Ber­ling­s­ke Medi­as top­chef bestil­te hem­me­lig rap­port om ansat­tes adfærd på soci­a­le medi­er og brug­te beryg­tet spin­dok­tor under møgsag


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

Ber­ling­s­ke Medi­as kon­cer­n­chef, 55-åri­ge Anders Krab-Johan­sen, er en af medi­e­bran­chens mest magt­ful­de personer. 

Både som top­chef for Bør­sen og Ber­ling­s­ke Media har han skå­ret til, solgt fra og skabt en for­ret­ning, der giver overskud. 

Men han har også pro­vo­ke­ret man­ge med sin hår­de og kon­tan­te ledel­ses­stil samt et udtalt behov for kon­trol og orden. 

På bag­grund af sam­ta­ler med en lang ræk­ke per­so­ner, som ken­der Anders Krab-Johan­sen, teg­ner Fri­heds­bre­vet her et portræt af top­che­fen og afslø­rer et par af hans stør­ste hem­me­lig­he­der fra den sene­ste tid i Ber­ling­s­ke Media. 

Anders Krab-Johan­sen selv siger, at han “går ind for en fri og ansvar­lig pres­se” og “selv­le­del­se”, men fle­re af de ting, der er duk­ket op i Fri­heds­bre­vets research, peger mere i ret­ning af, at Krab-Johan­sen i vir­ke­lig­he­den dri­ver medi­e­hu­set med en høj grad af top­sty­ring og kontrol. 

Blandt andet har Anders Krab-Johan­sen fået lavet en hem­me­lig rap­port, som kort­læg­ger og ana­ly­se­rer fle­re af husets ansat­tes adfærd på soci­a­le medi­er samt sine egne medi­ers dæk­ning af det for­løb, som end­te med at koste Micha­el Dyr­by job­bet som che­fre­dak­tør på B.T.

Stort set ingen ken­der rap­por­ten, der er begra­vet et sted i top­pen af mediehuset. 

Det viser sig også, at den inter­ne eva­lu­e­ring ikke er en enlig sva­le, når det kom­mer til at anven­de kon­su­len­ter til at løse prekæ­re opga­ver for Anders Krab-Johansen. 

Hvem der?

Man­dag den 28. marts kl 16.30:

Han rin­ger fra skjult num­mer. Stem­men er mørk og mono­ton og som taget ud af den sce­ne i en dår­lig kri­mi, hvor detek­ti­ven får uven­tet og kærkom­men hjælp fra de høje­re mag­ter i form af et ano­nymt tip, der opkla­rer mysteriet. 

“…Jeg kan for­stå, du søger infor­ma­tio­ner om Krab-Johan­sen,” siger man­den i den anden ende. 

Der opstår en kort pau­se. Hvis han har præ­sen­te­ret sig, så er det gået tabt, så jeg sva­rer bare: 

“Ja, det er rig­tigt nok.” 

“Hvad er det så, du vil vide?” spør­ger stemmen. 

“Jeg er nødt til at vide, hvem du er, før jeg siger mere,” sva­rer jeg. 

“Jamen, det er mig. Anders Krab-Johansen.” 

Sam­ta­len varer to minut­ter og bibrin­ger ikke noget næv­ne­vær­digt, ud over at Krab-Johan­sen undrer sig over, at Fri­heds­bre­vet har kon­tak­tet en af hans gym­na­sie­ven­ner fra årgang 1986 på Muler­nes Legatsko­le i Oden­se og udgi­vet os for at kom­me fra niche­me­di­et Altinget. 

Mens det sid­ste ikke pas­ser, brin­ger det før­ste os efter en læn­ge­re ørken­van­dring i kon­takt med en per­son, der ken­der den magt­ful­de medi­e­chef alde­les godt. 

“Jeg er nok ikke så spæn­den­de for dig at snak­ke med. Jeg er en af hans bed­ste ven­ner og har kun godt at sige,” siger Uffe Bryld, da han hører, hvad hen­ven­del­sen dre­jer sig om. 

Hans per­spek­tiv er alli­ge­vel et inter­es­sant sted at star­te. Krab og Bryld gik i paral­lelklas­se og lær­te hin­an­den at ken­de til timer­ne i rus­sisk og gym­na­stik. Bryld var ven­stre­o­ri­en­te­ret, mens præ­ste­søn­nen Krab fra Ker­te­min­de var med­lem af Ven­stres Ung­dom i Odense. 

Uffe Bryld beskri­ver et ven­skab i klas­sisk for­stand, som var det taget ud af en Niels Malm­ros-film. Krab og Bryld har kastet op sam­men til gym­na­sie­fester­ne, kys­set på de sam­me piger, rejst rundt i verden. 

“Vi har været de tæt­te­ste ven­ner lige siden, fået børn sam­ti­dig, er ble­vet skilt stort set sam­ti­dig, gift igen. Det er helt efter bogen,” siger Uffe Bryld. 

Han kan ikke gen­ken­de bil­le­det, som ofte teg­nes af Krab, som en kynisk og hård top­chef. Tvær­ti­mod. Uffe Bryld for­tæl­ler om en rej­se tværs gen­nem syd­sta­ter­ne i USA i 1994 for at illu­stre­re den side af Krab, som i hans øjne fyl­der mest. 

