Kronj­u­vel­en i dansk land­brug tog dyb afstand til Putin: Alli­ge­vel pro­du­ce­rer Arla tusin­der af tons til Rusland


Her er der en medieafspiller

Men før du kan se den, skal du accep­te­re cook­i­es fra vores leverandør.

Det kor­te af det lange

Meje­ri­gi­gan­ten Arla har i stor ska­la pro­du­ce­ret pro­duk­ter til Vla­di­mir Putins Rusland, selv­om Arlas top­chef med alvor­stun­ge ord tog stor afstand til Rusland efter inva­sio­nen af Ukrai­ne i febru­ar 2022. 

Det frem­går af told­do­ku­men­ter, der viser, at dansk land­brug gene­relt er stor­eks­por­tør til Rusland. 

Arlas bag­land udtryk­ker forun­dring over Arlas kurs. 

Hele histo­ri­en

Få top­le­de­re tog mere afstand til Vla­di­mir Putin og Rusland end Arlas top­chef, Peder Tuborgh. 

Den man­ge­åri­ge front­fi­gur i dansk land­brugs andel­se­je­de kronj­u­vel hand­le­de reso­lut ved at vin­ke far­vel til Rusland, efter lan­det inva­de­re­de Ukrai­ne sid­ste år. 

Mens virk­som­he­der som sko­fa­bri­kan­ten Ecco og ste­nulds­virk­som­he­den Rock­wool blev i Rusland og der­med blev cen­trum for shit­storme, så gik Arla en anden vej. 

Meje­ri­gi­gan­ten fra­solg­te sit sel­skab i Rusland og luk­ke­de ned for eks­port. Ikke for­di det var en god for­ret­ning – men for­di man ikke kun­ne for­sva­re at gøre andet. 

“Mine reflek­ser var helt tyde­li­ge fra star­ten. Vi vil­le ikke have noget med Rusland at gøre. Vi skul­le ud. Og vi er ude nu, helt ude,” lød Peder Tuborg­hs beskri­vel­se af sine egne instink­ter over for Bør­sen i et inter­view, hvor han slog fast, at Arlas eks­port til Rusland var lig nul. 

“Vi sen­der intet til Rusland,” erklæ­re­de Tuborgh i selv­sam­me inter­view, der blev udgi­vet den 17. maj 2022. 

17 måne­der sene­re viser det sig, at Arla-top­che­fens ver­sion i bed­ste fald er en sand­hed med modifikationer. 

Fri­heds­bre­vet kan nem­lig afslø­re, at der siden febru­ar 2022 er sendt mere end 305 for­sen­del­ser med moder­mælk­ser­stat­ning pro­du­ce­ret af Arla– og 105 af for­sen­del­ser­ne er sendt direk­te fra Arla i Dan­mark, viser told­do­ku­men­ter, som Fri­heds­bre­vet er kom­met i besid­del­se af. 

Det er iføl­ge told­do­ku­men­ter­ne fort­sat frem til febru­ar 2023 – adskil­li­ge måne­der efter at Peder Tuborgh i utve­ty­di­ge ven­din­ger tog afstand til Rusland og Vla­di­mir Putin. 

Og mens kon­kur­re­ren­de virk­som­he­der har for­sva­ret deres beslut­ning om at sen­de moder­mælk­ser­stat­ning af sted til Rusland som huma­ni­tær hjælp, så har Arla været kate­go­ri­ske i deres udmel­din­ger om afvik­ling og eks­port­stop til Rusland. 

Selv i sel­ska­bets offi­ci­el­le års­rap­port bli­ver det fle­re gan­ge nævnt, at al for­ret­ning til Rusland er stoppet. 

Sam­let er der mod­ta­get tusin­de tons Arla-pro­du­ce­ret moder­mælk­ser­stat­ning i Rusland, siden kri­gen i Ukrai­ne brød ud den 24. febru­ar 2022. 

Det er de andres skyld

Selv­om moder­mælk­ser­stat­nin­gen alt­så fort­sat fly­der i en lind strøm fra Arlas pro­duk­tion i Vide­bæk til Rusland, så fast­hol­der meje­ri­gi­gan­ten: Vi er ude af Rusland. 

“Vi har afvik­let vores for­ret­ning efter inva­sio­nen af Ukrai­ne. Vi har stop­pet al eks­port af Arla-pro­duk­ter til Rusland og solg­te vores rus­si­ske sel­skab med et ret mar­kant tab til føl­ge,” skri­ver Arlas pres­se­chef Jes­per Sko­vlund i et skrift­ligt svar til Frihedsbrevet. 

Han under­stre­ger lige­le­des, at moder­mælk­ser­stat­ning ikke er ramt af sank­tio­ner mod Rusland. 

Men bety­der det så, at Arla slet ikke pro­du­ce­rer til det rus­si­ske mar­ked? Ikke helt, skal det vise sig. 

“Vi pro­du­ce­rer i dag moder­mælk­ser­stat­ning for to inter­na­tio­na­le kun­der, hvor pro­duk­tet bli­ver solgt i deres navn, og da moder­mælk­ser­stat­ning (lige­som medi­cin) ikke er omfat­tet af sank­tio­ner, har vores kun­der valgt at fort­sæt­te import,” skri­ver pres­se­che­fen videre. 

