Sofie Frøkjær

Rasmus Paludan må ikke bo i sit eget hjem. Han må heller ikke demonstrere på offentlige stede. Tidligere er Paludan også blevet nægtet adgang til Folketinget. Ifølge PET er sikkerhedstruslen mod Rasmus Paludan så stor, at han skal være underlagt streng politibeskyttelse og dertilhørende restriktioner. Onsdag fik Paludan så igen nej til at besøge Folketinget.

Det skal handle om Danmarks nye ambassadør i USA, som ikke alene står over for en stor opgave med at repræsentere danske interesser i en verden, der ifølge Konservatives formand Søren Pape “står i brand”, men som også på de indre linjer har nogle ildebrande at slukke. Det skal også handle om tidens hotteste emne – skattelettelser eller velfærd – som vi har talt med Socialdemokratiets politiske ordfører om. Og så har vi, som titlen indikerer, set nærmere på regeringens forslag om, at kommunale lommepengejobs skal bidrage til at stække de kriminelle bander.

Regeringens landsdækkende charmeoffensiv er slut. Seks shows i seks byer, hvor samtalen om fremtidens Danmark aldrig for alvor fik luft under vingerne. Det var en undervældende og tåkrummende affære til en pris, som kun partierne selv kender, og som, Jakob Ellemann-Jensen slog fast på turens sidste stop, ikke kommer danskerne ved.

Næsen til Ellemann er på dagsordenen til Finansudvalgets møde senere i dag, men om det lykkes regeringen at samle de andre partier bag kritikken, er endnu uvist. Allerede i sidste uge kunne Ekstra Bladet løfte sløret for en intern mail, hvor regeringen lægger op til at udtrykke “hård kritik” af Jakob Ellemann-Jensens “håndtering af forløbet omkring indkøb af et nyt Elbit-artillerisystem til Forsvaret”. Dermed vil regeringen tildele Ellemann en næse, før den planlagte advokatundersøgelse ligger klar, og altså før ansvaret for skandalen er endelig placeret.

Meget skal gå galt, hvis ikke Danmark til sommer lander en midlertidig plads i FN’s Sikkerhedsråd. Der er nemlig ingen konkurrence om posten. Alligevel stiger prisen på den danske FN-kampagne nu til 3,7 millioner skattekroner, viser nye regnskabstal. Blandt udgifterne er 400.000 kroner til “merchandise”, der omfatter alt fra notesbøger og kuglepenne til sokker og muleposer, slik og småkager. Udenrigsministeriet kalder det “normal praksis” blandt kandiderende lande til Sikkerhedsrådet. Kampagnens øvre budgetgrænse ønsker ministeriet ikke at oplyse.

Vi er glade for at kunne meddele, at mysteriet om Mette Frederiksens fisketegn er opklaret! Som vi kunne fortælle i sidste uge, har vi længe forsøgt at få svar på, om statsministeren havde sikret sig lovpligtigt fisketegn, da hun i forbindelse med rigsmødet i Grønland tidligere i år fik en stor rødfisk på krogen under en fisketur. Og svaret er nej. Statsministeren fiskede uden fisketegn.

Da Stephensen i foråret gik på orlov, var det med meldingen om, at det nu var op til ham at genopbygge tilliden til sine partifæller efter en række dårlige sager, der kulminerede med afsløringen af Stephensens lumre beskeder til et 19-årigt partimedlem. Tilliden stod dog ikke til at redde ifølge Lars Løkke, og den 15. august fik Jon Stephensen besked om at pakke sit gode tøj og gå - og efterlade sit mandat hos Moderaterne. En noget kæk ordre, al den stund at Lars Løkke Rasmussen selv valgte at beholde sit mandat, dengang han forlod Venstre. Og som nogen måske vil huske, stod selvsamme Løkke også med åbne arme, da sønnike, MEP’eren Bergur Løkke Rasmussen, i foråret partihoppede fra Venstre til Moderaterne.

Hjertet ved godt, hvad det ønsker sig, og efter tre uger tilbage i sadlen som landets forsvarsminister ønsker Jakob Ellemann-Jensens sig langt væk fra Forsvarsministeriet. Det var ellers “et valg med hjertet”, som Venstres formand traf, da han i december sidste år tiltrådte posten som forsvarsminister. Men nu har Ellemann-Jensen ændret mening, og fremover vil han være at finde i Økonomiministeriets tryggere rammer, mens Troels Lund Poulsen vender tilbage til Forsvarsministeriet.

Fri Politik var med, da Socialdemokratiet onsdag indkaldte til pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, som blev afholdt på Comwell Bygholm Park i Horsens. Det var vi for at spørge statsministeren, om der blandt hendes rejseudgifter det seneste halve år gemmer sig bilag, der kan henføres til hendes potentielle udnævnelse til generalsekretær i NATO.

Seks dage før regeringen meddelte, at man vil finde et “juridisk værktøj”, der kan forhindre koranafbrændinger i Danmark, dukkede et borgerforslag op, der vil forbyde handlingen efter Straffelovens racismeparagraf. Det er der i skrivende stund mere end 25.000 danskere, der har skrevet under på. Spørger man manden bag borgerforslaget, René Herringe, kalder han forslagets juridiske detaljer et “long shot”. For ham er vejen til et forbud underordnet, så længe forbuddet kommer.

For den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er afbrænding af Koranen “egentlig ikke” en beskyttelsesværdig ytring, og spørger man ham direkte, anser han ikke et forbud mod at tænde ild på religiøse skrifter som et stort frihedstab. Alligevel kalder han regeringens bestræbelser på at finde et “juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger i Danmark “beskæmmende” i en tid, hvor politikere og befolkninger på tværs af Europa hylder og støtter Ukraines kamp for frihed og ret til selvbestemmelse.

Regeringens udspil til en ny skattereform bærer ikke én partifarve, men er derimod et godt eksempel på, hvad der sker, når politiske partier med forskellige holdninger og prioriteringer lægger stridigheder til side og “møder hinanden”. Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S) på regeringens første pressemøde for knap syv måneder siden, og Lars Løkke Rasmussen (M) gav hende ret. Skattereformen indkapslede “hele ideen” og “rationalet” bag regeringens nye arbejdsfællesskab, forklarede han. Siden har det stået stille med regeringens storstilede skatteplan. Så hvor bliver reformen af?, spørger Frihedsbrevet på kanten af sommerferien.

Da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under Folkemødet blev spurgt, om Forsvarets Efterretningstjeneste skulle have lovhjemmel til at genskabe statsministerens slettede mink-sms’er, lød svaret tøvende, at det kunne han ikke svare på endnu. Men det viser sig nu, at det kunne Troels Lund Poulsen faktisk godt svare på. Dagen inden var han nemlig blevet orienteret om, at sms’erne selv med den rette lovhjemmel ikke kunne genskabes. Det oplyser ministeren til Frihedsbrevet.

Wagner-gruppens oprør mod den russiske hærledelse sluttede, før det endte i konfrontation og militære kampe i Moskva. Men det hæsblæsende døgn har afsløret en russisk præsident, der er mere svækket end nogensinde før. Sådan lyder analysen fra flere danske eksperter, iagttagere og politikere, der er enige om, at weekendens dramatiske begivenheder i Rusland har vist alvorlige sprækker i Putins autoritet og kontrol internt i landet. Vi har spurgt én af disse eksperter, om den russiske statsleder kan komme styrket tilbage fra weekendens hændelser. Ja, lyder svaret. Sagtens.

