Museum samarbejder med Jim Lyngvild for millioner – ved siden af sælger museumschef Lyngvilds værker i sin private kunsthandel
Det korte af det lange
Når Museum Sydøstdanmark indgår samarbejder med navne som Jim Lyngvild og Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, kan der være en potentiel interessekonflikt. Museumschefen driver nemlig en privat kunsthandel ved siden af sit job, hvor han sælger værker fra kunstnerne. Han har endda eneret på at sælge Jim Lyngvilds værker.
Hverken museets chef eller den administrerende direktør mener, at der er noget at komme efter. Eksperter er ikke helt enige.
Hele historien
Jim Lyngvild har arbejdet sammen med Museum Sydøstdanmark, som er det samlede navn for en række museer på Sydøstsjælland, flere gange de senere år. Han har lavet små udstillinger, store soloudstillinger og skal stå i spidsen for museets nye store satsning til 50 millioner: Borgringen Oplevelsescenter ved Køge.
Ved siden af alt det har han en privat aftale med museumschefen for Museum Sydøstdanmark, Thorbjørn Kolbo, om at sælge sin kunst i Kolbos private kunsthandel, Andersens Kunsthandel.
Og det er problematisk, mener eksperter, som Frihedsbrevet har talt med.
Ifølge Jesper Olsen, formand for Transparency International, er det en problematisk dobbeltrolle, at Kolbo er museumschef og kunsthandler på samme tid.
“Det er svært at forestille sig, at museumschefen ikke har indflydelse på, hvilken person der bliver valgt af museet. Der er en dobbeltrolle, og chefen har sine egne økonomiske interesser her,” siger Jesper Olsen.
Roger Buch, kommunalforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, stemmer i og understreger, at det er vigtigt at have styr på habiliteten i et lille miljø som kunstverdenen.
“Hvis han sælger kunst for nogen, og så bagefter booker samme kunstnere, så kan det jo klart booste salget af de her kunstnere, og dermed gavne ham selv økonomisk. Derfor er det jo vigtigt at se på, om han er eller var inhabil til at træffe de her beslutninger,” siger Buch.
Begge eksperter efterspørger derfor, at museets bestyrelse bliver inddraget i spørgsmålet.
“Han (Thorbjørn Kolbo, red.) bør informere sin direktør om det, der så bør gå videre og informere bestyrelsen, hvis direktøren ikke selv kan vurdere, om det er problematisk. Så jeg synes, det er problematisk, at han øjensynligt ikke har informeret bestyrelsen om det,” siger Roger Buch.
Ingen økonomisk interesse
Museumschef og kunsthandler Thorbjørn Kolbo kommer fra en kunstnerfamilie. Andersens Kunsthandel er opkaldt efter Thorbjørns farfar, kunstneren Hans O. Andersen, hvis billeder man også kan købe i kunsthandlen. Det er en hyldest til ham.
Men farfaren er ikke den eneste af de kunstnere, der er til salg i butikken, som Thorbjørn Kolbo har et godt forhold til. Overfor B.T. har Jim Lyngvild kaldt Kolbo for “Bedste legekammerat”, og vennerne har i skrivende stund gang i flere projekter sammen.
Vølver, guld og guder på Køge Museum, Magtens smykker på Danmarks Borgcenter og Les Diamants de la Couronne, som er lavet i samarbejde med Museum Sydøstdanmark, men udstillet på Voergaard Slot i Nordjylland. Og sidst, men ikke mindst står Lyngvild for udsmykningen af det store oplevelsescenter ved vikingeborgen Borgring ved Køge, der skal åbne i 2024 og har et budget på 50 millioner kroner.
Sideløbende med de fire igangværende projekter har makkerparret også indgået en aftale om, at Thorbjørn Kolbo skal sælge Jim Lyngvilds kunst. Det er det samarbejde, der nu får kritik fra eksperter, da Kolbo kan have en økonomisk gevinst ved at udstille Lyngvilds kunst på det museum, han samtidig er chef for.
Men ifølge Thorbjørn Kolbo er det ikke tilfældet, for der er nemlig slet ikke nogen, der har købt billederne i kunsthandlen.
“Jeg arbejder med lidt kunst i min sparsomme fritid, og så arbejder jeg med udstillingerne den anden vej rundt. Der har været en klar skillelinje. Vi kan jo køre lang tid i ring. Særligt når du også får at vide, at der ikke var en privat økonomisk interesse i det her, vi har solgt nul.“
Men hvad var formålet så?
“Det var simpelthen bare at prøve, om man kunne det her. Om de her billeder kunne få et liv.”
Hvorfor sælger man billeder?
“Det gør man, så der er nogle kunstnere, der tjener nogle penge.”
Og du tjener ikke noget på det, hvis der var nogle billeder, der blev solgt?
“Så havde jeg tjent lidt penge på det, ja. Hvis det er det svar, du gerne ville have.”
Limited edition
Andersens Kunsthandel er det eneste sted, hvor man kan købe Lyngvilds kunst på lærredet. Det understreges gentagne gange på Andersens Kunsthandels Facebook-side.
“Det er en KÆMPE ære at få lov til at formidle Jim Lyngvilds værker. Vi er stolte af at kunne sige, at vi er de eneste i Danmark, der gør det muligt at få Jim Lyngvilds flotte billeder helt ind i din stue, printet på lærred i en flot sort svæveramme,” står der for eksempel i et opslag fra april 2022.
Men overfor Frihedsbrevet afviser museumschefen Thorbjørn Kolbo i første omgang, at der reelt er tale om, at han er eneforhandler.
“Jeg er jo ikke eneforhandler af Jim Lyngvild, det kan du købe i hans egen butik, du kan købe det i plakater og kopper. Det er jo ikke nogle billeder, der er produceret til museet, lavet i regi af museet, lavet i samarbejde med museet. Det er nogle billeder, som Jim har, som vi tænkte, at det kunne være sjovt at lave en limited edition med. Og det har solgt nul.”
Men du skriver: “Vi er stolte af at kunne sige, at vi er de eneste i Danmark, der gør det muligt at få Jim Lyngvilds flotte billeder helt ind i stuen”?
“Ja, men det er limited edition, så bliver vi jo nødt til at sige, at det kun er ét sted, det kommer fra. Fordi jeg synes, at det var nogle fantastiske værker.”
Og hvor kan du ellers købe dem?
“Hos Jim.”
Så du er eneforhandler sammen med Jim?
“Ja, og vi har solgt nul. Jeg styrer det ligesom bare, og vi har solgt nul.”
På Jim Lyngvilds hjemmeside kan man købe motiverne som plakater til nogle hundrede kroner stykket, mens en lærredsudgave fra Andersens Kunsthandel koster 8.495 kroner.
Frihedsbrevet har i øvrigt været i kontakt med Jim Lyngvild, men han ønsker ikke at medvirke i denne artikel.
De er pisse dygtige
I Andersens Kunsthandel sælges der foruden Jim Lyngvilds billeder også billeder fra makkerparret bag tv-successen Nul stjerner, Jan Elhøj og Morten Kirckhoff, der ved siden af tv-karrieren bakser med et fotoprojekt under titlen Forladte steder.
De to skal i 2024 stå for en stor særudstilling på Holmegaard Værk, der hører under Museum Sydøstdanmark.
Men de to ting har intet med hinanden at gøre, forsikrer museumschef og kunsthandler Kolbo.
“Vi er et kulturhistorisk museum, der arbejder ud fra et kulturhistorisk perspektiv. Det andet er noget, de har lavet før. Hvor jeg bare, fordi jeg synes, de er pisse dygtige, syntes det kunne være sjovt at få op. Det er min helt private interesse. Der er en klar forskel.”
Thorbjørn er loyal
Keld Møller Hansen, administrerende direktør for Museum Sydøstdanmark, har været underrettet om Thorbjørn Kolbos kunsthandel, men har ikke – som eksperterne ellers efterspørger – bragt spørgsmålet videre til bestyrelsen. Direktøren mener nemlig ikke, at det er et problem.
“Det ser jeg ikke noget problem i – eller jeg har i hvert fald ikke tænkt over det,” siger Keld Møller Hansen og uddyber:
“Det er simpelthen, fordi Thorbjørn arbejder på et kulturhistorisk museum og ikke et kunstmuseum. Hvis han nu havde solgt Kähler og Holmegaard i webshoppen, som er to af de helt store samlinger på museet (Holmegaard Værk, red.), så havde det helt klart været en interessekonflikt”, siger han.
Keld Møller Hansen kan dog godt se, at det kunne være i Thorbjørn Kolbos interesse at få udstillet Elhøj og Kirckhoff. Direkte adspurgt svarer han:
“Jo, det kan jeg godt. Men…”
Hvorfor er det så ikke problematisk?
“Det strider jo ikke imod museets interesse.”
Hvordan kan du være sikker på, at det ikke er den fordel, Thorbjørn Kolbo kan få i sin private økonomi, der er styrende for det her?
“Det kan jeg jo ikke være sikker på. Men jeg er ret sikker på, at Thorbjørn Kolbo er 100 procent loyal overfor museet.”
Og hvad så?
“Hammeren ville jo falde, hvis jeg fandt et habilitetsproblem.”
Hvad skal der så til i dine øjne, før der er et habilitetsproblem?
“Altså, hvis jeg fandt ud af, at der var en aftale mellem Thorbjørn og en kunstner om, at hvis Thorbjørn kunne sælge billederne, så kunne kunstneren blive udstillet på museet, så ville det være et problem.”
Kan du forstå, at man kan foranlediges til at tro, at det kan være tilfældet?
“Jeg ved det sgu ikke, altså. Vi har jo snakket sammen med Jan Elhøj og Morten i langt over et år.”
Hansen forklarer, at hans vurdering grundlæggende hviler på hans tiltro til Kolbo.
“Summen af kardemommen er for mig, at jeg stoler på, at Thorbjørn er loyal overfor museet, og at han ikke handler for egen vinding.”
Hvorfor har han så valgt lige præcis de her to kunstnere som de store navne i hans kunsthandel?
“De er skide gode kunstnere, og det er nogen, som han er i berøring med, jeg ved det ikke.”
Han er eneforhandler af Jim Lyngvild.
“Er han det?”
Du kan kun købe det gennem Lyngvild eller ham.
“Jamen, som man siger i Jylland: Og hvad så?”