Fri Finans uge 44: Én af Danmarks rigeste kastede penge efter partier – så kom Skat efter ham

Kære læser
Lad os begynde med et spørgsmål.
Hvor går grænsen for, hvad en virksomhed eller en virksomhedsejer skal betale for?
Det er skattemyndighederne og en ejendomsmatador rygende uenige om. Det kan du læse eller lytte mere om i denne uge.
Vi fortæller om en hidtil ukendt strid mellem skattemyndighederne og en af Danmarks rigeste mænd, Mikael Goldschmidt, der blandt andet er kendt for sine bånd til Kongehuset, hvor han har haft Prins Nikolai ansat i sit ejendomsimperium og tidligere har haft Grevinde Alexandra boende.
Vi opruller sagen i dette nyhedsbrev, som ikke kun handler om retsopgøret.
I dag skal det også handle om en ny og uventet kurs fra DSB, som lige pludselig gerne vil fortælle, hvem der har købt Danmarks IC4-tog – det ville de ellers ikke for lidt over en uge siden, før vi her på Frihedsbrevet afslørede, hvem køberen var.
Og så skal vi også forbi ATP.
Ejendomsmatador i slagsmål med Skat
En luksuslejlighed på 494 kvadratmeter på Grønningen i København og partistøtte på 160.000 kroner har været centrum for en fejde mellem skattemyndighederne og ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt, der er blandt landets rigeste.
Skattestyrelsen mener nemlig, at Goldschmidt har tørret private udgifter af på sit personlige ejendomsimperium.
Det var nemlig M. Goldschmidt Holding, der betalte for tre donationer på 50.000 kroner til Venstre, Konservative og Liberal Alliance samt 10.000 kroner til en ukendt kandidat i 2018.
Det fremgår af en afgørelse fra Landsskatteretten, som er kommet på banen, fordi Mikael Goldschmidt selv har klaget over Skattestyrelsen.
Partier udviste interesse – så fik de penge
Donationerne kom fra Mikael Goldschmidts personlige selskab M. Goldschmidt Holding A/S, der har aktiver for 9 milliarder kroner, hvoraf 5,8 milliarder kroner stammer fra ejendomme, mens selskabet også ejer isenkræmmerkæden Imerco.
Der var en særlig grund til, at netop disse tre partier, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, samt en ukendt kandidat modtog 10.000 kroner.
De “havde udvist speciel interesse i at støtte projekter”, som kunne sikre flere penge til Goldschmidts ejendomsimperium. Derfor var der ifølge Goldschmidt-lejren tale om erhvervsmæssig støtte.
Men det var lige smart nok, mente Skattestyrelsen, som vurderede, at der var tale om, at erhvervsmandens selskab havde dækket en privat udgift for Goldschmidt.
I virkeligheden var donationerne maskeret udbytte, konkluderer Skattestyrelsen. Den afgørelse accepterede Goldschmidt ikke – han gik derfor videre til Landsskatteretten. Men her fik Mikael Goldschmidt ikke oprejsning.
Tværtimod slog Landsskatteretten fast, at Goldschmidt-lejren kom med sort snak.
“Det forhold, at selskabet isoleret set kan have en forretningsmæssig interesse i at yde politisk støtte, ændrer ikke ved, at partistøtten må være båret af hovedaktionærens personlige interesse og hans bestemmende indflydelse i selskabet,” fastslår Landsskatteretten, som altså konkluderer, at der er tale om maskeret udbytte.
Det fremgår af afgørelsen.
Selvom Goldschmidt ihærdigt har argumenteret for, at sagen ikke havde noget at gøre med ham personligt, så fik piben en anden lyd, da Frihedsbrevet ringede for at høre, hvad der er op og ned.
I første omgang var Frihedsbrevet blevet stillet et interview i udsigt, men da det var tid til det, var det ikke længere en mulighed, lød det fra Goldschmidt-lejren.
“Det er en helt personlig skattesag. Dem udtaler vi os altså ikke om,” siger Christian Richter, der er koncernjurist i M. Goldschmidt Holding A/S, der er afsender på donationerne på 160.000 kroner.
Hvad var formålet med partistøtten?
