Berlingske Medias topchef bestilte hemmelig rapport om ansattes adfærd på sociale medier og brugte berygtet spindoktor under møgsag
Det korte af det lange
Berlingske Medias koncernchef, 55-årige Anders Krab-Johansen, er en af mediebranchens mest magtfulde personer.
Både som topchef for Børsen og Berlingske Media har han skåret til, solgt fra og skabt en forretning, der giver overskud.
Men han har også provokeret mange med sin hårde og kontante ledelsesstil samt et udtalt behov for kontrol og orden.
På baggrund af samtaler med en lang række personer, som kender Anders Krab-Johansen, tegner Frihedsbrevet her et portræt af topchefen og afslører et par af hans største hemmeligheder fra den seneste tid i Berlingske Media.
Anders Krab-Johansen selv siger, at han “går ind for en fri og ansvarlig presse” og “selvledelse”, men flere af de ting, der er dukket op i Frihedsbrevets research, peger mere i retning af, at Krab-Johansen i virkeligheden driver mediehuset med en høj grad af topstyring og kontrol.
Blandt andet har Anders Krab-Johansen fået lavet en hemmelig rapport, som kortlægger og analyserer flere af husets ansattes adfærd på sociale medier samt sine egne mediers dækning af det forløb, som endte med at koste Michael Dyrby jobbet som chefredaktør på B.T.
Stort set ingen kender rapporten, der er begravet et sted i toppen af mediehuset.
Det viser sig også, at den interne evaluering ikke er en enlig svale, når det kommer til at anvende konsulenter til at løse prekære opgaver for Anders Krab-Johansen.
Hvem der?
Mandag den 28. marts kl 16.30:
Han ringer fra skjult nummer. Stemmen er mørk og monoton og som taget ud af den scene i en dårlig krimi, hvor detektiven får uventet og kærkommen hjælp fra de højere magter i form af et anonymt tip, der opklarer mysteriet.
“…Jeg kan forstå, du søger informationer om Krab-Johansen,” siger manden i den anden ende.
Der opstår en kort pause. Hvis han har præsenteret sig, så er det gået tabt, så jeg svarer bare:
“Ja, det er rigtigt nok.”
“Hvad er det så, du vil vide?” spørger stemmen.
“Jeg er nødt til at vide, hvem du er, før jeg siger mere,” svarer jeg.
“Jamen, det er mig. Anders Krab-Johansen.”
Samtalen varer to minutter og bibringer ikke noget nævneværdigt, ud over at Krab-Johansen undrer sig over, at Frihedsbrevet har kontaktet en af hans gymnasievenner fra årgang 1986 på Mulernes Legatskole i Odense og udgivet os for at komme fra nichemediet Altinget.
Mens det sidste ikke passer, bringer det første os efter en længere ørkenvandring i kontakt med en person, der kender den magtfulde mediechef aldeles godt.
“Jeg er nok ikke så spændende for dig at snakke med. Jeg er en af hans bedste venner og har kun godt at sige,” siger Uffe Bryld, da han hører, hvad henvendelsen drejer sig om.
Hans perspektiv er alligevel et interessant sted at starte. Krab og Bryld gik i parallelklasse og lærte hinanden at kende til timerne i russisk og gymnastik. Bryld var venstreorienteret, mens præstesønnen Krab fra Kerteminde var medlem af Venstres Ungdom i Odense.
Uffe Bryld beskriver et venskab i klassisk forstand, som var det taget ud af en Niels Malmros-film. Krab og Bryld har kastet op sammen til gymnasiefesterne, kysset på de samme piger, rejst rundt i verden.
“Vi har været de tætteste venner lige siden, fået børn samtidig, er blevet skilt stort set samtidig, gift igen. Det er helt efter bogen,” siger Uffe Bryld.
Han kan ikke genkende billedet, som ofte tegnes af Krab, som en kynisk og hård topchef. Tværtimod. Uffe Bryld fortæller om en rejse tværs gennem sydstaterne i USA i 1994 for at illustrere den side af Krab, som i hans øjne fylder mest.
“Vi var i en bus med plads til 25 personer. Der var måske 40. Den var stuvende fuld, og det var en totalt skramlet tur med mennesker fra hele verden. Hippier hele banden, der skulle opleve sydstaterne. Vi havde en chauffør, der var kæmpestor, havde dreadlocks og var medlem af det kommunistiske parti og hørte grunge-musik,” fortæller Uffe Bryld.