Det bety­der alt­så, at Arla – som hæv­der at være helt ude af Rusland – fort­sæt­ter med at hol­de dam­pen oppe under pro­duk­tio­nen og lader i ste­det andre virk­som­he­der sæl­ge Arla-pro­du­ce­ret modermælkserstatning. 

Arla oply­ser des­u­den, at der er for­skel­li­ge leve­rings­for­hold for de to kunder. 

“I det ene til­fæl­de sen­der vi moder­mælk­ser­stat­ning til kun­dens lager i Euro­pa. I det andet sør­ger kun­den selv for afhent­ning i Dan­mark. Beg­ge kun­der står selv for eks­port,” oply­ser pres­se­chef Jes­per Skovlund. 

Arla-bag­land undrer sig

Hos Lands­for­e­nin­gen af Dan­ske Mæl­ke­pro­du­cen­ter, der er en del af Arlas eget bag­land, væk­ker det for­ar­gel­se hos for­mand Kjartan Poul­sen, at hand­len er fortsat. 

“Vi skal ikke hand­le med Rusland. Det er vores hold­ning som udgangs­punkt,” siger for­man­den for Lands­for­e­nin­gen af Dan­ske Mæl­ke­pro­du­cen­ter, der er en del af Arlas ejerkreds. 

Han mener ikke, at Arla har levet op til det, der er ble­vet meldt ud, når man er fort­sat med at tje­ne pen­ge på at sæl­ge til Rusland. 

“Arla er et stort sel­skab, der hand­ler med man­ge. Og det er svært at kon­trol­le­re, hvem man hand­ler med. Man kun­ne sige til sine kun­der, at man helst ikke ser, at varer­ne ender i Rusland,” siger Kjartan Poul­sen og pointerer: 

“Når man har den hold­ning, at vi ikke hand­ler med Rusland – så er det også den hold­ning, man skal udstrå­le,” kon­klu­de­rer Kjartan Poulsen. 

Fri­heds­bre­vet har spurgt Arla, hvor­dan pro­duk­tio­nen af moder­mælk­ser­stat­ning, der ender i Rusland, har­mone­rer med det, virk­som­he­den har sagt. Arla er også præ­sen­te­ret for kri­tik­ken fra for­man­den for Lands­for­e­nin­gen af Dan­ske Mæl­ke­pro­du­cen­ter, men Arla ønsker ikke at for­hol­de sig til det. 

“Vi har ikke yder­li­ge­re kom­men­ta­rer,” skri­ver pres­se­chef Jes­per Sko­vlund i et svar, hvor han hen­vi­ser til FN’s Bør­ne­kon­ven­tion, som skal sik­re grund­læg­gen­de ret­tig­he­der til mad og sund­hed for børn — og her­med også modermælkserstatning. 

Mystik om hem­me­li­ge sprøjter

Fri­heds­bre­vets har gen­nem­gå­et 16.000 told­do­ku­men­ter, der afslø­rer, at man­ge varer er ble­vet sendt fra Dan­mark til Rusland, efter kri­gen i Ukrai­ne brød ud i begyn­del­sen af sid­ste år. 

Det har vist sig, at fle­re sto­re virk­som­he­der er fort­sat, selv­om de har påstå­et det modsatte. 

En af de helt sto­re gen­gan­ge­re i doku­men­ter­ne er dan­ske virk­som­he­der, som beskæf­ti­ger sig med landbruget. 

Dyre­fo­der, land­brugs­ma­ski­ner, frø og udstyr til stal­de er alt sam­men ble­vet sendt fra Dan­mark til Rusland, læn­ge efter kri­gen i Ukrai­ne brød ud. 

Har­di Inter­na­tio­nal, der blandt andet laver sprøjter til fx ska­de­dyrs­be­kæm­pel­se til land­bru­get, har tid­li­ge­re haft uld i mun­den om, hvor­vidt de vil­le fort­sæt­te med at sæl­ge i Rusland. 

Da medi­et Agriwatch kun­ne se, at fle­re virk­som­he­der har ansøgt Erhvervs­sty­rel­sen om eks­port­god­ken­del­se til at sen­de sprøjter afsted til Rusland, blev direk­tør Jens Kri­sten­sen spurgt, om det var Har­di Inter­na­tio­nal, der hav­de ansøgt. 

Sva­ret lød: 

“Det kan jeg ikke kom­men­te­re på. Vi ønsker gene­relt ikke at åbne bøger­ne, da det kan for­rin­ge vores kon­kur­ren­ce­si­tu­a­tion,” lød det fåmæl­te svar. 

Fri­heds­bre­vet kan dog se i told­do­ku­men­ter­ne, at lige net­op Har­di Inter­na­tio­nal rent fak­tisk sen­der sprøjter til Rusland. Det­te bekræf­tes nu også af direk­tør Jens Kristensen. 

“Jeg kan godt bekræf­te, at vi har sendt der­over. Vi har sendt nog­le enkel­te sprøjter der­over under hen­vis­ning af, at FN har bedt os om at opret­hol­de for­sy­nings­kæ­den på maski­ner til lands­brugs­om­rå­der,” lyder det fra direk­tø­ren, da Fri­heds­bre­vet fan­ger ham på en telefon. 

“Som virk­som­hed har vi en for­plig­tel­se, som er, at vi gør vores bidrag til, at der er brød på bor­det rundt omkring i verden.” 

Når du siger, at I har sendt få sprøjter til Rusland, hvor man­ge dre­jer det sig om?

“Vi deler ikke ud af vores mar­keds­da­ta gene­relt,” siger Jens Kristensen. 

Hvor man­ge sen­din­ger dre­jer det sig om?

“Det har jeg ikke nogen kom­men­ta­rer til.” 

Danish Agro kap­pe­de båndene

En anden virk­som­hed, som har gang i sal­get til Rusland, er den sto­re frøhan­dels­kon­cern DLF Seeds, der omsæt­ter for 7,5 mil­li­ar­der kro­ner om året. 

Kort efter kri­gen brød ud, annon­ce­re­de DLF Seeds ellers, at de vil­le stop­pe eks­por­ten til Rusland. Det løf­te holdt kun i tre måne­der, før der igen blev sendt frø fra Dan­mark til Rusland. 

“Det er kor­rekt, at vi i marts 2022 med­del­te, at DLF stop­pe­de med at sen­de frø til Rusland og sat­te sin stra­te­gi i bero,” skri­ver kom­mu­ni­ka­tions­chef Stig Oddershede. 

Lige­som det var til­fæl­det for Har­di Inter­na­tio­nal, var det også opfor­drin­gen fra FN, der sat­te eks­por­ten i gang igen, for­kla­rer Stig Oddershede. 

“I juni 2022 opfor­dre­de FN alle aktø­rer til at opret­hol­de føde­va­re­pro­duk­tio­nen og sik­re eks­por­ten her­fra. På bag­grund af den­ne appel beslut­te­de DLF at leve­re frø til foder­græs og roer til Rusland og Belarus.” 

Han for­tæl­ler des­u­den, at man sam­ti­dig beslut­te­de sig for at “done­re roe- og foder­græs­frø til Ukrai­ne på niveau med et års salg”. 

Også pro­duk­ter fra Dansk Vilo­mix, der sæl­ger dyre­fo­der, har fun­det vej til de rus­si­ske hyl­der. Dansk Vilo­mix er ejet af andel­se­je­de Danish Agro, der har en årlig omsæt­ning på 59 mil­li­ar­der kroner. 

Told­pa­pi­rer­ne afslø­rer, at der frem til juli 2022 er mod­ta­get varer i Rusland direk­te fra producenten. 

”Kort efter kri­gen i Ukrai­ne brød ud, luk­ke­de Vilo­mix sit kon­tor i Rusland, og vi sus­pen­de­re­de al kon­cer­nens sam­han­del med Rusland. I den for­bin­del­se opfyld­te vi vores eksi­ste­ren­de kon­trakt­li­ge for­plig­tel­ser. Det betød, at vi leve­re­de de sid­ste varer til lan­det i maj 2022, hvor vores kon­trakt udløb,” lyder sva­ret i dag fra kom­mu­ni­ka­tions­di­rek­tør i Danish Agro, Tho­mas Mørch. 

Men selv­om Dansk Vilo­mix er stop­pet med de direk­te sen­din­ger, så fin­der deres pro­duk­ter fort­sat vej til de rus­si­ske landbrug. 

“I efter­å­ret 2022 fandt Vilo­mix’ varer alli­ge­vel i begræn­set omfang vej til det rus­si­ske mar­ked via en tysk distri­butør. Det er ikke i over­ens­stem­mel­se med vores prin­cip­per, og vi stop­pe­de der­for hand­len med den­ne distri­butør,” skri­ver Tho­mas Mørch. 

Drev for­ret­ning med kon­tro­ver­si­el skikkelse

Arlas rus­si­ske for­bin­del­ser har tid­li­ge­re voldt pro­ble­mer for andelsmejeriet. 

For Arlas rus­si­ske dat­ter­sel­skab, der i dag er afhæn­det, drev pro­duk­tion sam­men med meje­ri­et Mol­vest, der er stif­tet af oligar­ken Arka­dy Ponomarev. 

Pono­ma­rev figu­re­re­de på Vestens sank­tions­li­ster og er valgt ind i den rus­si­ske stats­du­ma for Vla­di­mir Putins par­ti For­e­net Rusland. 

Det har også tid­li­ge­re været frem­me, at Arka­dy Pono­ma­rev stem­te for Ruslands aner­ken­del­se af regio­ner­ne Donetsk og Luhansk som uafhængige. 

Arla oply­ste dog i marts, at Arka­dy Pono­ma­rev ikke læn­ge­re var ejer af selskabet.

Kan du lide, hvad du læste?

Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.

Der er ingen bindingsperiode.

Få adgang nu

Allerede medlem? Log ind her