der sid­der for bor­den­den på de man­ge møder mel­lem medi­ci­nal­virk­som­he­den og kommunen.

Det viser en ræk­ke dags­or­de­ner fra stra­te­gi­mø­der mel­lem medi­ci­nal­gi­gan­ten og kom­mu­nens ledel­se og borgmester.

Det illu­stre­rer virk­som­he­dens enor­me magt, mener Chri­stoph Ellers­gaard, magt­for­sker på Copen­ha­gen Busi­ness School (CBS), der har set dokumenterne.

“Det bli­ver ikke et spørgs­mål om, hvad Novo kan gøre for Kalund­borg, men mere et spørgs­mål om, hvad Kalund­borg kan gøre for Novo – det er meget tyde­ligt, at det er det, der er på dags­or­de­nen,” vur­de­rer Chri­stoph Ellersgaard.

Kom­mu­nal­di­rek­tør i Kalund­borg Kom­mu­ne, Jan Lys­gaard Thom­sen, skri­ver i et læn­ge­re skrift­ligt svar, at man i Kalund­borg Kom­mu­ne byder dis­kus­sio­nen om virk­som­he­ders magt vel­kom­men, men at præ­mis­sen for artik­len er forkert.

“Som andre kom­mu­ner er det i Kalund­borg Kom­mu­ne kom­mu­nal­be­sty­rel­sen, der fast­læg­ger den før­te poli­tik, her­un­der også den del, der hand­ler om vores fol­ke­sko­ler. Men i Kalund­borg har vi en lang og god tra­di­tion for at ind­gå i en kon­struk­tiv dia­log med alle muli­ge par­ter,” skri­ver han til Frihedsbrevet.

Novo Nor­disks pres­se­chef Lars Otto Ander­sen-Lan­ge skri­ver i et skrift­ligt svar, at Novo Nor­disk som enhver anden virk­som­hed ønsker at ska­be “bedst muli­ge fæl­les rammer.”

“For vores ved­kom­men­de er det en dia­log om fx infra­struk­tur eller andre emner, der påvir­ker vores ansat­te eller virk­som­hed. Men det er natur­lig­vis poli­ti­ker­ne, som træf­fer afgø­rel­ser­ne,” skri­ver Lars Otto Andersen-Lange.

Intet er for småt

Benja­min Egerod, der for­sker i lob­byis­me på CBS, har også set doku­men­ter­ne og stud­ser som det før­ste over bred­den af emner, som den loka­le Novo-direk­tør, Micha­el Hal­l­gren, har med på ønske­li­sten, når han mødes med Kalund­borgs borg­me­ster, Mar­tin Damm (V).

“Når man ser på, hvor stor en virk­som­hed og der­for ind­tægt Novo Nor­disk er i og for Kalund­borg Kom­mu­ne, så er det ikke under­ligt, at det her fore­går,” siger Benja­min Egerod og fortsætter:

“Med det sagt er det rime­lig unikt, hvor meget for­skel­ligt det ser ud til, at Novo Nor­disk får lov til at få ind­fly­del­se på.”

Han for­kla­rer, at forsk­nin­gen viser, at sto­re virk­som­he­der nor­malt får skat­te­ra­bat­ter og andre øko­no­mi­ske godbidder.

“Men her er det alt muligt; infra­struk­tur, for­sy­ning, boli­ger til deres arbejds­kraft og kva­li­te­ten af fol­ke­sko­len,” siger Benja­min Egerod.

Chri­stoph Ellers­gaard er enig i, at bred­den af emner på dags­or­de­nen er opsigtsvækkende.

“Det er en inter­es­sant illu­stra­tion af, hvad en virk­som­hed mener er legi­timt at dis­ku­te­re, når den skal pla­ce­re sine fabrik­ker,” siger Chri­stoph Ellersgaard.

Siden 1969 har Novo Nor­disk haft fabrik i Kalund­borg, hvor omtrent halv­de­len af ver­dens insulin i dag pro­du­ce­res, og medi­ci­nal­gi­gan­ten er i gang med at opska­le­re med mas­si­ve mil­li­ar­din­ve­ste­rin­ger de sene­ste år.

Novo Nor­disk annon­ce­re­de sid­ste år, at der vil­le bli­ve smidt 42 mil­li­ar­der kro­ner efter en 170.000 kva­drat­me­ter ny fabrik, som der læn­ge har været lagt i kak­ke­lov­nen til.

De man­ge Novo-ønsker er ikke det ene­ste eksem­pel på lob­byis­me fra medicinalselskabet.

