Professor: Dansk brud på EU-regler kan sende Nordic Waste-regning til skatteyderne
Det korte af det lange
Danmarks miljøskadelovgivning er “usædvanlig tåbelig” og strider på flere punkter med EU-regler, fordi krav om finansiel sikkerhed stilles for sent i forhold til EU-reglerne, mener Peter Pagh, professor i miljøret.
Det betyder, at Randers Kommune kan ende med regningen for det enorme jordskred, fordi der ikke er nogen penge at hente hos Nordic Waste.
EU-miljøansvarsdirektiv er ellers netop indført for at sikre, at regningen for miljøkatastrofer ikke efterlades ubetalt, men i strid med reglerne gælder kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i Danmark kun efter et givet påbud, hvilket Nordic Waste først modtog længe efter jordskredet.
“Det svarer jo til at tegne brandforsikring, efter branden er begyndt,” siger professor Peter Pagh.
Hele historien
Hos flere af Folketingets partier er der bred enighed om, at det, der sker omkring jordskreddet ved Ølst, er for dårligt.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har sagt det. Justitsminister Peter Hummelgaard har sagt det. Sågar statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt det.
De mener, at den udskældte mangemilliardær Torben Østergaard-Nielsen og det nu krakkede jordrensningsfirma Nordic Waste har handlet usolidarisk og egoistisk ved at trække sig ud og løbe fra regningen i den potentielle miljøkatastrofe, der har udspillet sig i Ølst siden december måned, hvor et jordskred satte adskillige ton forurenet jord i bevægelse mod Alling Å.
“Jeg kan ikke finde noget som helst godt at sige om det,” sagde statsministeren til pressen, da hun inspicerede området ved Ølst i tirsdags. Ved samme lejlighed mindede hun om, at det er “et gammelt princip i Danmark, at forureneren betaler”.
Men Danmarks egen miljøskadelovgivning kan nu vise sig at spille en utilsigtet – og for politikerne uheldig – rolle i, hvem der ender med at skulle tage regningen, der forventes minimum at løbe op i 205 millioner kroner.
Lovgivernes egen lovgivning lever nemlig ikke op til EU’s regler på området, siger Peter Pagh, dr. jura og ekspert i miljøret på Københavns Universitet.
Det skyldes, at virksomheder i Danmark først bliver bedt om at stille finansiel sikkerhed ved katastrofer, efter den har modtaget et påbud, som det også har været tilfældet med Nordic Waste.
“Det er meningsløst, at en kommune først skal foreslå Miljøstyrelsen, at hændelsen klassificeres som en miljøskade eller overhængende risiko herfor – og først når Miljøstyrelsen har sagt ja til det, skal kommunen herefter træffe afgørelse om, at det er korrekt, hvilket så har den virkning, at Miljøstyrelsen overtager sagen,” siger han og fortsætter:
“Det er den bureaukratiske mekanisme, der hindrer direktivets effektive virkning og er derfor i modstrid med EU-retten efter min opfattelse,” vurderer Peter Pagh.
Han henviser her til EU’s miljøansvarsdirektiv, hvor det i betragtning 27 står tydeligt beskrevet, at Danmark har forpligtet sig til at tilskynde virksomheder at sikre finansiel sikkerhed i miljøspørgsmål:
“Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at tilskynde operatørerne til at tegne passende forsikringer eller sørge for andre former for finansiel sikkerhed og til at udvikle instrumenter og markeder for finansiel sikkerhed for at sikre sig effektiv dækning for finansielle forpligtelser i henhold til dette direktiv.”
Det står i kontrast til miljøskadelovgivningen i Danmark, hvor virksomheden først bliver bedt om at stille finansiel sikkerhed, efter de har modtaget et påbud, som det også har været tilfældet med Nordic Waste.
“Det svarer nogenlunde til, at man vil tegne en brandforsikring, efter branden er opstået,” siger Peter Pagh, som ikke tror, at det er hensigten med EU-direktivet:
“Lovens indordning er usædvanlig tåbelig, og jeg mener heller ikke, at den er i overensstemmelse med EU’s miljøansvarsdirektiv,” siger han.
Borgmester var rolig
De store udgifter, der er iværksat for at undgå den potentielle miljøkatastrofe, har hidtil været et stort omdrejningspunkt for sagen.
Den 9. januar kom det frem, at Randers Kommune indtil da havde brugt 41 millioner kroner i forbindelse med jordskredet, som hver dag kostede millioner af skattekroner.
Det har også rejst spørgsmål om, hvorvidt de store udgifter kunne få økonomiske konsekvenser for den østjyske kommune – men her var byens socialdemokratiske borgmester Torben Hansen ganske rolig.
“Selvfølgelig får vi pengene,” udtalte Torben Hansen tidligere i januar.
Men så let går det ikke, siger Peter Pagh. Han henviser til miljøskadelovens § 21, som får ham til at vurdere, at regningen kan ende hos kommunen.
“Det fremgår, at hvis der ikke stilles økonomisk sikkerhed, gælder miljøskadeloven ikke – og så går sagen igen tilbage til kommunen, hvilket på jævnt dansk betyder, at EU-reglerne kun gælder i Danmark, hvis forureneren har penge. Det, mener jeg også, er klart i modstrid med direktivet,” siger Peter Pagh.
Jordskred var i december – påbud kom i januar
Både Nordic Waste og Ølst kom på landkortet i december sidste år, hvor det blev meldt ud, at et omfattende jordskred var sat i gang.
Den østjyske sag fik hurtig national bevågenhed, og miljøminister Magnus Heunicke meldte sig også på banen, da han besøgte området mellem jul og nytår og slog fast, at regningen skulle betales af Nordic Waste, hvis største aktionær er erhvervsmanden Torben Østergaard-Nielsen, der anslås at være landets sjette rigeste mand.
Men Miljøstyrelsen, der også hører under Heunickes miljøministerium, udstedte først påbud om at stille finansiel sikkerhed på 205 millioner den 21. januar, mere end en måned efter jordskredet gik i gang.
Sagen nåede i mellemtiden at udvikle sig så meget, at Nordic Waste indgav konkursbegæring to dage forinden og blev erklæret konkurs den 22. januar.
Årelang kritik
Det er ikke første gang, at lovarbejdet får kritik af en ekspert på området.
Ellen Margrethe Basse, der er professor emerita med ekspertise i miljøret, har tidligere advaret mod konsekvenserne af direktivet, der blev iværksat, for at forurenere ikke kunne gemme sig under miljøkatastrofer.
Direktivet skulle implementeres i dansk lovgivning tilbage i 2007, og allerede dengang advarede Ellen Margrethe Basse og Peter Pagh mod det i en høring, som endte med, at lovforslaget faktisk blev trukket tilbage. Det skulle dog vise sig at blive fremsat igen, hvor det blev stemt igennem året efter.
“Danmark skulle gennemføre direktivet senest i 2007, så derfor blev det, som det blev,” siger Ellen Margrethe Basse til DR.
Når Ellen Margrethe Basse i dag ser på lovgivningen, lægger hun ikke fingrene imellem.
“Det er gennemført på en fuldstændig håbløs måde, og det kommer til at fremstå meget klart nu. Kritikken har blandt andet været, at man ikke tog udgangspunkt i en handleforpligtelse for virksomheden, som myndighederne kunne konstatere, lige så snart der opstod en risiko for en miljøskade.”
Frihedsbrevet har forelagt den nye vurdering for miljøministeren og bedt ham svare på kritikken. Ministeriet er ikke vendt tilbage inden deadline, men vi arbejder fortsat på at få en kommentar.