“Jeg husker tydeligt, at Anders kunne snakke med alle. Alle følte sig trygge ved ham. Sådan er det med ham. Jeg kan huske, at jeg var lidt misundelig over, at jeg ikke var den der, som folk helt naturligt kom hen og snakkede med.”
Uffe Brylds anekdote fra busturen i USA er interessant, for flere af dem, der har kendt Anders Krab-Johansen i mange år, beskriver ham netop sådan. Som en social, inkluderende og åben person, alle falder i snak med. Først på ungdomsredaktionen på DR i 1990’erne som journalist og siden redaktør på Børsen og TV 2. En dygtig, behagelig og myreflittig journalist.
Flere tilføjer også, at der er sket noget undervejs. Et markant skifte, som nogenlunde falder sammen med, at Anders Krab-Johansen ryger til tops i mediebranchens hierarki.
Efter Anders Krab-Johansen blev topchef for Børsen i 2011, oplever en lang række kilder ham i højere grad som hård, kontant, topstyret og kontrollerende – og at han da også i momenter, hvor han ikke sidder for bordenden, kan være en hyggelig fyr at konversere med.
Dette portræt zoomer ind på topchefen Anders Krab-Johansen.
Farlig fredag
Første gang Anders Krab-Johansen for alvor fik magt, var da han blev ansat på Børsen i 2011 som chefredaktør og administrerende direktør.
Fra tiden på Børsen er der især én ting, som bliver nævnt igen og igen, når man taler med folk, der arbejdede under Krab-Johansen dengang: Farlig fredag.
Det farlige ved fredagene var, at Krab kort efter sin tiltrædelse indførte per dekret, at samtlige skriveborde på Børsen skulle ryddes inden weekenden. Lå der rod på bordene lørdag, blev det smidt ud.
Flere husker, hvordan Krab med nærmest barnlig begejstring og julelys i øjnene kunne fortælle om sit koncept farlig fredag, og hvordan han tvang folk til at rydde op.
Det faldt mange for brystet, at man ikke måtte have sin blok liggende på skrivebordet weekenden over på Børsen, og der er talrige historier fra ansatte om, hvad de har fået smidt ud i årenes løb. Én medarbejder fortæller for eksempel, at farlig fredag kostede vedkommende en kaffemaskine, telefonudstyr, et halstørklæde og et par sandaler, som Børsen efterfølgende var nødt til at erstatte.
At Anders Krab-Johansen tog ordningen gravalvorligt, fremgår blandt andet i en mail, som han sendte til alle ansatte på Børsen en fredag eftermiddag – få minutter i farlig fredag.
I alle-mailen genopfrisker Krab spillereglerne: “Når I forlader et arbejdsbord, skal det ryddes – helt.”
Senere skriver han: “Bortset fra 1. tv. er der problemer på alle etager og i alle afdelinger. Roberts (ja, undskyld, men det var det værste) bord ligner et giga-kaos.”
I en opfølgende mail udpensler Krab endda præcis, hvilken Robert der er tale om, hvilket flere husker som kontroversielt og grænseoverskridende.
“Det var fuldstændig vanvittigt at hænge en medarbejder ud foran alle andre,” husker en Børsen-journalist.
Krab gjorde sig også bemærket ved at insistere på, at persiennerne skulle hænge lige, at fjernsyn skulle hænge i vater, og at alt skulle være ens – eksempelvis skriveborde.
En af de historier, der stadig cirkulerer om ham, er fra en taxa-tur med nogle ansatte på Børsen. Under turen pegede Krab pludselig febrilsk på en bygning, de kørte forbi.
“Se! Se! Det der vindue er ikke ligesom de andre… Det er malet på. Hvorfor vil man have et vindue, der ikke er som de andre?” himlede Anders Krab-Johansen.
En kilde fremhæver episoden som et klassisk eksempel på Krabs behov for ensartethed:
“Det var typisk Anders at lægge mærke til den slags. Jeg tror ikke, at andre har set det. Han blev ved med at snakke om det vindue bagefter. Han ville jo gerne have, at alting lignede hinanden.”
En tredje kilde fortæller, hvordan en redaktion under Krabs tid på Børsen blev flyttet til en anden etage i huset for at komme tættere på nyhedsredaktøren og nyhedspulsen. Det viste sig hurtigt at være en succes, da redaktionen producerede flere artikler, som blev læst af flere.