“Vi var i en bus med plads til 25 per­so­ner. Der var måske 40. Den var stu­ven­de fuld, og det var en totalt skram­let tur med men­ne­sker fra hele ver­den. Hip­pi­er hele ban­den, der skul­le ople­ve syd­sta­ter­ne. Vi hav­de en chauf­før, der var kæm­pe­stor, hav­de dre­ad­lo­cks og var med­lem af det kom­mu­ni­sti­ske par­ti og hør­te grun­ge-musik,” for­tæl­ler Uffe Bryld. 

“Jeg husker tyde­ligt, at Anders kun­ne snak­ke med alle. Alle føl­te sig tryg­ge ved ham. Sådan er det med ham. Jeg kan huske, at jeg var lidt mis­un­de­lig over, at jeg ikke var den der, som folk helt natur­ligt kom hen og snak­ke­de med.” 

Uffe Brylds anek­do­te fra bus­tu­ren i USA er inter­es­sant, for fle­re af dem, der har kendt Anders Krab-Johan­sen i man­ge år, beskri­ver ham net­op sådan. Som en soci­al, inklu­de­ren­de og åben per­son, alle fal­der i snak med. Først på ung­doms­re­dak­tio­nen på DR i 1990’erne som jour­na­list og siden redak­tør på Bør­sen og TV 2. En dyg­tig, beha­ge­lig og myre­flit­tig journalist. 

Fle­re til­fø­jer også, at der er sket noget under­vejs. Et mar­kant skif­te, som nogen­lun­de fal­der sam­men med, at Anders Krab-Johan­sen ryger til tops i medi­e­bran­chens hierarki. 

Efter Anders Krab-Johan­sen blev top­chef for Bør­sen i 2011, ople­ver en lang ræk­ke kil­der ham i høje­re grad som hård, kon­tant, top­sty­ret og kon­trol­le­ren­de – og at han da også i momen­ter, hvor han ikke sid­der for bor­den­den, kan være en hyg­ge­lig fyr at kon­ver­se­re med. 

Det­te portræt zoo­mer ind på top­che­fen Anders Krab-Johansen. 

Far­lig fredag

Før­ste gang Anders Krab-Johan­sen for alvor fik magt, var da han blev ansat på Bør­sen i 2011 som che­fre­dak­tør og admi­ni­stre­ren­de direktør. 

Fra tiden på Bør­sen er der især én ting, som bli­ver nævnt igen og igen, når man taler med folk, der arbej­de­de under Krab-Johan­sen den­gang: Far­lig fredag. 

Det far­li­ge ved fre­da­ge­ne var, at Krab kort efter sin til­træ­del­se ind­før­te per dekret, at samt­li­ge skri­ve­bor­de på Bør­sen skul­le ryd­des inden wee­ken­den. Lå der rod på bor­de­ne lør­dag, blev det smidt ud. 

Fle­re husker, hvor­dan Krab med nær­mest barn­lig begej­string og jule­lys i øjne­ne kun­ne for­tæl­le om sit kon­cept far­lig fre­dag, og hvor­dan han tvang folk til at ryd­de op. 

Det faldt man­ge for bry­stet, at man ikke måt­te have sin blok lig­gen­de på skri­ve­bor­det wee­ken­den over på Bør­sen, og der er tal­ri­ge histo­ri­er fra ansat­te om, hvad de har fået smidt ud i åre­nes løb. Én med­ar­bej­der for­tæl­ler for eksem­pel, at far­lig fre­dag koste­de ved­kom­men­de en kaf­fe­ma­ski­ne, tele­fonud­styr, et hal­størklæ­de og et par san­da­ler, som Bør­sen efter­føl­gen­de var nødt til at erstatte. 

At Anders Krab-Johan­sen tog ord­nin­gen gra­val­vor­ligt, frem­går blandt andet i en mail, som han send­te til alle ansat­te på Bør­sen en fre­dag efter­mid­dag – få minut­ter i far­lig fredag. 

I alle-mai­len genop­fri­sker Krab spil­le­reg­ler­ne: “Når I for­la­der et arbejds­bord, skal det ryd­des – helt.” 

Sene­re skri­ver han: “Bort­set fra 1. tv. er der pro­ble­mer på alle eta­ger og i alle afde­lin­ger. Roberts (ja, und­skyld, men det var det vær­ste) bord lig­ner et giga-kaos.” 

I en opføl­gen­de mail udpens­ler Krab end­da præ­cis, hvil­ken Robert der er tale om, hvil­ket fle­re husker som kon­tro­ver­si­elt og grænseoverskridende. 

“Det var fuld­stæn­dig van­vit­tigt at hæn­ge en med­ar­bej­der ud for­an alle andre,” husker en Børsen-journalist. 

Krab gjor­de sig også bemær­ket ved at insi­ste­re på, at per­sien­ner­ne skul­le hæn­ge lige, at fjern­syn skul­le hæn­ge i vater, og at alt skul­le være ens – eksem­pel­vis skriveborde. 

