Fri Finans uge 36: Novo Nordisk får kritik af vagthund
Kære læser
Vi starter denne uges Fri Finans ud med en dugfrisk nyhed.
I marts kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle om et højt opsigtsvækkende samarbejde mellem Novo Nordisk og den lille patientforening for svært overvægtige, Adipositasforeningen.
Novo Nordisk stillede i 2022 med 500.000 kroner til kampagne for foreningen.
Derudover betalte Novo Nordisk 39.674 kroner for optagelse af podcasts, transportomkostninger, deltagelse i en konference for to personer fra Adipositasforeningen samt oplæg på efteruddannelse for sundhedspersonale, viser indberetninger til Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI).
Dermed udgjorde Novo Nordisks finansiering 94 pct. af Adipositasforeningens samlede midler i 2022, hvilket fik patientforeningernes talerør, Danske Patienter, op i det røde felt.
“Det er undergravende for borgernes tillid, og det er undergravende for patientforeningernes funktion,” lød karakteristikken af Adipositasforeningen fra Danske Patienters direktør Morten Freil.
Novo Nordisk har altså betalt foreningen for at føre kampagne, på præcist samme tid som de lancerede deres populære vægttabsmiddel Wegovy.
Det fik dengang medicinalindustriens egen vagthund ENLI (Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien) til at gå ind i sagen, som der faldt afgørelse i tidligere på sommeren. Novo Nordisk fik kritik for manglende transparens, fordi Novo Nordisk havde deltaget i en workshop med Adipositasforeningen og reklamebureauet Bocca uden at indberette det til ENLI.
Det var ifølge industrivagthunden et problem, som førte til en påtale af Novo Nordisk for manglende gennemsigtighed, fordi det kan betragtes som støtte.
Adipositasforeningen og reklamebureauet Bocca iværksatte en informationskampagne mod svær overvægt, og én del af den viden, der var i kampagnen, kom fra workshoppen – hvilket dermed var ikke finansiel støtte, som skulle have været indberettet til ENLI.
Kritikken af Novo kommer dog først frem nu, fordi Novo Nordisk ankede afgørelsen til Ankenævnet, som er kommet frem til samme afgørelse: Novo Nordisk får en påtale for ikke at have været åbne nok om støtten til Adipositasforeningen.
Vil du læse nærmere om Novo Nordisk tætte samarbejde med den lille patientforening, kan du læse mere her.
Tre hurtige fra finansverdenen
#DKinRussia: National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), tidligere kendt som Bagmandspolitiet, efterforsker i øjeblikket 22 sager om potentielle overtrædelser af sanktionerne mod Rusland.
Det skriver Berlingske.
#ChinaInRussia: Kinesiske banker har stillet milliarder af dollars til rådighed for russiske långivere, efter vestlige finansielle institutioner lukkede deres aktiviteter i landet efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det viser en undersøgelse foretaget af den britiske avis Financial Times.
Ifølge avisen er Kinas andel i den russiske banksektor firedoblet på 14 måneder – fra februar 2022 til marts 2023.
Klubben bestemmer: Virksomheder må tilsyneladende ikke selv bestemme, hvem de vil have ansat på havnen i Aarhus. Det fortæller shipping-giganten Blue Water Shipping til Finans, efter mediet har kunnet fortælle, at Blue Water Shipping har haft et fuldgyldigt HA-medlem ansat med flere alvorlige domme på CV’et, blandt andet for narkotikakriminalitet.
“Vi har en lokalaftale med 3F Havnearbejdernes Klub, der omfatter alle opgaver omkring lastning, lodsning og kørsel på havnen. Den tilskriver, at alt mandskab – løst og fastansatte – på det område anvises igennem klubben. Vi benytter således de havnearbejdere, vi får anvist,” forklarer kommunikationschef Jan Hjortlund Hansen.
Money for nothing
Det er ikke engang et år siden, at Jakob Ellemann-Jensen (V) ville sælge statens aktiemajoritet i Ørsted. Det skulle skaffe 60 milliarder kroner, som skulle bruges til at gennemføre den grønne omstilling frem mod 2030.
Siden da er det gået én vej for Ørsteds værdi – nedad.
Alene i onsdags, hvor selskabet tabte næsten en fjerdedel af sin aktieværdi, efter nyheden om at virksomheden har nedskrivninger i milliardklassen på vej på det amerikanske marked. Her blev der skåret hele 77,4 milliarder af selskabets børsværdi.
Ugens tal
Hvad ville det egentligt koste, hvis fedmemedicin som eksempelvis Novo Nordisks Wegovy blev omfattet af det generelle offentlige tilskud til medicin?
Det spørgsmål har Dansk Folkepartis Mette Thiesen stillet til sundhedsministeren, og svaret er umiddelbart i den høje ende.
I svaret skriver sundhedsminister Sophie Løhde:
“Det vurderes, at der er ca. 900.000 svært overvægtige danskere, dvs. med en BMI ≥ 30. Hvis alle i denne gruppe fik offentligt tilskud til behandling med Wegovy, ville det medføre regionale tilskudsudgifter imellem 23,9 og 27,9 mia. kr. (2023-tal).”
Med andre ord: Novo Nordisk kan stå til en klækkelig milliardindsprøjtning, hvis det offentlige tilskud kommer.