“Vi vil ikke ind i drøftelse af den her sag. Desværre,” afviser Christian Richter.
Ville ikke lukke myndighederne ind
Striden handler ikke kun om partistøtte, men også om den 494 kvadratmeter store lejlighed, som Mikael Goldschmidt selv bor i, men er ejet af selskabet.
Skattestyrelsen mente ikke, at vurderingen var tidssvarende, fordi selskabet var gået med den offentlige vurdering. Styrelsen fastslog, at Goldschmidt ikke betalte markedslejen.
I praksis betød det, at værdien var langt højere end det, selskabet havde indberettet.
For at finde frem til den retmæssige værdi ville Vurderingsstyrelsen besigtige ejendommen.
Det ønskede selskabet ikke, fremgår det af afgørelsen.
Skattestyrelsens konklusion blev, at der skulle indberettes yderligere værdi af fri bolig, som selskabet stillede til rådighed for Goldschmidt.
Det klagede Goldschmidt over, og her var der faktisk en smule oprejsning til rigmanden, da Landsskatteretten korrigerede Skattestyrelsen.
“Landsskatteretten finder, at værdi af fri bolig skal foretages med udgangspunkt i ejendomsvurderingen,” fremgår det af afgørelsen.
Og selvom der har været meget virak om ejendomsvurderinger, der generelt har vist sig at være lavere end markedsværdien, så er det underordnet, vurderede Landsskatteretten,
“Det forhold, at ejendomsvurderingen ikke måtte være retvisende, ændrer ikke herved,” lyder det i afgørelsen.
Frihedsbrevet har spurgt Mikael Goldschmidt, om lejerne i ejendomskoncernens mange boliger betaler husleje efter den offentlige vurdering.
Det har han ikke ønsket at svare på, oplyser koncernjuristen Christian Richter.

Foto: Leif Jørgensen — CC BY-SY 4.0
Ny kurs fra DSB
Det har længe været en hemmelighed, hvem der skulle overtage de skandaleramte IC4-tog. Ejeren af togene, DSB, kunne sidste år annoncere, at de var solgt til en ukendt, udenlandsk køber til en ukendt pris.
I sidste uge kunne vi fortælle, at IC4-togene skulle til Rumænien, hvor et selskab i Grampet Group-koncernen havde købt 74-togsæt.
Det bekræftede en medarbejder i koncernen over for Frihedsbrevet. Samtidig viste et filnavn i en aktindsigt, Frihedsbrevet havde fået hos DSB, at flere topfolk besøgte det rumænske selskab Cardinal Main, som er et datterselskab til Grampet Group.
Det var dog svært at få DSB til at sige noget som helst. Det ville nemlig være økonomisk skadeligt for køberen:
“Det er DSB’s vurdering, at offentliggørelse af navn på køber og oplysninger om togsættenes pris på nuværende tidspunkt vil være af væsentlig økonomisk betydning for køber. Det er derfor aftalt, at køber selv står for offentliggørelse af beslutningen om at købe togsættene, så snart det er hensigtsmæssigt,” lød det første svar fra DSB, der kom fra Michael Beckmann, underdirektør for togmateriel i DSB.
Pressechefen i DSB, Niels-Otto Fisker, bekræftede, at der var tale om en rumænsk køber. Men så ville han ikke sige mere.
“Jeg kan bekræfte, at togsættene er solgt til Rumænien. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse eller bekræfte, hvem køber er,” skrev Niels-Otto Fisker, efter Frihedsbrevet havde præsenteret ham for en YouTube-video, hvor fire IC4-tog stod placeret på et værksted i Rumænien.
Men nu – efter Frihedsbrevet har publiceret historien vel at mærke – er DSB pludselig kommet frem til, at man godt kan fortælle, hvem køber er.
Der er selvfølgelig tale om rumænske Cardinal Main. Farligere var det altså ikke, må vi nu forstå.
Tre hurtige fra pengenes verden
I denne uge skal det også handle om DSV, der skal til at arbejde for Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed Bin Salman. Sammen med selskabet NEOM, der er ejet af den saudiske stat, skal DSV frem til 2031 stå for en samlet logistikløsning til en ny ørkenby i Saudi-Arabien. Flere af DSV’s tunge investorer kræver nu svar fra transportselskabet på, om der er styr på de politiske risici og overholdelse af menneskerettigheder, skriver ShippingWatch.
De mere end 86.000, der har fået udskrevet slankemidlet, lyder umiddelbart af meget – og det kan måske skyldes, at en række livsstilscoaches og læger kan udskrive Wegovy til patienter, uden de har haft dem til en fysisk konsultation, hvilket har fået Dansk Selskab for Almen Medicin på mærkerne med kritik.
En af dem, der til gengæld har fået ny forretning, er Jesper Nygart, stifter af Fit For Livet, der erkender, at der har været problemer, men ikke mener, at det nødvendigvis er dårligt lægearbejde at udskrive Wegovy på baggrund af en online-konsultation.
Renten holdes i ro: For første gang i mere end et år undlod Den Europæiske Centralbank (ECB) at hæve renten. Det betyder, at renten forbliver på det nuværende niveau på 4 procent. Det kunne ECB annoncere efter at have holdt rentemøde i sidste uge. Meldingen vækker opsigt, fordi ECB ti gange siden juli sidste år har hævet renten.
Foto: Thomas Tolstrup / ATP
Præstegaard på pinebænken
I dag skal det også handle om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP – vores allesammens pengetank, der på flere fronter har gjort sig bemærket den seneste uge.
Hvis du ikke har fulgt med, er du lovligt undskyldt. Her kommer et kort resume af den seneste uge i ATP’s liv.
ATP tabte nemlig mere end fem milliarder kroner af investeringsporteføljen i tredje kvartal.
Det kom frem i forbindelse med en regnskabsmeddelelse, ATP sendte ud i sidste uge.
I første halvår af 2023 havde ATP et positivt afkast på 1,363 milliarder kroner. Men det var altså forvandlet til et negativt afkast på 4,4 milliarder kroner i tredje kvartal, hvilket giver et tab på mere end fem milliarder kroner.
Men det er ikke altså ikke første gang, at ATP kan præsentere store tab. Og ATP er langtfra ene om det. I løbet af de seneste år er det sket over en bred kam i den danske pensionssektor.
Det er alle 5,6 millioner danskere, der ejer ATP. Ejerne har dog ikke noget at bekymre sig om, kan man læse i anden sætning af ATP’s regnskabsmeddelelse.
“ATP’s 5,6 millioner medlemmers pensionsgarantier er intakte,” stod der nemlig.
Så langt, så godt.
Men er det så Martin Præstegaard, den forhenværende departementschef i Finansministeriet, der skal sidde for bordenden i ATP?
Det har flere medlemmer af bestyrelsen i hele Danmarks ATP nemlig brugt lidt tid på at tænke over og diskutere i al diskretion.
Eller det vil sige, at det er ikke blevet holdt så hemmeligt, for i sidste uge kunne Børsen fremvise et lækket referat fra et forretningsudvalgsmøde i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor blev det diskuteret, hvordan Martin Præstegaard kunne sanktioneres.
Baggrunden var, at Martin Præstegaard og ATP-formanden, professor Torben M. Andersen, tidligere på året havde præsenteret en model om fremtidens velfærd for regeringstoppen, hvor det var lagt op til, at borgerne skulle spare mere op til velfærd.
Det blev altså for meget for flere forbundsformænd fra fagbevægelsen, der sidder i bestyrelsen i ATP.
En af dem var FH’s Morten Skov Christensen, der i mødereferatet er citeret for at have sagt dette om Martin Præstegaard og Torben M. Andersen:
“Det er i høj grad signalforvirring, når direktøren og formanden for ATP holder et så kontroversielt oplæg for regeringen. Det skal de undgå i fremtiden,” skriver Børsen.
Man kan vist roligt konstatere, at der er nok at snakke om hos ATP.
På gensyn
Det var, hvad vi havde til dig i denne uge. Vi er tilbage på tirsdag i næste uge. I mellemtiden er du som altid velkommen til at kontakte os på mathias@frihedsbrevet.dk, mikkel@frihedsbrevet.dk eller lasse@frihedsbrevet.dk.