Der var dog et problem.
For bordene, de sad ved, kunne ikke flugte med de andre borde i lokalet, hvilket var uudholdeligt for Anders Krab-Johansen. Han besluttede derfor at rykke redaktionen væk igen med det resultat, at produktiviteten dalede. Det illustrerer ifølge kilden, at Anders Krab-Johansens eget behov for orden overtrumfede at have redaktionen placeret et strategisk vigtigt sted.
“Du er jo dum”
Blandt tidligere Børsen-journalister er der mange, der har slået sig på Krab.
“Han har ødelagt en hel årrække for mig,” siger en tidligere ansat, der flere gange er blevet angrebet af Krab.
“Han er manden, der går efter personen. Det oplevede jeg flere gange. Hans evner som leder er virkelig et problem. Han kan ikke styre sig, lidt som en diktator. Hvis han synes, man er umulig, kører han en fuldstændig over,” siger en tidligere ansat på Børsen.
En anden kilde genkender den brutale og meget direkte ledelsesstil, hvor der ikke er nogen, der bliver skånet.
“Han er en frygtindgydende leder, fordi han kan være rimelig hysterisk og kan save folk over på en ubehagelig måde,” lyder skudsmålet.
Flere husker en episode, hvor en nyvalgt sikkerhedsrepræsentant skrev en mail rundt i huset og efterspurgte input til en politik for håndtering af stress-sager, samt at der blev udpeget en ansvarlig for sagerne.
Vedkommende blev efterfølgende indkaldt til et møde i arbejdsmiljøudvalget, men med ekstraordinær deltagelse af Anders Krab-Johansen, der hurtigt slog fast, at der var styr på tingene i huset.
Under mødet blev sikkerhedsrepræsentanten overfuset af Krab.
“Du er jo dum, når du siger sådan noget,” skulle Krab have sagt til ham foran de andre.
“Du er jo dum!” gentog Krab yderligere to gange på mødet direkte henvendt til den ansatte, der gik rystet derfra.
Det viste sig senere, at medarbejderen havde ret i, at der på det tidspunkt ikke var udpeget nogen til at tage sig af stressrelaterede sager.
Den eneste i toppen
Behovet for kontrol og stram styring skinnede også igennem, da Anders Krab-Johansen i 2018 blev koncernchef i Berlingske Media.
Han lod konceptet farlig fredag blive på Børsen. Angiveligt fordi han hurtigt indså, at det ville skabe for meget ballade i et så stort hus som Berlingske Media.
I Krab-Johansens øjne var der nok at tage fat i. En af dem, der blev hentet ind til at hjælpe, husker Krabs korte og kontante invitation:
“Du kommer over til en lorteforretning.”
Anders Krab-Johansen gik i gang med at skære til og sælge fra for at skabe sorte tal på bundlinjen. Men vejen dertil provokerede mange i mediehuset. Blandt andet fordi Krab flere gange i processen fremstod ufølsom og kynisk.
En af de episoder fandt sted, da avislayouterne blev fyret fra B.T., fordi opgaven skulle overgå til et eksternt firma.
Anders Krab-Johansen stod uden for B.T.’s redaktion og talte med en journalist, han kender fra sin unge år. Medarbejderne på B.T. havde valgt at lave en ulovlig arbejdsnedlæggelse som reaktion på en massiv fyringsrunde. Da Anders Krab-Johansen og medarbejderen vendte begivenhederne, sagde Anders Krab:
“Jeg har lige kastet en håndgranat ind i Pilestræde.”
Hvorefter han som en anden Charlie Chaplin gestikulerede, hvordan han først trak splitten ud af en håndgranat for derefter at kaste den ind på redaktionen.
Episoden blev første gang gengivet i Politiken. Over for avisen bekendtgjorde Anders Krab, at han var skuffet over, at episoden havde fundet vej til spalterne, fordi det byggede på en privat samtale.
“Der må jeg bare tage til efterretning, at sådanne samtaler kan man ikke have. Det var så den lære,” sagde Anders Krab-Johansen til Politiken.
Ud over at sige farvel til medarbejdere centraliserede Krab-Johansen også magten.
Til de ugentlige tirsdagsmøder i direktionen sidder ingen chefredaktører således med, og vil man vide noget, må man derfor gå til Krab.
