Kronjuvelen i dansk landbrug tog dyb afstand til Putin: Alligevel producerer Arla tusinder af tons til Rusland
Det korte af det lange
Mejerigiganten Arla har i stor skala produceret produkter til Vladimir Putins Rusland, selvom Arlas topchef med alvorstunge ord tog stor afstand til Rusland efter invasionen af Ukraine i februar 2022.
Det fremgår af tolddokumenter, der viser, at dansk landbrug generelt er storeksportør til Rusland.
Arlas bagland udtrykker forundring over Arlas kurs.
Hele historien
Få topledere tog mere afstand til Vladimir Putin og Rusland end Arlas topchef, Peder Tuborgh.
Den mangeårige frontfigur i dansk landbrugs andelsejede kronjuvel handlede resolut ved at vinke farvel til Rusland, efter landet invaderede Ukraine sidste år.
Mens virksomheder som skofabrikanten Ecco og stenuldsvirksomheden Rockwool blev i Rusland og dermed blev centrum for shitstorme, så gik Arla en anden vej.
Mejerigiganten frasolgte sit selskab i Rusland og lukkede ned for eksport. Ikke fordi det var en god forretning – men fordi man ikke kunne forsvare at gøre andet.
“Mine reflekser var helt tydelige fra starten. Vi ville ikke have noget med Rusland at gøre. Vi skulle ud. Og vi er ude nu, helt ude,” lød Peder Tuborghs beskrivelse af sine egne instinkter over for Børsen i et interview, hvor han slog fast, at Arlas eksport til Rusland var lig nul.
“Vi sender intet til Rusland,” erklærede Tuborgh i selvsamme interview, der blev udgivet den 17. maj 2022.
17 måneder senere viser det sig, at Arla-topchefens version i bedste fald er en sandhed med modifikationer.
Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at der siden februar 2022 er sendt mere end 305 forsendelser med modermælkserstatning produceret af Arla– og 105 af forsendelserne er sendt direkte fra Arla i Danmark, viser tolddokumenter, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.
Det er ifølge tolddokumenterne fortsat frem til februar 2023 – adskillige måneder efter at Peder Tuborgh i utvetydige vendinger tog afstand til Rusland og Vladimir Putin.
Og mens konkurrerende virksomheder har forsvaret deres beslutning om at sende modermælkserstatning af sted til Rusland som humanitær hjælp, så har Arla været kategoriske i deres udmeldinger om afvikling og eksportstop til Rusland.
Selv i selskabets officielle årsrapport bliver det flere gange nævnt, at al forretning til Rusland er stoppet.
Samlet er der modtaget tusinde tons Arla-produceret modermælkserstatning i Rusland, siden krigen i Ukraine brød ud den 24. februar 2022.
Det er de andres skyld
Selvom modermælkserstatningen altså fortsat flyder i en lind strøm fra Arlas produktion i Videbæk til Rusland, så fastholder mejerigiganten: Vi er ude af Rusland.
“Vi har afviklet vores forretning efter invasionen af Ukraine. Vi har stoppet al eksport af Arla-produkter til Rusland og solgte vores russiske selskab med et ret markant tab til følge,” skriver Arlas pressechef Jesper Skovlund i et skriftligt svar til Frihedsbrevet.
Han understreger ligeledes, at modermælkserstatning ikke er ramt af sanktioner mod Rusland.
Men betyder det så, at Arla slet ikke producerer til det russiske marked? Ikke helt, skal det vise sig.
“Vi producerer i dag modermælkserstatning for to internationale kunder, hvor produktet bliver solgt i deres navn, og da modermælkserstatning (ligesom medicin) ikke er omfattet af sanktioner, har vores kunder valgt at fortsætte import,” skriver pressechefen videre.
Det betyder altså, at Arla – som hævder at være helt ude af Rusland – fortsætter med at holde dampen oppe under produktionen og lader i stedet andre virksomheder sælge Arla-produceret modermælkserstatning.
Arla oplyser desuden, at der er forskellige leveringsforhold for de to kunder.
“I det ene tilfælde sender vi modermælkserstatning til kundens lager i Europa. I det andet sørger kunden selv for afhentning i Danmark. Begge kunder står selv for eksport,” oplyser pressechef Jesper Skovlund.
Arla-bagland undrer sig
Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, der er en del af Arlas eget bagland, vækker det forargelse hos formand Kjartan Poulsen, at handlen er fortsat.
“Vi skal ikke handle med Rusland. Det er vores holdning som udgangspunkt,” siger formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, der er en del af Arlas ejerkreds.
Han mener ikke, at Arla har levet op til det, der er blevet meldt ud, når man er fortsat med at tjene penge på at sælge til Rusland.
“Arla er et stort selskab, der handler med mange. Og det er svært at kontrollere, hvem man handler med. Man kunne sige til sine kunder, at man helst ikke ser, at varerne ender i Rusland,” siger Kjartan Poulsen og pointerer:
“Når man har den holdning, at vi ikke handler med Rusland – så er det også den holdning, man skal udstråle,” konkluderer Kjartan Poulsen.
Frihedsbrevet har spurgt Arla, hvordan produktionen af modermælkserstatning, der ender i Rusland, harmonerer med det, virksomheden har sagt. Arla er også præsenteret for kritikken fra formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, men Arla ønsker ikke at forholde sig til det.