En af de histo­ri­er, der sta­dig cir­ku­le­rer om ham, er fra en taxa-tur med nog­le ansat­te på Bør­sen. Under turen pege­de Krab plud­se­lig febrilsk på en byg­ning, de kør­te forbi. 

“Se! Se! Det der vin­due er ikke lige­som de andre… Det er malet på. Hvor­for vil man have et vin­due, der ikke er som de andre?” him­le­de Anders Krab-Johansen. 

En kil­de frem­hæ­ver epi­so­den som et klas­sisk eksem­pel på Krabs behov for ensartethed: 

“Det var typisk Anders at læg­ge mær­ke til den slags. Jeg tror ikke, at andre har set det. Han blev ved med at snak­ke om det vin­due bag­ef­ter. Han vil­le jo ger­ne have, at alting lig­ne­de hinanden.” 

En tred­je kil­de for­tæl­ler, hvor­dan en redak­tion under Krabs tid på Bør­sen blev flyt­tet til en anden eta­ge i huset for at kom­me tæt­te­re på nyheds­re­dak­tø­ren og nyheds­pul­sen. Det viste sig hur­tigt at være en suc­ces, da redak­tio­nen pro­du­ce­re­de fle­re artik­ler, som blev læst af flere. 

Der var dog et problem. 

For bor­de­ne, de sad ved, kun­ne ikke flug­te med de andre bor­de i loka­let, hvil­ket var uud­hol­de­ligt for Anders Krab-Johan­sen. Han beslut­te­de der­for at ryk­ke redak­tio­nen væk igen med det resul­tat, at pro­duk­ti­vi­te­ten dale­de. Det illu­stre­rer iføl­ge kil­den, at Anders Krab-Johan­sens eget behov for orden over­trum­fe­de at have redak­tio­nen pla­ce­ret et stra­te­gisk vig­tigt sted. 

“Du er jo dum”

Blandt tid­li­ge­re Bør­sen-jour­na­li­ster er der man­ge, der har slå­et sig på Krab. 

“Han har øde­lagt en hel årræk­ke for mig,” siger en tid­li­ge­re ansat, der fle­re gan­ge er ble­vet angre­bet af Krab. 

“Han er man­den, der går efter per­so­nen. Det ople­ve­de jeg fle­re gan­ge. Hans evner som leder er vir­ke­lig et pro­blem. Han kan ikke sty­re sig, lidt som en dik­ta­tor. Hvis han synes, man er umu­lig, kører han en fuld­stæn­dig over,” siger en tid­li­ge­re ansat på Børsen. 

En anden kil­de gen­ken­der den bruta­le og meget direk­te ledel­ses­stil, hvor der ikke er nogen, der bli­ver skånet. 

“Han er en fryg­tind­g­y­den­de leder, for­di han kan være rime­lig hyste­risk og kan save folk over på en ube­ha­ge­lig måde,” lyder skudsmålet. 

Fle­re husker en epi­so­de, hvor en nyvalgt sik­ker­heds­re­præ­sen­tant skrev en mail rundt i huset og efter­s­purg­te input til en poli­tik for hånd­te­ring af stress-sager, samt at der blev udpe­get en ansvar­lig for sagerne. 

Ved­kom­men­de blev efter­føl­gen­de ind­kaldt til et møde i arbejds­mil­jø­ud­val­get, men med ekstra­or­di­nær del­ta­gel­se af Anders Krab-Johan­sen, der hur­tigt slog fast, at der var styr på tin­ge­ne i huset. 

Under mødet blev sik­ker­heds­re­præ­sen­tan­ten over­fu­set af Krab. 

“Du er jo dum, når du siger sådan noget,” skul­le Krab have sagt til ham for­an de andre. 

“Du er jo dum!” gen­tog Krab yder­li­ge­re to gan­ge på mødet direk­te hen­vendt til den ansat­te, der gik rystet derfra. 

Det viste sig sene­re, at med­ar­bej­de­ren hav­de ret i, at der på det tids­punkt ikke var udpe­get nogen til at tage sig af stres­s­re­la­te­re­de sager. 

Den ene­ste i toppen

Beho­vet for kon­trol og stram sty­ring skin­ne­de også igen­nem, da Anders Krab-Johan­sen i 2018 blev kon­cer­n­chef i Ber­ling­s­ke Media. 

Han lod kon­cep­tet far­lig fre­dag bli­ve på Bør­sen. Angi­ve­ligt for­di han hur­tigt indså, at det vil­le ska­be for meget bal­la­de i et så stort hus som Ber­ling­s­ke Media. 

I Krab-Johan­sens øjne var der nok at tage fat i. En af dem, der blev hen­tet ind til at hjæl­pe, husker Krabs kor­te og kon­tan­te invitation: 

“Du kom­mer over til en lorteforretning.” 

Anders Krab-Johan­sen gik i gang med at skæ­re til og sæl­ge fra for at ska­be sor­te tal på bund­linj­en. Men vej­en der­til pro­vo­ke­re­de man­ge i medi­e­hu­set. Blandt andet for­di Krab fle­re gan­ge i pro­ces­sen frem­stod uføl­som og kynisk. 