Regeringens ambitioner for det danske sundhedsvæsen er tårnhøje. Danmark skal have intet mindre end “verdens bedste sundhedsvæsen”. Men når det kommer til organdonation, er der lang vej til mål. Danmark halter nemlig langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Sidste år blev det kun til 84 donerede organer fra afdøde patienter. Det er det laveste tal siden 2014. Mens regeringen nu ønsker at starte en debat om, hvordan området bedst kan styrkes, venter hundredvis af danskere på et livgivende organ. Blandt dem var indtil for nylig nyrepatient Mathias Schneider. Efter at have ventet forgæves på en nyre fra en donor, bad han sin onkel om hjælp.

Samråd efter samråd har klimaminister Lars Aagaard (M) måttet stå skoleret og forsvare regeringens klimapolitik, der af oppositionen og grønne organisationer beskyldes for at være fodslæbende. I sidste uge landede der så endnu en dårlig sag på Lars Aagaards skrivebord. Ifølge en ny vurdering fra Klimarådet er Danmark langt længere væk fra klimamålet for 2025, end regeringen giver udtryk for. På Frihedsbrevets spørgsmål, om ministeren anerkender, at regeringen halter efter 2025-målet, siger Lars Aagaard, at det er en “postgang for tidligt at svare på det”. Frihedsbrevet har samlet et overblik over klimaministerens møgsager.

Professor i transportøkonomi Mogens Fosgerau har ikke meget tilovers for flere kommuners indførelse af lavere hastighedsgrænser for at mindske kommunernes klimaaftryk. Ja, faktisk ville han foretrække, hvis landets kommuner helt ville opgive at forfølge den slags lokale og ofte meget dyre klimatiltag, og i stedet fokusere på, hvordan kommunerne konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks nationale klimamålsætninger.

Regeringspartiet Moderaterne ønsker ikke at melde klart ud, hvor partiet står, når det kommer til spørgsmålet om automatisk organdonation. Ifølge partiets politiske ordfører Monika Rubin kan den slags hurtige politiske udmeldinger være med til at skubbe til polariseringen i debatten og være til “mere skade end gavn for sagen”.

Bliver man som dansker alvorligt syg med en nyresygdom, skal man ikke ønske sig at bo øst for Storebælt. For her er ventetiden på en nyretransplantation cirka dobbelt så lang som i resten af landet, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den lange ventetid kan i sidste ende blive et spørgsmål om liv eller død. De seneste fem år var der således 57 patienter i Region Hovedstaden, der døde, mens de ventede på en nyre. Det svarer til cirka halvdelen af samtlige dødsfald blandt alle landets nyrepatienter på venteliste i perioden. Til Frihedsbrevet siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), at den længere ventetid i Østdanmark “ganske enkelt ikke kan være rigtigt”. Ministeren har dog ingen ny løsning på problemet.

Hun er kvinde. Hun er europæer. Hun er mindst hadet af de andre statsledere, og så forholder hun sig moderat til flere af de emner, som ellers kunne splitte alliancen ad. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er en “reel” kandidat til posten som NATOs næste generalsekretær og også bliver anset sådan på den internationale scene. Det er i hvert fald vurderingen fra flere internationale eksperter, som Frihedsbrevet har talt med om statsministerens chancer for at lande det prestigefyldte topjob.

I alle år siden 2010 har Finansministeriet undervurderet statskassens overskud med i gennemsnit 2,5 procent af BNP om året. Det viser en ny analyse fra de økonomiske vismænd. Omsat til kroner og øre giver det et samlet fejlskøn over den offentlige saldo på omkring 700 milliarder kroner. Ifølge flere økonomer bør tallet kalde på selvransagelse i Finansministeriet. Men spørger man finansminister Nicolai Wammen (S), hæfter han sig ved, at “vismændene vurderer, at de offentlige finanser er sunde”.

År efter år efter år … efter år bliver finanslovens “kongetal”, den såkaldte strukturelle saldo, skudt under målet af Finansministeriet. Således har ministeriet i alle år fra 2017 til 2022 været nødt til at opjustere tallet med i gennemsnit 1,3 procent af BNP om året svarende til 35 milliarder kroner årligt – eller gevinsten fra afskaffelsen af 12 store bededage. Ifølge cheføkonom hos 3F Frederik Imer Pedersen bør den “systematiske undervurdering” af statens finanser give anledning til at revidere Finansministeriets regnemodeller.

Hvis rettidig omhu og vedligehold er vejen til et velfungerende sundhedsvæsen, hvorfor har skiftende regeringer med netop Lars Løkke Rasmussen (M), Mette Frederiksen (S) og Sophie Løhde (V) i spidsen så ladet stå til, mens sundhedsvæsenet er blevet mere og mere presset – og nu i en sådan grad, at ventetiderne på kræftbehandlinger skrider, og der er akut brug for en milliardindsprøjtning? Det spurgte Frihedsbrevet statsministeren om på tirsdagens pressemøde.

De kæmper for at få pengene til at række i Vordingborg Kommune. Så meget, at både borgmester og opposition i denne uge har stillet forslag om at indhente ekstern hjælp til at belyse den økonomiske situation. Alligevel afviser borgmester Mikael Smed (S) i et interview til Frihedsbrevet, at der er “store problemer” med kommunens samlede økonomi.

I sidste uge indkaldte Enhedslisten beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd, efter Frihedsbrevet kunne afdække, hvordan en selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde i årevis er blevet afvist retten til førtidspension. Årsagen til afslaget lød, at kvinden var for syg til at blive arbejdsprøvet af sin kommune. På den modsatte fløj af Christiansborg vækker sagen også opsigt. Hos Liberal Alliance vil man nu bringe sagen op i Folketingets beskæftigelsesudvalg for at drøfte, om loven bør laves om.

Reformkommissionens forslag om at erstatte 10. klasse på landets efterskoler med et såkaldt ungdomsår vil “frarøve tusindvis af unge” muligheden for et efterskoleophold og lukke efterskoler i hele landet. Sådan lød dommen fra Efterskoleforeningen, kun få timer efter at kommissionens omstridte forslag blev præsenteret. Direkte adspurgt, hvad foreningen bygger sin konklusion på, erkender formand Torben Vind Rasmussen, at det er en “bekymring” uden beregninger bag. Samtidig viser foreningens egne tal, at op mod hver anden efterskole allerede i dag udbyder forløb, der til forveksling ligner kommissionens forslag.

En selvmordstruet og PTSD-ramt kvinde, der er for syg til at arbejde, er i årevis blevet afvist retten til førtidspension, da hun ikke har kunnet arbejdsprøves af sin kommune. Det er sket, på trods af at skiftende beskæftigelsesministre har fastslået, at syge borgere ikke skal tvinges i aktivering, hvis det kan forværre deres tilstand. Efter Frihedsbrevets afdækning af sagen bliver beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S) nu kaldt i samråd.

I byen Fuengirola på den spanske Solkyst, hvor vejrudsigten lige nu lover 24 grader og skyfrit, modtog folkepensionst Teddy Nielsen i denne uge et gyldent postkort fra staten Danmark. Selvom det er mange år siden, at han skiftede en hverdag i Danmark ud med Spanien, er han nemlig stadig omfattet af aftalen om ekstra inflationshjælp, som rulles ud i disse dage. Op mod 5.000 folkepensionister med bopæl i udlandet vurderes at få del i den ekstra ældrecheck på 5.000 skattefri kroner.

Smøre madder, vaske tøj og pudse gadeskilte. Det er opgaver som disse, som op mod 27.000 personer på offentlig ydelse fremover skal løse for kommunerne, hvis regeringens forslag om 37 timers arbejdspligt om ugen bliver en realitet. Ifølge regeringens egne beregninger forventes forslaget at flytte få hundrede mennesker i arbejde. Samtidig advarer flere kommuner mod, at arbejdspligten vil føre til mere bureaukrati og administration – en udvikling, som regeringen selv har advaret mod. Kritikken til trods mener Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, at arbejdspligten har “betydelig værdi”.

