Splitte mine bramsejl
Kære læser
I denne uge skal vi omkring den sikkerhedsaktion, flere politikredse satte i værk torsdag morgen, hvor flere personer blev anholdt for at planlægge et terrorangreb. Vi kommer også forbi pengesvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse og Gaza. Men først ser vi nærmere på Søværnet, sikkerheden under vand og kaster et tilbageblik på den piratmission, der i februar 2022 fik en brat slutning.
Der har igen i denne uge været nok at se til. Så lad os komme i gang.
Fem fregatter og en af verdens største handelsflåder: “Vi kan ikke klappe i hænderne af rederierne og samtidig ikke ville passe på dem”
Danmark er verdens femte største søfartsnation, hvis man ser på vores handelsflåde. Rederivirksomhed er en milliardforretning, der tjener enorme summer hvert år. En opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at rederierne mellem 2014 til 2022 samlet har tjent 472,1 milliarder kroner før skat.
Derfor kan det forbavse, når man kigger på størrelsen af vores søværn.
Militært råder Danmark aktuelt over tre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen, to ASW-fregatter af Absalon-klassen, fire inspektionsskibe af Thetis-klassen, tre inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen og fem patruljefartøjer af Diana-klassen.
|
Søværnets flåde 3 fregatter af Iver Huitfeldt-klassen. 2 ASW-fregatter af Absalon-klassen. 4 inspektionsskibe af Thetis-klassen. 3 inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen. 5 patruljefartøjer af Diana-klassen. Dertil har vi et dykkerskib, to sejlskibe og andre fartøjer til undervisning, søopmåling og indsatser. |
Ifølge Søren Nørby, der er ansat ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, er der en uoverensstemmelse mellem de to flåder.
“Det paradoksale er, at vi har en meget lille militær flåde. I bund og grund har vi fem fregatter, hvor vi ikke kan bemande dem alle sammen,” siger han.
Netop bemandingen og fartøjerne vender vi tilbage til.
Piratmissionernes tid er forbi
På et tidspunkt var det, som om et af de vigtigste emner i forsvarsdebatten var piratjagt. Det er dog stilnet af efter den seneste mission, hvor Danmark gik enegang i Guineabugten. En mission, der blev afsluttet før tid, da Rusland begyndte invasionskrigen mod Ukraine.
Senest er der kommet beretninger om angreb mod skibe omkring Det Røde Hav, begået af Houthi-oprørerne. Motivet virker indtil videre til at være politiske frem for ønsker om at berige sig selv.
Ifølge Søren Nørby er vi “rykket betragteligt op ad stigen” med angrebene omkring Det Røde Hav.
“Afrikas Horn var ti mand i en motorbåd. Hvis de var heldige, havde de en GPS. Med Det Røde Hav taler vi droner, ballistiske missiler fra Iran og en øget hastighed,” siger han.
Netop Afrikas Horn er et af de områder, hvor Danmark tidligere har haft en aktiv indsats mod pirateri.
Stod det til Nørby, burde vi være på kontinuerlig mission for at afskrække pirateri og angreb på den danske handelsflåde. Selvom antallet af piratangreb har været faldende siden den sidste mission i Guineabugten, er problemet nemlig ikke løst, men snarere i en form for dvale, til det igen er lukrativt.
“Franskmændene har patruljeret Guineabugten i 30 år. Det har altid været en central rolle for Søværnet at passe på handelsflåden. Vi har lidt en tendens til at sige, ‘at det klarer briterne, franskmændene eller amerikanerne’,” siger han.
Men er det sådan, det er nu, at det er vores allierede, der passer på vores fragtskibe?
“Ja. Det er i hvert fald ikke os, der passer på dem. Frankrig og Italien tager sig af Guineabugten. USA patruljerer mange steder. Vi har kun skibe indsat i Østersøen lige nu,” siger han og fortsætter:
“Selvom der er forholdsvis stille omkring Afrikas Horn, er der jo stadig problemer. De folk, der før tjente penge på pirateri, er jo ikke blevet lovlydige. De tjener penge på olie, narko og menneskesmugling. Problemet er kun løst til markedet vender igen.”
Fremsyn og evaluering
En effekt af den seneste piratmission er ifølge Nørby, at det skulle have gjort indtryk på piraterne, da danske frømænd åbnede ild og skød og dræbte flere pirater. I samme ombæring ramte og sårede man piraten Lucky, der endte med et amputeret ben og i dag er i dansk varetægt.
Kampen mellem frømændene og piraterne skulle efter sigende have forårsaget et mærkbart tilbageslag i området.
“To eller tre måneder før Esbern Snare kom til bugten, havde piraterne skudt efter en italiensk helikopter, der reagerede ved at trække sig tilbage. Det troede de også, at danskerne ville gøre. Men de opdagede, at der pludselig var nogen, der skød på dem,” siger han.
Oven på ildkampen sejlede besætningen på Esbern Snare rundt med ligene i kølerummet og Lucky i en celle. Missionen endte brat, kort tid efter, da fokus for alvor flyttede sig mod Østersøen. Men i hasten mener Nørby, at vi glemte en vigtig ting.