Fiskers politiske forbindelser
Vi slutter ugens nyhedsbrev med en slags genudsendelse af en historie, som aldrig rigtig er blevet fortalt i Danmark.
Året var 2013, og den daværende amerikanske vicepræsident Joe Biden havde taget opstilling foran en nedlagt General Motors-fabrik i sin hjemstat Delaware.
Her annoncerede Biden et enormt sats fra den amerikanske regerings side på elektriske biler – og i planen indgik en helt særlig dansker, den verdensberømte bildesigner Henrik Fisker, der havde lanceret bilmærket Fisker.
“Folkens, vi laver et væddemål. Vi satser på fremtiden, vi satser på det amerikanske folk, vi satser på markedet, vi satser på innovation,” lød det fra vicepræsidenten.
Joe Biden annoncerer, at Fisker vil bygge en ny fabrik i staten Delaware. Ganske kort fra sit eget hjem. Official White House Photo by David Lienemann
Vicepræsidentens sats involverede, at milliarder af offentlige kroner ville tilgå den danske designers bilmærke.
Én milliard dollars skulle deles mellem de to elektriske bilproducenter Fisker og Tesla. Fisker modtog lånetilkendegivelser på 528 millioner dollars – eller mere end 3,5 milliarder kroner fra den amerikanske stat. Det på trods af at de på daværende tidspunkt endnu havde tilgode at sælge ét eneste køretøj.
Samtidig havde Fisker samlet 600 millioner dollars sammen fra private investorer, som i høj grad var forbundet til Obama-præsidiet, hvor Joe Biden altså huserede som vicepræsident. Fisker blev støttet af den tidligere vicepræsident Al Gore og venturekapitalisten John Doerr, en “big-ticket” Obama-donor og en stor bidragsyder til Joe Bidens 2020-kampagne.
Samtidig modtog Fisker 20 millioner dollars fra skatteyderne i Delaware for at love at flytte sin produktion hertil.
Det var det amerikanske Department of Energy, der stod for at udstede lånene. Forud havde Biden ifølge amerikanske Wall Street Journal involveret sig gevaldigt i processen.
Amerikanske medier beskrev fabrikken som værende “alt for stor til opgaven”, og så var den desuden “dyrere at modernisere end andre gamle GM-ejendomme.” Alligevel blev netop fabrikken i Delaware valgt, og det viste sig, at der var nogle klare politiske fordele ved at placere fabrikken netop der: Den lå kun et par kilometer fra Bidens hus.
I 2010 begyndte produktionen af Fiskers første bil, Fisker Karma. Men på trods af at amerikanske skatteydere havde skudt milliarder af sted til Fisker som lån for at opstarte produktionen i USA, så foregik produktionen i Finland.
Kort tid efter begyndte det at gå ned ad bakke for bilmærket.
De amerikanske myndigheders godkendelse af bilen tog længere tid end ventet, virksomheden, som leverede bilens batterier, gik konkurs, og så blev 330 Fisker Karma-biler, som ventede på at blive udskibet i New Jersey, beskadiget, da orkanen Katrina gik i land.
Fisker gik konkurs med et brag.
Inden da havde amerikanske skatteydere lånt virksomheden hele 192 millioner dollars – eller 1,3 milliarder kroner i nutidens vekselkurs.
Ikke én eneste bil blev nogensinde produceret i USA.
Efter konkursen blev listen over kreditorer opgjort og gjort offentlig. Her kunne man læse, at Fisker skyldte penge til kendte navne som Leonardo DiCaprio, Al Gore, BMW, André Aggassi og sidst men ikke mindst Robert “Hunter” Biden – Joe Bidens søn.
Og så kunne historien egentlig være død der. Men det er den ikke.
Hunter Biden har været genstand for flere undersøgelser i USA. Både hos politiet og i kongressen. Da Hunter Biden indleverede sin bærbare computer til reparation, fik han sine e‑mails lækket.
I disse e‑mails fremgår det ad flere gange, at der var særdeles tætte forbindelser mellem Fisker og Biden-familien.
Den lokale avis The News Journal har flere gange skrevet om båndene mellem Hunter Biden og Fisker.
To måneder efter at Fisker havde proklameret, at de ville overtage fabrikken tæt ved Bidens hjem, skriver Hunter Biden en mail til en forretningskontakt i Delaware.
“Det er vores fond, der er med i (Fisker)-aftalen. Fedt firma, ikke?”
En måned senere modtog Hunter Biden endnu en e‑mail fra en lokal finansmand:
“En oprigtig tak for al hjælp vedrørende Fisker, især introduktionen til Wayne.”
“Og tillykke til alle med overdragelsen af Boxwood Plant (fabrikken i Delaware, red.).”
Efter konkursen var det ikke kun Hunter Biden, som stod listet som kreditor. Det gjorde tre investeringsfonde, der bar Rosemont-navnet og havde adresser, der matchede Rosemont Seneca Partners – altså Hunter Bidens virksomhed.
Tak for nu
Det var alt for denne uge. Tak, fordi du læste med. Som altid kan du kontakte os på Mikkel@frihedsbrevet.dk, Mathias@frihedsbrevet.dk og Lasse@frihedsbrevet.dk.
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her