Først flere dage efter at flere af landets største medier stoppede med at bringe navnet på den bortførte 13-årige pige fra Vestsjælland, følger landets statsminister nu trop. Tirsdag i denne uge forsvandt et opslag med pigens navn og et hjerte fra Mette Frederiksens Instagram-profil. Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra statsministeren.

Det skal ikke “ligge skatteyderne til last”, at Moderaternes stormombruste kulturordfører Jon Stephensen tager orlov fra sit folketingsarbejde i kølvandet på en periode med flere dårlige personsager. Sådan lyder det fra partiformand og landets udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften. Helt gratis bliver Jon Stephensens selvbetalte orlov dog ikke for danske skatteydere. For selvom Moderaternes kulturordfører ikke får løn i de måneder, han nu går på privat orlov, optjener han fortsat folketingseftervederlag, mens han er væk.

Det vakte stor opsigt, da DR sammen med nordiske kolleger for nylig kunne bringe billeder af det russiske flådeskib Admiral Vladimirsky, der ifølge efterretningskilder har haft til formål at overvåge danske farvande og kritisk infrastruktur på havbunden. I kølvandet på historien har flere politikere, i og uden for regeringen, opfordret til at styrke beskyttelsen af kritisk dansk infrastruktur, når der inden længe skal forhandles et forsvarsforlig på plads. Men spørger man flere eksperter, er det intet nyt i nyheden om de russiske spøgelsesskibe. Så hvorfor skulle der en DR-dokumentar til, før politikerne satte fokus på problemet? Frihedsbrevet har talt med Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, om nyheden som ikke er ny – heller ikke for ham.

I denne uge skiftede Sofie Carsten Nielsen sin plads i Folketinget ud med en nyoprettet stilling i Dansk Industri med den mundrette titel EU Bio Project Director. Den tidligere politiske leder i Radikale Venstre er dermed den seneste i rækken af politikere, som de senere år i stor stil har skiftet livet i Folketinget ud med et job i det private erhvervsliv – oftest som en del af en lobbyorganisation. Vi har samlet nogle af de mange tilfælde, hvor politikere har taget turen gennem svingdøren.

Siden januar sidste år har indsatsen for smitteopsporing af coronavirus kostet over 350 millioner skattekroner, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed til Frihedsbrevet. Tallet kommer som et chok for en professor i sundhedsøkonomi og tidligere medlem af regeringens corona-ekspertgruppe, der håber, at Rigsrevisionen vil gå ind i sagen.

Man skulle tro, at det seneste års udgifter til regeringens lukkede Smittestop-app ville ramme et rundt nul eftersom appen ikke har været i brug siden marts sidste år. Men det er ikke tilfældet. I tiden der er gået, siden Smittestop-appen officielt blev erklæret for lukket og slukket, har appen fortsat kostet skatteborgerne penge – i alt over én million skattekroner. Fra den 1. april er den lukkede app så definitivt lukket.

Sidste år modtog fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) valgkreds i Hedensted donationer fra tre forskellige virksomheder med helt samme adresse. Alle virksomhederne har forbindelse til minkformand Tage Pedersens familiedynasti, og Venstre har derfor indberettet donationerne til Region Midtjylland. Beløbene er hver for sig lige under beløbsgrænsen for offentliggørelse af donoren, men minkformanden afviser, at han har forsøgt at lave den såkaldte Britt Bager-finte.

I flere tilfælde har myndighederne givet grønt lys til, at tidligere ansatte i minkerhvervet kunne få skatteyderbetalt én af landets absolut dyreste uddannelser – nemlig uddannelsen til helikopterpilot. Pilotuddannelserne til henholdsvis 1,25 og 4,7 millioner kroner blev aldrig påbegyndt, men efter Frihedsbrevet er gået ind i sagen, vil landets beskæftigelsesminister Ane Halsbo Jørgensen (S) nu sætte en stopper for den milliondyre uddannelseshjælp. Med et nyt lovforslag foreslår ministeren, at der fremover skal gælde et prisloft på 600.000 kroner på statens tilskud til efteruddannelse af ansatte i mink- og følgeerhverv.

Adskillige udvalg, kommissioner og eksperter har de senere år anbefalet en lempelse af den stærkt kritiserede offentlighedslov, men skiftende regeringer har intet gjort. Nu anbefaler også det såkaldte Dybvad-udvalg en revidering af loven. Det får dog ikke den nye SVM-regering til at skride til handling. Først skal der nemlig nedsættes endnu et udvalg, som endnu engang skal granske loven. I mellemtiden vil kun Venstre sige ja til lempelser af loven.

Tre måneder efter regeringen trådte til, er ingen af de mange ekspertgrupper, kommissioner og partnerskaber, som regeringen varslede, blevet til noget. Det viser en kortlægning, som Frihedsbrevet har foretaget. Ifølge kritikere viser det, at SVM-regeringen har parkeret nogle af de sværeste beslutninger, der er mest intern uenighed om, i regulære syltekrukker. Regeringen afviser.

I dag står folketingsmedlem for Liberal Alliance Ole Birk Olesen uden for regeringsapparatets indre arbejdsgange. Men for få år siden var det ham, der svingede taktstokken som transportminister under den tidligere VLAK-regering. I tiden der er gået, er der sket en “uheldig politisering af embedsværket”, som har taget fart under Mette Frederiksens regering, mener Ole Birk Olesen. Og i sidste uge fik han efter eget udsagn så også “Dybvad-udvalgets ord for det”. Men den vurdering står for politikerens egen regning, viser en gennemgang af den mere end 480 sider lange rapport.

Enhedslisten er blandt de fem partier, der mener, at det er afgørende vigtigt, at samtlige landets folketingsmedlemmer møder fysisk op i Folketingssalen senere i dag og stemmer om store bededags fremtid. Det er på trods af, at manøvren med al sandsynlighed ingen forskel gør for udfaldet af afstemningen. Ifølge Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, er der tale om en “principiel og afgørende” sag, som det i respekt for vælgerne – og historiebøgerne – er vigtigt at få sat afsendere på. Han afviser, at der tale om en symbolpolitisk handling.

Den vigtigste forandring, der er sket siden den 24. februar 2022, er, at vi har fået et nyt Europakort. Ét hvor det er fuldstændig ukontroversielt at regne Ukraine med i det europæiske fællesskab – og sådan har det ikke altid været. “Nu diskuterer vi jo pludselig et EU med 36 lande,” siger direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis. På årsdagen, hvor Rusland invaderede nabolandet Ukraine, gæster hun Frihedsbrevets podcast Fri Ukraine.

Bryggeriforeningen med tidligere justitsminister Nick Hækkerup i spidsen har direkte adgang til et bredt udsnit af politikerne på Christiansborg, når Folketingets Øl Laug i næste uge holder årsmøde. Klubbens folkevalgte medlemmer begyndte for år tilbage at betale kontingent efter kritisk medieomtale, hvor det kom frem, at bryggerierne sponsorerede øl til møderne. En række nye oplysninger viser dog, at bryggerierne i skikkelse lobbyorganisationen Bryggeriforeningen den dag i dag stadig yder økonomisk og praktisk støtte til arrangementerne. Transparency International kalder konstruktionen for “hyggekorruption”.

Står det til Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører Peter Kofod, skal den benamputerede pirat Lucky, der blev skudt og såret af danske soldater under en mission ved Guineabugten, hverken have tildelt asyl eller en benprotese af staten Danmark.