“Noget af det, jeg har en reel kritik af, er, at man ikke har lavet nogen form for samlet evaluering af missionen i Guineabugten. Hverken militært eller politisk,” siger han.
Adspurgt om det, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt har en piratmission i gang, svarer Søren Nørby, at indsatsen bør være kontinuerlig.
“Hvis politikerne vil bryste sig af at have verdens femte-sjette største handelsflåde, har vi en forpligtelse til at passe på den. Vi kan ikke klappe i hænderne af rederierne mange milliarder og samtidig ikke ville passe på dem,” siger han.
Fri Forsvar har forelagt Søren Nørbys udtalelser for Forsvarsministeriet, der i et skriftligt svar uddyber, at der blev udarbejdet en såkaldt end-tour-rapport i sammenhæng med Esbern Snares indsættelse i Guineabugten.
Ydermere skriver Forsvarsministeriet i det skriftlige svar, at indsatsen var en del af den “sammentænkte, bredspektrede og tværgående danske indsats”, som det danske forsvar leverede.
Slutteligt påpeges det, at der i rammerne for det maritime freds- og stabiliseringsprogram for Guineabugten 2022–2026 er afsat 175 millioner kroner til nationale og regionale indsatser for bekæmpelse af pirateri.
“Indsatser der sigter mod opbygning af essentielle lokale kapaciteter, der vurderes at kunne levere længerevarende effekter ift. erkendte problemer i området.”
Tordenskjolds soldater
Fastholdelse i Søværnet er en midgårdsorm, der bider sig selv i halen. Nørby beskriver, at mange af de kadetter, han uddanner, ender med at specialisere sig for at dryppe over i det private erhverv, hvor lønnen er bedre, og man ikke skal på ture i tide og utide. Det manglende personel på skibene er medvirkende til, at de tilbageværende ansatte må tage flere ture end tiltænkt.
Der er hverken skibe eller mandskab nok til at prioritere både pirater, afskrækkelse af Rusland, Arktis og de andre opgaver, man ønsker at have Søværnet med til.
“Det er Tordenskjolds soldater, hvor vi rykker fregatterne rundt med samme besætning. De løber virkelig stærkt i Søværnet,” siger han og fortsætter:
“Hvis du som ansat i Søværnet kommer hjem for fjerde gang og siger til din partner, at du skal 14 dage afsted igen. Så kommer der et tidspunkt, hvor din partner siger: ‘Nu vælger du mellem din familie og Forsvaret’.”
Hvor skidt står det til med bemanding i Søværnet?
“De mangler 25 procent mandskab til skibene. Jo mere teknisk specifik uddannelse du har, jo mere løn kan du tjene i det private.”
En anden udfordring er de skibe, man råder over. Der er et stort skel mellem fregatterne, der “kan virkelig meget”, og Diana-klassen, der “knap kan forsvare sig selv”. Derfor ser Søren Nørby positivt på, at man er i gang med at designe seks nye mellemstørrelseskrigsskibe til flåden, så fregatterne kan bruges optimalt på stort farvand.
Niels Juel og Hvidbjørnen i Nordatlanten. Foto: Nicklas/Forsvaret, Forsvarsgalleriet
Truslen på, i og under vand
På årets forsvarskonference ved Center for Militære Studier, som Fri Forsvar skrev om i sidste uge, var en af overskrifterne samfundssikkerhed. Selvom Nord Stream ikke blev nævnt hyppigt, var det, at vi ikke har tilstrækkeligt overblik over, hvad der sker på havbunden til gengæld på dagsordenen.
Det forklarer Søren Nørby sådan her:
“Uanset hvem der stod bag Nord Stream, så viste de os, hvad de kan. Der er ikke et sekunds tvivl om, at hvis ballonen virkelig går op, så ryger internettet og vores strøm hurtigt.”
Det øgede fokus på, hvor sårbar Danmark er, når det gælder kritisk infrastruktur, sætter også Søværnet i spil. For vil vi truslerne til livs, skal vi skabe overblik og kontrol med vores massive maritime områder, hvor de undersøiske kabler til Grønland, Kriegers Flak og Baltic Pipe, kan nævnes som punkter, der er potentielle mål for sabotage.
“En coaster kan ligge og vente i dage, uden at det ser mistænkeligt ud, mens skibsrederen finder ud af, hvor den skal sejle hen. I den tid kan man sagtens have en undervandsdrone i vandet, hvor den kan lave ballade,” skitserer han og uddyber:
“Vi er først og fremmest sårbare under vandet, som Nord Stream viste os. Danmark har meget få skakbrikker, der kun kan være et sted af gangen, vi har næsten ingen viden om, hvad der sker under vandet,” siger han.
Det er Søren Nørbys analyse, at vi formentlig ikke vil se samme type indsats mod pirateri i fremtiden, og at årsagen stammer fra Christiansborg.
“Vi får ikke politikerne til at sende en fregat af sted på samme måde igen. Og det er på grund af Lucky,” siger han med henvisning til den nigerianske mand Lucky, der blev fragtet til Danmark for at blive retsforfulgt for pirateri.
Søren Nørby peger på, at missionen i Guineabugten var et flop, fordi man fra politisk hånd sendte fregatten forhastet af sted.
“Forsvaret vil typisk gerne have tid til at planlægge. Politikerne kan godt lide at vise handlekraft, det kolliderede i missionen,” siger han og fortsætter:
“Ingen af landene omkring Guineabugten var interesserede i, at vi kom derned. Vi tog derned alene, og nigerianerne blev frustrerede over den beslutning. Der var ingen aftaler på plads, da vi sad med Lucky og lig af pirater i køleren.”
Onsdag og torsdag i denne uge lykkedes det somaliske pirater at kapre to kemikalieskibe ud for Somalias kyst.
Fri Forsvar holder et stift blik på situationen.
Gule bjælker
Mens Fri Forsvar i går stille og roligt var ved at lægge sidste hånd på dette nyhedsbrev, tikkede en pressemeddelelse ind fra politiet. På et pressemøde kl. 13 ville man fortælle om en storstilet antiterroraktion flere steder i Danmark.
DR gik i gule bjælker og begyndte live-sendingen nærmest simultant. En sending, der viste sig ikke at være informationer nok til at udfylde. Mest opsigtsvækkende var det, at Mette Frederiksen på en videoforbindelse fra Bruxelles fik løftet sløret for, at “der er kommet nogle mennesker til Danmark, udefra, som ikke vil os det godt”.
Samme morgen havde Forsvarets Efterretningstjeneste udgivet sin risikovurdering for 2023, der tegner et billede af et mangefacetteret trusselsbillede med fokus på en stigende trussel fra Rusland.
På pressemødet forklarede PET’s operative chef, Flemming Drejer, at informationsmængden ville være begrænset, eftersom man gik efter at få rettens ord for dobbeltlukkede døre.
Men uden at overfortolke på de få informationer, der alligevel blev givet, tyder alt på, at der ikke er tale om en russisk aktion.
Politiet og PET slog torsdag morgen til mod et terrornetværk og foretog i den sammenhæng tre anholdelser. Samtidig – og koordineret – foretog hollandsk politi en enkelt anholdelse i Holland.
Blandt de sparsomme oplysninger faldt der også en sidebemærkning omkring øget opmærksomhed på jødiske monumenter, hvilket man ikke behøver en sølvpapirshat for at koble til et andet punkt fra FE’s sikkerhedsvurdering: Nemlig den øgede risiko, der er en afledt effekt af krigen i Gaza.
En anden opsigtsvækkende detalje er, at aktionen foruden at trække tråde til udlandet også har forbindelser til den “forbudte” kriminelle organisation LTF.
Fri Forsvar håber, at vi er blevet meget klogere til næste uge, men indtil da vil vi gerne citere Flemming Drejer og sige: “Det skal nok blive jul i Danmark.”
Tre hurtige forsvarsnyheder fra ugen, der gik
På pressemødet, der blev afholdt i Oslo, understregede den danske statsminister, at “Putin er nødt til at vide, at han ikke kan vinde den her krig.”
Ifølge DR lyder udkastet på 7,5 milliarder, hvilket vil bringe den samlede støtte til Ukraine op over 30 milliarder.
Den forkromede plan har ifølge kilder tæt på Netanyahu været, at et stærkt, men ikke for stærkt, Hamas ville skabe en stabil situation i Gaza, hvor tiden ville blive brugt på at styre striben frem for at føre krig.
Kritikere har frembragt samme pointe i den israelske offentlighed i en årrække, men Netanyahu har afvist påstanden systematisk. Men flere kufferter fyldt med kontanter taler sit eget sprog, du kan læse mere her.
Pengene blev brugt på alt fra designermøbler til havemaskiner i årene fra 2013 til 2019, og svindlen blev først opdaget, da en ansat i et byggefirma ikke kunne få styrelsens udgifter til at stemme overens.
Manden lægger altså ikke skjul på, at han har brugt pengene, men nægter, at det kun har været for egen vindings skyld. Varerne er også gået til kolleger og leverandører. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår der falder dom i sagen, men den leder Fri Forsvar videre til ugens citat.
Ugens citat
Det er en rodebutik. Der er ikke styr på en skid.
Sådan lød det fra den 66-årige tidligere ansatte i Forsvarets Ejendomsstyrelse, der erkendte sig skyldig i svindel for omkring 3 millioner kroner sidste uge.
Således opmuntret — God weekend fra Fri Forsvar.
Kan du lide, hvad du læste?
Bliv medlem i dag, og få adgang til al Frihedsbrevets indhold. Fra vores otte afsnit lange podcastserie Huset Færch, hvor Mads Brügger udfolder en vild fortælling om en skandaleombrust rigmandsfamilie, til magtkritisk og undersøgende journalistik om finans, politik og kultur.
Der er ingen bindingsperiode.
Allerede medlem? Log ind her