En af de epi­so­der fandt sted, da avislay­ou­ter­ne blev fyret fra B.T., for­di opga­ven skul­le over­gå til et ekster­nt firma. 

Anders Krab-Johan­sen stod uden for B.T.’s redak­tion og tal­te med en jour­na­list, han ken­der fra sin unge år. Med­ar­bej­der­ne på B.T. hav­de valgt at lave en ulov­lig arbejds­ned­læg­gel­se som reak­tion på en mas­siv fyrings­run­de. Da Anders Krab-Johan­sen og med­ar­bej­de­ren vend­te begi­ven­he­der­ne, sag­de Anders Krab: 

“Jeg har lige kastet en hånd­gra­nat ind i Pilestræde.” 

Hvor­ef­ter han som en anden Char­lie Chaplin gesti­ku­le­re­de, hvor­dan han først trak split­ten ud af en hånd­gra­nat for der­ef­ter at kaste den ind på redaktionen. 

Epi­so­den blev før­ste gang gen­gi­vet i Poli­ti­ken. Over for avi­sen bekendt­gjor­de Anders Krab, at han var skuf­fet over, at epi­so­den hav­de fun­det vej til spal­ter­ne, for­di det byg­ge­de på en pri­vat samtale. 

“Der må jeg bare tage til efter­ret­ning, at sådan­ne sam­ta­ler kan man ikke have. Det var så den lære,” sag­de Anders Krab-Johan­sen til Politiken. 

Ud over at sige far­vel til med­ar­bej­de­re cen­tra­li­se­re­de Krab-Johan­sen også magten. 

Til de ugent­li­ge tirs­dags­mø­der i direk­tio­nen sid­der ingen che­fre­dak­tø­rer såle­des med, og vil man vide noget, må man der­for gå til Krab. 

Det meste skal også god­ken­des af ham. Så når Ber­ling­s­ke vil ansæt­te en ny vikar, eller B.T. en ny sport­sjour­na­list, skal det først indstil­les til direk­tio­nen og Krab-Johansen. 

Fle­re beret­ter også, at Krab-Johan­sen ikke kan lide over­ra­skel­ser, så når han del­ta­ger i et møde, vil han vide alt på for­hånd. Fle­re beret­ter, at møde­r­ne der­for ofte ople­ves som læse­prø­ver­ne til et tea­ter­styk­ke, hvor sku­e­spil­ler­ne sid­der rundt om bor­det og læser højt af et manuskript, de ken­der til hudløshed. 

Spa­rer sig til succes 

En af de ting, der går igen, når ansat­te i Ber­ling­s­ke Media for­tæl­ler om Anders Krab-Johan­sen, er hans blik for nedskæringer. 

Som top­chef for både Bør­sen og Ber­ling­s­ke har han været arki­tek­ten bag adskil­li­ge fyrings­run­der, hvil­ket også bekræf­tes ved en gen­nem­gang af de to medi­e­hu­ses regnskaber. 

De peger enty­digt på, at der under Anders Krab-Johan­sens ledel­se er ble­vet mar­kant fær­re medarbejdere. 

I 2011 var der iføl­ge regn­ska­bet 237 ansat­te på Bør­sen. Da Krab for­lod avi­sen i 2017, var der 199. Omsæt­nin­gen faldt i de år fra 423 mil­li­o­ner kro­ner til 313 mil­li­o­ner kroner. 

Til gen­gæld hav­de han i hele peri­o­den leve­ret sto­re tocif­re­de mil­li­o­nover­skud og over­skuds­gra­der, der var høje­re end JP/Politikens Hus, der udgi­ver Jyl­lands-Posten, Poli­ti­ken og Ekstra Bladet. 

Men vækst­pla­ner blev der ikke leve­ret man­ge af, hvis man skal tro Bør­sens sven­ske ejer, medi­e­virk­som­he­den Bon­ni­er, der har pla­ce­ret este­ren Kar­mo Kaas-Lut­sberg som for­mand for Børsen. 

“Vi vil godt inve­ste­re i vækst, men udfor­drin­gen for os som eje­re var, at vi har mang­let den vækst­plan, som vi skul­le allo­ke­re kapi­tal til at for­føl­ge,” lød det fra Kar­mo Kaas-Lut­sberg, da Bjar­ne Cory­don blev præ­sen­te­ret som Anders Krab-Johan­sens aflø­ser på Bør­sen i 2017. 

På Ber­ling­s­ke Media er møn­ste­ret stort set det sam­me. Antal­let af ansat­te er fal­det fra 748 i 2018 til 570 i 2021. Omsæt­nin­gen er gået sam­me vej. Fra knap 1,1 mil­li­ar­der kro­ner ved Krabs til­træ­del­se i 2018 til 755 mil­li­o­ner kro­ner i det fri­ske 2021-regn­skab, der blev offent­lig­gjort for få uger siden. 

Hos Ber­ling­s­ke Media mener fle­re kil­der, som Fri­heds­bre­vet har talt med, at Anders Krab-Johan­sen har red­det husets øko­no­mi. Men de siger sam­ti­dig også, at den stren­ge top­sty­ring og kon­trol har fået huset til at gå i stå. 