Regeringen har påkaldt sig uoverstigelig vrede fra fagbevægelsen, befolkningen og en sjældent forenet opposition, som alle er stærkt utilfredse med afskaffelsen af store bededag. Ingen af de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne – vil nu svare på, hvem der præcist fik idéen til at slagte helligdagen. Vi er derfor gået på jagt efter et svar og har talt med centralt placerede kilder. Pilen peger i én bestemt retning.

Sagen om forhenværende fødevareminister Rasmus Prehns (S) hemmelige middagsgæst på den italienske restaurant Undici vil ikke dø. Egentlig havde Folketingets Ombudsmand lukket sagen, men nu genåbner han forløbet på grund af en række modstridende udtalelser.

Før jul kunne vi her på Frihedsbrevet fortælle, at Rudersdal Kommune har brugt tusindvis af skattekroner på at installere to el-genererende cykler og koble dem til kommunens traditionsrige juletræer. Ikke for at spare strøm eller penge, men for at sende et “signal” om de store udfordringer på energiområdet, som kommunen står overfor. Når borgerne trampede i pedalerne, var de med til at “tænde lys i mørket”, lød forklaringen fra borgmester Ann Sofie Orth (K). Men det viser sig nu at være løgn. Cyklerne har på intet tidspunkt været tilsluttet og kan slet ikke generere strøm. Det hele var ét stort bluffnummer.

Stort set ubemærket har Socialdemokratiet krydset en rød-blå skillelinje i dansk politik. I årevis har det gamle arbejderparti hårdnakket afvist at lægge stemme til at sænke den såkaldte beløbsgrænse på udenlandsk arbejdskraft. En grænse, der afgør, hvor meget udlændinge skal tjene for at kunne få opholdstilladelse. Sådan er det ikke længere. For langt inde i den nye SVM-regeringens grundlag fremgår det, at Socialdemokratiet nu er klar til at indføre ikke bare en midlertidig, men en permanent lavere beløbsgrænse.

Tirsdag meddelte formand og stifter af Nye Borgerlige, Pernille Vermund, at hun træder af som formand, inden året er omme. Nye Borgerliges hidtil eneste formand genopstiller ikke ved næste Folketingsvalg, og derfor mener hun, at partiet skal vælge en ny formand allerede i år. Ifølge partiets tidligere pressechef Lars Kaaber er Pernille Vermunds beslutning prematur og efterlader partiet i sin hidtil største krise.

Det kostede skatteyderne 132.110 kroner, da den såkaldte presselogefest i Folketinget blev afholdt tilbage i 2019. En fest, hvor journalister samt udvalgte politikere hvert år mødes med det formål at sætte fokus på relationen mellem magthaverne og pressen. Folketinget oplyser, at der var 130 tilmeldte deltagere, hvilket svarer til en kuvertpris på 1.016 kroner. På menuen var både en luksusmiddag og en optræden fra det kendte band Jung. Festen var for dyr, erkender Folketingets formand Søren Gade (V) nu.

Politiske profiler fra Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen, har i skarpe vendinger kritiseret den tidligere socialdemokratiske regerings storstilede planer om at sende asylansøgere på et fly til det centralafrikanske land Rwanda. Nu hvor partiet er kommet i regering, spiller der tilsyneladende andre toner fra det moderate partiapparat. For trods gentagne forsøg vil ingen i partiet svare klart på, om man fortsat vil gennemføre Rwanda-projektet. Gruppeformand Henrik Frandsen vil ikke hjælpe med at oversætte de noget uklare formuleringer i det nye regeringsgrundlag om et eventuelt modtagecenter.

Arbejdsmiljøet hos kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Mia Nyegaard er nu så giftigt, at der tirsdag blev indført nye regler for, hvem der må deltage i møder med borgmesteren – og hvem der ikke må. Men selvom det altså nu tilsyneladende er nødvendigt at skærme medarbejderne i sådan en grad, at de ikke længere kan være fysisk tilstede i samme rum som Mia Nyegaard, vil den radikale byrådsgruppe ikke forholde sig til deres partifælles adfærd.

I Rudersdal Kommune har de fundet på en smart løsning til at tænde lys i kommunens traditionelle juletræer, i en tid hvor energi- og forsyningskrisen kradser. Med opsætningen af to el-generende cykler kan borgerne manuelt tænde lys i juletræernes stjerne, der ellers står slukket det meste af døgnets 24 timer. Der er bare én lille hage ved Rudersdals kreative tiltag. Cyklerne koster kommunen tusindvis af skattekroner i ekstra udgifter til julebelysningen og bidrager ikke med besparelser på elregningen.

Før Sophie Løhde (V) tiltrådte posten som landets nye indenrigs- og sundhedsminister, var hun politisk ordfører for Venstre og i den rolle én af de absolut hårdeste kritikere af den forrige regerings håndtering af minksagen. I kradse vendinger har Sophie Løhde beskyldt den socialdemokratiske regering og i særdeleshed statsminister Mette Frederiksen for “magtfuldkommenhed”, for at kaste “mørke skygger over retsstaten” og for at forsøge at “købe” Radikale Venstre og SF med ministerbiler mod at undgå en uvildig juridisk vurdering af minksagen. På dagen hvor Sophie Løhde gik fra at være politisk ordfører i Venstre til minister i den nye SVM-regering konfronterede Frihedsbrevet hende med sine egne tidligere så kritiske udsagn.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Venstre før valget kritiserede de røde partier og Radikale Venstre for at trække støtten til en uvildig advokatvurdering af det retlige ansvar i minksagen. Det var intet mindre end en skandale for både demokratiet og retsstaten, mente flere af partiets fremtrædende folketingsmedlemmer. Én af dem, der især pressede på for en advokatvurdering, er folketingsmedlem for Venstre, Morten Dahlin. Han mente, at det var selve “kernen i vores retsstat”, der her var på spil. Frihedsbrevet har flere gange i ugens løb forsøgt at få Morten Dahlin i tale om sin egen og Venstres kovending. Men uden held. Torsdag fik Frihedsbrevet så mulighed for at konfrontere Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen med sin partifælles tidligere så kritiske spørgsmål i minksagen.

Moderaterne er et særligt politisk projekt, for modsat så mange andre af sin slags er det ikke hovedsageligt befolket af karrierepolitikere. Sådan har fortællingen i hvert fald lydt fra partiformand og stifter Lars Løkke Rasmussen, som har lagt vægt på, at der er store gevinster ved at lukke “hverdagens eksperter” ind i det politiske maskinrum. Da det torsdag kom til at sætte Moderaternes fem mand store ministerhold, så Løkke sig alligevel nødsaget til at hente to eksterne ind som ministre i skikkelse af en garvet politiker og en mangeårig toplobbyist, der færdes hjemmevant i politik.

Da staten Danmark i 2019 købte den udtjente cirkus-kamel Ali, var det muligvis et forvarsel om, hvad der ville ske en kold decemberdag i et tilstødende lokale til statsministerens embedsbolig Marienborg. Her kunne Mette Frederiksen, Jakob-Ellemann Jensen og Lars Løkke Rasmussen onsdag præsentere Danmarks nye SVM-regering. Tre partier, tre forskellige partiprogrammer og tre vidt forskellige partiformænd. Så skal der sluges kameler for at få puslespillet til at gå op – og det er blevet til nogle store af slagsen. Frihedsbrevet har samlet et overblik over nogle af de største kameler, der måtte tygges og synkes, på vejen til en bred regering hen over midten.

Mindst 61 gange de seneste måneder har Venstre og Moderaterne lovet vælgerne, at en stemme på dem var en stemme på en advokatvurdering af minkskandalen. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af de to partiers politikeres udtalelser i medierne og på sociale medier, som udstiller det massive løftebrud, partierne har begået ved at droppe den advokatvurdering, som de har meldt ud de seneste dage. Ud over de 61 lovninger i artikler, udsendelser og radioklip viser en gennemgang af TV 2’s kandidattest, at stort set alle kandidater i Venstre og Moderaterne i klare vendinger bakkede op om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.