“Vi har ikke yderligere kommentarer,” skriver pressechef Jesper Skovlund i et svar, hvor han henviser til FN’s Børnekonvention, som skal sikre grundlæggende rettigheder til mad og sundhed for børn — og hermed også modermælkserstatning.
Mystik om hemmelige sprøjter
Frihedsbrevets har gennemgået 16.000 tolddokumenter, der afslører, at mange varer er blevet sendt fra Danmark til Rusland, efter krigen i Ukraine brød ud i begyndelsen af sidste år.
Det har vist sig, at flere store virksomheder er fortsat, selvom de har påstået det modsatte.
En af de helt store gengangere i dokumenterne er danske virksomheder, som beskæftiger sig med landbruget.
Dyrefoder, landbrugsmaskiner, frø og udstyr til stalde er alt sammen blevet sendt fra Danmark til Rusland, længe efter krigen i Ukraine brød ud.
Hardi International, der blandt andet laver sprøjter til fx skadedyrsbekæmpelse til landbruget, har tidligere haft uld i munden om, hvorvidt de ville fortsætte med at sælge i Rusland.
Da mediet Agriwatch kunne se, at flere virksomheder har ansøgt Erhvervsstyrelsen om eksportgodkendelse til at sende sprøjter afsted til Rusland, blev direktør Jens Kristensen spurgt, om det var Hardi International, der havde ansøgt.
Svaret lød:
“Det kan jeg ikke kommentere på. Vi ønsker generelt ikke at åbne bøgerne, da det kan forringe vores konkurrencesituation,” lød det fåmælte svar.
Frihedsbrevet kan dog se i tolddokumenterne, at lige netop Hardi International rent faktisk sender sprøjter til Rusland. Dette bekræftes nu også af direktør Jens Kristensen.
“Jeg kan godt bekræfte, at vi har sendt derover. Vi har sendt nogle enkelte sprøjter derover under henvisning af, at FN har bedt os om at opretholde forsyningskæden på maskiner til landsbrugsområder,” lyder det fra direktøren, da Frihedsbrevet fanger ham på en telefon.
“Som virksomhed har vi en forpligtelse, som er, at vi gør vores bidrag til, at der er brød på bordet rundt omkring i verden.”
Når du siger, at I har sendt få sprøjter til Rusland, hvor mange drejer det sig om?
“Vi deler ikke ud af vores markedsdata generelt,” siger Jens Kristensen.
Hvor mange sendinger drejer det sig om?
“Det har jeg ikke nogen kommentarer til.”
Danish Agro kappede båndene
En anden virksomhed, som har gang i salget til Rusland, er den store frøhandelskoncern DLF Seeds, der omsætter for 7,5 milliarder kroner om året.
Kort efter krigen brød ud, annoncerede DLF Seeds ellers, at de ville stoppe eksporten til Rusland. Det løfte holdt kun i tre måneder, før der igen blev sendt frø fra Danmark til Rusland.
“Det er korrekt, at vi i marts 2022 meddelte, at DLF stoppede med at sende frø til Rusland og satte sin strategi i bero,” skriver kommunikationschef Stig Oddershede.
Ligesom det var tilfældet for Hardi International, var det også opfordringen fra FN, der satte eksporten i gang igen, forklarer Stig Oddershede.
“I juni 2022 opfordrede FN alle aktører til at opretholde fødevareproduktionen og sikre eksporten herfra. På baggrund af denne appel besluttede DLF at levere frø til fodergræs og roer til Rusland og Belarus.”
Han fortæller desuden, at man samtidig besluttede sig for at “donere roe- og fodergræsfrø til Ukraine på niveau med et års salg”.
Også produkter fra Dansk Vilomix, der sælger dyrefoder, har fundet vej til de russiske hylder. Dansk Vilomix er ejet af andelsejede Danish Agro, der har en årlig omsætning på 59 milliarder kroner.
Toldpapirerne afslører, at der frem til juli 2022 er modtaget varer i Rusland direkte fra producenten.
”Kort efter krigen i Ukraine brød ud, lukkede Vilomix sit kontor i Rusland, og vi suspenderede al koncernens samhandel med Rusland. I den forbindelse opfyldte vi vores eksisterende kontraktlige forpligtelser. Det betød, at vi leverede de sidste varer til landet i maj 2022, hvor vores kontrakt udløb,” lyder svaret i dag fra kommunikationsdirektør i Danish Agro, Thomas Mørch.
Men selvom Dansk Vilomix er stoppet med de direkte sendinger, så finder deres produkter fortsat vej til de russiske landbrug.
“I efteråret 2022 fandt Vilomix’ varer alligevel i begrænset omfang vej til det russiske marked via en tysk distributør. Det er ikke i overensstemmelse med vores principper, og vi stoppede derfor handlen med denne distributør,” skriver Thomas Mørch.
Drev forretning med kontroversiel skikkelse
Arlas russiske forbindelser har tidligere voldt problemer for andelsmejeriet.
For Arlas russiske datterselskab, der i dag er afhændet, drev produktion sammen med mejeriet Molvest, der er stiftet af oligarken Arkady Ponomarev.
Ponomarev figurerede på Vestens sanktionslister og er valgt ind i den russiske statsduma for Vladimir Putins parti Forenet Rusland.
Det har også tidligere været fremme, at Arkady Ponomarev stemte for Ruslands anerkendelse af regionerne Donetsk og Luhansk som uafhængige.
Arla oplyste dog i marts, at Arkady Ponomarev ikke længere var ejer af selskabet.