“Vi nær­mer os fem år under hans ledel­se, og jeg har sta­dig svært ved at få øje på geni­a­li­te­ter­ne. Ja, for­ret­nin­gen er mere foku­se­ret, men der er ingen væksti­ni­ti­a­ti­ver, ingen stør­re visio­ner. Bare sta­dig stram­me­re bud­get­ter og et rigidt KPI-regi­me, som suger al kre­a­tiv vir­ke­trang ud af huset,” siger en kilde. 

Team Krab

En af de per­so­ner, som står Krab aller­nær­mest, er Lis­bet Røge Jen­sen. Hun star­te­de som assi­stent på Bør­sen i 2012 og avan­ce­re­de til at bli­ve leder­skri­bent på avi­sen, før hun i 2017 tog med Anders Krab-Johan­sen vide­re til Ber­ling­s­ke Media. Her er hun i dag krav­let op som mar­ke­ting­di­rek­tør for hele mediehuset. 

Fle­re kil­der betrag­ter hen­de som Krabs for­læn­ge­de arm. Det er almen kendt, at hvis Lis­bet Røge Jen­sen er til ste­de i loka­let, bli­ver alt rap­por­te­ret vide­re til Krab. 

En anden af Anders Krab-Johan­sens dar­lings er rek­la­me­man­den Chri­sti­an Niel­sen. De to lær­te hin­an­den at ken­de på Bør­sen, og Krab har beslut­tet, at han skal være stor­le­ve­ran­dør af kampag­ner til Ber­ling­s­ke Media. 

En tred­je karak­ter er coa­chen Mor­ten Oure, som Anders Krab-Johan­sen mød­te for nog­le år siden. Krab-Johan­sen har blandt andet brugt ham til at afhol­de grup­pe-sean­cer for direktionen. 

For alle andre i Ber­ling­s­ke Media var Mor­ten Oure der­i­mod et ube­skre­vet blad, da han for få uger siden skul­le faci­li­te­re et ledel­ses­se­mi­nar for husets cir­ka 70 ledere. 

Semi­na­ret blev afholdt på hotel­let Vil­la i Køben­havn og bli­ver af fle­re beskre­vet som tragi­ko­misk dår­ligt og som en paro­di på bulls­hit-bingo for mellemledere. 

Under semi­na­ret lod Krab sig inter­viewe på sce­nen. Her blev han spurgt, hvad han går meget op i for tiden. Her­til sva­re­de han “selv­le­del­se”. At der skal mere fri­hed til de enkel­te medier. 

Fle­re ste­der i salen blev der mum­let i skæg­get om, at det ikke lige­frem er måden, Ber­ling­s­ke Media dri­ves på med Anders Krab-Johan­sen som topchef. 

Che­fre­dak­tør for Wee­ken­da­vi­sen Mar­tin Kras­nik dri­ste­de sig til at for­mu­le­re et kri­tisk spørgs­mål om, hvor­dan det dog hæn­ger sam­men med et meget top­sty­ret hus som Ber­ling­s­ke Media. 

Fle­re kil­der i salen beskri­ver her­ef­ter, hvor­dan Krab blev nær­mest per­pleks og repli­ce­re­de at “selv en kib­butz har brug for en leder” med refe­ren­ce til de fri­vil­li­ge kol­lek­ti­ver i Israel. 

Kib­butz-refe­ren­cen blev af fle­re til­ste­de­væ­ren­de klart opfat­tet som en slags stikpil­le til Mar­tin Kras­niks jødi­ske baggrund. 

“Det var en total bizar replik, som vir­ke­de helt out of con­te­xt. Kras­nik stil­ler et rele­vant spørgs­mål og får så et ikke-svar retur, som oveni­kø­bet refe­re­rer til hans jødi­ske bag­grund. Absurd tea­ter,” siger en leden­de med­ar­bej­der, som delt­og i seminaret. 

Selv ser Mar­tin Kras­nik dog intet pro­blem i udta­lel­sen, skri­ver han til Frihedsbrevet: 

“Jeg opfat­te­de ikke den kom­men­tar om kib­butzen som pro­ble­ma­tisk over­ho­ve­det, jeg skæn­ke­de den ikke en tanke.” 

Dyr­by-sagen

En af de sene­ste års mest opsigtsvæk­ken­de skan­da­ler i den dan­ske medi­e­bran­che er Discovery+-dokumentaren om arbejds­mil­jø­et på TV 2, MeToo: Sexis­me bag skær­men, der udkom i novem­ber 2021. 

Sagen end­te som den utvivl­s­omt stør­ste kri­se i Anders Krab-Johan­sens tid i Ber­ling­s­ke Media. 

Fle­re kil­der mener, at Krabs hånd­te­ring var med til at gøre det, der på papi­ret hand­le­de om TV 2, til en møgs­ag for Ber­ling­s­ke Media. 

En af sagens hoved­per­so­ner udvik­le­de sig til at være B.T.’s ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør Micha­el Dyr­by, der var nyheds­di­rek­tør på TV 2 fra 2002 til 2015, hvor en ræk­ke kvin­der var ble­vet krænket. 

Da doku­men­ta­ren udkom, var Micha­el Dyr­by ano­ny­mi­se­ret. Men det ændre­de sig den 29. novem­ber, da kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ve­ren Anna Thy­ge­sen, der mel­lem 2007 og 2008 var for­ret­nings­ud­vik­ler på TV 2, stod frem på for­si­den af Ekstra Bladet. 

Iføl­ge Anna Thy­ge­sen skul­le Dyr­by med fire sæt­nin­ger have affe­jet hen­des kar­ri­e­re­mu­lig­he­der på TV 2. 

“Du bli­ver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gam­mel. Du er for rapkæf­tet. Og for­di jeg ikke vil knep­pe dig,” lød Anna Thy­ge­sens anklage. 

Dyr­by har pure afvist beskyldningen. 

For­si­den på Ekstra Bla­det deto­ne­re­de en min­dre bom­be i Pile­stræ­de, og kri­se­be­red­ska­bet sat­te ind. Dyr­by gik i fly­ver­skjul og holdt sig væk fra job­bet i en uge, mens Anders Krab-Johan­sen trå­d­te frem i ram­pe­ly­set og erklæ­re­de sin ful­de opbak­ning til Dyrby. 

“Når det gæl­der Micha­el Dyr­by, kan og vil jeg kun vur­de­re ham på hans arbej­de som ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør for B.T. de sene­ste fire år. Her har han bidra­get til at ska­be en åben og sund kul­tur,” sag­de Krab den 30. novem­ber 2021. 

Da Dyr­by kom til­ba­ge på arbej­de, gav han et stort inter­view til Ber­ling­s­ke, hvori han und­skyld­te for sin adfærd. 

“Måske var jeg bare et røv­hul. Men et dyg­tigt røv­hul,” udtal­te Dyr­by den 7. decem­ber til Berlingske. 

Tre dage sene­re trak han sig som chefredaktør. 

Fle­re kil­der kri­ti­se­rer i dag Anders Krab-Johan­sens hånd­te­ring af sagen. Dels mener man­ge, at Krab for sent indså, at løbet var kørt, og at Dyr­by var fær­dig på B.T.

Dels illu­stre­rer for­lø­bet for fle­re af de kil­der, som Fri­heds­bre­vet har talt med, at Krab hav­de svært ved at se, hvor ska­de­lig sagen var for Ber­ling­s­ke Media, og at han var med til at gøre ondt værre. 

Eksem­pel­vis da der blev læk­ket oplys­nin­ger fra et stormø­de på B.T. om, at Anders Krab-Johan­sen skul­le have sagt, at grun­den til at Micha­el Dyr­by var fra­væ­ren­de var, “at han var ked af det” og der­for måt­te hol­de fri i nog­le dage. 

Krab rea­ge­re­de ved at gæste B.T.-podcasten Det, vi taler om fre­dag den 4. decem­ber, hvor han afvi­ste at have sagt, at Dyr­by var ked af det samt tilføjede: 

“En eller anden abe inde på B.T. sid­der til et med­ar­bej­der­mø­de, som er inter­nt, og jeg ved ikke, om de sms’er ovre med en fra Ekstra Bla­det, og der bli­ver så sagt, at jeg har sagt, at han er ‘ked af det’. Det har jeg alt­så ikke sagt.” 

Udta­lel­sen end­te med at affø­de Ekstra Bla­det-histo­ri­en “Efter læk­ket møde: Kal­der med­ar­bej­der for ‘abe’.”

Som kro­nen på vær­ket gik Anders Krab-Johan­sen i Dead­li­ne på DR2 den 12. decem­ber – to dage efter Dyr­by hav­de truk­ket sig – og slog fast, at han vil­le have ansat Micha­el Dyr­by igen med den viden, han hav­de. Da stu­di­e­vær­ten Ste­en Nørskov påpe­ge­de, at Dyr­by omtal­te sig selv som “et dyg­tigt røv­hul” og spurg­te igen, lød svaret: 

“Hvis man kan for­bed­re sig selv, så vil­le jeg godt kun­ne se på det.” 

Net­op Dead­li­ne-inter­viewet bli­ver af fle­re frem­hæ­vet som et bevis på, at Krab ikke kun­ne gen­nem­skue, hvor­dan sagen blev opfat­tet uden for huset. 

Ulve­man og Krab

Rundt på gan­ge­ne i Ber­ling­s­ke Media undrer man­ge sig over, hvor­dan det dog kun­ne gå så galt, og hvor­dan Krab end­te som en af de abso­lut­te hoved­per­so­ner i sagen. 

Til Fag­bla­det Jour­na­li­sten har Anders Krab-Johan­sen selv erkendt, at sagen ikke blev hånd­te­ret optimalt. 

“Jeg for­try­der, at jeg ikke pres­se­de Micha­el til at stil­le op tid­li­ge­re,” sag­de kon­cer­n­che­fen den 14. decem­ber til Jour­na­li­sten, hvor han også erkend­te, at sagen hav­de ska­det mediehuset. 

”Det tog for lang tid, og for­di det tog så lang tid, har det ska­det Ber­ling­s­ke Media.” 

Hvad der der­i­mod ikke har været kendt før, og som stil­ler udta­lel­sen i et noget andet lys, er, at Anders Krab-Johan­sen var for­be­redt til fingerspidserne. 

Iføl­ge Fri­heds­bre­vets kil­der blev både Anders Krab-Johan­sen og Micha­el Dyr­by råd­gi­vet af den noto­ri­ske spin­dok­tor med spe­ci­a­le i kri­se­kom­mu­ni­ka­tion Micha­el Ulve­man før og under forløbet. 

Ulve­man er tid­li­ge­re råd­gi­ver for Anders Fogh Ras­mus­sen, mens han var stats­mi­ni­ster og gene­ral­se­kre­tær for NATO. I dag dri­ver han lob­byvirk­som­he­den Ulve­man og Børsting med Lars Løk­ke Ras­mus­sens tid­li­ge­re spin­dok­tor Mika­el Børsting, hvor de blandt andet gør sig i kom­mu­ni­ka­tion, når shit­stormen raser. 

Krab hav­de såle­des fun­det den – i hvert fald på papi­ret – bed­ste mand til job­bet. Micha­el Ulve­man var iføl­ge fle­re kil­der invol­ve­ret, læn­ge inden doku­men­ta­ren om TV 2 udkom og holdt møder med både Dyr­by og Krab om, hvor­dan man skul­le gri­be situ­a­tio­nen an. 

I pla­nen var det tænkt ind, at Dyr­by mulig­vis skul­le rej­se væk, hvis han end­te som hovedperson. 

Kong­stan­ken var angi­ve­ligt, at Dyr­by skul­le hol­des mest muligt væk fra ram­pe­ly­set, ind­til den vær­ste medi­e­storm hav­de lagt sig. I mel­lem­ti­den skul­le Anders Krab-Johan­sen gyde olie på vandene. 

Pla­nen blev ekse­kve­ret, og Micha­el Dyr­by blev såle­des sendt til Ita­li­en med sin fami­lie efter afta­le med Anders Krab-Johan­sen, som efter sigen­de fulg­te Ulve­mans råd­giv­ning slavisk. 

Fle­re kil­der undrer sig des­u­den over, hvor­dan Anders Krab-Johan­sen kun­ne påstå, at han ikke vid­ste, hvad Micha­el Dyr­by hav­de med i baga­gen, når de beg­ge blev råd­gi­vet før forløbet. 

“Det svæ­re var fak­tisk, at han ikke var i stand til ret meget, efter han hav­de set doku­men­ta­ren. Det vil sige, at vi fik jo ikke de sam­ta­ler, vi skul­le have om ind­hol­det (i doku­men­ta­ren, red.),” lød Anders Krabs for­kla­ring i Dead­li­ne den 12. december. 

Det fik vær­ten til at spørge: 

Så han har aldrig for­talt dig om, hvad der fak­tisk er sket på TV 2?

“Ikke hvad der er sket på TV 2, nej.” 

Dyr­by-sagen har iføl­ge fle­re kil­der ramt Krab hårdt, og den skul­le også være den pri­mæ­re årsag til, at han har valgt at træk­ke sig fra den ellers evigt spr­ud­len­de debat på Twitter: 

“Nytårs­for­sæt for 2022: Min­dre SoMe – fle­re bøger. Ver­den har brug for efter­tænksom­hed. Godt nytår🎆,” skrev Krab-Johan­sen på Twit­ter nytårsaften. 

Ud over at stemp­le ud fra Twit­ter er han også stop­pet med at skri­ve sine ugent­li­ge klum­mer i Ber­ling­s­ke i kølvan­det på forløbet. 

Den hem­me­li­ge rapport 

Efter stø­vet hav­de lagt sig fra Dyr­bys exit som che­fre­dak­tør, gik et andet – og hidtil hem­me­lig­holdt – arbej­de i gang i top­pen af Ber­ling­s­ke Media. 

Anders Krab-Johan­sens høj­re hånd, Lis­bet Røge Jen­sen, tog såle­des kon­takt til kon­su­lent­fir­ma­et Ulob­by for at få lavet en intern eva­lu­e­ring af Dyrby-forløbet. 

Selv­om eva­lu­e­rings­rap­por­ten blev bestilt af Ber­ling­s­ke Media, ken­der stort set ingen andre end Anders Krab-Johan­sen og Lis­bet Røge Jen­sen til dens eksi­stens eller indhold. 

I rap­por­ten får en ræk­ke meni­ge ansat­te og che­fer på B.T., Wee­ken­da­vi­sen og Ber­ling­s­ke ende­vendt og ana­ly­se­ret deres adfærd på soci­a­le medier. 

Blandt de per­so­ner, der er ble­vet under­søgt, er Wee­ken­da­vi­sens che­fre­dak­tør Mar­tin Kras­nik, Ber­ling­s­kes che­fre­dak­tø­rer Met­te Øster­gaard og Tom Jen­sen samt en lang ræk­ke frem­træ­den­de menings­dan­ne­re fra medi­e­hu­set, der har blan­det sig i debatten. 

Medi­e­hu­sets jour­na­li­sti­ske dæk­ning af metoo, her­un­der Dyr­by-sagen, bli­ver også behand­let i rapporten. 

Rap­por­ten når frem til, at det hav­de været gavn­ligt for medi­e­hu­set, hvis der var ble­vet talt med én stemme. 

Den slår også fast, at che­fre­dak­tø­rer­ne på Ber­ling­s­ke, Tom Jen­sen og Met­te Øster­gaard, ved deres til- og fra­valg under­vejs i for­lø­bet har været med til at påvir­ke den nega­ti­ve dæk­ning af sagen om Dyr­by og Ber­ling­s­ke Media. 

Che­fre­dak­tø­rer vid­ste intet

Che­fre­dak­tø­rer­ne for hen­holds­vis B.T., Ber­ling­s­ke og Wee­ken­da­vi­sen sva­rer sam­stem­men­de til Fri­heds­bre­vet, at de ikke blev ori­en­te­ret om, at den inter­ne eva­lu­e­ring blev lavet. 

“Jeg bry­der mig ikke om, at der er ble­vet lavet en sådan under­sø­gel­se, og jeg vil­le ger­ne have været ori­en­te­ret om den fra begyn­del­sen. Så vidt jeg har for­stå­et under­sø­gel­sens kon­klu­sio­ner, er de helt hen i vej­ret,” skri­ver che­fre­dak­tør Mar­tin Kras­nik fra Wee­ken­da­vi­sen og tilføjer: 

“Wee­ken­da­vi­sens og vores med­ar­bej­de­res stem­me er ikke koor­di­ne­ret med nogen. Vi har i øvrigt haft total redak­tio­nel fri­hed med Anders Krab-Johan­sen som direk­tør, også i vores dæk­ning af Micha­el Dyr­by-sagen. Jeg har abso­lut ingen grund til at betviv­le, at det ændrer sig.” 

Ber­ling­s­kes ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tør, Tom Jen­sen, hæf­ter sig ved, at rap­por­ten ikke er ble­vet brugt til noget: 

“Det vig­tig­ste for mig som che­fre­dak­tør er, at jeg og Ber­ling­s­ke har vores ful­de redak­tio­nel­le fri­hed i dæk­nin­gen af alle sager. Og det har vi. Der­næst er det afgø­ren­de, at den rap­port du hen­vi­ser til, ikke er ble­vet brugt til noget over for mig eller Ber­ling­s­ke, her­un­der til at ind­skræn­ke den redak­tio­nel­le fri­hed, som er så grund­læg­gen­de. Og det er den ikke.” 

B.T.’s che­fre­dak­tør Jonas Kuld Rat­hje skri­ver, at rap­por­ten ikke har påvir­ket B.T.’s dæk­ning og tilføjer: 

“Jeg var ikke på for­hånd klar over, at rap­por­ten blev udar­bej­det, men hør­te om den siden. Jeg kan for­stå, at Anders Krab har ønsket at bli­ve klo­ge­re på metoo-dæk­nin­gen og debat­ten om emnet, og det var det, rap­por­ten skul­le hjæl­pe med.” 

Krab: For­må­let var at bli­ve klogere

Anders Krab-Johan­sen har ikke ønsket at stil­le op til et inter­view med Fri­heds­bre­vet trods gen­tag­ne forespørgsler. 

“Jeg har ikke kom­men­ta­rer til de inter­ne for­hold i Ber­ling­s­ke Media, som du spør­ger til,” skri­ver han i en mail til Fri­heds­bre­vet som svar på spørgs­må­le­ne om de for­hold, der er beskre­vet i den­ne artikel. 

Anders Krab-Johan­sen har fået fore­lagt alle kri­ti­ske udsagn i den­ne arti­kel fra både hans tid på Bør­sen og i Ber­ling­s­ke Media, men det ene­ste han vil kom­men­te­re, er den inter­ne under­sø­gel­se, der blev lavet i kølvan­det på, at Micha­el Dyr­by trak sig som che­fre­dak­tør på B.T.:

“Efter for­lø­bet i decem­ber bad jeg et kon­su­lent­hus om at lave en rap­port for at få over­blik over og ind­blik i Metoo-medi­e­dæk­nin­gen,” skri­ver Krab. 

Om for­må­let og kon­klu­sio­ner­ne skri­ver han: 

“For­må­let var at bli­ve klo­ge­re, og der er meget, jeg kan lære. Vi har ikke haft ind­fly­del­se på kon­su­lent­hu­sets kon­klu­sio­ner. I Ber­ling­s­ke Media er det et vig­tigt prin­cip, at hvert medie taler med sin egen stem­me, og at de ansvars­ha­ven­de che­fre­dak­tø­rer frit redi­ge­rer deres eget medie. Det gjaldt før min tid og det har gjaldt i hele den peri­o­de, jeg har været chef.” 

Micha­el Dyr­by har ikke ønsket at udta­le sig til den­ne artikel. 

Hver­ken Micha­el Ulve­man eller Lis­bet Røge Jen­sen er vendt til­ba­ge på Fri­heds­bre­vets henvendelse.