Det meste skal også godkendes af ham. Så når Berlingske vil ansætte en ny vikar, eller B.T. en ny sportsjournalist, skal det først indstilles til direktionen og Krab-Johansen.
Flere beretter også, at Krab-Johansen ikke kan lide overraskelser, så når han deltager i et møde, vil han vide alt på forhånd. Flere beretter, at møderne derfor ofte opleves som læseprøverne til et teaterstykke, hvor skuespillerne sidder rundt om bordet og læser højt af et manuskript, de kender til hudløshed.
Sparer sig til succes
En af de ting, der går igen, når ansatte i Berlingske Media fortæller om Anders Krab-Johansen, er hans blik for nedskæringer.
Som topchef for både Børsen og Berlingske har han været arkitekten bag adskillige fyringsrunder, hvilket også bekræftes ved en gennemgang af de to mediehuses regnskaber.
De peger entydigt på, at der under Anders Krab-Johansens ledelse er blevet markant færre medarbejdere.
I 2011 var der ifølge regnskabet 237 ansatte på Børsen. Da Krab forlod avisen i 2017, var der 199. Omsætningen faldt i de år fra 423 millioner kroner til 313 millioner kroner.
Til gengæld havde han i hele perioden leveret store tocifrede millionoverskud og overskudsgrader, der var højere end JP/Politikens Hus, der udgiver Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet.
Men vækstplaner blev der ikke leveret mange af, hvis man skal tro Børsens svenske ejer, medievirksomheden Bonnier, der har placeret esteren Karmo Kaas-Lutsberg som formand for Børsen.
“Vi vil godt investere i vækst, men udfordringen for os som ejere var, at vi har manglet den vækstplan, som vi skulle allokere kapital til at forfølge,” lød det fra Karmo Kaas-Lutsberg, da Bjarne Corydon blev præsenteret som Anders Krab-Johansens afløser på Børsen i 2017.
På Berlingske Media er mønsteret stort set det samme. Antallet af ansatte er faldet fra 748 i 2018 til 570 i 2021. Omsætningen er gået samme vej. Fra knap 1,1 milliarder kroner ved Krabs tiltrædelse i 2018 til 755 millioner kroner i det friske 2021-regnskab, der blev offentliggjort for få uger siden.
Hos Berlingske Media mener flere kilder, som Frihedsbrevet har talt med, at Anders Krab-Johansen har reddet husets økonomi. Men de siger samtidig også, at den strenge topstyring og kontrol har fået huset til at gå i stå.
“Vi nærmer os fem år under hans ledelse, og jeg har stadig svært ved at få øje på genialiteterne. Ja, forretningen er mere fokuseret, men der er ingen vækstinitiativer, ingen større visioner. Bare stadig strammere budgetter og et rigidt KPI-regime, som suger al kreativ virketrang ud af huset,” siger en kilde.
Team Krab
En af de personer, som står Krab allernærmest, er Lisbet Røge Jensen. Hun startede som assistent på Børsen i 2012 og avancerede til at blive lederskribent på avisen, før hun i 2017 tog med Anders Krab-Johansen videre til Berlingske Media. Her er hun i dag kravlet op som marketingdirektør for hele mediehuset.
Flere kilder betragter hende som Krabs forlængede arm. Det er almen kendt, at hvis Lisbet Røge Jensen er til stede i lokalet, bliver alt rapporteret videre til Krab.
En anden af Anders Krab-Johansens darlings er reklamemanden Christian Nielsen. De to lærte hinanden at kende på Børsen, og Krab har besluttet, at han skal være storleverandør af kampagner til Berlingske Media.
En tredje karakter er coachen Morten Oure, som Anders Krab-Johansen mødte for nogle år siden. Krab-Johansen har blandt andet brugt ham til at afholde gruppe-seancer for direktionen.
For alle andre i Berlingske Media var Morten Oure derimod et ubeskrevet blad, da han for få uger siden skulle facilitere et ledelsesseminar for husets cirka 70 ledere.
Seminaret blev afholdt på hotellet Villa i København og bliver af flere beskrevet som tragikomisk dårligt og som en parodi på bullshit-bingo for mellemledere.
Under seminaret lod Krab sig interviewe på scenen. Her blev han spurgt, hvad han går meget op i for tiden. Hertil svarede han “selvledelse”. At der skal mere frihed til de enkelte medier.