En ny tog­sta­tion, Kalund­borg Øst, sprang op ved en Novo Nor­disk-fabrik i 2018, og Ekstra Bla­det har beskre­vet, hvor­dan Novo Nor­disk lag­de hårdt pres på Fol­ke­tin­get for at få for­læn­get en motor­vej helt til Kalundborg.

Lige­le­des er der på kom­mu­nens stør­ste sko­le, Sko­len på Her­redså­sen, etab­le­ret et lærings­for­løb med støt­te fra blandt andre Novo Nor­disk Fon­den. På sam­me sko­le har LIFE Fon­den også været tilknyttet.

Det hand­ler iføl­ge Lars Otto Ander­sen-Lan­ge om, at Novo Nor­disk for eksem­pel til­træk­ker med­ar­bej­de­re med børn, der ikke taler dansk.

“Vi vil ger­ne ind­gå i en drøf­tel­se om, hvor­dan vi som virk­som­hed kan bidra­ge til udvik­ling af fol­ke­sko­len,” skri­ver Lars Otto Andersen-Lange.

Kom­mu­nal­di­rek­tør Jan Lys­gaard Thom­sen mener ikke, at det er et pro­blem. For Novo Nor­disk blan­der sig ikke i sko­lepo­li­tik­ken, der er der­i­mod tale om en “kon­struk­tiv dialog”.

“Som sagt ind­går vi i en kon­struk­tiv dia­log med man­ge par­ter om en bred vif­te af emner. Kalund­borg skal være et godt sted at: bo, leve, arbej­de, dri­ve virk­som­hed og uddan­ne sig. Så det er natur­ligt at de emner ind­går i en sam­ta­le om udvik­lin­gen. Men det bety­der jo ikke, at udvik­lin­gen eller til­ret­te­læg­gel­sen af vores poli­ti­ske foku­s­om­rå­der bli­ver dik­te­ret af enkel­tin­ter­es­ser,” skri­ver han i et skrift­ligt svar.

Det, du ønsker…

På møde­r­ne mel­lem Novo Nor­disk del­ta­ger for­u­den den loka­le Novo-direk­tør Micha­el Hal­l­gren og borg­me­ster Mar­tin Damm også Jan Lys­gaard Thom­sen, kom­mu­nal­di­rek­tør i Kalund­borg Kom­mu­ne, og Michel van der Lin­den, som er tek­nik- og udvik­lings­di­rek­tør i Kalund­borg Kommune.

De seks møder, som Fri­heds­bre­vet har fået aktind­sigt i, for­lø­ber fra marts 2022 til sep­tem­ber 2023, og kom­mu­nen oply­ser, at der er afholdt yder­li­ge­re tre møder i sam­me periode.

Dags­or­de­nen bli­ver for­ud for alle møder frem­sendt af Sti­ne Gry Roland, lob­byist og chef for kom­mu­ni­ka­tion for Novo Nor­disk i Kalundborg.

“Her oplæg til emner til drøf­tel­se på mødet den 6. janu­ar. Vi læg­ger op til en sta­tus på de emner, vi har drøf­tet på sid­ste møde. Der­u­d­over har vi (Novo Nor­disk, red.) til­fø­jet et par punk­ter omkring kva­li­tet i fol­ke­sko­len og tan­ker om inter­na­tio­nal sko­le,” lyder opdra­get fra Novo Nor­disk-lob­byi­sten Sti­ne Gry Roland, da hun 29. decem­ber invi­te­re­de borg­me­ster Mar­tin Damm og de to kom­mu­na­le top­folk til strategimøde.

Kalund­borg Kom­mu­ne oply­ser, at der ikke eksi­ste­rer andre doku­men­ter fra møde­r­ne. Ingen refe­ra­ter eller yder­li­ge­re kommunikation.

Det undrer både Chri­stoph Ellers­gaard og Benja­min Egerod, at det til­sy­ne­la­den­de er Novo Nor­disk, der bestem­mer, hvad der skal ven­des på møderne.

Ellers­gaard påpe­ger, at kom­mu­nen kun­ne tage alle muli­ge andre bekym­rin­ger med til møde­r­ne, som dens bor­ge­re kun­ne have. Gener fra fabrik­ken og påvirk­nin­gen af de sto­re byg­ge­ri­er på byen.

Også her er for­sker­ne enige.

“Vi har ikke alle oplys­nin­ger, men ud fra det, vi ser her, så ser det ud, som om kom­mu­nen på en eller anden måde vare­ta­ger ser­vi­ce­op­ga­ver for Novo. Det kan jo være, at der har været noget for­ud­gå­en­de snak om det, men det over­ord­ne­de ind­tryk er, at kom­mu­nen age­rer ser­vi­ce­or­gan,” siger Benja­min Egerod.

En anden detal­je, der væk­ker opsigt blandt eks­per­ter­ne, er, at Novo Nor­disk i agen­da­en for mødet den 7. marts 2022 har skre­vet nav­ne­ne på borg­meste­ren, kom­mu­nal­di­rek­tø­ren og tek­nik- og udvik­lings­di­rek­tø­ren på fle­re af punkterne.

Sådan så dags­or­de­nen ud for­ud for et stra­te­gi­mø­de mel­lem Novo Nor­disk-top­pen i Kalund­borg og kom­mu­nen den 7. marts 2022. Afsen­de­ren var Novo Nor­disk-lob­byi­sten Sti­ne Gry Roland.

“Det under­stre­ger magt­for­hol­det. Det kan jo være, at man har dis­ku­te­ret det på et tid­li­ge­re møde, men det viser, hvem der har bol­den, og det viser den kom­mu­na­le for­valt­ning, at man (Novo Nor­disk, red.) for­ven­ter noget af den,” vur­de­rer Chri­stoph Ellersgaard.

Men spør­ger man Kalund­borg Kom­mu­ne, er der tale om tilfældigheder.

“Hvem der ind­kal­der til møder og læg­ger dem i kalen­de­ren, beror i al væsent­lig­hed på til­fæl­dig­he­der. Det der er vig­tigt, er at være i dia­log med de par­ter, de fin­des i kom­mu­nen. Vi har jo også en løben­de dia­log med bor­ge­re, for­e­nin­ger, insti­tu­tio­ner og andre virk­som­he­der der fin­des i kom­mu­nen. Men det bety­der ikke at vi er ser­vi­ce­or­gan for enkel­tin­ter­es­ser eller enkel­te virk­som­he­der,” skri­ver kom­mu­nal­di­rek­tør Jan Lys­gaard Thomsen.

Novo Nor­disks pres­se­chef mener dog ikke, at det er til­fæl­digt. Det er en opga­ve, Novo Nor­disk i enig­hed med kom­mu­nen har valgt at påta­ge sig.

“Som enhver anden virk­som­hed, orga­ni­sa­tion eller for­e­ning har vi en dia­log med kom­mu­nen om, hvil­ke ønsker vi har for at ska­be de bedst muli­ge ram­mer. I den for­bin­del­se er det også natur­ligt, at vi for­mu­le­rer dags­or­de­nen til, hvad vi ønsker at drøf­te. I for­hold til udsen­del­se af dags­or­den er det en prak­tisk opga­ve, som vi i enig­hed med kom­mu­nen har påta­get os,” skri­ver Lars Otto Andersen-Lange.

Skævvrid­ning

Det, der bekym­rer eks­per­ter­ne, er, at den sto­re magt, Novo Nor­disk har i Kalund­borg, kom­mer til at skævvri­de kommunen.

Der er stren­ge bud­get­krav, og hvis man skal bru­ge fle­re pen­ge på et områ­de, skal de tages et andet sted fra.

Det kan for eksem­pel være, for­kla­rer Ellers­gaard, at for­hol­de­ne på sigt vil bli­ve bed­re for en bør­ne­fa­mi­lie, men dår­li­ge­re for ældre og pensionister.

“Det under­stre­ger tyde­ligt noget, vi ikke så tit snak­ker om. Virk­som­he­der­ne har en enorm magt, for­di de gør en kæm­pe øko­no­misk for­skel for kom­mu­ner­ne, som der­for bli­ver nødt til at ind­ret­te sig efter vir­ke­lig­he­den, og det vil alt­så også sige virk­som­he­der­nes behov,” siger Chri­stoph Ellers­gaard og fortsætter:

“Og det er der jo intet for­budt i, men det vil­le måske være meget sundt for den offent­li­ge debat, hvis den dis­kus­sion fore­gik i fuld offentlighed.”

Tror du, der er andre virk­som­he­der i andre kom­mu­ner, der har sam­me ind­fly­del­se på så man­ge områ­der, som Novo Nor­disk har i Kalundborg? 

“Det er nok tvivl­s­omt. Der er andre virk­som­he­der, der har magt, men det er næp­pe så for­ma­li­se­ret som her,” siger Chri­stoph Ellersgaard

Ved du noget om sagen, som vi bør vide? Så kan du skri­ve til os helt ano­nymt på frihedsbrevet@protonmail.com.