Eks­per­ter kri­ti­se­rer Justits­mi­ni­ste­ri­et for man­gel­fuldt svar i spørgs­må­let om cen­sur af rus­si­ske medi­er

EU beslut­te­de tid­li­ge­re i år at ind­fø­re en blo­ke­ring af to stat­se­je­de rus­si­ske medi­er; Sput­nik og Rus­sia Today. Blo­ke­rin­gen blev udfor­met som en for­ord­ning, hvil­ket vil sige, at den var gæl­den­de, selv­om den ikke kom for­bi de dan­ske lov­gi­ve­re.

Det skab­te en del debat og før­te til spørgs­mål i både Fol­ke­tin­gets euro­pa- og rets­ud­valg. Spørgs­må­le­ne gik på, hvor­dan blo­ke­rin­gen har­mone­re­de med grund­lovens para­graf om cen­sur. Højeste­ret har nem­lig tid­li­ge­re fast­slå­et, at EU-lov ikke skal efter­le­ves, hvis den er i strid med grund­loven.

Justits­mi­ni­ste­ri­ets kon­klus­sion lød kort og kon­tant; “en sådan ord­ning rej­ser efter Justits­mi­ni­ste­ri­ets opfat­tel­se ikke spørgs­mål i for­hold til grund­lovens § 77”. Det møder nu kri­tik fra fle­re eks­per­ter.