Flere steder i salen blev der mumlet i skægget om, at det ikke ligefrem er måden, Berlingske Media drives på med Anders Krab-Johansen som topchef.
Chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik dristede sig til at formulere et kritisk spørgsmål om, hvordan det dog hænger sammen med et meget topstyret hus som Berlingske Media.
Flere kilder i salen beskriver herefter, hvordan Krab blev nærmest perpleks og replicerede at “selv en kibbutz har brug for en leder” med reference til de frivillige kollektiver i Israel.
Kibbutz-referencen blev af flere tilstedeværende klart opfattet som en slags stikpille til Martin Krasniks jødiske baggrund.
“Det var en total bizar replik, som virkede helt out of context. Krasnik stiller et relevant spørgsmål og får så et ikke-svar retur, som ovenikøbet refererer til hans jødiske baggrund. Absurd teater,” siger en ledende medarbejder, som deltog i seminaret.
Selv ser Martin Krasnik dog intet problem i udtalelsen, skriver han til Frihedsbrevet:
“Jeg opfattede ikke den kommentar om kibbutzen som problematisk overhovedet, jeg skænkede den ikke en tanke.”
Dyrby-sagen
En af de seneste års mest opsigtsvækkende skandaler i den danske mediebranche er Discovery+-dokumentaren om arbejdsmiljøet på TV 2, MeToo: Sexisme bag skærmen, der udkom i november 2021.
Sagen endte som den utvivlsomt største krise i Anders Krab-Johansens tid i Berlingske Media.
Flere kilder mener, at Krabs håndtering var med til at gøre det, der på papiret handlede om TV 2, til en møgsag for Berlingske Media.
En af sagens hovedpersoner udviklede sig til at være B.T.’s ansvarshavende chefredaktør Michael Dyrby, der var nyhedsdirektør på TV 2 fra 2002 til 2015, hvor en række kvinder var blevet krænket.
Da dokumentaren udkom, var Michael Dyrby anonymiseret. Men det ændrede sig den 29. november, da kommunikationsrådgiveren Anna Thygesen, der mellem 2007 og 2008 var forretningsudvikler på TV 2, stod frem på forsiden af Ekstra Bladet.
Ifølge Anna Thygesen skulle Dyrby med fire sætninger have affejet hendes karrieremuligheder på TV 2.
“Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig,” lød Anna Thygesens anklage.
Dyrby har pure afvist beskyldningen.
Forsiden på Ekstra Bladet detonerede en mindre bombe i Pilestræde, og kriseberedskabet satte ind. Dyrby gik i flyverskjul og holdt sig væk fra jobbet i en uge, mens Anders Krab-Johansen trådte frem i rampelyset og erklærede sin fulde opbakning til Dyrby.
“Når det gælder Michael Dyrby, kan og vil jeg kun vurdere ham på hans arbejde som ansvarshavende chefredaktør for B.T. de seneste fire år. Her har han bidraget til at skabe en åben og sund kultur,” sagde Krab den 30. november 2021.
Da Dyrby kom tilbage på arbejde, gav han et stort interview til Berlingske, hvori han undskyldte for sin adfærd.
“Måske var jeg bare et røvhul. Men et dygtigt røvhul,” udtalte Dyrby den 7. december til Berlingske.
Tre dage senere trak han sig som chefredaktør.
Flere kilder kritiserer i dag Anders Krab-Johansens håndtering af sagen. Dels mener mange, at Krab for sent indså, at løbet var kørt, og at Dyrby var færdig på B.T.
Dels illustrerer forløbet for flere af de kilder, som Frihedsbrevet har talt med, at Krab havde svært ved at se, hvor skadelig sagen var for Berlingske Media, og at han var med til at gøre ondt værre.
Eksempelvis da der blev lækket oplysninger fra et stormøde på B.T. om, at Anders Krab-Johansen skulle have sagt, at grunden til at Michael Dyrby var fraværende var, “at han var ked af det” og derfor måtte holde fri i nogle dage.
Krab reagerede ved at gæste B.T.-podcasten Det, vi taler om fredag den 4. december, hvor han afviste at have sagt, at Dyrby var ked af det samt tilføjede:
“En eller anden abe inde på B.T. sidder til et medarbejdermøde, som er internt, og jeg ved ikke, om de sms’er ovre med en fra Ekstra Bladet, og der bliver så sagt, at jeg har sagt, at han er ‘ked af det’. Det har jeg altså ikke sagt.”
