10 ting Mette Frederiksen ikke vil “gå ind i”
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det korte af det lange
Statsminister Mette Frederiksen havde tidligere på ugen mulighed for at bringe klarhed over et spørgsmål, der er omgærdet af stor mystik.
Ville hun be- eller afkræfte, om det er hende selv, der har politianmeldt tre mænd for trusler efter afbrænding af en Mette Frederiksen-dukke, ville Ekstra Bladet vide.
Statsministeren fik spørgsmålet, efter Retten på Frederiksberg tirsdag i denne uge slog fast, at anmeldere i den såkaldte “dukkesag” skal forblive hemmelige. En juridisk kuriositet, der har sat gang i spekulationer.
Men selvom det står Mette Frederiksen frit for at svare på spørgsmålet, afviste hun pure at “gå ind i” sagen.
Dermed føjer statsministeren endnu et spørgsmål til bunken af sager, som hun – med det efterhånden velkendte udtryk – ikke vil “gå ind i”.
Af andre eksempler kan nævnes regeringens rolle i sigtelsen mod Claus Hjorts Frederiksen for landsforræderi, den påståede trussel om politianmeldelse af Berlingskes chefredaktør, regeringens kendskab til den manglende lovhjemmel i mink-skandalen og sågar Mette Frederiksen egen personlige holdning til den nu lukkede radiostation Radio24syv.
Derfor er det vigtigt
Mette Frederiksen har flere gange givet udtryk for, at hun ønsker at styrke den demokratiske samtale. Hun vil i dialog, og hun vil lytte, siger hun. Men når samtalen falder på regeringens egen magtudøvelse, har statsministeren igen og igen afvist at “gå ind i” debatten.
Og netop denne formulering er et effektivt ordvalg til at lukke enhver diskussion. Det påpeger professor i retorik ved Københavns Universitet Lisa Storm Villadsen.
“Udtrykket ‘det kommer jeg ikke til at gå ind i’, antyder, at den bagvedliggende årsag til afvisningen er en regel, en praksis eller et princip – og ikke manglende samarbejdsvilje,” siger hun.
Hvilket formål tjener det, at henvise til en regel eller et princip?
“Det er jo en afvisning, som er svær at stille ret meget op overfor. Man kan drage en parallel til chefer, der af princip ikke kan udtale sig offentligt om personalesager. Der kan man jo heller ikke insistere på at få svar, fordi det ville stride mod reglerne.”
Den vurdering er professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet Christian Erik Kock enig i.
“At blive bedt om et svar er at have mistet ‘serveretten’ og være pålagt en art forpligtelse. Mette Frederiksens udtryksmåde giver indtryk af, at det ikke er tilfældet, og at hun selv har serveretten til at afgøre, hvad hun vil tale om,” siger han.
En gennemgang af spørgsmål, som Mette Frederiksen før har afvist at “gå ind i”, viser, at statsministeren ikke altid begrunder, hvorfor det i det hele taget forholder sig sådan.
Men kigger man i arkiverne, er det tydeligt, at udtrykket er en fast del af statsministerens vokabularium. Her får du ti eksempler på ting, Mette Frederiksen ikke vil “gå ind i”.
1. Dukkesagen
Vi starter med et dugfriskt eksempel.
Det handler som nævnt om den såkaldte “dukkesag”, hvor tre mænd er tiltalt for trusler mod statsministeren, efter en dukke påklistret et billede af Mette Frederiksen blev brændt af under en demonstration mod corona-restriktioner sidste år.
I alle tre sager er anmelder ukendt. Det er et usædvanligt sagsforhold, som har fået sagens forsvarsadvokater til at gisne, om Mette Frederiksen og Statsministeriet kan være indblandet.
Tirsdag i denne uge spurgte Ekstra Bladet derfor statsministeren til hendes egen rolle i sagen.
Vil du be- eller afkræfte, om det var dig selv, der anmeldte?
“Jeg kommer ikke til at gå ind i den konkrete sag,” svarede Mette Frederiksen kort.
2. Sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen i FE-sag
En anden sag, som Mette Frederiksen for nyligt har afvist at “gå ind i”, handler om regeringens indblanding i sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) for landsforræderi.
I tirsdagens spørgetime forlangte Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, afklaring om regeringens rolle. Her afviste Mette Frederiksen at “gå ind i” konkrete sager, der kører i retten.
Det gjaldt også spørgsmålet om, hvornår regeringen beslutter, om der skal rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
“Jeg beklager, at svaret bliver det samme. Denne her regering er – i lighed med andre regeringer – tilbageholdende med at gå ind i konkrete personsager og sager, der kører i det danske retssystem,” svarede Mette Frederiksen.
Spørgsmålet er højaktuelt, efter Rigsadvokaten tirsdag har indstillet til Justitsministeriet at retsforfølge Claus Hjort Frederiksen for lækage af statshemmeligheder.
Nu skal Folketinget tage stilling til, om der skal føres en straffesag mod den tidligere minister.
3. Truslen om politianmeldelse af Berlingske
Et tredje spørgsmål, som Mette Frederiksen har afvist at “gå ind i”, handler om en trussel, som statsministeren ifølge Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, skulle have fremsat, kort før de to skulle deltage i et debatarrangement.
Ud af det blå skulle Mette Frederiksen – ifølge Tom Jensen – have sagt, at hun “gik ud fra, at avisen var blevet politianmeldt” for en endnu ikke udgivet historie om departementschef Barbara Bertelsens telefonkøb.
På et pressemøde i april spurgte Frihedsbrevet statsministeren, der også er pressens minister, om hun ville bekræfte rigtigheden af chefredaktørens beskyldninger.
Heller ikke det spørgsmål, ville Mette Frederiksen af princip gå ind i.
“Jeg kommer ikke til at gå ind i, hvad jeg har af samtaler med andre mennesker, “ sagde hun.
Svaret gentog statsministeren under en spørgetime i Folketinget, da hun blev spurgt, om hun “generelt” finder sådan en meningsudveksling mellem en statsminister og en chefredaktør “passende”.
“Når det drejer sig om samtaler på ‘tomandshånd’, går jeg ikke ind i indholdet af dem,” sagde hun.
4. Den ukrainske ambassadørs opfordring til ikke at integrere ukrainske flygtninge
Det er ingen hemmelighed, at regeringen har strukket sig langt for at sikre ukrainske flygtninge en så gnidningsfri adgang til det danske samfund som muligt.
I slutningen af marts fik de mange initiativer Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, til at råbe vagt i gevær. I et interview til Jyllands-Posten opfordrede han til ikke at integrere hans landsmænd for hurtigt – herunder vente med at lære ukrainske børn dansk.
“Hvem skal så genopbygge mit land?” lød ambassadørens bekymring.
Konfronteret med denne betragtning, svarede statsministeren ifølge Berlingske, at det ville hun “ikke gå ind i”. Hun mente, at det var en forsimplet måde at se den værdimæssige melding, som den ukrainske ambassadør kom med.
5. Frank Jensens Metoo-sag
Der er stadig seks spørgsmål tilbage, som Mette Frederiksen har afvist at “gå ind i”. Derfor skruer vi nu op for tempoet.
Da den tidligere overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) i oktober 2020 måtte trække sig efter hårde beskyldninger om krænkende adfærd, blev Mette Frederiksen spurgt, om hun havde haft kendskab til krænkelserne.
Det havde statsministeren ikke “behov” for at “gå ind i”.
“Jeg har ikke behov for at gå yderligere ind i Frank Jensens sag,” gentog Mette Frederiksen flere gange som svar på pressens spørgsmål.
6. “Tekniske spørgsmål” i sagen om de slettede mink-sms’er
Vi springer frem til slutningen af oktober 2021 – til mink-sagen og B.T.’s afsløring af de slettede sms’er i toppen af Statsministeriet.
Som reaktion på afsløringerne gav Mette Frederiksen interview til TV 2 og DR for at forklare sin version af sagen.
Men på mediernes spørgsmål, om sletningen var sket fra dag ét, hun var statsminister, og om hun selv har slået den automatiske sletning til, ja, så gentog Mette Frederiksen flere gange, at hun ikke kom til “at gå ind i tekniske spørgsmål”. Uden nærmere begrundelse.
Nogenlunde samme svar gav hun til Ekstra Bladet, der samme dag spurgte, om hun kunne huske at have sendt sms’er om minksituationen.
“Jeg kommer ikke til at gå ind i spørgsmål omkring konkrete sms’er,” sagde hun.
7. Regeringens ulovlige ordre om at aflive alle danske mink
Når de slettede sms’er i toppen af Statsministeriet er interessante, skyldes det, at de potentielt gemmer på oplysninger om forløbet forud for regeringens ulovlige beslutning om at aflive alle mink.
Særligt spørgsmålet om regeringen vidste, at der manglede lovhjemmel, er relevant at få svar på.
Under en spørgetime i Folketinget i november sidste år gjorde LA-formand Alex Vanopslagh et hæderligt forsøg. Flere gange gentog han spørgsmålet:
“Vidste statsministeren inden pressemødet, at hvis man besluttede at nedlukke hele erhvervet, så ville det være ulovligt, som der stod klart og tydeligt i bilagene til det møde, hvor man besluttede at aflive alle mink?”
Det ville statsministeren ikke “gå ind i” ud af respekt for Mink-kommissionens arbejde. Et hensyn, som kommissionen siden har skudt ned som gældende.
8. Barbara Bertelsens sprogbrug i sms’er
Vi bliver ved mink-skandalen og sagen om de slettede sms’er.
Da det under Mink-kommissionens afhøringer sidste år kom frem, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen via sms’er – både under og efter det famøse Mink-pressemøde – havde forsøgt at fjernstyre den tidligere direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak, var det ikke noget Mette Frederiksen ville “gå ind i”.
Konfronteret med sin departementschefs omtale af blandt andet Kåre Mølbak som en “total fej kujon” afviste Mette Frederiksen af “princip” at “gå ind i diskussionen af andres sprogbrug i sms’er.”
9. Konsekvenserne af regeringens lov om dobbelt-straf for corona-kriminalitet
Da usikkerheden omkring corona-epidemien var på sit højeste, vedtog regeringen og et flertal i Folketinget en omstridt lovændring, der midlertidigt indførte skærpet straf for forbrydelser relateret til epidemien.
Lovændringen kom for alvor til debat, da en 30-årig kvinde i marts 2021 blev idømt to års ubetinget fængsel for at have opfordret til overfald mod betjente i forbindelse med en corona-demonstration.
Da Mette Frederiksen i den forbindelse blev spurgt til lovens intention og konsekvenser, afviste hun både at “gå ind i” den konkrete sag og lovens generelle udstrækning.
“Jeg kommer ikke til at gå ind i denne her situation, for selvfølgelig spørger I på baggrund af nogle verserende sager, som jeg ikke vil forholde mig til,” sagde Mette Frederiksen eksempelvis til Berlingske.
10. Statsministerens holdning til Radio24syv
Til sidst skal vi runde en sag, der efterhånden har et par år på bagen.
Det drejer sig om den nu lukkede radiostation Radio24syv.
Bagtæppet for lukningen skal vi ikke komme nærmere ind på her, men efter radiostationens lukning var en realitet i efteråret 2019, blev Mette Frederiksen i DR-programmet Aftenshowet spurgt, hvordan hun “havde det med radioen”, da den stadig eksisterede.
Men heller ikke det ville statsministeren “gå ind i”.
“Det gider jeg faktisk ikke gå ind i en diskussion af,” lød hendes svar.
Her på Frihedsbrevet lover vi at gå ind i fremtidige sager, som Mette Frederiksen ikke vil gå ind i.