En kvart million. Så mange penge kommer det til at koste Rudersdal Kommune at få portrætteret kommunens tidligere borgmester Jens Ive (V). Det står klart, efter kommunens økonomiudvalg i dag har godkendt direktionens indstilling til portrættets budget på 250.000 kroner. Det er 100.000 kroner dyrere end kommunens seneste borgmesterportræt. Borgmesterportrættet har de seneste dage været genstand for stor debat. I flere lokale Facebook-grupper er det således blevet heftigt diskuteret, om 250.000 kroner til et portræt er rimelig brug af skatteydernes penge.

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

Den hjemsendte og nu forhenværende departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, har landet et nyt topjob. Fra årsskiftet sætter han sig nemlig i stolen som direktør i Miljø- og Teknikforvaltningen i Esbjerg Kommune. Henrik Studsgaard fik i Minkkommissionens beretning voldsom kritik for sin ageren i det forløb, hvor regeringen uden lovhjemmel beordrede alle mink aflivet. Kritikken førte til, at Studsgaard i sensommeren blev fritaget for tjeneste, mens en disciplinærsag med et tjenstligt forhør blev indledt mod ham for at afgøre konsekvenserne af hans forseelser. Mens sagen endnu pågår, har departementschefen nu valgt at søge nye græsgange i det vestjyske. Et sporskifte, der betyder, at sagen må droppes, før der er truffet afgørelse.

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.

Den kendte sognepræst og tidligere regionspolitiker Flemming Pless tog sin afsked med folkekirken, netop som en årelang krænkelsessag mod ham nærmede sig sin afslutning. Fratrædelsen havde intet med anklagerne mod ham at gøre, forklarede Flemming Pless. Tværtimod havde han længe haft et ønske om at prøve noget nyt. Nu løfter sognepræsten så sløret for, hvad dette nye andet indebærer. Når Flemming Pless ved udgangen af december forlader sit embede, bliver han nemlig tovholder på en samtalegruppe om “skilsmisse og tab”. Det annoncerer han i et opslag på Facebook, hvor han underskriver sig “cand.theol og præst emeritus Flemming Pless”. Flemming Pless ønsker fortsat ikke at kommentere anklagerne om krænkende adfærd, som flere kvinder har rejst mod ham.

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

I midten af juni havde Mette Frederiksen inviteret den tidligere Venstre-politiker Søren Pind med i sin podcast Statsministeren Spørger, hvor statsministeren fik gjort sig bemærket med en harsk kritik af danske medier. En kritik, som Pind om nogen også har gjort sig til bannerfører for. Omkring to måneder senere var Søren Pind så udpeget til formand for den nu tidligere regerings såkaldte medieansvarsudvalg, som skal undersøge mediernes ansvar. Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, er forløbet iøjnefaldende. “Det er bemærkelsesværdigt, at Pind og Frederiksen har diskuteret det her sammen på Folkemødet kort inden nedsættelsen af udvalget og er meget på samme linje,” siger han.

Hvis der var øjeblikke af tvivl og mismod, lod Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique det aldrig skinne igennem under valgkampen. Tværtimod gentog han igen og igen, at han var “fuldstændig overbevist” om, at partiet så “absolut” ville brage ind i Folketinget. Ikke engang de dystre meningsmålinger, der fra start til slut sendte Frie Grønne langt under spærregrænsen, kunne få partilederen til at ryste på hånden. Målingerne troede han nemlig ikke på. Men meningsmålingerne tog ikke fejl. De ramte tværtom ret præcist, lyder konklusionen fra flere eksperter, der nu skyder tilbage på Frie Grønnes vedholdende kritik.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Talte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mod bedre vidende, da han i et interview med Frihedsbrevet den 13. oktober blankt afviste, at regeringen “på nogen måde” har fået vurderet menneskerettighedssituationen i Rwanda? Spørgsmålet rejser sig nu, efter en række dokumenter, som relaterer sig til regeringens omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Rwanda, har set dagens lys. Jyllands-Posten kunne mandag afsløre, at der internt i regeringen er blevet udarbejdet dokumenter, som netop beskriver krænkelser af menneskerettighederne i Rwanda. Blandt andet beskriver en intern analyse fra juni 2021 -– altså mere end et år inden Kaare Dybvad Beks udtalelser til Frihedsbrevet den 13. oktober – en række dybt alvorlige forhold.

Da Britt Bager for syv år siden modtog en anonym donation på 100.000 kroner fra fem forskellige virksomheder, delvist ejet af samme selskabsejer, havde hun forinden rådført sig med Venstres Hovedorganisation. Det fortæller den nu Konservative politiker i et interview med Frihedsbrevet. Ifølge Bager henvendte hun sig dengang til partiets hovedorganisation for at få forklaret reglerne for privat partistøtte. Anledningen var et tilbud fra en bekendt, der ønskede at støtte hendes valgkamp økonomisk.

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.

Med et ønske om at hjælpe trængte danskere allerede i år, foreslår Dansk Folkeparti som en del af udspillet “En hjælpende hånd NU” at halvere momsen på fødevarer fra 25 procent til 12,5 procent. Det vil ifølge partiets beregninger spare en familie for over 6.000 kroner om året. Direkte adspurgt, om forslaget hjælper danskerne med at betale aftensmaden i år, lyder svaret fra Morten Messerschmidt, at det “bestemt er målet”, som, han “mener”, er realistisk. Dermed udtaler partilederen sig i strid med ikke bare Skatteministeriet og flere eksperter på området, men også sin egen politiske ordfører René Christensen. I et interview med DR har han tidligere erkendt, at forslaget vil tage mere end 12 måneder at gennemføre.

Det var fis og ballade, da spidskandidat for Moderaterne i København, Jon Stephensen, takkede ja til at modtage en hemmelig donation. Glæden lød ellers oprigtigt stor, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen henvendte sig til den tidligere teaterdirektør med et tilbud om at donere 50.000 kroner – under krav om anonymitet. “Hold da op, det er jeg sgu taknemmelig for. Det kommer på et tørt sted,” siger Jon Stephensen på Frihedsbrevets skjulte optagelser, hvor man også kan høre ham garantere, at overførslen forbliver anonym.

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Med hele to uger til valgdagen har partierne allerede brugt flere penge på annoncer på sociale medier, end de brugte under hele sidste folketingsvalg i 2019. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af data fra tech-giganten Meta, der blandt andet står bag Facebook. Fra den 1. april 2019 og frem til valgdagen den 5. juni 2019 brugte partierne cirka 3,1 millioner kroner i alt på at annoncere på Facebook og Instagram. Men allerede nu er det beløb overskredet. Partierne har siden den 15. august sat annoncer i gang på disse platforme for cirka 3,3 millioner kroner. At niveauet for 2019 allerede er nået skyldes primært Liberal Alliance. Ved sidste folketingsvalg brugte det borgerlige parti omkring 160.000 kroner på Facebook-annoncer, men ved dette valg har partiet allerede sat annoncer i søen for cirka 1,4 millioner kroner.

Vi befinder os i en selvmorderisk kamp med naturen, som kan sende civilisationen ud over afgrunden, hvis ikke vi handler nu. Klimaet accepterer ikke kompromiser. Status quo er ingen løsning. De mørke prognoser stammer fra partiet Frie Grønne, landets ifølge dem selv mest ambitiøse og “kompromisløse” klimaparti. Et vælgerarrangement i et marmorpalads på Vestegnen fortæller dog en anden side af historien om partiet og dets stifter, Sikandar Siddique. For mens partiet bedyrer, at klimakampen bør være førsteprioritet for alle politikere, synes der også at foregå en lige så indædt kamp for at mobilisere etniske minoritetsstemmmer. En kamp, som går gennem en os-og-dem-retorik, og som i høj grad handler om de etablerede partiers “dæmonisering” af netop denne befolkningsgruppe. Frihedsbrevet tog forbi arrangementet i Taastrup.

Det bekymrer ikke udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at der nu er flere socialdemokrater, der ytrer kritik af regeringens plan om et modtagecenter i Rwanda. Det bekymrer ham heller ikke, at der er flere S-kandidater, der i mediernes kandidattest tøver med at erklære sig enige i regeringens planer. Tværtimod afviser Kaare Dybvad Bek, at det skulle vidne om større uro på bagsmækken.

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen mener, at Socialdemokratiet skylder danskerne klart svar på, hvordan man fra officiel hånd vil håndtere herrernes fodbold-VM i Qatar. Men spørger man Jan E. Jørgensen selv, om han og Venstre har en færdig plan klar, skulle partiet vinde regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg, er svaret nej. Det afhænger af, hvor meget “ballade” det kan “lade sig gøre” at mønstre ved politisk deltagelse. Hvordan det skal ske, har Jan E. Jørgensen og Venstre ikke besluttet endnu.

På valgkampens første dag melder Inger Støjberg nu ud, at hun får “svært ved” at indtræde i en regering, hvor Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen “sidder for bordenden”. Det siger Danmarksdemokraternes formand onsdag eftermiddag, hvor hun pludselig dukkede op til Det Konservative Folkepartis pressemøde på Højbro Plads i København. Øjensynligt for at ønske partiets formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen en god valgkamp.

Sagen, hvor fem kvinder beskylder Flemming Pless for at udnytte sin position som præst til at opføre sig krænkende over for dem, blev i sidste uge indstillet uden afgørelse, efter den mangeårige sognepræst valgte at tage sin afsked med folkekirken. Flemming Pless sagde i den forbindelse til Frihedsbrevet, at han ikke kan eller må udtale sig om den påtænkte afgørelse i sagen, uden derved at overtræde tjenestemandsloven. Men den forklaring holder altså ikke, hvis man skal tro Medarbejder- og kompetencestyrelsens jurister.

Kendispræst og tidligere regionspolitiker for Socialdemokratiet Flemming Pless stopper efter 34 års tjeneste i Christians Kirke på Christianshavn. Det meddelte han i et opslag på Facebook i sidste uge, hvor han også undskylder til dem, som han “utilsigtet har såret”. Kort forinden var Flemming Pless blevet partshørt om den “påtænkte afgørelse” i en tjenestemandssag, hvor fem kvinder beskylder ham for at have udnyttet sit embede til at opføre sig krænkende over for dem. Flemming Pless, der selv har anmodet om sin afsked med folkekirken, har ikke tidligere ønsket at kommentere kvindernes anklager mod ham, og det ønsker han heller ikke nu, hvor han har forladt sit embede.

I Kina er ti voksfigurer så småt ved at finde deres form. Én af dem ligner den hjemsendte rigspolitichef Thorkild Fogde, mens en anden ligner kontorchef i Fødevareministeriet, Paolo Drostby. Inden længe vil der også blive konstrueret en voksfigur i Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsens billede. Det er Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør Mads Brügger, der har lagt bestilling ind på ti life-size voksdukker forestillende de ti embedsmænd, der ifølge Minkkommissionen har gjort sig skyldige i grove tjenesteforseelser i varierende grad. Voksfigurerne skal på sigt indgå i en rejsende udstilling med navnet Magtens Voksmuseum. Det skriver chefredaktøren i sit ugentlige nyhedsbrev og understreger, at udstillingen på en “værdig” måde skal oplyse og påminde de besøgende om embedsværkets ansvar i minksagen. Frihedsbrevets journalist Maya Tekeli satte sin chef stævne for at få svar på, hvad der gør udstillingen af de kritiserede topembedsmænd “værdig”.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beskrevet et såkaldt netværksarrangement den 4. maj i år om “fremtidens landbrug” som en ganske særlig begivenhed. Formålet og deltagerlisten var tilmed så særlig, at man i ministeriet fandt anledning til at fravige sine egne retningslinjer og servere mad og vin til en pris, der er dobbelt så høj som det tilladte. Men hvorfor var netop dét arrangement så særligt, at man afveg fra reglerne? Frihedsbrevet har kontaktet en lang række af deltagerne for at komme nærmere, hvad de diskuterede, og hvorfor arrangementet var så særligt, som Prehn selv siger. En af deltagerne siger, at der var tale om “et helt klassisk netværksarrangement”, mens andre forklarer, at de diskuterede så forskellige temaer som bylandbrug, en jordbrugerfond og kød som krydderi i kantinen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkender nu, at han burde have formuleret sig mere “præcist”, da han i foråret undlod at fortælle, at regeringens forslag om et forbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til personer født efter 2010 strider med EU-regler på området. Indrømmelsen fra Magnus Heunicke kommer, efter Frihedsbrevet i flere artikler har afsløret, at han selv, Sundhedsministeriet og Statsministeriet inden præsentationen var advaret om, at EU-lovgivningen blokerer for forslaget. En advarsel, der blev fjernet fra udspillet. Sundhedsministeren har tidligere fastholdt, at han efter “bedste evne” forsøgte at forklare, at der var “juridiske udfordringer” forbundet med at realisere regeringens forslag.

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

Efter flere dages ophedet debat om statsminister Mette Frederiksens udtalelser om konsekvenserne af Konservatives økonomiske politik dukkede et nyt notat fra Finansministeriet pludselig op på alle større nyhedsmedier torsdag formiddag. Timingen for den pludselige offentliggørelse af Finansministeriets notat er betænkelig, mener Rasmus Jarlov, finansordfører for Konservative. Han hæfter sig ved, at beregningen tilsyneladende er lavet på rekordtid, og det får ham nu til at beskylde regeringen for at misbruge embedsværket til at føre rendyrket partipolitik og valgkamp.

Skal man tro flere af landets politiske analytikere og kommentatorer, er Mette Frederiksen på trods af sin forkerte påstand om Konservatives politik lykkedes med at sætte antallet af offentligt ansatte på dagsordenen. Katten er med andre ord ude af sækken, og flere efterspørger nu svar på, hvor mange færre offentligt ansatte Konservative selv vurderer, at partiets økonomiske politik vil medføre. I et interview med Rasmus Jarlov har Frihedsbrevet forsøgt at blive klogere på netop dette spørgsmål. Det skulle dog vise sig, at være lettere sagt end gjort.

Det gav et ryk i Maja, da hun i Frihedsbrevet for nylig kunne læse, at flere tidligere ansatte i milliardvirksomheden Copenhagen Medical kritiserede selskabets daværende HR-direktør, Ronnie Andersen, for at have opført sig grænseoverskridende og seksualiseret overfor dem. Kort tid inden Ronnie Andersen tiltrådte stillingen som HR-direktør i Copenhagen Medical, blev han nemlig fyret fra Fitness World for selv samme grænseoverskridende adfærd over for Maja i forbindelse med en arbejdstur til Jylland, kan Frihedsbrevet nu fortælle.

Det er under et år siden, at rigmand og direktør i Copenhagen Medical, Jeppe Handwerk, kunne annoncere at kviktest-firmaet, der har tjent svimlende summer på at coronateste danskerne, havde store planer om at føre successen videre. Med åbningen af en række private sundhedscentre ville Copenhagen Medical udvide forretningen ved at tilbyde betalingsvillige danskere en række forebyggende sundhedsydelser som for eksempel blodprøver, helbredstjek og klamydiatest. Drømmen var ifølge Jeppe Handwerk at skabe et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Men den drøm ser nu ud til at lide et knæk. Ifølge et internt brev, der er sendt til Copenhagen Medicals medarbejdere den 26. august, står virksomheden nemlig over for nedlukning af centre, interne omstruktureringer og omfattende afskedigelser.

Indtil for nyligt var HR-direktør Ronnie Andersens navn stadig at finde på milliardvirksomheden Copenhagen Medicals hjemmeside. Det er det ikke længere. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes det, at HR-direktøren ikke længere er ansat i virksomheden. Det sker, efter Frihedsbrevet i sidste uge kunne afdække, at Ronnie Andersen ifølge flere tidligere medarbejdere har opført sig “grænseoverskridende”, “upassende” og “ubehageligt” over for dem.

Skulle det ske, at Søren Pape Poulsen (K) i en ikke så fjern fremtid bliver statsminister, sådan som han selv ønsker det, kan det meget vel blive et gensyn med hans gamle makker; Barbara Bertelsen, den allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet. Den konservative formand og nyslåede statsministerkandidat har tidligere udtrykt sin udelte begejstring for Barbara Bertelsens fornemmelser for embedsmandshåndværket. Hun er “en kapacitet”, en “arbejdshest”, som i “stedet for at sige, at det ikke kan lade sig gøre, prøver at se på, hvordan det kan lade sig gøre”, har Pape Poulsen udtalt til Berlingske. Det var inden Minkkommissionens beretning, hvor topjuristerne pillede glansen af fænomenet Barbara Bertelsen. Hun har “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar”, lød det. Men hvad så nu? Har den måske kommende regeringschef Pape Poulsen stadig tillid til sin gamle højre hånd, eller har den historisk hårde kritik af den højt besungne embedsmand slået skår i tilliden? Det forsøgte Frihedsbrevet at få svar på hele to gange i denne uge, men Pape Poulsen gled af.

Sene natte-beskeder, sjofle druklege, forespørgsler om seksuelle emner samt massage op ad benet. Det er adfærd som denne, som flere kvindelige medarbejdere i milliardvirksomheden Copenhagen Medical har måttet stå model til fra virksomhedens HR-direktør Ronnie Andersen. Ifølge en tidligere projektleder kan kritikken ikke være kommet bag på Copenhagen Medicals ledelse. I juli sidste år gik hun til Copenhagen Medicals driftsdirektør Carsten Balleby med dokumentation for flere af de hændelser, som Frihedsbrevet nu har beskrevet. Hun hjalp også en kollega, der på en arbejdstur havde oplevet, at HR-direktøren blev fysisk overfor hende, med at arrangere et møde med driftsdirektøren. Få uger efter projektlederen gik til ledelsen med sin viden om HR-direktørens adfærd, måtte hun se sig om efter et nyt job. Her udløb hende ansættelseskontrakt uden mulighed for forlængelse.

En række tidligere ansatte i milliardvirksomheden Copenhagen Medical kommer nu med opsigtsvækkende beretninger om virksomhedens HR-direktør, Ronnie Andersen. På papiret var HR-direktøren ham, der skulle være kvindernes fortrolige i sager om grænseoverskridende og chikanøs adfærd, men ifølge i alt fire tidligere ansatte blev han det stik modsatte. Gennem et halvt år har Frihedsbrevet været i kontakt med kvinderne, som fortæller om grænseoverskridende og seksualiserede udsagn og handlinger fra HR-direktøren i Copenhagen Medical – virksomheden som tjente styrtende på coronakrisen i offentlige test-ordrer.

Hvis alt går efter planen, vil Danmark efter sommerferien have et nyt redskab klar i corona-værktøjskassen i det tilfælde, at epidemien blusser op igen til efteråret. En ny tablet ved navn Paxlovid, som kan forebygge svære corona-sygdomsforløb, indlæggelser og død, er nemlig på vej til landet. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er det et “vigtigt ekstra skjold”, der om få uger bliver tilgængeligt for danskerne. Præcis hvad vi kan vente os af dette ekstra skjold, er dog uvist. Hos Sundhedsstyrelsen ønsker man ikke at spå om, hvor mange indlæggelser og dødsfald de nye corona-tabletter forventes at forhindre.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ved flere lejligheder brugt statens kreditkort til at lægge ud for dyre regninger på beværtninger og restauranter i København. I denne uge kom det så frem, at der blandt ministerens middagsgæster er flere profilerede journalister, som har spist og drukket godt for skatteydernes penge. Det gælder både B.T.’s debatredaktør Sanne Fahnøe og Ekstra Bladets egen politiske kommentator, Hans Engell.

Siden maj er det piblet frem med historier om Rasmus Prehns omgang med ministeriets kreditkort, som han uretmæssigt har brugt til at betale for regningen på barer og restauranter. Efterfølgende har han betalt dele af beløbene tilbage. Nu viser det sig, at to af disse middage foregik i selskab med den samme debatredaktør fra B.T. Tidligere har avisens ansvarshavende chefredaktør slået fast, at B.T.'s journalister og redaktører selv skal betale for middage med politikere, fordi der i en relation mellem politikere og magtkritiske journalister ikke må herske tvivl om præmisserne for mødet. De nye oplysninger rejser igen spørgsmålet om, hvorfor det til et fagligt møde er nødvendigt med sådan en servering – samt hvad formålet i det hele taget har været.

Knap to måneder efter formændene for stort set samtlige ungdomspartier var på studietur betalt af tobaksgiganten Philip Morris, er der nu flere af dem, der langer ud efter regeringens rygepolitik. I et debatindlæg kritiserer de regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen på salg af tobaks- og nikotinprodukter til 25 år for at være “ude af proportioner” og kalder det “meningsløst” at lave ens regulering af tobaks- og nikotinprodukter. Timingen for kritikken er et tilfælde, lyder det fra flere af ungdomspartiernes formænd, der afviser, at studieturen betalt af Philip Morris yder indflydelse på den kritik, de rejser nu.

Selvom Mette Frederiksen flere gange har bebudet, at regeringen ønsker mindre forhastet lovgivningsarbejde og mere gennemarbejdede lovforslag, får statsministeren nu kritik for netop det. Få dage før Mette Frederiksen drog til Folkemødet på Bornholm, modtog hun et brev fra Folketingets formand, hendes egen partifælle Henrik Dam Kristensen (S). I brevet indskærper han på vegne af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, at regeringen i et “utilfredsstillende” omfang har overskredet fristen for fremsættelse af lovforslag. Ifølge udvalgets optælling er næsten en femtedel af regeringens samlede lovforslag fremsat efter sidste frist den 1. april – en frist, der netop har til formål at sikre lovarbejdet den rette tid og grundighed.

For første gang siden januar indkaldte statsminister Mette Frederiksen i denne uge til pressemøde om corona-situationen i Danmark. Under pressemødet blev statsministeren uden om emnet også spurgt til konkrete eksempler på, at de danske medier ukritisk viderebringer grundløse påstande og forkerte oplysninger. En kritik, som statsministeren for nyligt har rejst i sin podcast Statsministeren spørger. Her kalder hun det en “ny tendens”, at hvem som helst kan få lov til at sige hvad som helst, og så trykker aviserne det. Men det afviste Mette Frederiksen at gå ind i. Pressemødet var ikke rette tid eller sted til at åbne den diskussion, lød svaret.

Listen over danske politikere, der møger debatten til med “Trumpske” udfald og metoder, er lang. I hvert fald hvis man spørger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). De senere år har han beskyldt op til flere af sine kollegaer for i forskellige sammenhænge at slægte den tidligere amerikanske præsident på. Et slægtskab, som ministeren ikke lægger skjul på, at han finder “dybt bekymrende”.

Flere politikere og beboere tæt på Dantes Plads i København forsøger i disse dage at skrue tiden tilbage, til før et flertal på rådhuset solgte pladsen til et underjordisk p-anlæg. Blandt dem, der ønsker planerne bremset, er Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Line Barfod. Hun mener, at projektet virker “skørt” og “helt forkert”, og stod det til hende, burde “man” aldrig være gået i gang med opførelsen af p-anlægget til at starte med. “Man skulle aldrig have solgt pladsen,” sagde hun til Berlingske i sidste uge. Hvad, Line Barfod ikke fik nævnt, er, at “man” i virkeligheden gemmer på et “vi”. I 2018 stemte Enhedslisten nemlig selv for at sælge pladsen til parkeringsfirmaet Q-Park.

Et mysterium udspiller sig hos Venstre i Egedal Kommune bag bagtæppet af den nu overståede afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold. Kort før valget lød den foruroligende melding fra den lokale partiforening, at foreningen så ud til at være blevet ramt af et hackerangreb. Meldingen kom, efter Venstre i Egedals officielle Facebook-profil i kække vendinger havde opfordret en erklæret nej-siger til at udfylde sin stemmeseddel forkert, så stemmen ville blive kasseret ved optælling. Den kontroversielle opfordring fik dog ikke lov at stå længe. Hurtigt var gruppeformand og tidligere borgmester i kommunen Karsten Søndergaard (V) ude og forklare, at lokalforeningen var blevet “hacket”, og at kommentaren ikke kom fra dem. Noget tyder dog på, at den forklaring var mere belejlig, end den var sand.

Det vakte i den grad opsigt, da regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen den 15. marts i år præsenterede et vidtrækkende forslag om et totalforbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til alle personer født i 2010 eller senere. Der gik dog ikke længe, inden forslaget blev midlertidigt droppet. For blot få uger senere vurderede ministerens egne embedsfolk i Sundhedsministeriet, at forslaget ikke kan gennemføres, fordi det er i strid med EU-reglerne på tobaksområdet. Men den vurdering var Magnus Heunicke allerede bekendt med, da han præsenterede forslaget på pressemødet, viser nye oplysninger.

Inger Støjberg har afsonet den 60 dage lange ubetingede fængselsstraf, som Rigsretten idømte hende efter at have fundet hende skyldig i at have brudt ministeransvarlighedsloven. Med fodlænken returneret til Kriminalforsorgen melder den folkekære politiker og tidligere V‑næstformand sig nu klar til at genoptage sit politiske arbejde. I første omgang på landevejene med den detroniserede DF-formand Kristian Thulesen Dahl, hvor de sammen vil overbevise danskerne om at stemme nej til at afskaffe Danmarks EU-forsvarsforbehold. Hvad der skal ske efter det, har den populære stemmesluger ikke villet løfte sløret for.

Mandag løb Folketingets traditionsrige afslutningsdebat af stablen. På falderebet for det politiske år spurgte Frihedsbrevet statsminister Mette Frederiksen til en sag, hun tidligere har afvist at “gå ind i.” Det drejer sig om en ordveksling med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, hvor Mette Frederiksen – ifølge Tom Jensen – skulle have truet avisen med en politianmeldelse forud for udgivelsen af en artikel om departementschef Barbara Bertelsens telefonindkøb. Spørgsmål til sagen har statsministeren tidligere skudt til hjørne med den begrundelse, at hun ikke “går ind i” samtaler, hun har med andre mennesker på tomandshånd. Det er på trods af, at Mette Frederiksen flere gange, både før og efter sin samtale med Tom Jensen, har gjort netop dét. Senest i sin nye podcast Statsministeren spørger. Til Frihedsbrevet forklarer statsministeren, der fortsat afviser at gå ind i sagen, at samtaler har “forskellig karakter”.

I sidste uge fik både miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S) en såkaldt næse. Den skarpe kritik var en reaktion på, at ministrene havde tilbageholdt et kritisk svensk brev for Folketinget i forbindelse med byggeriet af det omstridte Lynetteholm-projekt. Nu viser det sig, at flere politikere længe inden mediernes første afsløringer udmærket kendte til indholdet af brevet sendt fra den svenske miljøminister. En politiker fra Enhedslisten var endda så velorienteret om indholdet af brevet, at han allerede i juni sidste år formåede at konfrontere den daværende transportminister med de svenske protester.

Når op mod 100.000 borgere i Region Hovedstaden dagligt kom forbi et af Copenhagen Medicals testcentre, blev de efter udført coronatest bedt om at svare på en tilfredshedsundersøgelse. Nu viser det sig, at Copenhagen Medicals egne ansatte også har svaret på spørgeskemaet for at puste resultaterne op. Det viser interne korrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i.

Statsminister Mette Frederiksen havde tidligere på ugen mulighed for at bringe klarhed over et spørgsmål, der er omgærdet af stor mystik. Ville hun be- eller afkræfte, om det er hende selv, der har politianmeldt tre mænd for trusler efter afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke, ville Ekstra Bladet vide. Men selvom det står Mette Frederiksen frit for at svare på spørgsmålet, afviste hun pure at “gå ind i” sagen. Dermed føjer statsministeren endnu et spørgsmål til bunken af sager, som hun – med det efterhånden velkendte udtryk – ikke vil “gå ind i”.

Mens tobaksindustrien i stigende grad presses af de røgfri politiske vinde på Christiansborg, forsøger tobaksgiganten Philip Morris’ danske afdeling i stor stil at gøre sine hoser grønne hos en række folkevalgte politikere, som offentligt er gået i rette med industrien.

Formændene for stort set samtlige ungdomspartier er netop vendt hjem fra en rejse i billedskønne omgivelser i Schweiz købt og betalt af tobaksgiganten Philip Morris. Tobaksproducenten betalte for både flyrejser, frokoster, middag og hotelophold. Den måske kommende generation af Christiansborg-politikere blev som en del af turen præsenteret for diverse oplæg om blandt andet den del af Philip Morris’ produkter, der består af en række alternativer til cigaretter. Og derudover fik de også indblik i tobaksvirksomhedens forskning og deres holdning til fremtidens rygepolitik. Det fortæller en række af deltagerne og Philip Morris selv til Frihedsbrevet.

Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tidligere på foråret trak sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, havde størstedelen i de øverste cheflag under hende allerede forladt skuden. Det viser en aktindsigt hos kommunen. I alt er 17 ud af 22 center- og kontorchefer og direktører stoppet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden under Cecilia Lonning-Skovgaard, der tiltrådte som borgmester den 1. januar 2018 og gik af den 15. marts 2022.

Det er ikke kun bøg, skov og ask, der spirer i det danske forår. Det gør også en ny virksomhed, som slår sig op på at sælge stiklinger fra planter. Bag virksomheden Udplantning.com står den driftige virksomhedsejer, Anibal Damiao, der i vinteren 2019 udløste en bragende shitstorm med sit kuldsejlede salg af “klimavenlige” juletræer.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) “ved ikke”, om han fremover vil genoplive sit eget gamle princip om ikke at udtale sig om sager fra sin ministertid. Princippet holdt Hækkerup stædigt fast i, da han i 2018 blev konfronteret med hård kritik af statens salg af den danske vaccineproduktion – et salg, der blev sat i gang på Nick Hækkerups vagt som sundhedsminister. Når den erfarne S-politiker nu forlader posten som justitsminister, efterlader han også en række uafsluttede og potentielt sprængfarlige sager bag sig.