Udtalelsen endte med at afføde Ekstra Bladet-historien “Efter lækket møde: Kalder medarbejder for ‘abe’.”
Som kronen på værket gik Anders Krab-Johansen i Deadline på DR2 den 12. december – to dage efter Dyrby havde trukket sig – og slog fast, at han ville have ansat Michael Dyrby igen med den viden, han havde. Da studieværten Steen Nørskov påpegede, at Dyrby omtalte sig selv som “et dygtigt røvhul” og spurgte igen, lød svaret:
“Hvis man kan forbedre sig selv, så ville jeg godt kunne se på det.”
Netop Deadline-interviewet bliver af flere fremhævet som et bevis på, at Krab ikke kunne gennemskue, hvordan sagen blev opfattet uden for huset.
Ulveman og Krab
Rundt på gangene i Berlingske Media undrer mange sig over, hvordan det dog kunne gå så galt, og hvordan Krab endte som en af de absolutte hovedpersoner i sagen.
Til Fagbladet Journalisten har Anders Krab-Johansen selv erkendt, at sagen ikke blev håndteret optimalt.
“Jeg fortryder, at jeg ikke pressede Michael til at stille op tidligere,” sagde koncernchefen den 14. december til Journalisten, hvor han også erkendte, at sagen havde skadet mediehuset.
”Det tog for lang tid, og fordi det tog så lang tid, har det skadet Berlingske Media.”
Hvad der derimod ikke har været kendt før, og som stiller udtalelsen i et noget andet lys, er, at Anders Krab-Johansen var forberedt til fingerspidserne.
Ifølge Frihedsbrevets kilder blev både Anders Krab-Johansen og Michael Dyrby rådgivet af den notoriske spindoktor med speciale i krisekommunikation Michael Ulveman før og under forløbet.
Ulveman er tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen, mens han var statsminister og generalsekretær for NATO. I dag driver han lobbyvirksomheden Ulveman og Børsting med Lars Løkke Rasmussens tidligere spindoktor Mikael Børsting, hvor de blandt andet gør sig i kommunikation, når shitstormen raser.
Krab havde således fundet den – i hvert fald på papiret – bedste mand til jobbet. Michael Ulveman var ifølge flere kilder involveret, længe inden dokumentaren om TV 2 udkom og holdt møder med både Dyrby og Krab om, hvordan man skulle gribe situationen an.
I planen var det tænkt ind, at Dyrby muligvis skulle rejse væk, hvis han endte som hovedperson.
Kongstanken var angiveligt, at Dyrby skulle holdes mest muligt væk fra rampelyset, indtil den værste mediestorm havde lagt sig. I mellemtiden skulle Anders Krab-Johansen gyde olie på vandene.
Planen blev eksekveret, og Michael Dyrby blev således sendt til Italien med sin familie efter aftale med Anders Krab-Johansen, som efter sigende fulgte Ulvemans rådgivning slavisk.
Flere kilder undrer sig desuden over, hvordan Anders Krab-Johansen kunne påstå, at han ikke vidste, hvad Michael Dyrby havde med i bagagen, når de begge blev rådgivet før forløbet.
“Det svære var faktisk, at han ikke var i stand til ret meget, efter han havde set dokumentaren. Det vil sige, at vi fik jo ikke de samtaler, vi skulle have om indholdet (i dokumentaren, red.),” lød Anders Krabs forklaring i Deadline den 12. december.
Det fik værten til at spørge:
Så han har aldrig fortalt dig om, hvad der faktisk er sket på TV 2?
“Ikke hvad der er sket på TV 2, nej.”
Dyrby-sagen har ifølge flere kilder ramt Krab hårdt, og den skulle også være den primære årsag til, at han har valgt at trække sig fra den ellers evigt sprudlende debat på Twitter:
“Nytårsforsæt for 2022: Mindre SoMe – flere bøger. Verden har brug for eftertænksomhed. Godt nytår🎆,” skrev Krab-Johansen på Twitter nytårsaften.
Ud over at stemple ud fra Twitter er han også stoppet med at skrive sine ugentlige klummer i Berlingske i kølvandet på forløbet.
Den hemmelige rapport
Efter støvet havde lagt sig fra Dyrbys exit som chefredaktør, gik et andet – og hidtil hemmeligholdt – arbejde i gang i toppen af Berlingske Media.
Anders Krab-Johansens højre hånd, Lisbet Røge Jensen, tog således kontakt til konsulentfirmaet Ulobby for at få lavet en intern evaluering af Dyrby-forløbet.
Selvom evalueringsrapporten blev bestilt af Berlingske Media, kender stort set ingen andre end Anders Krab-Johansen og Lisbet Røge Jensen til dens eksistens eller indhold.
I rapporten får en række menige ansatte og chefer på B.T., Weekendavisen og Berlingske endevendt og analyseret deres adfærd på sociale medier.
Blandt de personer, der er blevet undersøgt, er Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik, Berlingskes chefredaktører Mette Østergaard og Tom Jensen samt en lang række fremtrædende meningsdannere fra mediehuset, der har blandet sig i debatten.
Mediehusets journalistiske dækning af metoo, herunder Dyrby-sagen, bliver også behandlet i rapporten.
Rapporten når frem til, at det havde været gavnligt for mediehuset, hvis der var blevet talt med én stemme.
Den slår også fast, at chefredaktørerne på Berlingske, Tom Jensen og Mette Østergaard, ved deres til- og fravalg undervejs i forløbet har været med til at påvirke den negative dækning af sagen om Dyrby og Berlingske Media.
Chefredaktører vidste intet
Chefredaktørerne for henholdsvis B.T., Berlingske og Weekendavisen svarer samstemmende til Frihedsbrevet, at de ikke blev orienteret om, at den interne evaluering blev lavet.
“Jeg bryder mig ikke om, at der er blevet lavet en sådan undersøgelse, og jeg ville gerne have været orienteret om den fra begyndelsen. Så vidt jeg har forstået undersøgelsens konklusioner, er de helt hen i vejret,” skriver chefredaktør Martin Krasnik fra Weekendavisen og tilføjer:
“Weekendavisens og vores medarbejderes stemme er ikke koordineret med nogen. Vi har i øvrigt haft total redaktionel frihed med Anders Krab-Johansen som direktør, også i vores dækning af Michael Dyrby-sagen. Jeg har absolut ingen grund til at betvivle, at det ændrer sig.”
Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, hæfter sig ved, at rapporten ikke er blevet brugt til noget:
“Det vigtigste for mig som chefredaktør er, at jeg og Berlingske har vores fulde redaktionelle frihed i dækningen af alle sager. Og det har vi. Dernæst er det afgørende, at den rapport du henviser til, ikke er blevet brugt til noget over for mig eller Berlingske, herunder til at indskrænke den redaktionelle frihed, som er så grundlæggende. Og det er den ikke.”
B.T.’s chefredaktør Jonas Kuld Rathje skriver, at rapporten ikke har påvirket B.T.’s dækning og tilføjer:
“Jeg var ikke på forhånd klar over, at rapporten blev udarbejdet, men hørte om den siden. Jeg kan forstå, at Anders Krab har ønsket at blive klogere på metoo-dækningen og debatten om emnet, og det var det, rapporten skulle hjælpe med.”
Krab: Formålet var at blive klogere
Anders Krab-Johansen har ikke ønsket at stille op til et interview med Frihedsbrevet trods gentagne forespørgsler.
“Jeg har ikke kommentarer til de interne forhold i Berlingske Media, som du spørger til,” skriver han i en mail til Frihedsbrevet som svar på spørgsmålene om de forhold, der er beskrevet i denne artikel.
Anders Krab-Johansen har fået forelagt alle kritiske udsagn i denne artikel fra både hans tid på Børsen og i Berlingske Media, men det eneste han vil kommentere, er den interne undersøgelse, der blev lavet i kølvandet på, at Michael Dyrby trak sig som chefredaktør på B.T.:
“Efter forløbet i december bad jeg et konsulenthus om at lave en rapport for at få overblik over og indblik i Metoo-mediedækningen,” skriver Krab.
Om formålet og konklusionerne skriver han:
“Formålet var at blive klogere, og der er meget, jeg kan lære. Vi har ikke haft indflydelse på konsulenthusets konklusioner. I Berlingske Media er det et vigtigt princip, at hvert medie taler med sin egen stemme, og at de ansvarshavende chefredaktører frit redigerer deres eget medie. Det gjaldt før min tid og det har gjaldt i hele den periode, jeg har været chef.”
Michael Dyrby har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.
Hverken Michael Ulveman eller Lisbet Røge Jensen er vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelse.